Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14"

Transkript

1 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14

2 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND SUCCESER OG UDFORDRINGER ULIGHED I SUNDHED HELBRED OG TRIVSEL SELVVURDERET HELBRED LIVSKVALITET FYSISK OG MENTALT HELBRED STRESS SØVN BELASTENDE LIVSOMSTÆNDIGHEDER SYGELIGHED LANGVARIG SYGDOM SPECIFIKKE SYGDOMME OG LIDELSER Slidgigt Forhøjet blodtryk Allergi Migræne eller hyppig hovedpine Diskusprolaps eller andre rygsygdomme Psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed Astma Leddegigt Diabetes Kronisk lungesygdom (KOL) Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed Osteoporose SMERTER OG UBEHAG SYGEFRAVÆR SUNDHEDSADFÆRD RYGNING ALKOHOL KOST FYSISK AKTIVITET OVERVÆGT OG UNDERVÆGT OPHOBNING AF RISIKOFAKTORER KONTAKT TIL EGEN LÆGE SOCIALE RELATIONER PSYKISK ARBEJDSMILJØ /14

3 Hvordan har du det? 2013 Data for Sønderborg Kommune 1. Baggrund Sundhedsprofilen omhandler viden om trivsel, sundhed og sygdom blandt borgerne i Region Syddanmark med dataudtræk specifikt for Sønderborg Kommune. Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført af Region Syddanmark i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed og kommunerne i regionen fra februar til april Sundhedsprofilen anvendes til den overordnede prioritering på sundhedsområdet, der foretages på baggrund af kommunens sundhedspolitik for Vi spiller sammen om sundhed, der er godkendt af byrådet den 21. november Visionen for politikken er: Vi spiller sammen om sundhed i relation til Sunde borgere, Sunde rammer og Sundhed på tværs. Sundhedspolitikken sætter fokus på samarbejde på tværs til gavn for borgere i alle aldre. Resultaterne i sundhedsprofilundersøgelsen bygger på et repræsentativt udsnit på mere end borgere i Region Syddanmark. I Sønderborg Kommune har 1658 borgere svaret på spørgeskemaet, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 66,3 %. Det er en stigning på 2,3 % i forhold til undersøgelsen i Regionens mål for besvarelsesprocenten var 65 %, hvilket blev opfyldt i Sønderborg Kommune. For at sikre en høj svarprocent i Sønderborg Kommune er der samarbejdet med medarbejderne på plejecentrerne, i socialpsykiatrien og på handicapområdet samt ungdomsuddannelserne. Derudover har undersøgelsen været annonceret med plakater i kommunale bygninger, herunder biblioteker, Borgerservice og haller. Baggrunden for undersøgelsen er en aftale mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, samt Finansministeriet fra Regionerne varetager opgaven med at udarbejde sundhedsprofilundersøgelser, der er sammenlignelige og dækker alle regioner og kommuner. Data indgår i en national rapport og database, som muliggør udtræk på de undersøgte parametre og på kommuneniveau. Undersøgelsen gentages hvert fjerde år. Læsevejledning Sundhedsprofilen er inddelt i en række temaer (hovedoverskrifter) og herunder en række emner (underoverskrifter). Under hvert emne beskrives hvorfor emnet er medtaget i sundhedsprofilen og/eller emnets betydning for sundhed og sygelighed. Herefter beskrives de data, der er indsamlet. De præsenteres i rækkefølgen: Data for Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune sat i relation til de øvrige kommuner i Region Syddanmark via højeste/mellemste/laveste gruppe. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det varierer om det er mest positivt at være i den højeste eller den laveste gruppe. Ændring fra 2010 til 2013 og evt. hvordan det forholder sig i forhold til ændringen i regionsgennemsnittet (når det er relevant). På de parametre, hvor der er indsamlet data om ændringen fra 2010 til 2013, er den angivet. Gennemsnittet for Region Syddanmark. 2. Gode nyheder og udfordringer Sundhedsprofilundersøgelsen viser at 84,1 % af borgerne i Sønderborg Kommune har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Der er en stigning på 1,6 procentpoint i perioden 2010 til Det placerer Sønderborg Kommune blandt de kommuner i Regionen, hvor flest borgere vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. 3/14

4 Sundhedsprofilundersøgelsen præsenterer resultater om borgerens trivsel, sundhed og sygdom. Resultater for Sønderborg Kommune viser bl.a. Gode nyheder Flere med godt mentalt helbred: 9,2 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver at have dårligt mentalt helbred. Det er et fald fra 2010 til 2013 på 3,7 procentpoint, og det placerer Sønderborg Kommune blandt de kommuner i Region Syddanmark, hvor færrest borgere har dårligt mentalt helbred. Færre dagligrygere: 17,5 % af borgerne i Sønderborg Kommune er dagligrygere. Det er et fald på 4,7 procentpoint fra 2010 til Faldet er større end gennemsnitsfaldet i hele regionen og placerer Sønderborg Kommune blandt de kommuner i regionen med færrest dagligrygere. Begrænset binge drinking alkohol: 21,4 % af borgerne i Sønderborg Kommune drikker jævnligt fem eller flere genstande ved samme lejlighed (binge drinking). Dermed er Sønderborg Kommune blandt de kommuner i regionen, hvor færrest borgere jævnligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Udfordringer Flere fysisk inaktiv: 23,4 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver, at de er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire time om ugen. Det placerer kommunen blandt de kommuner i regionen med flest fysisk inaktive borgere. Det viser sig også ved, at 19,0 % af borgerne i Sønderborg Kommune har stillesiddende fritidsaktiviteter. Det placerer kommunen i den gruppe af kommuner i regionen, der har flest borgere med stillesiddende fritidsaktiviteter. Flere med svær overvægt: 18,0 % af borgerne i Sønderborg Kommune er svært overvægtige (BMI 30). Det er en stigning på 2,4 procentpoint fra 2010 til Stigningen er større end gennemsnitsstigningen i hele regionen. Sønderborg Kommune er blandt de kommuner i regionen, hvor flest borgere er svært overvægtige. Flere med usund kost: 59,0 % af borgerne i Sønderborg Kommune spiser frugt dagligt. Det er et fald på 8,0 procentpoint fra 2010 til Samtidig viser undersøgelsen, at 13,3 % af borgerne i Sønderborg Kommune spiser kage, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen. Det placerer kommunen i den gruppe af kommunerne i regionen, der har flest borgere, der spiser kage, chokolade, is eller slik mindst fem gange om uge. 3. Ulighed i sundhed Der er generelt en social slagside i forhold til sundhedsadfærd, trivsel og sygelighed. Det viser sig ved, at borgere uden for arbejdsmarkedet eller med lav uddannelse lever mere usundt og er mere syge end borgere i beskæftigelse eller med høj uddannelse. Undersøgelser viser desuden, at borgere med anden etnisk baggrund kan have øget sundhedsrisiko. Fordelingen på højeste fuldførte uddannelsesniveau for borgerne i Sønderborg Kommune ligner generelt gennemsnitsfordelingen for Region Syddanmark. Sønderborg Kommune har dog færre borgere med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau og er blandt de seks kommuner, der har flest borgere med en lang videregående uddannelse som højeste uddannelsesniveau. 4/14

5 Fordelingen på etnisk baggrund blandt borgere i alderen 16 år eller derover viser, at der i Sønderborg Kommuner er en større andel af borgere med anden etnisk baggrund sammenlignet med gennemsnittet for Region Syddanmark. I Sønderborg Kommune er der både flere borgere med anden vestlig baggrund og ikke-vestlig baggrund i forhold til gennemsnittet for regionen. 4. Helbred og trivsel Afsnittet Helbred og Trivsel indeholder emnerne: Selvvurderet helbred, Livskvalitet, Fysisk og mentalt helbred, Stress, Søvn, Belastede livsomstændigheder. 4.1 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en persons samlede vurdering af en række helbredsforhold. Det er velkendt, at en persons vurdering af eget helbred er en god indikator til at forudsige sygelighed og dødelighed. Samtidig undersøges borgernes opfattelse af om de føler sig friske nok til at gøre det de ønsker. 84,1 % af borgerne i Sønderborg Kommune giver udtryk for at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Der er en stigning på 1,6 procentpoint i perioden 2010 til Sønderborg kommune placerer sig i den højeste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor flest borgere vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Gennemsnittet for Region Syddanmark 83,5 %. 69,1 % af borgerne i Sønderborg Kommune føler sig friske nok til at gøre det de har lyst til. Det placerer Sønderborg Kommune i den laveste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor færrest borgere føler sig frisk nok til at gennemføre det, som de har lyst til. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 71,2 %. 4.2 Livskvalitet Livskvalitet omhandler borgerens egen vurdering af trivsel, velbefindende og tilfredshed med livet. 79,7 % af borgerne i Sønderborg Kommune vurderer, at de har en særdeles god eller god livskvalitet. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Gennemsnittet for Region Syddanmark 79,3 %. 4.3 Fysisk og mentalt helbred Til vurdering af borgernes fysiske og mentale sundhed er SF-12 anvendt. SF-12 er et generisk helbredsstatusmål. Besvarelserne viser, at borgere med dårligt fysisk og dårligt mentalt helbred bl.a. har større forekomst af langvarig sygdom og dårligere sundhedsadfærd. 12,1 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver at have dårligt fysisk helbred. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 0,2 procentpoint. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 11,6 %. 5/14

6 9,7 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver at have dårligt mentalt helbred. Fra 2010 til 2013 ses et fald i andelen af borgere med dårligt mentalt helbred i kommunen på 3,7 procentpoint. Det placerer Sønderborg Kommunen i den laveste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, der har færrest borgere med dårligt mentalt helbred. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 10,5 %. 4.4 Stress Stress er et stigende folkesundhedsproblem, der påvirker den enkelte borgers velbefindende og livskvalitet. Stress defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress påvirker risikoen for udvikling af folkesygdomme som hjertekarsygdomme og depression. 13,2 % af borgerne i Sønderborg Kommune giver udtryk for meget ofte eller ofte at føle sig nervøs eller stresset. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra ses en stigning på 0,7 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 14,7 %. 22,5 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver at have et højt stressniveau. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 23,5 %, hvilket er over landsgennemsnittet på 21,3 %. I Region Syddanmark er andelen med et højt stressniveau dermed lidt større end Danmark som helhed. 4.5 Søvn Søvn har betydning for kroppens genopbygning og mangel på søvn kan påvirke immunforsvaret, kognitive funktioner og indlæring. Det er individuelt hvor meget søvn den enkelte har brug for, men generelt siges det, at man har fået tilstrækkeligt med søvn, hvis man følger sig udhvilet om dagen. 8,7 % af borgerne i Sønderborg Kommune får aldrig eller næsten aldrig for den søvn de har brug for til at føle sig udhvilet. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 10,6 %. 4.6 Belastende livsomstændigheder Helbred og trivsel påvirkes af de livsomstændigheder og levevilkår, som borgeren befinder sig i. Belastende livsomstændigheder og levevilkår har også indflydelse på mulighederne for at undgå de negative sociale konsekvenser af sygdom og dårligt helbred. 12,6 % af borgerne i Sønderborg Kommune giver udtryk for, at de har følt sig meget belastet af deres økonomi inden for de seneste 12 måneder. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 13,6 %. 7,7 % af borgerne i Sønderborg Kommune vurderer egen/familiens økonomiske situation som dårlig eller meget dårlig. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 8,3 %. Det gælder for begge resultater omkring belastende livsomstændigheder, at det placerer Sønderborg Kommune i den laveste gruppe blandt kommunerne i regionen. Sønderborg Kommune er således blandt de kommuner, der har færrest borgere med økonomiske belastninger. 4,9 % af borgerne i Sønderborg Kommune har af økonomiske grunde måtte undvære at købe frisk frugt og grønt inden for de seneste seks måneder. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 5,0 %. 6/14

7 14,6 % af de erhvervsaktive borgere i alderen år i Region Syddanmark har følt sig meget belastet af deres arbejdssituation inden for de sidste 12 måneder. Der er ikke trukket kommunetal, da datagrundlaget er for spinkelt. 5. Sygelighed Afsnittet om sygelighed indeholder emnerne: Langvarig sygdom, Specifikke sygdomme og lidelser, Smerte eller ubehag, Sygefravær. 5.1 Langvarig sygdom En stor del af kommunens borgere må i dag regne med at skulle leve en del af deres liv med en eller flere langvarige sygdomme. Tidligere var sygdomsbilledet domineret af infektionssygdomme. I dag domineres sygdomsbilledet af langvarige sygdomme som hjertekarsygdomme, psykiske lidelser, kræftsygdomme m.m. Borgere, der har en langvarig sygdom, bliver i stigende grad involveret i deres egen sygdomsbehandling. Udgangspunktet herfor er, at borgere med langvarig sygdom skal tilegne sig handlekompetencer, der gør dem i stand til at håndtere deres sygdom bedre, samt motiveres til ændringer i deres sundhedsadfærd. 34,9 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver at have langvarig sygdom. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. For perioden 2010 til 2013 ses en stigning i antallet af borgere med langvarig sygdom på 0,9 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 35,3 %. 5.2 Specifikke Sygdomme og lidelser I det følgende vil forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser blive præsenteret Slidgigt 22,1 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de har slidgigt. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 1,0 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 20,8 %. Der er en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af slidgigt. De højeste forekomster af slidgigt findes blandt borgere med grundskole, kort uddannelse eller kort videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau Forhøjet blodtryk 23,1 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de har forhøjet blodtryk. Det placerer Sønderborg Kommune i den højeste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor flest borgere har forhøjet blodtryk. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 0,3 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 20,0 %. Nedenstående tabel viser sundhedsadfærd og forandringsparatheden blandt borgere med hjerte-kar sygdomme i Region Syddanmark. Andel med risikoadfærd Andel der ønsker en ændring Dagligrygere 22, 6 % 69,4 % ønsker at holde op med at ryge Usundt kostmønster 17, 1 % 37,4 % vil gerne spise sundere Stillesiddende fritidsaktiviteter 34,0 % 58,9 % vil gerne være mere fysisk aktive Svær overvægt 23,7 % 44,8 % vil gerne tabe sig 7/14

8 5.2.3 Allergi 17,8 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de har allergi. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 0,6 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 19,7 % Migræne eller hyppig hovedpine 15,7 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de har migræne eller hyppig hovedpine. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 0,2 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 15,2 % Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 14,2 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de har en diskusprolaps eller andre rygsygdomme. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Der er ingen ændring fra 2010 til Gennemsnittet for Region Syddanmark er 14,4 % Psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed 5,9 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de har en psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 6,2 % Astma 7,2 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de har astma. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 0,7 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 7,9 % Leddegigt 8,2 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de har leddegigt. Det placerer Sønderborg Kommune i den højeste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor flest borgere har leddegigt. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 0,2 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 6,4 % Diabetes 6,1 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de har diabetes. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 0,3 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 5,4 %. Nedenstående tabel viser sundhedsadfærd og forandringsparatheden blandt borgere med diabetes i Region Syddanmark. Andel med risikoadfærd Andel der ønsker en ændring Dagligrygere 20,4 % 66,7 % ønsker at holde op med at ryge Usundt kostmønster 14,2 % 37,0 % vil gerne spise sundere Stillesiddende fritidsaktiviteter 29,6 % 61,7 % vil gerne være mere fysisk aktive Svær overvægt 36,7 % 50,0 % vil gerne tabe sig Kronisk lungesygdom (KOL) 4,1 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de har kronisk lungesygdom. Det placerer Sønderborg Kommune i den laveste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at 8/14

9 Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor færrest borgere har kronisk lungesygdom. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 0,5 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 4,8 %. Nedenstående tabel viser sundhedsadfærd og forandringsparatheden blandt borgere med kronisk lungesygdom i Region Syddanmark. Andel med risikoadfærd Andel der ønsker en ændring Dagligrygere 39,8 % 77,2 % ønsker at holde op med at ryge Usundt kostmønster 26,8 % 29,7 % vil gerne spise sundere Stillesiddende fritidsaktiviteter 34,8 % 59,7 % vil gerne være mere fysisk aktive Svær overvægt 22,0 % 50,6 % vil gerne tabe sig Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed 9,3 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de har en psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed. Det placerer Sønderborg Kommune i den højeste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor flest borgere har en psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 8,5 % Osteoporose 4,9 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de har osteoporose. Det placerer Sønderborg Kommune i den højeste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor flest borgere har osteoporose. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 2,3 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 3,7 %. Det skal bemærkes at Sønderborg Kommune lå relativt lav i undersøgelsen fra Smerter og ubehag Forekomsten af smerter og ubehag i befolkningen er kendt i varierende omfang i sundhedsvæsenet. 39,2 % af borgerne i Sønderborg Kommune har været meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 3,6 procentpoint, hvilket er på niveau med gennemsnitsændringen for regionen på 3,7 %. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 40,3 %. 5.4 Sygefravær Sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte og for arbejdspladsen. Landvarigt sygefravær øger desuden risiko for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. For borgere, der er på arbejdsmarkedet, er kolleger en vigtig del af det sociale netværk. 17,6 % af erhvervsaktive borgere i alderen år i Sønderborg Kommune angiver, at de har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 2,7 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 16,6 %. 4,6 % af erhvervsaktive borgere i alderen år i Sønderborg Kommune oplyser, at de har haft langvarigt sygefravær (mere end 25 dage) inden for det senest år. Det placerer 9/14

10 Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 0,2 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 4,4 %. 6. Sundhedsadfærd Afsnittet om Sundhedsadfærd indeholder emnerne: Rygning, Alkohol, Kost, Fysisk aktivitet, Overvægt og ungevægt, Ophobning af risikofaktorer. 6.1 Rygning Andelen af rygere i Danmark er faldende, men sammenlignet med de andre nordiske lande er der stadig flere rygere i Danmark. Rygning medfører en øget risiko for udvikling af en lang række sygdomme både dødelige og ikke dødelige. Faldet i andelen af rygere er ikke ligeligt fordelt over uddannelsesniveau. Dette har resulteret i en stigende social ulighed i rygning. 17,5 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver, at de ryger dagligt. Det placerer Sønderborg Kommune i den laveste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor færrest borgere er dagligrygere. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 4,7 procentpoint, hvilket er mere end gennemsnitsstigningen for regionen på 3,1 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 19,0 %. Tallene for Region Syddanmark viser, at 72,7 % af dagligrygerne gerne vil holde op med at ryge. Andelen af rygere der gerne vil holde op er mindst i de ældste aldersgrupper. 9,0 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver, at de er storrygere, dvs. at de ryger mere end 15 eller flere cigaretter om dagen. Det placerer Sønderborg Kommune i den laveste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor færrest borgere er storrygere. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 2,0 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 9,7 %. 50,1 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver, at de aldrig har røget. Det placerer Sønderborg Kommune i den højeste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor forekomsten af borgere der aldrig har røget er højest. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 3,3 procentpoint, hvilket er mere end gennemsnitsstigningen for regionen på 1,8 %. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 48,3 %. 8,8 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver, at de er udsat for passiv rygning mindst ½ time om dagen. Det placerer Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 9,4 %. 6.2 Alkohol Alkohol er en de kendte forebyggelige enkelfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en lang række lidelser, herunder kræftsygdomme, leverlidelser m.m. Alkoholmisbrug og afhængighed han have en lang række psykiske og sociale konsekvenser. 87,3 % af borgerne i Region Syddanmark oplyser, at de har drukket inden for det seneste år. Forekomsten er højere blandt mænd (91,3 %) end kvinder (83,3 %). Blandt borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag, angiver 48,9 %, at de ikke mener, at deres alkoholforbrug er skadeligt for helbredet. 7,3 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge. Det placerer 10/14

11 Sønderborg Kommune i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 0,4 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 8,1 %. 30,4 % af borgerne i Region Syddanmark, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge, vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug. Andelen er størst i aldersgruppen år for både mænd og kvinder. 16,8 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge. Det placerer Sønderborg Kommune i den laveste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor færrest borgere overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 2,2 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 19,1 %. 21,4 % af borgerne i Sønderborg Kommune oplyser, at de jævnligt (hver måned) drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Det placerer Sønderborg i den laveste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor færrest borgere jævnligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 26,7 % og andelen er større blandt mænd 36,3 % end blandt kvinder 17,3 %. 11,1 % af borgerne i Sønderborg Kommune viser tegn på problematisk alkoholforbrug. Det placerer Sønderborg i den laveste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor færrest borgere viser tegn på problematisk alkoholforbrug. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 0,9 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 13,2 %. 6.3 Kost Kosten har stor betydning for borgernes sundhedstilstand, og et usundt kostmønster kan være medvirkende årsag til udvikling af de store folkesygdomme. Generelt viser undersøgelser, at indholdet af fedtstoffer i kosten er faldet, og at der er en stigning i indtaget af fisk, frugt og grønt. Nærværende undersøgelse belyser borgerens kostvaner i forhold til hvor ofte de indtager udvalgte fødevarer. 16,9 % af borgerne i Sønderborg Kommune har et usundt kostmønster. Det placerer kommunen den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 3,2 %, hvilket er mere end gennemsnitsstigningen for regionen på 2,5 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 17,0 %. Blandt borgerne i Region Syddanmark, der har et usundt kostmønster, angiver 49,9 %, at de gerne vil spise mere sundt. Forekomsten af borgere, der har et usundt kostmønster og gerne vil spise sundt, er lavest i gruppen med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. 59,0 % af borgerne i Sønderborg Kommune spiser frugt dagligt. Det placerer kommunen i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 8,0 procentpoint, hvilket er mere end gennemsnitsfaldet for regionen på 7,3 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 59,2 %. 12,7 % af borgerne i Sønderborg Kommune drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft mindst fem gange om ugen. Det placerer kommunen den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 13,3 %. 11/14

12 12,7 % af borgerne i Sønderborg Kommune spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst en gang om ugen. Det placerer kommunen den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 13,0 %. 13,3 % af borgerne i Sønderborg Kommune spiser kage, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen. Det placerer kommunen i den højeste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor flest borgere spiser kage, chokolade, is eller slik mindst fem gange om uge. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 12,4 %. 6.4 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet omfatter al bevægelse, der øger energiomsætningen. Det er både ustrukturerede aktiviteter og mere bevidst, målrettet og regelmæssig fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet indeholder lige fra idræt, sport og hård motion til hverdagsaktiviteter som leg, havearbejde, en gåtur, cykling som transport m.m. Der er betydelige gevinster ved at fysisk inaktive bliver fysisk aktive. 23,4 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver, at de er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen. Det placerer kommunen i den laveste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor færrest borgere er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 1,5 procentpoint, hvilket er mere end gennemsnitsfaldet for regionen på 0,4 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 26,7 %. 19,0 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver, at de har stillesiddende fritidsaktiviteter. Det placerer kommunen den højeste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner med flest borgere med stillesiddende fritidsaktiviteter. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 4,1 procentpoint, hvilket er mere end gennemsnitsstigningen for regionen på 1,1 %. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 17,6 %. 67,3 % af borgerne i Region Syddanmark, der har stillesiddende fritidsaktiviteter, angiver at de gerne vil være mere fysisk aktive. Andelen er større blandt kvinder (69,2 %) end blandt mænd (65,3 %). Der er en sammenhæng mellem fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af borgere med stilesiddende fritidsaktiviteter, der gerne vil være fysisk aktive. Der er en stigende forekomst med stigende uddannelsesniveau. 6.5 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem. Risikoen for at udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk m.m., øges ved svær overvægt. Overvægt er en forebyggelig risikofaktor for de store folkesygdomme. 2,7 % af borgerne i Sønderborg Kommune er undervægtige. Det placerer kommunen i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 0,4 % modsat gennemsnitsændringen for regionen, hvor der er en stigning på 0,2 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 2,6 %. 52,1 % af borgerne i Sønderborg Kommune er moderat eller svært overvægtige. Det placerer kommunen den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Der er ingen ændring fra 2010 til 2013 modsat regionen, hvor der er en gennemsnitsstigning på 0,8 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 50,8 %. 18,0 % af borgerne i Sønderborg Kommune er svært overvægtige (BMI 30). Det placerer kommunen den højeste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune 12/14

13 er blandt de kommuner, hvor flest borgere er svært overvægtige. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 2,4 procentpoint, hvilket er over gennemsnitsstigningen for regionen på 1,2 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 15,8 %. 62,4 % af de svært overvægtige borgere i Region Syddanmark angiver, at de gerne vil spise mere sundt. Det gælder for alle aldersgrupper, at andelen er mindre blandt mænd end blandt kvinder. 72,3 % af de svært overvægtige borgere i Region Syddanmark angiver, at de gerne vil være mere fysisk aktive. Det gælder for alle aldersgrupper, at andelen er mindre blandt mænd end blandt kvinder. 54,1 % af de svært overvægtige borgere i Region Syddanmark angiver, at de gerne vil tabe sig. Det gælder for alle aldersgrupper, at andelen er mindre blandt mænd end blandt kvinder. 6.6 Ophobning af risikofaktorer Livsstilsrelaterede risikofaktorer som usundt kostmønster, rygning, alkohol, stillesiddende fritidsaktiviteter og svær overvægt har hver for sig en betydning for sundheden. Ud over påvirkningen fra den enkelte risikofaktor har samspillet mellem risikofaktorerne også en betydning. Der er en stærk sammenhæng mellem antallet risikofaktorer og højeste fuldførte uddannelsesniveau. Andelen af borgere der ikke har nogen risikofaktorer stiger fra 31,3 % blandt borgere med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau til 67,1 % blandt borgere med en lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Omvendt viser resultaterne fra Region Syddanmark, at andelen af borgere med 3-5 risikofaktorer er størst blandt borgere med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau (12,8 %) og mindst blandt borgere med en lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau (1,7 %). 4,8 % af borgerne i Sønderborg kommune har 3-5 risikofaktorer. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 0,4 procentpoint modsat regionen, hvor der ikke er nogen ændring. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 5,1 %. 7. Kontakt til egen læge Borgernes lægebesøg giver udover fx diagnosticering og receptskrivning de praktiserende læger en mulighed for at diskutere og rådgive borgerne om deres sundhedsadfærd. Det er vigtigt, at borgerne reagerer på symptomer, da tiden fra diagnosticering til start på behandling kan have stor betydning for prognosen. Begrundelserne for at borgerne ikke kontakter egen læge er primært, at borgeren forventer at symptomerne går væk af sig selv. 78,0 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver, at de har været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder. Det placerer kommunen i den højeste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner, hvor flest borgere har været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder. Fra 2010 til 2013 ses stigning på 0,8 procentpoint modsat regionen, hvor der er et gennemsnitsfald på 1,4 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 77,3 %. 8.0 Sociale relationer Det er dokumenteret, at der er sammenhæng mellem sociale relationer og sundhed. Borgere med stærke sociale relationer har overordnet set et bedre helbred, bliver i mindre grad syge og overvinder lettere sygdomme end borgere med svage sociale relationer. 13/14

14 8,0 % af borgerne i Sønderborg Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med familie, som de ikke bor sammen med. Det placerer kommunen i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 1,6 procentpoint modsat regionen, hvor der er en gennemsnitsstigning på 0,4 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 7,7 %. 8,7 % af borgerne i Sønderborg Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner. Det placerer kommunen den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 1,6 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 8,4 %. 6,9 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver, at de ofte er uønsket alene. Det placerer kommunen i den højeste gruppe blandt kommunerne i regionen, dvs. at Sønderborg Kommune er blandt de kommuner med flest borgere, der ofte er uønsket alene. Fra 2010 til 2013 ses en stigning på 0,2 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 6,0 %. 5,4 % af borgerne i Sønderborg Kommune angiver, at de aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Det placerer kommunen i den mellemste gruppe blandt kommunerne i regionen. Fra 2010 til 2013 ses et fald på 0,2 procentpoint. Gennemsnittet for Region Syddanmark er 4,6 %. 9.0 Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø omhandler en række faktorer på arbejdspladsen, herunder hvordan arbejdet er organiseret, hvilken indflydelse, udviklingsmuligheder og hvilke krav man har i sit arbejde. Psykisk arbejdsmiljø handler også om hvordan man har det med sine kollegaer. Der ses i nærværende undersøgelse en tendens til at andelen der overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtagelse, andelen med stillesiddende fritidsaktiviteter samt andelen med usundt kostmønster er større blandt borgere, der sjældent eller aldrig har indflydelse på deres arbejdsopgaver end hos borgere, der altid eller ofte har indflydelse på deres arbejdsopgaver. 15,2 % af borgerne i Region Syddanmark angiver, at de altid eller ofte har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Andelen er større blandt kvinder (16,6) % end blandt mænd (13,9 %). Der ses en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og det at have svært ved at nå alle arbejdsopgaver. Flere borgere med højt uddannelsesniveau angiver, at de har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. 26,3 % af borgere i Region Syddanmark angiver, at de ringe indflydelse på hvad de laver på deres arbejdsplads. Andelen er lidt større blandt kvinder (27,5 %) end blandt mænd (25,1 %). Der ses en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af borgere, der har ringe indflydelse på deres arbejdsopgaver. 31,1 % borgere med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau oplever at have ringe indflydelse på hvad de laver på deres arbejdsplads, mens dette gør sig gældende for 17,7 % af borgerne med en lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau. 14/14

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Sådan står det til i Brønderslev

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere