Pleje af hedelyng -opskrift
|
|
- Vibeke Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere viden kontakt mons@ballast.no, Annette@hyrdetimer.dk, lystbækgaard@mail.tele.dk Naturpleje af lynghede med afgræsning og afbrænding - en begrundelse Størstedelen af lyngheden er forsvundet Lyngheden var tidligere den mest udbredte naturtype i Jylland. I løbet af de sidste 200 år er hedelyngen mere eller mindre forsvundet på % af de gamle hedearealer. Årsagerne til at lyngen er i tilbagegang er især opdyrkning, skovplantning, naturlig tilgroning af buske og skovplanter samt tilførsel af kvælstof til jordbunden via luftforurening. Den traditionelle udnyttelse af lyngheder som græsningsområder for husdyr er af økonomiske grunde praktisk taget ophørt. Husdyrene til hedeplejen mangler De tilbageværende arealer med lynghede er omfattet af EU s Natura 2000 handlingsprogram, som formelt værner om naturtypen. Men på grund af hedelyngens særlige egenskaber, kræver den pleje for at blive holdt ved lige. Den almindeligste plejeform for hedelyng foregår i dag med maskiner, der høvler eller slår heden, eller ved afbrænding af store arealer. Fælles for disse plejeformer er, at der ikke suppleres med græssende husdyr, idet dette anses for fordyrende og unødvendigt. 1
2 Afgræsning giver biologisk mangfoldighed Det er en målsætning for naturplejen at opretholde hede med høj biologisk mangfoldighed, dvs. variation i hedelyngens alder, struktur samt god genvækst af unge lyngplanter. Indholdet af gammel/død lyng skal minimeres. Det ligger i sagens natur at hedelyngen skal være dominerende, men den skal på ingen måde udgøre en monokultur. En lang række urter og græsarter hører nemlig også naturligt hjemme på en velplejet hede. Lige så vigtigt er et rigt liv af insekter, smådyr og fugle samt mikrofauna. En hede i forfald er præget af gammel lyng og invasion af problemarter - Heden invaderes af blåtop, gyvel, enebær og revling og træer som birk, fyr og pil vil efterhånden føre til, at heden gror til. God hedepleje inkluderer stærk kontrol med disse arter. Lynghede i drift er en naturressource Lyngheden er historisk set en ressource for de græssende husdyr, som bønderne har holdt ved lige. For at forhindre at lyngen blev for gammel og mistede sin foderværdi, blev den regelmæssigt afbrændt ved hjælp af kontrollerede brande i løbet af vinteren eller i det tidlige forår. Formålet var at opretholde græsningsmuligheder på lyngheden hele vinteren for både kvæg, får og heste. Hedebondens landbrugsproduktion vil nok anses for ineffektiv set med moderne øjne, men den var til gengæld bæredygtig og kunne producere mad ved hjælp af lokale ressourcer igennem flere tusinde år. Afbrænding en foryngelseskur for hedelyng Vi mener, at det er på tide at genindføre hedebondens økologiske principper på de tilbageværende arealer af lynghede. Dette gøres lettest ved at kombinere hyppige og kontrollerede mosaik- afbrændinger af mindre arealer i vinterhalvåret med fåregræsning igennem forår, sommer og efterår. Dette sikrer en god genvækst af ung, frisk hedelyng. Den nyeste forskning tyder på, at lyngen spirer kraftigere ved påvirkning af røg, dette gælder især lyng, der er tilpasset områder med traditionel lyngbrænding. Samtidig vil nye lyngplanter, der udsættes for afgræsning sætte flere sideskud, som vil give kraftigere vækst. Lyng spirer fra rødderne efter afbrænding af gammel lyng. Det er vigtigt at hedelyngen ikke overskygges af blåtop før den dækker bunden. Derfor er afgræsning efter afbrænding vigtig. Hyrder og får optimerer pleje og afgræsning Gennem en sådan naturpleje, vil der skabes en mosaik på heden af lyng med forskellig alder og struktur, og af felter med varierende indhold af græs og urter. Dette skaber også de bedste forudsætninger for biologisk mangfoldighed, idet arter lettere kan indvandre fra omgivelserne og etablere sig på brandfladerne. Moderat fåregræsning det meste af året vil hindre, at de problematiske arter såsom blåtop, revling, birk og gyvel vil dominere på heden. Bruges vandrende hyrder, vil man undgå at fårene kommer til at afgræsse for hårdt på områder, som er vigtige for den biologiske mangfoldighed. Desuden vil der produceres fødevarer - ikke i store mængder, men økologisk bæredygtigt. Et argument for at afgræsse med får og ikke kvæg er, at kvæggræsning kan føre til stedvis ophobning af gødning, som dræber lyngen. Desuden er mange kvægracer så tunge, at de kan 2
3 ødelægge jordstrukturen i hedearealerne. F.eks. er Skotsk Højlandskvæg velegnet til at åbne op og fjerne krat i et tilgroet hedeområde, men mindre egnet end får til at vedligeholde heden. Afbrændinger uden afgræsning giver ukontrolleret vækst. Store afbrændinger af arealer på ha uden brug af afgræssende dyr kan hurtigt blive en risikosport. Uønskede arter som f. eks. birk kan få fodfæste og starte en uønsket succession på brandfladerne. Højtvoksende græsser som blåtop bliver gerne så dominerende at hedelyngen ikke får udviklingsmuligheder efter branden. De meget store brandflader vil gøre det vanskeligere for de sjældne arter at indvandre og etablere sig. Mons Kvamme instruerer i hedeafbrænding i små mosaikker for Herning Kommune på Trehøje ved Vildbjerg. Høvling og lynghøst med store maskiner giver monokultur. Det er i dag blevet populært at anvende forskellige slå- og høvlemaskiner i hedeplejen. Lynghøst og fjernelse af humus og tørv indgik i den gamle driftsform på heden, men aldrig alene, derimod i kombination med afgræsning og afbrænding. Lynghøsten vil med tiden mindske den biologiske mangfoldighed. Desuden bliver det vanskeligt at holde arter som revling og blåtop under kontrol. Brug af høvlemaskiner fjerner det meste af det levende jordlag. Dette kan være en effektiv måde at fjerne ophobninger af kvælstof, men det fører til en udpining af heden og til en monokultur af hedelyng. Omfattende maskinbrug på heden vil uvægerligt medføre en sammenpresning af jorden, og lang tids brug af maskiner vil give en natur, som er meget forskellig fra den autentiske hede, som burde være formålet for naturplejen. Hedehøvlen demonstreres på Præstbjerg Naturcenter for Herning Kommune i marts
4 Til sidst nogen råd om de enkelte problem-arter : Blåtop er den almindeligste af de højtvoksende græsser på kvælstofberiget hede. Den etablerer sig hurtigt efter en brand uden afgræsning. Græssende får holder den fint under kontrol, især ved afgræsning om foråret. Billedet viser Blåtop i juli efter afbrænding i marts- udenfor hegnet hvor den er lang og dominerende og indenfor hegnet, hvor fårene afgræsser de nye spirer. Gyvel bør slås og holdes nede ved afgræsning. Det betaler sig ikke at brænde den, idet frøene spirer ekstra godt efter afbrænding. Fårene tager skuddene så højt de kan nå. Enebær hører til på heden, men uden aktiv hedepleje vil den tage helt overhånd og overskygge hedelyng og mange andre arter. Afbrænding er meget effektivt- den dør. Et problem er, at både åben hede, og hede, der er overskygget af enebærbuske, er beskyttet af habitatdirektivet i Natura Men er det ønsket at holde heden ved lige, må enebær holdes under kontrol. Revling er en anden hedeart, der kan skabe problemer for hedelyngen. Den er ubrugelig som græsningsplante, og den overlever at lyngen slås. På gammel- ikke afbrændt hede vil revling udkonkurrere hedelyngen. Den udskiller specielle phytotoxiner, som hindrer spiring og udvikling af en række arter, og revling kan med tiden ændre heden til en monokultur, hvor der ikke vokser andet. Den dør helt ved afbrænding, men har den udviklet sig til tykke måtter er den vanskelig at få ild i. Den bedste måde at holde revlingen under kontrol, er ved regelmæssig afbrænding og afgræsning, som opretholder konkurrenceevnen i hedelyngen. 4
5 Hybenrosen er en invasiv planteart, som spreder sig - også på lyngheden. Den bekæmpes effektivt af græssende får. Birk, fyr og pil samt andre træer og buske, som kan føre til at heden springer i skov, holdes bedst nede med afbrænding kombineret med afgræsning, særlig tidlig på foråret eller sent om efteråret. Den vandrende hyrde, Berit Kiilerich, afgræsser i den fredede hede ved Trehøje som demonstration. For at dette skal fortsætte kræves finansiering af hendes og fårenes arbejde. Berit skal forpagte jorden af de private lodsejere og søge græsningsstøtte eller lodsejeren søge græsningsstøtte og betale Berit for græsningsaftalen. Der er flere lodsejere på området, så administrationen kunne ved f.eks. direkte støtte til hyrden blive lettere at overskue. 5
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,
Læs mereHedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,
Læs mereKan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?
Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereFår redder strandenge og klitheder
Får redder strandenge og klitheder Danske og internationale naturplejeeksperter samlet til Rose-seminar på Gjellerodde. Af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult Hybenroser breder
Læs mereEn stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.
Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereLandskabet er under stadig forandring
Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt
Læs mereAnbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose
Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereDispensation til afbrænding af hedeareal
Dato 07-02-2019 Sagsnr: 773-2019-1866 Dispensation til afbrænding af hedeareal Morsø Kommune ønsker som led i naturplejen af foretage afbrænding af et 3 beskyttet hedeareal på matrikel 13k, 16o og 17d,
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mere5. Indhold og aktiviteter
I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,
Læs mereMålgruppe: NKF-medlemmer og alle andre med viden om, praktisk erfaring og interesse for pleje af hedens natur og kultur.
Nordisk Kulturlandskabsforbunds workshop: Nordiske Kulturlandskaber møder Får til Kanten og Vandre Hyrden hos vandre-hyrder på heden og Berit Kiilerich på Lystbækgaard. Den 31. aug.- 1 september 2014 Referat
Læs mereNaturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg
Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereSmukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereStrategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune
Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereStyret afgræsning med vandrende hyrder- kan det blive en forretning?
Styret afgræsning med vandrende hyrder- kan det blive en forretning? 01/11/14 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereAlternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330
Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereEffektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter
PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået
Læs mereUDKAST. 2. planperiode. Natura 2000-handleplan Rusland. Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116
UDKAST 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Rusland, Natura 2000-område nr. 132, Habitatområde
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Vedtaget af Kommunalbestyrelsen december 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Lovgrundlag og håndhævelse...3 3. Indsatsområde...4 4. Tidsfrister for bekæmpelse...4
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej Markfirben-han, 2014. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereBesigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal
Notat Dato: 29. juni 2012 Kopi til: - Teknik og miljø Dato: 16. august 2012 Sagsnr.: 12/35627 Sagsbehandler: dhb Emne: Besigtigelse af 3v Bøgelund By, Karup Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Læs mereDispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs merePletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn
Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning
Læs mereOustrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune 2017-2022 Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpebjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs mereNaturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer
Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne
Læs mereTeknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje
Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med
Læs mereNatura 2000-handleplan Ovstrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ovstrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Ovstrup Hede og Røjen Bæk Udgiver: Herning Kommune
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afbrænding på Randbøl Hede
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afbrænding på Randbøl Hede Naturstyrelsen har søgt om tilladelse den 7. februar 2019 til at fortsætte afbrænding på matr. nr. 11a Frederiksnåde Koloni, Vorbasse
Læs mereTemadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.
Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mere4. HEDER. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse. Hederne i Århus Amt
. HEDER Hederne er en karakteristisk naturtype i Jylland og findes normalt på mager, sandet jord. De dominerende planter er dværgbuske så som hedelyng og revling. Men tilsvarende arealer, domineret af
Læs mereEnkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion
Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, Krydsoverensstemmelse & naturbeskyttelse Kombination af EB og miljøstøtte til
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereNotat om afgræsning af kommunale arealer
Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs merePlejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen
Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2
Læs mereNaturlig dynamik i hedeplejen
Naturlig dynamik i hedeplejen Inger Kappel Schmidt, Rita Buttenschøn, Torben Riis Nielsen, David Bille Byriel, Mathias Just Justesen, Hjalte Ro-Poulsen og Sebastian Kepfer-Rojas (IGN-KU) Rikke Reisner
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs merePlejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)
Plejeplan for moser ved Gulstav 2018-2028 (delprojekt nr. 10) Indhold 1. Indledning... 3 2. Beskyttelsesmæssig status... 3 3. Beskrivelse af området og potentiale... 4 4. Målsætning for moserne ved Gulstav...
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. nr. 184 Hammeren og Slotslyngen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne
Læs mereVelkommen. Beskyttet natur i Skive Kommune. Uforstyrret natur = skov Skal vi pleje naturen? Uden drift forsvinder arterne. Naturen i landskabet
Velkommen Rita Merete Buttenschøn, n, Københavns K Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, 17. januar, 2012 Naturen i landskabet Indledning lidt om beskyttet natur som produkt
Læs mereOverdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning
Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af beskyttet hede
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af beskyttet hede Du har søgt om tilladelse til rydning af et beskyttet hedeareal på matr. nr. 2c, 2g og 1dq, Kirkeby By, Sdr. Omme. Matriklerne er
Læs mereNatura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereFerbæk Ejerlaug ansøgte i juli 2012 om et tilskud på 100.000 kr. til natur- og miljøprojekt med afgræsning af hedemosen i Ferbæk, Rødhus Fredningen.
Natur- og miljøprojekt J. nr. 32313-G-12-00664 Græsningsprojekt på hedemosen, Ferbæk, Rødhus Ansøgt af Ferbæk Ejerlaug. Afsluttet maj 2013 1 Ferbæk Ejerlaug ansøgte i juli 2012 om et tilskud på 100.000
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereFornyelse. Ild. Næring. Frø. Fornyelse. Næring. Gyvel
Frø Molinia caerulea Behøver lyng at plejes? Hvorfor, hvornår og hvor? (redigerede uddrag fra debat i Danmarks Naturfredningsforenings naturplejenetværk sensommer 2014) Thomas Møller På vores naturgrund
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereJeg vil her gennemgå noget af det der er sket siden sidste generalforsamling.
Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2014 Allerførst velkommen til den årlige generalforsamling
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande
TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereVil du gerne pleje natur?
Vil du gerne pleje natur? Og samtidig sikre at dine bøffer har haft et godt liv i naturen? - Ja, så er det måske noget for dig at blive medlem af en naturplejeforening! Græsningsselskaber - naturplejenetværk
Læs mereReferenceområder på Randbøl Hede.
Notat. Referenceområder på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2005. 1 Referenceområder. Det er velkendt, at heder skal plejes for at vedblive med at være heder,
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereNatura 2000-handleplan Rusland. Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116
Natura 2000handleplan 2016 2021 Rusland Natura 2000område nr. 132 Habitatområde H116 1 Titel: Natura 2000handleplan 2016 2021, Rusland, Natura 2000område nr. 132, Habitatområde H116 Udgiver: Kommune og
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs merePlejeplan for: Trylleskoven
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION Plejeplan for: Trylleskoven 2010-2014 Februar 2010 Indhold Indledning... 2 Oversigtskort... 6 1. Hedeareal, nord... 7 2. Skoven... 9 3. Hedeareal, syd... 10 4. Striben
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af hede
Erik Juul Rasmussen Rosmarksvej 3 4900 Nakskov Sendt til e-mail: juuljuul@mail.dk Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79946800 vardekommune@varde.dk Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mere1. Placeringen af afbrænding er nærmere bestemt af nedenstående
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afbrænding af Randbøl Hede Dato: 19-12-2014 Naturstyrelsen Trekantområdet har søgt om dispensation til at forsætte og udvide afbrænding på Randbøl Hede. Afbrændingen
Læs mereDispensation til etablering af dyrehold indenfor byzone Dato:
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Dispensation til etablering af dyrehold indenfor byzone Dato: 08-12-2016 Billund Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af et dyrehold
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mere