Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Januar 2004

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Beskrivelse af afgrænsning af specialet Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik. Uddannelsens formål opbygning Uddannelsens formål Uddannelsens opbygning Læringsstrategier Evalueringsstrategier Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Vurdering af læringsrammerne Obligatoriske teoretiske kurser Generelle tværfaglige kurser Specialespecifikke kurser Forskningstræningsmodul Kompetencekrav Mål for Introduktionsuddannelsen MEDICINSK EKSPERT KOMMUNIKATOR SAMARBEJDER LEDER/ADMINISTRATOR SUNDHEDSFREMMER AKADEMIKER PROFESSIONEL Mål for den nyuddannede speciallæge MEDICINSK EKSPERT KOMMUNIKATOR SAMARBEJDER LEDER/ADMINISTRATOR SUNDHEDSFREMMER AKADEMIKER PROFESSIONEL Bilag

3 1. Indledning I målbeskrivelsen for det lægefaglige speciale Klinisk Genetik angives de samlede krav til rammer for speciallægeuddannelsen. Det beskrives: - Hvilke minimumskompetencer der skal kunnes ved speciallægeuddannelsens afslutning. - Hvilke læringsstrategier der skal anvendes for at opnå disse mål. - Hvilke evalueringsmetoder der kan vurdere, om målene er nået. Denne kompetencevurdering skal have konsekvens. Hvis målene i et konkret uddannelsesforløb ikke er nået eller ikke synes at kunne nås inden for den aftalte tidsramme, skal der iværksættes en vurdering af årsagsforholdene inddragende såvel den uddannelsessøgendes læges som uddannelsesstedets indsats forhold. Ved ethvert uddannelsesforløb anvendes en portefølje, som er et redskab til at kunne dokumentere erhvervede kompetencer. Porteføljen danner baggrund for at beskrive læreprocessens prression den løbende plan for kompetenceopfyldelsen på baggrund af den uddannelsessøgende læges vejleders gennemgang af dens optegnelser. Porteføljen skal endvidere dokumentere målopfyldelsen til brug for Det Regionale Videreuddannelsesråds vurdering af, om speciallægeanerkendelse kan søges i Sundhedsstyrelsen. Uddannelsesstedet skal i den individuelle uddannelsesplan angive, hvilke læringsrammer, der betinger uddannelsesmiljøet læreprocesserne. Rammerne består af stedets arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstimer, organisatoriske forhold mv. Det Regionale Råd udarbejder uddannelsesprrammer for såvel introduktionsforløb som hoveduddannelsesforløb på baggrund af målbeskrivelsen for såvel introduktions- som hoveduddannelsen de inddragede uddannelsessteders uddannelsespotentiale. Et uddannelsesprram angiver den konkrete udmøntning af målbeskrivelsen på det enkelte uddannelsesforløb for henholdsvis introduktionsuddannelsen som hoveduddannelsen. Ved udarbejdelsen af det enkelte uddannelsesprram koordineres bidragene fra de uddannelsessteder, der indgår i uddannelsesforløbet. Uddannelsesplan for den individuelle uddannelsessøgende udarbejdes i et samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge vejleder udgør den konkrete uddannelsesplanlægning for den enkelte uddannelsessøgende læge. Denne individuelle uddannelsesplan udgør det første afsnit i den uddannelsessøgendes personlige portefølje. For det enkelte Hoveduddannelsesforløb udpeger den uddannelsesgivende afdeling en Hovedvejleder. Hovedvejleder er almindeligvis tilknyttet den uddannelsessøgende læges stamafdeling har en overordnet koordinerende funktion i hele uddannelsesforløbet i modsætning til vejlederfunktionen, som varetages af forskellige personer fungerende på de afdelinger, der indgår i uddannelsesforløbet. 3

4 Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Den pædagiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkning men så ledelse, organisation administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt af ideelle grunde uden ansvar som ansat deltager således ikke i planlægning gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. Planlægge sikre prram for introduktion i afdelingen. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Engagere instruerer daglige kliniske vejledere. Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. 4

5 Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb. Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført. Anvende pædagiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. Gennemføre fortløbende vejledersamtaler. Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet. Anvende pædagiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. 5

6

7 Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder Daglige kliniske vejledere Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprram Uddannelsesplan - Sikrer at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet Introduktionsprram - Sikrer prram for introduktion i afdelingen Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende Evaluering af uddannelsen - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Giver afdelingen feed back, iværksætter - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at prrammet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Gennemfører fortløbende vejledersamtaler - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af prram for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder 7

8 gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde 1.1 Beskrivelse af afgrænsning af specialet Klinisk genetik er et tværgående speciale, der består af en klinisk del en laboratoriemæssig del, som er stærkt integrerede. Specialet modtager patienter fra såvel den primære sundhedstjeneste som sygehusafdelinger til klinisk genetisk udredning genetisk diagnostik, risikovurderinger, prnosefastlæggelse, information individualiseret genetisk Specialet har i stor udstrækning sine egne patienter, der ofte er raske familiemedlemmer fra familier slægter, hvori genetisk sygdom optræder, hvoraf mange ikke har andre kontakter i sundhedsvæsenet. Specialet beskæftiger sig klinisk laboratoriediagnostisk med kromosomsygdomme, kromosomabnormiteter, monene- multifaktorielt nedarvede sygdomme, misdannelsessyndromer misdannelsessekvenser. Den laboratoriediagnostiske del omfatter som følge heraf klassiske cytenetiske, molekylær cytenetiske, metaboliske molekylær genetiske undersøgelser, herunder DNA-analyser. Specialet fungerer i et tæt samarbejde med stort set alle andre kliniske specialer, varetager foruden de direkte patientkontakter så den lægefaglige rådgivning vedr. genetiske udredninger, resultatfortolkninger, profylakse m.v. til andre specialer, herunder primærsektoren. Klinisk genetik er midt i en forrygende udvikling som følge af kortlægningen beskrivelsen af det humane genom, der ikke alene vil medføre tiltagende diagnostiske, men så terapeutiske muligheder. Der findes fem klinisk genetiske centre, der alle fungerer på højt specialiseret niveau. To af centrene findes i København, mens de tre øvrige findes i henholdsvis Århus, Vejle Odense. Der er på disse afdelinger i øjeblikket normeret i alt 13 overlægestillinger, herunder 4 professorater desuden 3 afdelingslægestillinger. Enkelte funktioner varetages på de teoretiske human-genetiske universitetsinstitutter. 1.2 Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik. Uddannelsens formål opbygning Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen i klinisk genetik er, at give den uddannelsessøgende læge kompetencer på specialistniveau inden for det generelle områdespecifikke arbejde i specialet, specialets tværfaglige virkefelt, værdier holdninger, således at han/hun efterfølgende kan varetage specialets arbejdsopgaver som speciallæge i klinisk genetik som medinddrager følgende speciallægeroller: Medicinsk ekspert - Mestre diagnostiske terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for en etisk effektiv varetagelse af 8

9 Kommunikator Samarbejder Leder/administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel patientbehandlingen. - Opsøge anvende relevant information i klinisk praksis. - Varetage effektiv lægegerning med respekt for såvel patienten, uddannelse, forskning lovgivning. - - Etablere optimal kontakt til patienter pårørende. - Indhente relevant anamnese fra patienter/pårørende/andre. - Mestre relevant dial med patienter/pårørende behandler team. - Rådgive diskutere konstruktivt med læger, sundhedspersonale andre. - Medvirke konstruktivt i tværfaglige teams. - Udnytte ressourcer rationelt i en afstemning af patientbehandling, uddannelsesbehov, forskning eksterne aktiviteter. - Motivere engagere i sundhedsorganisationen. - Anvende informationsteknoli til optimering af patientbehandling, livslang læring andre aktiviteter. - Identificere vigtige faktorer for sundhed, som påvirker patienterne. - Arbejde for øget sundhed hos patienten. Opdage reagere på de forhold, hvor rådgivning er påkrævet. - Forpligtelse til en personlig kontinuerlig uddannelsesstrategi (livslang læring). - Kritisk vurdere medicinsk information. - Kritisk vurdere lægelig praksis. - Facilitere læring hos patienter, yngre kolleger, studenter andre. - Bidrage til udvikling af ny viden. - Præstere høj kvalitet i behandling med integritet, ærlighed medfølelse. - Udvise passende personlig mellemmenneskelig professionel adfærd. - Praktisere faget i etisk overensstemmelse med forpligtelserne som læge. Hvert af disse områder har et indhold, som i princippet er forskelligt d så med indbyrdes overlap. Rollerne integreres problemfrit i det daglige kliniske arbejde Uddannelsens opbygning 9

10 Den samlede uddannelsesvarighed udover turnus er 5 år. Uddannelsen i klinisk genetik omfatter: Introduktionsuddannelse i specialet udgør 12 måneders ansættelse på klinisk genetisk afdeling. Hoveduddannelsen er fastsat til 48 måneder år indeholder den fagspecifikke læring træning ved funktion, såvel på klinisk genetiske afdelinger som på kliniske afdelinger for at de målbeskrevne kompetencer kan erhverves. I starten af hoveduddannelsen gennemføres fælles kursus i klinisk genetik med indbydelse til deltagelse til andre specialer, eksempelvis pædiatri, gynækoli/obstetrik neuroli gennemføres herunder som en oversigtsindføring i fagets generelle viden praksis Klinisk genetiske afdelinger: Størstedelen af kompetencerne i målbeskrivelsen kan læres under ansættelse på klinisk genetiske afdelinger. Fagets bredde, som i stigende grad medfører udvikling af særlige interesseområder ekspertviden på de enkelte klinisk genetiske afdelinger vil bevirke, at det vil være optimalt med hoveduddannelsesforløb sammensat med funktion på to forskellige klinisk genetiske afdelinger. Kliniske afdelinger: En del kompetencer afspejler den klinisk genetiske speciallæges tværfaglige berøringsflade arbejdsopgaver. Erhvervelse af disse kompetencer, der findes inden for områderne medicinsk ekspert, samarbejder leder/administrator fordrer kendskab til kliniske afdelingers arbejdsproces dagligdag den dertil hørende patient- familiehåndtering. Fokuserede kliniske ophold: Under fokuserede ophold, af højst 4 ugers varighed, indgår den uddannelsessøgende i det daglige arbejde på afdelingen uden behandlingsansvar under fortsat ansættelse på stamafdelingen under Hoveduddannelsen. Der skal lægges vægt på, at den uddannelsessøgende under opholdet i særlig grad beskæftiger sig med klinisk undersøgelse, diagnostik behandling af områdets arvelige sygdomme syndromer, herunder så forholdsregler konsekvenser for sygdommens forekomst for den samlede familie. Stamafdelingen skal sikre, at der med tildeling af det fokuserede ophold aftales forløbsprram, der sikrer læring inden for disse i målbeskrivelsen angivne kompetencer for kliniske ophold. De konkrete aftaler om fokuserede ophold på kliniske afdelinger eller teoretiske institutter indgås mellem hovedvejleder, den enkelte uddannelsessøgende samt det konkrete opholdssted. Teoretiske kurser: I introduktionsuddannelsen såvel som i hoveduddannelsen indgår deltagelse i en del af de af Sundhedsstyrelsen strukturerede generelle tværfaglige kurser i hoveduddannelsen gennemføres de angivne specialespecifikke kurser. Forskningstræning: Forskningstræning indarbejdes i hoveduddannelsen gennemføres under ansættelse på klinisk genetisk stamafdeling i den samlede periode. 2. Læringsstrategier 10

11 For hvert af de opstillede mål (kompetencekrav) er det beskrevet, hvordan målet kan nås. Beskrivelsen omfatter således en anvisning af den eller de veje - forskellige læringsstrategier - der kan føre til erhvervelse af den ønskede kompetence. Sådanne lærings- undervisningsmetoder relevante for specialet er anført nedenfor. Den enkelte uddannelsesafdeling vil kunne vælge blandt metoderne ud fra hvilken der bedst kan udøves inden for afdelingens struktur, arbejdsform særlige faglige aktivitet, i det omfang der ved beskrivelsen er angivet at der er tale om alternative metoder.. Nedenstående er en kort beskrivelse af de læringsstrategier, der er angivet ud for de enkelte mål ved beskrivelsen af de 7 roller (afsnit ). Læringsmetoder der kan bruges i speciallægeuddannelsen kan være: Selvstudium: en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer læringsstrategier hertil, selv vurderer resultaterne. Færdighedskursus: et kursus, der primært har formålet læring af praktiske færdigheder. Teoretisk kursus: et kursus der primært har formålet læring af teoretisk viden. Litteraturopgaver: selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilling. Ved gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som fx internet, til belysning af et problem. Undervisningsopgaver: selvstændigt at varetage undervisning af sundhedspersonale af forskellige kategorier, af andre, fx patientforeninger ol. Simulationsscenarier/rollespil: i pædagisk hensigt ved deltagerne, eller udenforstående instruerede personer, at skabe en tænkt situation, eller genskabe en oplevet situation, til refleksion over forskellige handlemuligheder. Tildeling af specifikke opgaver: en form for reflekterende læring hvor den enkelte udfører en tildelt opgave selv vurderer resultatet Udarbejdelse af skriftligt materiale: Som eksempelvis er redegørelser til kliniske afdelinger vedrørende specifikke arvelige sygdommes baggrund, kliniske genetiske diagnostik, instrukser for interne arbejdsprocesser, indlæg til den formaliserede, generelle faglige information mellem sundhedsvæsenets instanser på amts nationalt plan. Videnskabeligt projekt som er at deltage i problemformulering, indsamling af data, sammensætte vurdere data skrive rapport. Vejledning supervision ved genetisk udredning rådgivning, vejledning supervision i praktisk laboratoriearbejde, vejledning supervision af praktisk klinisk genetisk arbejde vejledning supervision af praktisk klinisk arbejde på kliniske afdelinger som er former 11

12 for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. De foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling. Den er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Afdelingsundervisning- konferencer som er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer. I denne forbindelse er læringsrammerne overvejet. Læringsrammer henviser til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet læreprocesserne. Det kan eksempelvis være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstider, organisatoriske forhold etc. Læringsrammerne er således inddraget i overvejelserne vedrørende læringsstrategier, men er ikke angivet i målbeskrivelsen. I uddannelsesprrammet udarbejdes ud fra ovenstående et afsnit om læringsrammerne, inklusive definition af vejlederfunktionen. Endvidere skal det ved udfærdigelse af uddannelsesprrammer angives, at læringsrammerne skal vurderes se 3.2. I uddannelsesplanen anføres bl.a. på baggrund af ovenstående et afsnit, som beskriver den uddannelsessøgende læges egne mål, forudsætninger egenskaber herunder beskrivelser af, hvordan vedkommende påtænker at handle i forhold til de opstillede målsætninger. 3. Evalueringsstrategier Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer vurdering af læringsrammerne. 3.1 Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Den anvendte metode eller kombination af metoder til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. I vurdering af den uddannelsessøgendes læges erhvervelse af de angivne kompetencer kan følgende strategier anvendes: Struktureret kollegial bedømmelse: Bedømmelse, hvor den uddannelsesgivende læge direkte observerer den uddannelsessøgende i dennes udøvelse af praksis. Vurderingen kan støttes af et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at relevante forhold kan komme med i vurderingen. Struktureret observation i laboratoriet: 12

13 Som ovenfor, men med speciel fokus på laboratoriepraksis hvor procedurebeskrivelser analyseforskrifter kan anvendes som det strukturerede grundlag. Struktureret vejledersamtale: En struktureret vejledersamtale kan anvendes til at afdække vejlede vedr. viden holdninger samt evne til at strukturere redegøre for handlingsforløb. Audit af arbejdspraksis (intern/ekstern): F.eks. superviseret struktureret gennemgang af journalmateriale, patientforløb, arbejdsprocedure lignende med henblik på, at vurdere den uddannelsessøgendes evne til at tilvejebringe en specificeret faglig fortolkning af viden data. Vurdering af udførte arbejdsopgaver/projekter: Mål for evnen til at formulere kliniske videnskabelige spørgsmål i relation til arbejdspraksis ved mundtlig eller skriftlig fremstilling. Bedømmelse af afholdt undervisning. Kommenteret vurdering af videooptagelser: Vejleder uddannelsessøgende vurderer i fællesskab suppleres med dial vejledning. Særlig velegnet til evaluering af kommunikatorrollens delmål. 360 graders evaluering: 360 graders evaluering egner sig til bedømmelse af uddannelsessøgendes adfærd i systemet, dvs til bedømmelse af brede egenskaber, som evne til at arbejde i forskellige funktioner, samarbejde, kommunikation med systemet lignende. Metoden er karakteriseret ved, at lægen bedømmes ved brug af en rating skala af flere personer, som har mulighed for direkte observation, ved den fælles arbejdsproces eller forløb. Medvirker til en mere alsidig bedømmelse. De opnåede informationer drøftes med den uddannelsessøgende. Kortsvartest: Skriftlig test, hvor der med præcis viden kan testes med besvarelserne ja/nej/ ved ikke. Patientvurderinger: Specielt velegnet til vurdering af bløde kompetencer, f.eks. kommunikationsevner ved genetisk rådgivning såvel mundtligt som skriftligt. Kan have karakter af spørgeskemaundersøgelse til mindre patientgruppe, hvor denne skal præcist afgrænses beskrives hvor journaloptegnelser læringsrammer skal sammenstilles med patientvurderingen. Egnede grupper kan bl.a. være: - raske, der henvises til gentest. - forældre til børn med arvelig sygdom. - pt. tilhørende specifik diagnosegruppe. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering evt. justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentligt, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. 3.2 Vurdering af læringsrammerne 13

14 Ud fra en vurdering af læringsrammerne skal der tages stilling til, om en korrektion justering af rammerne kan kvalificere miljøet kulturen på uddannelsesstedet. I forlængelse heraf skal læringsrammerne kunne indgå som en parameter i den løbende evaluering af den uddannelsessøgende læge. Væsentlige rammer (patientgrundlag arbejdstilrettelæggelse), som kan have indflydelse på kompetencernes evt. manglende prression, kan hermed inkorporeres i bedømmelsen af den uddannelsessøgende læge. Læringsrammerne bør ikke influere på slutevalueringen af den uddannelsessøgende læge. Ved udfærdigelse af uddannelsesprrammer angives det, at læringsrammerne skal vurderes. Dette kan ske ved anvendelse af de uddannelsessøgendes beskrivelse i lbøgerne af læreprocesserne deres betingelser eller ved anvendelse af afdelingens selvevalueringsrapport udfærdiget i forbindelse med inspektor-ordningen. Vurderingen foretages internt på afdelingen f.eks. kollektivt ved konferencer eller i mindre fora med formaliseret indflydelse på/ansvar for uddannelsesprrammer -forløb. 4. Obligatoriske teoretiske kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle tværfaglige kurser, speciale-specifikke kurser samt eventuelt kursus i forskningsmetodoli. 4.1 Generelle tværfaglige kurser De generelle tværfaglige kurser, der er obligatoriske for alle uddannelsessøgende læger har en samlet varighed på ca. 4 uger skal sikre minimumskompetencer inden for kommunikation, pædagik samt ledelse, administration samarbejde. Kursusrækken udgør: - Kursus i kommunikationstræning: Overordnet mål: at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer i kommunikation. Opbygges af 2 moduler med samlet varighed på 1 uge. Gennemløbes under Turnusuddannelsen. - Kursus i pædagik: Overordnet mål: at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig den nødvendige pædagiske minimumskompetence inden for læring vejledning. Modul vedr. læring placeres på Turnusuddannelse modul vedr. vejledning på Introduktionsuddannelsen. Samlet varighed ca. 1 uge. - Kursus i ledelse, administration samarbejde: Overordnet mål: at understøtte den uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve målbeskrivelsens minimumskompetencer inden for områderne ledelse, administration samarbejde. Opbygges af modul i Introduktionsuddannelsen 2 moduler i Hoveduddannelsen med samlet varighed på 2 uger. 14

15 I øvrigt henvises der til de enhver tid gældende retningslinier for tværfaglige kurser som led i den lægelige videreuddannelse udfærdiget af Sundhedsstyrelsen. 4.2 Specialespecifikke kurser Den specialespecifikke kursusrække ved Speciallægeuddannelsen i klinisk genetik har som overordnet mål, at alle kommende kliniske genetikere mindst én gang i uddannelsen får en samlet fremstilling af: Specialets teoretiske videnskabelige grundlag. Alle væsentlige emner i forbindelse med den fortsatte udvikling af specialet. Praktiske kundskaber færdigheder hørende til specialets to overordnede delområder: den kliniske del den laboratoriemæssige del. Gennem kursusrækken skal den uddannelsessøgende præsenteres for den generelle viden, som skal erhverves i uddannelsesforløbet suppleret med praktiske øvelser med henblik på integrering af denne viden i praksis. De enkelte kursuselementer er opbygget således, at de hver især er emnecentrerede inden for den generelle viden, der kræves erhvervet, således at de inden for det afgrænsede emne indeholder alle de tre overordnede elementer i målet for kursusrækken. Kursusrækken i Hoveduddannelsen kan ikke overstige 210 timer sammensættes af følgende kursuselementer: Fælleskursus i klinisk genetik. Dette kursusindhold skal svare til det hidtidige tværfaglige kursus, hvor der gives en introduktion til fagområdet dets kliniske virke i en bredere, mindre detaljeret form. Dette kursus kan danne basis for indføring af andre speciallæger i det klinisk genetiske arbejdsområde i lighed med den nuværende struktur. Den klinisk genetiske uddannelsessøgende vil her få et supplerende ensartet teoretisk praktisk indblik i faget med muligheder for at erhverve generelle kompetencer svarende til niveau for dette uddannelsestrin. Kursets tværfaglige deltagelse vil illustrere behov yde fortsat opøvelse i kompetencer inden for specielt rollerne kommunikator samarbejder. - Teoretisk genetik: indføring i basal teoretisk viden til forståelse af genetiske forhold til anvendelse ved udforskning klinisk håndtering af disse. - Genetisk udredning rådgivning har til formål at opnå viden praktisk erfaring i metoder ved organisering af klinisk genetisk udredning - Teoretisk cytenetik har til formål at opnå viden om det aktuelle udviklingsstade af klassisk- molekylærcytenetik som baggrund for de teknisk-laboratoriemæssige muligheder udviklinger samt for klinisk anvendelse tolkning i tværfagligt samarbejde ved patienthåndteringen. 15

16 - Teoretisk molekylærgenetik har til formål at opnå det aktuelle stade af molekylærgenetisk viden som baggrund for teknisk-laboratoriemæssige muligheder udvikling samt anvendelse i klinisk sammenhæng ved diagnostik familieudredning. - Genetisk epidemioli/populationsgenetik: indførelse i metoder resultater af populationsgenetisk udforskning samt anvendelse ved praktiske vurderinger i forhold til en given befolkning ved individuel genetisk rådgivning til dens individer. - Genetik ved organ- eller mekanismespecifikke områder: Klinisk genetik undergår til stadighed en udvikling initieret af den stedse øgede genetiske viden, hvorfor fagets tværgående profil i relation til de øvrige kliniske specialer så er i en konstant forandringsproces. Derfor vil der forventeligt fortsat ske en udvikling i muligheder behov i relation til specifikke kliniske enheder. En udvikling, der løbende må inddrages i kravene til fagets speciallæger uddannelsen heraf. Aktuelt vil følgende kurser kunne være relevante: - Onkenetik - Neurenetik - Dysmorfoli Ved sådanne områder præsenteres den aktuelle genetiske viden anvendelsen af denne til genetisk udredning, diagnostik, rådgivning deltagelse i den klinisk tværgående håndtering af behandlings- profylaksemuligheder. Etiske samfundsmæssige forhold relateret til kursusemnerne skal generelt inddrages i de enkelte delkurser, primært som diskussioner efter evt. oplæg. I læringsprocesserne vil kurserne generelt anvende oversigtsforelæsninger, case-baseret læring, problem-baseret-læring (PBL) praktiske øvelser: Beregninger, brug af IT, databaser, rollespilvideooptagelser endelig diskussioner. Kursisternes forudsætninger forventes at svare til det indlærte på den prægraduate del af det sundhedsvidenskabelige studium suppleret med selvstudium af kursernes emner efter emneafgrænsning vejledning i et individuelt samspil med hovedvejleder. Det individuelle uddannelsesforløb bør struktureres således, at den uddannelsessøgende som minimum har deltaget i udrednings- rådgivningsforløb, der er typiske for delkursernes emner. Hvert af delkurserne på Hoveduddannelsen vil have en anbefalet varighed på 2-3 dage med samlet kursus tid på omkring 22 dage. Varighed af det tværfaglige kursus vil være 4-5 dage. Ideelt vil kursusrækken på Hoveduddannelsen skulle gennemgås i den angivne rækkefølge, da den erhvervede viden praktiske oplæring vil skulle støtte prressionen i den individuelle læreproces mod større selvstændighed ved udøvelsen af de forskellige roller. Evaluering af læringsniveau: Evaluering kan udøves i læreprocessen på kursus ved brug af undervisningsformen PBL rollespil-videooptagelser. Kursusrelaterede delelementer af prressionstest med vurdering af delkursusleder før efter kursus kan anvendes til testning af kompetencer primært tilhørende den medicinske ekspertrolle. Manglende prression i anvendelsen af disse teoretiske 16

17 kompetencer kunne lede til gentagelse efter selvstudium f.eks. efter 3 måneder evaluering af delkursus-leder i samarbejde med hovedvejleder. Evaluering af adfærdsniveau af produkt- eller patientbehandlings kvalitet: Denne kan primært evalueres af hovedvejleder lokalt 3-6 måneder efter kurset. Hovedvejleder meddeler indlæringens resultat til delkursusleder hovedkursusleder af hensyn til den løbende generelle kursusevaluering i uddannelsesudvalg. Ligeledes kan evalueringens resultat indgå i strukturering af den individuelle læreproces. Planlægningen håndteringen af Dansk Selskab for Medicinsk Genetiks specialespecifikke kurser vil ske i regi af Selskabets uddannelsesudvalg med dets formand som hovedkursusleder dermed organisatorisk budgetmæssig ansvarlig overfor Sundhedsstyrelsen. Det enkelte kursus vil have delkursusleder, som i et samspil med hovedkursusleder uddannelsesudvalg udformer de enkelte kurser. Dette vurderes godkendes indholdsmæssigt af uddannelsesudvalget. Selskabets uddannelsesudvalg har repræsentanter fra alle uddannelsesgivende afdelinger samt repræsentant fra fagets gruppe af uddannelsessøgende yngre læger. 4.3 Forskningstræningsmodul Forskningstræning tager sigte på at udvikle kompetencer til at opsøge vurdere ny viden samt at overføre denne til praktisk klinisk brug. Ved forløbet opnås træning i en arbejdsform, som kan udgøre en del af grundlaget for livslang læring, være det nødvendige værktøj til at sikre, at lægen arbejder på grundlag af den til enhver tid eksisterende viden til sikring af forskningsbaseret patient- familieudredning samt Under hoveduddannelsen skal forskningstræningsprocessen forløbe med en samlet varighed af dennes delprocesser på 12 uger. Forløbet vil typisk strække sig over flere år af hoveduddannelsen Processen vil typisk kunne opbygges af følgende: - Formulering af et spørgsmål/en problemstilling. Der vil kunne vælges ud fra den uddannelsessøgendes egne ønsker interesser, men så således at uddannelsesafdelingens behov for erhvervelse af viden udvikling kan tilgodeses. - Indsamling af viden datamateriale en efterfølgende analyse heraf på basis af relevante forskningsbaserede metoder. - Kritisk analyse af resultaterne en sammenstilling af en sammenfattende konklusion. - Afrapportering - dels i form af en mundtlig præsentation, dels i form af udarbejdelse af en rapport. Denne skal gennemgås med, vurderes godkendes af hovedvejleder ekstern bedømmer, idet det så sikres, at den uddannelsessøgende præsenterer diskuterer rapporten i et større kollegialt forum på afdelingen eksternt som minimum i Selskabets regi ved de årlige faglige møder med frie foredrag. Ved opnået ph.d. grad eller dr. med. grad kan forskningstræningsmodulet alternativt omfatte videnskabelig vejledningsfunktion, med aktiv deltagelse, for andre inden for emner med klinisk genetisk relevans, eller gennemførelse af kvalitetssikrings- eller kvalitetsudviklingsprojekt inden for klinisk genetik. 17

18 5. Kompetencekrav Målbeskrivelsen danner grundlag for en kompetenceudvikling, hvor målene opnås i en løbende læreproces, hvor de enkelte kompetencer supplerer indtil den endelige speciallægekompetence opnås. I det følgende beskrives de kompetencer, en speciallæge i Klinisk Genetik skal besidde ved afslutningen af hoveduddannelsen. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at alle kommende speciallæger i Klinisk Genetik skal have opnået samtlige kompetencer, uanset sammensætning af uddannelsesforløb. Kompetencerne er grupperet efter overordnet indhold i de syv roller, der indgår i speciallægekompetencerne. Den medicinske ekspertrolle er opdelt i følgende delelementer: - Generelle vidensmål. - Genetisk udredning risikovurdering. - Genetiske sygdommes morfoliske syndromers klinik. - Ordination tolkning af genetiske non-genetiske undersøgelser. - Genetisk rådgivning opfølgning. - Teknisk ekspert. Delelementet "generel viden" indeholder kompetencer vedrørende teoretisk viden, som skal sikre speciallægens grundlag for at kunne håndtere den delmængde af de mange hver især sjældne problemstillinger, speciallægen i sin samlede funktionstid, potentielt vil kunne møde. Kompetencebeskrivelsen udgør således så rammerne for de specialespecifikke kursers indhold. Listen over kompetencer er opdelt i tre kolonner: Kompetencer, Læringsstrategi Evalueringsstrategi. I kompetencekolonnen beskrives selve kompetencen lægen skal være i besiddelse af ved afslutningen af henholdsvis introduktionsuddannelsen hoveduddannelsen. I kolonnerne Læringsstrategi Evalueringsstrategi angives metoder til, hvordan den pågældende kompetence kan læres, hvordan det kan evalueres om kompetencen faktisk er opnået. 5.1 Mål for Introduktionsuddannelsen Vurdering af den uddannelsessøgende læges egnethed i specialet skal foretages tidligst muligt som hovedregel ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. For introduktionsuddannelsen dækker de opstillede mål nøgle-funktioner i specialet, således at denne ansættelsesdel reelt kan danne baggrund for en vurdering af pågældende læges egnethed i specialet. Endvidere skal 18

19 introduktionsuddannelsen give den uddannelsessøgende læge et dækkende indblik i specialet, således at valget af speciale kvalificeres. Det er specifikt anført, hvilke kompetencer, der skal være erhvervet ved afslutningen af introduktionsuddannelsen inden for de syv roller: 19

20 INTRODUKTIONSUDDANNELSEN MEDICINSK EKSPERT Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Vidensmål: Redegøre for normal abnorm celledeling, kromosomstruktur, morfoli nomenklatur Undervisningsopgaver. Bedømmelse af afholdt undervisning Redegøre for monene komplekse nedarvningsmønstre. Redegøre for anvendelse af genetiske laboratorieteknikker: cytenetiske molekylærgenetiske. Undervisningsopgaver Tildeling af specifikke opgaver: skriftlig beskrivelse f.eks. til information af kliniske afdelinger Bedømmelse af afholdt undervisning Struktureret vurdering af skriftlig redegørelse Genetisk udredning risikovurdering: Optage slægtsanamnese med optegnelse af stamtavle. Skelne mellem autosomal dominant, autosomal recessiv kønsbunden arvegang ud fra nedarvningsmønstre. Vejledning supervision ved genetisk Vejledning supervision ved genetisk Selvstudium Struktureret observation i klinikken. Struktureret observation i klinikken 20

21 Anvende principperne for analyse af nedarvningsmønstrene for arvelige kromosomabnormiteter. Anvende principper for risikoberegning ud fra empiriske data. Ved søgning i litteraturdatabaser klinisk genetiske databaser indhente viden om genetiske sygdomme, faktorer forhold. Vejledning supervision ved genetisk Selvstudium Vejledning supervision ved genetisk Tildeling af specifikke opgaver /eller Litteraturopgaver. Struktureret observation i klinikken Struktureret observation i klinikken Vurdering af specifikke opgaver Ordination tolkning af genetiske non-genetiske undersøgelser: Anvende indikationer for diagnostik ved monen sygdom inkl. ved prænatal diagnostik. Anvende indikationerne for postnatal prænatal cytenetisk molekylærgenetisk diagnostik. Tildeling af specifikke opgaver. /eller Vejledning supervision ved genetisk Afdelingsundervisning -konferencer. Tildeling af specifikke opgaver. /eller Vejledning supervision ved genetisk Afdelingsundervisning -konferencer. Vurdering af specifikke opgaver Struktureret kollegial bedømmelse Vurdering af specifikke opgaver Struktureret kollegial bedømmelse 21

22 Tolke resultater af prænatal risikovurdering yde prænatal vejledning svarende hertil. Tildeling af specifikke opgaver. /eller Vejledning supervision ved genetisk Afdelingsundervisning -konferencer. Vurdering af specifikke opgaver Struktureret kollegial bedømmelse Genetisk rådgivning opfølgning: Yde prænatal genetisk vejledning før prøvetagning kunne informere om muligheden for genetisk præimplantationsdiagnostik (PGD). Teknisk ekspert: Redegøre for principperne for celledyrkning steril dyrkningsteknik. Redegøre for principperne for konventionel lysmikroskopi for fluorescens-mikroskopi. Redegøre for principperne for de vigtigste båndfarvningsmetoder (Q-, G- R-bånd). Foretage en klassisk kromosomanalyse af G- eller Q- bånd omfattende kromosomtælling, analyse karyotypering. Vejledning supervision ved genetisk Afdelingskonferencer -undervisning. Tildeling af skriftlig opgave Vejledning supervision i praktisk laboratoriearbejde Vejledning supervision i praktisk laboratoriearbejde Vejledning supervision i praktisk laboratoriearbejde Vurdering af videooptagelser. Vurdering af skriftlig opgave Kortsvar test vedrørende viden med relation til genetisk laboratorieaktivitet Kortsvar test vedrørende viden med relation til genetisk laboratorieaktivitet Struktureret observation i laboratoriet 22

23 Angive principperne for oprensning af DNA, opmærkning af prober southern blot analyse. Redegøre for princippet ved en PCR reaktion. Vejledning supervision i praktisk laboratoriearbejde Vejledning supervision i praktisk laboratoriearbejde Kortsvar test vedrørende viden med relation til genetisk laboratorieaktivitet Struktureret observation i laboratoriet Kortsvar test vedrørende viden med relation til genetisk laboratorieaktivitet Struktureret observation i laboratoriet KOMMUNIKATOR Kompetencekrav - Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Afdække formulere med den rådsøgende det fælles grundlag for den genetiske udrednings- rådgivningsproces. Interviewe den/de rådsøgende, så en præcis tilstrækkelig familieanamnese bringes til veje. Mundtligt skriftligt håndtere regler om tavshedspligt informeret samtykke i forløbet af en genetisk familieudredning. Vejledning supervision ved genetisk Vejledning supervision ved genetisk rådgivning Vejledning supervision ved genetisk rådgivning /eller Vurdering af videooptagelser. Struktureret kollegial bedømmelse /eller Vurdering af video-optagelse Struktureret kollegial bedømmelse 23

24 Udfærdige skriftlig beskrivelse af opnået information givet rådgivning både i journalform til brug for information af kolleger i resuméform til den/de rådsøgende. Formidle genetisk information til lægekolleger i andre specialer til para-medicinsk personale SAMARBEJDER Skriftlig opgave: Udfærdigelse af dokumenter journal i genetisk rådgivningssagsforløb Undervisningsopgave Bedømmelse af opgave 360-graders evaluering Kompetencekrav - Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Deltage aktivt i afdelingens interne konferencer konferencer med samarbejdende afdelinger for herigennem at bidrage til at øge det faglige niveau til gavn for patienterne. Klinisk arbejde i stamafdeling Tildeling af specifikke opgaver. /eller Udarbejdelse af skriftligt materiale. 360-graders evaluering Audit af arbejdspraksis eller Bedømmelse af opgave LEDER/ADMINISTRATOR Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Introduktionsuddannelse skal lægen kunne: 24

25 Udforme instruks for arbejdsopgaver i afdelingen. Tildeling af specifikke opgaver. Udarbejdelse af skriftligt materiale. Bedømmelse af opgave SUNDHEDSFREMMER Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Anvende metoder til at lokalisere lokale, regionale eller nationale ressourcegrupper/patientforeninger kunne omsætte kontakt til fra disse. Tildeling af specifikke opgaver. /eller Afdelingsundervisning -konferencer. Bedømmelse af udførte opgaver projekter. /eller Bedømmelse af afholdt undervisning AKADEMIKER Kompetencekrav - Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Introduktionsuddannelse skal lægen kunne: a. Opstille en klinisk problemstilling. b. Erkende påvise manglende viden omkring det kliniske spørgsmål. c. Udarbejde en plan for udfyldelse af videnshuller: litteratursøgning, databasesøgning, konsultationer med kolleger i et nationalt i t ti lt t k Kurser, inkl. specialespecifikke kurser Undervisningsopgaver /eller Tildeling af specifikke opgaver Bedømmelse af udførte opgaver/projekter. eller Bedømmelse af afholdt undervisning. 25

26 internationalt netværk PROFESSIONEL Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Udvise den holdning, bl.a. præget af venlighed, forståelse empati, som anses for afgørende for klinisk genetik. Angive det faglige, lovgivningsmæssige etiske kodeks, som læger er bundet af. Anvende relevante administrative regler love i sundhedssystemet med henblik på retningslinier for egen arbejdspraksis. Vejledning supervision af praktisk klinisk genetisk arbejde Afdelingsundervisning- konferencer. Vejledning supervision ved genetisk Selvstudium Undervisning Selvstudium Praktisk Klinisk Arbejde Bedømmelse af arbejdspraksis (intern/ekstern). Struktureret kollegial bedømmelse Evaluering af undervisning Bedømmelse af arbejdspraksis 26

27 HOVEDUDDANNELSEN 5.2 Mål for den nyuddannede speciallæge MEDICINSK EKSPERT Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Hoveduddannelse skal lægen kunne: Generelle vidensmål: Redegøre for normal abnorm genstruktur funktion. Redegøre for normal abnorm celledeling. Redegøre for kromosomstruktur, morfoli nomenklatur. Redegøre for monene komplekse nedarvningsmønstre. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Undervisningsopgaver Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Undervisningsopgaver. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Undervisningsopgaver. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser Undervisningsopgaver. Bedømmelse af afholdt undervisning Bedømmelse af afholdt undervisning Bedømmelse af afholdt undervisning Bedømmelse af afholdt undervisning 27

28 Redegøre for fosterudviklings-bioli ved normal udvikling dysmorfoli. Redegøre for basal biokemisk viden analyse ved Inborn errors of metabolism. Redegøre for principper for genetisk epidemioli populationsgenetik. Redegøre for anvendelse af genetiske laboratorieteknikker: cytenetiske molekylærgenetiske. Redegøre for somatisk cellegenetik. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Undervisningsopgaver. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Undervisningsopgaver. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Undervisningsopgaver. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Tildeling af specifikke opgaver, f.eks. skriftlig vejledning til kliniske afdelinger Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Undervisningsopgaver. Bedømmelse af afholdt undervisning Bedømmelse af udført undervisning Bedømmelse af udført undervisning Struktureret vejledersamtale Og/eller Bedømmelse af opgave Bedømmelse af afholdt undervisning 28

29 Genetisk udredning risikovurdering: Optage slægtsanamnese med optegnelse af stamtavle. Skelne mellem autosomal dominant, autosomal recessiv kønsbunden arvegang ud fra nedarvningsmønstre. Ved optagelse af anamnese med vægt på familiær forekomst, eksterne risikofaktorer, individuelle sygdomsbilleder, identificere patienter med formodet polygen sygdom. Anvende principperne for analyse af nedarvningsmønstrene for arvelige kromosomabnormiteter. Vejledning supervision ved genetisk Selvstudium Kurser,inkl specialespecifikke kurser Vejledning supervision ved genetisk /eller Afdelingsundervisning konferencer. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Vejledning supervision ved genetisk Afdelingsundervisning konferencer. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Vejledning supervision ved genetisk Afdelingsundervisning konferencer. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Struktureret observation i klinikken. Struktureret observation i klinikken. Struktureret observation i klinikken. Struktureret observation i klinikken. 29

30 Beregne gentagelsesrisiko for forskellige individer i et slægtstræ med forekomst af sygdom med monen, polygen eller kromosomal baggrund. Anvende principper for risikoberegning ud fra empiriske data. Indhente viden om genetiske sygdomme, faktorer forhold ved søgning i litteraturdatabaser klinisk genetiske databaser. Foretage søgning i genom databaser. Vejledning supervision ved genetisk Afdelingsundervisning konferencer. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Tildeling af specifikke opgaver Vejledning supervision ved genetisk Afdelingsundervisning konferencer. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Tildeling af specifikke opgaver. /eller Litteraturopgaver. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Tildeling af specifikke opgaver. Struktureret observation i klinikken. Bedømmelse af opgave Struktureret observation i klinikken. Bedømmelse af udførte opgaver Bedømmelse af udført opgave 30

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Genetik ved Vejle Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Genetik ved Vejle Sygehus Beskrivelse af faget Uddannelsesprram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Genetik ved Vejle Sygehus Klinisk genetik er et tværgående klinisk diagnostisk speciale, der omfatter diagnostik rådgivning

Læs mere

Speciallægeuddannelse i Klinisk genetik. Uddannelsesprogram for introduktionsstilling

Speciallægeuddannelse i Klinisk genetik. Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Speciallægeuddannelse i Klinisk genetik Uddannelsesprram for introduktionsstilling 2009 Klinisk Genetisk Afdeling Århus Universitetshospital Aalborg sygehus Region Nord Indholdsfortegnelse! " #$ " %$ "!

Læs mere

Speciallægeuddannelse. Klinisk Genetik OUH. Uddannelsesprogram for introduktionsstilling 2010

Speciallægeuddannelse. Klinisk Genetik OUH. Uddannelsesprogram for introduktionsstilling 2010 Speciallægeuddannelse i Klinisk Genetik OUH Uddannelsesprram for introduktionsstilling 2010 Uddannelsessøgende: Hovedvejleder: Lilian Bomme Ousager Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik

Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Nedenfor er opført de kompetencer, der skal erhverves. Den uddannelsessøgende er selv ansvarlig for at få godkendt de opnåede kompetencer og for at indsamle

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Januar 2008 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk genetik Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Speciallægeuddannelse. Klinisk Genetik. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Program Århus 2

Speciallægeuddannelse. Klinisk Genetik. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Program Århus 2 Speciallægeuddannelse i Klinisk Genetik Uddannelsesprram for hoveduddannelsen 2009 Prram Århus 2 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Region Midtjylland 1. Indledning 1.1. Beskrivelse af specialet.

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Uddannelsesprogram for HOVEDUDDANNELSEN i klinisk genetik ved Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Sygehus og Klinisk Genetik, Odense Universitetshospital

Uddannelsesprogram for HOVEDUDDANNELSEN i klinisk genetik ved Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Sygehus og Klinisk Genetik, Odense Universitetshospital Uddannelsesprram for HOVEDUDDANNELSEN i klinisk genetik ved Klinisk Genetik, Odense Universitetshospital Beskrivelse af uddannelsen: Århus, Afd. Skejby, Pædiatrisk Afd. Odense Universitetshospital, Afd.

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelsesansvarlig overlæge(

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...

Læs mere

Uddannelsesprogram Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Uddannelsesprogram Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Uddannelsesprogram Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Godkendt den 4. december 2013 i DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens opbygning...4 2.1

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

P U F. PUFDen Pædagogisk Udviklende Funktion. Virksomhedsgrundlag for. i Region Øst. Medicinsk ekspert. Samarbejder. Kommunikator.

P U F. PUFDen Pædagogisk Udviklende Funktion. Virksomhedsgrundlag for. i Region Øst. Medicinsk ekspert. Samarbejder. Kommunikator. Virksomhedsgrundlag for Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst Medicinsk ekspert Samarbejder Kommunikator Akademiker Sundhedsfremmer Leder/administrator Professionel P U F 1 2 3 4 5 6 7 Fra vision

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Forskningstræning i Geriatri

Forskningstræning i Geriatri Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelseskoordinerende

Læs mere

(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)

(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Koncern HR Sundhedsr Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse) for ansøger til stilling som overlæge eller ledende overlæge i Region Syddanmark (Ansøger bedes udfylde

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

Rollen som akademiker

Rollen som akademiker Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale. Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien

Bekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.

Læs mere

DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen

DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet Klinisk Biokemi...3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 5. november 2006 2-15-7-06

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Århus kommune Sociallægeinstitutionen

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Regionalt rådsmøde

Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Regionalt rådsmøde Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Oversigt over indkomne inspektorrapporter Indkommet i perioden 26.11.2009-01.03.2010 Indkommet Vedrørende: 14.12.09 Besøg d. 23. oktober 2009 på Patologisk Institut, Sygehus

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Speciallægeuddannelse. Klinisk Genetik. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Program Århus 1

Speciallægeuddannelse. Klinisk Genetik. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Program Århus 1 Speciallægeuddannelse i Klinisk Genetik Uddannelsesprram for hoveduddannelsen 2009 Prram Århus 1 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Region Midtjylland 1. Indledning 1.1. Beskrivelse af specialet.

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002306 Afdelingsnavn Øjenafdelingen Hospitalsnavn Roskilde Sygehus Besøgsdato 13-05-2015 Temaer

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Indholdsfortegnelse Den specialespecifikke del 1. Indledning...4 1.1 Specialet

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000101 Afdelingsnavn Børneafdeling Hospitalsnavn Hvidovre hospital Besøgsdato 24-02-2015 Temaer

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere