Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse
|
|
- Katrine Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 59 Offentligt Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse
2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Sammenfatning Omfanget af genudlejning efter 5, stk Moderniseringsomkostningernes størrelse og huslejevirkninger Kendskabet til 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Anvendelsen af en økonomisk kalkule og vurdering af rentabilitet Anvendelsen af huslejenævn Bilag 1: Datagrundlag Bilag Velfærdsministeriet Februar 2009
4
5 1. Indledning Siden 1. juli 1996 har der i regulerede kommuner været mulighed for, at private udlejningsboliger, som er gennemgribende forbedret, kan genudlejes til en husleje, der ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi, jf. 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. Bestemmelserne i boligreguleringslovens 5, stk. 2, blev indført for at begrænse anvendelsen af en hidtidig retspraksis, der gav udlejerne mulighed for ved genudlejning at fastsætte huslejen efter det lejedes værdi i stedet for efter reglerne om omkostningsbestemt husleje, når en bolig var blevet gennemgribende moderniseret. Bestemmelserne i boligreguleringslovens 5, stk. 2, blev som led i en lovpligtig revision ændret på visse punkter med vedtagelsen af lov nr. 406 af 2. juni Med ændringen blev bl.a. sondringen mellem forbedring og vedligeholdelse præciseret. Det blev samtidig pålagt udlejer at opretholde værdien af forbedringerne for fortsat at kunne oppebære lejefastsættelse efter 5, stk. 2. Sker dette ikke, skal lejen fastsættes efter 5, stk. 1, med et sædvanligt forbedringstillæg. Desuden blev ordningens beløbsgrænser reguleret til 2000 niveau, ligesom der blev fastsat regler for regulering af beløbsgrænserne efter nettoprisindekset. Yderligere blev der vedtaget regler om udlejerens pligt til at fremlægge dokumentation i sager om lejefastsættelse efter stk. 2. Ifølge boligreguleringslovens 25 a har udlejer ret til at få huslejenævnets forhåndsgodkendelse af huslejens størrelse efter forbedringsarbejdernes gennemførelse. Boligreguleringslovens 5, stk. 2, finder anvendelse i store udlejningsejendomme opført før 1992, hvori der indgår mindst 7 lejemål (boliger i etageboligbebyggelser og rækkehuse). Geografisk er Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet 5
6 anvendelsen afgrænset til regulerede kommuner. Det regulerede område steg i perioden 1996 til 2006 fra 148 til 176 kommuner. Det tidligere Socialministerium har i samarbejde med Ejendomsforeningen Danmark og Jydske Grundejerforeninger gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der primært har til formål at belyse omfanget af anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven samt huslejeniveauet i gennemgribende forbedrede boliger. Herudover belyser spørgeskemaundersøgelsen også anvendelsen af huslejenævn og økonomiske kalkuler samt udlejernes vurdering af rentabiliteten i forbindelse med investeringsovervejelserne. En lignende spørgeskemaundersøgelse blev udarbejdet som led i lovrevisionen og forud for ovennævnte lovændringer i år I det følgende præsenteres resultaterne af den seneste undersøgelse. I afsnit 2 sammenfattes undersøgelsens hovedresultater. I afsnit 3 belyses omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. Afsnit 4 belyser indledningsvist moderniseringsomkostningernes størrelse. Herefter belyses huslejeforskellene mellem omkostningsbestemt husleje, husleje fastsat efter boligreguleringslovens 5, stk. 2. I afsnit 5 beskrives udlejernes kendskab til 5, stk. 2, i boligreguleringsloven, og i afsnit 6 kigges der nærmere på anvendelsen af økonomiske kalkuler samt udlejernes vurdering af rentabilitet. Afsnit 7 belyser, i hvor høj grad der indhentes forhåndsgodkendelse hos huslejenævn. Redegørelse for undersøgelsens datagrundlag er medtaget som bilag 1, mens spørgeskema og tilhørende vejledning findes i bilag Sammenfatning Af afsnit 3 fremgår, at medio 2006 er mellem boliger, udlejet efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven (i det følgende benævnt 5.2 boliger). Siden 2000 er bestanden steget med Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet
7 boliger i alt svarende til en årlig tilgang på omkring boliger. Niveauerne kan synes lave, men vurderes bl.a. på baggrund af data om antallet af fraflyttede boliger ikke at være urealistiske (det er overvejende i forbindelse med fraflytning, at boligreguleringslovens 5, stk. 2, anvendes). Blandt de indkomne besvarelser findes der 5.2 boliger i 35 kommuner. Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven er mest udbredt i Århus, Odense og Aalborg kommuner, hvor knap 14 pct. af de private udlejningsboliger er 5.2 boliger. I Københavns og Frederiksberg kommuner drejer det sig om 8 pct. af bestanden af private udlejningsboliger i store ejendomme. Omkring 75 pct. af 5.2 boligerne i undersøgelsen er placeret i hovedstadsområdet samt Århus, Odense og Aalborg kommuner. Af afsnit 4 fremgår, at de gennemsnitlige moderniseringsomkostninger udgør kr. pr. m 2. For en gennemsnitsbolig på omkring 81 m 2 svarer det til kr. pr. lejemål. Det fremgår desuden, at huslejeforskellen på boliger udlejet med omkostningsbestemt leje og leje fastsat efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven i gennemsnit er på ca. 350 kr. pr. m 2, hvilket svarer til en huslejeforskel på ca. 70 pct. Den gennemsnitlige husleje for spørgeskemaundersøgelsens 5.2 boliger er 860 kr. pr. m 2, mens den gennemsnitlige omkostningsbestemte husleje ifølge spørgeskemaundersøgelsen er ca. 500 kr. pr. m 2. Huslejeforskellen afspejler, at 5.2 boligerne har fået foretaget gennemgribende renoveringer, der ifølge regelsættet udgør mindst kr. pr. m 2 samt mindst kr. (2006 prisniveau). Af afsnit 5 fremgår, at størstedelen af udlejerne har kendskab til 5, stk. 2, i boligreguleringsloven, hvilket drejer sig om 83 pct. Kendskabet stiger med bymæssigheden. Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet 7
8 Af afsnit 6 fremgår, at 31 pct. af udlejerne har fået foretaget en økonomisk kalkule over rentabiliteten ved modernisering af lejemål med henblik på udlejning efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. 67 pct. af udlejerne vurderer, at en gennemgribende modernisering vil være rentabel. Det gælder for de store udlejere, at 83 pct. vurderer en modernisering til at være rentabel. Blandt de udlejere, der ikke har fået foretaget en økonomisk kalkule, har knap 19 pct. overvejet at få foretaget en. Af afsnit 7 fremgår, at huslejenævnets forhåndsgodkendelse indhentes af 6 pct. af de adspurgte. I Københavns og Frederiksberg kommuner er der tale om 9 pct., mens det til gengæld drejer sig om 6 pct. i kommuner med under indbyggere. Hvad angår undersøgelsens datagrundlag, fremgår det af bilag 1, at andelen af brugbare spørgeskemaer er 40 pct., mens den var 58 pct. i den spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i Det vurderes, at den lavere andel af returnerede spørgeskemaer i denne undersøgelse kan hænge sammen med en højere detaljeringsgrad i spørgeskemaet. For nærværende undersøgelse gælder, at 53 pct. af spørgeskemaerne blev returneret, mens der var tale om 70 pct. i den tidligere undersøgelse. Nærværende undersøgelse har et større bortfald, som primært skyldes fejl i registreringerne af ejerforholdskoden i BBR, hvorfra stikprøven er udtrukket. Undersøgelsens brugbare besvarelser vurderes at være repræsentative for hele populationen. Det understreges dog, at nogle af undersøgelsens beregninger er baseret på få observationer, hvorfor disse resultater skal tages med et vist forbehold. 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2 Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at medio 2006 findes der på landsplan mellem boliger i store ejen 8 Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet
9 domme, som er udlejet efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. Dette svarer til en stigning på boliger siden 2000, hvor en lignende spørgeskemaundersøgelse blev udarbejdet. I perioden 2000 til 2006 har der således været en gennemsnitlig tilgang på omkring boliger om året. Bestanden af 5.2 boliger omfatter boliger, som er gennemgribende forbedret, uden at der er sket en fraflytning. Forbedringerne kan i henhold til boligreguleringslovens 5, stk. 2, først udløse lejestigning i forbindelse med genudlejning. Lejen i disse boliger er derfor fastsat efter boligreguleringslovens almindelige regler. Den samlede bestand af private udlejningsboliger i store ejendomme opført før 1992 udgør Tabel 1. Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven, fordelt på kommunegrupper Resultater af spørgeskemaundersøgelsen heraf Antal kommuner blandt antal kom heraf andel af 5.2 boliger returnerede muner med Kommunegruppe (pct.) spørgeskemaer 5.2 boliger i området København og Frederiksberg 2 2 8,0 Resten af hovedstadsområdet ,7 Århus, Odense og Aalborg ,8 Under indbyggere ,7 I alt ,8 Som det fremgår af tabel 1, viser undersøgelsen, at i 35 af 96 kommuner findes der boliger, som er reguleret efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. For disse 35 kommuner gælder, at andelen af 5.2 boliger tilsammen udgør 9,8 pct. Den højeste andel findes i Århus, Odense og Aalborg kommuner og udgør knap 14 pct., mens den laveste andel på 8 pct. findes i Københavns og Frederiksberg kommuner. Det kan umiddelbart forekomme overraskende, at Københavns og Frederiksberg kommuner, ifølge denne Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet 9
10 undersøgelse, har så meget lavere andele af 5.2 renoveringer end f.eks. Århus. De lavere andele kan blandt andet hænge sammen med, at Københavns og Frederiksberg kommuner, jf. nedenfor, har en lavere årlig fraflytningsprocent fra private udlejningsboliger. Lavere fraflytningsprocenter vil alt andet lige medføre færre 5.2 renoveringer. Tabel 2. Undersøgelsens 5.2 boliger fordelt på kommunegrupper Kommunegruppe Resultater af spørgeskemaundersøgelsen Antal 5.2 boliger Andel af 5.2 boliger (pct.) København og Frederiksberg ,0 Resten af hovedstadsområdet ,1 Århus, Odense og Aalborg ,3 Under indbyggere ,5 I alt ,0 Tabel 2 viser, at omkring 75 pct. af 5.2 boligerne er placeret i hovedstadsområdet samt Århus, Odense og Aalborg kommuner. Hovedparten af 5.2 boligerne, svarende til 77 pct., er opført før Nettotilgangen af 5.2 renoverede boliger ligger ifølge både denne og den tidligere undersøgelse (fra 2000) på omkring boliger årligt. På trods heraf synes der at være tale om en stigende anvendelse af 5.2 renoveringer i forbindelse med fraflytninger. Dette skyldes, at antallet af private udlejningsejendomme og dermed antallet af fraflytninger har været faldende igennem den undersøgte periode. Hvis antallet af private udlejningsboliger i 2006 havde været det samme som i 2000, ville tilgangen af 5.2 boliger med det nuværende aktivitetsniveau for 5.2 renoveringerne have været omkring boliger årligt. 10 Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet
11 I perioden 1996 til 2006 faldt bestanden af private udlejningsboliger i de regulerede kommuner med 8 pct. fra i 1996 til i 2006 dels på grund af boligernes overgang til andre ejerformer (primært private andelsboliger), og dels på grund af sammenlægninger og nedlæggelser. I Københavns og Frederiksberg kommuner faldt antallet af private udlejningsboliger fra til , hvilket svarer til et fald på 30 pct. Eftersom bestemmelserne i boligreguleringslovens 5, stk. 2, som nævnt overvejende anvendes i forbindelse med en fraflytning, har antallet af fraflyttede private udlejningsboliger en væsentlig betydning for, hvor mange boliger der kan frigives til gennemgribende renoveringer. På baggrund af Velfærdsministeriets beregninger 1 skønnes det, at andelen af fraflyttede private udlejningsboliger i store ejendomme udgør 17 pct. årligt for hele landet og omkring 6 pct. årligt i Københavns og Frederiksberg kommuner. I perioden 1996 til 2006 skønnes det således, at antallet af fraflyttede private udlejningsboliger faldt fra omkring til omkring årligt på landsbasis, og fra omkring til omkring flytninger årligt i Københavns og Frederiksberg og Århus, Odense og Aalborg kommuner til sammen. Der er således tale om et fald i det årlige antal af fraflytninger på skønsmæssigt 25 pct. fra 1996 til 2006 i de kommuner, som står for 75 pct. af 5.2 renoveringerne. Med henblik på en baggrundskontrol af niveauet for 5.2 boliger kan der foretages en opgørelse af antallet af boliger i ejendomme, hvor boligreguleringslovens 5, stk. 2 anvendes. Som det fremgår af afsnit 4, udgør huslejeforskellen på 5.2 boliger og lejemål udlejet med omkostningsbestemt husleje 70 pct. i gennemsnit for hele landet. 1 Beregnningerne er baseret på opgørelser over fraflyttede boliger fra Danmarks Statistik for 2003 samt Boligfraflytninger Analyse af samtlige fraflyttede boliger i perioden (Boligministeriet, 1997). Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet 11
12 Der er på den baggrund foretaget et udtræk fra Boligstøtteregistret samt BBR, der peger på, at der i alt findes knap boliger, som indgår i ejendomme med private udlejningsboliger, hvor forskellen på laveste og højeste husleje er mindst 70 pct. Med dette udgangspunkt kan det således konstateres, at i størrelsesordenen hver anden af de boliger er moderniserede efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. Opgørelsen er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed, idet der er tale om en summarisk opgørelse, som på den ene side næppe får alle 5.2 ejendomme med og på den anden side medregner ejendomme, hvor 5.2 ikke anvendes, men hvor forskellene i huslejen i biligste og dyreste bolig overstiger 70 pct. Opgørelsen skal derfor ikke tages som mere end en angivelse af en størrelsesorden. Boligstøtteregistret indeholder huslejeoplysninger for omkring hver tredje private udlejningsbolig, og når der foretages en samkøring med BBR, opnås en dækningsgrad på 85 pct. på ejendomsniveau. 5.2 boligerne har et gennemsnitligt boligareal på 81 m 2, mens det udgør 71 m 2 for en gennemsnitlig privat udlejningsbolig. 12 Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet
13 Tabel 3. Antallet af ejendomme med og uden 5.2 boliger fordelt på, hvorvidt der udføres forbedringer, som ikke er et led i moderniseringer efter boligreguleringslovens 5, stk. 2 Der indgår 5.2 boliger i ejendommen Der indgår ikke 5.2 boliger i ejendommen Udføres der forbedringer i de øvrige lejemål, som ikke er et Ja led i moderniseringer efter boligreguleringslovens 5, stk. 2 Nej Antal ejendomme i alt Anm: Tabellen er baseret på besvarelser fra 890 ud af 901 ejendomme. Det fremgår af tabel 3, at blandt de 701 ejendomme, hvor der ikke er udført 5.2 forbedringer, har lidt under halvdelen af ejendommene, hvilket svarer til 320 ejendomme, fået udført andre forbedringstyper efter lejeloven. Blandt de 189 ejendomme, hvor der er udført 5.2 forbedringer, har lidt over en tredjedel af ejendommene (61) også fået udført andre forbedringstyper efter lejeloven. 4. Moderniseringsomkostningernes størrelse og huslejevirkninger Det fremgår af tabel 4, at de gennemsnitlige moderniseringsomkostninger ved 5.2 forbedringer udgør kr. pr. m 2, og at niveauet i de viste geografiske grupper ligger ret tæt på gennemsnittet for hele landet. Dog adskiller resten af hovedstadsområdet sig fra de øvrige kommunegrupper ved at have de højeste gennemsnitlige moderniseringsomkostninger på kr. pr. m 2. Ved et gennemsnitligt boligareal på 81 m 2 for de 5.2 renoverede ejendomme er de gennemsnitlige moderniseringsomkostninger pr. lejlighed cirka kr. I resten af hovedstadsområdet ligger gennemsnitsomkostningerne på cirka kr. Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet 13
14 Tabel 4. Moderniseringsomkostninger fordelt på kommunegrupper Kommunegruppe Gns. moderniseringsomkostninger pr. m 2 (boliger) Antal besvarelser København og Frederiksberg Resten af hovedstadsområdet Århus, Odense og Aalborg Under indbyggere I alt Anm: I det tilgrundliggende spøgeskema bliver der bedt om husleje og moderniseringsomkostninger for 10 lejemål. Hvis der indgår mere end 10 lejemål i ejendommen, anmodes om oplysningerne for de 10 seneste 5.2 renoverede boliger. Der findes oplysninger om moderniseringsomkostninger for 444 ud af de boliger, som er gennemgribende renoveret, jf. boligreguleringslovens 5, stk. 2. Tabel 5 viser, at hovedparten af de 5.2 boliger, der findes huslejeoplysninger for, har fået foretaget en gennemgribende forbedring i perioden 2004 til Den største andel findes i resten af hovedstadsområdet og udgør 84 pct. Tabel 5. Andel af besvarelser fordelt på indflytningsår Indflytningsår Antal Kommunegruppe Før I alt* Besvarelser (boliger) pct. København og Frederiksberg Resten af hovedstadsområdet Århus, Odense og Aalborg Under indbyggere I alt * Inkl. uoplyst Anm: I det tilgrundliggende spøgeskema bedes ikke om huslejeoplysninger vedrørende samtlige 5.2 renoverede lejemål. Der findes oplysninger om moderniseringsomkostninger for 444 ud af de boliger, som er gennemgribende renoveret, jf. boligreguleringslovens 5, stk Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet
15 I lighed med den tidligere spørgeskemaundersøgelse fra 2000, belyser undersøgelsen ikke, hvordan lejemålene er blevet forbedret (hvilke arbejder, der er blevet udført). Betingelsen for, at et lejemål anses som gennemgribende forbedret, er, at forbedringerne væsentligt har forøget det lejedes værdi, samt at forbedringsudgiften enten overstiger kr. pr. m 2 eller et samlet beløb på kr. (prisniveau for juni 2006). I spørgeskemaundersøgelsen fra 2000 blev huslejevirkningerne af udlejning efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven belyst på basis af en sammenligning af huslejens størrelse før og efter en gennemgribende modernisering. I denne spørgeskemaundersøgelse belyses huslejevirkningerne ud fra en sammenligning af gennemsnitlige huslejer for henholdsvis omkostningsbestemte lejemål og lejemål, hvor huslejen er fastsat efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven i samme beboelsesejendom. Sammenligningerne er således kun foretaget, såfremt der forekommer både 5.2 boliger og boliger udlejet med omkostningsbestemt husleje i samme opgang/ejendom og vises i tabel 5. Til sammenligning vises derfor også det gennemsnitlige huslejeniveau i private udlejningsejendomme generelt. Det ses af tabel 6, at i ejendomme med gennemgribende forbedrede lejemål er den årlige gennemsnitlige husleje 860 kr. pr. m 2, mens den er 506 kr. pr. m 2 for de lejemål, der er udlejet med omkostningsbestemt husleje. Dette svarer til en huslejeforskel på 70 pct. Den gennemsnitlige leje for private udlejningsboliger opført før 1992 i regulerede kommuner er til sammenligning 617 kr. pr. m 2. Der forekommer boliger i ejendomme opført i perioden , hvor den omkostningsbestemte husleje reelt overstiger markedslejen, fordi disse ejendomme efter lovgivningen har et særligt højt Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet 15
16 afkast. Den relativt lave omkostningsbestemte husleje for de af spørgeskemaundersøgelsens udlejningsejendomme, der er opført i perioden , er, jf. tabel 5, baseret på huslejeoplysninger for kun 8 af i alt 137 ejendomme. Tabel 6. Gennemsnitlig årlig husleje fordelt efter opførelsesår Husleje i private udlejningsboliger i regulerede kommuner Antal besvarelser Ejendomme Bygningens opførelsesår Gennemsnit (kr./m 2 ) Omkostningsbestemt husleje Resultater af spørgeskemaundersøgelse Gennemsnit (kr./m 2 ) 5, stk. 2, husleje Huslejeforskel Gennemsnit Huslejeforskel pct. fraktil Før ,4 61,4 84,6 107, ,2 29,1 46,1 93, ,1 38,3 70,5 128, ,3 54,6 185,7 185,7 8 Alle ,0 39,9 76,8 105,2 137 Anm: Huslejeoplysningerne i 2. kolonne er beregnet på baggrund af udtræk fra Velfærdsministeriets huslejeregister primo 2007 og omfatter private udlejningsboliger beliggende i regulerede kommuner i ejendomme opført før Der er anvendt geografiske vægte i de beregningerne af de omkostningsbestemte huslejer samt 5.2 huslejer. Det fremgår af tabel 7, at der er en klar tendens til, at huslejeforskellen stiger i takt med, at bymæssigheden stiger. I Københavns og Frederiksberg kommuner observeres således den største huslejeforskel, som er på 84 pct., mens den udgør 17 pct. i kommuner med under indbyggere. Pct. 16 Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet
17 Tabel 7. Gennemsnitlig årlig husleje fordelt efter kommunegrupper Antal besvarelser Kommunegrupper Husleje i private udlejningsboliger i regulerede kommuner Gennemsnit (kr./ m 2 ) Omkostningsbestemt husleje Resultater af spørgeskemaundersøgelse 5, stk. 2 husleje Gennemsnit (kr./m 2 ) Hus Genlejeforskenemsnit Huslejeforskel 25 pct. fraktil Pct. 50 pct. frak til 75 pct. fraktil Ejendomme København/ Frederiksberg ,1 56,8 88,5 123,6 53 Resten af hovedstadsområdet ,5 70,5 124,2 152,3 14 Århus, Odense og Aalborg ,8 29,1 53,9 87,8 47 Under indb ,4 1,2 4,1 30,2 23 Alle ,0 39,9 76,8 105,2 137 Anm.: Huslejeoplysningerne i 2. kolonne er beregnet på baggrund af udtræk fra Velfærdsministeriets huslejeregister primo 2007 og omfatter private udlejningsboliger beliggende i ejendomme opført før Der er anvendt geografiske vægte i de beregningerne af de omkostningsbestemte huslejer samt 5.2 huslejer. Tabel 8 viser, at der er en tendens til, at den gennemsnitlige m 2 leje falder i takt med stigende lejlighedsstørrelse. Tendensen er dog mindre udtalt for de renoverede 5.2 boliger. Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet 17
18 Tabel 8. Gennemsnitlig årlig husleje fordelt efter boligstørrelse Husleje i private udlejningsboliger (regulerede kommuner) Gennemsnit (kr./ m 2 ) Resultater af spørgeskemaundersøgelse Husleje i 5.2 boliger Gennemsnit (kr./ m 2 ) Antal besvarelser (ejendomme) Boligstørrelse (m 2 ) Over Uoplyst 9 Alle Anm.: Huslejeoplysningerne i 2. kolonne er beregnet på baggrund af udtræk fra Velfærdsministeriets huslejeregister primo 2007 og omfatter private udlejningsboliger beliggende i ejendomme opført før Der er anvendt geografiske vægte i de beregningerne af de omkostningsbestemte huslejer samt 5.2 huslejer. 5. Kendskabet til 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Denne spørgeskemaundersøgelse belyser til forskel fra spørgeskemaundersøgelsen i 2000 kendskabet til 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. Størstedelen af udlejerne, hvilket svarer til 83 pct., har kendskab til muligheden for at fastsætte lejen efter det lejedes værdi efter en gennemgribende modernisering. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det største kendskab findes i de største byer. I Københavns og Frederiksberg kommuner er det således 96 pct., der angiver, at de kender til denne bestemmelse, mens det drejer sig om 69 pct. i kommuner med under indbyggere. Undersøgelsen viser ligeledes ikke overraskende at kendskabet er størst hos de store udlejere, hvor det drejer sig om 91 pct. Blandt de mindste udlejere er det 79 pct., der har kendskab til lejefastsættelsesreglerne efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. Store udlejere er her defineret som udlejningsejendomme med mere en Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet
19 lejemål, og de mindste udlejere er defineret som udlejere med 7 12 lejemål. 6. Anvendelsen af en økonomisk kalkule og vurdering af rentabilitet Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 31 pct. af udlejerne har fået foretaget en økonomisk kalkule. I Københavns og Frederiksberg kommuner udgør denne andel 40 pct., mens den tilsvarende andel udgør 24 pct. i Århus, Odense og Aalborg kommuner. Undersøgelsen viser herudover, at blandt de udlejere, der har fået foretaget en økonomisk kalkule, vurderer 67 pct., at en gennemgribende modernisering vil være rentabel. I Københavns og Frederiksberg kommuner drejer det sig om 76 pct. af udlejerne, mens der er tale om godt 56 pct. i kommuner med under indbyggere. Det gælder for de store udlejere, at 83 pct. vurderer en eventuel modernisering til at være rentabel, mens samme vurdering findes hos 56 pct. af de små udlejere. Blandt de udlejere, der ikke har fået foretaget en økonomisk kalkule over rentabiliteten af en gennemgribende modernisering, har kun 19 pct. overvejet at få foretaget en. I Københavns og Frederiksberg kommuner udgør andelen 21 pct., mens det drejer sig om 18 pct. i kommuner med under indbyggere. 7. Anvendelsen af huslejenævn Huslejenævnets forhåndsgodkendelse bliver indhentet af 6 pct. af de adspurgte. I Københavns og Frederiksberg kommuner er der tale om 9 pct., i Århus, Odense og Aalborg kommuner 3 pct., mens andelen udgør 6 pct. i kommuner med under indbyggere. Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet 19
20 Bilag 1 Datagrundlag Denne undersøgelse er baseret på en stratificeret bruttostikprøve, som omfatter private udlejningsejendomme i 144 af landets daværende 179 regulerede kommuner pr. 1. januar Bruttostikprøven, som omfatter i alt omfatter boliger og er udtrukket ved hjælp af en samkøring af bygnings og boligregistret (BBR) og det fælleskommunale ejendomsregister (ESR) pr. 1. januar 2006, udgør 26 pct. af en samlet bestand på ejendomme og 29 pct. af en samlet bestand på boliger. Stikprøven er udtrukket på baggrund af 80 strata fordelt på ejendomsstørrelse, opførelsesår og geografi. På grund af mangelfuld identifikation af ejendommen/administrator omfatter nettostikprøven ejendomme. Ud af afsendte spørgeskemaer blev besvaret. Dette resulterer i en bruttobesvarelsesprocent på 53, hvilket er betydeligt lavere end undersøgelsen fra 2000, hvor den nåede op på 70. Når svarprocenten ikke er højere i denne undersøgelse, kan det blandt andet skyldes, at udfyldelsen af spørgeskemaet viste sig at være sværere på grund af en større detaljeringsgrad. For begge undersøgelsers vedkommende blev spørgeskemaet udsendt i maj måned. Herefter blev 289 ud af spørgeskemaer frasorteret, hvilket giver en nettobesvarelsesprocent på 40. Dette må betegnes som mindre tilfredsstillende. I undersøgelsen fra 2000 var nettobesvarelsesprocenten 58. For de frasorterede spørgeskemaer gælder, at 234 besvarelser blev frasorteret på grund af uoverensstemmelser mellem de indkomne besvarelser og BBRs registrering af ejendommens ejerforholdskode. Der indkom således besvarelser fra bl.a. almene boligafdelinger, private andelsboligforeninger og ejerlejligheder, selvom de var registreret som private udlejningsejen 20 Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet
21 domme i BBR. Herudover blev 55 besvarelser frasorteret, primært fordi spørgeskemaerne var mangelfuldt udfyldt. Spørgeskemaundersøgelsen er baseret på besvarelser fra 901 ejendomme med boliger i 96 kommuner. Dette svarer til, at de indkomne besvarelser omfatter 10 pct. af den samlede bestand af ejendomme og 12 pct. af den samlede bestand af boliger. Antallet af besvarelser, der omfatter boliger udlejet efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven, repræsenterer 189 ejendomme og boliger. Heraf er oplysninger, der omfatter omkostningsbestemt husleje og 5.2 husleje, baseret på besvarelser fra 137 ejendomme. Undersøgelsens huslejeberegninger er baseret på lejemål med følgende huslejestørrelser: Omkostningsbestemte huslejer udgør mellem 250 og kr. pr. m 2, mens der for 5.2 huslejer er tale om 300 og kr. pr. m 2. Blandt de indkomne besvarelser forekommer der en mindre overrepræsentation af yngre ejendomme, mens ældre ejendomme til gengæld er underrepræsenterede. Blandt de frasorterede besvarelser viser det sig, at de yngre ejendomme er overrepræsenterede, mens de ældre ejendomme er underrepræsenterede. De brugbare besvarelser viser sig bl.a. på den baggrund at være afbalancerede i forhold til vægtningen i de udsendte spørgeskemaer, og ingen strata er skævt repræsenterede. De brugbare besvarelser er således repræsentative for hele populationen af private udlejningsejendomme i regulerede kommuner. Det skal dog pointeres, at antallet af besvarelser, der vedrører 5.2 boliger, giver anledning til at tage forbehold for dele af undersøgelsens resultater. I lighed med den tilsvarende spørgeskemaundersøgelse om anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven i 2000 er følgende kriterier anvendt for at afgrænse de private udlejningsboliger, som er interessante i forbindelse med denne undersøgelse: Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet 21
22 Boligen er beboet af en lejer. Boligen er en del af en ejendom med flere end 7 boliger. Der er tale om en egentlig bolig (BBR kode F308=1). Boligen er beliggende i en bygning opført før 1992, som enten en etageboligbebyggelse, række, kæde eller dobbelthus. Boligen er del af en ejendom, som er ejet af én af følgende: Privatperson, i/s, a/s, aps, andet selskab eller forening. Boligen er del af en ejendom, som også kan være ejet af stat, amt eller kommune, hvis bygningens opførelsesår er før For afsnit 3 gælder, at tallene før tabel 1 er opregnede, mens afsnittets øvrige tal er baseret på undersøgelsens faktiske resultater. For afsnit 3 gælder, at huslejeoplysningerne er beregnet på baggrund af geografisk vægtede gennemsnit. Herudover er tallene i de efterfølgende afsnit baseret på undersøgelsens faktiske resultater. Antallet af 5.2 boliger er estimeret til at udgøre boliger på landsbasis. Dette antal er fremkommet på basis af en opregning af spørgeskemaundersøgelsens besvarelser om antallet af 5.2 boliger. 22 Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet
23 Bilag 2 Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet 23
24 24 Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet
25 Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet 25
26 26 Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet
27 Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven Velfærdsministeriet 27
Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse
Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8
Læs mereØkonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen
Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse
Læs merePrivate udlejningsejendommes budgetleje 2002 Januar 2003
Private udlejningsejendommes budgetleje 2002 Januar 2003 Side 1 af 35 1. Indledning... 3 2. Resumé... 4 3. Datagrundlaget... 8 3.1. Udvælgelse af ejendomme...8 4. Ejendommenes driftsforhold... 12 4.1.
Læs mereDANSK SELSKAB FOR BOLIGRET
18. NOVEMBER 2014 DANSK SELSKAB FOR BOLIGRET LEJENIVEAUER I AARHUS præsen TATION 1 OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJEMÅL BRL 5, STK. 1 BRL 5, stk. 1: 5. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen ikke fastsættes til et
Læs mereMetodenotat til analysen:
Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske
Læs mereLedige boliger i den almene boligsektor januar 2018 januar 2019
TEMASTATISTIK 219:3 Ledige boliger i den almene boligsektor januar 218 januar 219 I januar 219 er der 1.745 boliger i den almene boligsektor, hvilket er 282 boliger flere end i januar 218. Ledighedsprocenten
Læs mereDe tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste
Læs mereOversigt over bygningsmasse
N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.
Læs mereTemahæfte om 5.2 moderniseringer
Temahæfte om 5.2 moderniseringer Et temahæfte om gennemgribende forbedringer af privatejede udlejningsboliger Dette hæfte omhandler de såkaldte gennemgribende forbedringer, som bliver mere og mere hyppige
Læs mereEjendomsforeningen Danmark
Ejendomsforeningen Danmark Lægdommerkonference Boliglejeret udvalgte emner Torsdag den 24. maj 2018 Advokat Anne Louise Husen, Husen Advokater Udvalgte emner: 1. Mere retspraksis om ejendomsbegrebet småhus/storhus
Læs mereKommunal boliganvisning i almene familieboliger
Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereBoligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereRETTEN I VIBORG. Udskrift af dombogen. DOM Afsagt den 11. april 2017 i sag nr. BS 1-817/2016: A Ans By og B
RETTEN I VIBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 11. april 2017 i sag nr. BS 1-817/2016: A 8643 Ans By og B 8643 Ans By mod Henriksen & Birch Ejendomme Ans ApS Vestervang 6 8882 Fårvang Sagens baggrund
Læs mereprivat boligudlejning under lup
privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereDe ældres boligforhold 2015
ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereEjendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering
Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Skatter og afgifter LL 50 52 Hvilke ejendomme Alle ejendomme uanset beliggenhed,
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. december 2017
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. december 2017 Sag 74/2017 (1. afdeling) Josefine Breinholdt Andersen (advokat Lars Langkjær, beskikket) mod Frederiksberg Boligfond (advokat Anne Louise Husen) I tidligere
Læs mereEnergibesparelser i private lejeboliger
- 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme
Læs mereændring af lejen privat udlejningsbyggeri
ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme
Læs mereKontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014
KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4
Læs mereAlmene boliger i Danmark
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.
Læs mereLedige boliger i den almene boligsektor januar 2017 januar 2018
TEMASTATISTIK 218:2 Ledige boliger i den almene boligsektor januar 217 januar 218 I januar 218 er der 1.463 boliger i den almene boligsektor, hvilket er 174 boliger færre end i januar 217. Ledighedsprocenten
Læs mereBy- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt
By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)
Læs mereIndledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Læs mereLejlighedstype A-D: 70 m2
Side 1 af 5 Lejlighedstype A-D: 70 m2 Spørgsmål 1 Er der udført forbedringer 1 i lejligheden i perioden 1935 indtil 2015? Hvis nej: gå til lejlighedstype A Hvis ja: gå til spørgsmål 2 Spørgsmål 2 Er forbedringerne
Læs mereSpørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 142 Offentligt Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen Virksomheder omfattet af undersøgelsen
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. august 2018
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. august 2018 Sag 255/2017 (1. afdeling) A og B (advokat Claus Bonnez for begge) mod Henriksen & Birch Ejendomme Ans ApS (advokat John Bjerre Andersen) I tidligere instanser
Læs mereMarkedet for lejeboliger i 2015
Ejendomsforeningen Danmark Markedet for lejeboliger i 2015 Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Agenda Den private boligudlejning opfylder boligbehov på
Læs mereSalg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel)
17. maj 2005 Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 1. Baggrund Etableringen af private andelsboligforeninger ved lejernes overtagelse af en privat udlejningsejendom
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 9/2009 (2. afdeling) E-Bolig A/S (advokat John Bjerre Andersen) mod Knud Erik Mathiasen (advokat Lars Helms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt
Læs mereBoligPortal.dk. Netværksarrangement 9/9 2014. Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2. Advokat Henrik Roslev Østergaard
BoligPortal.dk Netværksarrangement 9/9 2014 Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2 Advokat Henrik Roslev Østergaard Ret&Råd Scheibel I/S Slide nr. 1 Tidsplan Før pausen Generelle
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ DIN HUSLEJE SÅDAN REGULERES HUSLEJEN FOR DIN LEJEBOLIG
BLIV KLOGERE PÅ DIN HUSLEJE SÅDAN REGULERES HUSLEJEN FOR DIN LEJEBOLIG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Sådan reguleres lejen i boliger med omkostningsbestemt leje 5 Sådan reguleres lejen i boliger med det lejedes
Læs mereKontrol af regnskaber i 2014 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2015
KONTROL AF REGNSKABER i 2014 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag, formål og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18
Læs mereTillæg på 10-15% for fremleje! Ny dom fra Østre Landsret
ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik Aagaard Poulsen (H) Advokat
Læs mereUndersøgelse af det faglige indgangsniveau
Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereDe ældres boligforhold 2016
ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereAndelsboligforeningers værditab ved forringelse af muligheden for gennemgribende moderniseringer ( 5, stk. 2) Sammenfatning
19. september 2019 Andelsboligforeningers værditab ved forringelse af muligheden for gennemgribende moderniseringer ( 5, stk. 2) Sammenfatning Andelsboliger værdiansættes efter regler for private udlejningsejendomme.
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereByggevirksomheden historiske oversigter
Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-
Læs mereBOLIGLEJERET LEJELOVGIVNINGEN
Indsæt billede: et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech-Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Ministeren Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 25. oktober 2016 stillet følgende
Læs mereHuslejen i det almene boligbyggeri 1. januar 2000
Huslejen i det almene boligbyggeri 1. januar 2000 Resultatet af huslejeundersøgelsen pr. 1. januar 2000 bygger på besvarelsen af spørgeskemaer, der er udsendt til samtlige almene boligforetagender. Besvarelsesprocenten
Læs mereFlertallet af lejere skal vælge en talsmand, som udøver den kompetence, der er tillagt lejerflertallet.
Om beboerrepræsentation fra boligministeriet. Revideret pr. 4. maj 2017. Beboerrepræsentation Lejelovgivningen opererer med to former for beboerdemokrati i private udlejningsejendomme: talsmandsordningen
Læs mereC har nedlagt påstand om frifindelse, således at lejen for lejemålet Z-vej 29,3.th.,, fastsættes til ,47 kr. årligt.
DOM Afsagt den 18. november 2014 i sag nr. BS 27B-3060/2013: Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 27B-3060/2013: Pensionskassen for Sygeplejersker c/o DEAS A/S Dirch Passers Allé 76
Læs mereEjendomsforeningen Danmark
Ejendomsforeningen Danmark Administratorkonference Lejeret Fredag den 21. september 2018 Advokat Anne Louise Husen, Husen Advokater Udvalgte emner: 1. Flere problemer med ejendomsbegrebet 2. Mere byrdefulde
Læs merePRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.
PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...7 Vedligeholdelsesregler...8
Læs mereSTATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2009
STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2008 og budgettal for.
Læs mereADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S
ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014
Læs mereFAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER
FAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER Ejerlejlighedsloven blev vedtaget i 1966 for at sikre retsanvendelsen bedst muligt og for at skabe tryghed for belåning via realkreditinstitutterne. Der
Læs mereEn sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor
En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private
Læs mereANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER
ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER FORORD Landsbyggefonden kan hermed præsentere resultaterne af fondens analyse af renholdelsesudgifterne i de almene afdelinger. Analysen er udtryk for,
Læs mereEjendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering
Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Emner Lejefastsættelse og lejeregulering Lejefastsættelse - Omkostningsbestemt
Læs merePrivat lejeret for udlejere. Af Jacob Lichtenstein
Privat lejeret for udlejere Af Jacob Lichtenstein Materiale Teksten: Relevante områder af lejelovgivningen for småø-udlejere Skema A Lejefastsættelse i regulerede kommuner Skema B Lejefastsættelse i uregulerede
Læs mereBoliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1
Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFolketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007
Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af
Læs mereUdlejningssituationen i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK :4 Udlejningssituationen i den almene boligsektor 2005- Indenfor de seneste par år har de almene boligorganisationer oplevet en forbedring i udlejningssituationen. Der er dog endnu et stykke
Læs mereEnergiforbedringer i lejeboliger
- 1 Energiforbedringer i lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Energiaftalen fra marts 2012 mellem regeringen og henholdsvis Venstre, DF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereFebruar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.
Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder
Læs merePrivat udlejning. For høj husleje? Lejens størrelse
Privat udlejning For høj husleje? Lejens størrelse For høj husleje? 1 Huslejens størrelse afhænger af om: lejemålet er moderniseret og hvornår, der er/har været erhverv i ejendommen, antallet af lejemål
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs mereAlle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.
ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik
Læs mereA- og B-vedligeholdelsesordninger i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:7 A- og B-vedligeholdelsesordninger i den almene boligsektor 2012-16 I ca. 85 % af de almene boligafdelinger anvendes A-vedligeholdelsesordningen. I disse er de gennemsnitlige udgifter
Læs mereOrientering om ny lejelov (vedtaget)
Orientering om ny lejelov (vedtaget) Der skal fremover både afholdes indflytningssyn og fraflytningssyn. Lejer skal indkaldes, og der skal udarbejdes en rapport. Der kan ikke aftales nyistandsættelse af
Læs mere16.00 16.05 Velkomst og BoligPortal generelt v. Preben. 16.05 16.20 Nyt fra BoligPortal v. Jørgen og Morten
16.00 16.05 Velkomst og BoligPortal generelt v. Preben 16.05 16.20 Nyt fra BoligPortal v. Jørgen og Morten 16.20 17.00 Huslejefastsættelse del 1 v. Louise Kaczor 17.00 17.20 Pause og netværk 17.20 17.55
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs mereBoligselskabernes Landsforening og Bygherreforeningen har meddelt, at de ikke har bemærkninger
NOTAT Dato: 22. november 2012 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2012-2417 Sagsbehandler: lag/mpk Dok id: Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering
Læs mereDato: 12. november 2013
Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen
Læs merefile:///c:/users/anho13/documents/sbsysnetdrift/temp/anho13/dagsorden/preview...
Side 1 af 5 Indkaldelse Jørgen Glenthøj Simon Aggesen Morten Jung Margit Ørsted Jan E. Jørgensen Jens Tørning Laura Lindahl Sine Heltberg Balder Mørk Andersen Thyge Enevoldsen Michael Vindfeldt 181. Redegørelse
Læs mereUdgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015
TEMASTATISTIK 2015:5 Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015 De almene boliger i Region Sjælland har i gennemsnit de højeste udgifter til varme, vand og el, viser en ny opgørelse
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. juni 2017
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. juni 2017 Sag 147/2016 (1. afdeling) Anthon Seeberg (advokat Jan Toft Olesen) mod Else Bonde Koretke (advokat Claus Allan Bonnez) I tidligere instanser er afsagt
Læs mereTil ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked
Direktionssekretariatet Økonomiforvaltningen Til ØU Orientering om status på det københavnske boligmarked Resumé På ØU-budgetseminaret den 12. september var der generel efterspørgsel efter ØKF s vurdering
Læs mereAffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling
Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereHVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE?
1.0 Private lejeboliger HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? Analyse af 27.645 fraflytninger i perioden 2008-2014 Side 1 20. oktober 2014 BAGGRUND DEAS har analyseret over 27.000 fraflytninger i perioden 2008-2014
Læs mereSTATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008
STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE
Læs mereFokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003
Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Indhold Side 1. Resumé... 1 2. Undersøgelsens resultater... 6 2.1
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereEjendomsforeningen Danmark Omkostningsbestemt leje
Ejendomsforeningen Danmark Omkostningsbestemt leje Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Emner for gennemgang Omkostningsbestemt leje Lejefastsættelse og regulering - Omkostningsbestemt
Læs mereModernisering af lejeloven
- 1 Modernisering af lejeloven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En række af Folketingets partier indgik den 11. juni 2014 et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Forliget
Læs mereLøn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet
Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold
Læs mereOverklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Læs mereGå hjemmøde Boliglejemål 1 og 2
Gå hjemmøde Boliglejemål 1 og 2 Ny udgave 2017 Boliglejemål 1 og 2 Lejefastsættelse Gå hjemmøde 2. februar 2017 Pernille Lind Husen juridisk konsulent Ejendomsforeningen Danmark Omkostningsbestemt leje
Læs mereLoven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.
Til lejere, udlejere og huslejenævn m.fl. NOTAT Dato: 1. juli 2014 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-3841 Sagsbehandler: NH Dok id: Orientering om mulighederne for anvendelse af de nye bestemmelser
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mere5, stk. 2 (gennemgribende moderniseringer) - Bestemmelsen sikrer tidssvarende lejeboliger uden offentlig medfinansiering og skaber arbejdspladser
Januar 2019 5, stk. 2 (gennemgribende moderniseringer) - Bestemmelsen sikrer tidssvarende lejeboliger uden offentlig medfinansiering og skaber arbejdspladser Bestemmelsen sikrer gode betalelige lejeboliger
Læs mereAnalyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Læs mereTi myter om at bo til leje
Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i
Læs mereDe almene beboeres anciennitet 2016
TEMASTATISTIK 2016:2 De almene beboeres 2016 Beboerne i almene familieboliger har i gennemsnit boet i deres boliger i mere end 10 år. I hver 10. bolig har beboerne boet mere end 25 år. Beboere i større
Læs mereNyheder indenfor boliglejelovgivningen
Ejendomsforeningen Danmark Nyheder indenfor boliglejelovgivningen 17. september 2013 Juridisk konsulent Niklas B. Kejlskov, Ejendomsforeningen Danmark Ny lovgivning (1) Afskaffelse af løbedage i boliglejemål
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. april 2016
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. april 2016 Sag 162/2015 (2. afdeling) U 1 og U 2 (advokat Arne Linde Olsen for begge) mod L 1 og L 2 (advokat Jakob Brandgård Busse for begge) I tidligere instanser
Læs mereDe ældres boligforhold 2017
ÆLDRE I TAL 2017 De ældres boligforhold 2017 Ældre Sagen December 2017/April 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereUndersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat
Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat August 2017 1 Indhold 1 Executive summary 3 1.1 Scenarie 1 3 1.2 Scenarie 2 4 2 Overvågning efter servicelovens 95,
Læs mere