Oplæg på FORSA s årsmøde 3. oktober 20113: Workshop: Beskæftigelse og socialt arbejde
|
|
- Dagmar Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalifikationer og kompetencemæssige udfordringer i jobcentrenes virksomhed - beskæftigelsesindsatsens organisering og strategier, - kendetegn ved og forventninger til medarbejderne - mikroprocesser i frontlinjepraksis og de krav, disse stiller til medarbejderne Oplæg på FORSA s årsmøde 3. oktober 20113: Workshop: Beskæftigelse og socialt arbejde v. Lektor Søren Peter Olesen (spo@socsci.aau.dk) Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet (
2 2 Beskæftigelsesindsatsens organsiering strategier og medarbejdere CARMA-projekt om jobcentrenes klemte kvalifikationer
3 Ligheder mellem kommunerne (1) Større central styring af indhold og form i sagsbehandlingen Stærkt arbejdsmarkedsfokus og nedtoning af helhedssyn Ændringer i arbejdsopgaver Flere koordineringsopgaver og kontrolfunktioner overfor eksterne aktører Nye arbejdsopgaver
4 Ligheder mellem kommunerne (2) Hvad skal man kunne ifølge sagsbehandlerne Kommunikere med borgeren Både fungere som myndighed og udvise empati Skabe tillid Tilpasse socialfaglighed til beskæftigelsesarbejdet Kunne formulere sig skriftligt Arbejde systematisk med administrative opgaver og IT Arbejde under tidspres
5 Ligheder mellem kommunerne (3) Sagsbehandlernes dilemmaer: Ressourcer: Tid, Viden, Økonomi Arbejdsidentitet: Arbejdsindhold. Administrativt. Manglende grundighed Holdningsmæssige: Etisk og Faglig forbehold over for politikkens indhold
6 Forskelle mellem kommunerne (1) Trods centralt forsøg på ensretning og standardisering, har det vist sig, at der er store forskelle mellem kommunerne: Forskellige forståelser af politikken Forskellige implementeringer Forskelligt ledelsesmæssigt fokus Forskellig krav til medarbejdernes kvalifikationer Forskellige arbejdsopgaver for medarbejderne
7 Forskelle mellem kommunerne (2) Forskellige strategier: 1. Placering i job. Job fungerer som social integrationsmekanisme. De svage skal placeres i et job. Job er såvel målet som løsningen på de svage borgeres problemer. Opgaven er at finde et job som folk kan blive i. Ved at placere de svage borgere i job, bliver det samtidig afklaret hvilke problemer og begrænsninger, hos borgerne der skal tages hensyn til, for at varetage et job. 2. Afklaring til job. De svage skal opkvalificeres til at varetage et job. Job er målet. Opgaven er at finde et job som kan forsørge folk nu. Opkvalificering er midlet, der skal føre til job. 3. Afklaring af borgeren. De svage skal i et afklaringsforløb. En korrekt placering af borgeren er målet (primært beskæftigelse). Opgaven er at sikrer folk det rette forsørgelsesgrundlag. Gennem afklaringsforløb sikrer man at borgeren får det rette forsørgelsesgrundlag. 4. Vedvarende aktivering, kontrol og sanktion. De svage skal i aktiverings og kontakt forløb. En korrekt sagsbehandling af borgeren samt refusionsmaksimering er målet. Gennem den intensive kontakt og aktivering opnås effekt, hvilket primært skal sikrer at borgeren bliver selvforsørgende og ikke længere modtager offentlig forsørgelse.
8 Forskelle mellem kommunerne (3) Variationer i forhold til sagsbehandlernes opgaver Graden af borgerkontakt Brugen af anden aktør Teamledelse/sparring Forskelle i medarbejdersammensætningen Forskelle i opfattelse af kvalifikationsbehov
9 Forskelle mellem kommunerne (4) Ledelsens kvalifikationskrav til sagsbehandlere: 1. Foretrækker socialrådgivere, men deres uddannelse er for bred de er både præster, jurister og pædagoger 2. Socialrådgivere er ikke egnede. Den socialfaglige tilgang kan ikke kombineres med en beskæftigelsesrettet indsats 3. Socialrådgivere er det eneste, der dur 4. Har intet imod socialrådgivere, men andre faggrupper er lige så egnede. Det vigtigste er at kende lovgivningen og være loyal over for organisationen
10 Opsummering Trods standardisering, rutinisering og kontrol er medarbejderne ikke sat helt uden for indflydelse. Medarbejderne er fortsat et vigtigt led i implementeringen af beskæftigelsespolitikken Medarbejderne har i rimelig udstrækning taget det beskæftigelses rettede fokus til sig, men ikke entydigt på samme måde som den centrale politiske ledelse og den lokale ledelse Eksempler på medarbejdere som kombinerer beskæftigelsesfokus med deres socialfaglige professions baggrund Forsøg på at tilpasse socialfagligheden til de nye omstændigheder
11 Opsummering Samlet: Medarbejderne skal kunne mestre såvel centralt udmeldte styringskrav som socialfaglige problemstillinger Der er behov for såvel socialfaglige som administrative kompetencer Der er behov for uddannelser, der indeholder begge typer af kvalifikationer
12 Medarbejder-survey 12
13 Hvad er det vigtigste i arbejdet? TOP 4 I meget høj grad/ I høj grad Samtale og vejledning af borgeren 92 Områdets lovgivning 91 Rådgivning af borgeren 90 Helhedsorienteret tilgang til borgeren 85 BUND 4 Etniske minoriteter 50 Rettidighedsopgørelser 46 Kontrol med anden aktør 32 Statslige refusionsregler 28
14 Hvad virker i arbejdet? Ifølge din erfaring, hvilke tilgange er bedst at anvende i sagsbehandlingen for at få succes med indsatsen? (Prioriter venligst tilgangene i rækkefølge fra 1-4, hvor 1 er det bedste) Der skal stilles krav og anvendes økonomiske sanktioner ved udeblivelse fra aftaler Der skal tages udgangspunkt i borgerens egne ønsker og behov Der skal foretages grundig og præcis udredning af borgeren Der skal gives en gradvis opkvalificerende indsats
15 15 Den daglige praksis klemte kvalifikationer
16 16 Socialfaglig forståelse - 1 Giver det mening at tale om en faglig praksis kendetegnet ved socialfaglig forståelse i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen og frontlinjemedarbejdernes kompetencer i de kommunale jobcentre?
17 17 Socialfaglig forståelse - 2 Giver det mening at tale om en faglig praksis kendetegnet ved socialfaglig forståelse i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen og frontlinjemedarbejdernes kompetencer i de kommunale jobcentre? Imod taler fx: Traditionel skelnen mellem socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik à en anden faglighed end socialfaglighed Skelnen mellem arbejdsløshed og problemer ud over arbejdsløshed à do. I nogle henseender svag tradition inden for socialfagligheden for at orientere sig mod arbejdsmarkedsorienteret socialt arbejde
18 Socialfaglig forståelse - 3 Giver det mening at tale om en faglig praksis kendetegnet ved socialfaglig forståelse i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen og frontlinjemedarbejdernes kompetencer i de kommunale jobcentre? For taler fx: En stor gruppe med socialfaglig baggrund arbejder faktisk i beskæftigelsessystemet Revalidering som klassisk socialfaglig disciplin Betænkning 818, 1979; fagområdet Arbejdsmarkedskundskab; idé om uddannelsesmæssig enstrengethed i planlægningen vedr socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne Trods Gent-systemet (de fagligt begrænsede uafhængige a- kasser) siden slutningen af 1970 erne udbygning af et forgrenet parallelsystem til det social system for de forsikrede ledige à behov for socialfaglige kompetencer i dette parallelsystem Den beskæftigelsespolitiske drejning i socialpolitikken 18
19 19 Beskæftigelsesfaglighed og socialt arbejde Foreløbig konklusion: Den faglighed / professionelle tilgang, der er relevant i jobcentersammenhæng og bredere taget i den beskæftigelsespolitiske frontlinje, er det rimeligt at opfatte som en delmængde af socialfaglighed i bred forstand Selv om den bl.a. kan trække på klassisk revalideringsfaglighed, så rummer socialt arbejde ikke et entydigt bud på, hvad en beskæftigelsesfaglighed kan / skal gå ud på Socialfaglige miljøer har ikke været orienteret mod det beskæftigelsesfaglige Området er kendetegnet ved stor kompleksitet
20 20 Mikroprocesser den konkrete faglige praksis
21 21 Beskæftigelsesindsatsens udgangspunkt Den enkeltes ønsker og forudsætninger De mulige tilbud, og hvad de indebærer i forhold til vedkommende Oversættelse af, hvad arbejdsmarkedets behov går ud på for ham/hende samt Forhandling om afbalancering af de individuelle og samfundsmæssige hensyn
22 22 Nye signaler bedre hjælp til at løse de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres forskelligartede problemer samt om at skabe flere frihedsgrader i beskæftigelsesindsatsen, så den bliver mere jobnær og tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov
23 23 Socialfaglighed beskæftigelsesfaglighed Den faglighed / professionelle tilgang, der er relevant i jobcentersammenhæng og bredere taget i den beskæftigelsespolitiske frontlinje, er det rimeligt at opfatte som en delmængde af socialfaglighed i bred forstand Selv om den bl.a. kan trække på klassisk revalideringsfaglighed, så rummer socialt arbejde ikke et entydigt bud på, hvad en beskæftigelsesfaglighed kan / skal gå ud på Området er kendetegnet ved stor kompleksitet à Grænser for standardisering
24 24 Professionsperspektiver og arbejdsmarkedsorienteret socialt arbejde Socialfaglig vurdering - bindeleddet mellem problemidentifikation og intervention: Indledende visitation; socialfaglig vurdering; aktiveringsrettet visitation; beskæftigelsesmål Forskelle i praksis: Forskelle i sagsbehandleres måde at foretage vurderingen på Forskellige grader af standardisering mht. målgruppeinddeling, arbejdsmetoder og aktiveringsinstrumenter Forskelle mellem sagsbehandlere mht. strategier (tilgange og fremgangsmåder)
25 25 Medborgerskabsperspektiver og arbejdsmarkedsorienteret socialt arbejde. Forskellige medborgerroller i forhold til systemet : Borgeren som undersåt Borgeren som borger over for en kongemagt Borgere som universelle klienter og embedsmænd (bureaukrati) i en retsstat Socialt medborgerskab i velfærdsstat (ekspertise) Refleksiv relation (forhandling) mellem borgere som specifikke enkeltindivider og velfærdssystemet som serviceleverandør Mødet med en skærm / brugerflade (Olesen, S.P. (2006): Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk. Århus: Den Sociale Højskole)
26 26 Typer af møder mellem system og klient Samarbejde Hjælp Kamp Resignation / underkastelse
27 27 En case: 55-årig tømrer med nedslidt ryg - 1 S: Så prøver vi det <raskmelding på 10 timer> Men et eller andet sted sidder jeg og tænker, altså der skal noget behandling i gang. Jeg kan godt høre, du går til kiropraktor, og jeg kan godt høre, du får noget smertestillende medicin også, men jeg tror da, at jeg vil prøve at rette henvendelse til lægen Fordi, hvad så <navn>? Sætter kiropraktoren så det her på plads, og så er du raskmeldt om x antal uger, og så arbejder du, indtil den knækker igen? Jeg tænker, vi skal have fundet en situation, der er holdbar for dig fremover, ikke også? B: Ja, vi skal have fundet noget, der er holdbart, det er da helt sikkert. S: Ja. B: Fordi det er jo S: Hvad tænker du sådan jobmæssigt i forhold til din situation? B: Nej, men altså det er svært at sige. Når man prøver at komme i gang med de ti timer der, jeg håber i hvert fald, at jeg kan komme op på, at jeg kan arbejde halv tid, ikke også. Fordi det er jeg bliver sgu slået ihjel, hvis jeg går hjemme.
28 28 En case: 55-årig tømrer med nedslidt ryg - 2 Dette uddrag kan høres som to initiativer fra sagsbehandleren og borgerens respons herpå, adskilt af en mulig afbrydelse af borgeren samt sagsbehandlerens reformulering af sit initiativ: Første initiativ vedrører afsøgning af behandlingsmuligheder, primært gennem borgerens læge, begrundet med, at vi skal have fundet en situation, der er holdbar for dig fremover, ikke også? Borgerens respons herpå er bekræftende ( det er da helt sikkert ). Borgeren afbrydes imidlertid i sin begrundelse heraf med sagsbehandlerens andet initiativ, et spørgsmål om, hvad han tænker i forhold til sin situation jobmæssigt. Borgerens respons, at dette er svært at sige forlænges med en forhåbning om i det mindste at kunne arbejde på halv tid, for han bliver slået ihjel, hvis han skal gå hjemme. Sagsbehandleren svarer, at det sandelig heller ikke er tanken, og reformulerer sit spørgsmål til, om borgeren har nogle ønsker og drømme om andet arbejde inden for fagområdet, der kunne være mere skånsomt for ryggen.
29 29 En case: 55-årig tømrer med nedslidt ryg - 3 På baggrund af samtaleuddragene og et efterfølgende interview kan denne sygedagpengesamtale som praksistype beskrives som en forhandling Der er asymmetri og myndighedsmagt til stede, men hverken magtfuld eller stereotyp behandling af borgeren. Casen er analyseret som et eksempel på store og eventuelt langvarige problemer ud over den umiddelbare uarbejdsdygtighed. Casen er et eksempel på, at medarbejderens kvalifikationer og kompetencer kommer i spil i form af viden og handlekompetencer i forhold til lovgivning og procedurer (såvel på det specifikke som på tilgrænsende områder), helbredsindikatorer og sundhedsvæsen, konkrete arbejdsmarkedsforhold og eksterne samarbejdsrelationer samt afvejning af, hvor vidtgående drøftelser, der er plads til at gå ind i omkring borgerens situation i en førstegangs samtale med denne. De iagttagne krav og udfordringer omfatter såvel hele bredden i denne vifte af kvalifikationer og kompetencer som de situationelt tilspidsede kommunikative kompetencer i forhold til at lytte til og indleve sig i borgerens verden. Også selv om samtalen udvikler sig udramatisk, kan disse på sigt vise sig at være afgørende.
30 30 KONKLUSION Når man kikker indenfor i maskinrummet, i mødelokalet, på processerne der, viser det sig, at selv det stramt styrede beskæftigelsessystem, vi gennem en periode har haft, ikke uden videre fremtræder som et entydigt maskinbureaukrati Processerne bæres af mennesker med forskellige positioner og positioneringer. Der pågår komplekse forhandlinger, som det giver mening at forstå som udslag af, at medarbejderen søger at inddrage borgeren, og borgeren søger at medvirke Hvis man skal uddrage en lære heraf, kunne det være at udnytte potentialerne heri ved at investere en portion tillid i aktørerne frem for ensidigt at søge at styre og disciplinere feltet ovenfra.
Forskningsperspektiver på borgerens deltagelse i den tværfaglige indsats, der skal bringe borgere tættere på et liv med arbejde
Forskningsperspektiver på borgerens deltagelse i den tværfaglige indsats, der skal bringe borgere tættere på et liv med arbejde Oplæg på konference 24. februar 2014 i Roskilde Kongres og idrætscenter om
Læs mereHandicappede og arbejdsmarkedet
Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet
Læs merePraksis og kvalifikationer set fra fronten
Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA Praksis og kvalifikationer set fra fronten Præsentation af resultaterne fra surveyundersøgelsen Hvem er medarbejderne i frontlinien? Uddannelse Andel af medarbejderne
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereSTYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE
STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989
Læs mereFra erhvervsevne til arbejdsevne: Rammer og udfordringer omkring handicap og beskæftigelse
Socialstyrelsen og COK Handicap 2019 24. april 2019 Fra erhvervsevne til arbejdsevne: Rammer og udfordringer omkring handicap og beskæftigelse V/Finn Amby Lektor, Ph.d. VIA University College Kort præsentation
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereFørtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister
Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mereLO konference den 15. september 2005
,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten
RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives
Læs mereKommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse
Februar 2013 Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse Høj beskæftigelse er en betingelse for velfærd og velstand i Danmark. I dag
Læs mere6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service.
Aktiveringsindsatsen i Vejen Kommune - revideret november 2013 (Aktiveringsstrategien er udelukkende revideret i forhold til principper og idegrundlag og termerne for målgrupperne som følge af kontanthjælpsreformen.
Læs mereSkitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019
Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereBusiness case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense skal anvende de mest effektive værktøjer til at få ledige i arbejde. Den gode motiverende
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2019
BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter til forsørgelse
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereProjektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke
Læs mereIndsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere
Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mereAftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09
Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i
Læs mereslet ikke burde være på kontanthjælp.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 406 Offentligt T A L E 19. april 2018 Samrådstale om "Flere skal med" og kontanthjælpsloft 2. maj 2018 J.nr. Center for Arbejdsmarkedspolitik
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereVarde Kommunes aktiveringsstrategi.
Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse
Læs mereOrientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring
Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereLogikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed
HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens
Læs mereen forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats KL indspil En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats Kort præsentation
en forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats KL indspil KL indspil En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats Kort præsentation 2 En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats Jørgen
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereKL budskaber til reform af kontanthjælpen
KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større
Læs mereKompetencecenter i Allerød Kommune
Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereDansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner
Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget
Læs mereTilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014
Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,
Læs mereUdfordringer for arbejdsmarkedspolitikken og fremtidens beskæftigelsessystem
Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Udfordringer for arbejdsmarkedspolitikken og fremtidens beskæftigelsessystem Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg
Læs mereDen høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.
Forord Det går godt med beskæftigelsen i Danmark. Også i Vejen Kommune har vi den laveste ledighed i mange år. Faktisk har vi i efteråret 2018 haft den laveste ledighed i Syddanmark. Udfordringer og muligheder
Læs merePolitiske budgetmål for Beskæftigelsesudvalget Regnskab 2011
Politiske budgetmål for Beskæftigelsesudvalget Regnskab 2011 Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Unge Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde. Antallet af unge ledige under 25 år
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de
Læs mereEvaluering af Arbejde & Sundhed
Sundhed og Forebyggelse Dato: 19.06.2016 Sagsnr.: 16/16229 Sagsbehandler: Michael Metzsch Direkte tlf.: 7376 7820 E-mail: mme@aabenraa.dk Evaluering af Arbejde & Sundhed Projektenheden Arbejde & Sundhed
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereHvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn
Hvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn Matilde Høybye-Mortensen, forsker, maho@kora.dk Årskurset for myndighedspersoner 2013, Svendborg Skøn er som et hul i en doughnut
Læs mere1.7 Arbejdsmarkedsudvalget
1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger
Læs mereTidlig Indsats overfor trivselsproblemer
NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad
Læs mereB e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k
B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik
Læs mereMål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet
Fokusområder i 2014 Demokratisk medborgerskab som ståsted Viborg Kommune har de seneste par år omlagt store dele af den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at styrke kvaliteten i indsatsen samtidig
Læs mereKL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed
KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Januar 2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereBorgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner
Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse
Læs mereArbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets nettodriftsbudget udgør i 2019 i alt 1.015,4 mio. kr. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget varetager den umiddelbare forvaltning
Læs mereArbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets nettodriftsbudget udgør i 2019 i alt 1.015,4 mio. kr. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget varetager den umiddelbare forvaltning
Læs mereOvervejelser på baggrund af forskningsprojektet:
. Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for
Læs mereCenter for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA Vejledning i beskæftigelsesindustrien et internationalt perspektiv
Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA Vejledning i beskæftigelsesindustrien et internationalt perspektiv Thomas Bredgaard, adjunkt, ph.d., Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereWORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget. Evaluering af pejlemærker 2017
Evaluering af pejlemærker 2017 Februar 2018 Indhold Arbejdsmarkedsudvalgt...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3 AMU 2 Flere unge har en ordinær uddannelse...4
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereBeskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede
Læs mereSundparken Horsens Kommune
Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange
Læs mereFra Koch til Christiansborg
Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres
Læs mereET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne
Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke
Læs mereNotat om beskæftigelsespolitiske visioner
Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages
Læs mereBehandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet
Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2
Læs mereBeskrivelse af afdelingen
NOTAT Dato: 27. september 2018 Statusnotat jobafklaringsforløb Beskrivelse af afdelingen Sygedagpengeafdelingen er opdelt i følgende teams/opgaveområder: Førtidlig indsats v/ fastholdelsesmedarbejdere,
Læs mereAftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen
Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereRegnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig
Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017
Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort
Læs mereForsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse.
N O T A T 22. august 2011 Ny viden om indsatsen for unge J.nr. 2009-00906 2. kontor/sil/upe Baggrund Projekt Unge Godt i gang blev gennemført i perioden fra november 2009 til december 2010. Målgruppen
Læs mere1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det
Læs mereAfbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske
Læs mereGuide om udbudsreglerne mv. i det nye beskæftigelsessystem
Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. kontor BILAG TIL MØDE I: BESK 28.08.2006, pkt. 1 Notat Guide om udbudsreglerne mv. i det nye beskæftigelsessystem I. Indledning 8. juni 2006 I forbindelse med det nye beskæftigelsessystem
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Læs mereOrientering om status på Flere Skal Med
Punkt 5. Orientering om status på Flere Skal Med 2018-011471 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på Flere Skal Med Beslutning: Til orientering.
Læs mereArbejdsmarkeds- og socialpolitik
Arbejdsmarkeds- og socialpolitik Velfærdspolitik Rammen om både en arbejdsmarkeds- og en socialpolitik er helt overordnet den samlede velfærdspolitik. BUPL mener, at fremtidens velfærd afhænger af de valg,
Læs mereE BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK
T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets
Læs mereUnderviser: Susanne Wiederquist, STATUS PÅ REGLERNE OM BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DS 2019
Underviser: Susanne Wiederquist, susanne@wiederquist.dk STATUS PÅ REGLERNE OM BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DS 2019 1 Udkast til ny beskæftigelseslov 2 Aftalen bygger pa følgende grundelementer: Færre og
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere
Læs mereOversigt over udmøntningen af initiativerne i aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen
Oversigt over udmøntningen af initiativerne i aftalen forenkling af en Aftale forenkling af en Samtaler og kontakt 1 Afskaffelse af a-kassens rådighedsvurdering ved sygd 2 Forenklede sanktioner ved udeblivelse
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2018
BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 ANSVAR OG MEDBESTEMMELSE LANGSIGTEDE OG FASTHOLDENDE INDSATSER JOB OG UDDANNELSE FØRST OG FREMMEST INDHOLDSFORTEGNELSE VI HAR VISIONER I HALSNÆS...1 JOB OG UDDANNELSE FØRST OG FREMMEST...2
Læs mereLejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi
Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2016-2017 1) Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2016 2017 Strategisk skal Lejre, ved en prioriteret tidlig indsats, særligt for udsatte målgrupper,
Læs mereMulige indsatser i beskæftigelsesplan et idéoplæg ALLE KAN BIDRAGE
Mulige indsatser i beskæftigelsesplan 2017 - et idéoplæg Strukturen for indsatser i beskæftigelsesplanen - Jobparate ledige - Uarbejdsdygtige pga. ledighed - Aktivitetsparate ledige - Ledige med begrænsninger
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereBeskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereProgression i arbejdsmarkedsparathed
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,
Læs mereNydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder
Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2018
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses alt for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere
Læs mereMin Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:
Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.
Læs mereNotat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste
Læs mereVed Borgerrepræsentationens behandling af udmøntningsindstillingen blev følgende punkter nævnt som indsatsområder for handleplanen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere Handleplan for øget brug af mikrolånsordningen Borgerrepræsentationen besluttede den
Læs mereHelhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet
tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser
Læs mereVIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER
VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i
Læs mereJOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp
JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereHVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mere