Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren"

Transkript

1 Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 8 Faglig kommentering: Stiig Markager Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold Indledning 3 Datagrundlag 4 Resultater for N-budget 5 TN-eksport fra Danmark til Østersøen 6 TP-udledninger 7 Sammenfatning 7 Referencer 8 2

3 Indledning Naturstyrelsen har bedt DCE, Århus Universitet, om et notat, som opgør eksporten/importen af danske og udenlandske N- og P-udledninger til det marine miljø og atmosfæren. Det er i notatet delt op i to afsnit om N-budgetter for de indre danske farvande defineret som havområder fra Læsø til Darss- og Drogden tærsklerne (Figur 1), et afsnit om den danske N-eksport til Østersøen og et sidste afsnit om P-udledninger. Eutrofiering er et problem i de indre danske farvande. Om sommeren kan der forekomme iltsvind, høje chl a koncentrationer og lav sigtdybde med konsekvenser for udbredelsen og biodiversiteten af bundvegetationen og bundfaunasamfundet. Eutrofiering er forårsaget af en for høj tilførsel af næringssalte (Andersen et al. 2011, Hansen et al. 2013). De vigtigste N- og P- kilder er tilførsler fra land, atmosfæren og de tilstødende farvande. De indre danske farvande udveksler vand med Nordsøen igennem Skagerrak og med Østersøen over Darss- og Drogden tærsklerne (Figur 1). De danske N- og P- udledninger til det marine miljø og atmosfæren vil ligeledes give en eksport til de andre landes havområder i Østersøen. Der er i gangsat nationale vandplaner for de kystnære marine områder jævnfør Vandrammedirektivet og et Østersø-program (The HELCOM Baltic Sea Action Plan) for de åbne marine områder jævnfør det Marine Havstrategi Direktiv, hvor målene er at opnå en God Økologisk Status. Derfor er det hensigtsmæssigt at undersøge, hvorvidt det er de danske kilder eller de eksterne kilder, som er mest betydende for den økologiske statuts i de indre danske farvande. Hvis de danske kilder er væsentlige, så kan en national indsats ud over indsatsen iht. Vandrammedirektivet være nødvendig, hvorimod det ellers også kan kræve et internationalt samarbejde. Det er endvidere vigtigt at opgøre biotilgængeligheden af de forskellige N-kilder, da en stor del af det organiske-n er svært-nedbrydeligt og dermed ikke kan bidrage til eutrofieringen indenfor opholdstiden på <6 måneder i området. Størstedelen af det sværtnedbrydelige N tilføres som opløst organisk materiale fra landbaserede kilder omkring Østersøen og Nordsøen. Biotilgængeligheden af organisk-p er >90% og der regnes derfor kun på TP. Dette notat opstiller et budget for de vigtigste kilder af totalt-n (TN), biotilgængeligt-n (N bio for definition se senere) og totalt-p (TP) til de indre danske farvande. TN er ofte blevet brugt til at opgøre N-tilførsler, men er ikke økologisk relevant. Bio-tilgængeligt-N er derimod den aktive del af TNpuljen som bidrager til eutrofieringen. Opgørelsen deles op i de danske kilder, lokale kilder (Danmark+Sverige+Tyskland) og eksterne NP-kilder (fra Skagerrak og Østersøen). Budgetterne er i stor grad baseret på forskning udført i forbindelse med DSF-projektet IMAGE og på grundlag af NO- VANA/HELCOM data. Desuden opgøres eksporten af danske TN- og TPudledninger fra land og atmosfæren til andre lande baseret på NO- VANA/HELCOM data. 3

4 Figur 1. Kort over de indre danske farvande fra Læsø til Darss og Drogden tærsklerne. Datagrundlag De opstillede budgetter for TN, N bio og TP for de indre danske farvande indeholder de vigtigste kilder såsom tilførsler fra land og atmosfæren samt udveksling med de omkringliggende farvande. TN-budgettet er baseret på moniteringsdata og modeldata fra NOVANA/HELCOM for årene (Jørgensen et al. 2014). De landbaserede kilder tilføres området vandbårent via vandløb, fjorde mm. Limfjorden har en lille vandudveksling med Kattegat og N-tilførslen til Kattegat antages at indeholde 40% af tilførslen til den østlige del af Limfjorden, dvs. den resterende del tilbageholdes i Limfjorden. De svenske tilførsler til de indre danske farvande inkluderer ikke Göta elven, som udmunder i en nordgående strøm nord for Læsø. De resterende landbaserede lokale kilder fra Danmark, Sverige og Tyskland medtages 100% i N-budgettet dvs. uden en tilbageholdelse i de kystnære områder. Budgettet for N bio bygger videre på TN budgettet ved at antage en biotilgængelighed på de forskellige kilder. Biotilgængeligheden antages at være 100% for opløst uorganisk nitrogen (DIN=NH 4, NO 2, NO 3 ) og partikulært organisk nitrogen (PON). Derimod har den opløste organiske N-pulje (DON) forskellig biotilgængelighed for tilførsler fra land (35%), atmosfæren (47%) og de tilstødende farvande (19%) (Tabel 1). Andelen af TN som er biotilgængeligt for hver kilde kan således estimeres ud fra: f, (1) hvor α er biotilgængeligheden af DON. Eksporten af N fra danske udledninger til de andre bassiner i Østersøen er opgjort ved hjælp af HELCOM data (HELCOM 2013). TP-budgettet er baseret på moniteringsdata og modeldata fra NOVANA/HELCOM for årene P-tilførslen til Kattegat antages at indeholde 40% af tilførslen til den østlige del af Limfjorden, mens den resterende udledning antages at tilbageholdes i fjorden. Biotilgængeligheden antages at være 100% både for opløst uorganisk og organisk fosfor. 4

5 Tabel 1. Biotilgængeligheden af de forskellige DON-kilder til indre danske farvande. De fremhævede tal er gennemsnit og parenteser angiver intervallet. DON-kilde Bio-tilgængelighed (%) Reference Fra land 35 (0-73) Jørgensen et al. (2014) Fra atmosfæren 47 (20-75) Jørgensen et al. (2014) Fra de tilstødende farvande Arkona 12 Kaas et al. (1994) Skagerrak 23 Kaas et al. (1994) Østersøen, åbent vand 13 Markager et al. (2007) Arkona 20 Markager et al. (2007) Darss 28 Lønborg & Søndergaard (2009) Gennemsnit 19 Resultater for N-budget TN budget for indre danske farvande Den atmosfæriske deposition udgør 40 kt-n år -1 til de indre danske farvande, hvoraf de danske tilførsler udgør 25% (Tabel 2). De samlede tilførsler fra Danmark, Sverige og Tyskland udgør 55% af total atmosfærisk input. De indre danske farvande modtager 62 kt-n år -1 fra land, hvoraf halvdelen stammer fra Danmark (Tabel 2). Ved den sydlige rand er der en nettotransport ind i området på 178 kt-n år -1 fra Østersøen. Ved den nordlige rand, er der en nettotransport på 147 kt-n år -1 som kommer ind med bundvandet fra Skagerrak. Samlet giver det en ekstern tilførsel på 348 kt-n år -1 til de indre danske farvande (Tabel 2). Det samlede (atmosfære+land) danske bidrag udgør 42 kt-n år -1 svarende til 9% af de totale TN-kilder (Tabel 2). De samlede lokale TN-tilførsler udgør 19%. Usikkerheden på estimaterne var størst for advektion ved randen (±50%) (Petersen and Hjorth 2011) og N- depositionen (30%) (Ellermann et al. 2012) og mindst for land tilførsler (±3%) (Pers. komm. S.E. Larsen). N bio budget for indre danske farvande Det efterfølgende budget for N bio (biotilgængeligt-n) er vist i Tabel 3. For de atmosfæriske tilførsler er ca. 10% af TN på organisk form (DON) med en biotilgængelighed på 47% (Jørgensen et al. 2014). Dette giver en total biotilgængelighed på 95%, dvs i alt 38 kt-n bio år -1, hvoraf de danske tilførsler udgør 25%. Omkring 80% af TN fra de landbaserede kilder er DIN, mens de resterende 20% DON antages at have en biotilgængelighed på 35% (Jørgensen et al. 2014). Dette giver en total biotilgængelighed på 87% og et input på 54 kt-n bio år -1 fra land, hvor de danske tilførsler udgør halvdelen af de lokale kilder. For de tilstødende farvande, kan DON-puljen beregnes ud fra TN fratrukket DIN og PON (baseret på Chl a koncentrationer og en sæsonafhængig C:Chl a-ratio). Andelen af DON varierer fra 59% i bundvandet fra Skagerrak til 80% i Østersøvandet (Jørgensen et al. 2014). Med en biotilgængelighed på 19% giver det en nettotransport på 63 kt-n bio år -1 ind i området fra Østersøen og 78 kt-n bio år -1 ind i området fra bundvandet i Skagerrak. Samlet giver det 5

6 en ekstern tilførsel på 141 kt-n bio år -1 til de indre danske farvande (Tabel 3). Det samlede (atmosfære+land) danske bidrag udgør dermed 37 kt-n bio år -1 svarende til 16% af de totale N bio -kilder (Tabel 3). De samlede lokale tilførsler udgør 32%. Der er noget usikkerhed omkring estimaterne af biotilgængeligheden for de tilstødende farvande, der er baseret på ganske få studier. Den beregnede usikkerhed er <19% hvis man beregner tilførslen indenfor et realistisk interval af α fra 12% til 28% (Tabel 4). Tabel 2. TN-tilførsler til de indre danske farvande fra atmosfærisk TN-deposition (kt-n år -1 ) og vandbårent (kt-n år -1 ) fra lokale landbaserede kilder eller ved vandudveksling med de tilstødende farvande og deres procentvise andel af total. Kilde: Jørgensen et al. (2014). Kilde Danske kilder Lokale kilder (DK+SE+D) Eksterne kilder Total for lokale og eksterne kilder Atmosfæren 10 (25%) 22 (55%) 18 (45%) 40 Vandbårent fra land eller tilstødende farvande 32 (8%) 62 (15%) 348 (85%) 410 Alle kilder 42 (9%) 84 (19%) 366 (81%) 450 Tabel 3. N bio -tilførsler til de indre danske farvande fra atmosfærisk N bio -deposition (kt-n år -1 ) og vandbårent (kt-n år -1 ) fra lokale landbaserede kilder eller ved vandudveksling med de tilstødende farvande og deres procentvise andel af total. Kilde: Jørgensen et al. (2014). Kilde Danske kilder Lokale kilder (DK+SE+D) Eksterne kilder Total for lokale og eksterne kilder Atmosfæren 9 (25%) 21 (55%) 17 (45%) 38 Vandbårent fra land eller tilstødende 28 (14%) 54 (28%) 141 (72%) 195 farvande Alle kilder 37 (16%) 75 (32%) 158 (68%) 233 Tabel 4. Transporten af N bio (kt-n år -1 ) fra Østersøen og bundvand fra Skagerrak ved forskellige biotilgængeligheder (α) af DON. Parenteser angiver den procentvise afvigelse fra transporten ved α =19%. Kilde: Jørgensen et al α-værdi 12% 19% 28% Fra Østersøen 51 (-16%) (+19%) Fra Nordsøen 71 (-9%) (+9%) TN-eksport fra Danmark til Østersøen Den totale atmosfæriske tilførsel fra Danmark til hele Østersøen udgør 18,5 kt-tn år -1 for perioden (Tabel 5). Den danske andel af totale tilførsler udgør 25% i de indre danske farvande og <3% i de andre bassiner i Østersøen (Tabel 5). Den danske atmosfæriske TN-udledning har derfor den største betydning i de indre danske farvande og kun en lille del når resten af Østersøen. Desuden eksporterer Danmark land-baseret TN via vandudveksling med de tilstødende bassiner i Østersøen. Modelberegninger fra the Baltic Nest Institut viser dog at betydningen udelukkende er lokal, dvs. i de indre danske farvande, da <1% påvirker den centrale Østersø (HELCOM 2013). Der kan 6

7 dog være en eksport til Skagerrak/Nordsøen med overfladevandet, men det er uvist hvor stor en del af denne transport som er af dansk oprindelse. Tabel 5. Atmosfærisk TN-deposition (kt-n år -1 ) og den procentvise andel fra Danmark til de forskellige bassiner i Østersøen for årene Kilde: HELCOM (2013). Basin Atmosfærisk deposition % af total Indre danske farvande 9,9 25 Centrale Østersø 7,1 3 Rigabugten 0,3 3 Den Finske Bugt 0,3 2 Botniske Hav 0,7 3 Botniske Bugt 0,2 3 Total 18,5 3 TP-udledninger Den totale atmosfæriske deposition udgør 0,2 kt-p år -1 (Tabel 6), men er ikke fordelt på lande da de forskellige emissionskilder ikke er kvantificeret (HELCOM 2013). De danske og lokale tilførsler fra land udgør hhv. 4% og 8% af de totale vandbårne kilder (Tabel 6). Ved den sydlige rand er der en nettotransport ind i området på 14,5 kt-p år -1 fra Østersøen. Ved den nordlige rand, er der en nettotransport ind i området på 12,0 kt-p år -1, som kommer ind med bundvandet fra Skagerrak. Det betyder at den største tilførsel (88%) til de indre danske farvande kommer fra de tilstødende farvande (26,5 kt-p år -1 ). Usikkerhed for vandbårne TP-transporter er den samme som for TN-budgettet (50%). Usikkerheden for land-baserede tilførsler er 3% (Pers. komm. S.E. Larsen). Den danske atmosfæriske eksport af TP til de tilstødende farvande er ikke kvantificeret (HELCOM 2013). Desuden eksporterer Danmark land-baseret TP via vandudveksling med de tilstødende bassiner i Østersøen. Modelberegninger fra the Baltic Nest Institut viser dog at betydningen udelukkende er lokal, dvs. i de indre danske farvande, da <1% påvirker den centrale Østersø (HELCOM 2013). Der kan dog være en eksport til Skagerrak/Nordsøen med overfladevandet, men det er uvist hvor stor en del af denne transport som er af dansk oprindelse. Tabel 6. TP-tilførsler til de indre danske farvande fra atmosfærisk TP-deposition (kt-p år -1 ) og vandbårent (kt-p år -1 ) fra lokale landbaserede kilder eller ved vandudveksling med de tilstødende farvande og deres procentvise andel af total. Atmosfæriske TP-kilder er ikke opgjort for de enkelte lande (HELCOM 2013). Kilde Danske kilder Lokale kilder (DK+SE+D) Eksterne kilder Total for lokale og eksterne kilder Atmosfæren ,2 Vandbårent fra land eller tilstødende farvande 1,3 (4%) 2,5 (8%) 26,5 (88%) 30,3 Alle kilder 30,5 Sammenfatning I forhold til forvaltningen af de indre danske farvande er det vigtigt at kende størrelsen og oprindelsen af den samlede tilførsel, dvs. hvor stor en del er danske og dermed mulige at påvirke med nationale tiltag. Den relative betydning af de danske, lokale og eksterne N-kilder i de indre danske farvande 7

8 afhænger af om man estimerer TN eller den biotilgængelige del af TN, dvs. N bio (Tabeller 2 & 3). I TN budgettet udgør det danske bidrag kun 9% af de totale tilførsler (atmosfære + vandbårent), mens det er 16% i N bio -budgettet. Tilsvarende er betydningen af de lokale kilder (dvs. Danmark, Sverige og Tyskland) 19% og 32% i hhv. TN og N bio -budgettet. Denne forskel skyldes især den lave biotilgængelighed af TN fra Skagerrak og Østersøen. Den nye form for budget baseret på biotilgængeligt-n må anses for at være mere økologisk relevant for forvaltningen af områder med eutrofieringsproblemer og som modtager forskellige typer af tilførsler. Det skal dog understreges, at den danske andel af N bio -tilførsler på 16% er et gennemsnit for de indre danske farvande, hvor der i virkeligheden er en rummelig fordeling af betydningen af de danske kilder. Den vestlige del af Bælthavet og Kattegat med en mindre vandudveksling med de tilstødende farvande samt de kystnære områder tæt på de vandbårne og luftbårne kilder vil således være relativt mere påvirkede af danske tilførsler end de beregnede 16%. Omvendt vil Øresund, Storebælt og den østlige del af Kattegat med en stor vandudveksling med Skagerrak og Østersøen, være relativt mindre påvirkede af de danske tilførsler (Carstensen et al. 2006). Den danske tilførsel af TP fra land udgør 4% af de vandbårne kilder (Tabel 6). Den atmosfæriske tilførsel til området er meget lille (<1%). Den største TP-tilførsel kommer fra de tilstødende farvande (88%). Den danske TN- og TP-eksport til de andre Østersø-bassiner er uden større betydning for det samlede budget. Referencer Andersen, J. H., Axe, P., Backer, H., Carstensen, J., Claussen, U., Fleming- Lehtinen, V., Jarvinen, M., Kaartokallio, H., Knuuttila, S., Korpinen, S., Kubiliute, A., Laamanen, M., Lysiak-Pastuszak, E., Martin, G., Murray, C., Mohlenberg, F., Nausch, G., Norkko, A., and Villnas, A., Getting the measure of eutrophication in the Baltic Sea: towards improved assessment principles and methods. Biogeochemistry 106, Carstensen, J., Conley, D. J., Andersen, J. H., and Ærtebjerg, G., Coastal eutrophication and trend reversal: A Danish case study. Limnol Oceanogr 51, Ellermann, T., Andersen, H. V, Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm,P., Monies, C., Grundahl, L., Geels, C., Atmosfærisk deposition Videnskabelig rapport fra DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi No. 73, Aarhus Universitet, DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi., pp. 85. Hansen, J. W. (2013). Marine områder NOVANA.; Videnskabelig rapport fra DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi No. 77, Aarhus Universitet, DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi., pp HELCOM (2013). Review of the 5th Baltic Sea Pollution load compilation for the 2013 HELCOM ministerial meeting. Baltic Sea Environments Proceedings No Jørgensen L., Markager, S.S., Maar, M. (2014). Bioavailability and cycling of nitrogen in the transition zone between the Baltic Sea and the North Sea. Biogeochemistry 117: Kaas, H., Møhlenberg, F., Forbes, V., Pedersen, B., Biotilgængelighed af kvælstof of fosfor. Havforskning fra Miljøstyrelsen 40. 8

9 Lønborg, C., Søndergaard, M., Microbial availability and degradation of dissolved organic carbon and nitrogen in two coastal areas. Estuarine, Coastal and Shelf Science 81, Maar, M., Møller, E.F., Larsen, J., Madsen, K.S., Wan, Z., She, J., Jonasson, L., Neumann, T., Ecosystem modelling across a salinity gradient from the North Sea to the Baltic Sea. Ecological Modelling 222, Markager, S., Stedmon, C.A., Tranvik, L.J., Kronberg, L., Kulovaara, M., Final report for DONKEY - dissolved organic nitrogen as a key nutrient in the Baltic Sea. Petersen, D.L.J., Hjorth, M., Marine områder NOVANA. 9

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

tilførselsdata til og med 2014 AARHUS AU UNIVERSITET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 07. marts 2016

tilførselsdata til og med 2014 AARHUS AU UNIVERSITET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 07. marts 2016 Vurdering af overholdelse af danske reduktionskrav til kvælstof- og fosfortilførsel til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø i henhold til Østersøhandlingsplanen (BSAP) baseret på tilførselsdata

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.2. Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.2. Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.2 Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Jesper H. Andersen, Jens W. Hansen, Ciarán Murray, Cordula Göke og

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Naturen sætter en grænse

Naturen sætter en grænse 34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig

Læs mere

Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder

Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder Modtager: Fredericia Kommune Notat Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder Dette notat er udarbejdet for Fredericia Kommune, og giver en vurdering af de mulige effekter på havmiljøet,

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer

Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer Danske fjorde og kystnære havområder Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer Rapport fra DHI og DCE Dato: 7. maj 2015 Forfattere: Hanne Kaas 1), Karen

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:

Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet: Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 1.1 Fysiske og kemiske forhold Jens Würgler Hansen Anders Windelin Cordula Göke Eva Thorborg Jørgensen Flemming Thorbjørn Hansen, Thomas Uhrenholdt Dato:August 2012 Side

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Hvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer

Læs mere

Godkendt. Politiske anbefalinger

Godkendt. Politiske anbefalinger Arbejdsgruppen om eutrofiering ved den parlamentariske Østersøkonference (Baltic Sea Parliamentary Conference Working Group on Eutrophication) Godkendt af den 16. parlamentariske Østersøkonference den

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Bilag 7.1 Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Jan Kloppenborg Møller og Lasse Engbo Christiansen DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 17. juni 2015 1 Formål Formålet

Læs mere

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, marts 2014. 1 Indhold Forord:... 3 Sammendrag:... 4 Beskrivelse af Østersø-systemet... 5 Strømsystemet...

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fyn J.nr. NST-404-00180 Ref. stepe Den 23. september 2015 Tillæg til Miljøministeriets kontrakt med DHI vedrørende forskning

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Forskningsrådet for Programkomiteen for energi og miljø

Forskningsrådet for Programkomiteen for energi og miljø Rapportskema Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Dato:10 maj 2010 Vedr. bevilling fra Forskningsrådet for Programkomiteen for energi og miljø Sagsnr.09-063212 Jørgen L. S.

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

Bilag til. Marine områder Miljøtilstand og udvikling

Bilag til. Marine områder Miljøtilstand og udvikling Bilag til Marine områder - Miljøtilstand og udvikling Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer, næringsstofkoncentrationer Tresidet variansanalyse for stations-,

Læs mere

Betydningen af oxidationsmetode for målinger af total kvælstof og total fosfor i marine prøver

Betydningen af oxidationsmetode for målinger af total kvælstof og total fosfor i marine prøver Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 298 Offentligt Betydningen af oxidationsmetode for målinger af total kvælstof og total fosfor i marine prøver Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14-06-2016 Hans H Jakobsen Christian Mohn Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.5 + 2.6

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.5 + 2.6 Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.5 + 2.6 Væsentlige ændringer i temperatur- og salinitetsforholdene i de danske farvande forårsaget af menneskelige aktiviteter Jesper H. Andersen, Jens W. Hansen og Jacob

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning Dokumentation Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande

Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7 Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Susanne Boutrup og Lars Moeslund Svendsen, Dato: August 2012 Side1/52

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

HABITATER I FREMTIDENS

HABITATER I FREMTIDENS AARHUS UNIVERSITET UNIVERSITY 10 DECEMBER BIODIVERSITET OG HABITATER I FREMTIDENS ØSTERSØ KARSTEN DAHL SENIOR RÅDGIVER - SCENARIER OG MULIGE TILPASNINGER TIL KLIMAÆNDRINGER Af Karsten Dahl, Alf Josefson,

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Nogle faglige aspekter ved anvendelse af HELCOMS reduktionsmål til national regulering af havbrug Fase 1

Nogle faglige aspekter ved anvendelse af HELCOMS reduktionsmål til national regulering af havbrug Fase 1 Nogle faglige aspekter ved anvendelse af HELCOMS reduktionsmål til national regulering af havbrug Fase 1 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. december 2014 Forfatter Lars M. Svendsen

Læs mere