Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Favrskov kommune er en af de 19 kommuner, som sammen danner Region Midtjylland. Region Midtjylland har ca. 1,2 mio. indbyggere. Regionens budget var i 2008 på 22,6 mia. kr. hvoraf 80 % gik til sundhedsområdet og 11 % til psykiatri og sociale områder. Se mere om Region Midtjylland på I bor ca indbyggere, og kommunens geografiske område dækker ca. 539 kvadratkilometer. r er under borgmesteren og kommunaldirektøren pr. 1. januar 2010 organiseret i 4 forvaltninger: Teknik og Kultur, Job og Økonomi, Social og Sundhed samt Børn og Skole. Social og sundhedsforvaltningen er igen pr. 1. januar 2010 opdelt i 4 områder: Visitation og Social indsats, Ældre, Handicap og psykiatri og Sundhedsområdet. Se mere om på Ældreområdet ledes af en ældrechef og er opdelt i 3 hjemmeplejedistrikter og 3 plejecenterdistrikter, som hver er ledet af en distriktsleder. Det overordnede sygeplejefaglige ansvar ligger i distriksledergruppen og den daglige ledelse varetages af gruppelederne for sygeplejerskerne. Som studerende vil du blive tilknyttet et af hjemmeplejedistrikterne også kaldet Favrskov Syd, Favrskov Nord eller Favrskov Vest. Samarbejdsrelationer Hjemmeplejens vigtigste samarbejdspartnere er borgeren og dennes pårørende. Internt i ældreområdet samarbejdes med: Social og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter samt elever. Gruppeledere. Aktivitetsmedarbejdere indenfor social og sundhedsområdet herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter. Sundhedsfagligt personale som tager sig af forebyggende hjemmebesøg. Visitationsteams som blandt andet visiterer til genbrugshjælpemidler, personlige hjælpemidler, kropsbårende hjælpemidler samt til aflastnings- og genoptræningsophold. Der samarbejdes med visitationen om praktisk hjælp og bistand samt komplekse plejeforløb. Aktuelt i februar 2009 visiterer sygeplejerskerne i Favrskov selv til sygeplejeydelser. Korttidsafdelingerne i Hammel, Hinnerup og Ulstrup. Hørevejleder, sundhedsklinik i Hinnerup, uddannelsesafdelingen, demenskoordinatorerne, Køkkenet Hinneruplund og diætist. Sygeplejersker som har særlige kompetencer indenfor f.eks. palliation, inkontinens, diabetes, sår, hygiejne, pædagogik og vejledning. Handicap og psykiatriafdelingen i Favrskov bland andet i forhold til aktivitetstilbud, bostøtte og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 11

2 ledsagerordning. Eksternt i ældreområdet samarbejdes sammen med: Praktiserende læger og speciallæger. Sygehusafdelinger, ambulatorier, geriatrisk team, palliativt team, gerontopsykiatrisk team og lokalpsykiatri. Mobile fysioterapeuter, mobillaboranter, diætister, præster, fodterapeuter, besøgsvenner, vågetjenesten, Shared Care, motionsvenner (Vest), apoteker, bandagister, tolketjenesten, Misbrugscenteret i Favrskov, patientuddannelse i Favrskov, lokale patientforeninger, Silkeborg Madhus og andre private madleverandører. Patient/borger kategorier Sygeplejen i er døgnpleje rettet mod borgere i alle aldre som bor i eget hjem eller på en institution. Der er overvægt af borgere over 65 år. Der er ligelig fordeling i forhold til køn. Vi ser borgere med alle kategorier af livstilssygdomme og kroniske sygdomme eksempelvis borgere med: KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) DM (diabetes mellitus). Gigt. Demens, parkinson og andre cerebrale lidelser. Allergi og hudsygdomme. Hjerte og kar sygdomme. Mave og tarm sygdomme. Psykiatriske sygdomme. Urinvejslidelser og inkontinens. Knogleskørhed. Misbrug. Vi ser også borgere med andre sygdomme og tilstande eksempelvis borgere med: Cancer. Vitaminmangel. Problematiske efterforløb efter sygehusindlæggelse. Palliative forløb. Derudover møder vi borgere med psykosociale problemstillinger eksempelvis borgere der har mistet deres ægtefælle efter mange års ægteskab. Centrale kliniske problemstillinger Sygeplejen til borgere i eget hjem med kroniske sygdomme og livstilssygdomme kan med fordel tage udgangspunkt i Virginia Hendersons 14 grundlæggende behov. I sygeplejen vil der være specielt fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering som skal foregå i borgerens nærmiljø. Når du skal yde sygepleje til borgeren i eget hjem, fremstår borgerens muligheder, behov, ressourcer og belastninger ofte Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 11

3 meget tydeligt. I hjemmeplejen ses det også tydeligt, hvilken indflydelsen borgerens nærmiljø og kulturelle opfattelse har på dennes sundhed og sygdom. Sygeplejen tager udgangspunkt i den enkelte borgers forståelse af egen situation samt borgerens ønsker og behov, og det sker i tæt samarbejde med de pårørende. Målet med sygeplejen er at øge borgerens egenomsorg og mestringsevne. I primær sundhedstjeneste vil du møde borgere med sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til alle behovsområder: Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til fysiologiske behov: Ernæring. Afdækning af borgerens ernæringstilstand og -behov. Muligheder og begrænsninger for diæter i kommunen. Den småtspisende og den overvægtige borger. Sondeernæring. Personlig hygiejne. Holde kroppen ren og velplejet. Beskytte hud og slimhinder, medicinsk hudpleje og sårpleje. Mobilitet/immobilitet. Bevæge sig og opretholde gode legemsstillinger, immobilisation, forebyggelse af kontrakturer, genoptræning, vedligeholdelsestræning og decubitusprofylakse. Udskillelse af affaldsstoffer. Problemer i forhold til udskillelse af urin og afføring, blærekatheter og stomi. Søvn og hvile. Opretholde sund døgnrytme. Demens-, delir- og depressionsudredning. Palliativ sygepleje. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle behov: Ensomhed. Borgeren som har mistet sin ægtefælle. Borgere med meget spinkelt netværk. Sorg og krise. Eksempelvis borgeren som er blevet akut syg eller på anden måde pludseligt har gennemgået betydningsfulde ændringer af sin hverdag. Misbrug. Støtte til varetagelse af grundlæggende behov og medicinadministration. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykiatriske lidelser: Depression, skizofreni og mani. Støtte borgeren til at opretholde en hverdag. Støtte borgeren til at følge behandling, medicinering m.m. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til mestring af sygdom og behandling: Borgerens oplevelse af sundhed og sygdom. Borgerens egenomsorgsniveau og mestringsevne i hverdagen. Kulturelle og samfundsmæssige aspekters betydning for borgerens sundhed og sygdom. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til de uddelegerede opgaver: Medicinadministration herunder medicinens virkning/bivirkning og forskellige dispenseringsformer. Diverse målinger eksempelvis blodtryk og blodsukker. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 11

4 Tværfaglige og tværsektorielle forhold I hjemmeplejen har sygeplejerskerne deres egen personalegruppe. I hjemmeplejen arbejder også en gruppe af sundhedspersonale bestående af social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter og ufaglært personale. I daglig tale omtales denne gruppe som hjælpergruppen. Sygeplejerskegruppen og hjælpergruppen arbejder i det daglige tæt sammen omkring kommunens borgere. I nogle områder i kommunen har sygeplejerskegruppen og hjælpergruppen faste møder om morgen eller over middag. I andre gruppe er der mere uformelle kontakter og møder i løbet af dagen. Sygeplejerskegruppen har tæt kontakt til borgerens egen læge, speciallæger, sygehusafdelinger, aktivitetsafdelingen og visitationen. Arbejde med borgeren i sit eget hjem stiller store krav til sygeplejerskegruppen, hjælpergruppen og aktivitetsafdelingen om fælles koordinering, således at der er kontinuitet i pleje, behandling og praktisk hjælp. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Sygeplejen i primær sundhedstjeneste retter sig mod borgere i eget hjem, som også kan være en bolig på en institution. Visitation til praktisk hjælp og personlig pleje sker via visitationen ud fra et politisk bestemt ydelseskatalog og beskrevne kriterier. Visitationen til sygepleje kan ske af sygeplejersker selv eller af visitationen i kommunen (maj 2009). Henvendelse om borgerens behov for sygepleje kommer også fra læger, sygehuse, hjælpergruppen, aktivitets- og træningspersonale, forebyggende teams, pårørende og borgeren selv. Plejeforløbene kan være af kortere varighed knyttet til eksempelvis sårpleje, øjendrypning, oplæring i RIK, stomipleje, injektioner f.eks. insulin, inkontinensudredning, tab og krise. Ved de kortere borgerforløb er mål oftest at borgeren kommer til at klare sig selv igen med lille eller ingen indsats fra hjemmeplejen i kommunen. Plejeforløbene kan også være længerevarende af måneders eller års varighed. Her ses ikke sjældent, at borgerens egenomsorg ofte over tid bliver mindre indtil livet afsluttes. Det kan være pga. normal aldring, diverse kroniske somatiske eller mentale lidelser. Plejeforløb knyttet til palliativ sygepleje kan have kortere og længere varighed. Sygeplejefaglige opgaver I din primærkommunale praktik har du fokus på borgere med folkesygdomme og kroniske sygdomme specielt i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning. Dine sygeplejefaglige opgaver i forhold til borgerens fysiologiske behov kan være: At observere, identificere og vurdere borgerens grundlæggende behov. Det vil typisk være knyttet til Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 11

5 borgere med kronisk sygdom og/eller folkesygdom. At øve kliniske færdigheder. Det kan være injektioner, insulingivning, sårpleje, pleje og behandling af blærekatheter, anlæggelse af kompressionsbind, personlig hygiejne, sondemad, mobilisering m.m. At iværksætte, koordinere og tilrettelægge sygepleje ud fra sundhedspædagogiske overvejelser og begrunde valg af metode samt evaluere og justere de sygeplejefaglige tiltag. Dine sygeplejefaglige opgaver i forhold til borgeren med psykiatriske lidelser kan være: Skabe kontakt, undgå isolation, oprette et vist egenomsorgsniveau, sikre at grundlæggende behov opretholdes, understøtte medicinindtagelse. Skabe og opretholde struktur i hverdagen. Dine sygeplejefaglige opgaver i forhold til borgerens psykosociale og eksistentielle behov: At se sammenhænge mellem borgerens nærmiljø, kultur, samfundet og kommunens tilbud samt handle derpå. At reflektere over nærmiljøets betydning for borgerens sygdom og sundhed. At bruge kommunikation bevidst i forhold til borgere i krise, i sorg, i ensomhed eller med alvorlig sygdom. Dine sygeplejefaglige opgaver i forhold relationelle og kommunikative aspekter: At samarbejde med borgeren og dennes pårørende med respekt for dennes ønsker, erfaring, livshistorie, sygehistorie, behov, ressourcer og mestringsevne. At udvise kommunikative evner i samarbejdet med borgeren. At vælge og vurdere didaktiske metoder i forhold til vejledning, undervisning og instruktion af borgeren og pårørende At arbejde med en målrettet forbyggende og sundhedsfremmende indsats. Vejlede og undervise kollegaer (social og sundhedshjælper, social og sundhedsassistenter, sygeplejersker) i forhold til den sygeplejefaglige indsats hos borgeren. At øve dine relationelle kompetence ved at opbygge, vedligeholde og afslutte en professionel kontakt til borgeren og dennes pårørende samt at udvise en professionel omgangsform i borgerens eget hjem. At kunne rumme borgerens og pårørendes alvorlige situation, hvor store følelser som f.eks. sorg, afmagt, angst og frustration fylder i hverdagen. At kunne stille sig til rådighed for borgeren, som er i en meget alvorlig situation og er følelsesmæssigt meget berørt af dette. At kunne forholde sig til egne følelser for at opretholde professionel tilgang til borgeren. At kunne arbejde med balancerne mellem empati/sympati, indlevelse/distance m.m. At få forståelse for hvorledes sygeplejersker håndterer og hjælper hinanden ved pleje af borgere og pårørende i svære situationer. Dine sygeplejefaglige opgaver i forhold til borgerforløb: At tilrettelægge og koordinere pleje og behandling i et monofagligt og tværfagligt samarbejde med henblik på at sikre kvalitet, kontinuitet og udvikling i plejen. At argumentere for og dokumentere sygeplejen ved sygeplejeprocessen f.eks. gennem Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 11

6 kommunikationssystemet Vitae. Øvelse i at reflektere over etiske problemstillinger og dilemmaer i forhold til borgerens sundhed, sygdom, ressourcer m.m. At kunne rumme og respekterer borgerens valg. Eksempelvis i forhold til alkoholmisbrugeren som vælger at drikke og den demente borger, som har svært ved at være i eget hjem men ikke ønsker at skifte bolig. Øvelse i faglige skøn og argumentation for vurderinger og handlinger. Koordinere den samlede pleje og behandlingsindsats omkring borgeren herunder også det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Ændringer i den enkelte brugers adfærd eller helbredstilstand rapporteres videre til relevante personer. Øve fagpersonlige rolle og opbygge fagidentitet. Forholde sig til borgerens hjem som arbejdsplads i forhold til ergonomi, hygiejne, sikkerhed for fagpersoner og borgeren m.m. At revidere og udarbejde arbejdspladsvurdering i borgerens hjem. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag har i samarbejde med Randers Centralsygehus og oplandskommuner udviklet en hygiejnehåndbog, hvor der i 2009 og løbende vil være implementeringstiltag af denne. Sundhedspersonalet i Ældreområdet har i 2008 arbejdet med teambuilding, som der bliver arbejdet videre med i årene frem. I er der sundhedsklinikker i Hinnerup, Hadsten og Hammel. Sygeplejerskernerne har arbejdsgrupper, som arbejder med at kvalificere og udvikle specialviden indenfor f.eks. diabetes, sår, inkontinens og palliation. har og udvikler stadig det interne elektroniske kommunikationssystem Vitae. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. Her bruges IT-kommunikationssystemet Vitae til planlægning (disponering), videregivelse af information samt dokumentation. Hjemmesygeplejersken bruger i det daglig arbejde PDA (personlig håndholdt arbejdsplads). I hjemmeplejen tilstræbes at borgeren er tilknyttet 1-2 kontaktsygeplejersker, som er ansvarlige for vurdering og planlægning af borgerens forløb. Sygeplejerskerne er bekendt med og arbejder efter en sundhedsfaglig instruks for Ældreområdet i. Derudover er hjemmeplejen styret af lovgivningen. Instruksen og lovgivningen vil du blive introduceret til i din kliniske undervisning. Sygeplejerskerne benytter sig af forskellige observations- og dokumentationsredskaber. Det kan eksempelvis være insulinskema, blodsukkerskema, prik-skema, antikoagulationsskema, medicinskema, PN-skema, morfinskema, sårjournal, afføringsskema, blodtryksskema, vægtskema og skema til inkontinensudredning. Sygeplejerskerne har dagligt uformelt planlagt samarbejde og faglige diskussioner. Det kan typisk være om morgenen, til middag eller om eftermiddagen. Der er også planlagte sygeplejefaglige konferencer i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 11

7 sygeplejegruppen og sammen med hjælpergruppen. Du vil ved starten af din kliniske undervisning blive bekendt med, hvorledes mødestrukturen er for dit kliniske område. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Sygeplejerskegrupper er placeret i Hadsten (Nord), Ulstrup og Hammel (Vest) og Hinnerup (Syd). Ulstrup benyttes dog ikke som uddannelsessted. Der går tog til Hadsten, Hinnerup og Ulstrup, og der er også gode busforbindelser til både Hammel, Hinnerup og Hadsten. Du vil i din kliniske periode blive tilknyttet en klinisk vejleder, men de øvrige sygeplejersker vil også fungere som sparringspartnere for dig i løbet af din kliniske uddannelse. Vi tilrettelægger dit forløb således, at du møder i klinisk undervisning 30 timer om ugen fordelt på 4 dage. Det tilstræbes, at din tilstedeværelse så vidt muligt falder på de dage, hvor din vejleder er på arbejde. Studiedage tilrettelægges individuelt, og det forventes at du og din kliniske vejleder forbereder de dage, hvor I ikke er sammen. Du aftaler med din vejleder, hvordan mødetiderne skal være. Det vil typisk være i tidsrummet kl , hvor dagsygeplejersken arbejder. Såfremt det har læringsværdi, og du ønsker det, kan tilstedeværelsestiden ændres til at indeholde enkelte aften- og nattevagter samt weekendvagter. Dit kliniske undervisningsforløb vil blive tilrettelagt individuelt i et samarbejde mellem dig og din kliniske vejleder med udgangspunkt i din individuelle kliniske studieplan. Din individuelle kliniske studieplan skal du udarbejde i samarbejde med din kliniske vejleder med udgangspunkt i dine forudsætninger, interesser og ønsker samt i forhold til modulbeskrivelsen og den generelle kliniske studieplan. Planen afpasses efter hensynet til borgeren samt de uddannelsestilbud der aktuelt er tilstede i klinikken. Din individuelle kliniske studieplan skal du i samarbejde med din kliniske vejleder løbende evaluere og justere. Den kliniske undervisning er bygget op over borgerforløb, borgerfortælling, sygdomsforløb, seminar og afsluttes med en intern klinisk prøve. Vi har et tæt samarbejde med Sygeplejerskeuddannelsen i Århus og den aktuelle underviser herfra, der er tilknyttet. Forventninger til samarbejdet med og omkring borgerne: Borgerkontakt og din fremtoning. I dit daglige studieforløb mødes du med mange forskellige mennesker. Det er derfor af stor vigtighed, at du som studerende har en god situationsfornemmelse, og at du i din fremtoning og omgangsform viser, at du respekterer det menneske (eksempelvis tiltaleform), du står overfor så derfor. Du skal være opmærksom på, at der er signalværdi i din påklædning. Påklædningen kan have betydning for, om borgerne kan have tillid til dig. Vi forventer: At du altid bærer et synligt navneskilt. At du i mødet med andre hilser og præsenterer dig. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 11

8 At du bruger et sobert og forståeligt sprog. Vi forventer med andre ord, at du er venlig, imødekommende og åben, og at du har en god indlevelsesevne, så du kan møde borgeren, hvor denne er. I den periode du er tilknyttet Ældreområdet skal du betragte dig selv som repræsentant for organisationen. Ældreområdet ønsker at personalet (inklusiv studerende og elever) har en arbejdsglæde, der kan mærkes af brugerne samt at stress og utilfredshed i arbejdet bearbejdes på rette sted. I øvrigt forventer vi: At du benytter godt, solidt og skridsikkert fodtøj. At du er klædt på en sådan måde, at du ikke virker udfordrende, og hermed kan støde borgerne. At du har behageligt, vaskbart og bevægelsesfrit tøj på. At du sørger for at tøjet er rent og helt. At du bruger skiftesko eller skoovertræk, hvis det er nødvendigt. At du er velplejet. Det gælder ikke mindst dine hænder, som udsættes for vand og sæbe i store mængder (der er sæbe, hånddesinfektionmiddel og -lotion til fri disposition på sygeplejedepotet). Dine hænder og arme skal være uden smykker og negle uden neglelak. At du er med til at signalere sundhed. For at undgå beskyldninger om tyveri og lignende skal brugeren være hjemme, når en ansat/elev/studerende fra Ældreområdet udfører sine opgaver. Ansatte/elever/studerende i Ældreområdet må som udgangspunkt ikke have noget med borgernes penge at gøre. Du må således ikke gå i banken eller betale regninger for borgeren. Tavshedspligt: Du er såvel under dit studieophold som efter din fratræden undergivet tavshedspligt om forhold, som du bliver bekendt med under studiet, og som efter sagens natur eller ifølge særligt pålæg skal hemmeligholdes. Brud på tavshedspligten er strafbar og kan medføre øjeblikkelig bortvisning fra Ældreområdet. Ved brug af kommunikationsudstyr (telefon og kald m.m.) skal du være særlig opmærksom ved videregivelse af følsomme oplysninger om andre brugere. Udstyret kan blive aflyttet. Vær ligeledes opmærksom på ikke at videregive følsomme oplysninger om dine kolleger. Du må ikke søge oplysninger om brugere eller pårørende, du ikke har brug for i forbindelse med dit kliniske uddannelsesforløb. Meddelelsespligt: Du har pligt til at videregive oplysninger om brugere eller kolleger til din leder/kliniske vejleder, når disse oplysninger har betydning for arbejdets udførsel. Læringsmiljø /Studiemiljø Du skal betragte dig som en del af gruppen, og alle sygeplejerskerne i gruppen vil stå til rådighed og være dig behjælpelig. Det forventes, at du deltager aktivt i sygeplejerskernes planlagte møder i løbet af ugen samt til de uformelle faglige diskussioner i gruppen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 11

9 Din læring vil tage udgangspunkt i de borgere du tilknyttes sammen med din kliniske vejleder eller en anden sygeplejerske i gruppen. De borgere, som du bliver tilknyttet, udvælges i samarbejde mellem dig og din kliniske vejleder med udgangspunkt i din individuelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen, den generelle kliniske studieplan samt læringsmulighederne hos borgeren. Du vil gennem borgerforløb blive oplært til at varetage sygeplejen og du vil i studieforløbet øge din selvstændighed under hensyntagen til kompleksiteten af sygeplejeopgaverne. Du vil samarbejde tæt med din kliniske vejleder i forhold til valg og skrift borgere. I valgene tilgodeses din udvikling af større selvstændighed og evne til at overskue mere komplekse opgaver samt til at se helheder. Det er vigtigt at du kan sige til og fra i forhold til de sygeplejeopgaver du står overfor. Det er en fordel for dig, hvis du har et kørekort, da kørsel i bil vil øge dine muligheder for vælge borgere med relevante sygeplejefaglige problemstillinger og dermed øge dine læringsmuligheder. Der kan være mulighed for, at du kan låne kommunens tjenestebil, eller du kan lægge egen bil til. Hvis du ikke har kørekort, vil du kunne få stillet en cykel til rådighed. Ansvarsfordeling Du har ansvar for: At møde motiveret, forberedt og aktiv i den kliniske undervisning. At udnytte relevante studieaktiviteter i plejegruppen. At søge vejledning hos klinisk vejleder, daglig vejleder og øvrige relevante samarbejdspartnere. At møde forberedt til planlagt vejledning og være ansvarlig i forhold til indhold og metode. At bruge e-portfolioen som læringsredskab og heri dokumentere egen læring. I samarbejde med den kliniske vejleder udarbejde en individuel klinisk studieplan og herefter være ansvarlig for at planen følges og dokumenteres i studiebogen. I samarbejde med den kliniske vejleder evaluere og justere din individuelle kliniske studieplan. Den kliniske vejleder har ansvar for: At den studerende introduceres til og tilbydes studierelevante aktiviteter i forhold til din individuelle kliniske studieplan og modulbeskrivelsen for perioden. At tilbyde planlagte og målrettet vejledning- og undervisningstilbud kontinuerligt under studieopholdet. At samarbejde med dig om udformning af din individuelle kliniske studieplan og kontinuerligt gennem den kliniske periode evaluere og justere denne. At vurdere og dokumentere om du har levet op til sin deltagelsespligt for at kunne indstilles til den interne klinisk prøve. At kommentere i din e-portfolio. Gruppelederen/den praktikansvarlige har ansvar for: At der er en uddannet klinisk vejleder i afsnittet til varetagelse af uddannelsen af studerende. At den kliniske vejleder har tid og mulighed for at varetage sin funktion som klinisk vejleder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 11

10 At du kan tilbydes relevante studieaktiviteter i afsnittet. At medvirke til at skabe et positivt læringsmiljø for dig i afsnittet og blandt personalet. At støtte og samarbejde med den kliniske vejleder omkring de studerendes læring. I samarbejde med den kliniske vejleder at give medarbejdere viden og indsigt i den studerendes uddannelsesniveau og indhold i uddannelsen. Den uddannelsesansvarlige har ansvar for: At der kan gennemføres studieforløb på korttidsafsnittet på tilfredsstillende vis. At samarbejde med de daglige vejledere, den kliniske vejleder, den praktikansvarlige, korttidsafsnittet, kontaktlærer på afsnittet og uddannelsesinstitution At kunne inddrages i studieforløbene efter behov. Vejlednings- og evalueringstilbud Vi prioriterer, at der foregår en løbende vejledning og evaluering sammen med dig i forhold til din læring og i forhold til planerne beskrevet i din individuelle kliniske studieplan. Efter ca. 1 uge afholder du og din kliniske vejleder en forventningssamtale. Efter forventningssamtalen og indenfor de første 2 uger udarbejder du i samarbejde med din kliniske vejleder din individuelle kliniske studieplan. Denne bliver i et samarbejde mellem jer løbende evalueret og justeret. Du vil have individuelle vejledningssamtaler med din kliniske vejleder af ca. 1 times varighed pr. uge. Ved vejledningssamtalen er det primært er dig som studerende, som efter behov fastsætter indholdet. Det har også til hensigt at styrke dit engagement i og ansvar for læreprocessen. Der lægges vægt på dialog og refleksion i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger. Du vil få tilbud om at følges med klinisk vejleder i praksis. Du vil blive tilbudt før-, under- og efter vejledning i forbindelse med praksisrelaterede handlinger. Der være kortere daglige evalueringer og bredere evalueringer ved de ugentlige vejledningssamtaler. Du skal anvende din e-portfolio, som er et obligatorisk arbejdsredskab i samarbejdet mellem dig og din vejleder. Du vil tilbydes vejledning i forhold borgerforløb, sygdomsforløb, borgerfortælling, seminar og den interne kliniske prøve. Efter den interne kliniske prøve afholder du og din kliniske vejleder et evalueringsmøde, hvor du i din e- portfolio dokumenterer, hvad du har lært i. Din kliniske vejleder kan knytte kommentarer til dine refleksioner over læreprocessen. Derudover vil vi også gerne have din evaluering af os som praktiksted, således at vi også kan udvikle os. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Alle kliniske vejledere i er sygeplejerske, som har et solidt fundament i klinisk praksis. Alle har den obligatoriske uddannelse for at kunne varetage funktionen som klinisk vejleder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 11

11 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i e-portfolioen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at du kan indstilles til den interne kliniske prøve skal du: Udarbejde og løbende revidere og ajourføre din individuelle kliniske studieplan. Udnytte læringsmulighederne på det kliniske undervisningssted og arbejde målrettet efter og følger din individuelle kliniske studieplan. Anvende e-portfolioen som læringsredskab. Møde skriftligt forberedt til de ugentlige vejledningsmøder. Udarbejde 2 borgerforløb. Udarbejde 1 patientfortælling. Udarbejde 1 sygdomsforløb. Gennemføre og deltage i eget om medstuderendes seminar. Være studieaktiv, opsøgende og engageret når du er på det kliniske undervisningssted. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 11