Initiativet til at skrive denne bog skal ses i lyset heraf.
|
|
- Thor Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord I de kommende år vil den demografiske og økonomiske udvikling sætte den danske velfærdsmodel yderligere under pres. Danmark har en af verdens største offentlige sektorer og et tilsvarende højt skattetryk. Men samtidig har Danmark i en årrække haft en af de laveste vækstrater i den vestlige verden, og det bliver stadig sværere at finansiere velfærdsudgifterne. Den stramme økonomi og det stigende antal ældre vil i de kommende år betyde, at politikerne i stigende grad skal til at foretage en skrappere prioritering i velfærdsordningerne. Inden 2020 har regeringen en målsætning om at spare 12 mia. kr. ved en effektivisering af den offentlige sektor. Indførelse af velfærdsteknologiske løsninger er ifølge regeringen en af vejene til at opnå besparelserne. En digitalisering af velfærden i form af vasketoiletter i stedet for hjemmehjælp, telemedicinske konsultationer i stedet for besøg i ambulatorier eller hos egen læge samt online genoptræning er nogle af vejene til at nå besparelserne. I regeringens 2020-plan udrulles således forslag om, at velfærdsteknologi er på vej ind i velfærdsstaten med henblik på en erstatning af nogle af dens kerneydelser. Ovenstående stiller imidlertid store krav til det sundhedspersonale, der skal håndtere de nye udfordringer. Det er således ikke længere nok at have de faglige kompetencer i orden. Det at have gode teoretiske kundskaber, et godt hjerte og varme hænder rækker ikke længere. De sundhedsprofessionelle må forberede sig på et sundhedsvæsen i forandring og på, at de udfordringer, de møder fremover, kræver både faglige, menneskelige, innovative og teknologiske kompetencer. Det har da også betydet, at mange af de sundhedsfaglige uddannelser, der uddanner til sundhedsvæsnet i dag, har haft behov for at oprette nye fag og moduler. Flere uddannelsesinstitutioner har endog oprettet deciderede nye uddannelser eller toninger af uddannelser i retning af innovation og velfærdsteknologi. Forord 11
2 Der har imidlertid i processen med at uddanne og efteruddanne sundhedspersonale været en udtalt mangel på faglitteratur, der kunne belyse de udfordringer, som de sundhedsprofessionelle står i, og som de forventes at stå i fremadrettet. Der har været og er således et behov for litteratur, der belyser de faglige, menneskelige, økonomiske og teknologiske problemstillinger og udfordringer, som de sundhedsfaglige medarbejdere står over for i relation til indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger i sundhedsvæsnet. Initiativet til at skrive denne bog skal ses i lyset heraf. Juli 2013 Trine Ungermann Fredskild 12 Forord
3 Den første del af digitaliseringsbølgen i den offentlige sektor er godt på vej og flere steder fuldt implementeret. Man ved allerede i dag, at danskerne om få år skal online, hvis de vil skifte læge, forny deres kørekort, ændre adresse eller skrive deres børn op til vuggestue, og inden udgangen af 2015 skal 80 % af al kommunikationen mellem borgere og det offentlige foregå via internettet. Til den tid vil tusindvis af danskere måske også sidde hjemme og modtage undervisning, idet onlineundervisning breder sig med lynets hast (Gjertsen og Rytgaard 2013; MandagMorgen 2013). Til den tid kan borgerne stadig møde op hos den praktiserende læge, men de kan måske også få videoadgang til den praktiserende læge hjemmefra. En del danskere er allerede nu hoppet på bølgen med selftracking eller quantified self, hvor de anvender teknologi til at måle forskellige kropsfunktioner. Det kan være med henblik på at forbedre deres kondition, deres sundhed generelt eller bare af interesse. Via forskellige programmer, som kan hentes online eller via apps, opsamles data om søvnrytme, madvaner, puls og motion. Data kan analyseres på computeren derhjemme, og der kommer advarsler, hvis tallene peger i retning af fx en livsstilssygdom. Herigennem kan brugeren blive opfordret til sundere livsstil og vaner. På samme måde kan man online genoptrænes efter sygdom og spare turen til fysioterapeuten. Projekter viser, at kronisk syge allerede i dag ikke nødvendigvis skal tage på hospitalet for at blive behandlet for deres rygerlunger eller diabetes. De kan via telemedicinske løsninger få behandling i hjemmet og således undgå indlæggelse. Onlinekonsultationer kan samtidig være medvirkende til en øget bevidsthed hos den kronisk syge og dermed være med til at holde sygdommen under kontrol. Ældre kan i dag udnytte den nyeste velfærdsteknologi til at få gjort rent, blive vasket og komme ud af sengen. Dette medfører, at den 13
4 enkelte borger i større grad inddrages, og at hjemmesygeplejersken og social- og sundhedsassistenten skifter roller fra at yde omsorg og pleje til at hjælpe borgerne til selv at betjene sig af de teknologiske løsninger og til selv at løse problemerne. Der er altså mange initiativer i gang, og flere er på vej. Udviklingen inden for digitalisering, sociale medier og ny teknologi går hurtigt og kommer til at spille en stor rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Ifølge regeringen kan indførelsen af teknologiske løsninger i sundhedsvæsnet spare samfundet for milliarder af kroner, og den enkelte borger skal i højere grad inddrages i egen velfærd. Samtidig kan private virksomheder i samarbejde med det offentlige via innovative metoder udvikle nye teknologiske løsninger, der kan testes med henblik på implementering. Alt dette er bare en lille del af det, som det danske sundhedsvæsen kan forvente at stå over for i de kommende år. I bogen Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet bidrager 11 forfattere med at belyse ovenstående fra forskellige vinkler. Forfatternes baggrund er vidt forskellig og spænder fra det sundhedsfaglige felt over det politisk administrative felt til forskning og uddannelse. I kraft af de forskellige faglige perspektiver, der er repræsenteret af forfatterne til denne bog, bidrager den via en bred vifte af forskellige indgange til velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet med spørgsmål og svar til mange af de udfordringer, som sundhedsvæsnet står over for. Bogen er inddelt i to dele med i alt 11 kapitler. Den første del omhandler de overordnede rammer omkring velfærdsteknologi og telemedicin, herunder definitioner, politiske og administrative rammer, økonomi, diskurser samt organisatoriske muligheder og begrænsninger. Bogens anden del omhandler det mere konkrete arbejde med velfærdsteknologi og telemedicin, herunder innovation, living labs, frontpersonalets betydning for indførelsen af velfærdsteknologi samt patientoplevelser. I det følgende præsenteres kort de enkelte kapitler for at give læseren et indtryk af indholdet i den samlede bog. Bogen er som nævnt delt op i kapitler, med hver sin vinkel på velfærdsteknologi og med hver sit tema. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden, men bogens opbygning gør, at det giver god mening at læse kapitlerne i den angivne rækkefølge. Læser man kapitlerne uafhængigt 14
5 af hinanden, kan det være en fordel at begynde med kapitel 1, idet dette kapitel introducerer og afgrænser begrebet velfærdsteknologi. Første del af bogen Det første kapitel giver en generel introduktion til begrebet velfærdsteknologi og til de forudsætninger, der har gjort teknologien mulig. Det vises, at velfærdsteknologi langtfra er et entydigt begreb. Der er mange interessenter på området, og der er således efterhånden mange, der har skabt deres egen fortolkning af begrebet velfærdsteknologi. Dette har betydet, at mange indirekte har forsøgt at præcisere, hvad teknologien primært bør fokusere på. Kapitlet fremstiller et udpluk af de løsninger, der findes i det danske sundhedsvæsen i dag, og afsluttes med en perspektivering af, hvad der er under udvikling, og hvad man således kan forvente i fremtiden. Kapitel 2 omhandler de politiske og administrative rammer omkring velfærdsteknologi. Det indledes med en præsentation af regeringens kvalitetsreform fra 2007, hvor et af punkterne var målrettede investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejdsformer. Herfra bevæger fremstillingen sig over i de øvrige nationale tiltag, herunder fonde, puljer, strategiske partnerskaber og forskningsprogrammer, der alle er medvirkende til, at Danmark i dag er førende på velfærdsteknologiområdet. Desuden beskrives et udpluk af de forskningsprogrammer og uddannelsestilbud, der findes på området. Kapitel 3 beskæftiger sig med de sundhedsøkonomiske vinkler på velfærdsteknologi. Det indledes med en problematisering af de økonomiske argumenter, der ofte bringes i anvendelse, når velfærdsteknologi drøftes. Spørgsmål som: Er de økonomiske beregninger, der ligger til grund for indførelsen af velfærdsteknologi, velbegrundede og robuste? Hvad er de underliggende antagelser, og hvor veldokumenterede er de? Herefter følger en gennemgang af omkostningseffekt-analyser og businesscase-analyser. Kapitel 4 diskuterer de diskurser om velfærdsteknologi, der er fremherskende i dag. Kapitlet forsøger gennem en Foucault-inspireret analyse af de fremherskende diskurser at tilvejebringe en mulig for 15
6 klaring på mange af de sundhedsfaglige medarbejderes forbehold over for indførelse af velfærdsteknologi. Kapitlet gør opmærksom på, at de dominerende diskurser på området, nemlig den politiske og den teknologiske, dominerer den sundhedsfaglige. Som følge heraf har den sundhedsfaglige diskurs svært ved at blive hørt. Kapitel 5 beskriver de organisatoriske muligheder og begrænsninger, der er i spil, når man taler om velfærdsteknologi. I kapitlet præsenteres organisationsteoretiske analyser med udgangspunkt i Leavitts organisationsmodel. Fra såvel engelske som danske forskningsprojekter gives der eksempler på organisatoriske muligheder og begrænsninger i relation til implementeringen af velfærdsteknologi. Anden del af bogen Kapitel 6 handler om bruger- og medarbejderdreven innovation. Det indledes med en afgrænsning af begrebet innovation i forhold til beslægtede begreber. Begrebet innovation defineres, og det beskrives, hvad bruger- og medarbejderdreven innovation er. Der gives flere eksempler på, hvordan patienter og medarbejdere har været medudviklere på innovative tiltag på det velfærdsteknologiske område. Kapitel 7 handler om living labs og om, hvad de kan anvendes til. I kapitlet beskrives living labs både som en fysisk ramme for velfærdsinnovation og udvikling af velfærdsteknologier og som en metode til innovation af velfærdsteknologier. Foruden den generelle teoretiske præsentation af begrebet living lab inddrages i kapitlet Living Lab Sønderborg som et eksempel på en kommunes prioriteringer og valg for at støtte op omkring udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi. Fordele, ulemper, fokusområder og udviklingsperspektiver diskuteres med baggrund i Living Lab Sønderborg. Kapitel 8 omhandler den forandringsproces, som indførelse af velfærdsteknologiske løsninger indebærer. At indføre sådanne løsninger kræver frontpersonalets accept for at lykkes. En af vejene til at fremme accepten af teknologien er en hensigtsmæssig kommunikation om 16
7 kring velfærdsteknologi i hverdagen. Kapitlet gennemgår forskellige teoretiske overvejelser om kommunikation og eksemplificerer kommunikationens betydning for accepten af de teknologiske løsninger. Kapitel 9 beskriver, hvorledes udsigten til et øget antal borgere/patienter, der kræver rehabilitering for at kunne genvinde størst mulig normal funktion, kombineret med, at andelen af den erhvervsaktive befolkning falder, får betydning for fremtidens genoptræningsopgaver. Kapitlet belyser, med udgangspunkt i compliancebegrebet, hvorledes inddragelse af teknologi i forhold til genoptræning kan være et bud på, hvordan man i fremtiden kan løse forskellige genoptræningsopgaver. Kapitel 10 beskriver, hvordan patienterne oplever velfærdsteknologi. Med udgangspunkt i projekt TELEKAT og projekt Teledi@log diskuteres patienternes oplevelser af de velfærdsteknologiske løsninger. Kapitlet diskuterer også de begrænsninger, som teknologien kan medføre, samt de etiske overvejelser, der er forbundet med indførelsen af teknologiske løsninger. Kapitel 11 tager udgangspunkt i en beskrivelse af forskningsprojektet Det Virtuelle Hospital. Visionen med hospitalet var at erstatte nogle af hospitalets kerneydelser til patienter med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) med telemedicinsk teknologi. Behandlingen skulle således gøres uafhængig af tid, sted, rum og afstand. Forskningsprojektet er afsluttet i 2012, og i kapitlet beskrives den del af projektet, der fokuserer på patienternes kognitive formåen og helbredsrelaterede livskvalitet i relation til netop dette telemedicinske koncept. Som nævnt kan bogen læses i sammenhæng, men kapitlerne kan også læses enkeltvis. Det anbefales dog, at man læser hele bogen, hvis man ønsker et nuanceret perspektiv på velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. I kraft af bogens bredde og forfatternes forskellige faglige fundamenter som udgangspunkt for deres kapitler giver bogen samlet en bred indføring i velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. 17
8 Referencer Gjertsen MN, Rytgaard N Regeringen ruller robotterne frem. Jyllands- Posten , s Mandag Morgen Omstillingssamfundet. Temanummer. Mandag Morgen, Navigation; vol. 07, s
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereHorsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Læs mereDanskernes holdning til digital velfærd. September 2013
Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne
Læs mereIshøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune
Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereÅrskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter)
Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter) Emne: Den teknologiske udvikling på sygehusene de næste 10 år herunder aktører i forhold til innovation og nye løsninger. Allerførst -
Læs mereDigital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge
Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Nina Husfeldt Clasen Kontorchef, Kontor for digital velfærd Digitaliseringsstyrelsen 10. oktober 2013 Baggrund for strategisk arbejde
Læs mereNYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025
NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereFind vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering
Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk
Læs mereÆldrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi
Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereOPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE
DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS
Læs mereDet Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017
Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereKoncept for digital kompetenceudvikling i Region Nordjylland
Koncept for digital kompetenceudvikling i Region Nordjylland 2018-19 Hvorfor digital kompetenceudvikling? STRATEGISK DIGITALISERING Digitalisering skal skabe fundament for Fremtidens Digitale Sundhedsvæsen,
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereTjek temperaturen på telemedicin
Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling
Læs mere06-03-2014. Sagsnr. 2014-0037757. Dokumentnr. 2014-0037757-3. Sagsbehandler Ian Røpke
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT 06-03-2014 Status og kort beskrivelse af de enkelte teknologier Sundheds- og Omsorgsudvalget har på udvalgsmødet den 27. februar
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereIt-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.
Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs merePerspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers
Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereVelfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv
Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Workshop, DKDK Nyborg Strand, 10. september 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.
BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereTelemedicin / digital velfærd
Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet
Læs mereErgoterapi og velfærdsteknologi
Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereVelfærdsTeknologiVurdering
VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering
Læs mereRobotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen
Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereBilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til
Læs mereEFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:
Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereVelfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv
Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme
Læs mereSøren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden
Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed
Læs mereEr der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen
Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereHvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling Mødetidspunkt 06-06-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalg for
Læs mereHar borgeren ret til velfærdsteknologi?
Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereHVILKEN ROLLE SPILLER DSR I FREMTIDENS UDVIKLING OG FOR DEN ENKELTE SYGEPLEJERSKE? ANNI PILGAARD, 1. NÆSTFORMAND, DSR
HVILKEN ROLLE SPILLER DSR I FREMTIDENS UDVIKLING OG FOR DEN ENKELTE SYGEPLEJERSKE? ANNI PILGAARD, 1. NÆSTFORMAND, DSR SUNDHEDSVÆSENET I DAG Vi ser flere og flere teknologier Digitalisering spiller en stor
Læs mereUddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering
Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereSundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg
Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereHvorfor er velfærdsteknologi nødvendig
Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,
Læs mereDET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER
En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse
Læs mereIDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv
IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre
Læs mereStrategi for velfærdsteknologi
Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereKortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email
Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email 16-01-2014 Powered by Enalyzer Survey Solution Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Hvilken kommune er du ansat i? 15 Københavns
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereHorsens på forkant med sundhed. Konference Telemedicin & forandringer
Konference Telemedicin & forandringer Center for Telemedicin 30. november 2016 Hvem er vi Wenche Svenning, Projektleder Horsens på forkant med sundhed Karen Ersgard, udviklingssygeplejerske Medicinsk afd.
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereKommunal strategi for TELESUNDHED
Kommunal strategi for TELESUNDHED Danmark som Telemedicinsk foregangsland, IDA - 29. august 2013 Poul Erik Kristensen, Center for social og sundhed, KL Hvad er telesundhed? Telemedicin Telesundhed Velfærdsteknologi
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv
ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt
Læs mereOPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.
OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation
Læs mereTitel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Digitalisering i det offentlige National
Titel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi det offentlige National 2016-2020 Omfattende digitaliseringsstrategi gældende for stat, regioner og kommuner.
Læs mereTELECARE NORD. Nordjysk samarbejdsprojekt om telemedicin GODE OFFENTLIGE IT-PROJEKTER 24. AUGUST 2017
TELECARE NORD Nordjysk samarbejdsprojekt om telemedicin GODE OFFENTLIGE IT-PROJEKTER 24. AUGUST 2017 LØSNINGSMODEL Asynkron Servers National infrastruktur National database Internationale standarder HL7
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereTelehomecare forskning
Matchmakingkonference 2011 Telehomecare forskning Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Ved Birthe Dinesen, lektor, PHD, cand.scient.adm. Agenda 1. Kort præsentation 2. Telehomecare
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereTjekliste til vurdering af telemedicin
Tjekliste til vurdering af telemedicin (Information om og eksempler på besvarelse af de enkelte spørgsmål findes i vejledningen) Tjeklisten er udfyldt af (navn, titel, afdeling): OVERSIGT 1. Hvad er titlen
Læs mereMålrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber
Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt
Læs mereKommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen
Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen Poul Erik Kristensen, KL, center for social og sundhed Morten Thomsen, Konsulent for KL (Devoteam)
Læs merehuman first Indsatsområder
human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereSkanderborg Kommune Dato: 21. Februar 2014 Rettet af: Vibeke Breuerbach Version:2. 14/ Projektindstilling
14/12619 -Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Indførsel af velfærdsteknologi i Ældre og handicap Ansvarlige for projektet Projektejer Jan Møller Iversen Projektleder Projektidé Baggrund Udpeges
Læs mereVELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University
Læs mereAftalemål Rehabiliteringsenheden
Aftalemål 2014 2017 Rehabiliteringsenheden Rehabiliteringsenheden i Randers Kommune Vision 2019 for Rehabiliteringsenheden Vi vil yde den bedste rehabilitering, der giver mening og værdi for borgere nu
Læs mereStrategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering
Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereStrategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling
Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs merePerspektiver, udfordringer og eksempler på telemedicin
Telemedicin - Perspektiver for almen praksis og patienterne Temadrøftelse d. 25. februar 2016 Program Perspektiver, udfordringer og eksempler på telemedicin v/centerleder Britta Ravn, Center for Telemedicin,
Læs mereSundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark
Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober 2011 Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Krav til sundhedsaftaler Der skal som minimum indgås sundhedsaftaler vedr.: Indlæggelse og udskrivningsforløb Genoptræning Behandlingsredskaber
Læs mere