Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015
|
|
- Viggo Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015 Lars Videbæk Hjertesvigtklinikken Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
2 Hjerteinsufficiens Hjertesvigt Hjertesvigt er en fællesbetegnelse for en heterogen sygdomsenhed, der alene har det til fælles at udgangspunktet er en kardial dysfunktion Der er mange årsager og kliniske præsentationer
3 Hjertesvigt - aspekter Venstresidig Kronisk Forward Systolisk Inkompenseret High output Backward Low output Asymptomatisk Non-systolisk Akut Højresidig
4 Definition på kronisk systolisk hjertesvigt (ESC kriterier) 1. Symptomer på hjertesvigt i hvile eller ved anstrengelse og 2. Objektiv evidens på hjertedysfunktion og 3. Respons på behandling i tilfælde af tvivl om diagnosen.
5 Venstresidig hjertesvigt HF-rEF/HF-pEF HF-rEF: EF 45 % Heart Failure with reduced EF HF-pEF: EF > 45 % og relevant strukturel hjertesygdom Heart Failure with preserved EF
6 Kan man have hjertesvigt med normal EF?
7 Epidemiologi danskere med symptomatisk hjertesvigt med asymptomatisk dysfunktion af LV Alder 72 år 0 Incidence of heart failure - cases/1000 population/year Men Women & over Age group (years) Total
8 Dårlig livskvalitet for hjertesvigtpatienter Hobbs et al. Eur Heart J 2002;23:
9 Hjertesvigt. Antal indlagte personer pr Videbæk J et al, eds. Hjertestatistik Hjerteforeningen 2004.
10 1 års overlevelsesrater
11 Seattle Heart Failure Model 65 årig mand, iskæmisk, 80 kg NYHA 2/3 BT 110/80 mmhg EF 30 % Furosemid 40 mg
12 Seattle Heart Failure Model Risiko for død 1 år 2år 5 år Ubehandlet 14 % 27% 54 %
13 Dødsmåder ved hjertesvigt MERIT-HF: Metoprolol CR/XL Randomized Intervention Trial in Heart Failure
14 Ætiologiske årsager til hjertesvigt
15 Patofysiologi ved hjertesvigt
16 Stadieinddeling af hjertesvigt A Ingen symptomer, høj risiko for udvikling af CHF B Ingen symptomer, kendt strukturel hjertesygdom C Symptomer nu/tidligere, kendt strukturel hjertesygdom D Behandlingsrefraktær hjertesvigt A B C C D D
17 Diagnostik og udredning
18 Hr. Pedersen. 71 år. Har velbehandlet hypertension siden 2009 Ryger 40 pakke år. BMI 31. Henvender sig pga åndenød.er kørt herop af datteren. OBJ: Varm tør. BT 135/80 HR 110 ST C: IA og ST P: lette rhoncii LFU FEV1/FVC < 70% FEV1 65% Hvad er gør du?
19 Rtg af thorax på acut modtageafsnit 1 uger efter
20 Kronisk venstresidig hjertesvigt Symptomer Funktionsdyspnø Ortopnø Hurtig trætbarhed Ødemer Gastrointestinale symptomer Cerebrale symptomer Svimmelhed/synkope
21 Hjertesvigt Kliniske præsentationer
22
23 Afklaring af symptomer Høje venstresidige fyldningstryk Funktionsdyspnø Ortopnø Høje højresidige fyldningstryk Ascites/perifere ødemer Kvalme hurtig mæthed Ubehag ved foroverbøjning Hypoperfusion Trætbarhed Cerebrale symptomer
24 Hjertesvigt ætiologi Hjertesvigt er slutstadiet af alle hjertesygdomme Korrekt afklaring er basalt for god behandling
25 Hgb Paraklinik og undersøgelser i AP Elektrolytter, kreatinin Leverprøver HgA1c, lipidprofil EKG Rtg af Thorax LUF BNP/NT-proBNP?
26 Release and Function of Natriuretic Peptides ANP Wall stress Endothelin Norepinephrine Vasopressin BNP ANP
27 BNP Levels of 250 Patients Presenting with Dyspnea 1076 ± ± ± 31 No CHF (n=139) Asymptomatic LV Dysfunction No CHF (n=14) CHF (n=97)
28 Diagnostiske test Antal patienter Ikke hjertesvigt Hjertesvigt NT-proBNP
29 BNP/NT-proBNP Østerbro
30 NT-proBNP faldgruber: NT-proBNP: NT-proBNP og BNP = 2 peptider med forskellige plasma koncentrationer BNP flere assays Lav: NT-proBNP : pmol/l versus pg/ml (ng/l) Intermediær Normal-område versus cut-off 0-99 pg/ml pg/ml Høj: > 1000 pg/ml
31 NT-proBNP svar hos patienten mistænkt for hjertesvigt Ved den ubehandlede pt vil en lav NTproBNP indikere at patienten kunne fejle noget andet NT-proBNP kan ALDRIG stå alene En høj NT-proBNP indikerer, at noget er galt, men IKKE hvad der er galt
32 DCS vejledning BNP BNP / NT-proBNP kan anbefales som»rule-out«test i almen praksis når ekkokardiografi ikke er let tilgængelig hos patienter med mistænkt hjerteinsufficiens på baggrund af symptomer.
33 Diagnostiske tests EKG Lungefunktionstest Rtg af thorax
34 Røntgen af thorax hos patient med hjertesvigt
35
36 Uden korrekt diagnose ikke korrekt behandling
37 Algoritme for Dyspnø i primærsektoren: Anamnese + objektive fund BT, EKG, LFU og hæmoglobin KOL eller hjertesvigt? Anden diagnose?
38 KOL og hjertesvigt hollandske data:
39 Udfordring i almen praksis Sandsynlighed for hjerteinsufficiens ved dyspnø Almen praksis: lav Hospital: høj
40 Ekkokardiografi
41 Ekkokardiografi
42 HF-pEF
43 Når diagnosen er stillet Hvorfor Yderligere ekkokardiografi KAG/Hjerte-CT Myokardiescintigrafi MR scanning Myokardiebiopsi (MYBI) Hjertekath
44 Hjertepakker Klinisk mistanke om hjerteklapsygdom eller hjertesvigt opstår ved et eller flere af nedenstående symptomer: Åndenød Væskeretention Abnorm trætbarhed med nedsat funktionsevne Evt. en mislyd ved hjertestetoskopi. Symptomer og objektive kliniske fund har en ringe sensitivitet og specificitet.
45 Hjertepakker Almen praksis Iværksætter biokemisk screening Optager anamnese med særlig vægt på symptomatologi, funktionsniveau og komorbiditet Vurderer patientens risikoprofil for iskæmisk hjertesygdom (familiær disposition, rygerstatus, lipidprofil, overvægt, tilstedeværelse af diabetes,forhøjet blodtryk, nyresygdom, kendt hjertesygdom) Foretager objektiv undersøgelse inkl. blodtryk og hjertestetoskopi Optager evt. hvile-ekg og evt LFU
46 Når diagnosen er stillet Hvorfor Yderligere ekkokardiografi KAG/Hjerte-CT Myokardiescintigrafi MR scanning Myokardiebiopsi (MYBI) Hjertekath
47 New York Heart Association Funktionsklasse-inddeling
48 Behandling
49 Birthe Jensen 75 år I har fået svar på TTE LVEF <0.40 Symp sv t NYHA III, ortopnø Ryger. Får amlodipin for BT. Obj.: Dyspnøisk ved afklædningen BT 130/80. St.c ia. St.p ia og Krea 85 mmol/l Hvad gør I?
50 Formål med behandling Livsforlængelse Livskvalitet Palliation Medicin Elektromekanik Organisation
51 Behandling Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Avancerede pacemakere Transplantation/assist devices Palliation
52 Non-farmakologisk behandling Ernæring Saltindtag Væskeindtag Alkohol/tobak Fysisk træning Vaccinationer Rådgivning omkring rejser, seksuel aktivitet, kørekort osv
53 Meta-analyse af studier med fysisk træning af kroniske hjertesvigtpatienter (ExTraMATCH)
54 Diuretika ved hjertesvigt Et nødvendigt onde Diuretika gives til alle symptomatiske hjertesvigtpatienter
55 Diuretika
56 Virkningssteder for de 3 grupper af diuretika i nefronet
57
58 Diuretikabehandling Kombinationsbehandling Zaroxolyn
59 ACE-hæmmer TRandolapril Cardiac Evaluation
60 ACE-hæmmer behandling
61 Fru Hansen, 78 år Hjertesvigt på iskæmisk basis. EF 30 %, tidligere NYHA II på behandling med Ramipril 5 mg x 2 Carvedilol 12,5 mg x 2 Furix 80 mg dagligt. Nu gennem 2 uger generende tør hoste, specielt om natten
62 Hyppige problemer Hoste Kan skyldes - ACE-hæmmer - stase - luftvejsinfektion/bronchitis
63 Angiotensin-II antagonistbehandling Måldosis Valsartan 160 mg x 2 Candesartan 32 mg x 1 Losartan 150 mg x 1
64 Hr Jørgensen, 76 år Hjertesvigt på iskæmisk basis. NYHA III på behandling med Ramipril 5 mg x 2 Carvedilol 25 mg x 2 Furix 160 mg dagligt Metformin 500 mg x 3 Spiron 25 mg x 1 Digoxin 250 µg x 1 BT 130/75 Kreatinin 213 µmol/l problem?
65 ß-blokker behandling: start low and go slow
66 Tidshorisont for effekt af ß-blokkere
67 Hr Jørgensen 12 mdr senere Hjertesvigt på iskæmisk basis. EF 30 %, NYHA II på behandling med Ramipril 5 mg x 2 Carvedilol 12,5 mg x 2 Furix 80 mg dagligt Cardopax R 80 mg x 2 Spirix 25 mg x 1 BT ved rutinekontrol 90/60 mmhg
68 Hyppige problemer Hypotension Er kun et problem hvis symptomatisk Kan være led i sygdom og følge af behandling Medicinsanering bør forsøges
69 EPHESUS: Eplerenone Post-AMI Heart failure Efficacy and Survival Study
70 Medicinsk behandling ACE-hæmmere, β-blokker og aldosteronreceptor blokker behandling er basisbehandling hos patienter med EF < 45 %. Dokumenteret livsforlængende
71 DIG: Digitalis Investigation Group trial
72 Digoxin behandling Anvendes til frekvensregulering af atrieflimren Kan mindske symptomer ved sinusrytme
73 Ivabradin (Procoralan) Sinusknudehæmmer Reducerer indlæggelser for patienter i SR, NYHA II IV, EF < 35 % og HR > 75
74 Avancerede pacemakere Biventrikulær pacemaker ICD (implanterbar cardioverter defibrillator)
75
76 Synkroni og dyssynkroni
77 CRT Cardiac Resynchronization Therapy
78 Indikation for biventrikulær pacemaker EF 35% NYHA II IV Venstresidigt grenblok i EKG og sinusrytme
79
80 Indikation for profylaktisk ICD Iskæmisk hjertesygdom EF 35% NYHA II III Forventet levetid mindst 1 år
81
82 Tre principper i behandlingen af hjertesvigt med nedsat LVEF: BC sat ind Progression af sygdommen ACE-I/ARB, BB,,SPIRON, BIV Pludselig hjertedød ICD enhed Symptomer og livskvalitet Diuretika
83 NYHA NYHA I: Patienterne har ingen symptomer ved almindelig aktivitet. NYHA II: Patienterne har symptomer ved moderat fysisk aktivitet, fx trappegang. NYHA III: Der ses symptomer ved let fysisk aktivitet som almindelig gang. NYHAIV: Der er symptomer i hvile eller ved enhver fysisk aktivitet.
84 Gerda Jensen 67 år, pensioneret 2002 Kardiomyopati. Ved indlæggelse 8 mdr siden var EF<30 BT135/85 mmhg Total kolesterol: 6,7 LDL: 4,0 HDL: 2,0 TG: 2,5 Medicin Enalapril 5 mg*2 Furix 40 mg + 40 mg Carvedilol 6.25*2 ASA 75 mg Simvastatin 20 mg Skitser indholdet i årskontrollen. Forslag til optimering af den medicinske behandling
85 ASA tja Statin -tja
86 Anden behandling mm Salt - tja Tobak - det sædvanlige Alkohol - tja Vaccinationer ja Motion - ja Sex ja Fly ok ved NYHA I-III Kørekort ok ved NYHA I-III
87 Hviler vor behandling på et solidt grundlag?
88 Hjertesvigt Dokumenteret livsforlængende behandling ACE-hæmmere/angiotensin receptor antagonister β-blokkere Aldosteronreceptor blokker Biventrikulære pacemakere (CRT) ICD enhed
89 Seattle Heart Failure Model Risiko for død(%) 1 år 2år 5 år Ubehandlet ACE-hæmmer Betablokker ARB ICD
90 ARNI Nyt behandlingsprincip
91 Neprilysin Inhibition Potentiates Actions of Endogenous Vasoactive Peptides That Counter Maladaptive Mechanisms in Heart Failure Endogenous vasoactive peptides (natriuretic peptides, adrenomedullin, bradykinin, substance P, calcitonin gene-related peptide) Neurohormonal activation Vascular tone Cardiac fibrosis, hypertrophy Sodium retention Inactive metabolites Neprilysin Neprilysin inhibition
92 LCZ696: Angiotensin Receptor Neprilysin Inhibition LCZ696 Angiotensin receptor blocker Inhibition of neprilysin
93
94 PARADIGM-HF: All-Cause Mortality 32 Kaplan-Meier Estimate of Cumulative Rates (%) HR = 0.84 ( ) P< Enalapril (n=4212) LCZ696 (n=4187) Patients at Risk LCZ696 Enalapril Days After Randomization
95 Hjertesvigt en progredierende sygdom
96 Organisation
97 Ha en plan
98 Årsager til (gen)indlæggelser Compliance Seponering af ACE-hæmmer Diuretika overdosering Digoxin forgiftning Arytmier Angina pectoris Infektioner Manglende socialt netværk Afvigelse fra behandlingsregime skyld i 42 % 54 % kunne potentielt undgås Michalsen, Heart 1998
99 Formål med behandling Livsforlængelse Livskvalitet Palliation Medicin Elektromekanik Organisation
100 Skræddersyet terapi Ætiologi Comorbiditet Behandlingsmål Patientens forventninger/ønsker
101 Behandler vi alle ens behandler vi alle forkert
102 Den stabile ambulante patient Dokumenteret livsforlængende medicinsk behandling Non farmakologisk behandling Patientundervisning Biventrikulær pacemaker ICD LVAD/hjertetransplantation
103 Hvornår kan den ambulante patient afsluttes Stabil, optimalt medicinsk behandlet Ikke indlæggelsestruet/truende
104 HF Årskontrol i Almen Praksis Optimalt medicinsk behandlet (prognose) Symptomer Nye tilstande Konsultationen Medicin: ACE/ARB, BB og MRA i optimal dosis? NYHA klasse/bivirkninger/compliance EKG: Atrieflimren (AK/NOAC), LBBB (CRT) BT, kreatinin, K, Na Comorbiditet
105 HF Årskontrol i Almen Praksis Hvornår skal patient henvises tilbage til lokal HIK eller kardiolog kontaktes:: 1. Ikke optimal ACE-I/ARB, BB og MRA 2. Symptomforværring til NYHA III-IV og stigende diuretika behov 3. Faldende nyrefunktion mod egfr 30 eller Kreatinin Kalium eller natrium problemer 5. EKG med hurtig Afli (>100 bpm) eller QRS bredde > 150 ms 6. ST C: nytilkommet mislyd 7. Betydende angina pectoris
106 Forslag til almen praksis rolle ved hjerteinsufficiens Forebygge BT og IHS! Klinisk diagnose og henvisning til TTE, medicinsk optimering, patient udd., og ICD/CRT anlæggelse Monitorere NYHA I-II/III patienter efter optitrering mhp compliance Genindlægge patienter Håndtere comorbiditet Palliation
107 Når den stabile patient skrider Hjertesvigt Medicinsk behandling af hjertesvigt Ætiologiske årsag til hjertesvigt Anden sygdom relateret til hjertesvigt Ny sygdom
108 Sygdom relateret til hjertesvigt Atrieflimren Nyrefunktion Anæmi Lungeemboli Thyroideafunktion Infektion Iskæmisk hjertesygdom
109 Prognose Patienten skal naturligvis have viden om sygdommens alvorlighed Numerisk forudsigelse har kun mening for grupper Specielt svært for hjertesvigtpatienter Hvis patienten insisterer Brede skøn uden at opgive håb
110 Sygdomsprogression Samtale omkring livskvalitet vs livslængde Give køb på dokumenteret behandling Forberede forløbet Inaktivere ICD
111 Terminal palliation Anxiolytika Morfika Hjemmeilt Intermitterende inotropi Prednisolon
112 Den sidste tid Terminaltilskud Død i hjemmet Åben indlæggelse Hospice Undgå diagnostisk og terapeutisk overkill
113
114 Left Ventricular Assist Device LVAD
115 Left Ventricular Assist Device LVAD Bridge to Transplantation Recovery Mekaniske komplikationer Infektioner Tromboemboliske komplikationer Destination
116 Transplantation Indikation og kontraindikation Svært systolisk hjertesvigt Høj alder Svær nyresygdom Cancer < 5 år Forhøjet lungekar modstand Donor match - ABO - BSA ± 20 % Psykosociale forhold
117
118 AARHUS UNIVERSITET BO CHRISTENSEN PROFESSOR, GP
Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereHjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt
Hjertesvigt Diagnose og behandling Per Hildebrandt Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt
Læs mereIkke- aku5e livstruende hjertesygdomme
Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen
Læs mereRationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Rationel brug af en kardiolog Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Fælles pres på jer og os. Pakke -princippet har reduceret faglighed
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereLægemidler med virkning på hjerteinsufficiens
Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens Holdtimer Forår 2011 Niels Henrik Vinther Krarup Opgave 1 Peter er 60 år gammel, og har haft en blodprop i hjertet. Han klager nu overtræthed træthed, åndenødved
Læs mereKan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?
Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)
Læs merePalliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle
Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk
Læs mereHjertesvigtsbehandling til patienter med kronisk nedsat venstre ventrikel-funktion
Hjertesvigtsbehandling til patienter med kronisk nedsat venstre ventrikel-funktion Hans Eiskjær STATUSARTIKEL Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2018;180:V06180453 Hjerteinsufficiens
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereHÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose
Læs merePakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Task Force, december 2008 Det faglige grundlag er baseret på kliniske retningslinjer
Læs mere1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereKOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet
KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)
Læs mereHJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER
HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereKronisk systolisk hjerteinsufficiens
Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin 2013 Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2013 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN (trykt version):
Læs mereDen ældre medicinske patient
Den ældre medicinske patient Syddansk praksisdag Fredag 10.5.2012 Jørgen Peter Ærthøj Koordinerende læge Nord-KAP 3 hurtige spørgsm rgsmål Hvordan tror I det er at komme i klinikken som ældre patient?
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING Morten Schou Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium. Distribution
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereFaktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011
Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Udarbejdet af: Ulrik Madvig Mogensen, læge, klinisk assistent, Rigshospitalet Olav Wendelboe Nielsen, overlæge, phd, dr.med,
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereEKG i praksis PRAKSISDAG D
EKG i praksis BESKED FRA TOMAS: TAK FOR ET PAR GODE TIMER MED MEGEN SPØRGELYST OG ENGAGEMENT. EFTER AFTALE MED KARL-MARTIN HER DE SLIDES JEG BENYTTEDE. EKG ERNE ER KLIPPET UD DA EN PERSON MED LIDT IT-
Læs mereMANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER
MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER 2005 INDHOLD Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Sygdommens natur, diagnostik og epidemiologi Janne Milton, Charlotte Anker,
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereDiabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital
Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereSTORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE
STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Store Praksisdag d. 31. januar 2019 Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg siden 2006 KOL i Danmark En af
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr. 3 Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr.3 Udgivet august 2007 af : Dansk Cardiologisk Selskab Hauser Plads 10 1127
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Læs mereHjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Læs mereHjertesvigt Patientforløb
Hjertesvigt Patientforløb hjertesvigtklinik Kirsten V. Mikkelsen, Funktionsansavrlig overlæge Hjertesvigtklinik kardiologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Hjertesvigt en sygdom med mange ansigter
Læs mereINSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?
Reklamer og ekstrapolation: Brug af statistik Associationer Reklamer og Endpoint Superiority / Non-inferiority Hvad fortæller reklamen? Virker reklamer? Hvilket endepunkt omtales? Er det et klinisk endepunkt?
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereNår hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg
Når hjertet flimrer Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Lægedage Syd 24.10.2012 Interessekonflikt: Medlem af advisory board vedr. atrieflimren i region Syd AGENDA Nyeste retningslinier
Læs mereKOL FOR PRAKSISPERSONALE
KOL FOR PRAKSISPERSONALE Sygeplejerske Lisa Piontek Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg i 12 år Ingen interessekonflikter Program Definition Udredning (anamnese, spirometri) Klassifikation
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereN O TAT. Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud
N O TAT Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud Formål KL har i samarbejde med PLO, DSAM, Sundhedsstyrelsen og Sundhed.dk. udarbejdet forslag til en IT-understøttet
Læs mereDATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens
DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens Version 3.2 December 2011 2 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne
Læs mereFarmakologisk behandling af Hypertension
Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereCase 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?
Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke
Læs mere- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed
Hjerteinsufficiens Syndrom bestående af både symptomer og objektive fund der tyder på dysfungerende hjerte, som ikke kan honorere kroppens iltbehov ved normalt tryk. Kronisk hjerteinsufficiens Kronisk
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereBehandling hver 4. uge
Navn/ CPR UNDERSØGELSER Behandlingsserie 1 2 3 4 Behandlingsdag 1 15 1 15 1 15 1 15 Objektiv us. Incl PS 0 0 0 0 0 0 0 Baseline us** 0 Bivirkningsregistrering 0 0 0 0 0 0 0 BT, P 0 0 0 0 0 0 0 EKG ** 0
Læs mereAtrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Læs mereKroniske sygdomme. I almen praksis
Kroniske sygdomme I almen praksis Dagens program Kort om kronisk sygdom. Hypertension. Pause. Diabetes. Pause KOL FROKOST!! Kronisk sygdom Gr. Chronikos, vedr. tid Kroniske sygdomme har en eller flere
Læs mereStatus på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)
Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereHjertesygdom og seksualitet
Hjertesygdom og seksualitet Pernille Palm Johansen, Klinisk Sygeplejespecialist, Ph.d. studerende Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs mereKardiologisk uddannelse
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs mereUlighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus
Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus Ulighed i Sundhed Something is rotten in the state of Denmark Forebyggende
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereFormålet med Hjerteinsufficienspakken er, at reducere mortalitet og genindlæggelseshyppighed efter indlæggelse for hjerteinsufficiens.
Formålet med Hjerteinsufficienspakken er, at reducere mortalitet og genindlæggelseshyppighed efter indlæggelse for hjerteinsufficiens. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs meredepolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.
Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs merePatient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.
Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i
Læs mereHjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereKOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl
KOL Organisation i Almen praksis Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er svært
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereThe IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly
The IRF-list A screening tool for irrational use of medication in the elderly Dorte Glintborg, cand.pharm, dip. clin.pharm. Danish Institute for Rational Pharmacotherapy Drugs where the indication should
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mere