UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

Transkript

1 UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

2 D O M afsagt den 27. februar 1996 af Vestre Landsrets 1. afdelinq (landsdommerne C. Haubek, Hanne Kildal og Eva Staal (kst.)) i ankesag B Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk ved kassereren K, mod S Den indankede dom er afsagt den 26, juli 1994 af retten i Grenaa. For landsretten har appellanten, Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk, gentaget sine påstande i 1. instans. Indstævnte, S, har påstået dommen stad-fæstet. I appellantens love, der er vedtaget på en generalforsamling den 4. oktober 1968, er der i 25 bl.a. fastsat følgende: " Medlemmer, der ikke påser, at haner er forsvarligt lukkede eller som følge af utæt installation forårsager vandspild eller lader ikke-andelshavere forsyne sig med vand fra selskabets ledninger, idømmes efter bestyrelsens skøn bøder på mindst kr. 100,00. I gentagelsestilfælde er bestyrelsen berettiget til at lukke for tilførslen til den pågældende ejendom, medens andelshaverens forpligtelser overfor selskabet består uændret. Havevanding med slanger ikke tilladt." I slutningen af 1989 blev der vedtaget nye love, og 24 har

3 følgende indhold: " Medlemmer, der ikke påser, at haner er forsvarligt lukkede, eller som følge af utæt installation forårsager vandspild eller lader ikke-andelshavere forsyne sig med vand fra selskabets ledninger, idømmes efter bestyrelsens skøn bøder på mindst kr. 1000,00... I gentagelsestilfælde er bestyrelsen berettiget til at lukke for tilførslen til den pågældende ejendom, medens andelshaverens forpligtelser over for selskabet består uændret. Bestyrelsen er bemyndiget til at fastsætte begrænsninger i vandets benyttelse, som efter omstændighederne skønnes fornødne. Sådanne begrænsninger vil tilgå gennem opslag på grundejerforeningens tavle eller ved skriftlig meddelelse. Den 13. august 1990 sendte appellanten sålydende brev til indstævnte: "Vandværksbestyrelsen har i flere år kunnet konstatere et voldsomt forbrug af vand, som slet ikke har stået i rimeligt forhold til det antal forbrugere, der er registreret under vandværkets område, og som i væsentlig grad overskrider den vandindvindingsret, der er tildelt vandværket. Man har derfor blandt andet etableret en brønd med vandmåler, som registrerer vandforbruget hos Dem og 2 andre forbrugere. Efter en kontrolperiode med hyppige aflæsninger af måleren kunne det konstateres, at der hos ovennævnte 3 husholdninger var et gennemsnitsforbrug på ca. 20 kubikmeter pr. døgn. Ved et uanmeldt besøg på Deres ejendom den 27/7 1990, hvori deltog formanden og 2 bestyrelsesmedlem-mer fra vandværket, konstaterede man, at vandspildet fandt sted på Deres ejendom, idet man uden videre kunne se, at der var forbindelse fra en brønd, hvori rent vandværksvand løb ud, og direkte ud i den andedam, der ligger på Deres grund. Da man lukkede for hanen, standsede vandstrømmen ud i dammen omgående. Det viste sig samtidig, at stophaner m.m. var utæt-te, og bestyrelsen pålagde Dem derfor først og frem-mest at ophøre med vandspildet og endvidere at sørge for at bringe den samlede vandinstallation i orden. Ved gentagne kontrolaflæsninger blev det derefter dokumenteret, at vandforbruget nu var faldet til ca. 10% af det hidtil konstaterede. Tirsdag den 7. august meddelte De imidlertid telefonisk formanden F, at De agtede at

4 genoptage den tidligere praksis med at lukke vand direkte ud i Deres dam. Man har herefter konstateret et voldsomt øget forbrug, f. eksempel fra 11/8 kl. 09,00 til 12/8 kl. 08,30, hvor forbruget viste sig at være godt 11 kubikmeter eller mellem 400 og 500 liter vand pr. time. Der kan herefter ikke være tvivl om at De er skyld i det voldsomme vandforbrug. I henhold til Gl. Kirkebjerg Andelsvandværks love, hvoraf De den 27/ fik overrakt et eksemplar, påbyder man Dem derfor med henvisning til paragraf 24 omgående at stoppe det meningsløse vandspild, idet der kun må bruges vand til almindelige husholdningsformål. Hvis dette ikke sker, vil man uden yderligere varsel tage skridt til at afbryde tilførslen af vand til Deres ejendom. Man skal sluttelig tage forbehold med hensyn til betaling for det overordentlig store unødvendige merforbrug, som åbenbart har fundet sted i en meget lang periode." K har supplerende forklaret, at han er kassererer i vandværket, og at han er formand for Helgenæs Pumpestation a.m.b.a. Pumpestationen leverer vand til appellanten og to andre vandværker, Stødov-Fejrup Vandværk a.m.b.a. og Møllehøjgaard Vandværk a.m.b.a. Det vandforbrug, der i by-retsdommen er angivet for årene , vedrører alle tre vandværker. Da det store vandforbrug blev konstateret i midten af firserne, blev de tre vandværker bedt om at kontrollere vandledningerne og stophanerne. Stophanerne blev udskiftet. Der blev opsat målere på enkelte hovedledninger, og man fik efterhånden indkredset det ekstra vandforbrug til appellantens område. Det koster ca kr. at opsætte en vandmåler, og det vil ikke kunne svare sig at installere vandmålere ved de 122 sommerhuse og 2 helårshuse, vandværket forsyner med vand. Sidst i firserne fik man at vide, at vandstanden i indstævntes sø var høj også i tørre perioder om sommeren, og man begyndte at holde øje med vandstanden i indstævntes sø. Man fortalte ikke indstævnte, at man havde mistanke om, at han havde et u-normalt højt vandforbrug. Indstævnte fik heller ikke at vide, at der den 10. juli 1990 blev opsat en vandmåler. Da man den 27. juli 1990 besøgte indstævntes ejendom, havde det ikke reg-net en måneds tid, men alligevel var vandstanden i søen ret

5 høj. Den 19. august 1990 installerede man en særskilt måler på indstævntes ejendom, og fra den ene dag til den anden faldt vandforbruget til det normale. Vandværket har ikke givet indstævnte en bøde. Den 7. august 1990 ringede indstævnte og fortalte, at han ville fortsætte med at udlede vandværksvand i søen. Der var ikke beboere i de to fritidshuse den 27. juli 1990, men han var klar over, at kommunen brugte det ene hus til husvilde. Indstævnte har supplerende forklaret, at han og hans ægtefælle først fra pinsen 1988 begyndte at anvende gården som helårsbeboelse. Fra juni 1989 og året ud arbejdede han i København og var kun hjemme i week-enden. Der er en kilde oppe ved det gamle vandværk, og denne kilde leverer meget vand til drænledningen. I 1994 kom der så meget vand fra drænledningen, at søen gik over sine breder, og vandet nåede helt op til rosenbedet. Også i 1995 har vandstanden i søen været høj. Der er mere vand i søen i dag end i juli Den 27. juli 1990 var stophanen lukket, og derfor kunne der ikke komme vand ud af vandslangen. De to fritidshuse, som forsynes med vand fra den stikledning, der også forsyner hans ejendom, var beboede, og det ene hus var lejet ud hele året. Vandværkets repræsentanter var ikke inde i huset den 27. juli 1990, og de talte ikke med hans æg-tefælle. Han var godt klar over, at der blev installeret en særskilt måler til de 3 ejendomme, for VVS-manden kunne ikke finde brønden og spurgte ham om, hvor den var placeret. V har supplerende forklaret, at han ind-til for kort tid siden opholdt sig i området hver weekend. Efter hans opfattelse er vandstanden i søen faldet meget i forhold til tidligere. Søen er groet til med andemad, og det har den ikke været tidligere. Han har ikke hørt, at der skulle være et kildevæld ved det gamle vandværk. Appellanten har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indstævnte som andelshaver i andelsselskabet har handlet ansvarspådragende ved at udlede vand fra andelsselskabets vandforsyningsanlæg i søen på hans ejendom. Appellanten har nærmere anført, at det følger allerede af lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985 om vandforsyning m.v. 51, stk. 1, at en sådan benyttelse af et vandforsyningsanlæg er erstatningspå-

6 dragende for indstævnte, og at dette iøvrigt også følger af lovene for Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk af 4. oktober , stk. 3, og de nye love 24 direkte eller analogt. Appellanten har endvidere anført, at det i hvert fald følger af forholdets natur, at den pågældende handlemåde er ansvarspådragende. Appellanten har endelig anført, at selskabet har ført bevis for, at indstævnte i den periode, erstatningskravet vedrører, i betydeligt omfang har udledt vand fra selskabets vandforsyningsanlæg i søen på ejendommen. Appellanten har endvidere gjort gældende, at der er årsagssammenhæng mellem indstævntes ansvarspådragende adfærd og appellantens tab, samt at tabet er en adækvat følge af indstævntes handling. Indstævnte har til støtte for sin påstand i 1. række gjort gældende, at han ikke har udledt vand fra appellantens vandforsyningsanlæg i søen på hans ejendom. Indstævnte har i 2. række gjort gældende, at han ikke har udledt vand fra appellantens vandforsyningsanlæg i søen i et omfang, som indebærer, at han har handlet erstatningspådragende over for appellanten. Indstævnte har i 3. række gjort gældende, at der ikke er årsagssammenhæng mellem en eventuel ansvarspådragende adfærd fra hans side og det tab, som appellanten har haft, idet den største del af vandmængden kan være forsvundet på grund af lækager i ledningsnettet eller kan skyldes et stort vandforbrug på de 2 andre ejendomme, som forsynes fra samme stikledning som hans ejendom. Indstævnte har i 4. række gjort gældende, at den omstændighed at appellanten har haft et tab som følge af hans vandforbrug, ikke er en påregnelig følge af hans handlemåde. Indstævnte har i 5. række gjort gældende, at et eventuelt erstatningsansvar skal bortfalde, fordi appellanten har udvist egen skyld ved ikke i overensstemmelse med lovenes bestemmelser herom, at pålægge indstævnte en bøde eller at lukke for vandforsyningen til hans ejendom.

7 Indstævnte har i 6. række gjort gældende, at appellanten har udvist en passivitet, som indebærer, at selskabet er afskåret fra at gøre erstatningsansvar gældende over for indstævnte. Indstævnte har bestridt appellantens erstatningskrav størrelsesmæssigt. Landsretten udtaler: Indstævnte har i sit brev af 15. august 1990 til Ebeltoft Kommune anført, at han har ledet vand fra appellantens vandværk ud i søen på hans ejendom for at redde den fra udtørring. Endvidere konstaterede appellantens repræsentanter under et besøg på ejendommen den 27. juli 1990, at indstævnte førte vandværksvand gennem en tyk vandslange til søen. Landsretten finder det herved bevist, at indstævnte i årene forud for opsætningen af en særskilt vandmåler har udledt betydelige mængder vandværksvand i søen. Det fremgik af de love, der indtil 1990 var gældende for andelshaverne tilsluttet appellanten, at vanding med haveslange ikke var tilladt. På baggrund af denne bestemmelse sammenholdt med 51, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985 om vandforsyning, måtte indstævnte være klar over, at han var uberettigt til at lede vand fra appellantens vandforsyningsanlæg ud i søen. Indstævnte måtte endvidere være klar over, at hans meget store vandforbrug, der var en følge af denne udbedring, påførte appellanten ekstra udgifter. Appellanten har herefter krav på his indstævnte at få erstattet de merudgifter, som indstævntes uberettigede vandforbrug har påført andelsselskabet. Indstævnte har ikke bestridt, at indstævntes merudgifter pr. m 3 vand er ansat til 2,75 kr. + moms. Det krav, som appellanten gør gældende mod indstævnte, vedrører perioden 12. september september Da der ikke er forelagt lands-retten oplysninger, som giver grundlag for at antage, at indstævnte efter installationen i august 1990 af en særskilt vandmåler for hans ejendom har benyttet vand fra vandværket på en uberettiget måde, er der alene grundlag for at tilkende ap-

8 pellanten erstatning vedrørende perioden september august Landsretten fastsætter herefter skønsmæssigt erstatningen for denne periode til kr. T h i k e n d e s f o r r e t: Indstævnte, S, betaler til appellanten, Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk, kr. med sædvanlig procesrente fra den 18. januar 1991, til betaling sker. Sagens omkostninger for begge retter skal indstævnte betale til appellanten med kr. Det idømte skal betales inden 14 dage.