Biogas. og andre luftarter. Begrundelse

Transkript

1 Biogas og andre luftarter Begrundelse Klimaændringerne er et aktuelt emne som vore elever hører om meget ofte. Heri indgår mange uforståelige ord og begreber. Det kan virker uforståeligt på nogle elever med alle disse ord. Nogle elever kan måske endda blive bange og tro at der er et monstor i luften som kan ødelægge alting. Nogle elever har hørt eventyr om dragen Katla og her hører de om Seoto. En uhyggelig fare der flyver rundt i luften. Vi skal hjælpe eleverne til at få styr på deres omverden, og i folkeeventyrene kan man få magt over trolden Finn hvis man kender hans navn. Det samme gælder for dragen Seoto. Hvis eleverne kan forbinde Seoto med viden om luftarten CO2, hvor den kommer fra og hvad den kan, så bliver dragen et stof blandt andre stoffer, og faren bliver nemmere at have med at gøre. Målet er at afmystificere CO2 og give eleverne basal viden om nogle luftarter og kæde den viden sammen med klimaændringerne og de oplysninger som eleverne støder på i dres dagligdag. Det er væsentlig at eleverne oplever at naturfaglig viden kan bruges til at forstå deres omverden, så den ikke befolket med monstre og drager. Her er valgt at sætte almindelige kemiforsøg med brint, ilt, CO2 og methan ind i en klimasammenhæng. Forudsætningen er at man har en model af et biogasanlæg kørende på skolen, så man kan tappe biogas herfra. Se ark om konstruktion. Det kan også kædes til at i varmere egne har mange bønder et lille biogasanlæg på gården som forsyner husholdningen med gas til lys og varme i gaskomfuret. Fælles Mål.: Emnet dækker flere områder. Målgruppe 4-6 kl: Eleverne forudsættes at have kendskab til alm. kemisk udstyr ved forsøg med måling af vægt og rumfang, måling af temperaturer osv. Det er også en fordel at eleverne har leget med vand, slanger og sprøjter og kender hæveten, forbundne kar osv. Eleverne kender nogle faremomenter. Har man gennemgået atomer og molekyler tidligere, er her en lejlighed til at friske emnet op.

2 Baggrundsviden: Hvad er biogas. Biogas er en gammelkendt teknologi. Mikroorganismer nedbryder organisk materiale. Processen foregår under anaerobe forhold, det vil sige iltfrit. Gassen er et affaldsprodukt fra mikroorganismernes respiration. Biogas er en brændbar blanding, der består metan (CH 4 ) og kuldioxid (CO 2 ). Sammensætningen er afhængig af hvad der nedbrydes. Består biomassen hovedsaligt af kulhydrater (heriblandt cellulose (C 6 H 10 O 5 ) n i kæder), bliver metan procenten lav. Er der et højt fedtindhold (CH 3 (CH 2 ) n - COOH) i biomassen, bliver metan procenten høj. Som udgangspunkt er man interesseret i, så høj en metan procent som muligt, da det er denne del af gassen der er brandbar. I naturen dannes biogas i sumpe og moser. På bunden af søer og havområder, der er dybe nok til at der opstår iltfrie forhold. Også i maven på drøvtyggere(ex. køer, får og hjorte) dannes metan. I dag findes der to forskellige typer af biogas anlæg i Danmark. Fællesanlæg modtager gødning fra flere landbrug, samt organisk affald fra industri og Biogas anlæg. Kilde: husholdninger. Der er i dag 20 fællesanlæg. Den gas som anlæggene producerer, sælges til lokale kraftvarmeværker, der bruger den i deres produktion. Et gårdanlæg anvender dyregødning og affald fra en enkelt gård. De første gårdanlæg blev bygget efter energikrisen i 1970'erne, i dag er der ca. 60 anlæg i drift eller under opførelse. Produktionen af biogas. Et biogasanlæg er et kunstigt skabt mikrobielt økosystem. Det består af et forlager, hvorfra tørstoffet pumpes til en rådnetank eller reaktor. Tørstoffet består af en blanding af husdyrgødning og organisk affald fra industri eller husholdning, ¾ fra gødning og ¼ fra industri eller husholdning. I rådnetankens iltfrie miljø, opvarmes biomassen til o C for at fremme de biologiske nedbrydningsprocesser. Den fuldstændige biologiske nedbrydning af biomassen til metan(ch 4 ) og kuldioxid (CO 2 ) er kompliceret og sker i et samspil mellem en række bakterier. Det der er et affaldsstof for én bakterie, er udgangsstof for den næste, bakterierne er på den måde afhængige af hinanden. Denne proces tager 2-3 uger, afhængig af temperaturen. Halvdelen af tørstoffet i biomassen bliver omdannet til biogas. Resten er så svært omsætteligt, at det ikke er økonomisk rentabelt at udnytte. Det udrådnede/ afgassede materiale pumpes til et efterlager. Hvor efter det anvendes til markgødning i landbruget. Den afgassede gødning har en lidt højere gødningsværdi på markerne. Den producerede biogas består af består af ca. 2/3 metan (CH 4 ), 1/3 kuldioxid (CO 2 ), lidt svovlbrinte (H 2 S) samt en smule brint (H 2 ).

3

4 Lærervejledning til forsøg Biogas Eleverne forudsættes at have kendskab til alm. kemisk udstyr ved forsøg med måling af vægt og rumfang, måling af temperaturer osv. Herved kender de bægerglas, måleglas, reagensglas, propper, slanger, glasrør, kender brugen af bunsenbrænder etc. Det er også en fordel at eleverne har leget med vand, slanger og sprøjter og kender hæveten, forbundne kar osv. Eleverne kender nogle faremomenter. Målgruppe 4-6 kl. Brint vælges først fordi det er det mest spektakulære og dermed giver det mere aktivitet i den indledende time. Hvis læreren vurderer, at det første forsøg skal være et lærerforsøg, på grund af klassens modenhed, er brint det nemmeste at gøre interessant fra lærerbordet. Opstilling: Man kan indskyde en ekstra time hvor læreren viser forsøget med brag og eleverne laver brint til en eller flere balloner. CO 2 fremstilling er godt til mindre selvstyrende elever. 1. Time Biogasanlæg og brint Standartopstilling til alle forsøgene med gasser. Hvis det skummer meget kan man bruge et tykkere reagensglas eller en lille konisk kolbe med flad bund. En del elever vil ikke vide, at vandet ikke løber ud af de omvendte reagensglas i skålen. Det er derfor en fordel at eleverne har leget med vand, beholdere og slanger i de mindre klasser. Indledning Samtale om energikilder: Atomkraft, kul, olie, naturgas, vind, geotermisk, biomasse, vand, sol, bølger, tidevand. Samtale om hvad vi bruger energi til. Samtale om luftarter. Hvad ved vi? Idemylder! Forventet at flere elever kender ilt og evt. CO 2 og at planter og dyr bytter luft. Gaslygte

5 Fremstilling af brint Fællesforsøg eller i 3-4 mands grupper afhængig af alder og modenhed. Forsøget gennemgås på tavlen Ark med forsøget udleveres. Faremomenter gennemgås: Glas og gummi gøres våde inden de sættes sammen. Regler for færden i laboratorier gennemgås: Ingen løb og bliv ved sin plads, koncentration om opgaven, stille samtale, følg opgavevejledningen, flagrende tørklæder, hatte, langt hår og lign. kan ikke være ved forsøgsbordene. Forsøget begynder Er det urolige elever lægger læreren alle materialer frem på lærerbordet inden timen. Et hold af gangen henter materialer og går i gang. Saltsyren hældes i af læreren. Man kan evt. bede gruppen være helt stille, for det kan være, de kan høre at det bobler, når brinten dannes. God øvelse i at være stille. Opstillingen godkendes evt. af læreren før gruppen får udleveret saltsyre. Minimum 5 reagensglas fyldes med brint. Gerne flere, da flere analyser udføres flere gange. Læreren fylder et tørt reagensglas med brint uden at det sænkes i vandskålen. Der tages tid på hvor lang tid det foregående glas tager om at blive fyldt i vandskålen, og der lægges lidt tid til. Brinten analyseres ved: 1. Sætte en brændende podepind til mundingen af reagensglasset. Et fløjt høres. 2. Der prøves også med en glødende podepind. Det kommer måske et fløjt eller intet sker. Der sker ikke det at pinden bryder i flammer, som det gør ved samme forsøg ved ilt. 3. Et reagensglas holdes med mundingen opad og efter nogen tid prøves med en brændende podepind. Hvis mundingen er opad så flyver brinten ud af glasset da brint er lettere end luft. 4. Samme men med mundingen nedad. 5. Et reagensglas fyldt med brint holdes med mundingen nedad og en finger stikkes op i glasset så en del brint bliver mast ud. Der antændes og ofte vil lyden herved være højere, da der er mere ilt tilstede. 6. Det tørre reagensglas holdes med mundingen nedad og antændes. Der kommer dug på glasset og der konkluderes at der dannes vand. 7. Test med CO 2 indikator eller bromthymolblåt. Se næste forsøg Ved flere grupper der laver forsøget, kan man lade grupperne lave analyserne simultant, og derved få dialogen med eleverne, så de ser sammenhængen i analyserne og iagttagelserne. Det er ikke alle elever, der er fokuseret nok til selv kan drage konklusionerne. Materialer: 1. stk konisk kolbe Prop med to huller hertil Lille tragt Slangeklemme. Forsøgstativ 2-3 urinposer Plade eller passende bog 2-3 stk. reagensglas i reagensglasstativ Prop med hul 2 korte glasrør Slange Skål ca. 20 cm Ø Vand Saltsyre Zinkstykker Tændstikker Podepind Sikkerhedsbriller Forklæde

6 2. Time Fremstilling af CO 2 Indledning. Gennemgang af forsøget med fremstilling af brint fra sidst, og nogle få faglige emner tages med: lettere end atmosfæroisk luft, gennemsigtigt, brændbart, fremstilles nemt ved zink og saltsyre. Kan bruges i balloner. Opstilling og fremgangsmåde som ved fremstilling af brint. Gennemgang af forsøget på tavlen. Forsøget starter: Materialer lægges frem på lærerbordet, og syren hældes i når eleverne er klar, både med udstyr og mentalt. Saltsyre og kridt: Eleverne sætter udstyret sammen og putter en cm tavlekridt i reagensglasset. Forsøget skal helst forløbe så meget som muligt som ved brintfremstillingen. Herved fremhæves det, at man kun ændrer en ting af gangen i videnskabelige forsøg. Det kan være en fordel at bruge tykke reagensglas, ca. 2 cm Ø eller små koniske kolber, da kridt og saltsyre har en tendens til at skumme. CO 2 analyseres ved: 1. Brændende podepinde stikkes ind i et reagensglas og flammen går ud. 2. Glødende podepind stikkes ind og går ud. 3. Lidt bromthymolblåt hældes i et reagensglas med CO 2 og farveskift til gult ses. I et kontrolglas med atmosfærisk luft ses ikke farveskift. 4. Alternativt bruges CO 2 indikator som skifter mellem gul og rød. Den skifter tilbage igen ved kogning. Pas på den kan stødkoge, det vil sige at det kan sprøjte kraftigt ud af et reagensglas. 5. Der pustes luft i et reagensglas med en indikator og farveskift se og der er hermed påvist CO 2 i udåndingsluften. 6. En sodavand hives op af tasken (gerne en der skaber lidt misundelse, man kan jo lade resten stå til dem der hjælper med at sætte på plads) og en prop med glasrør og slange sættes hurtigt i efter at den er åbnet. Luften ledes i en indikator og CO 2 er påvist. Disse analyser kan evt. laves simultant, hvorved man kan skabe mere fokus på resultaterne og fagsproget. Materialer: 2-3 stk. reagensglas i reagensglasstativ Prop med hul 2 korte glasrør Slange Skål ca. 20 cm Ø Vand Saltsyre, den fra Borup som kan købes i Kvickly. (30 %) Kridt Fyrfadslys Cylinderglas Tændstikker Podepind Sikkerhedsbriller Forklæde Bagepulver Eddike Bromthymolblåt (BTB) CO 2 indikator

7 Bagepulver og eddike: Et fyrfadslys antændes og placeres i et litermål eller lignende så lyset kan brænde. Der hældes lidt eddike ned ved siden af lyset uden at lyset går ud. Så hældes en teskefyld bagepulver ned i eddiken og det begynder at bruse. Kort tid efter går lyset ud. Det er CO 2 der er dannet og så kan lyset ikke få ilt nok til forbrændingen og går ud. I forsøget med kridt og saltsyre kan man i stedet bruge eddike og bagepulver. Forsøget med CO 2 er ikke så spektakulær, da der ikke sker noget. Det er jo også et resultat, som skal bemærkes. Materialer: 1 pakke gær Lidt sukker 2 balloner 2 reagensglas Bagepulver Eddike Afslutning Et cylinderglads fyldes med CO 2 og et tændt stearinlys sættes i et 250 ml cylinderglas. Når cylinderglasset er fyldt med CO 2 lægges en glasplade over mundingen og glasset føres hen over det brænden de stearinlys. CO 2 hældes ned over stearinlyset med en passende fart. Lyset går ud. Er der en kraftig reaktion ved kridt og saltsyre, er det nok at lade slange puste CO 2 ned over lyset, dog ikke så lyset pustes ud. Samtale om timens forsøg og egenskaberne ved CO 2 repeteres. Farve, vægtfylde, fremstilling, lugt, brandbar, fast, flydende gas/luftart. Ved gæring dannes CO 2 Gærforsøg Gennemgå med eleverne hvordan de kommer i gang. Find reagensglas og evt. holder til at stille dem i, find sukker, gær og lunkent vand. Inden eleverne går i gang, så lad dem opstille en hypotese for hvad de tror der kommer til at ske. Kom nu lidt gær i de to reagensglas, tilsæt lidt lunken vand og opløs gæren. Kom lidt sukker i det ene glas og opløs det. Sæt en ballon over begge reagensglas. Det er bedst at stille glassene, hvor der er lidt varmt, o C, så går det hurtigst. Når det har stået noget tid, vil man se at den ene ballon har pustet sig op. (Den ballon over glasset, hvor man kom sukker i). Gæren produceret nemlig luft gærprutter. Gær er en levende organisme, en encellet svamp det er gærsvampe, der ligger i dvale. Når de får mad og får det varmt, vågner de op og begynder at formere sig. Gærsvampe elsker at spise sukker. Der skal sukker i det ene glas for af gærcellerne har noget at leve af. Gærceller formere sig ved af dele sig, der er ikke han og hun celler. Kemisk forklaring C 6 H 12 O 6 + gær => 2 CO C 2 H 5 OH + gærenergi Sukker + gær => 2 kuldioxid + 2 ethanol + gærenergi Så det er ikke bare luft der puster ballonen op, men CO 2. Et andet forsøg er beskrevet her: Daniel står på låget til sit biogasanlæg, som er gravet ned i jorden.. Daniel bor i Tanzania og har 5 køer. Gassen bruges til lys og gaskomfuret i køkkenet.

8 3. Time Fremstilling af ilt Indledning Inden timen kontrolleres brintoverilten, da den bliver for gammel og afgiver ilten. Samtale om fremstilling af CO 2 og H 2. De to stoffer sammenlignes og egenskaberne gentages efter: Farve, vægtfylde, fremstilling, lugt, brandbar, fast, flydende gas/luftart. Brug et skema på tavlen. Et af fagets kerneområder er at organisere viden i strukturer. Forsøget starter: Opstilling og fremgangsmåde som ved fremstilling af brint. Gennemgang af forsøget på tavlen. Materialer lægges frem på lærerbordet, og syren hældes i når eleverne er klar, både med udstyr og mentalt. Materialer: 2-3 stk. reagensglas i reagensglasstativ Prop med hul 2 korte glasrør Slange Skål ca. 20 cm Ø Vand Brunsten MnO 2 Brintoverilte 10 % Fyrfadslys Cylinderglas Tændstikker Podepind Sikkerhedsbriller Forklæde Bagepulver Eddike Bromthymolblåt (BTB) Brunsten og brintoverilte: Eleverne sætter udstyret sammen. Eleverne putter en spatelfuld brunsten i reagensglasset. Igen er tykke reagensglas eller små koniske kolber bedst. Der kan der komme skum. Læreren hælder brintoverilte i efterhånden, som forsøgs holdene er klar og hermed menes også mentalt, at der er ro og fokus på opgaven. O 2 analyseres ved: 1. Brændende podepinde stikkes ind i et reagensglas og den flammer op. 2. Glødende podepind stikkes ind og den flammer op. 3. Lidt bromthymolblåt hældes i et reagensglas med CO 2 og ingen farveskift ses. Alternativt bruges CO 2 indikator. Methylenblåt kan bruges som O 2 indikator, (har ingen erfaring med det) 4. Et fyrfadslys i en skål eller kande overhældes med O 2. Det går ikke ud men brænder kraftigere. 5. Ilt er farlig, en tot ståluld antændes og en kraftig stråle ilt blæses ind i stålulden og det brænder meget kraftigt. Det er et lærerforsøg ved afslutningen af timen. 6. Det er det, der sker i ved en skærebrænder hvor man skærer jernplader over med gas. 7. Se klipsamling/- proev_selv/kemi.asp Disse analyser kan evt. laves simultant, hvorved man kan Billedet kan jo bruges til at fortælle skabe mere fokus på resultaterne og fagsproget. om,hvad der kan ske. hvis håret kommer ned isyren. Lav gerne et lille eksperiment medet stykke farvet stof, der prikkes med saltsyre.

9 4. Time: Biogas Indledning Timen kan startes med en opsummering af gasserne, meget hurtigt. Inden timen kontrolleres at der er nok gas på biogasanlægget til forsøgene. Samtale om gasserne, der sammenlignes og egenskaberne gentages efter: Farve, vægtfylde, fremstilling, lugt, brandbar, fast, flydende gas/luftart. Brug et skema på tavlen. Et af fagets kerneområder er at organisere viden i strukturer. Forsøget starter: Opstilling og fremgangsmåde som ved fremstilling af brint. Gennemgang af forsøget på tavlen. Materialer lægges frem på lærerbordet, og syren hældes i når eleverne er klar, udstyr og mentalt. Brunsten og brintoverilte: Eleverne sætter udstyret sammen. Eleverne putter en spatelfuld brunsten i reagensglasset. Igen er tykke reagensglas eller små koniske kolber bedst. Her kan der komme skum. Læreren hælder brintoverilte i efterhånden, som forsøgs holdene er klar og hermed menes også mentalt, at der er ro og fokus på opgaven. CH 4 analyseres ved: 1. Der åbnes for gassen og en tændstik antænder gassen. Det er således en brandbar gas. 2. Flere reagensglas fyldes med biogas som ved de andre luftarter og udleveres til grupper af elever der så skal analysere glassene som ved de andre forsøg. Man kan evt. lave det som åben opgave, hvor eleverne selv skal komme med forslag til analyser og lave en hypotese om resultatet. Forslagene skal godkendes af læreren, da der jo er brandfare. 3. Glødende podepind stikkes ind og gassen brænder. 4. Lidt bromthymolblåt hældes i et reagensglas med CO 2 og ingen farveskift ses. Alternativt bruges CO 2 indikator. Det kan dog give lidt farveskift, da der også er CO 2 i biogas. 5. Andre forsøg valgt fra de andre luftarter. Analyser kan evt. laves simultant, hvorved man kan skabe mere fokus på resultaterne og fagsproget. Timen afsluttes ved at sammenligne de forskellige gasser, således at eleverne oplever processen fra at man ikke vidste ret meget om forskellige luftarter og forsøgene har givet informationer om forskellige egenskaber ved forsøgene. luftart vægt farve brand analyse brint Lettere end luften usynlig Brander kraftigt Brænder med et pift O2 Tungere end luften usynlig Slukker ild CO2-indikator har farveskift Ilt Tungere end luften usynlig Nærer ild Glødende træpind antændes Methan Tungere end luft usynlig Brænder fint Brænder og?? Chlor Tungere gul Brænder ikke! Giftig!! (Omtales kun) Helium Lettere Klar Brænder ikke Laver lys stemme!!

10 5. Time: Forbrænding: Indledning Denne time starter lidt hektisk, for at vise at man går glip af stof, hvis man ikke kommer til tiden. Forsøget starter: Før timen opstilles en række forsøg som startes mens eleverne kommer ind. (Iltfremstilling og brintfremstilling gøres klar inden timen, således der er gas klar når timen starter). 1. Stearinlys tændes flere stykker, gerne rester og farvestrålende. 2. Gasbrænder tændes 3. Petroliumslygte tændes 4. Gaslygte tændess, hvis det haves. 5. Træpinde tændes på et stykke rockwool eller gipsplade på en træfod under udluftningen. Når alle elever er klar og der er ro kan der laves en kort præsentation og en opsummering af gasserne, meget hurtigt eller med en hurtig leg. Så laves et idemylder over emnet forbrænding. Lav det som et diagram, så der er streger mellem relaterede emner. For der kommer sikkert meget andet på, end det der har med forbrænding kemisk set: Energikilder, anvendelse af forbrænding. Der kommer forhåbentligt også nogle emner fra de sidste timer. Der konkluderes, hvad vi vil komme ind på i denne time. Sikkerhed ved ild og forbrænding SKAL tages med hver gang. Flere forsøg kan laves: 6. Et lille gaskomfur lavet af en sodavandsdåse tilsluttes biogasanlægget og lidt olie og pandekagedej hældes i fordybningen. Dette kører videre under gennemgangen af resten. 7. Ståluld antændes og pustes med fremstillet ilt og det iagttages at det brænder bedre. Der konkluderes at en forbrænding betyder at noget forbinder sig med ilt. Dette slås evt. fast med hurtige spørgsmål til kvikke elever, hvor svaret er det samme. 8. Så fortsættes med et par forbrændinger mere. Magnesiumstrimmel stikkes ind i gasflammen. Eleverne skal bemærke hvad der kommer ud af forbrændingen. 9. Eleverne får udleveret sakse og sodavandsdåser og stearinlysstumper og en stump gipsplade. Eleverne skal udforme et lille komfur og når alt er klar får de lidt olie og pandekagedej så de kan lave deres egen pandekage. Højden på dåserne afgør hvor varm panden bliver. Der skal være huller til at CO2 kan komme ud og adgang for ilt for neden. Desuden er det godt med håndtag som ikke bliver varme. Der er således mange variable i den tekniske udformning af dåsen, og det derfor god til en åben opgave. Fare: Husk plaster, da der vil være elever der skærer sig på dåsernes skarpe kanter. Den første pandekage brænder ofte på, så hav tid nok til at de kan lave et par stykker. Mens eleverne steger pandekager kan de godt klare en opgave. Eller lave tegninger og noter til forsøgene. Hermed afsluttes emnet på hyggelig vis. Jeg hjælper gerne med at opstille et biogasanlæg. Jeg kan også levere et anlæg klar til brug. Venlig hilsen Anders K Brandt