som har brug for akademikerne. Det har de også i de mange, mange små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Danmark.

Transkript

1 EVALUERINGSRAPPORT

2 INDHOLD 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 HVAD KAN EN AKADEMIKER EGENTLIG? 8 KONCEPTET VÆKSTAKADEMIKER 11 VÆKSTDRIVE 12 VIRKSOMHEDERNE 14 RESULTATERNE 16 CASE: FØRSTE MATCH 18 VÆKSTAKADMIKERE SOM KONSULENTER 20 KONKLUSION 2

3 FORORD I København er vi stolte af, at vi uddanner og tiltrækker de mest kvalificerede personer på arbejdsmarkedet, men når der som nu er længere mellem jobbene betyder det også, at vi i København har en særlig udfordring og et særligt ansvar. Vi er derfor i højere grad begyndt at tænke erhvervsudvikling, vækst og beskæftigelse sammen. Alle undersøgelser viser, at akademikere skaber vækst, når de bliver ansat i små- og mellemstore virksomheder. Hver akademiker, der ansættes i en virksomhed bidrager med en produktivitet, der svarer til to uuddannede. Det giver derfor rigtig god mening at satse på akademikerne - for den ledige, virksomhederne og samfundet. Vi har brug for at udvide vores forestilling om, hvad et akademikerjob kan være. Det er ikke kun den offentlige sektor og de store private virksomheder, som har brug for akademikerne. Det har de også i de mange, mange små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Danmark. Projektet Vækstakademiker startede i sidste halvdel af 2011 og formålet er netop at tænke vækst i små og mellemstore virksomheder sammen med jobs til de ledige akademikere. De første to hold med certificerede vækstakademikere blev færdige lige inden jul og det første match mellem virksomhed og akademiker kom i starten af december. Mange flere vækstakademikere er på vej ud i små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale, og vi ser frem til at følge dem. Næste år starter nye vækstakademikerhold med forhåbentlig mange nye job og øget vækst i de Københavnske SMV er i Anna Mee Allerslev Borgmester Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Frank Jensen Overborgmester Økonomiforvaltningen 3

4 INDLEDNING Der er en betydelig akademikerledighed i hele landet og især i København er andelen af ledige akademikere stor. Prognoser spår at akademikerledigheden fortsat vil stige de næste par år. Samtidig betyder nedgangstider, at der bliver ansat færre og der er færre, der skifter job. Det er blevet sværere for de ledige akademikere at finde jobmulighederne og der er rigtig mange ansøgninger til de opslåede stillinger. Antallet af akademikere er mere end fordoblet de sidste 20 år, fra ca i 1991 til ca i Ledigheden blandt akademikere er på landsplan omkring 3,7% men i København udgør brutoledigheden blandt akademikere 6%. Akademikerledigheden har samtidig store samfundsøkonomiske konsekvenser. DJØF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop regnet på konsekvenserne og konkluderer følgende: Resultaterne viser, at der er store, signifikante årlige tab på det fremtidige lønniveau og de fremtidige Resultaterne viser, at der er store, signifikante årlige tab på det fremtidige lønniveau og de fremtidige beskæftigelseschancer, hvis man efter endt uddannelse går direkte ud i ledighed af mindst 6 mdr. varighed. Selv på længere sigt er der tale om store og signifikante effekter beskæftigelseschancer, hvis man efter endt uddannelse går direkte ud i ledighed af mindst 6 mdr. varighed. Selv på længere sigt er der tale om store og signifikante effekter Omsættes effekterne til den aktuelle ledighedssituation betyder stigningen i dimittendledigheden siden 2008 et samlet velstandstab på 625 mio. kr. på kort sigt og knap 500 mio. kr. på lang sigt. Ses der på den offentlige saldo betyder den aktuelle dimittendledighed en forværring på godt 255 mio. kr. på lang sigt, når der ses på beskæftigelseseffekterne og på lønnen. 1 Som det ser ud nu er det private erhvervsliv, der skaber de nye arbejdspladser for de nyuddannede, som primært ansættes i de store virksomheder (+100 ansatte). Den store mangel på jobs og de store samfundsøkonomiske konsekvenser, en stigende akademikerledighed medfører, betyder at de ledige skal tænke utraditionelt og kreativt. Der er andre jobmuligheder for akademikere end i den offentlige administration og i de store virksomheder. De nye jobmuligheder for akademikerne ligger især i de små og mellemstore virksomheder. Der er ca virksomheder med under 100 ansatte i København, og mange af dem har et enormt vækstpotentiale og samtidigt brug for hjælp udefra for at indfri potentialet. Det er virksomheder der ikke før har ansat akademikere og som ikke overvejer at søge efter dem. Jobmulighederne er der dog alligevel og det er i høj grad akademikerkompetencer virksomhederne har brug for. Københavns Erhvervscenter (KEC) arbejder for at optimere rammerne for erhvervslivet i København. I arbejdet med SMV er generelt har det været tydeligt at flere små virksomheder, har et behov for at få tilført kompetencer udefra. En sideeffekt er, at virksomhederne ser det som en erhvervsservice fra kommunen, hvis de kan blive hjulpet til at finde en arbejdskraft der passer til deres behov for kompetencer. 4 1 DJØF: Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser, nov. 2011

5 BRUTTOLEDIGHEDSPROCENT OPDELT EFTER ALDER PÅ KANDIDATGRAD Kilde % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% sep-08 jan-09 maj-09 sep-09 jan-10 maj-10 sep-10 jan-11 maj-11 sep-11 Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-9 år år Over 15 år VIDSTE DU AT Flere undersøgelser har vist, at virksomheder, der ansætter akademikere, kan dokumentere større vækst En undersøgelse fra Copenhagen Business School viser, at hver akademiker, der ansættes i en virksomhed, bidrager med en produktivitet, der svarer til ca. to uuddannede 2 Produktiviteten for den enkelte er højere, jo længere uddannelse vedkommende har, uanset retning. 2 2 Junge og Skaksen (CBS)

6 HVAD KAN EN En akademiker kendetegnes ved at have en uddannelse fra et universitet eller anden højere læreanstalt. Variationen af uddannelser er dog så stor at det er svært at finde ud af, hvad en akademiker egentlig kan. Fælles for alle akademikere er dog stadig, at de har modtaget en undervisning, hvor videnskabelige teorier og metoder styrer tilgangen til fagområdet. Akademikere er derfor typisk gode til at analysere, tænke strategisk, få ideer og omsætte dem til virkelighed. 6AKADEMIKER EGENTLIG? Den strategiske og analytiske tilgang ser ud til at kunne betale sig, hvis man som virksomhed er interesseret i innovation og vækst. Flere undersøgelser har nemlig vist, at virksomheder, der ansætter akademikere, kan dokumentere større vækst. (

7 VIDSTE DU AT Videnpilotordningen Støtter virksomheder med op til 100 medarbejdere med om måneden, hvis de ansætter en akademiker til at stå for et udviklingsprojekt. Den seneste evaluering af Videnpilotordningen viser, at 65 % af de virksomheder, der ansatte en akademiker i 2010, oplevede en ekspansion af markedsområdet, 70% havde øget omsætning, og 81 % fik udviklet nye produkter og/eller processer i virksomheden. 7

8 KONCEPTET VÆKSTAKADEMIKER AKADEMIKERE Informationsmøde 4 ugers kursus Praktisering af VækstDrive Projektet Vækstakademiker blev udtænkt i KEC i sommeren 2011 og startede som et pilotprojekt i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Ønsket var at skabe en sammenhæng mellem kommunens beskæftigelses og erhvervspolitik og samtidig imødekomme de to store udfordringer, at få ledige akademikere i arbejde samt skabe vækst i små-og mellemstore virksomheder i København. KEC s erhvervsrådgivere har gennem længere tid erfaret at rigtig mange SMV ere har et stort vækstpotentiale. De er innovative og har internationalt fokus. Det er virksomheder der ikke har tradition MATCHING VIRKSOMHEDER Matching ml. akademikere og virksomheder Udøvelse af VækstDrive i SMV er AC ere kontakter selv SMV er Virksomheder udvælges Møde med erhvervsrådgivere Vækstplan udarbejdes for, at ansætte en akademiker og sætte sig ind i hvad sådan én kan. Men de har brug for ekstra arbejdskraft og nye kompetencer, for at realisere deres vækstpotentiale og her kommer de ledige akademikere ind i billedet. I september begyndte KEC s erhvervsrådgivere at kontakte virksomheder med henblik på at kortlægge deres vækstpotentiale samt afklare et potentielt behov for en akademiker. De fleste virksomheder var meget positive og sagde ja til at være med i et vækstforløb og eventuelt ansætte en vækstakademiker. I oktober startede det første kursus for ledige akademikere. 8

9 Opbygningen af vækstakademikerprojektet kan beskrives som tre etaper, som illustreret på side 8. Virksomhederne gennemgår en proces med Københavns Erhvervscenters rådgivere, hvor de bliver opmærksomme på, om de har et vækstpotentiale. Virksomheden hjælpes derefter til at finde ud af, hvilke kompetencer de har brug for hos en akademiker og hvilke opgaver akademikeren skal arbejde med. De ledige akademikere bliver af jobcenteret (Karrierecenter København) tilbudt at være med i vækstakademikerforløbet. De der ønsker det, deltager derefter på et fire ugers kursus. På kurset modtager de undervisning i VækstDrive, i projektledelse, præsentationsteknik og iværksætteri. Derudover bliver de i løbet af kurset præsenteret for flere virksomheder, der kommer og fortæller om netop deres virksomhed og de behov og udfordringer de har. En anden betydelig del af kurset er undervisning i at sælge sig selv. Akademikerne skal selv kontakte virksomheder med henblik på et job og på at skabe vækst i virksomheden. KEC nåede at gennemføre to kurser inden juleferien. 9

10 10

11 VÆKSTDRIVE VækstDrivekonceptet/metoden er en intensiv udviklingsproces som virksomheden skal gennemgå sammen med en konsulent eller vækstakademiker. På vækstakademikerkurset er det en tidlig lektor fra Handelshøjskolen i Århus, der underviser i VækstDrive. VækstDrive er en metode der er udarbejdet af ham selv efter årevis af konsulenterfaring fra små og mellemstore virksomheder. Konceptet, som oprindeligt var rettet mod erfarne konsulenter, er blevet tilpasset så det passer til akademikerne på vækstakademikerkurset. Undervisning i VækstDrive strækker sig over 10 undervisningsdage, hvor de første syv dage primært handler om undervisning i metoder og værktøjer bag konceptet. De sidste tre dage trænes deltagerne i at bruge værktøjerne konkret. VækstDrivekonceptet har til formål at skabe 1-3 velovervejede og markante vækstinitiativer i virksomheden. Processen har tre faser; EyeOpener, forberedelse og initiativfasen. Den systematiske gennemgang er velegnet til at afdække behov virksomheden ikke var opmærksom på at den havde og til at forstærke indsatsen for at opnå vækst. Målet med VækstDrivekonceptet er at skabe vækstinitiativer i virksomheden, og at forbedre virksomhedens position på markedet. 11

12 VIRKSOMHEDERNE Københavns Erhvervscenter har kontakt til mange små og mellemstore virksomheder. De virksomheder der kommer med i vækstakademiker projektet er i høj grad virksomheder erhvervsrådgivere tager kontakt til via databaser. Erfaringerne med den direkte kontakt til virksomhederne tegner et lovende billede. Københavns erhvervscenter har siden september 2011 gennemført kontaktaktiviteter, i form af telefonkanvas, med det mål at få et møde med virksomhederne. Mødet med virksomhederne starter en dialog om hhv. identifikation af vækstpotentialer og dels og i forlængelse heraf få åbnet for mulighederne for at virksomhederne kan ansætte ledige akademikere fra projektet. Reaktionen fra virksomhederne er overraskende positive og der er stor åbenhed.der er indtil nu blevet aftalt et møde med 8 ud af 10 virksomheder, der er blevet kontaktet. Ud af disse, viser det sig, at ca. 50 % har et egentlig behov/ønske om at ansætte en Vækstakademiker til et projekt, som er kendt og defineret. Tidsmæssigt vil ansættelserne ske indenfor 0-6 måneder efter mødet er afholdt. En overraskende erfaring fra de sidste par måneders kontakt med virksomhederne, er det forholdsvis store potentiale. KEC's vurdering er, at potentialet for nye jobs er uopdyrket, hvilket skyldes flere årsager. Én af årsagerne er tydeligvis, at mange virksomheder ikke ved, hvordan der skabes kontakt til akademikerne og hvilke muligheder de har i form af løntilskud, videnpilotordning etc. Det, at virksomhederne får større viden om deres muligheder og at vi involverer os fra kommunens side i match af kandidater, betyder at virksomhederne er villige til at træffe beslutninger og ansætte nye folk. I dialogen med virksomhedslederne viser der sig desuden en stor forståelse og ansvar for at medvirke til en løsning af den store akademikerledighed. 12

13 13

14 RESULTATERNE De færdige vækstakademikere har alle besvaret et spørgeskema som har hjulpet os til at danne et billede af, hvad de har fået ud af undervisningen på kurset. Vi har derudover fået rigtig mange konstruktive kommentarer og kritik, som vi tager med os i videreudviklingen af vækstakademiker i I de følgende grafer illustreres deltagernes mening om undervisningen i VækstDrive. Det viste sig at være en kompliceret sag at matche de ledige og virksomhederne, da hver eneste virksomhed og hver eneste ledig er en case for sig selv. Første match blev dog en realitet i slutningen af november hvor virksomheden Webstream, der laver internetstreaming ansatte en vækstakademiker, der af uddannelse er filosof. Matchet er et godt eksempel på at det kan lykkes at skabe et job der ikke ellers ville eksistere. Virksomheden havde ikke planlagt at ansætte en akademiker, men de har et kæmpe vækstpotentiale. Og akademikeren var en af dem der havde svært ved at komme til samtaler på opslåede stillinger ERFARINGER MED SMV'ER Har du tidligere søgt job i en SMV? Vil du søge job i en SMV nu? ER VÆKSTDRIVE BRUGBART? 30 Ja Nej I midten af december tegner sig et billede af yderligere 7-10 match mellem virksomheder og vækstakademikere inden for et par uger. Der er 7 helt konkrete stillinger i spil som er meldt ud til vækstakademikerne og processen med at finde de rette til virksomheden, er i gang Tror du at VækstDrive-konceptet er et brugbart redskab i fremtiden? Vil du bruge det? Vurderer du at dine jobchancer er forbedret efter VA-kurset?

15 15

16 CASE: FØRSTE MATCH Kasper er 33 år gammel og uddannet i filosofi fra Københavns Universitet. Efter at have gået ledig i omtrent et halvt år efter afslutning af sin uddannelse, valgte Kasper at deltage på vækstakademiker kurset. Kombinationen nyuddannet og filosofiuddannelsen syntes umiddelbart ikke at være det stærkeste kort i forhold til at komme ind på et i forvejen trængt arbejdsmarked. Generelt er problemet det, at jeg ikke bliver kaldt til samtale. Jeg har tilsyneladende ikke den rigtige erfaring fra mine studiejob og så har jeg jo læst ren filosofi. Derfor får jeg aldrig chancen for at møde virksomhederne, forklarer Kasper. Alligevel lykkedes det. Han deltog på det første hold, og to uger efter kursets afslutning skete der noget. Virksomheden Webstream holdt en virksomhedspræsentation på vækstakademikerkurset. Umiddelbart syntes et match mellem Webstream og Kasper usandsynligt, da Webstreams direktør Hans på forhånd havde givet udtryk for at de ønskede sig en kandidat med en merkantil baggrund. Kaspers baggrund som filosof syntes ganske enkelt at diskvalificere ham på forhånd. Imidlertid var kemien mellem Kasper og Webstream så god, at han blev inviteret til samtale. Kasper mødte os med et højt personligt drive og med nogle helt konkrete idéer i forhold til, hvad han ville i Webstream. Vi sad med en oplevelse af en kandidat der virkelig ville os, og det blev afgørende for os, frem for en bestemt uddannelsesmæssig profil. Derfor ansatte vi ham, forklarer Hans. en lidt anden baggrund og en anden teoretisk ballast, men jeg er overbevist om at min lidt anderledes indfaldsvinkel og perspektiv, vil kunne blive afgørende. Webstream er en spændende virksomhed med masser af udviklingspotentiale, og jeg har masser gode ideer til hvordan vi kan skabe noget sammen. Ud over de helt konkrete kompetencer som man får gennem vækstakademikerkurset, så synliggør kurset også muligheder der ellers ville have været usynlige, påpeger Kasper. Først og fremmest så er der jo en realitet at stillingen hos Webstream blev skabt gennem Vækstakademiker, og lige så vigtigt at stillingsannoncen ikke umiddelbart havde været en jeg ville have responderet på. Var den blevet slået op som en kommunikationsmedarbejderstilling eller en anden form for generel humanistisk akademiker ville jeg nok have søgt den. Ellers ikke. Hans fra Webstream konkluderer at; Vi havde ikke umiddelbart tænkt i baner af at skulle ansætte en akademiker, før Københavns Erhvervscenter kontaktede os, men vækstpotentialet i at have en akademisk medarbejder, er svært at komme uden om. "Webstream kunne desuden sagtens forestille sig at ansætte flere akademikere i fremtiden" afslutter Hans. Kasper tog imod udfordringen, Jeg kan sagtens se at Webstream ville kunne bruge nogle af de faglige redskaber en Cand. Merc. har. Jeg kommer med 16

17 17

18 VÆKSTAKADMIKERE SOM KONSULENTER Mange af deltagerne fra de første 2 vækstakademiker hold har været opsatte på at bruge hinanden og skabe et netværk. Flere er oven i købet gået sammen for at udvikle et koncept, hvor de som vækstakademikere, sælger ydelser til virksomhederne. De vil arbejde som konsulenter og udarbejde forretningsplaner, større analyser, VækstDrive mm i virksomhederne. Gruppen har blandt andet designet en folder hvor de bl.a. skriver: Til at begynde med vil vi gerne møde dig og din virksomhed. Vi foreslår at holde et uforpligtende møde, hvor vi sammen finder ud af hvilke behov I har, og hvad vi eventuelt kan bidrage med. Vi er en gruppe friske, iderige og innovative mennesker med en lang videregående uddannelse, der har dét til fælles, at vi alle i november 2011 er blevet certificerede i at skabe vækst i små og mellemstore virksomheder. Gruppens arbejde er et glimrende eksempel på de sideeffekter der kan opstå ved at få akademikerne til at fokusere på en anden type af virksomheder end de ellers har gjort. Denne gruppe venter ikke på jobopslag, men kontakter selv virksomhederne og tilbyder deres arbejdskraft. 18

19 KREATIV IGANGSÆTTER PROJEKTKOORDINATOR Energisk formidler KREATIV MEDIALOGY Juridisk nøddeknækker ORGANISERET VERDENSMAND Turismeproduktudvikler KREATIV ILDSJÆL International CBS er 19

20 KONKLUSION Konklusionen på de sidste par måneders arbejde med vækstakademikere og de to kursusforløb der har været afholdt, må være at ideen og konceptet er helt rigtig. Omvendt tager det længere tid end forventet at matche akademikere med virksomheder og hver person og virksomhed er en case for sig. Vi har udviklet kursusopbygningen, så den bliver mere optimeret i 2012, derudover er vi også i dialog med arbejdsgiverorganisationer og væksthuse således, at indsatsen når bredere ud. Både internt og ekstern har der været stor opbakning til Vækstakademiker projektet den sidste halvdel af Politikere og eksterne parter bakker op om konceptet, der også fortsætter i hele

21 21

22