Transkript

1 Andy Højholdt

2 Et ungeperspektiv Hvordan oplever unge med svag skoletilknytning de forebyggende indsatser og samarbejder mellem dem og de professionelle og mellem de professionelle?

3 Lærerne Skal være kravsættende Skal værdisætte deres skolepræstationer og tydeliggøre dem i karakter Svært foreneligt med at skabe positive relationer Aktiviteter uden for den daglige undervisningspraksis De unge Føler sig stemplet Føler at de faglige vurderinger afspejler lærerens antipati Aflæser deres position i de sociale samspilsprocesser Føler sig ikke set, hørt og anerkendt De unge tror, at lærerne ikke kan lide dem

4 De unge oplever, at lærerne ikke ser, hvem de egentlig er, de anerkender ikke deres indsats og de bemærker ikke, når de forsøger at tage sig sammen. Oliver Jeg har været i rigtig mange situationer, hvor jeg har ændret mig i en periode. Og så ændret mig og taget mig sammen, og læreren har stadig opført sig på samme måde. Selvom de siger. Jeg har været til rigtig mange møder, hvor de siger: Nu glemmer vi det hele og starter forfra. Så går der, ja næste dag, så opfører de sig stadig som om, at det er den samme Oliver, som sidder foran. Der er ikke sket en skid. Overhovedet. (s. 20)

5 Hold kæft det var dejligt at slippe af med den her familie (s. 25) Den unges fravær kan opleves som en lettelse: En lettelse over at være sluppet af med problemet. En uprofessionel følelse en man ikke taler om Puha, det var dejligt roligt, vi fik lavet noget fed undervisning Så kommer de (eleverne) tilbage og er der i tre dage, så ser man dem ikke i tre uger. Og jo, man laver sine fraværsting og sådan noget lignende. [..] Et eller andet sted er det jo enormt uprofessionelt, at man ikke siger: Hvad sker der her? i al lettelse over, at man nu kan lave det, som man er ansat til og har uddannet mig til. Og det er at lave fed undervisning. Fordi, der er jo elever som forstyrrer: (Socialpædagog s. 25) De professionelle oplever unge som: Forstyrrer, obstruerer og forhindre dem i at være professionelle Ikke selvstændigt tager et læringssansvar på sig

6 Pædagogen som har eleverne i Læreren: særligt tilrettelagt tilbud: Den største udfordring det er Ud jo i over at jeg er fuldstændig enig forhold til at takle de ting, der med er I andre, så tænker jeg at hele derhjemme i forhold til deres vores forældre. skolesystem, på rigtig mange Herhenne fra kan vi i hvert fald måder sige ikke er skruet sammen til firkantet, at vi oplever, at der netop er forældre, at kunne tage sig af den som ikke er forældre for deres gruppe børn. Og af elever[...]. Der er ikke en vi kan også sige, at generelt, så af er dem det (eleverne), hvor det ikke ikke noget, der er pludseligt opstået.[...] viser sig, at der ikke har været noget Den største udfordring, synes nede jeg, det omkring Skolesocialrådgiveren: er børnehaven også. Det at få fat i forældrene. Og få forældrene er et langt, Det, til langt vi lidt forløb ser, af det er, at vi rummer at gå ind aktivt og være forældre udfordringer, dem i de vuggestue [har] mødt og hele børnehave. deres børn... vejen, og Kulturen når de så er rammer anderledes. den Trivselspædagogen som fungerer mur, der Kravsætningen hedder karakterer anderledes, og så de som støtte og ressourceperson i højere grad faktisk af faglighed, i en vid udstrækning så står de klasserne: simpelthen fungerer af i børnehave og vuggestue. Jeg tænker, at den største Men lige så snart de rammer skolen, hindring i det her, det er, hvis de så er der nogle andre præmisser for ikke har nogle forældre, som er i det at være barn, som de har svært stand til at være forældre for dem ved at leve op til. Og i vid ved at sætte rammer og bakke op udstrækning også mangler støtte til og hjælpe dem på den her vej hjemmefra.

7 Hvordan kan læreren skabe en mere inkluderende undervisning, så de unge ikke løber panden mod en mur? Hvordan kan man skabe en anden skolekultur, som i højere grad modsvarer de unges interesser og behov? Hvordan kan læreren bedre samarbejde med familien og støtte denne?

8

9

10 Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, 1. udg., Hans Reitzels Forlag, 2013, Andy Højholdt

11 For det første er det en helt afgørende vigtig pointe, at de professionelle har et problem For det andet rummer netop et tværprofessionelt møde som dette, hvor man taler om problemet fra et horisontalt perspektiv (jf. ovenfor) - fra forskellige faglige perspektiver og funktioner - mulighed for at få kortlagt udfordringerne i et helhedsperspektiv. Hvem andre burde indover?

12 For det tredje er der i et progressivt perspektiv (jf. ovenfor) interessante iagttagelser fra skolesocialrådgiveren. Man fristes til at spørge:. Er det korrekt, at de unge trivedes og fungerede i børnehaven?. Hvordan forklarer man faktisk det?. Er der ikke samarbejde med daginstitutionerne? Eller/og er det korrekt, at problemerne kan spottes meget, meget tidligt, som pædagogen iagttager, men ingen har forsøgt at reagere?. Hvorfor ikke, hvorfor?. Hvordan kan et samarbejde i et progressivt perspektiv iscenesættes?

13

14 25. oktober 2015