BEGREBSUDVIKLING AF ÆSTETISK OPLEVELSESDESIGN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEGREBSUDVIKLING AF ÆSTETISK OPLEVELSESDESIGN"

Transkript

1 Institut for Æstetik og Kommunikation Speciale på kandidatstudiet i Informationsvidenskab Afleveret 7. april 2014 Nadja Lund Jeppesen Studienummer: Vejleder: Janus Aaen BEGREBSUDVIKLING AF ÆSTETISK OPLEVELSESDESIGN

2 Abstract Towards a conceptualisation of Aesthetic Experience Design Websites are rapidly becoming the preferred media choice for information search, company presentation, shopping, entertainment, education, and online social inter- action. At the same time, aesthetics seems to play an increasingly important role in the everyday life of modern society. In the light of this development, the aim of this thesis is to investigate the topicality and importance of aesthetics for website devel- opment from a philosophy- based perspective. My investigation takes the discussion of aesthetics in the academic field of Human- Computer Interaction (HCI) as its point of departure. As a multidisciplinary alliance, traditional HCI has provided methods and theories for designing technology and interactive systems that are user friendly, easy to learn, and easy to use. But in recent years, HCI has been criticised for its ex- tensive focus on the functional aspects of technology a focus which has become too narrow considering the increased diversity of cultural uses and applications of in- formation technologies in today s society. Alternatively, theorists from various aca- demic fields have suggested that aesthetics provide an approach to research and design that goes beyond the functionalistic principles of traditional HCI. The principal focus of this thesis is, therefore, to explore the potential of aesthetics as a basis for developing websites that offer the users a more satisfying and engag- ing experience. There seems to be a tremendous amount of literature that investi- gates the role of aesthetics in IT and in today s society generally and the same can be said of literature on experience design. However, there does not seem to be much literature dealing jointly with aesthetics and experience design together in respect of web development. Hence the main objective of this thesis is to shed light on an area that appears to have been disregarded by developing and conceptualising the concept of Aesthetic Experience Design. Aesthetic Experience Design is based on the idea that it is possible to build more satisfying and engaging websites by giving greater priority to aesthetics. My objective is to examine the historical research background for web development and HCI, the philosophical roots and topicality of aesthetics and the potential of the concept of Aesthetic Experience Design. The theoretical background for Aesthetic Experience Design has its roots in the field of HCI combined with perspectives and ideas from philosophy, aesthetics and com- munication theory, interaction and experience design, and web development. Hence I draw on a wide range of theories and perspectives, which all shed light on Aesthet- ic Experience Design and the potential of the concept. The aim of the thesis, or of the concept of Aesthetic Experience Design altogether, is not to provide universal guide- lines for building websites, but to offer a critical and reflective approach to web de- velopment that enhances people s felt experience of websites. An approach, which I argue is more effective with regard to the wide range of cultural uses and applica- tions of IT in today s society. 2

3 Forord Motivationen for nærværende speciale er opstået ud fra en interesse for spændings- feltet mellem æstetik og digital kommunikation. I løbet af min bacheloruddannelse på Informationsvidenskab opstod en interesse for digital konceptudvikling med fo- kus på oplevelsesorienteret design. Denne interesse udviklede sig, da jeg i mit ba- chelortilvalgsfag Æstetisk Kommunikation stiftede bekendtskab med æstetikken og dens genstandsfelt. Jeg blev opmærksom på, at æstetik i en digital kontekst handler om langt mere end kunsten og det skønne, og at æstetikken og dens grundlæggende indsigter i menneskets tilgang til verden kan give en forfriskende og mere nuanceret forståelse af interaktionen mellem menneske og maskine; det er indsigter, som jeg finder nødvendige for designere og webudviklere, hvis potentialet i webudvikling i nutidens samfund for alvor skal udnyttes. Med dette udgangspunkt vil jeg forsøge at inddrage de tre faglige interesser, der har været mest centrale i løbet af min uddannelse: 1. samspillet mellem menneske og maskine, 2. oplevelsesorienteret konceptudvikling samt 3. brobygningen mellem filosofi, it- forskning og webdesign, svarende til koblingen af min bachelor i Informa- tionsvidenskab med tilvalg i Æstetisk Kommunikation og mit kandidatstudium, hvor jeg har beskæftiget mig med konceptudvikling, online kommunikation og multime- diedesign. Jeg vil gerne rette en stor tak til mine undervisere fra Informationsvidenskab, Peter Dalsgaard, Christian Dindler og Nicolai Brodersen Hansen for at have vækket min interesse for oplevelsesorienteret konceptudvikling i et digitalt perspektiv. Også tak til mine undervisere på Æstetik Kommunikation, Birgitte Stougaard Pedersen, Jacob Lund og Morten Kyndrup, for at åbne mine øjne for æstetikkens aktualitet og poten- tiale i webudvikling og i nutidens samfund generelt. Og til Janus Aaen for at stille sine kompetencer og sin tid til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af dette speciale. Specialet er udarbejdet i perioden fra august 2013 til april 2014 og antager et om- fang på 60 normalsider eksklusiv indholdsfortegnelse og forord. 3

4 Indhold KAPITEL 1: INDLEDNING... 5 Specialets emne... 5 Identificering af problemfelt... 6 Metodiske overvejelser... 9 Specialets opbygning KAPITEL 2: FORSKNINGSHISTORISK BAGGRUND Et historisk blik på webudvikling Traditionel HCI og usability Ny humanistisk agenda for HCI Status over HCI- feltet KAPITEL 3: ÆSTETIKTEORETISK GRUNDLAG Æstetikkens oprindelse i et samfundshistorisk perspektiv Hverdagslivets æstetisering Æstetikkens rolle som selvstændig videnskab Æstetisk oplevelsesdesign KAPITEL 4: BEGREBSUDVIKLING AF ÆSTETISK OPLEVELSESDESIGN Kan æstetik skabe en stærkere online profil? Kan æstetiske oplevelser fremme intimitet og nærhed? KAPITEL 5: REFLEKSION KAPITEL 6: KONKLUSION LITTERATURLISTE

5 Kapitel 1: Indledning Specialets emne Nærværende speciale beskæftiger sig med æstetikkens betydning og aktualitet for webudvikling. Hensigten er at belyse æstetikkens aktualitet og potentiale for udvik- lingen af hjemmesider og i den forbindelse anskueliggøre, hvordan æstetisk oplevel- sesdesign 1 kan bidrage til at skabe mere berigende og engagerende oplevelser på hjemmesider. Som indfaldsvinkel til denne undersøgelse vil jeg tage udgangspunkt i diskussionerne inden for det akademiske forskningsfelt Human- Computer Interac- tion (HCI), der handler om, hvorvidt det er muligt og ikke mindst relevant at kombinere æstetik og funktion i udviklingen af hjemmesider. Æstetikken og dens genstandsfelt er blevet beskrevet mange gange før af såvel teoretikere som prakti- kere, ligesom oplevelsesdesign synes at være et af tidens helt store buzzwords. Det er dog ikke ofte, at disse to områder er blevet behandlet sammen i relation til web- udvikling. Ambitionen med specialet er derfor at belyse et område, hvor litteraturen synes mangelfuld, ved at skabe klarhed over, hvad begrebet æstetisk oplevelsesde- sign dækker over rent idémæssigt, og hvordan det i praksis kan anvendes i forbin- delse med webudvikling. Jeg har dog ikke til hensigt at udvikle en brugsanvisning på, hvordan hjemmesider bør designes, men snarere inspirere designere og webud- viklere i deres arbejde med udviklingen af hjemmesider gennem refleksioner over æstetikkens mangfoldige potentiale. Traditionelt har HCI- feltet primært beskæftiget sig med de funktionelle aspekter af teknologien, men som det vil fremgå, spiller de æstetiske aspekter en væsentlig rolle for brugernes oplevelse på hjemmesider, hvilket har afgørende betydning for deres engagement. Siden almindelige mennesker i 1990 erne med World Wide Web (WWW) fik adgang til internettet, har designere og webudviklere arbejdet med, hvordan hjemmesider skal designes, så de ikke kun er funktionelle og brugervenlige, men også opfylder afsenderens ønske om eksempelvis at få brugerne til at opføre sig på en bestemt måde, købe en bestemt vare, indtage en bestemt holdning eller måske bare give dem en bestemt oplevelse (Hansen, 2005: pp. 7-8). Det er derfor uhyre vigtigt, at designere og webudviklere er dygtige formidlere og formgivere, der for- står, hvordan man kommunikerer med æstetiske virkemidler generelt, og hvordan man kan bruge eksempelvis visuelle, auditive og interaktive virkemidler til at give folk en mere tilfredsstillende oplevelse på hjemmesider og på den måde skabe et større engagement, der kan få dem til at vende tilbage. 1 Der findes ingen samlet teori, som definerer begrebet æstetisk oplevelsesdesign, da det er et begreb, som er opstået i min specialeproces på baggrund af refleksioner over æstetikkens aktualitet og po- tentiale for webudvikling. Definitionen af begrebet er baseret på antagelser og teorier dels vedrøren- de æstetikken dels vedrørende oplevelsesdesign sammenholdt med litteratur omhandlende it- forskning og webudvikling. Begrebet vil blive uddybet yderligere i kapitel 3 i afsnittet Æstetisk ople- velsesdesign. 5

6 Æstetisk oplevelsesdesign bygger i den forbindelse på idéen om, at en hjemmeside ved hjælp af æstetiske virkemidler kan designes, så afsenderen bag den mest effek- tivt opnår at ændre på brugernes adfærd og holdninger ved at skabe mere tilfreds- stillende og dermed engagerende oplevelser. Eksempelvis må man formode, at en internetbutik ønsker at motivere brugerne til ikke kun at foretage et enkelt køb i deres butik men til at vende tilbage og handle igen en anden gang; at et politisk parti gerne vil have tvivlende vælgere til at engagere sig i partiets politik og bakke op om dets politiske holdninger, således at det i sidste ende opnår større opbakning ved næste folketingsvalg; og at aviser gerne vil have brugere til at læse deres artikler og til blandt andet at deltage i diskussionsfora omkring aktuelle samfundsspørgsmål ved at abonnere på online- udgaven af deres avis. Sådan er der mange forskellige eksempler på, hvad en hjemmeside kan handle om, men baggrunden for at benytte æstetisk oplevelsesdesign er fælles for alle og handler som sagt om at skabe større engagement gennem mere tilfredsstillende oplevelser, så brugerne vender tilbage regelmæssigt. Identificering af problemfelt Hvorfor er æstetisk oplevelsesdesign interessant? Siden WWW s oprindelse i starten af 1990 erne har der været ført diskussioner om vægtningen mellem funktion og æstetik på hjemmesider, og nogle mener sikkert, at spørgsmålet for længst må være uddebatteret. Diskussionerne synes dog stadigvæk at handle om, i hvilket omfang de æstetiske virkemidler skal underordne sig de funktionelle aspekter, uden at det tages med i betragtningen, at vi lever i en tid, hvor smag og æstetisk værdi spiller en dominerende rolle i vores livs- og erfaringsverden, og hvor oplevelser har afgørende betydning for menneskets identitets- og erfarings- dannelse (Thorlacius, 2007: p. 64; Jantzen, Vetner & Bouchet, 2011: p. 13). Jf. afsnit- tet Hverdagslivets æstetisering i kapitel 3. Man skal ikke mange år tilbage, før æstetik var et stort set ubeskrevet emne i tradi- tionel HCI, og der hovedsageligt blev fokuseret på de funktionelle og brugsmæssige aspekter i udviklingen af teknologi og it- systemer, herunder også hjemmesider. Am- bitionen var således at udvikle teknologi, som almindelige mennesker let kunne be- tjene uden alt for omfattende teknisk kendskab (Udsen & Jørgensen, 2005: p. 205). Dette fokus kritiseres i dag for at være forældet, da computeren har udviklet sig til at være langt mere end et praktisk arbejdsredskab, hvis formål er at øge effektivitet og produktivitet. Man kan måske argumentere for, at det fortsat bør have første pri- oritet at udvikle it- systemer, der virker, er funktionelle og kan betjenes relativt intu- itivt (Ibid.). Men fordi teknologiske artefakter i dag er noget, vi i stadigt større ud- strækning skal forholde os til og interagere med overalt i vores hverdagsliv, synes det at være på tide ikke kun at fokusere på rationelle succeskriterier, men derimod også tage hensyn til menneskets emotionelle sider. Således argumenterer Lars Erik Udsen og Anker Helms Jørgensen i deres artikel The aesthetic turn: unravelling re- cent aesthetic approaches to human- computer interaction for, at computeren og dens 6

7 interface i dag bør undersøges og udvikles ud fra en mere tidssvarende opfattelse; som et kulturelt medie 2 og ikke blot et stivnet, gråt karosseri (Ibid.: pp ). Inden for de senere år har en række forskere rettet opmærksomheden mod denne problematik og har i den forbindelse givet sig i kast med at udvikle nye teorier og designtilgange, hvor der ikke blot fokuseres på funktion og brugervenlighed, men hvor æstetikken også spiller en væsentlig rolle (f.eks. Blythe et al., 2003; Norman, 2004; Bertelsen, Petersen & Pold, 2004; McCarthy & Wright, 2004; Thorlacius, 2009a). Den stigende interesse for at designe teknologi, der udover sine brugsmæs- sige funktioner rummer et betydeligt æstetisk element for brugeren, har resulteret i fremkomsten af en mere humanistiskorienteret agenda for HCI- feltet; denne nye agenda vil blive refereret til som den æstetiske vending 3 og vil blive uddybet mere udførligt i afsnittet Ny humanistisk agenda for HCI i kapitel 2. Ifølge Udsen og Jør- gensen repræsenterer den æstetiske vending overordnet set en fremspirende trend inden for design og it- forskning, som anerkender betydningen af æstetikken samt behovet for at undersøge mere kreative og innovative former for menneske- maskine- interaktion (Udsen & Jørgensen, 2005: p. 206). Men hvorfor er det overho- vedet relevant at nævne æstetikken i forbindelse med mere følelses- og oplevelses- orienteret teknologiudvikling? Hvad dækker det æstetiske egentlig over? Æstetikbegrebet er langtfra nyt. Termen blev skabt i 1750 af den tyske filosof Ale- xander Baumgarten, der med udgivelsen af sit værk Aesthetica (1750) grundlagde æstetikken som videnskaben om sansernes erkendelse (Baumgarten, 1750: p. 11). Tidligere var den æstetiske oplevelse blevet forbundet med kunsten og det skønne eller sat i forbindelse med godt håndværk, men afledt af det græske ord aisthesis 4 forestillede Baumgarten sig æstetikken i en bredere forstand som videnskaben om særlige sensitive erkendelser eller, sagt på en anden måde, om menneskets umid- delbare erkendelse via sanserne. Æstetik handler derfor ikke alene om, at ting skal være smukke for øjet. Det handler om påvirkning af alle vores sanser. Da æstetik vedrører andre måder at erkende verden på end rent forstandsmæssigt, dvs. intui- tivt, via sansningen, drejer æstetik sig ikke om det sagte, men derimod om måden, det sagte siges på. Æstetik handler med andre ord om, hvordan formgivningen af et objekt fremkalder forandring og forundring (Ørberg, 2003). Som mennesker danner vi vores opfattelser af omgivelserne og interagerer med dem typisk på grundlag af alle fem sanser: syn, smag, hørelse, lugt og berøring. Vi erfarer altså verden og dermed også teknologien gennem sanserne, hvorfor den sanselige erkendelse er omdrejningspunktet for vores oplevelser. Æstetik tilbyder 2 Forståelsen af computeren og dens interface som kulturelt medie synes tillige yderst relevant for webudvikling, da internettet er et medie, der tilgås via en computers interface. Det vil derfor blive uddybet yderligere i afsnittet Ny humanistisk agenda for HCI i kapitel 2. 3 Den æstetiske vending er taget fra Lars Erik Udsen & Anker Helms Jørgensens artikel: The aesthetic turn: unravelling recent aesthetic approches to human- computer interaction (2005), der undersøger, hvordan æstetikken kan bidrage til forskning i og design af menneske- maskine- interaktion. 4 Aisthesis = græsk for sansning, fornemmelse. Jf. Politikens Filosofileksikon. 7

8 med andre ord oplevelser (Thyssen, 2000: p. 185). Og netop oplevelser er ifølge Christian Jantzen, Mikael Vetner og Julie Bouchet (2011) en væsentlig del af den menneskelige eksistens, fordi individets identitets- og erfaringsdannelse i vid ud- strækning er bundet op på erindrede oplevelser. Hvis evnen eller viljen til at opleve pludselig forsvandt, ville den menneskelige eksistens således med ét blive aldeles meningsløs. Oplevelser kan altså ikke siges at være et nyt fænomen, men har der- imod altid været der (Jantzen, Vetner & Bouchet, 2011: p. 13). Oplevelser handler om stemninger og følelser, som overrasker, forbløffer og forun- drer os. Det handler om grebethed, nærvær og indlevelse i nuet, om anelser og for- nemmelser, der ligger før betydningerne, og om indsigt og klarsyn, der meget vel kan overskride betydningen. Oplevelser signalerer således noget ekstra eller me- re, hvorfor det er æstetikken, der er oplevelsesskaber og ikke kommunikationen (Ibid.: p. 122). Æstetik kan derfor siges at føre til en særlig stemt atmosfære (Thys- sen, 2003: p. 62), der kan opfattes som en vigtig del af oplevelsen, og som f.eks. kan anvendes til at afvæbne mennesker og gøre dem modtagelige for indtryk. Som mennesker søger vi sådanne særligt stemte atmosfærer, der fylder og berører os, og som vi kan anvende i vores identitets- og erfaringsdannelse; således bør der ta- ges højde for oplevelser og dermed æstetik i skabelsen af den tilfredsstillende og engagerende brugeroplevelse på hjemmesider. Med udgangspunkt i ovenstående indkredsning af problemfelt opstilles følgende problemformulering for specialet: Kan æstetisk oplevelsesdesign bidrage til at give brugere en mere berigende og enga- gerende oplevelse på hjemmesider? Til problemformuleringen knyttes følgende spørgsmål, som dels undersøges for at nå en konklusion dels medvirker til at anskueliggøre, hvordan begrebet æstetisk oplevelsesdesign kan anvendes i to forskellige henseender: Kan æstetik skabe en stærkere online profil? Kan æstetiske oplevelser fremme intimitet og nærhed? 8

9 Metodiske overvejelser Stilen i nærværende speciale bekender sig til en ræsonnerende humanistisk præ- sentationsform, som sammenfattende har til hensigt at belyse begrebet æstetisk oplevelsesdesign. Jeg har valgt denne tilgang, fordi jeg mener, at der er behov for teoriudvikling inden for it- forskningen, som kan anskueliggøre æstetikkens mang- foldige potentiale for webudvikling. Ambitionen med specialet er dermed at belyse og skabe syntese mellem allerede eksisterende teorier og perspektiver fra forskelli- ge videnskabelige felter, som kan være med til at anskueliggøre, hvad det vil sige at arbejde med æstetik og oplevelser i forbindelse med webudvikling. I forlængelse heraf er hensigten med udviklingen af begrebet æstetisk oplevelsesdesign at inspi- rere webudviklere og designere til at forholde sig kritisk og reflekterende i forbin- delse med planlægningen af kommunikation på hjemmesider, således at det bliver muligt at designe mere berigende og engagerende oplevelser. Æstetisk oplevelses- design fungerer dermed som det teoretiske fundament for specialets refleksioner. Specialets tilgang er af mere teoretisk end praktisk karakter. Men for at læseren bedre kan forholde sig til og forstå, hvad begrebet æstetisk oplevelsesdesign dækker over, har jeg valgt at inddrage praksiseksempler, som kan tydeliggøre, hvad der me- nes. Mine undersøgelser i kapitel 4 vil således blive bygget op omkring casestudies. Grundet æstetikkens enorme mangfoldighed forekommer det dog umuligt at komme med en udtømmende kortlægning af potentialet for æstetisk oplevelsesdesign. Der- for vil jeg i dette speciale blot præsentere en række eksempler, der kan anskueliggø- re, hvordan man kan arbejde med æstetisk oplevelser, og desuden forklare, hvorfor det er relevant. Metoden er dermed deskriptiv, ikke præskriptiv, hvilket jeg dog ser som en fordel. At den ikke er præskriptiv betyder nemlig, at jeg ikke giver universel- le svar på, hvordan hjemmesider helt konkret bør designes, men i stedet lægger op til en højere grad af refleksion og kritik i forbindelse med webudvikling. Min metodiske fremgangsmåde er abduktiv, idet jeg veksler mellem teoretisk arbej- de og praktiske undersøgelser af konkrete eksempler i en løbende proces, hvor disse to former informerer hinanden i en søgen efter erfaringsbaseret og teoretisk- informeret analytisk viden. Jeg har valgt denne tilgang, da jeg på den ene side arbej- der teoretisk med at belyse begrebet æstetisk oplevelsesdesign ud fra allerede eksi- sterende teorier og perspektiver og på den anden side er åben for at komme frem til nye erkendelser i mit praktiske arbejde med at begrebsliggøre æstetisk oplevelses- design. Min videnskabsteoretiske tilgang har jeg valgt at betegne som fænomenologisk- semiotisk. Fænomenologi opstod som en selvstændig retning inden for moderne filosofi først i det 20. århundrede i værker af bl.a. den tyske filosof Edmund Husserl (http://plato.stanford.edu/). Fænomenologien kan bedst beskrives som en filosofisk refleksion over fænomenernes tilsynekomst for individets bevidsthed, og den til- lægger dermed sansningen værdi som tilgang til verden (Ibid.). Fænomenologiens ærinde er at komme til sagen selv, hvilket indebærer et krav om at lade fænomener- 9

10 ne tale for sig selv, før de indordnes i et begrebsligt system. Fænomenologien be- skriver altså fænomenerne, som de kommer til syne i vores bevidsthed og erkendel- se i stedet for at forklare os verdens beskaffenhed og sammenhæng i begreber (Ibid.). At min videnskabsteoretiske tilgang er fænomenologisk betyder, at fortolk- ningen af specialets undersøgte fænomener i højere grad handler om mødet mellem fænomenerne og betragteren, altså mig, end om værkets bagvedliggende sandhed og historie. Alle specialets undersøgte fænomener, dvs. hjemmesider, bliver således betragtet, som de fremstår for min erfaring og dermed ikke blot som objektive fakta, der findes derude. Fænomenologien bidrager altså med et perspektiv, som tillader mig at erkende og fortolke hverdagsfænomener ud fra et førstehåndsperspektiv. At min tilgang er semiotisk betyder, at mine undersøgelser af brugen og udviklingen af æstetisk kommunikation på hjemmesider bygger på læren om tegn og koder. Iføl- ge professor Morten Kyndrup er det et grundlæggende træk i al menneskelig betyd- ningsudveksling, at vi i forhold til et foreliggende udtryk, altså et fænomen (i den- ne kontekst en hjemmeside) spørger, hvad der ligger bag (Kyndrup, 2008: p. 83). At vi med andre ord overfor det tegnniveau vi konfronteres med, spørger til hvad der har foranlediget brugen af netop disse tegn i denne situation (betydningskonstruktio- nens hensigt), og til hvorledes denne hensigt forbinder disse tegn med et indhold eller en reference. (Ibid.). Det er netop sådanne betydningskonstruktioner, deres hensigt, indhold og referencer samt de implicitte afsender- og modtagerinstanser, som jeg vil se nærmere på i mine undersøgelser af brugen og udviklingen af æstetisk kommuni- kation på hjemmesider. Derudover vil jeg også bruge semiotikken til at se på, i hvor høj grad de undersøgte hjemmesider er kalkuleret med henblik på at virke æstetisk (jf. Kyndrups beskrivelse af implicit æsteticitet i afsnittet Den æstetiske relation ). Jeg trækker især på viden fra den russisk- amerikanske sprogforsker Roman Jakob- sons ( ) lingvistiske kommunikationsmodel, som kan bruges til at afkode kommunikationssituationens konstitutive faktorer (jf. afsnittet Roman Jakobsons kommunikationsmodel) samt til at forstå en kommunikations dominerende træk i forhold til den kommunikative hensigt, altså dens sprogfunktioner (jf. afsnittet Ro- man Jakobsons sprogfunktioner ). Da Jakobsons tegnteoretiske system er udviklet med henblik på sproglig kommunikation og altså ikke specifikt til undersøgelser af æstetisk kommunikation, supplerer jeg med viden og perspektiver fra Lisbeth Thor- lacius kommunikationsmodel i min analyse af æstetiske og netspecifikke aspekter. 5 Det teoretiske fundament udgøres i øvrigt af viden fra HCI- feltet sammenstillet med tanker og idéer fra semiotik, æstetik- og kommunikationsteori, interaktions- og op- levelsesdesign samt webudvikling. Der inddrages dermed en bred vifte af teorier og perspektiver, som på forskellig vis bidrager til at belyse æstetisk oplevelsesdesign samt begrebets potentiale for webudvikling. 5 Thorlacius model tager udgangspunkt i Jakobsons model, hvorfor Thorlacius model supplerer Ja- kobsons model uden store problemer. Thorlacius model fokuserer primært på analyse af visuel kommunikation, men kan også anvendes til andre former for kommunikation (Thorlacius, 2009a: p. 50). 10

11 Specialets opbygning Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, er specialet inddelt i seks kapitler: Kapitel 1: Indledning tjener til at etablere specialets rammer og problemfelt. Kapitel 2: Forskningsteoretisk baggrund undersøger internettets udvikling fra etableringen af WWW samt de historiske og teoretiske forudsætninger for HCI- feltets oprindelse. Derudover præsenteres den nye og mere humanistiskorienterede agenda for HCI; som jeg som sagt refererer til som den æstetiske vending. Kapitel 3: Æstetikteoretisk grundlag består i en afdækning af æstetikkens væsen og virke ud fra et teoretisk/filosofisk perspektiv med henblik på at tydeliggøre æste- tikkens potentiale for udviklingen af hjemmesider. Herudover præsenteres begrebet æstetisk oplevelsesdesign. Kapitel 4: Begrebsudvikling af æstetisk oplevelsesdesign undersøger æstetik- kens potentiale i forbindelse med webudvikling, og hvordan begrebet æstetisk ople- velsesdesign kan bidrage til at give brugerne mere tilfredsstillende og engagerende oplevelser på hjemmesider. Mine undersøgelser vil blive baseret på teorier og per- spektiver, som synes relevante for begrebet æstetisk oplevelsesdesign. Jeg vil for- klare disse teorier og perspektiver nærmere i kapitel 4, hvor de synes relevante for mine refleksioner. Kapitel 5: Refleksion diskuterer æstetiseringstendensen i nutidens samfund med udgangspunkt i divergerende opfattelser, som de kommer til udtryk hos bl.a. Welsch og Hal Foster, og fortsætter med en refleksion over fordele og ulemper i forhold til kommunikation på hjemmesider. Kapitel 6: Konklusion indeholder en opsummering af specialets væsentligste poin- ter, herunder en besvarelse af problemformuleringen. 11

12 Kapitel 2: Forskningshistorisk baggrund Som anskueliggjort i kapitel 1 forekommer det yderst relevant at tage diskussioner- ne omkring æstetikkens rolle i webudvikling op til fornyet overvejelse og undersø- ge, hvordan æstetikken kan bidrage til at skabe mere tilfredsstillende og dermed engagerende oplevelser på hjemmesider. Men inden jeg kommer til en nærmere afklaring af det æstetiskes genstandsfelt og aktualitet for webudvikling, er formålet med dette kapitel at præsentere en historisk og teoretisk ramme for at forstå æste- tikkens rolle i webudvikling. Kapitlet indledes med et historisk blik på internettets udvikling, fra WWW opstod i starten af 1990 erne, efterfulgt af en præsentation af det traditionelle HCI- felt og usability. Herefter vil jeg anskueliggøre æstetikkens ind- tog i it- forskningen, der som nævnt i indledningen vil blive refereret til som den æstetiske vending. Afslutningsvis vil jeg give en status på HCI- feltets nuværende position. Et historisk blik på webudvikling Selvom mange af os i dag har svært ved at huske livet uden internet, kan en stor del af os nok alligevel huske, da de første gang gik på nettet og fik adgang til det, der syntes som en ny verden med ubegribelige mængder af information. Det skyldes, at det i år faktisk kun er godt 20 år siden, at WWW, altså internettet som de fleste af os kender det som i dag, kom til verden. WWW blev mere præcist introduceret af den engelske computerspecialist Tim Berners- Lee i Indtil da havde internettet været et noget mere eksotisk medie forbeholdt forskere og nørder, som det krævede teknisk ekspertise at betjene sig af. Men med lanceringen af WWW blev internettet forsynet med billeder, lyd og grafik, og det blev dermed nemmere for ikke teknisk kyndige brugere at få adgang til mediet (Brügger, 2011). De første hjemmesider lignede dog mest af alt brugsvejledninger eller bogsider med en overflod af tekst på en grå eller hvid baggrund, hvilket betød, at det fortsat ikke var et særlig brugervenligt medie for almindelige mennesker. Det var således sta- digvæk primært it- nørder eller computerspecialister, der beskæftigede sig med we- budvikling og internettet i det hele taget. Det temmelig beskedne udseende med kun ganske få æstetiske virkemidler skyldtes teknologiske begrænsninger i form af små modemmer, som betød, at transmissionshastigheden var relativt langsom. Men i løbet af kun ganske få år gennemgik internettet en enorm forandring, og i takt med at hastigheden blev øget, blev hjemmesiderne også mere æstetiske. Således udvikle- de internettet sig fra at være et primitivt, tekstbaseret udvekslingsmedie til et mul- timedialt massemedie med et væld af publicerings- og fremtrædelsesformer med afgørende betydning for nutidens kommunikative infrastruktur (Engholm, 2003: p. 57). Men trods den hastige udvikling skal det dog nævnes, at internettet i dag fortsat er et overvejende tekstbaseret medie (Brügger, 2011). Den stadigt øgede tilgængelighed og forbedrede muligheder for at udvikle og publi- cere hjemmesider resulterede i, at flere og flere designere begyndte at interessere sig for, hvordan man kunne udforme hjemmesider og adskille sig designmæssigt fra 12

13 konkurrenterne. Efterspørgslen på nye udtryksmåder medførte, at teknikken blev mere avanceret, og at design og æstetik begyndte at spille en større rolle i forbindel- se med udviklingen af hjemmesider. Denne udvikling førte til, at man i midten af 1990 erne begyndte at diskutere webudvikling, og hvordan internettet burde ud- formes. Diskussionerne affødte et væld af bøger og artikler med praktiske råd og retningslinjer for det ideelle webdesign, og man begyndte at tale om webdesign som en ny disciplin og en ny profession (Engholm, 2003: p. 57). Alligevel syntes der fort- sat at være udbredt uenighed om, hvor stor en rolle æstetiske virkemidler burde spille. En af de helt store fortalere for funktionalitet og brugervenlighed frem for æstetik var den dansk- amerikanske usability- ekspert Jakob Nielsen, som har bidraget med væsentlige studier inden for softwareudvikling og HCI- feltet. Nielsen lancerede for alvor sin hyper- funktionalistiske tilgang til webudvikling i forbindelse med udgivel- sen af bogen Usability Engineering (1993), hvor han introducerede den legendariske Bauhaus- arkitekt Ludwig Mies van der Rohes berømte slogan Less is More som motto for sit ideal om interfacedesign. Med sin funktionalistiske tilgang fokuserede Nielsen således på de rent anvendelsesrelaterede og problemløsende aspekter i for- bindelse med webudvikling, og enkelhed var derfor det absolutte succeskriterium for designet (Engholm, 2004: p. 71). Udover udgivelsen af sin bog oprettede Nielsen hjemmesiden useit.com, der genre- mæssigt 6 kan beskrives som en web- mentor eller how- to- design- websites - hjemmeside. Hans formål med hjemmesiden var at give folk indsigt i de strategier, som han anså for at være hensigtsmæssige i forbindelse med hjemmesideudvikling, og gøre op med de mange ofte grafisk overdængede hjemmesider, der begyndte at dukke op i midten af 1990 erne (Ibid.: pp ). Modsat Nielsen plæderede grafi- keren David Siegel i sin bog Creating Killer Websites (1996) for de æstetiske dimen- sioner og for at gøre hjemmesider mere stilistisk interessante. Hvor Nielsen mente, at det var lige meget, om en hjemmeside var grøn eller rød, så længe den var funkti- onel og brugervenlig, mente Siegel, at grafikken havde stor betydning for brugernes oplevelse. Diskussionen om æstetik kontra funktion blev yderligere skærpet med lanceringen af programmet Flash. Siegel plæderede for, at Flash med dets store muligheder for æstetiske oplevelser var et vigtigt supplement til den grundlæggende html- kode (Thorlacius, 2007: p. 65). Men Nielsen argumenterede imod denne påstand, da han mente, at Flash grundet lange downloadtider resulterede i nedsat funktionalitet og brugervenlighed. Til trods for Nielsens argumenter steg interessen for brug af æste- tiske virkemidler på hjemmesider alligevel i sidste halvdel af 90 erne (Ibid.). Denne tendens var imidlertid allerede på tilbagegang igen efter årtusindskiftet, og i stedet 6 Genrebegrebet vil blive uddybet i afsnittet Land & Sea Co.s en virksomhed med et æstetisk sim- pelt hjemmesidedesign i kapitel 4. 13

14 vandt hyper- funktionalistiske hjemmesider som Nielsens frem; altså hjemmesider som var mere eller mindre skrabet for al overflødig æstetik. Og det var der ifølge Lisbeth Thorlacius flere gode grunde til. (Ibid.) FOR DET FØRSTE syntes Flash- elementer i de fleste tilfælde ikke at bidrage til nogen særlig form for æstetisk nydelse, da de ofte blev brugt i flæng af designere, der ikke kunne styre deres begejstring for det nye legetøj; således var de som regel forstyr- rende og irriterende for brugernes oplevelse på hjemmesider og skabte derfor langt- fra ret stor nydelse (Ibid.). FOR DET ANDET havde datidens modemmer endnu ikke nået et modenhedsstadie, som gjorde dem i stand til at køre Flash- tunge hjemmesider, hvilket forårsagede store frustrationer, da mange hjemmesider tog lang tid at downloade; hvis de over- hovedet kunne åbnes. (Ibid.) FOR DET TREDJE var også dotcom- krisen i år 2000 samt den dårlige økonomiske verdenssituation medvirkende årsager til, at organisationer og virksomheder valgte billigere hjemmesideløsninger i form af et simpelt standardlayout uden brug af Flash og andre avancerede programmer (Ibid.). Det så således på daværende tidspunkt ud til, at Siegel måtte lade sig slå af Nielsens argumenter i diskussionen om æstetik kontra funktionalitet. Men alt dette er efter- hånden ved at være historie, og der kan således nævnes flere gode grunde til at tage diskussionen om vægtningen mellem æstetik og funktion op til fornyet overvejelse. FOR DET FØRSTE lever vi som nævnt i indledningen i en tid, hvor smag og æstetisk værdi fylder mere og mere i vores hverdag, og hvor oplevelser har stor betydning for vores identitets- og erfaringsdannelse. 7 Mennesket kommunikerer og vil gerne kommunikeres til via æstetiske virkemidler, da det er disse virkemidler, der skaber oplevelser og ikke kommunikationen i sig selv. Æstetikken bør derfor ikke ses som staffage eller ydre pynt men derimod som en ekstra dimension, som formgiver ob- jektet på en måde, der forandrer noget ved tingenes orden og dermed ved objektets bruger (Jantzen, Vetner & Bouchet, 2011: p. 25). FOR DET ANDET har den hastige udvikling inden for informationsteknologien samt langt hurtigere transmissionshastigheder gjort det muligt at designe hjemmesider, der opfylder mere æstetiske og oplevelsesorienterede succeskriterier, uden at det nødvendigvis betyder, at man må gå på kompromis med funktion og brugervenlig- hed, eller uden at det nødvendigvis skal koste en formue (Thorlacius, 2007: p. 65). Nielsens diktum om, at hjemmesider skal være meget enkle og primært kun bestå af tekst for at optimere brugeroplevelsen og effektiviteten, synes således at være for- ældet. Det er dog vigtigt, at webudviklere og designere har indsigt i, hvordan man 7 Dette aspekt vil blive uddybet yderligere i kapitel 3 i afsnittet Hverdagslivets æstetisering. 14

15 formidler via æstetiske virkemidler, således at man undgår, at disse - som det tidli- gere har været tilfældet - blot bliver brugt tilfældigt og ikke giver mening, men at de rent faktisk kan skabe bedre brugeroplevelser på hjemmesider. FOR DET TREDJE har internettets udvikling efter dotcom- krisen i år 2000 betydet at hjemmesiden i dag er blevet det foretrukne medie for informationssøgning, virk- somhedspræsentation, markedsføring, e- handel, underholdning, undervisning og social kontakt (Thorlacius, 2007), hvorfor internettet således i stadigt stigende grad bliver brugt i langt bredere sammenhænge end tidligere. Tim O Reilly, stifter og ad- ministrerende direktør for O Reilly Media, beskriver i forlængelse heraf dotcom- boblens brist i 2001 som et vendepunkt i internettets historie (O Reilly, 2005). I artiklen What Is Web 2.0 (2005) forklarer O Reilly forståelsen af Web som in- ternettets anden generation af tjenester. Web 2.0 adskiller sig fra det traditionelle WWW (i dag også beskrevet som Web 1.0) ved at være baseret på dynamisk og bru- geropdateret indhold i modsætning til Web 1.0 s statiske hjemmesider (Ibid.). Det ny internet har skabt grobund for applikationer og hjemmesider som f.eks. Face- book, Twitter, YouTube, Wikipedia og Myspace, som i høj grad har været med til at fremme internettets kulturelle og sociale brug (Ibid.). Desuden har nye former for kommunikationsplatforme såsom forums, blogs, wikis, chats osv. bevirket, at det er blevet let at dele viden, meninger, tekster, billeder, musik, film osv., hvorfor det ikke længere kræver teknisk ekspertise at have indflydelse på internettets indhold (Ibid.). Internettets udvikling mod Web 2.0 har derfor betydet, at internettet ikke længere er et eksotisk medie kun for it- nørder, men derimod er blevet et lettilgæn- geligt medie for almindelige mennesker. Denne udvikling har som sagt betydet, at internettet dels er blevet et langt mere udbredt medie dels at det spiller en afgøren- de rolle ikke kun i menneskets arbejdsliv men også i vores privatliv. Det er derfor vigtigt ikke kun at tænke i funktion og effektivitet i forbindelse med webudvikling men derimod også at tænke i æstetik og oplevelser i udviklingen af hjemmesider i nutidens samfund. De hidtidige diskussioner omkring æstetik kontra funktionalitet på hjemmesider hænger i øvrigt i høj grad sammen med det traditionelle HCI- felts 9 perspektiver og idéer vedrørende interaktionen mellem menneske og maskine, hvorfor jeg finder det relevant først at præsentere det traditionelle HCI- felt og usability og derefter se nærmere på den mere humanistiskorienterede agenda, der har vundet indpas i it- forskningen inden for de senere år; en agenda, som jeg i høj grad mener, er relevant for webudvikling i fremtiden. 8 O Reilly er ophavsmanden bag begrebet Web 2.0, som er blevet udbredt dels gennem O Reillys arti- kel What Is Web 2.0 (2005) dels gennem konferencen af samme navn (O Reilly, 2005). 9 Specialet anvender betegnelsen det traditionelle HCI- felt om HCI- feltet og dets formål og visioner i dets oprindelige form, som det vil blive beskrevet i følgende afsnit. Kritikken i dette afsnit retter sig ikke mod alle, der bekender sig til HCI, men først og fremmest mod de tilgange, der ignorerer æste- tikkens aktualitet og betydning for it- udvikling. 15

16 Traditionel HCI og usability HCI- feltet opstod i 1970 erne som et multidisciplinært samarbejde mellem forskere fra computer science, kognitiv psykologi, ergonomi samt human factors. Formålet var at udvikle interaktive systemer, der var mere effektive, produktive og tilfreds- stillende at bruge (Udsen & Jørgensen, 2005: p. 205). Der findes i dag ikke en fast definition af HCI, da feltet, siden det opstod, har været i konstant udvikling og såle- des rummer stor diversitet i sit teoretiske fundament og designpraksis. En mere udbredt og veletableret definition stammer fra SIGCHI 10 : Human- computer interaction is a discipline concerned with the design, evaluation and implementation of interactive computing systems for human use and with the study of major phenomena surrounding them. (ACM SIGCHI Curricula for Human- Computer Interaction: p. 5). Ud fra denne definition kan HCI forstås som en disciplin, der søger at bidrage til ud- viklingen af teknologi og it- systemer ved at inddrage viden om menneskers brugs- og kontekstrelationer. De første generationer af computere var meget komplicerede og krævende at bruge. Ofte forudsatte de, at man havde bred indsigt i kryptiske begreber og kommandoer for blot at kunne udføre helt basale handlinger i et tekstbehandlingssystem (Jørgen- sen, 2004: p. 26). Visionen for den traditionelle HCI var derfor først og fremmest at øge brugbarheden af disse computere, hvorfor det primære tekniske fokus for feltet blev usability; et koncept som blev udtrykt gennem sloganet easy to learn, easy to use (http://www.interaction- design.org/). Siden HCI- feltet opstod, har det fungeret som det primære forskningsfelt for diskussion og udvikling af teorier, koncepter og metoder i forhold til at skabe grobund for design af mere effektiv og tilfredsstillende interaktion mellem menneske og computere (Udsen & Jørgensen, 2005: p. 205). Selve det idéhistoriske grundlag for HCI kan betragtes som en sammenkobling af en række innovative idéer og visioner. Blandt de mest centrale var J.C.R. Lickliders visi- on om en symbiose mellem menneske og maskine (1960), Engelbarts idé om at augmentere det menneskelige intellekt (1963) samt Alan Kay og Adele Goldbergs Dynabook (1977). Tilsammen var disse med til at skabe nogle af de væsentligste byggesten for HCI- feltet (ACM SIGCHI Curricula for Human- Computer Interaction: p. 8). De første paradigmer inden for HCI blev altså først og fremmest funderet på et kognitivt grundlag, og mennesket blev groft sagt betragtet som en levende maskine (jf. figur 1). 10 Special Interest Group on Computer- Human Interaction. 16

17 At bruge en computer blev således forstå- et som at udføre en informationsbaseret, specialiseret opgave. Siden er feltet dog blevet bredt ud, og andre discipliner så- som etnografi, virksomhedsteori og semi- otik er stødt til, men interesseområdet har fortsat primært været brug af compu- tere i en arbejdsrelateret kontekst (Jør- gensen & Udsen, 2005: pp ). Figur 1: Den menneskelige processor Når det handler om usability i forhold til webudvikling, kan Jakob Nielsen som nævnt i foregående afsnit bringes på ba- nen som en af de store bidragydere til HCI- feltet. Udover at kunne tilskrives æren for webusabilityfeltets popularise- ring med udgivelsen af bogen Usability Engineering (1993) har Nielsen sammen med Rolf Molich også udviklet den heuri- stiske evalueringsmetode; en metode som på en relativt overkommelig måde kan bruges til at vurdere en hjemmeside ud fra et sæt af simple og generelle principper for brugervenlighed. For Nielsen handlede det således som nævnt tidligere om at designe hjemmesider efter et princip om simpelhed ved at fjerne alle unødvendige grafiske elementer og dermed fokusere på hjemmesidens funktionelle aspekter. I tråd med HCI- feltets visioner var Nielsens vision dermed at øge brugervenligheden og gøre hjemmesider så ukomplicerede at betjene som muligt. Nielsens idéer og vi- sioner har i høj grad været med til at præge webdesignlitteraturen, hvorfor simpel- hed ofte har været et gennemgående tema (Hansen, 2005: pp. 8-9). Der er ingen tvivl om, at HCI- feltet har sat sit præg på, hvordan hjemmesider hidtil er blevet udviklet. Inden for HCI blev mennesket som nævnt ovenfor tidligere be- tragtet som en maskine uden følelser, hvilket medførte en skepsis over for bruger- nes emotionelle behov. Og disse anskuelser synes til dels fortsat at eksistere. Helt konkret afspejles de i det faktum, at mange virksomheder og organisationer som nævnt i forrige afsnit fortsat præsenterer sig selv gennem primært tekstbaserede hjemmesider uden ret mange æstetiske virkemidler. Disse hjemmesider er højst sandsynligt blevet udviklet på baggrund af funktionalistiske designguidelines, der ligger tæt op af Nielsens principper om simpelhed. Resultatet er, at mange hjemme- sider i dag ligner hinanden og derfor kan kritiseres for ikke at opfylde det moderne menneskes behov for overraskelse, forbløffelse og forundring; altså engagerende oplevelser. Konsekvensen heraf er, at brugerne hurtigt springer videre til en anden hjemmeside og efterlades med et ringe indtryk af den hjemmeside, de forlod; og et sådant indtryk får dem højst sandsynligt ikke til at vende tilbage (Ibid.: p. 13). 17

18 Tendensen er dog, at stemningen i store dele af de akademiske kredse er ved at vende sig væk fra den funktionalistiske tradition, som traditionel HCI og usability repræsenterer. HCI er gang på gang blevet kritiseret for at overvurdere de funktio- nelle aspekter af brugen af teknologi og for at forstå computeren som arbejdsred- skab fremfor at undersøge den i et langt bredere perspektiv; for eksempel, som nævnt i indledningen, som et kulturelt medie, der spiller en stor rolle for hele vores sociale liv (Engholm, 2003: p. 134). Det traditionelle HCI- felt synes dermed forældet som forskningsfelt, da det pga. sin simplificerende og reduktive tilgang har svært ved at bidrage med viden om internettet som kulturelt medie. Jeg vil i følgende af- snit undersøge nærmere, hvad der har skabt grobund for den æstetiske vending. Ny humanistisk agenda for HCI Nye digitale teknologier synes efterhånden at spille en ganske betydelig rolle i nuti- dens samfund. Smartphones, tablets, bærbare computere og andre lignende elek- troniske apparater indgår ikke blot i det moderne menneskes arbejdsliv som prakti- ske hjælpemidler, men sørger også for at underholde os i vores privatliv, ligesom de giver os mulighed for hele tiden at opretholde og pleje sociale relationer. Today s entertainment, time pass and communications are very often mediated through com- puters of some sort. Computer games, Interactive Art, internet chat forums, online da- ting, mobile phones and much more. Experiences are created, received and experienced through the interaction with computers and computer interfaces. (Hammel, 2004: p. 17). Computeren synes altså for alvor at have udlevet sin funktion som funktionelt arbejdsredskab og fungerer således i dag i langt højere grad som kulturelt medie. Denne stadigt mere omfattende kulturelle og sociale brug af computere har rusket op i det videnskabelige fundament for HCI, hvilket har medført en mere humani- stiskorienteret agenda; benævnt som den æstetiske vending. Udsen og Jørgensen forklarer den æstetiske vending som en begyndende ny trend i it- forskningen, som sigter mod at gøre æstetikken og oplevelsesdimensionen til væsentlige parametre i designet af nye teknologier, og som dermed bringer mere kreativitet og innovation ind i HCI- feltet (Udsen & Jørgensen, 2005: pp ). Æstetikkens indtog i it- forskningen markerer en forståelse af brugeren som mere og andet end blot et rationelt væsen. Denne forståelse har medført nye krav til design- idealer for, hvordan interaktionen mellem menneske og maskine bør udformes, hvilket således også bør have indflydelse på fremtidige succeskriterier og retnings- linjer for webudvikling. Netop fordi vi mennesker i langt højere grad end tidligere interagerer og involverer os med teknologien både følelsesmæssigt, intellektuelt og sanseligt i vores hverdagsliv, er det nødvendigt for designere og webudviklere at erkende og tage højde for den indvirkning, disse aspekter har på vores behov og ønsker ift. fremtidens teknologiske artefakter og it- systemer. Det er derfor ikke læn- gere tilstrækkeligt at have traditionelle HCI- kvaliteter såsom funktion, brugerven- lighed og effektivitet for øje i udviklingen af såvel hjemmesider som teknologi i det 18

19 hele taget (Petersen et al., 2004: p. 269). Overordnet set adskiller den æstetiske vending sig derved fra traditionel HCI på følgende områder: 11 Det traditionelle HCI- felt Funktionalitet Brugervenlighed Effektivitet Rationalitet Den æstetiske vending Oplevelsesorienteret Følelser og sanser Kreativitet Inspirerende Den æstetiske vending har skabt grobund for en lang række teoretiske bud på, hvad det vil sige at arbejde med æstetiske oplevelser i forhold til design af ny teknologi og digitale medier. Der eksisterer således en omfattende litteratur om æstetikkens be- tydning for interaktionen mellem mennesker og teknologi, ligesom et væld af æste- tik- relaterede termer er blevet bragt på banen i forsøget på at udvide det klassiske HCI- paradigme. Det har medført en overflod af begreber og tilgange, som det kan være svært at danne sig et overblik over. Grundet det overvældende sammensurium af forskellige æstetiske positioner og fortolkninger inddeler Udsen og Jørgensen (2005) de mest centrale teorier i fire forskellige æstetiske tilgange til HCI: den kul- turelle, den funktionalistiske, den oplevelsesbaserede og den tekno- futuristiske. Formålet med nærværende speciale er dog ikke at komme med et udførligt overblik over de fire æstetiske tilgange og deres positioner men blot at gøre opmærksom, at der inden for de senere år synes at være sket et fokusskift inden for it- forskningen. Jeg vil derfor ikke give en detaljeret beskrivelse af de mange forskellige teorier og perspektiver, der i dag findes. Jeg vil derimod blot gøre rede for de teorier, som jeg finder brugbare for mine undersøgelser af æstetikkens potentiale for webudvikling. Dette vil blive gjort i kapitel 4, hvor de synes relevante for mine refleksioner. Status over HCI- feltet Som det er blevet beskrevet i nærværende kapitel, synes æstetik- og oplevelsesori- enterede kvaliteter for blot ti år siden langtfra at have spillet så afgørende en rolle i forbindelse med udviklingen af ny teknologi og digitale medier, som det forekom- mer, at de gør i dag. Faktisk havde æstetik og oplevelsesdesign stort set ingen ind- flydelse på teknologiudvikling eller webdesign for den sags skyld; emotionelle og æstetiske succeskriterier blev således trumfet af rationelle succeskriterier såsom funktionalitet, effektivitet og brugervenlighed. Men siden slutningen af 1990 erne og frem til i dag er der opstået en række æstetiske ansatser inden for HCI og usability, som i højere grad anerkender det æstetiskes potentiale inden for it- udvikling. Det er på denne baggrund derfor muligt at tale om en æstetisk vending inden for it- forsk- ning og design, der tager afstand fra HCI i dettes traditionelle udformning. 11 Modellen herunder er udarbejdet i løbet af specialeprocessen på baggrund af mine undersøgelser af det traditionelle HCI- felt, og dets udvikling mod en æstetisk vending. Set i lyset af mine undersø- gelser mener jeg, at begreberne indeholdt i modellen er dem, der mest præcist beskriver dels det traditionelle HCI- felt dels den æstetiske vending. Det skal nævnes, at jeg har ladet mig inspirere af Martin Sønderlev Christensens model fra teksten Introducing Excitability!. Christensens model inde- holder dog en række andre begreber, som jeg ikke finder væsentlige i denne sammenhæng. 19

20 Den æstetiske vending har som sagt efterhånden affødt et bredt spektrum af anta- gelser og æstetiske tilgange, der fremfører, hvordan man teoretisk og praktisk kan arbejde med æstetik, oplevelser og emotionelle aspekter i udviklingen af ny tekno- logi. Disse antagelser og tilgange kan ses som modstykke til traditionel HCI og usabi- lity, der gang på gang er blevet anklaget for at være forældet på grund af sit funktio- nalistiske og mekaniske afsæt. Desuden kritiseres det traditionelle HCI- felt for sit rationelle og statiske billede af brugeren, der synes at ignorere, at denne ikke er en forudsigelig maskine men et menneske af kød og blod, med sanser og følelser (Ud- sen & Jørgensen, 2005: p. 212). Den æstetiske vending anerkender således, at: It is not enough for interfaces or designs to be merely usable. They also must be desirable, useful, needed, understandable and appropriate. They also need to be human, which implies vast diversity. (Shedroff, 2003: p. 155). Ifølge Udsen og Jørgensen (Udsen & Jørgensen, 2005: p. 212) kan den æstetiske vending imidlertid ikke ses som et fuldendt paradigmeskift i forhold til den histori- ske udvikling inden for it- forskningen. De mener trods alt, at der uden tvivl er tale om en indikation af en begyndende opmærksomhed omkring æstetikkens potentia- le, der på sigt kan føre til et paradigmeskift for it- forskning og - design. Når det kommer til webudvikling, synes der dog at være sket en del, siden Udsen og Jørgen- sen skrev deres artikel i Hvorvidt der på nuværende tidspunkt kan tales om et mere permanent paradigmeskift inden for webudvikling, kan være svært at sige og er desuden ikke formålet med dette speciale. Jeg vil imidlertid mene, at hvis ikke man på nuværende tidspunkt kan tale om et paradigmeskift inden for webudvikling, så kan man om ikke andet argumentere for, at der i hvert fald er en stadigt stigende interesse for æstetikkens potentiale i forbindelse med udviklingen af hjemmesider; en interesse der dels skyldes internettets og teknologiens udvikling, dels skyldes en stigende æstetisering af vores hverdagsliv. Og jeg vil vove at påstå, at disse aspekter under alle omstændigheder på sigt vil medføre et paradigmeskift. I forlængelse af den tiltagende interesse for at gøre æstetik og oplevelser til væsent- lige parametre for webudvikling er begrebet æstetisk oplevelsesdesign et forsøg på at belyse, hvordan man mere reflektorisk og kritisk kan undersøge og arbejde med æstetiske oplevelser i forbindelse med udvikling og analyse af hjemmesider. Men inden jeg kommer til en mere konkret begrebsudvikling af æstetisk oplevelsesde- sign, vil jeg i næste kapitel se nærmere på æstetikbegrebet, dets udvikling og indfly- delse i nutidens samfund. 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

International linje Digital linje Innovationslinje

International linje Digital linje Innovationslinje Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart DAGEN I DAG Designprocessen [Pause] Om delaflevering Gruppedannelse [Pause] Gruppeøvelse og projektstart DESIGNPROCESSEN

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Sammen om velfærd - digitale hjælpemidler og læring en genvejstast til læring på tværs

Sammen om velfærd - digitale hjælpemidler og læring en genvejstast til læring på tværs Sammen om velfærd - digitale hjælpemidler og læring en genvejstast til læring på tværs - v/ cand.cur. og ph.d. Trine Ungermann Fredskild 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 1 Agenda Lidt tal og den historiske

Læs mere

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK GRAFISK DESIGN ER KOMMUNIKATION Grafisk design dækker over en blanding af at få noget til at kommunikere et budskab på en overbevisende, funktionel og (formentlig) indbydende

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

STEDSANS I EN DIGITAL VERDEN. v. direktør Thomas Martinsen og projektchef Mette Mechlenborg

STEDSANS I EN DIGITAL VERDEN. v. direktør Thomas Martinsen og projektchef Mette Mechlenborg STEDSANS I EN DIGITAL VERDEN v. direktør Thomas Martinsen og projektchef Mette Mechlenborg STEDSANS - EN NY MÅDE AT FORANDRE STEDER PÅ Vi tror stedsans kan bruges til at skabe bedre steder. Også i en digital

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

I det virkelige liv. Social software: Design & implementering 4. december

I det virkelige liv. Social software: Design & implementering 4. december I det virkelige liv Social software: Design & implementering 4. december Valgtema 10:00 Præsentation af panelet 10:10 Første gruppe: Anne, Stine, Rikke 10:22 Anden gruppe: Morten, Eva, Maj 10:34 Tredje

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

DMRI Teknologisk Institut Resultatkontrakt Produktionsteknologi til fødevarer

DMRI Teknologisk Institut Resultatkontrakt Produktionsteknologi til fødevarer DMRI Teknologisk Institut Resultatkontrakt Produktionsteknologi til fødevarer Brugercentreret design Teknologi med mennesket i fokus v. Ole Vestergaard og Peter Ørbæk, DMRI Teknologisk Institut. Udvikling

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ5

Store IT-Innovationer TØ5 Store IT-Innovationer TØ5 Plan Gennemgang af OO2 Fremlæggelser om metaforer (Tip til OO2) Chokolade?!? Status på OO2 Hvordan går det med opgaven? Opgaveformuleringen Kilder: Sammenhold de relevante artikler

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag:

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag: Gaffelbomben i Processortærten Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: 201403769 Antal anslag: 12.617 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Analyse 3 Diskussion 6 Konklusion 6 Litteraturliste

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN. Marianne Graves Petersen Associate Professor

INTERAKTIONSDESIGN. Marianne Graves Petersen Associate Professor INTERAKTIONSDESIGN Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Hvad er interaktionsdesign Design af interaktive

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere