BEGREBSUDVIKLING AF ÆSTETISK OPLEVELSESDESIGN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEGREBSUDVIKLING AF ÆSTETISK OPLEVELSESDESIGN"

Transkript

1 Institut for Æstetik og Kommunikation Speciale på kandidatstudiet i Informationsvidenskab Afleveret 7. april 2014 Nadja Lund Jeppesen Studienummer: Vejleder: Janus Aaen BEGREBSUDVIKLING AF ÆSTETISK OPLEVELSESDESIGN

2 Abstract Towards a conceptualisation of Aesthetic Experience Design Websites are rapidly becoming the preferred media choice for information search, company presentation, shopping, entertainment, education, and online social inter- action. At the same time, aesthetics seems to play an increasingly important role in the everyday life of modern society. In the light of this development, the aim of this thesis is to investigate the topicality and importance of aesthetics for website devel- opment from a philosophy- based perspective. My investigation takes the discussion of aesthetics in the academic field of Human- Computer Interaction (HCI) as its point of departure. As a multidisciplinary alliance, traditional HCI has provided methods and theories for designing technology and interactive systems that are user friendly, easy to learn, and easy to use. But in recent years, HCI has been criticised for its ex- tensive focus on the functional aspects of technology a focus which has become too narrow considering the increased diversity of cultural uses and applications of in- formation technologies in today s society. Alternatively, theorists from various aca- demic fields have suggested that aesthetics provide an approach to research and design that goes beyond the functionalistic principles of traditional HCI. The principal focus of this thesis is, therefore, to explore the potential of aesthetics as a basis for developing websites that offer the users a more satisfying and engag- ing experience. There seems to be a tremendous amount of literature that investi- gates the role of aesthetics in IT and in today s society generally and the same can be said of literature on experience design. However, there does not seem to be much literature dealing jointly with aesthetics and experience design together in respect of web development. Hence the main objective of this thesis is to shed light on an area that appears to have been disregarded by developing and conceptualising the concept of Aesthetic Experience Design. Aesthetic Experience Design is based on the idea that it is possible to build more satisfying and engaging websites by giving greater priority to aesthetics. My objective is to examine the historical research background for web development and HCI, the philosophical roots and topicality of aesthetics and the potential of the concept of Aesthetic Experience Design. The theoretical background for Aesthetic Experience Design has its roots in the field of HCI combined with perspectives and ideas from philosophy, aesthetics and com- munication theory, interaction and experience design, and web development. Hence I draw on a wide range of theories and perspectives, which all shed light on Aesthet- ic Experience Design and the potential of the concept. The aim of the thesis, or of the concept of Aesthetic Experience Design altogether, is not to provide universal guide- lines for building websites, but to offer a critical and reflective approach to web de- velopment that enhances people s felt experience of websites. An approach, which I argue is more effective with regard to the wide range of cultural uses and applica- tions of IT in today s society. 2

3 Forord Motivationen for nærværende speciale er opstået ud fra en interesse for spændings- feltet mellem æstetik og digital kommunikation. I løbet af min bacheloruddannelse på Informationsvidenskab opstod en interesse for digital konceptudvikling med fo- kus på oplevelsesorienteret design. Denne interesse udviklede sig, da jeg i mit ba- chelortilvalgsfag Æstetisk Kommunikation stiftede bekendtskab med æstetikken og dens genstandsfelt. Jeg blev opmærksom på, at æstetik i en digital kontekst handler om langt mere end kunsten og det skønne, og at æstetikken og dens grundlæggende indsigter i menneskets tilgang til verden kan give en forfriskende og mere nuanceret forståelse af interaktionen mellem menneske og maskine; det er indsigter, som jeg finder nødvendige for designere og webudviklere, hvis potentialet i webudvikling i nutidens samfund for alvor skal udnyttes. Med dette udgangspunkt vil jeg forsøge at inddrage de tre faglige interesser, der har været mest centrale i løbet af min uddannelse: 1. samspillet mellem menneske og maskine, 2. oplevelsesorienteret konceptudvikling samt 3. brobygningen mellem filosofi, it- forskning og webdesign, svarende til koblingen af min bachelor i Informa- tionsvidenskab med tilvalg i Æstetisk Kommunikation og mit kandidatstudium, hvor jeg har beskæftiget mig med konceptudvikling, online kommunikation og multime- diedesign. Jeg vil gerne rette en stor tak til mine undervisere fra Informationsvidenskab, Peter Dalsgaard, Christian Dindler og Nicolai Brodersen Hansen for at have vækket min interesse for oplevelsesorienteret konceptudvikling i et digitalt perspektiv. Også tak til mine undervisere på Æstetik Kommunikation, Birgitte Stougaard Pedersen, Jacob Lund og Morten Kyndrup, for at åbne mine øjne for æstetikkens aktualitet og poten- tiale i webudvikling og i nutidens samfund generelt. Og til Janus Aaen for at stille sine kompetencer og sin tid til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af dette speciale. Specialet er udarbejdet i perioden fra august 2013 til april 2014 og antager et om- fang på 60 normalsider eksklusiv indholdsfortegnelse og forord. 3

4 Indhold KAPITEL 1: INDLEDNING... 5 Specialets emne... 5 Identificering af problemfelt... 6 Metodiske overvejelser... 9 Specialets opbygning KAPITEL 2: FORSKNINGSHISTORISK BAGGRUND Et historisk blik på webudvikling Traditionel HCI og usability Ny humanistisk agenda for HCI Status over HCI- feltet KAPITEL 3: ÆSTETIKTEORETISK GRUNDLAG Æstetikkens oprindelse i et samfundshistorisk perspektiv Hverdagslivets æstetisering Æstetikkens rolle som selvstændig videnskab Æstetisk oplevelsesdesign KAPITEL 4: BEGREBSUDVIKLING AF ÆSTETISK OPLEVELSESDESIGN Kan æstetik skabe en stærkere online profil? Kan æstetiske oplevelser fremme intimitet og nærhed? KAPITEL 5: REFLEKSION KAPITEL 6: KONKLUSION LITTERATURLISTE

5 Kapitel 1: Indledning Specialets emne Nærværende speciale beskæftiger sig med æstetikkens betydning og aktualitet for webudvikling. Hensigten er at belyse æstetikkens aktualitet og potentiale for udvik- lingen af hjemmesider og i den forbindelse anskueliggøre, hvordan æstetisk oplevel- sesdesign 1 kan bidrage til at skabe mere berigende og engagerende oplevelser på hjemmesider. Som indfaldsvinkel til denne undersøgelse vil jeg tage udgangspunkt i diskussionerne inden for det akademiske forskningsfelt Human- Computer Interac- tion (HCI), der handler om, hvorvidt det er muligt og ikke mindst relevant at kombinere æstetik og funktion i udviklingen af hjemmesider. Æstetikken og dens genstandsfelt er blevet beskrevet mange gange før af såvel teoretikere som prakti- kere, ligesom oplevelsesdesign synes at være et af tidens helt store buzzwords. Det er dog ikke ofte, at disse to områder er blevet behandlet sammen i relation til web- udvikling. Ambitionen med specialet er derfor at belyse et område, hvor litteraturen synes mangelfuld, ved at skabe klarhed over, hvad begrebet æstetisk oplevelsesde- sign dækker over rent idémæssigt, og hvordan det i praksis kan anvendes i forbin- delse med webudvikling. Jeg har dog ikke til hensigt at udvikle en brugsanvisning på, hvordan hjemmesider bør designes, men snarere inspirere designere og webud- viklere i deres arbejde med udviklingen af hjemmesider gennem refleksioner over æstetikkens mangfoldige potentiale. Traditionelt har HCI- feltet primært beskæftiget sig med de funktionelle aspekter af teknologien, men som det vil fremgå, spiller de æstetiske aspekter en væsentlig rolle for brugernes oplevelse på hjemmesider, hvilket har afgørende betydning for deres engagement. Siden almindelige mennesker i 1990 erne med World Wide Web (WWW) fik adgang til internettet, har designere og webudviklere arbejdet med, hvordan hjemmesider skal designes, så de ikke kun er funktionelle og brugervenlige, men også opfylder afsenderens ønske om eksempelvis at få brugerne til at opføre sig på en bestemt måde, købe en bestemt vare, indtage en bestemt holdning eller måske bare give dem en bestemt oplevelse (Hansen, 2005: pp. 7-8). Det er derfor uhyre vigtigt, at designere og webudviklere er dygtige formidlere og formgivere, der for- står, hvordan man kommunikerer med æstetiske virkemidler generelt, og hvordan man kan bruge eksempelvis visuelle, auditive og interaktive virkemidler til at give folk en mere tilfredsstillende oplevelse på hjemmesider og på den måde skabe et større engagement, der kan få dem til at vende tilbage. 1 Der findes ingen samlet teori, som definerer begrebet æstetisk oplevelsesdesign, da det er et begreb, som er opstået i min specialeproces på baggrund af refleksioner over æstetikkens aktualitet og po- tentiale for webudvikling. Definitionen af begrebet er baseret på antagelser og teorier dels vedrøren- de æstetikken dels vedrørende oplevelsesdesign sammenholdt med litteratur omhandlende it- forskning og webudvikling. Begrebet vil blive uddybet yderligere i kapitel 3 i afsnittet Æstetisk ople- velsesdesign. 5

6 Æstetisk oplevelsesdesign bygger i den forbindelse på idéen om, at en hjemmeside ved hjælp af æstetiske virkemidler kan designes, så afsenderen bag den mest effek- tivt opnår at ændre på brugernes adfærd og holdninger ved at skabe mere tilfreds- stillende og dermed engagerende oplevelser. Eksempelvis må man formode, at en internetbutik ønsker at motivere brugerne til ikke kun at foretage et enkelt køb i deres butik men til at vende tilbage og handle igen en anden gang; at et politisk parti gerne vil have tvivlende vælgere til at engagere sig i partiets politik og bakke op om dets politiske holdninger, således at det i sidste ende opnår større opbakning ved næste folketingsvalg; og at aviser gerne vil have brugere til at læse deres artikler og til blandt andet at deltage i diskussionsfora omkring aktuelle samfundsspørgsmål ved at abonnere på online- udgaven af deres avis. Sådan er der mange forskellige eksempler på, hvad en hjemmeside kan handle om, men baggrunden for at benytte æstetisk oplevelsesdesign er fælles for alle og handler som sagt om at skabe større engagement gennem mere tilfredsstillende oplevelser, så brugerne vender tilbage regelmæssigt. Identificering af problemfelt Hvorfor er æstetisk oplevelsesdesign interessant? Siden WWW s oprindelse i starten af 1990 erne har der været ført diskussioner om vægtningen mellem funktion og æstetik på hjemmesider, og nogle mener sikkert, at spørgsmålet for længst må være uddebatteret. Diskussionerne synes dog stadigvæk at handle om, i hvilket omfang de æstetiske virkemidler skal underordne sig de funktionelle aspekter, uden at det tages med i betragtningen, at vi lever i en tid, hvor smag og æstetisk værdi spiller en dominerende rolle i vores livs- og erfaringsverden, og hvor oplevelser har afgørende betydning for menneskets identitets- og erfarings- dannelse (Thorlacius, 2007: p. 64; Jantzen, Vetner & Bouchet, 2011: p. 13). Jf. afsnit- tet Hverdagslivets æstetisering i kapitel 3. Man skal ikke mange år tilbage, før æstetik var et stort set ubeskrevet emne i tradi- tionel HCI, og der hovedsageligt blev fokuseret på de funktionelle og brugsmæssige aspekter i udviklingen af teknologi og it- systemer, herunder også hjemmesider. Am- bitionen var således at udvikle teknologi, som almindelige mennesker let kunne be- tjene uden alt for omfattende teknisk kendskab (Udsen & Jørgensen, 2005: p. 205). Dette fokus kritiseres i dag for at være forældet, da computeren har udviklet sig til at være langt mere end et praktisk arbejdsredskab, hvis formål er at øge effektivitet og produktivitet. Man kan måske argumentere for, at det fortsat bør have første pri- oritet at udvikle it- systemer, der virker, er funktionelle og kan betjenes relativt intu- itivt (Ibid.). Men fordi teknologiske artefakter i dag er noget, vi i stadigt større ud- strækning skal forholde os til og interagere med overalt i vores hverdagsliv, synes det at være på tide ikke kun at fokusere på rationelle succeskriterier, men derimod også tage hensyn til menneskets emotionelle sider. Således argumenterer Lars Erik Udsen og Anker Helms Jørgensen i deres artikel The aesthetic turn: unravelling re- cent aesthetic approaches to human- computer interaction for, at computeren og dens 6

7 interface i dag bør undersøges og udvikles ud fra en mere tidssvarende opfattelse; som et kulturelt medie 2 og ikke blot et stivnet, gråt karosseri (Ibid.: pp ). Inden for de senere år har en række forskere rettet opmærksomheden mod denne problematik og har i den forbindelse givet sig i kast med at udvikle nye teorier og designtilgange, hvor der ikke blot fokuseres på funktion og brugervenlighed, men hvor æstetikken også spiller en væsentlig rolle (f.eks. Blythe et al., 2003; Norman, 2004; Bertelsen, Petersen & Pold, 2004; McCarthy & Wright, 2004; Thorlacius, 2009a). Den stigende interesse for at designe teknologi, der udover sine brugsmæs- sige funktioner rummer et betydeligt æstetisk element for brugeren, har resulteret i fremkomsten af en mere humanistiskorienteret agenda for HCI- feltet; denne nye agenda vil blive refereret til som den æstetiske vending 3 og vil blive uddybet mere udførligt i afsnittet Ny humanistisk agenda for HCI i kapitel 2. Ifølge Udsen og Jør- gensen repræsenterer den æstetiske vending overordnet set en fremspirende trend inden for design og it- forskning, som anerkender betydningen af æstetikken samt behovet for at undersøge mere kreative og innovative former for menneske- maskine- interaktion (Udsen & Jørgensen, 2005: p. 206). Men hvorfor er det overho- vedet relevant at nævne æstetikken i forbindelse med mere følelses- og oplevelses- orienteret teknologiudvikling? Hvad dækker det æstetiske egentlig over? Æstetikbegrebet er langtfra nyt. Termen blev skabt i 1750 af den tyske filosof Ale- xander Baumgarten, der med udgivelsen af sit værk Aesthetica (1750) grundlagde æstetikken som videnskaben om sansernes erkendelse (Baumgarten, 1750: p. 11). Tidligere var den æstetiske oplevelse blevet forbundet med kunsten og det skønne eller sat i forbindelse med godt håndværk, men afledt af det græske ord aisthesis 4 forestillede Baumgarten sig æstetikken i en bredere forstand som videnskaben om særlige sensitive erkendelser eller, sagt på en anden måde, om menneskets umid- delbare erkendelse via sanserne. Æstetik handler derfor ikke alene om, at ting skal være smukke for øjet. Det handler om påvirkning af alle vores sanser. Da æstetik vedrører andre måder at erkende verden på end rent forstandsmæssigt, dvs. intui- tivt, via sansningen, drejer æstetik sig ikke om det sagte, men derimod om måden, det sagte siges på. Æstetik handler med andre ord om, hvordan formgivningen af et objekt fremkalder forandring og forundring (Ørberg, 2003). Som mennesker danner vi vores opfattelser af omgivelserne og interagerer med dem typisk på grundlag af alle fem sanser: syn, smag, hørelse, lugt og berøring. Vi erfarer altså verden og dermed også teknologien gennem sanserne, hvorfor den sanselige erkendelse er omdrejningspunktet for vores oplevelser. Æstetik tilbyder 2 Forståelsen af computeren og dens interface som kulturelt medie synes tillige yderst relevant for webudvikling, da internettet er et medie, der tilgås via en computers interface. Det vil derfor blive uddybet yderligere i afsnittet Ny humanistisk agenda for HCI i kapitel 2. 3 Den æstetiske vending er taget fra Lars Erik Udsen & Anker Helms Jørgensens artikel: The aesthetic turn: unravelling recent aesthetic approches to human- computer interaction (2005), der undersøger, hvordan æstetikken kan bidrage til forskning i og design af menneske- maskine- interaktion. 4 Aisthesis = græsk for sansning, fornemmelse. Jf. Politikens Filosofileksikon. 7

8 med andre ord oplevelser (Thyssen, 2000: p. 185). Og netop oplevelser er ifølge Christian Jantzen, Mikael Vetner og Julie Bouchet (2011) en væsentlig del af den menneskelige eksistens, fordi individets identitets- og erfaringsdannelse i vid ud- strækning er bundet op på erindrede oplevelser. Hvis evnen eller viljen til at opleve pludselig forsvandt, ville den menneskelige eksistens således med ét blive aldeles meningsløs. Oplevelser kan altså ikke siges at være et nyt fænomen, men har der- imod altid været der (Jantzen, Vetner & Bouchet, 2011: p. 13). Oplevelser handler om stemninger og følelser, som overrasker, forbløffer og forun- drer os. Det handler om grebethed, nærvær og indlevelse i nuet, om anelser og for- nemmelser, der ligger før betydningerne, og om indsigt og klarsyn, der meget vel kan overskride betydningen. Oplevelser signalerer således noget ekstra eller me- re, hvorfor det er æstetikken, der er oplevelsesskaber og ikke kommunikationen (Ibid.: p. 122). Æstetik kan derfor siges at føre til en særlig stemt atmosfære (Thys- sen, 2003: p. 62), der kan opfattes som en vigtig del af oplevelsen, og som f.eks. kan anvendes til at afvæbne mennesker og gøre dem modtagelige for indtryk. Som mennesker søger vi sådanne særligt stemte atmosfærer, der fylder og berører os, og som vi kan anvende i vores identitets- og erfaringsdannelse; således bør der ta- ges højde for oplevelser og dermed æstetik i skabelsen af den tilfredsstillende og engagerende brugeroplevelse på hjemmesider. Med udgangspunkt i ovenstående indkredsning af problemfelt opstilles følgende problemformulering for specialet: Kan æstetisk oplevelsesdesign bidrage til at give brugere en mere berigende og enga- gerende oplevelse på hjemmesider? Til problemformuleringen knyttes følgende spørgsmål, som dels undersøges for at nå en konklusion dels medvirker til at anskueliggøre, hvordan begrebet æstetisk oplevelsesdesign kan anvendes i to forskellige henseender: Kan æstetik skabe en stærkere online profil? Kan æstetiske oplevelser fremme intimitet og nærhed? 8

9 Metodiske overvejelser Stilen i nærværende speciale bekender sig til en ræsonnerende humanistisk præ- sentationsform, som sammenfattende har til hensigt at belyse begrebet æstetisk oplevelsesdesign. Jeg har valgt denne tilgang, fordi jeg mener, at der er behov for teoriudvikling inden for it- forskningen, som kan anskueliggøre æstetikkens mang- foldige potentiale for webudvikling. Ambitionen med specialet er dermed at belyse og skabe syntese mellem allerede eksisterende teorier og perspektiver fra forskelli- ge videnskabelige felter, som kan være med til at anskueliggøre, hvad det vil sige at arbejde med æstetik og oplevelser i forbindelse med webudvikling. I forlængelse heraf er hensigten med udviklingen af begrebet æstetisk oplevelsesdesign at inspi- rere webudviklere og designere til at forholde sig kritisk og reflekterende i forbin- delse med planlægningen af kommunikation på hjemmesider, således at det bliver muligt at designe mere berigende og engagerende oplevelser. Æstetisk oplevelses- design fungerer dermed som det teoretiske fundament for specialets refleksioner. Specialets tilgang er af mere teoretisk end praktisk karakter. Men for at læseren bedre kan forholde sig til og forstå, hvad begrebet æstetisk oplevelsesdesign dækker over, har jeg valgt at inddrage praksiseksempler, som kan tydeliggøre, hvad der me- nes. Mine undersøgelser i kapitel 4 vil således blive bygget op omkring casestudies. Grundet æstetikkens enorme mangfoldighed forekommer det dog umuligt at komme med en udtømmende kortlægning af potentialet for æstetisk oplevelsesdesign. Der- for vil jeg i dette speciale blot præsentere en række eksempler, der kan anskueliggø- re, hvordan man kan arbejde med æstetisk oplevelser, og desuden forklare, hvorfor det er relevant. Metoden er dermed deskriptiv, ikke præskriptiv, hvilket jeg dog ser som en fordel. At den ikke er præskriptiv betyder nemlig, at jeg ikke giver universel- le svar på, hvordan hjemmesider helt konkret bør designes, men i stedet lægger op til en højere grad af refleksion og kritik i forbindelse med webudvikling. Min metodiske fremgangsmåde er abduktiv, idet jeg veksler mellem teoretisk arbej- de og praktiske undersøgelser af konkrete eksempler i en løbende proces, hvor disse to former informerer hinanden i en søgen efter erfaringsbaseret og teoretisk- informeret analytisk viden. Jeg har valgt denne tilgang, da jeg på den ene side arbej- der teoretisk med at belyse begrebet æstetisk oplevelsesdesign ud fra allerede eksi- sterende teorier og perspektiver og på den anden side er åben for at komme frem til nye erkendelser i mit praktiske arbejde med at begrebsliggøre æstetisk oplevelses- design. Min videnskabsteoretiske tilgang har jeg valgt at betegne som fænomenologisk- semiotisk. Fænomenologi opstod som en selvstændig retning inden for moderne filosofi først i det 20. århundrede i værker af bl.a. den tyske filosof Edmund Husserl (http://plato.stanford.edu/). Fænomenologien kan bedst beskrives som en filosofisk refleksion over fænomenernes tilsynekomst for individets bevidsthed, og den til- lægger dermed sansningen værdi som tilgang til verden (Ibid.). Fænomenologiens ærinde er at komme til sagen selv, hvilket indebærer et krav om at lade fænomener- 9

10 ne tale for sig selv, før de indordnes i et begrebsligt system. Fænomenologien be- skriver altså fænomenerne, som de kommer til syne i vores bevidsthed og erkendel- se i stedet for at forklare os verdens beskaffenhed og sammenhæng i begreber (Ibid.). At min videnskabsteoretiske tilgang er fænomenologisk betyder, at fortolk- ningen af specialets undersøgte fænomener i højere grad handler om mødet mellem fænomenerne og betragteren, altså mig, end om værkets bagvedliggende sandhed og historie. Alle specialets undersøgte fænomener, dvs. hjemmesider, bliver således betragtet, som de fremstår for min erfaring og dermed ikke blot som objektive fakta, der findes derude. Fænomenologien bidrager altså med et perspektiv, som tillader mig at erkende og fortolke hverdagsfænomener ud fra et førstehåndsperspektiv. At min tilgang er semiotisk betyder, at mine undersøgelser af brugen og udviklingen af æstetisk kommunikation på hjemmesider bygger på læren om tegn og koder. Iføl- ge professor Morten Kyndrup er det et grundlæggende træk i al menneskelig betyd- ningsudveksling, at vi i forhold til et foreliggende udtryk, altså et fænomen (i den- ne kontekst en hjemmeside) spørger, hvad der ligger bag (Kyndrup, 2008: p. 83). At vi med andre ord overfor det tegnniveau vi konfronteres med, spørger til hvad der har foranlediget brugen af netop disse tegn i denne situation (betydningskonstruktio- nens hensigt), og til hvorledes denne hensigt forbinder disse tegn med et indhold eller en reference. (Ibid.). Det er netop sådanne betydningskonstruktioner, deres hensigt, indhold og referencer samt de implicitte afsender- og modtagerinstanser, som jeg vil se nærmere på i mine undersøgelser af brugen og udviklingen af æstetisk kommuni- kation på hjemmesider. Derudover vil jeg også bruge semiotikken til at se på, i hvor høj grad de undersøgte hjemmesider er kalkuleret med henblik på at virke æstetisk (jf. Kyndrups beskrivelse af implicit æsteticitet i afsnittet Den æstetiske relation ). Jeg trækker især på viden fra den russisk- amerikanske sprogforsker Roman Jakob- sons ( ) lingvistiske kommunikationsmodel, som kan bruges til at afkode kommunikationssituationens konstitutive faktorer (jf. afsnittet Roman Jakobsons kommunikationsmodel) samt til at forstå en kommunikations dominerende træk i forhold til den kommunikative hensigt, altså dens sprogfunktioner (jf. afsnittet Ro- man Jakobsons sprogfunktioner ). Da Jakobsons tegnteoretiske system er udviklet med henblik på sproglig kommunikation og altså ikke specifikt til undersøgelser af æstetisk kommunikation, supplerer jeg med viden og perspektiver fra Lisbeth Thor- lacius kommunikationsmodel i min analyse af æstetiske og netspecifikke aspekter. 5 Det teoretiske fundament udgøres i øvrigt af viden fra HCI- feltet sammenstillet med tanker og idéer fra semiotik, æstetik- og kommunikationsteori, interaktions- og op- levelsesdesign samt webudvikling. Der inddrages dermed en bred vifte af teorier og perspektiver, som på forskellig vis bidrager til at belyse æstetisk oplevelsesdesign samt begrebets potentiale for webudvikling. 5 Thorlacius model tager udgangspunkt i Jakobsons model, hvorfor Thorlacius model supplerer Ja- kobsons model uden store problemer. Thorlacius model fokuserer primært på analyse af visuel kommunikation, men kan også anvendes til andre former for kommunikation (Thorlacius, 2009a: p. 50). 10

11 Specialets opbygning Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, er specialet inddelt i seks kapitler: Kapitel 1: Indledning tjener til at etablere specialets rammer og problemfelt. Kapitel 2: Forskningsteoretisk baggrund undersøger internettets udvikling fra etableringen af WWW samt de historiske og teoretiske forudsætninger for HCI- feltets oprindelse. Derudover præsenteres den nye og mere humanistiskorienterede agenda for HCI; som jeg som sagt refererer til som den æstetiske vending. Kapitel 3: Æstetikteoretisk grundlag består i en afdækning af æstetikkens væsen og virke ud fra et teoretisk/filosofisk perspektiv med henblik på at tydeliggøre æste- tikkens potentiale for udviklingen af hjemmesider. Herudover præsenteres begrebet æstetisk oplevelsesdesign. Kapitel 4: Begrebsudvikling af æstetisk oplevelsesdesign undersøger æstetik- kens potentiale i forbindelse med webudvikling, og hvordan begrebet æstetisk ople- velsesdesign kan bidrage til at give brugerne mere tilfredsstillende og engagerende oplevelser på hjemmesider. Mine undersøgelser vil blive baseret på teorier og per- spektiver, som synes relevante for begrebet æstetisk oplevelsesdesign. Jeg vil for- klare disse teorier og perspektiver nærmere i kapitel 4, hvor de synes relevante for mine refleksioner. Kapitel 5: Refleksion diskuterer æstetiseringstendensen i nutidens samfund med udgangspunkt i divergerende opfattelser, som de kommer til udtryk hos bl.a. Welsch og Hal Foster, og fortsætter med en refleksion over fordele og ulemper i forhold til kommunikation på hjemmesider. Kapitel 6: Konklusion indeholder en opsummering af specialets væsentligste poin- ter, herunder en besvarelse af problemformuleringen. 11

12 Kapitel 2: Forskningshistorisk baggrund Som anskueliggjort i kapitel 1 forekommer det yderst relevant at tage diskussioner- ne omkring æstetikkens rolle i webudvikling op til fornyet overvejelse og undersø- ge, hvordan æstetikken kan bidrage til at skabe mere tilfredsstillende og dermed engagerende oplevelser på hjemmesider. Men inden jeg kommer til en nærmere afklaring af det æstetiskes genstandsfelt og aktualitet for webudvikling, er formålet med dette kapitel at præsentere en historisk og teoretisk ramme for at forstå æste- tikkens rolle i webudvikling. Kapitlet indledes med et historisk blik på internettets udvikling, fra WWW opstod i starten af 1990 erne, efterfulgt af en præsentation af det traditionelle HCI- felt og usability. Herefter vil jeg anskueliggøre æstetikkens ind- tog i it- forskningen, der som nævnt i indledningen vil blive refereret til som den æstetiske vending. Afslutningsvis vil jeg give en status på HCI- feltets nuværende position. Et historisk blik på webudvikling Selvom mange af os i dag har svært ved at huske livet uden internet, kan en stor del af os nok alligevel huske, da de første gang gik på nettet og fik adgang til det, der syntes som en ny verden med ubegribelige mængder af information. Det skyldes, at det i år faktisk kun er godt 20 år siden, at WWW, altså internettet som de fleste af os kender det som i dag, kom til verden. WWW blev mere præcist introduceret af den engelske computerspecialist Tim Berners- Lee i Indtil da havde internettet været et noget mere eksotisk medie forbeholdt forskere og nørder, som det krævede teknisk ekspertise at betjene sig af. Men med lanceringen af WWW blev internettet forsynet med billeder, lyd og grafik, og det blev dermed nemmere for ikke teknisk kyndige brugere at få adgang til mediet (Brügger, 2011). De første hjemmesider lignede dog mest af alt brugsvejledninger eller bogsider med en overflod af tekst på en grå eller hvid baggrund, hvilket betød, at det fortsat ikke var et særlig brugervenligt medie for almindelige mennesker. Det var således sta- digvæk primært it- nørder eller computerspecialister, der beskæftigede sig med we- budvikling og internettet i det hele taget. Det temmelig beskedne udseende med kun ganske få æstetiske virkemidler skyldtes teknologiske begrænsninger i form af små modemmer, som betød, at transmissionshastigheden var relativt langsom. Men i løbet af kun ganske få år gennemgik internettet en enorm forandring, og i takt med at hastigheden blev øget, blev hjemmesiderne også mere æstetiske. Således udvikle- de internettet sig fra at være et primitivt, tekstbaseret udvekslingsmedie til et mul- timedialt massemedie med et væld af publicerings- og fremtrædelsesformer med afgørende betydning for nutidens kommunikative infrastruktur (Engholm, 2003: p. 57). Men trods den hastige udvikling skal det dog nævnes, at internettet i dag fortsat er et overvejende tekstbaseret medie (Brügger, 2011). Den stadigt øgede tilgængelighed og forbedrede muligheder for at udvikle og publi- cere hjemmesider resulterede i, at flere og flere designere begyndte at interessere sig for, hvordan man kunne udforme hjemmesider og adskille sig designmæssigt fra 12

13 konkurrenterne. Efterspørgslen på nye udtryksmåder medførte, at teknikken blev mere avanceret, og at design og æstetik begyndte at spille en større rolle i forbindel- se med udviklingen af hjemmesider. Denne udvikling førte til, at man i midten af 1990 erne begyndte at diskutere webudvikling, og hvordan internettet burde ud- formes. Diskussionerne affødte et væld af bøger og artikler med praktiske råd og retningslinjer for det ideelle webdesign, og man begyndte at tale om webdesign som en ny disciplin og en ny profession (Engholm, 2003: p. 57). Alligevel syntes der fort- sat at være udbredt uenighed om, hvor stor en rolle æstetiske virkemidler burde spille. En af de helt store fortalere for funktionalitet og brugervenlighed frem for æstetik var den dansk- amerikanske usability- ekspert Jakob Nielsen, som har bidraget med væsentlige studier inden for softwareudvikling og HCI- feltet. Nielsen lancerede for alvor sin hyper- funktionalistiske tilgang til webudvikling i forbindelse med udgivel- sen af bogen Usability Engineering (1993), hvor han introducerede den legendariske Bauhaus- arkitekt Ludwig Mies van der Rohes berømte slogan Less is More som motto for sit ideal om interfacedesign. Med sin funktionalistiske tilgang fokuserede Nielsen således på de rent anvendelsesrelaterede og problemløsende aspekter i for- bindelse med webudvikling, og enkelhed var derfor det absolutte succeskriterium for designet (Engholm, 2004: p. 71). Udover udgivelsen af sin bog oprettede Nielsen hjemmesiden useit.com, der genre- mæssigt 6 kan beskrives som en web- mentor eller how- to- design- websites - hjemmeside. Hans formål med hjemmesiden var at give folk indsigt i de strategier, som han anså for at være hensigtsmæssige i forbindelse med hjemmesideudvikling, og gøre op med de mange ofte grafisk overdængede hjemmesider, der begyndte at dukke op i midten af 1990 erne (Ibid.: pp ). Modsat Nielsen plæderede grafi- keren David Siegel i sin bog Creating Killer Websites (1996) for de æstetiske dimen- sioner og for at gøre hjemmesider mere stilistisk interessante. Hvor Nielsen mente, at det var lige meget, om en hjemmeside var grøn eller rød, så længe den var funkti- onel og brugervenlig, mente Siegel, at grafikken havde stor betydning for brugernes oplevelse. Diskussionen om æstetik kontra funktion blev yderligere skærpet med lanceringen af programmet Flash. Siegel plæderede for, at Flash med dets store muligheder for æstetiske oplevelser var et vigtigt supplement til den grundlæggende html- kode (Thorlacius, 2007: p. 65). Men Nielsen argumenterede imod denne påstand, da han mente, at Flash grundet lange downloadtider resulterede i nedsat funktionalitet og brugervenlighed. Til trods for Nielsens argumenter steg interessen for brug af æste- tiske virkemidler på hjemmesider alligevel i sidste halvdel af 90 erne (Ibid.). Denne tendens var imidlertid allerede på tilbagegang igen efter årtusindskiftet, og i stedet 6 Genrebegrebet vil blive uddybet i afsnittet Land & Sea Co.s en virksomhed med et æstetisk sim- pelt hjemmesidedesign i kapitel 4. 13

14 vandt hyper- funktionalistiske hjemmesider som Nielsens frem; altså hjemmesider som var mere eller mindre skrabet for al overflødig æstetik. Og det var der ifølge Lisbeth Thorlacius flere gode grunde til. (Ibid.) FOR DET FØRSTE syntes Flash- elementer i de fleste tilfælde ikke at bidrage til nogen særlig form for æstetisk nydelse, da de ofte blev brugt i flæng af designere, der ikke kunne styre deres begejstring for det nye legetøj; således var de som regel forstyr- rende og irriterende for brugernes oplevelse på hjemmesider og skabte derfor langt- fra ret stor nydelse (Ibid.). FOR DET ANDET havde datidens modemmer endnu ikke nået et modenhedsstadie, som gjorde dem i stand til at køre Flash- tunge hjemmesider, hvilket forårsagede store frustrationer, da mange hjemmesider tog lang tid at downloade; hvis de over- hovedet kunne åbnes. (Ibid.) FOR DET TREDJE var også dotcom- krisen i år 2000 samt den dårlige økonomiske verdenssituation medvirkende årsager til, at organisationer og virksomheder valgte billigere hjemmesideløsninger i form af et simpelt standardlayout uden brug af Flash og andre avancerede programmer (Ibid.). Det så således på daværende tidspunkt ud til, at Siegel måtte lade sig slå af Nielsens argumenter i diskussionen om æstetik kontra funktionalitet. Men alt dette er efter- hånden ved at være historie, og der kan således nævnes flere gode grunde til at tage diskussionen om vægtningen mellem æstetik og funktion op til fornyet overvejelse. FOR DET FØRSTE lever vi som nævnt i indledningen i en tid, hvor smag og æstetisk værdi fylder mere og mere i vores hverdag, og hvor oplevelser har stor betydning for vores identitets- og erfaringsdannelse. 7 Mennesket kommunikerer og vil gerne kommunikeres til via æstetiske virkemidler, da det er disse virkemidler, der skaber oplevelser og ikke kommunikationen i sig selv. Æstetikken bør derfor ikke ses som staffage eller ydre pynt men derimod som en ekstra dimension, som formgiver ob- jektet på en måde, der forandrer noget ved tingenes orden og dermed ved objektets bruger (Jantzen, Vetner & Bouchet, 2011: p. 25). FOR DET ANDET har den hastige udvikling inden for informationsteknologien samt langt hurtigere transmissionshastigheder gjort det muligt at designe hjemmesider, der opfylder mere æstetiske og oplevelsesorienterede succeskriterier, uden at det nødvendigvis betyder, at man må gå på kompromis med funktion og brugervenlig- hed, eller uden at det nødvendigvis skal koste en formue (Thorlacius, 2007: p. 65). Nielsens diktum om, at hjemmesider skal være meget enkle og primært kun bestå af tekst for at optimere brugeroplevelsen og effektiviteten, synes således at være for- ældet. Det er dog vigtigt, at webudviklere og designere har indsigt i, hvordan man 7 Dette aspekt vil blive uddybet yderligere i kapitel 3 i afsnittet Hverdagslivets æstetisering. 14

15 formidler via æstetiske virkemidler, således at man undgår, at disse - som det tidli- gere har været tilfældet - blot bliver brugt tilfældigt og ikke giver mening, men at de rent faktisk kan skabe bedre brugeroplevelser på hjemmesider. FOR DET TREDJE har internettets udvikling efter dotcom- krisen i år 2000 betydet at hjemmesiden i dag er blevet det foretrukne medie for informationssøgning, virk- somhedspræsentation, markedsføring, e- handel, underholdning, undervisning og social kontakt (Thorlacius, 2007), hvorfor internettet således i stadigt stigende grad bliver brugt i langt bredere sammenhænge end tidligere. Tim O Reilly, stifter og ad- ministrerende direktør for O Reilly Media, beskriver i forlængelse heraf dotcom- boblens brist i 2001 som et vendepunkt i internettets historie (O Reilly, 2005). I artiklen What Is Web 2.0 (2005) forklarer O Reilly forståelsen af Web som in- ternettets anden generation af tjenester. Web 2.0 adskiller sig fra det traditionelle WWW (i dag også beskrevet som Web 1.0) ved at være baseret på dynamisk og bru- geropdateret indhold i modsætning til Web 1.0 s statiske hjemmesider (Ibid.). Det ny internet har skabt grobund for applikationer og hjemmesider som f.eks. Face- book, Twitter, YouTube, Wikipedia og Myspace, som i høj grad har været med til at fremme internettets kulturelle og sociale brug (Ibid.). Desuden har nye former for kommunikationsplatforme såsom forums, blogs, wikis, chats osv. bevirket, at det er blevet let at dele viden, meninger, tekster, billeder, musik, film osv., hvorfor det ikke længere kræver teknisk ekspertise at have indflydelse på internettets indhold (Ibid.). Internettets udvikling mod Web 2.0 har derfor betydet, at internettet ikke længere er et eksotisk medie kun for it- nørder, men derimod er blevet et lettilgæn- geligt medie for almindelige mennesker. Denne udvikling har som sagt betydet, at internettet dels er blevet et langt mere udbredt medie dels at det spiller en afgøren- de rolle ikke kun i menneskets arbejdsliv men også i vores privatliv. Det er derfor vigtigt ikke kun at tænke i funktion og effektivitet i forbindelse med webudvikling men derimod også at tænke i æstetik og oplevelser i udviklingen af hjemmesider i nutidens samfund. De hidtidige diskussioner omkring æstetik kontra funktionalitet på hjemmesider hænger i øvrigt i høj grad sammen med det traditionelle HCI- felts 9 perspektiver og idéer vedrørende interaktionen mellem menneske og maskine, hvorfor jeg finder det relevant først at præsentere det traditionelle HCI- felt og usability og derefter se nærmere på den mere humanistiskorienterede agenda, der har vundet indpas i it- forskningen inden for de senere år; en agenda, som jeg i høj grad mener, er relevant for webudvikling i fremtiden. 8 O Reilly er ophavsmanden bag begrebet Web 2.0, som er blevet udbredt dels gennem O Reillys arti- kel What Is Web 2.0 (2005) dels gennem konferencen af samme navn (O Reilly, 2005). 9 Specialet anvender betegnelsen det traditionelle HCI- felt om HCI- feltet og dets formål og visioner i dets oprindelige form, som det vil blive beskrevet i følgende afsnit. Kritikken i dette afsnit retter sig ikke mod alle, der bekender sig til HCI, men først og fremmest mod de tilgange, der ignorerer æste- tikkens aktualitet og betydning for it- udvikling. 15

16 Traditionel HCI og usability HCI- feltet opstod i 1970 erne som et multidisciplinært samarbejde mellem forskere fra computer science, kognitiv psykologi, ergonomi samt human factors. Formålet var at udvikle interaktive systemer, der var mere effektive, produktive og tilfreds- stillende at bruge (Udsen & Jørgensen, 2005: p. 205). Der findes i dag ikke en fast definition af HCI, da feltet, siden det opstod, har været i konstant udvikling og såle- des rummer stor diversitet i sit teoretiske fundament og designpraksis. En mere udbredt og veletableret definition stammer fra SIGCHI 10 : Human- computer interaction is a discipline concerned with the design, evaluation and implementation of interactive computing systems for human use and with the study of major phenomena surrounding them. (ACM SIGCHI Curricula for Human- Computer Interaction: p. 5). Ud fra denne definition kan HCI forstås som en disciplin, der søger at bidrage til ud- viklingen af teknologi og it- systemer ved at inddrage viden om menneskers brugs- og kontekstrelationer. De første generationer af computere var meget komplicerede og krævende at bruge. Ofte forudsatte de, at man havde bred indsigt i kryptiske begreber og kommandoer for blot at kunne udføre helt basale handlinger i et tekstbehandlingssystem (Jørgen- sen, 2004: p. 26). Visionen for den traditionelle HCI var derfor først og fremmest at øge brugbarheden af disse computere, hvorfor det primære tekniske fokus for feltet blev usability; et koncept som blev udtrykt gennem sloganet easy to learn, easy to use (http://www.interaction- design.org/). Siden HCI- feltet opstod, har det fungeret som det primære forskningsfelt for diskussion og udvikling af teorier, koncepter og metoder i forhold til at skabe grobund for design af mere effektiv og tilfredsstillende interaktion mellem menneske og computere (Udsen & Jørgensen, 2005: p. 205). Selve det idéhistoriske grundlag for HCI kan betragtes som en sammenkobling af en række innovative idéer og visioner. Blandt de mest centrale var J.C.R. Lickliders visi- on om en symbiose mellem menneske og maskine (1960), Engelbarts idé om at augmentere det menneskelige intellekt (1963) samt Alan Kay og Adele Goldbergs Dynabook (1977). Tilsammen var disse med til at skabe nogle af de væsentligste byggesten for HCI- feltet (ACM SIGCHI Curricula for Human- Computer Interaction: p. 8). De første paradigmer inden for HCI blev altså først og fremmest funderet på et kognitivt grundlag, og mennesket blev groft sagt betragtet som en levende maskine (jf. figur 1). 10 Special Interest Group on Computer- Human Interaction. 16

17 At bruge en computer blev således forstå- et som at udføre en informationsbaseret, specialiseret opgave. Siden er feltet dog blevet bredt ud, og andre discipliner så- som etnografi, virksomhedsteori og semi- otik er stødt til, men interesseområdet har fortsat primært været brug af compu- tere i en arbejdsrelateret kontekst (Jør- gensen & Udsen, 2005: pp ). Figur 1: Den menneskelige processor Når det handler om usability i forhold til webudvikling, kan Jakob Nielsen som nævnt i foregående afsnit bringes på ba- nen som en af de store bidragydere til HCI- feltet. Udover at kunne tilskrives æren for webusabilityfeltets popularise- ring med udgivelsen af bogen Usability Engineering (1993) har Nielsen sammen med Rolf Molich også udviklet den heuri- stiske evalueringsmetode; en metode som på en relativt overkommelig måde kan bruges til at vurdere en hjemmeside ud fra et sæt af simple og generelle principper for brugervenlighed. For Nielsen handlede det således som nævnt tidligere om at designe hjemmesider efter et princip om simpelhed ved at fjerne alle unødvendige grafiske elementer og dermed fokusere på hjemmesidens funktionelle aspekter. I tråd med HCI- feltets visioner var Nielsens vision dermed at øge brugervenligheden og gøre hjemmesider så ukomplicerede at betjene som muligt. Nielsens idéer og vi- sioner har i høj grad været med til at præge webdesignlitteraturen, hvorfor simpel- hed ofte har været et gennemgående tema (Hansen, 2005: pp. 8-9). Der er ingen tvivl om, at HCI- feltet har sat sit præg på, hvordan hjemmesider hidtil er blevet udviklet. Inden for HCI blev mennesket som nævnt ovenfor tidligere be- tragtet som en maskine uden følelser, hvilket medførte en skepsis over for bruger- nes emotionelle behov. Og disse anskuelser synes til dels fortsat at eksistere. Helt konkret afspejles de i det faktum, at mange virksomheder og organisationer som nævnt i forrige afsnit fortsat præsenterer sig selv gennem primært tekstbaserede hjemmesider uden ret mange æstetiske virkemidler. Disse hjemmesider er højst sandsynligt blevet udviklet på baggrund af funktionalistiske designguidelines, der ligger tæt op af Nielsens principper om simpelhed. Resultatet er, at mange hjemme- sider i dag ligner hinanden og derfor kan kritiseres for ikke at opfylde det moderne menneskes behov for overraskelse, forbløffelse og forundring; altså engagerende oplevelser. Konsekvensen heraf er, at brugerne hurtigt springer videre til en anden hjemmeside og efterlades med et ringe indtryk af den hjemmeside, de forlod; og et sådant indtryk får dem højst sandsynligt ikke til at vende tilbage (Ibid.: p. 13). 17

18 Tendensen er dog, at stemningen i store dele af de akademiske kredse er ved at vende sig væk fra den funktionalistiske tradition, som traditionel HCI og usability repræsenterer. HCI er gang på gang blevet kritiseret for at overvurdere de funktio- nelle aspekter af brugen af teknologi og for at forstå computeren som arbejdsred- skab fremfor at undersøge den i et langt bredere perspektiv; for eksempel, som nævnt i indledningen, som et kulturelt medie, der spiller en stor rolle for hele vores sociale liv (Engholm, 2003: p. 134). Det traditionelle HCI- felt synes dermed forældet som forskningsfelt, da det pga. sin simplificerende og reduktive tilgang har svært ved at bidrage med viden om internettet som kulturelt medie. Jeg vil i følgende af- snit undersøge nærmere, hvad der har skabt grobund for den æstetiske vending. Ny humanistisk agenda for HCI Nye digitale teknologier synes efterhånden at spille en ganske betydelig rolle i nuti- dens samfund. Smartphones, tablets, bærbare computere og andre lignende elek- troniske apparater indgår ikke blot i det moderne menneskes arbejdsliv som prakti- ske hjælpemidler, men sørger også for at underholde os i vores privatliv, ligesom de giver os mulighed for hele tiden at opretholde og pleje sociale relationer. Today s entertainment, time pass and communications are very often mediated through com- puters of some sort. Computer games, Interactive Art, internet chat forums, online da- ting, mobile phones and much more. Experiences are created, received and experienced through the interaction with computers and computer interfaces. (Hammel, 2004: p. 17). Computeren synes altså for alvor at have udlevet sin funktion som funktionelt arbejdsredskab og fungerer således i dag i langt højere grad som kulturelt medie. Denne stadigt mere omfattende kulturelle og sociale brug af computere har rusket op i det videnskabelige fundament for HCI, hvilket har medført en mere humani- stiskorienteret agenda; benævnt som den æstetiske vending. Udsen og Jørgensen forklarer den æstetiske vending som en begyndende ny trend i it- forskningen, som sigter mod at gøre æstetikken og oplevelsesdimensionen til væsentlige parametre i designet af nye teknologier, og som dermed bringer mere kreativitet og innovation ind i HCI- feltet (Udsen & Jørgensen, 2005: pp ). Æstetikkens indtog i it- forskningen markerer en forståelse af brugeren som mere og andet end blot et rationelt væsen. Denne forståelse har medført nye krav til design- idealer for, hvordan interaktionen mellem menneske og maskine bør udformes, hvilket således også bør have indflydelse på fremtidige succeskriterier og retnings- linjer for webudvikling. Netop fordi vi mennesker i langt højere grad end tidligere interagerer og involverer os med teknologien både følelsesmæssigt, intellektuelt og sanseligt i vores hverdagsliv, er det nødvendigt for designere og webudviklere at erkende og tage højde for den indvirkning, disse aspekter har på vores behov og ønsker ift. fremtidens teknologiske artefakter og it- systemer. Det er derfor ikke læn- gere tilstrækkeligt at have traditionelle HCI- kvaliteter såsom funktion, brugerven- lighed og effektivitet for øje i udviklingen af såvel hjemmesider som teknologi i det 18

19 hele taget (Petersen et al., 2004: p. 269). Overordnet set adskiller den æstetiske vending sig derved fra traditionel HCI på følgende områder: 11 Det traditionelle HCI- felt Funktionalitet Brugervenlighed Effektivitet Rationalitet Den æstetiske vending Oplevelsesorienteret Følelser og sanser Kreativitet Inspirerende Den æstetiske vending har skabt grobund for en lang række teoretiske bud på, hvad det vil sige at arbejde med æstetiske oplevelser i forhold til design af ny teknologi og digitale medier. Der eksisterer således en omfattende litteratur om æstetikkens be- tydning for interaktionen mellem mennesker og teknologi, ligesom et væld af æste- tik- relaterede termer er blevet bragt på banen i forsøget på at udvide det klassiske HCI- paradigme. Det har medført en overflod af begreber og tilgange, som det kan være svært at danne sig et overblik over. Grundet det overvældende sammensurium af forskellige æstetiske positioner og fortolkninger inddeler Udsen og Jørgensen (2005) de mest centrale teorier i fire forskellige æstetiske tilgange til HCI: den kul- turelle, den funktionalistiske, den oplevelsesbaserede og den tekno- futuristiske. Formålet med nærværende speciale er dog ikke at komme med et udførligt overblik over de fire æstetiske tilgange og deres positioner men blot at gøre opmærksom, at der inden for de senere år synes at være sket et fokusskift inden for it- forskningen. Jeg vil derfor ikke give en detaljeret beskrivelse af de mange forskellige teorier og perspektiver, der i dag findes. Jeg vil derimod blot gøre rede for de teorier, som jeg finder brugbare for mine undersøgelser af æstetikkens potentiale for webudvikling. Dette vil blive gjort i kapitel 4, hvor de synes relevante for mine refleksioner. Status over HCI- feltet Som det er blevet beskrevet i nærværende kapitel, synes æstetik- og oplevelsesori- enterede kvaliteter for blot ti år siden langtfra at have spillet så afgørende en rolle i forbindelse med udviklingen af ny teknologi og digitale medier, som det forekom- mer, at de gør i dag. Faktisk havde æstetik og oplevelsesdesign stort set ingen ind- flydelse på teknologiudvikling eller webdesign for den sags skyld; emotionelle og æstetiske succeskriterier blev således trumfet af rationelle succeskriterier såsom funktionalitet, effektivitet og brugervenlighed. Men siden slutningen af 1990 erne og frem til i dag er der opstået en række æstetiske ansatser inden for HCI og usability, som i højere grad anerkender det æstetiskes potentiale inden for it- udvikling. Det er på denne baggrund derfor muligt at tale om en æstetisk vending inden for it- forsk- ning og design, der tager afstand fra HCI i dettes traditionelle udformning. 11 Modellen herunder er udarbejdet i løbet af specialeprocessen på baggrund af mine undersøgelser af det traditionelle HCI- felt, og dets udvikling mod en æstetisk vending. Set i lyset af mine undersø- gelser mener jeg, at begreberne indeholdt i modellen er dem, der mest præcist beskriver dels det traditionelle HCI- felt dels den æstetiske vending. Det skal nævnes, at jeg har ladet mig inspirere af Martin Sønderlev Christensens model fra teksten Introducing Excitability!. Christensens model inde- holder dog en række andre begreber, som jeg ikke finder væsentlige i denne sammenhæng. 19

20 Den æstetiske vending har som sagt efterhånden affødt et bredt spektrum af anta- gelser og æstetiske tilgange, der fremfører, hvordan man teoretisk og praktisk kan arbejde med æstetik, oplevelser og emotionelle aspekter i udviklingen af ny tekno- logi. Disse antagelser og tilgange kan ses som modstykke til traditionel HCI og usabi- lity, der gang på gang er blevet anklaget for at være forældet på grund af sit funktio- nalistiske og mekaniske afsæt. Desuden kritiseres det traditionelle HCI- felt for sit rationelle og statiske billede af brugeren, der synes at ignorere, at denne ikke er en forudsigelig maskine men et menneske af kød og blod, med sanser og følelser (Ud- sen & Jørgensen, 2005: p. 212). Den æstetiske vending anerkender således, at: It is not enough for interfaces or designs to be merely usable. They also must be desirable, useful, needed, understandable and appropriate. They also need to be human, which implies vast diversity. (Shedroff, 2003: p. 155). Ifølge Udsen og Jørgensen (Udsen & Jørgensen, 2005: p. 212) kan den æstetiske vending imidlertid ikke ses som et fuldendt paradigmeskift i forhold til den histori- ske udvikling inden for it- forskningen. De mener trods alt, at der uden tvivl er tale om en indikation af en begyndende opmærksomhed omkring æstetikkens potentia- le, der på sigt kan føre til et paradigmeskift for it- forskning og - design. Når det kommer til webudvikling, synes der dog at være sket en del, siden Udsen og Jørgen- sen skrev deres artikel i Hvorvidt der på nuværende tidspunkt kan tales om et mere permanent paradigmeskift inden for webudvikling, kan være svært at sige og er desuden ikke formålet med dette speciale. Jeg vil imidlertid mene, at hvis ikke man på nuværende tidspunkt kan tale om et paradigmeskift inden for webudvikling, så kan man om ikke andet argumentere for, at der i hvert fald er en stadigt stigende interesse for æstetikkens potentiale i forbindelse med udviklingen af hjemmesider; en interesse der dels skyldes internettets og teknologiens udvikling, dels skyldes en stigende æstetisering af vores hverdagsliv. Og jeg vil vove at påstå, at disse aspekter under alle omstændigheder på sigt vil medføre et paradigmeskift. I forlængelse af den tiltagende interesse for at gøre æstetik og oplevelser til væsent- lige parametre for webudvikling er begrebet æstetisk oplevelsesdesign et forsøg på at belyse, hvordan man mere reflektorisk og kritisk kan undersøge og arbejde med æstetiske oplevelser i forbindelse med udvikling og analyse af hjemmesider. Men inden jeg kommer til en mere konkret begrebsudvikling af æstetisk oplevelsesde- sign, vil jeg i næste kapitel se nærmere på æstetikbegrebet, dets udvikling og indfly- delse i nutidens samfund. 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Referencer og duftcases

Referencer og duftcases Referencer og duftcases Kokkedal Slot Copenhagen Unik duft til nyrenoveret hotel og mødested i Nordsjælland Vi har i samarbejde med ambient idea fundet vores unikke duft, som understøtter fortællingen

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

1 // Grafisk design. Hjemmesiden før. Kunde. Produkt. Opgave. Målgruppe. Bogforlaget Frydenlund A/S. www.his2rie.dk

1 // Grafisk design. Hjemmesiden før. Kunde. Produkt. Opgave. Målgruppe. Bogforlaget Frydenlund A/S. www.his2rie.dk Kunde Bogforlaget Frydenlund A/S Produkt www.his2rie.dk Opgave Hjemmesiden før Redesign af hjemmesiden www.his2rie.dk, som ejes af forlaget. Min opgave lød på, at udforme et nyt design til hjemmesiden,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

CV Simon Lambrecht Finne

CV Simon Lambrecht Finne CV Simon Lambrecht Finne Dedikeret, socialt bevidst og ansvarsfuld projektleder med akademisk baggrund og projektlederuddannelse. TITEL CAND. COMM. med speciale i PÆDAGOGIK OG UDDANNELSESSTUDIER & PERFORMANCE

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Dynamisk Webdesign F2010

Dynamisk Webdesign F2010 Dynamisk Webdesign F2010 Præsentationer Læringsmål Emnet: teknologi, koncept, design og process Projekt Semesterplan Jeres underviser: Tess Gaston Cand.it, software udvikling (ITU) og ba. pædagogik (KU)

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring:

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring: Resumé: Mine spidskompentencer og passion er idéudvikling, konceptudvikling, prototyping, interaktionsdesign og digitale kommunikationsstrategier. Jeg har erfaring med strategisk planlæg-ning af kommunikation

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Digital formidling i det fysiske rum

Digital formidling i det fysiske rum Digital formidling i det fysiske rum lyt! leg! se! læs! smug-kig! Marianne Krogbæk, ITK - Jannik Mulvad, Aarhus Hovedbibliotek KONCEPT_INTERAKTIV BOGREOL Hvem er vi? Hovedbiblioteket i Aarhus Urban Mediaspace

Læs mere

Internet Information Services (IIS)

Internet Information Services (IIS) Internet Information Services (IIS) Casper Simonsen & Yulia Sadovskaya H1we080113 06-11-2013 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 2 Hvorfor:... 2 Hvad:... 2 Hvordan:... 2 Problembehandling... 3 Introduktion...

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ENKELTFAGSKURSER OPNÅ NYE KOMPETENCER itu.dk/enkeltfag OM ENKELTFAG Hvert semester udbyder IT-Universitetet omkring 80 forskellige kurser. Et enkeltfagskursus tager 12-16 uger,

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere