Redegørelse vedrørende status for Brættet i kommunerne 2006

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet Department of Industry Redegørelse vedrørende status for Brættet i kommunerne 2006 Ved Efterårsmødet 2006 fremlagde Inuit Ataqatigiit forslag nr. 146 til landstingsbeslutning, vedr. skærpede veterinære krav samt modernisering af brættet i byerne, samt en byrdefordeling af udgifterne herfor. Landstinget besluttede at forslaget skulle behandles i Erhvervsudvalget og 2. behandles ved Forårsmødet For at give Erhvervsudvalget et indblik i Brætternes status, skulle der udarbejdes en redegørelse, der havde til formål at indsamle viden om, hvilke tiltag kommunerne havde fortaget af forbedringer i forholdene omkring brættet, og hvilke tiltag der evt. var planlagt. Endvidere skulle det afdækkes hvilke forhold i processen kommunerne har anset for sværest. Manglede der rådgivning, hjælp til projektering eller udvikling af nyt koncept? Er lovgivningen på området tilstrækkelig og forståelig? Desuden skulle der indhentes mere konkret viden fra erfaringerne i Maniitsoq både økonomisk og funktionelt. Resume. Til indhentning af oplysninger er der udsendt spørgeskemaer til kommuner og forbrugerudvalg. Ud af 18 kommuner har 10 svaret og ud af 16 forbrugerudvalg har 6 svaret. Svarene har vist, at man i de fleste større byer er i gang med at renovere brættet. Der har været god dialog mellem fangere/fiskere og kommunen i forbindelse med renoveringen. Mange byer er i gang med en Maniitsoq-model, hvorfor Maniitsoq kommune har stået for en del rådgivning. Desuden vil nogle af kommunerne gerne have en mere klar lovgivning på området og hertil gerne en udvidelse af sortimentet. Kun Maniitsoq kommune har kunnet give et økonomisk billede af hvad en renovering har betydet, da tiltagene i de andre kommuner stadig er så nye. I Maniitsoq har man, ud over investering i bygning og inventar, ansat 3 fuldtidssælgere ved brættet. har derfor haft en øget udgift på ca. 61 %. Til gengæld betaler fangerne nu 8 % i a conto skat af deres indtjening. Før var det uvist, hvor meget skat der overhovedet blev betalt. Desuden betales 10 % af indtjeningen til drift af brættet og 2 % trækkes til KNAPK. Men mest af alt betaler kommunen nu penge til noget alle er tilfreds med, frem for at betale til noget ingen er tilfreds med. Fødevarelovgivning vedr. brættet Salg af levnedsmidler mellem fanger/fisker og forbruger er omfattet af Levnedsmiddelbekendtgørelsens 1 17 og 12 samt kapitel Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 27. juli 1998 om levnedsmiddelvirksomheder.

2 Reglerne heri er minimumsbestemmelser, der i princippet blot skal sikre, at der ikke kan sælges varer, som forbrugerne kan blive syge af. Desuden er det den pågældende kommunalbestyrelsen der skal sikre, at der forefindes de nødvendige faciliteter til, at sikre at levnedsmidlerne kan sælges forsvarligt. Det vil sige at der er rige muligheder for at kommunerne kan lave driftige og nytænkende Brætter rundt om i landet. Den eneste begrænsning der pt. er, at der ikke må foretages tilvirkning af levnedsmidler på brættet. Det er således kun tilladt at plukke, rense og udskære i umiddelbar forbindelse med forhandling. Dette forventes ændret i en ny Fødevarebekendtgørelse, hvor der også tillades salg af tørrede, saltede og røgede produkter samt friske planter, bær og lign. produkter. Denne nye bekendtgørelse forventet at træde i kraft medio Maniitsoq modellen Næsten alle adspurgte havde hørt om Maniitsoq-modellen. Som det kan ses af besvarelserne, er de større byer påbegyndt modernisering af brættet i lighed med det, der er sket i Maniitsoq. I Maniitsoq havde man nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på hvilke tiltag, der var nødvendige for at brætte blev et attraktivt sted at handle. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Fanger og Fiskerforeningen, Teknisk forvaltning samt Kommunalbestyrelsen. Man kom frem til at det fangerne/fiskerne var mest utilfredse med var bygningerne, inventaret samt den måde fangsten blev videresolgt på. Desuden ville man i kommunen, gerne have et bedre overblik over omsætningen fra brættet. I arbejdsgruppen blev man enige om at måden at løse problemerne på, var at kommunen indkøbte nyt inventar, renoverede bygningen og ansatte 3 fuldtids sælgere. På den måde blev sælgerne upartiske i forhold til fangerne. Yderligere har sælger og mange af fiskerne/fangerne været på hygiejnekursus. Sælgerne står for den daglige drift af brættet. Alt salg skal nu registreres. Kun erhvervsfangere/fiskere kan sælge fra brættet. Før salg skal de have underskrevet en samarbejdsaftale med kommunen. Fangere/fiskere fra andre kommuner kan også indgå sådan en aftale. Der var i efteråret 2006 tilknyttet ca. 75 fangere/fiskere til brættet. Salget foregår ved, at hver fanger har et nummer. Når fangst fra en fanger/fisker sælges, registreres hans nummer i kasseapparatet. Desuden har hver ugedag en farve. Farven indikerer hvornår fangsten er fanget. På den måde kan forbrugeren vurdere varernes friskhed. Af fangerens indtjening betales 10 % til vedligeholdelse og sælgernes løn, 8 % til á conto skat og 2 % går til Fanger og Fiskerforeningen KNAPK. De nye rammer for brættet i Maniitsoq har medført, at forbrugerne er mere tilfredse med hygiejnen og driften på og omkring Brættet og hygiejnen af selve produkterne. Dette har igen medført, at der er kommet en større omsætning af grønlandsk fødevareprodukter. Omsætningen fra brættet er på ca. 2 mio. kr. om året, og driftsudgiften er steget fra kr før nyordningen til nu kr Af omsætningen på 2 mio. kr. er de 10 % gået til driften. Maniitsoq kommune har altså ikke tjent på renoveringen af brættet, hvil- 2/7

3 ket de heller ikke havde forestillet sig. Men fra at betale til et bræt der var generel utilfredshed med, betaler man nu til et bræt som brugerne er tilfredse med. Man mener i Maniitsoq Kommune, at større byer måske kan få driften til at hvile i sig selv. Noget af det der har gjort succesen i Maniitsoq er bl.a. at sælgere og fangere/fiskere har været på hygiejne kursus og har fået ny viden om hvordan man skal behandle fangsten. Levnedsmiddelskolen ATI i Maniitsoq har siden 1999 haft kurser i almen levnedsmiddelhygiejne. I tilfælde hvor kursisterne arbejder inden for et specielt levnedsmiddelområde, som f.eks. brættet, designer skolen kursuset efter kursisternes hverdag. Bl.a. Sisimiut kommune og KNAPK i Nuuk har benyttet sig af specielle bræt-kurser. Levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq tilbyder også hygiejnekursus og har også lavet et specielt brætolog -kursus. Her kan kursisterne både få indblik i levnedsmiddelhygiejne, men også ideer til hvordan man kan udvikle nye koncepter omkring brættet og de produkter der sælges her. Indhentning af oplysninger: Ud af 18 kommuner kom der 10 svar tilbage. Heraf et hvor der blev svaret, at der ikke fandtes noget bræt i kommunen. Ud af 16 forbrugerudvalg kom der 6 svar tilbage. Ud af de 10 besvarelser fra kommuner hvor der findes et bræt, er 8 af kommunerne i gang med at projektere et nyt bræt. Her af har 4 af kommunerne renoveret bygninger og indkøbt nyt inventar m.v., 2 kommuner har udskiftet inventaret, 1 kommunen er i gang med renovering af bygningerne, men mangler bevilling til inventar og drift og den sidste kommune er endnu kun nået til projektfasen. Af forbrugerudvalgenes besvarelser kan siges, at de steder hvor der er foretaget renovering og udskiftning af inventar er man godt tilfreds med brættet. Mens i de kommuner hvor der intet er gjort, er forbrugerudvalgene ikke tilfredse. I de kommuner hvor der er foretaget renovering og udskiftning af inventar m.v., er tiltagene så nye, at der endnu ikke foreligger klarhed over den økonomiske situation. Men de fleste kommuner forventer øget salg og derved øget indtægter både til kommunen og til fangerne/fiskerne, måske ikke umiddelbart med overskud fra brættet. Men, som man udtrykte det i Maniitsoq, så er det bedre at betale til noget brugerne af brættet er tilfredse med, end at betale til noget ingen er tilfredse med. Vedrørende lovgivningen på området så har der været en næsten lige stor fordeling af de kommuner der gerne ville have en mere detaljeret lovgivning på området, og så de kommuner der ingen bemærkninger havde til spørgsmålet vedr. lovgivning. Der var også svar der gik på, at man gerne ville udvide sortimentet til også at omfatte røgede, hakkede og indfrossede produkter og over til planter, bær og lignende. Hvilket bliver taget med i overvejelserne til den nye levnedsmiddelbekendtgørelse. Sammendrag af svarene: Indbyggertallet er taget fra Statistisk årbog for Grønland 2005 og afrundet. 3/7

4 Nanortalik indbyggere Qaqortoq indbyggere Ændringer af bygninger under udførelse. Inventar udskiftet. Samarbejde mellem fangere/fiskere, forbrugerudvalget, Teknisk forvaltning, skattekontoret, erhvervskonsulent og dyrlæge. Forventer bedre hygiejne. Ingen økonomiske erfaringer. Mangler bedre lovgivning og rådgivning. Narsaq indbyggere Ivittuut Intet bræt. Paamiiut indbyggere Bygningen udvidet og istandsat Inventar udskiftet. Vil arbejde efter Maniitsoq-modellen. Stor opbakning hos fanger/fisker foreningen samt forbrugerne. Store udgifter til opstart, men forventer bedre hygiejne, større salg, skatteindtægter, tilfredse forbrugere. Har fået god rådgivning hos Maniitsoq Kommune. Vil gerne have flere levnedsmiddeltilsyn. Nuuk indbyggere Lidt inventar er udskiftet. Der er udarbejdet en rapport om brættets fremtid. Arbejdsgruppen bestod af folk fra NAPP, forbrugerudvalget, udvalget for Teknik og Miljø, dyrlæge og handelsstandsforeningen. Arbejdsgruppen har bl.a. været i Maniitsoq og set på brættet der. har afsat penge til opbygning af et nyt bræt, men vil i sidste ende gerne privatisere brættet. Fra arbejdsgruppen er der bl.a. forslag om, at der oprettes en bestyrelse for brættet, at der ansættes en uddannet leder, at der tilknyttes faste sælgere, og at der kan indgås aftale om procentvis træk i fangers/fiskers indtægt til skat, drift og forening. 4/7

5 Maniitsoq indbyggere Bygninger istandsat i Inventar udskiftet løbende. Samarbejde mellem fangere/fiskere, Teknisk forvaltning og Kommunalbestyrelsen startet i Har betydet ansættelse af 3 faste sælgere, hygiejnekursus til de ansatte og fangere, metode til synliggørelse af varernes friskhed og den enkelte fangers salgsandel. Der ud over bliver der trukket et fast beløb til skat, forening og drift af brættet. Til gengæld er der kommet mere omsætning og bedre økonomi for fangerne. s udgifter er steget med ca. 61 %. Forventer ikke at mindre byer vil kunne bære en sådan ordning større byer kan måske få det til at hvile i sig selv. Det er først med indførelsen af den nye driftsform af brættet at succesen er kommet. Dette mener bl.a. skyldes uafhængige sælgere og det gode samspillet mellem fangere og kommune m.fl. Mere lovgivning omkring brættet kunne man godt tænke sig. Forbrugerudvalget Meget tilfreds med forløbet og ændringerne. Sisimiut indbyggere Modernisering af bygninger igangsat. Midler endnu ikke bevilget til drift og inventar. Går efter Manitsoq -modellen. Forventer driften klaret for de 10 % i fangernes fradrag. Foreningen er hørt. Mere klar lovgivning på området ønskes. Vil gerne sælge mere end fersk kød og fisk f.eks. bær, planter, røget, hakket, fileteret og indfrosset kød/fisk. Kangaatsiaq indbyggere Ingen besvarelse Aasiaat indbyggere Bygningen er blevet vedligeholdt løbende. Lidt planer for fremtiden, men kommunen holder tilbage med penge til fuldstændig renovering. Samarbejder med fanger/fisker forening samt forbrugerudvalget. Har ingen bemærkninger til rådgivning og lovgivning. 5/7

6 Forbrugerudvalget Ikke tilfreds med bygningen vil gerne have en lukke bygning, indlagt vand, uafhængigt personale og en ordentlig vægt. Qasigiannguit indbyggere Er så småt begyndt at se på projektet om et nyt bræt. Men er ikke kommet videre midler vil være en startende faktor. Har haft kontakt til fangere/fiskere og set på Maniitsoq-modellen Vil lave høring hos borgerne når projektet kommer rigtigt i gang. Ingen bemærkninger til rådgivning og lovgivning. Forbrugerudvalg Er ikke tilfreds med brættet har forsøgt at komme igennem med nye tanker, men hver gang det har været på budgettet, er det blevet skåret væk. Ilulissat indbyggere Bygninger og inventar er nyt man vil indfør Maniitsoq-modellen med fast afgift til drift osv., fast personale, kurser og lign. Skal helst hvile i sig selv. Brættet er meget brugt. Ingen bemærkninger til rådgivning og lovgivning. Forbrugerudvalg Er tilfredse der mangler dog lige de sidste tilpasninger. Qeqertarsuaq indbyggere Ingen ændring af brættet. Bruges sjældent og således ingen planer om modernisering. Uummannaq indbyggere Ingen ændring af brættet heller ikke planlagt nogen. Bliver kun brugt lidt. Kundegrundlag (og sortiment) skal udvides, hvis kommunen vil gøre mere. Udgifter pt. ca kr./år Forbrugerudvalget Ikke tilfreds med brættet. Vil gerne have standardiserede krav for hele landet. Upernavik indbyggere 6/7

7 Qaanaaq 850 indbygger Ingen besvarelse Ammassalik Forbrugerudvalget indbyggere Ikke tilfreds med brættet. Området bliver brugt som samlingssted, hvor der drikkes. Salg forgår derfor andre steder fra. Der mangler opsyn og bygningen bør renoveres. Vil gerne have et bræt der kan sammenlignes med Maniitsoq. Ittorqortoormiit 550 indbyggere Brættet i fremtiden. Som det fremgår, er nogle af succeskriterierne for et fremtidig velfungerende bræt, at de fysiske rammer er i orden, men også at kommunen, fangere/fiskere, sælgere og andre personer der har forbindelse med det daglige arbejde ved brættet har forståelse, samarbejdevilje og gennemslagskraft til, at få brættet til at fungere på en optimal måde. Det kan f.eks. være generel mere fokus på driften af brætte, at give menneskerne omkring brættet mere indblik i hygiejne, ideer til nye forarbejdningsmåder, udskæringer og lign., ideer til arrangementer omkring brættet i samarbejde med andre lokale handelsdrivende m.v. Brættet i kommunerne kan tilbyde meget. Det har man bevist i Maniitsoq Kommune. I Nuuk kommune har man forslag om et innovativt bræt hvor der i forbindelse med brættet kan etableres butik/restaurant hvor fangsten kan forarbejdes og fremme nye trends inden for grønlandsk madkunst. 7/7