Akkreditering Danmark

Transkript

1 ANSØGNING OM AKKREDITERING DØGNTILBUD Oplysninger m ansøgersted Ansøgerstedets navn: Langemettegaard Pstadresse: Langemettevej 8, 7500 Hlstebr Evt. hjemmesideadresse: Navn på leder g tegningsberettiget: Bente Tranberg, leder g ejer Telefnnummer: Afdelinger mfattet af akkrediteringsansøgningen: Afdeling 1. x Afdeling 2. Afdeling 3. Afdeling 4. Afdeling 5. Antal pladser frdelt på afdelinger: Afdeling i verbelægning Afdeling 2. Afdeling 3. Afdeling 4. Afdeling 5. Ansøgerstedets målgruppe (krt): Børn/unge fra 6-14 år, der er nrmaltbegavede, men har været udsat fr msrgssvigt g evt. vergreb. Pris pr. måned: kr. CVR-nr.: Kntaktpersn (navn g stilling): Luise Barslund, scialpædagg adresse: langemettegaard@mail.dk Afdelinger i alt tilknyttet ansøgerstedet: 1 Antal medarbejdere frdelt på afdelinger: Afdeling 1. 8 Afdeling 2. Afdeling 3. Afdeling 4. Afdeling 5. Ansøgerstedets hvedydelser (krt): Servicelven 52 stk. 2. Aldersgruppe fr målgruppe: 6-14 år ved indskrivning Ansøgning Undertegnede tegningsberettigede persn ansøger hermed m akkreditering i henhld til bestemmelserne i Akkreditering Danmark. Ansøgeren har gjrt sig bekendt med Bestemmelser rettigheder g pligter fr rdningen g fr ansøgerstedet samt gældende standard fr den relevante type af scialt tilbud. Dat: Underskrift: Ansøgningens mfang a) Evt. præsentatin af ansøgerstedet frm (billeder, lyd, vide eller skriftligt): b) Ansøgningen: c) Bilag: Antal sider: Antal sider: (Max. 40 sider) (Max. 20 sider) 1

2 Faktuelle plysninger m ansøgerstedet (sm skal være imødekmmet) Ansøgerstedet har vedlagt kpi af seneste gældende gdkendelse Ja: Nej: Hvis nej, hvrfr: Ansøgerstedet har vedlagt en kpi af seneste generelle tilsynsrapprt, hvraf dat fremgår Ja: Nej: Hvis nej, hvrfr: Ansøgersteder har udestående/verserende sager med myndigheder Ja: Nej: Hvis ja, vedlæg dkumentatin fr disse jf. bilag Angiv ansøgerstedets rganisatinstype: enkeltmandsdrevet Hvis fnd skal der vedlægges en liste ver aktuelle medlemmer af bestyrelsen jf. bilag Ansøgerstedet har eventuelle undtagelser fra fndslvens bestemmelser Ja: Nej: Ansøgerstedet har eventuelle skattefritagelser Ja: Nej: Anfør navn på eventuel advkat: Anfør navn på eventuel revisr: Frberedelse Ansøgerstedet har gennemført Selvtester 1 Ja: Nej: Hvis ja, antal pint: Ansøgerstedet har gennemført Selvtester 2 Ja: Nej: 2

3 Selve ansøgningen fr døgntilbud til Her følger skabelnen fr akkrediteringsansøgningen. Ved hvert af kriterierne er der gjrt plads til, at I kan indsætte g udfylde jeres beskrivelse af, hvrdan I lever p til det enkelte kriterium anført sm Stedets beskrivelse. Ansøgningen med jeres beskrivelser må maksimalt fylde 40 sider. I skemaet nedenfr kan I i spalten: Kriterier med evalueringskrav se hvilke kriterier der indbefatter et krav m evaluering. Se standarden fr døgntilbud til, fr en nærmere beskrivelse af hvilke krav der stilles til evaluering. Under skemaet på denne side står der Bilagsliste. Her skal i ved nummer g titel angive hvilke bilag, I vedlægger ansøgningen. Når I udfylder jeres beskrivelse af det enkelte kriterium skal I nederst i skemaet under Bilag nr. anføre, såfremt der henvises til et sådant under den pågældende indikatr. Hvedmråder fr kvalitet FAGLIG KVALITET BRUGEROPLEVET KVALITET ORGANISATORISK KVALITET Bilagsliste: Værdigrundlag Kriterier 2. Ydelsesbeskrivelser Kriterier med evaluerings krav (E) 3. Udviklingsplaner E 4. Visitatin g Indslusning 5. Udslusning g Efterværn 6. Frebyggelse g Sundhed 7. Inddragelse af børn/unge E 8. Frældre g Netværk E 9. Samarbejdspartnere E 10. Ledelse, Visin g Strategi 11. Kmpetencer E 12. Beredskabsplaner Bilag Angiv nr. på bilag der henvises til under de enkelte kriterier 3

4 1. Værdigrundlag FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: have et nedskrevet værdigrundlag, der indehlder en beskrivelse af værdierne, herunder tilbuddets menneskesyn prcessen hvri værdierne er blevet fastlagt hvrdan værdierne kmmer til udtryk i praksis hvrledes persnalegruppen fremadrettet arbejder med at værdigrundlaget er i verensstemmelse med praksis gøre værdigrundlaget tilgængeligt fr barnet/den unge, frældre g samarbejdspartnere Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet et værdigrundlag der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 2. Er prcessen mkring hvrledes værdierne er udvalgt beskrevet? 3. Er det beskrevet hvrdan værdierne kmmer til udtryk i praksis? 4. Er det beskrevet, hvrdan persnalegruppen fremadrettet arbejder med at værdigrundlaget er i verensstemmelse med praksis? 5. Er værdigrundlaget tilgængeligt fr børnene/de unge, frældre g samarbejdspartnere? 4

5 2. Ydelsesbeskrivelser FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: beskrive kerne- g delydelser beskrive målgruppen beskrive de sciale, - pædaggiske g/eller behandlingsmæssige terier, metder g værktøjer sm anvendes gøre ydelsesbeskrivelserne tilgængelige fr børn/unge, frældre, samarbejdspartnere g ptentielle nye brugere beskrive hvrdan ydelsesbeskrivelserne minimum 1 gang årligt gennemgås med medarbejdergruppen Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Kerneydelser: Om phldsstedets børn/unge g dertilhørende scialpædaggik. LMGs Målgruppe, g afgrænsning heraf: Efter aftale med g gdkendelse af Hlstebr Kmmune(bilag1) mdtager phldsstedet LMG p til 8 i alderen 6 til 15 år ved indskrivningen. Gdkendelsen mfatter, der kan udvise ngle af følgende prblemstillinger i frm af: kntakt- g pmærksmhedsfrstyrrelser Lavt selvværd samt indlæringsvanskeligheder Prblemer i frhld til sciale kmpetencer Tilknytnings- g kntaktfrstyrrelser med udad reagerende impulsadfærd Stfprblemer uden aktuelt vanemæssigt frbrug g afhængighed Seksuelle krænker-prblematikker Sammensætningen af Børnegruppen: Pt. br der 5 drenge i alderen 12 til 17 år g 3 piger i alderen 14 til 17 år i længerevarende phld på LMG. Børnene g de unge på LMG er msrgssvigtede, g dette kmmer til udtryk gennem deres adfærd, hvilket kan kategriseres med nedenstående: Impulsstyrede Udad reagerende Selvdestruktive Psykiske blkeringstendenser Ringe bearbejdnings evne Ringe indlevelse i sig selv g andre Følelsesmæssig umdenhed Lavt selvværd Indlæringsvanskeligheder Prblemer i frhld til sciale kmpetencer Se i øvrigt standardbeskrivelsen (Se LOS-hjemmesiden vedr. Langemettegaard) Åbningstider g frældrekntakt: LMG har åbent året rundt, dg tilstræber vi s at alle børn kmmer hjem hver anden weekend, g i alle sklens ferier. Dette finder vi yderst vigtigt, idet vres børn/unge har behv fr pauser fra LMG, eksempelvis de mange krav-situatiner. Samtidig vægter vi det familiære netværk særdeles højt, idet barnet 5

6 ikke skal blive på LMG fr altid. Derfr er det vigtigt at have familien sm støtte efter endt phld på LMG. Ngen gange kan det være svært fr barnet g familien at være sammen i længere tid, sm i f.eks. en weekend g her står LMG altid klar sm back-up alt fra en telefnisk samtale, hvr frældrene bliver guided i håndteringen af deres barn, eller at hente barnet tilbage på LMG. Har frældrene ikke mulighed fr at tage sit barn hjem i hjemme-weekenderne søger LMG at benytte sig af andre familie medlemmer, sm f.eks. bedstefrældrene. En rdning sm vres børn sætter str pris på. Barnet skal have mulighed fr at bevare en psitiv kntakt g lyalitet til sine frældre. Derfr er det en pædaggisk pgave fr kntaktpædaggen at frtælle barnet, at dets frældre elsker det, men ikke lige nu har det nødvendige verskud til at tage ansvaret fr det, ligesm vi gså vil gøre klart fr barnet, at de følelser det har, både negative g psitive fr sine frældre, er i rden. Pædaggikken: LMG er placeret 5km. udenfr Hlstebr bymidte på en nedlagt landejendm. Her har vi en lille stald, fyldt med frskellige slags smådyr, kaniner, høns, undulater sv. Derudver en str hestestald, med plads til vres 9 heste, sm fr det meste er ude på vres marker året rundt. Vi har en garage med t stre firhjuls trukkede crssere, sm kan benyttes ude på nabens mark. Vi har et strt udenmsmråde, med græsplæne g have. Disse rammer er valgt meget specifikt til netp LMGs pædaggik da det ligger p til et samspil mellem børn g vksne når f.eks. smådyrene skal passes, eller når crsseren skal repareres. Pædaggikken på Langemettegaard (LMG) tager udgangspunkt i relatinspædaggikken g KRAP i en miljøterapeutisk ramme. KRAP står fr en kgnitiv, ressurcefkuseret g anerkendende pædaggik. KRAP tager sit udspring i den systemiske teri, terier m mestring g cping, g er i øvrigt inspireret af relatinspædaggikken g Appreciative Inquiry. Gennem relatiner mellem børn g vksne er der skabt et familielignende miljø, hvr tillid g tryghed er nøglerd. Børnene bliver gennem en frudsigelig g struktureret hverdag tilbudt de ptimale muligheder fr at kunne udvikle sig individuelt g scialt. Pædaggikken lægger vægt på, at det enkelte barn gennem sciale relatiner g de daglige aktiviteter får styrket deres kmpetencer g deres hverdagsbevidsthed. Gennem en struktureret pædaggik, sm er tilpasset det enkelte barn, arbejder LMG meget bevidst på: At reducere barnets indre kas At gøre tilværelsen mere frståelig At gøre tilværelsen mere frudsigelig At reducere barnets pfattelse af skyld g ansvar fr den aktuelle situatin At hjælpe barnet med at sørge At synliggøre barnet At give barnet en ny g anderledes erfaring med vksenkntakt At yde barnet hjælp til at mestre. Dagligdagen fr det enkelte barn planlægges til at være frudsigeligt g struktureret. Hver enkelt dag er skemalagt sådan, at der ikke sker nget ufrudset fr barnet. Barnet har sin faste plads ved brdet, sin faste sengetid, sine faste pligter g sine faste fritidsaktiviteter. Dette giver barnet kntinuitet g frudsigelighed i hverdagen. Børnene har individuelle pgaver, sm passer til deres persnlige udvikling. Gennem den strukturerede pædaggik g vre relatiner barn g vksen imellem, pnår barnet en følelse af tillid g tryghed, så det får energi til at kunne udvikle sig ptimalt. Gensidige psitive relatiner er fr s et vigtigt pædaggisk redskab i etableringen af trygge g tillidsfulde rammer mellem det enkelte barn g de vksne på stedet. Gennem pædaggikken plever børnene en så almindelig hverdag sm muligt med kærlig g prfessinel støtte. Dette giver dem mulighed fr at ændre deres kendte negative mønstre g få udviklet deres selvværd g selvtillid. I hverdagens aktiviteter g gøremål fregår der knstant iagttagende pædaggik, g herved synliggøres 6

7 barnets vanskeligheder i frskellige sammenhænge, f.eks. i kravsituatiner disse bliver dermed udgangspunkt fr en pædaggisk behandling. Barnet bliver gjrt bevidst m, at det er de vksne på LMG, sm passer på det g tager ansvaret. Erg er det de vksne, der bestemmer. Vi arbejder derfr målrettet g effektivt fra starten af barnets anbringelse på at synliggøre stedets regelsæt fr barnet. Dette gøres med lgiske knsekvenser, sm barnet kan frhlde sig til i frbindelse med eventuelle vertrædelser. Alt dette er tilgængelig fr frældre g ffentligheden på vres hjemmeside Udviklingsplan Sammen med LMG s psyklg tilrettelægger vi en pædaggisk udviklingsplan fr et nyankmmet barn. På persnalemøderne følger vi det enkelte barn tæt g tilpasser udviklingsplanen i frhld til barnets øjeblikkelige situatin. Dette gør vi gennem fkuspunkter, sm vi tilpasser i frhld til barnets udvikling. Behandlingsplanen bliver udarbejdet, dels fr at vi vil se en udvikling i arbejdet med det enkelte barn, men gså fr at der ikke bare sker en pbevaring af det enkelte barn. Udslusning I frbindelse med børnenes/de unges udslusning indgås evt. aftale med hjemkmmunen m scialpædaggisk pfølgning g eller støtte ved efterværn eller etablering af krtere varig satellit i frm af en ungdmsblig i Hlstebr. Delydelser:???? LBR Gennemgået med medarbejderne 12 januar 2011, g drøftes/revideres årligt på persnalemøde i januar måned. (Se årsur bilag 2). Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en beskrivelse af sine kerne- g delydelser 2. Har tilbuddet en beskrivelse af målgruppen? 3. Har tilbuddet en beskrivelse af de sciale, - pædaggiske/g eller behandlingsmæssige terier, metder g værktøjer, sm ydelserne bygger på? 4. Er ydelsesbeskrivelserne tilgængelige fr børn/unge, frældre, samarbejdspartnere g ptentielle nye brugere? 5. Er ydelsesbeskrivelserne blevet gennemgået med medarbejdergruppen inden fr det seneste år? 7

8 3. Udviklingsplaner FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal til hvert barn/ung have en udviklingsplan, der beskriver mål g delmål fr det enkelte barn/ung, samt eventuelle aftaler mellem barn/ung g tilbuddet udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med barnet/den unge udarbejde den første udviklingsplan senest 3 måneder efter indflytning ved udarbejdelse af udviklingsplanen skal der tages udgangspunkt i de mål eller indsatsmråder sm anbringende kmmune har beskrevet i den kmmunale handleplan, såfremt en sådan freligger fretage pfølgning af udviklingsplanen, i samarbejde med barnet/den unge, minimum hver 6. måned, således at der freligger en ny udviklingsplan fr de kmmende 6 måneder evaluere på, m indsatsen, i henhld til udviklingsplanerne, frløber efter hensigten, således at der pnås de ønskede resultater Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) 1. Overrdnede principper - Alle på phldsstedet LMG skal have en individuel udviklingsplan. - Udviklingsplanen tages p hver 6. måned - efter indslusning dg efter 3 måneder. - Kntaktpædaggen har sammen med sekundær kntaktpersn g efterfølgende leder ansvaret fr at pdatere/ udarbejde udviklingsplanens status. Dette psamles i en statusdel, sm drøftes på et persnalemøde. Til selve udviklingsmødet deltager barnet, frældre, sagsbehandler, leder g kntaktpædagg. Barnet deltager alt afhængig af alder g mdenhed i frhld til at barmet har mest mulig indsigt g indflydelse på de initiativer der aftales. - Udviklingsplanen tages regelmæssigt p med den unge gennem kntaktpædaggen g efter børnesamtaler med lederen (der refereres), hvr barnet inddrages i pfattelsen af status g frmulering af nye mål/delmål. - På baggrund af indskrivning/visitatin benyttes superviserende psyklg til at bistå med at udarbejde den første udviklingsplan, g efterfølgende inddrages denne efter behv. - Der er afsat 16 timer til 2 gange årligt at kntaktpædaggen kan bruge tid på en pfølgning g pdatering af udviklingsplanen. -14 dage før halvårsmødet fremsendes udviklingsplanen med statusbeskrivelser på de enkelte punkter med henblik på, at der sammen med frældrene, barnet, samt den kmmunale sagsbehandler udarbejdes nye delmål. Disse tilrettes efterfølgende i udviklingsplanen. Evt. bemærkninger under mødet eller efterfølgende til udviklingsplanen nteres i mødereferatet, der indgår i børnenes mappe g tilsendes frældre/sagsbehandler(kntaktpædaggens ansvar). 2.Dispsitin fr udviklingsplan/statusrapprt. (Frefindes uddybende i bilag 3) 1. Indstillingsårsag/diagnse. 2 Anamnese. 3. Ordfrklaring 4. Fysisk g mtrisk udvikling - Barnets helbredsfrhld, sundhed, medicin g evt. misbrug, psyke. 8

9 5. Barnets udvikling g adfærd - med fkus på en anerkendende g ressurcefkuseret tilgang beskrives specifikke mål g resultater. 6. Den sciale udvikling - de sciale relatiner - både i frhld til barn/barn g vksen, barn g medarbejderne, barn 7. Den kmmunikative/sprglige udvikling. Hvrdan skabes der kntakt til mverdenen. 8. Den kgnitive udvikling - skle, uddannelse, erhvervsfrhld g fritidsinteresser. 9. Leg/fritidsinteresser 10. Indflydelse/inddragelse - i frhld til alder, mdenhed g hvilke mål der kan sættes i frhld til de unge 11. Familiefrhld - herunder samvær med familie g søskende. 12. Eventuelt - er der nget behandlingsmæssigt, anden støtte, psyke g er der mål fr det. 13. Den unges kmmentarer til udviklingsplanen. Revideres hver 6. måned i frbindelse med afhldelse af statusmøde. Prcedure vedr. barnets inddragelse er beskrevet venfr. Gennemgået med medarbejderne d. 12. januar 2011, g drøftes årligt på persnalemøde ifølge årsuret (se bilag 2). Indikatrer X Bilag nr. 1. Har alle tilbuddets en udviklingsplan der beskriver mål g delmål, samt de aftaler der indgået mellem barn/ung g tilbuddet? 2. Er udviklingsplanen udarbejdet i samarbejde med barnet/den unge? 3. Er udviklingsplanen udarbejdet senest 3 måneder efter indflytning? 4. Tager udviklingsplanen udgangspunkt i den kmmunale handleplan? 5. Er der fretaget pfølgning, i samarbejde med barnet/den unge minimum hver 6. måned? 6. Er der fretaget evaluering af, m indsatsen, i henhld til udviklingsplanerne, frløber efter hensigten? 9

10 4. Visitatin g Indslusning FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: have en prcedure fr visitatin prceduren skal indehlde beskrivelse af fremgangsmåde fr samarbejdet med anbringende kmmune i visitatinsprcessen prceduren skal indehlde beskrivelse af hvrdan barnet/den unge samt frældre inddrages i visitatinsprcessen, herunder fremgangsmåde fr infrmatinsudveksling visitatinsprceduren skal revideres minimum1 gang årligt have en plitik der beskriver stedet verrdnede værdier g principper mkring indslusningsfrløbet, g sm minimum beskrive de aktiviteter g værktøjer der anvendes i indslusningen plitikken skal revideres minimum 1 gang årligt Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Plitik fr visitatin g indslusning. Fr at pnå et succesfuldt phld, er det vigtigt, at prceduren g indslusningen medtager alle aspekter i frhld til frældre, børnenes interesser g den kmmunale synsvinkel. Dette sker i respekt fr det stre ansvar, det rent faktisk er, at vertage ansvaret fr et barns dagligdag. Der skal være fkus på anerkendelse verfr beslutningen m anbringelse af det givende barn, g hvrdan dette samarbejde tilgdeser alle parter bedst muligt fremadrettet. Samarbejdet defineres fr, at der kan ske en ptimal udvikling fr barnet, hvilket kræver en str accept g pbakning fra frældresiden. Frældrene skal have medinddragelse g medindflydelse mkring deres barn, g de beslutninger, der fr en peride er vertaget af LMG. Det enkelte barn får i indslusningsperiden gd tid til at falde til, g dette sker i tæt kntakt til den primære pædagg. Allerede fra starten af phldet bliver det nye barn intrduceret verfr stedets gennemgående struktur. Dette fregår via aktiv deltagelse i dagligdagen, f.eks. via måltiderne g eftermiddagens lektiecafe. Der vil hele tiden var en vksen til at vejlede g støtte det nye barn. Prcedure: Så snart vi ved, at der er / bliver en plads ledig, lægges det ud på egen g LOS hjemmeside, samt tilbudsprtalen. Henvisning: Kmmunerne tager kntakt til phldsstedet LMG fr eventuel anbringelse af et barn. Ved kntakt fra sagsbehandler tilbyder vi et besøg på LMG. Her har Sagsbehandler mulighed fr at se stedet, g m muligt at kunne vurderer m tilbuddet tilgdeser det kmmende barns behv. Ved denne lejlighed vil leder grundigt gennemgå tilbuddet med sagsbehandler. Visitatin: Da vi på LMG vægter frældresamarbejde g børnegruppens trivsel højt, er en fyldestgørende visitering grundlaget fr, at vres pædaggiske målsætning kan pfyldes. Der skal inden anbringelse g visitatin freligge en udredning af barnet i frm af en 50 undersøgelse. Har LMG en ledig plads, så vil der sm udgangspunkt først ske en drøftelse på baggrund af barnets fremsendte papirer i visitatinsudvalget (sm består af institutinsleder g evt. kmmende 10

11 kntaktpædagg). Alle medarbejdere bliver bedt m at gennemlæse sagsakter g melde tilbage til visitatinsudvalget. På fastsat dat melder udvalget tilbage til kmmunerne, hvrvidt et samarbejde vedr. det aktuelle barn kan frtsætte. I vurderingen af m barnet passer ind i stedets børnegruppe aflægger LMG et hjemmebesøg hs barnet, inden barnet kmmer på besøg på LMG. Via sådan et besøg er der str mulighed fr at vurdere, hvr vidt barnet kan passe ind i målgruppen eller ej. Hvis det allerede ved dette besøg er åbenlyst fr LMG, at barnet ikke vil passe ind i gruppen, kan det undgås, at barnet unødigt skal frhlde sig til LMG. Før kntakt Sagsbehandler kntaktes g der fastsættes dat fr første møde. Der indhentes eventuelt yderligere plysninger. Herefter indkaldes frældre g sagsbehandler til møde med visitatinsudvalget på LMG. Dagsrden udarbejdes af phldsstedet. Efter at frældre g sagsbehandler har gdkendt stedet tager institutinslederen g / eller kntaktpædagg på hjemmebesøg hs barnet. Ved dette besøg afhldes en samtale med barnet/den unge. På visitatinsmødet bliver den endelige beslutning m anbringelsen taget. Når udvalget er blevet enigt, m hvilket barn, der passer ind på LMG, aftales et frbesøg, hvr barnet, familien, sagsbehandler, kntaktpædagg leder deltager. De relevante sager vedr. barnet sendes herefter til gdkendelse hs Hlstebr Kmmune, samt vurderingen af sklesagen sendes til PPR, fr at finde et passende skletilbud. Vres visitatinsprcedure er tilgængelig fr alle på vres hjemmeside. Prceduren/ skemaer pdateres én gang årligt på P-møde ifølge årsuret. Indslusning Barnet kan kmme på besøg inden indflytningen. Disse besøg kan have frskellig varighed. Besøget kan strække sig ver et par timer til en hel weekend(tur) (eller smmerferietur), hvis barnet har brug herfr. På dette tidspunkt er det endelig besluttet i LMG`s persnalegruppe, hvem der skal være barnets kntaktpædagg, g denne følger barnet tæt i indslusningen. (Se bilag 4 m kntaktpædagg rllen) Kntaktpædaggen går i gang med at få et verblik ver barnets frhld: familie, netværk, sklegang, mv. Der bliver taget kntakt med alle relevante persner, med det frmål at gøre barnets indflytning så nænsmt sm muligt, samt at støtte barnet i at fasthlde relevante relatiner i det bestående netværk. Barnet bliver intrduceret g støttet i etablering af kntakt med LMGs øvrige børn, dette gøres ved at barnet nænsmt bliver inddraget i LMGs daglige aktiviteter. En pædagg fra LMG følger m nødvendigt med barnet den første tid i skle g fritidsaktiviteter. Indslusningsfrløbet bliver således tilpasset det enkelte barns behv. Bearbejdning g stabilisering Når barnet er flyttet ind på LMG, bruger hele persnalegruppen den første tid på at lære det at kende. Barnet skal have r, samt prfessinel hjælp til at bearbejde den srg g det afsavn, det plever ved at flytte fra sine frældre/msrgspersner eller plejefrældre. Senest efter 3 mdr. vil der af phldsstedet blive udarbejdet en udviklingsplan, g efter ca. 6 mdr. udarbejder barnets kntaktpædagg en individuel udviklingsplan, sm tager udgangspunkt i de prblematikker, der knytter sig til barnet. Der vil blive skemalagt en struktureret, frudsigelig g verskuelig hverdag fr barnet, så det får de ptimale frudsætninger fr at kunne udvikle sig. Frældreinddragelse. vedr. visitatin g indslusning (se kriterie 7) Evaluering af indslusning - På baggrund af udviklingsmødet fregår en evaluering blandt barn, frældre g sagsbehandler m hvrdan indslusningen er fregået. Disse tilbagemeldinger fregår i frm af skema (bilag 5) g benyttes efterfølgende i frhld til årsuret til løbende revisin af visitatin g indslusning. Sidste revisin 1 marts 2011.( Næste revisin se årsur bilag 2.) 11

12 Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en visitatinsprcedure der beskriver fremgangsmåden fr samarbejdet med anbringende kmmuner? 2. Har tilbuddet en visitatinsprcedure der beskriver hvrdan barnet/den unge, samt frældre inddrages i visitatinsprcessen, herunder fremgangsmåden fr infrmatinsudveksling? 3. Er prceduren fr visitatin revideret indenfr det seneste år? 4. Har tilbuddet en plitik fr indslusningsfrløbet sm møder kriteriets kvalitetskrav? 5. Er plitikken fr indslusning revideret inden fr det seneste år? 12

13 5. Udslusning g Efterværn FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: have en plitik, der beskriver døgntilbuddets værdier g principper i frhld til udslusning plitikken skal revideres minimum 1 gang årligt have en krt beskrivelse af hvrvidt der tilbydes efterværn. Såfremt efterværn tilbydes skal beskrivelsen indehlde plysning m hvad denne delydelse indehlder Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Plitik vedr. udslusning. På LMG er der tilknyttet et udslusningsværelse. Det er hensigten, at den unge gennem pædaggisk vejledning g mindre kntrl, gradvis selv skal vertage daglige gøremål sm indkøb, vask, madlavning g rengøring med henblik på, at den unge skal kunne klare sig selv i egen blig. Med udgangspunkt i det kendte g trygge etableres en lang udslusningsprces, hvr den unge får gd tid g mulighed fr at leve p til mverdenens krav når man er fraflyttet. Ofte er det til eget værelse g lejlighed. Det kræver gså gd tid til at frberede det praktiske/budgetmæssige. Den unge medinddrages i disse vervejelser g når udslusningen praktisk fregår, følger LMG gerne p med scialpædaggisk bistand. Løbende mulighed fr guidning g pfølgning. Tæt samarbejde med betalingskmmune såvel i frhld til gdkendelse g supplerende pfølgning. Udslusningsplanen beskriver gså graden af frældreinvlvering g medvirken afhængig af den unges alder, beslutning g fysisk placering. Den gde udslusning frudsætter: - Den unges ejerskab til planen (en realistisk, gennemførlig plan der kan mestres g sm mtiverer) - tidlig planlægning - praktisk bistand - gd scialpædaggisk pfølgning giver sikkerhedsnet i frhld til hvis det går skidt. - kan vende tilbage til hyggeligt samvær(fleksibelt efterværn) - frældremedvirken - kmmunal accept. Efterværn Delydelser Vi tilbyder et individuelt tilrettelagt efterværnsfrløb tilpasset den enkelte unges behv, ønsker g ressurcer. Vi kan tilbyde den unge at få tilknyttet persnale fra LMG. Vi kan tilbyde at støtte med praktiske ting g samtaler. Der vil altid være mulighed fr, at den unge kan kntakte s pr. telefn, hvr de kan få råd g vejledning eller blt en hyggesnak. Når den unge g phldstedet vurderer, at der er et behv fr, at den unge skal ud g b fr sig selv hldes der et møde på phldsstedet, hvr den unge, frældrene g sagsbehandler deltager. Der kan persnalet frtælle m tilbuddet i efterværnsrdningen, g der drøftes hvrnår den unge er klar til at begynde i efterværnet. Der er ikke faste rammer fr hvr længe de unge er i rdningen, men det er muligt at være i frløbet indtil det fyldte 23. år. Dette er meget individuelt g afhænger af den enkelte unges situatin. Der vil fra LMG side blive udarbejdet et budget fr phld i efterværn. I starten kan der ydes der 100 %, men dette tal falder alt efter den enkelte unges behv. 13

14 Til efterværnsrdningen er der tilknyttet en fast kntaktpersn til de unge. Vi tilbyder at leje en ungdmslejlighed i Hlstebr. I lejligheden kmmer en pædagg, typisk én gang m dagen eller mere, alt efter behv. Derefter vurderes der løbende sammen med den unge g sagsbehandler, hvr meget g hvr strt behv den unge har, g i hvilket mfang der ønskes/er brug fr hjælp fra kntaktpersnen. Fr herefter at kntakte sagsbehandler i anbringende kmmune fr aftaler m resurser/tidsfrbrug/ budget sv. Sidst i frløbet kan en persnlig rådgiver være støtte nk fr de unge. Dette bliver aftalt mellem den unge g sagsbehandler. Når et efterværnsfrløb frmes, deltager den unge, den visiterende myndighed samt LMG i de beslutninger, der vedrører fremtiden fr den unge i frløbet. De unge er med til alle møder g i visse tilfælde deltager frældrene, selv m de unge er fyldt 18 år, hvis den unge altså har ønske herm. Efterværnsfrløbet revideres løbende i frbindelse med udarbejdelse af en udviklingsrapprt, sm indehlder beskrivelse af det fregående frløb g frventninger til hvrdan næste peride frløber. Denne laves hvert halve år, umiddelbart inden mødet med sagsbehandleren. Den unge bidrager til udarbejdelsen af denne, g underskriver sm dkumentatin. Når den unge er flyttet i egen blig, kan kntaktpersnen være deltagende i madlavning, rengøring, indkøb g anden praktisk hjælp. Der hjælpes med planlægning af dagligdagen herunder bl.a. vækning m mrgenen, aftaler m lægebesøg, samt hjælp til øknmisk styring. Samtidig ydes der lektiehjælp alt efter den unges behv. Kntaktpersnen er med til at prethlde netværks-relatinerne. Vi hjælper med aftaler samt deltager i besøg hs familie. Der deltages i skle hjem samarbejde. Derudver hlder vi løbende udviklingssamtaler alt efter behvet hs den unge. De unge har mulighed fr at være med i planlægning af fælles ture, smmerferier, kncerter, bigrafture m.m. Den unge er altid velkmmen til at besøge LMG g deltage i frskellige aktiviteter efter flytningen. Vi beskriver g dkumenterer den indsats der ydes til den enkelte unge via en dagbg sm benyttes dagligt. Efter hvert udviklingsmøde(2 gange årligt), evalueres den unges plevelse af selvstændighed ved et interview med fast spørgeguide (Bilag 6). Efter aftale med den anbringende kmmune kan den unges kntaktpædagg fra LMG støttes p m g følge den unge i en given peride. Dette fr at sikre den unge stabilitet i hverdagen efter at været flyttet hjemmefra. Der kan være telefnisk kntakt hver dag mellem den unge g phldsstedet. Persnalet på phldsstedet kan fungere sm knsulenter fr den unge, så denne får de bedste muligheder fr at mestre sin nye tilværelse. Efter endt efterværnsrdning: Den unge har frtsat kntakt med phldsstedet i frm af fælles ture g besøg, hvis der er ønske herm. Alle børn/unge der har været anbragt på LMG er altid velkmmen på LMG, til en lille snak eller til at deltage i vres arrangementer. Evaluering af den unges plevelser af udslusning - skema udarbejdes g psamles (bilag 6) Prces vedr. planlægning af efterværnsfrløb g rdning er uddybende beskrevet i LMGs standard beskrivelse. Revideret d. 23/3-10, g gennemgåes af persnale ifølge årsuret.(bilag 2) Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en plitik fr udslusning der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 2. Er plitikken fr udslusning revideret indenfr det seneste år? 14

15 3. Har tilbuddet en beskrivelse af hvr der er taget stilling til at udbyde efterværn, herunder plysning m hvad denne delydelse indehlder? 15

16 6. Frebyggelse g Sundhed BRUGEROPLEVET KVALITET Døgntilbuddet skal: have en sundhedsplitik, der beskriver værdier g principper i frhld til stedets sundhedsfremmende indsats plitikken skal både beskrive den individuelle samt den generelle indsats plitikken skal revideres minimum 1 gang årligt have en prcedure fr medicinhåndtering, der beskriver hvrdan medicinhåndtering skal finde sted, hvem der har ansvar g kmpetence, g hvrdan udlevering af medicin registreres minimum 1 gang årligt gennemføre en egenkntrl af medicinhåndtering minimum 1 gang årligt revidere prceduren fr medicinhåndtering Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Leder g de ansatte står fr den daglige planlægning, indkøb g arbejde i køkkenet. Aftensmåltidet tilberedes af en pædagg g et barn. LMG går 100 % ind fr øklgisk madlavning, der giver en sund ernæringsgrundlag g giver verskud, trivsel g velvære (Inspireret af Frede Brunner g Lise Faurschu) fr børnene på stedet, således at de får ptimale betingelser fr fysisk g psykisk udvikling. Der findes ikke hvidt raffineret mel g sukker på LMG. Vi bager alt vrt brød selv. Det sker ved hjælp af gde øklgiske fuldkrnssrter, såsm hvedemel, spelt g rugmel etc. Maden sødes med øklgisk rørsukker, hnning, figner, dadler, rsiner mv. Der findes ingen light prdukter på LMG, såsm sdavand g saftevand sødet med Aspertam (Nutra Sweet). Der findes ikke margarine på LMG. Der steges i livenlie, g andre gde kldpressede lier anvendes til bagning g anden madlavning. Ellers benyttes øklgisk smør sm fedtstf, da det er vigtigt, at børnene får de bedste fedtstffer. Derudver får alle børn en fiskeliepille hver dag i frbindelse med aftensmåltidet. På LMG findes gså en køkkenhave, hvrved vi er selvfrsynende en del af året. Og dette bruges gså pædaggisk, idet børnene selv har deres lille have med egne blmster g grønsager. Men da det enkelte barn har en ugentlig maddag, skal der graves kartfler g gulerødder p af jrden, g disse skal vaskes g skrælles inden tilberedningen. Hertil skal tilføjes den kendsgerning, at en sådan aktivitet gså medfører megen gd snak med det enkelte barn, sm naturligvis gså finder sted ver lugning i køkkenhaven. Vi pdrætter grise, til eget frbrug. Vi indkøber øklgiske frilandsgrise hver augustmåned, sm børnene selv er med til at passe hver dag, frem til slagtning i nvember. Børnene er gså med i selve slagteprcessen. De slagtes på et slagteri g dermed dyrelæge kntrlleret! Vi har 6 frilandsgrise til str frnøjelse fr alle (g tilsyneladende gså dyrene!). 2 af grisene blev til frskelligt pålæg (spege-/rullepølse, leverpstej m.v.). Mens de øvrige fire grise parteres g fryses ned. Dette medfører gså en sundere madpakke fra et næsten selvfrsynende øklgisk phldssted. Ligeledes pririteres de generelle sundhedsfrhld højt i frhld til at børnene dagligt får masser af frisk luft g bevægelse, samt der individuelt udarbejdes en specifik plan (se Udviklingsplan -Kriterie 2) fr det enkelte barns udvikling af sundhed. På LMG tillægger vi ksten meget str betydning fr vre børns trivsel, g der hersker ingen tvivl m at det gør en frskel. Fr det første får vi ngle mere rlige g afbalancerede børn at arbejde med, eftersm mange af børnene 16

17 har levet af fast fd g tmme kalrier, inden de er kmmet på LMG. En anden ting, vi har erfaret, er det faktum, at vi har haft 3 allergibørn på LMG, hvraf ingen af de tre har allergi tilbage. Kstplitik på LMG. Generelt: Der findes ikke almindelige sdavand på LMG. Til fødselsdage.l. indkøbes øklgiske sdavand Mrgenmad: Denne består enten af havregrød eller øllebrød, crnflakes, havregryn, tykmælk, müssli, mælk. Alle skal spise mrgenmad! Det er der ngle af vre børn, der enten ikke er/har været vant til, eller ikke har lyst til. Men det viser sig, at de bliver glade fr det på sigt at få et gdt, slidt måltid m mrgenen. I bliveweekenderne bager vi selv vres mrgenbrød. Frkst: Alle får en madpakke med i skle, enten smurt af en vksen eller barnet/ den unge selv. En madpakke består typisk af hjemmebagt øklgisk rugbrød med pålæg, hjemmelavet salat med bulgur g spaghetti pizzasnegle pølsehrn agurk tmat gulerødder - frugt, m.v. Madpakken dækker både frmiddags mad g frkst. Eftermiddagsmad: Når børnene kmmer hjem fra skle får de frugt, knækbrød g vand, enten i køkkenet eller til at tage med til stilletimen. En gang i ugen er der grød til eftermiddagsmad. Aftensmaden: Denne består typisk af øklgisk mad med enten grønsager eller salat hver dag. Alle skal smage på den tilberedte ret, g kan man ikke li enkelte dele i dagens ret, behøver man heller ikke tage disse i anden prtin. Vres erfaring er, at alle kan li salat g grøntsager, når de først har vænnet sig dertil. Praktiske frhld Der findes følgende praktiske regler ved g mkring brdet ved indtagelse af mad: 1. Alle vasker hænder, inden man sætter sig til brdet. 2. Man tager ikke af maden, før alle sidder mkring spisebrdet. 3. Almen brdskik ved måltiderne, idet alle skal kunne kmme til rde, g det er ikke kun én, der skal stå fr underhldningen. 4. Alle vasker hænder g mund efter behv efter maden. 5. Det barn, der har madlavning på dagen, tager gså af brdet g sætter i pvaskemaskinen, vasker stre gryder g pander af; de små børn gør det sammen med en vksen. - Vi er pr. 1 januar 2010 blevet pålagt egenkntrl af Hlstebr Kmmune - g har allerede fået t glade smileys (se bilag 7.) - Fr at leve p til egenkntrllen har leder Bente Tranberg taget et hygiejne kursus i April Misbrugsplitik Alkhl. På LMG har vi sm persnale et naturligt frhld til alkhl. Det betyder, at der ikke på LMG bliver drukket alkhl til hverdag. Da vre børn fte kmmer fra familier med et unaturligt frhld til alkhl, vil vi gerne vise dem nget andet på LMG. De vksne drikker sm eksempel vin til maden, når vi hlder juleaften sammen med børnene på LMG, inden de tager hjem til deres respektive familier. Eksempelvis har vi gså mulighed fr at byde på øl, når en nab har hjulpet til i marken, det er varmt, g der i øvrigt er tid til en pause. Når vi er på lejr med børnene kan persnalet gdt drikke øl eller vin til maden, men aldrig mere end man er i stand til at køre bil i tilfælde af at et barn skal på skadestuen, eller der er andre behv. Eufriserende stffer er ikke tilladt på LMG, både af persnale g børn/unge. Rygning. Der er i princippet rygefrbud på LMG. Dette gælder både ansatte g børn/unge. Hvis man er afhængig af tbak, gives der mulighed herfr i fyrrummet. Her må der kun phlde sig en ryger ad gangen. Da vi sm rllemdeller ver fr vre børn, skal døren til fyrrummet være lukket, når man ryger. Det skal ikke være en scial begivenhed at ryge på LMG. Fritidstilbud. Vi lægger verrdentlig str vægt på, at børnene på LMG får tilstrækkelig mtin hver dag. Dette er vigtigt fr såvel den fysiske sm psykiske tilstand, idet krppen ved fysisk aktivitet frigiver endfiner, der 17

18 medvirker smertestillende i frbindelse med individets psykiske balance g således gså virker helende på vre børns psyke. Endvidere frigives stffer (endrfiner) med psitiv indvirkning på humøret. Alle børn på LMG skal deltage i en sprtsaktivitet. Dette fregår, efter at man har bet på LMG et stykke tid, hvr vi finder ud af, hvad der interesserer barnet. Herefter bliver barnet tilmeldt aktiviteten. Den første tid bliver barnet fulgt meget nøje af en vksen, g først når barnet er trygt ved frhldene mkring aktiviteten, tager barnet selv af sted. Men i ngle tilfælde er det dg påkrævet med en pædagg under hele frløbet. De fleste sprtsaktiviteter fregår i Sir Lyngbjerg Centret, hvr en ny hal i 2005 er pført i tilknytning til klubhuset fr Naur-Sir Idrætsfrening. Centret ligger ca. 1 km fra LMG, således at børnene kan cykle hertil. De aktiviteter, sm børnene deltager i, mfatter blandt andet følgende: Håndbld, fdbld, badmintn, tennis, gymnastik, crss i den lkale ungdmsklub/naur g kampsprten Kenp i Idrætcentervest. Der er mulighed fr at træne i Hlstebr fitness, hvr man så cykler frem g tilbage. Dette er gså et tilbud til alle ansatte på LMG. Op til flere af husets børn har fast t løbedage i ugen, hvr der løbes tre-fem km. sammen med en vksen. Hver anden weekend løbes der 5km. i en nærtliggende løbeskv, g dette er fr alle børn g vksne. På LMG tilbydes derudver ridning på mandage g nsdage. Her findes 4 pnyer, sm er velegnet til at ride på. En rigtig gd aktivitet fr vre børn. Desuden kan 2 af hestene spændes g køre fr vgn, hvilket har resulteret i flere gde g spændende ture i skven f.eks. med eftermiddagskaffe. I andre tilfælde lejer vi en prærievgn g kører på weekendtur ud til frskellige lejrpladser i mrådet. Af andre aktiviteter kan nævnes, at LMG har 2 mtriserede crssere, sm er ret ppulære g derfr bruges flittigt. Individrienteret indsats. Dette fremgår af udviklingsplanen pkt 4. i frhld til krtsigtede g langsigtede mål Sundhedsplitikken revideres årligt jf. årsuret. Sidst d. 5. nvember Medicinhåndtering. På LMG kan udleveres: - Pandil md smerter - Lægerdineret medicin efter aftale med læge g frældre. Medicin pbevares i aflåst skab i gildesalensammen med medicinskemaer 1 g 2. (Bilag 8 ) Når en medarbejder køber Pandil til LMG, skal det registreres på medicinskema 1, hvrnår pillerne er afleveret i medicinskabet, hvr mange piller, det drejer sig m samt dat på pakning. Ved udlevering af Pandil eller lægerdineret medicin skal på medicinskema 2 nteres det antal piller, sm udleveres, dat g tidspunkt, barnets navn, barnets g pædaggens underskrifter samt hvr mange piller, der er tilbage i pakningen efter udlevering. Det skal nævnes at vi meget sjældent udleverer pandiler til børnene. Hvis et barn klager ver hvedpine g sløjhed pfrdrer vi altid barnet til at drikke et glas vand, gå udenfr g trække frisk luft eller spise et stykke frugt. Således slipper barnet sm regel altid af med ubehagelighederne. Ved lægerdineret medicin, er det kntaktpædaggen eller lederen, sm er ansvarlig fr at udfylde medicinskema 1, sm dkumenterer mdtagelse af medicinen. Kvartalsvis gennemfører lederen egenkntrl ift. den medicin, sm vi pbevarer på LMG. I den frbindelse gør lederen medicinskabet rent g udbedrer eventuelle skader g mangler. 18

19 Ved medicinskabet er der phængt en ntits m at huske at vaske hænder inden g efter udleveringen af medicin. Ved fejlmedicinering eller uheld, kntaktes barnets egen læge straks g beredskabsplanen (jf. Standard ved ulykker) fr uheld træder efterfølgende i kraft. Affald g gammel medicin afleveres på apteket. Tandpleje. Ved indflytning på LMG, tilmeldes b/u den kmmunale tandpleje. Læge. Ved indflytning tilknyttes den b/u lægehuset i Vestergade.Fælles medicin pbevares i aflåst skab i gildesalen, g udleveres af vksne g kan udleveres efter aftale på persnalemøde/verlap eller efter henvisning fra egen læge. Fremgår af dagbg. Medicin egenkntrl fregår kvartalsvis af leder. Gennemgået med persnalet d , g årligt ifølge årsuret.(se bilag 2) Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en sundhedsplitik, der indehlder beskrivelse af den generelle g individuelle sundhedsfremmende indsats? 2. Er sundhedsplitikken revideret inden fr det sidste år? 3. Har tilbuddet en prcedure fr medicinhåndtering, der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 4. Har tilbuddet gennemført egenkntrl inden fr det seneste år? 5. Har tilbuddet revideret prcedure fr medicinhåndtering inden fr det seneste år? 19

20 7. Inddragelse af BRUGEROPLEVET KVALITET Døgntilbuddet skal: have en plitik der beskriver hvrdan barnet/den unge inddrages i dagligdagen g eget liv på tilbuddet, herunder de aktiviteter g eventuelle værktøjer der anvendes i frhld til at inddrage barnet/den unge plitikken skal være tilgængelig fr barnet/den unge, frældre, medarbejdere samt ptentielle brugere af tilbuddet plitikken skal revideres minimum 1 gang årligt dkumentere via det enkelte barn/den unges udviklingsplan, hvrdan barnet/den unge inddrages, eksempelvis hvilke aftaler der er indgået mellem døgntilbuddet g barnet/den unge. evaluere hvrvidt der er verensstemmelse mellem børnene/de unges plevelse af inddragelse g den inddragelse tilbuddet stiller i sigte Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Plitik fr inddragelse. På Langemettegaard er der en fast række hverdags aktiviteter, sm f.eks. løb, lektielavning g musikundervisning, sm alle børn skal deltage i! Men hvert enkelt barn får selv indflydelse på aktiviteternes udfrmning g indhld, afhængig af alder, mdenhed g interesse. (se ugeplan phæng centralt fr alle i køkkenet) Denne ugeplan ses sm en støtte fr barnet, så det kan verskue de daglige aktiviteter. Afhængig af funktinsniveau, alder, interesser arbejdes der ud fra det enkelte barns nærmeste udviklingszne. Barnet indrages i havebrug, madlavning, prydning m.m. hvri vi er pmærksm på respekten fr det enkelte barns integritet, g at anderkende det, sm det er. Børnemøder Børnemøder med børnene på LMG fregår hver nsdag efter behv. Hver anden nsdag hldes der persnalemøde - g således får børnene aktuel infrmatin fra p-mødet. Børnemødet afhldes efter aftensmaden. Dagsrden udfrmes ved mødets start, hvr den vksne spørger m børnene har ngle punkter. Hvis et barn har nget særligt på hjertet, sm gså kan være lidt pinligt el. lign. verfr de andre - kan barnet altid gå til den vksne inden mødets start - g således være annym. Den vksne har sm regel gså ngle punkter til mødet. Der bliver lavet referat, g dette bliver udfærdiget af børnene på skift. Referatet hænges på pslagstavlen i køkkenet, g et eksemplar arkiveres på kntret. Referatet vil i øvrigt blive læst p ved starten af næste børnemøde. Ugeplanen gennemgås ligeledes i frhld til nye aktivitetsfrslag g ændringer. Hvis børnene har aktuelle punkter til børnemødet på andre dage end m nsdagen, g disse ikke kan vente til næste møde, tages de p, enten straks eller ved aftensmaden. Værdier i frbindelse med børneinddragelse Vi ønsker at skabe tillid, tryghed g vise msrg gennem persnligt engagement. Alle medarbejdere har således et ansvar fr at skabe et gdt hjem, hvr tillid, tryghed g msrg er nøglerd fr de, sm er anbragt på LMG. Herved kan børnene få styrket deres selvværd g selvtillid. Gennem nære relatiner g nærvær, at være synlige g trværdige vksne, samt via en struktureret g 20

21 frudsigelig hverdag, vil vi give på LMG de bedste frudsætninger fr at udvikle sig ptimalt. Optimalt i den frstand, at barnets både fysisk/psykisk, scialt g åndeligt tilgdeses. Vi sætter de aktuelle rammer fr børnene, g indenfr disse rammer giver vi mulighed fr medinddragelse. Rammer: - Barnet skal være aktiv - Aktiviteten skal være interessebestemt, ifrhld til det enkelte barn - Barnets skal have medindflydelse på aktiviteten - Den vksne pfrdrer til at fuldføre aktiviteten, hvad enten det er et dagsprjekt eller en kntingentbetinget aktivitet. - Vi tænker sm sagt udfra nærmeste udviklingszne, g derfr vurderer vi altid hvad det enkelte barn magter gså i frhld til alder. - I den ugentlige musik undervisning på LMG, har børnene str indflydelse på hvilke instrumenter de skal undervises i, samt hvilke meldier de skal lære. - Børnene bruger tid på værkstedet alt efter interesse. Her bestemmer de til dels selv hvilke prjekter de har gang i, dg med vksen guidning. Inddragelse tager udgangspunkt i udviklingsplan- se Kriterie 2 Ovenstående beskrivelse er tilgængelig på hjemmesiden. Børnesamtaleskemaer benyttes i frhld til samtale med lederen hver 3 måned, hvr der på den måde sikres en kntinuitet i de emner der drøftes, men i øvrigt kan suppleres af emner sm barn/kntaktpædagg/leder ønsker at tage p. Sm et supplement til børnesamtaleskemaet, bruges de unges udviklingsmål, hvrtil vi har udviklet et skaleringssystem, hvr den unge selv skal skalere hvrdan det står til på en skala fra (hvr 1 er skidt g 10 er gdt) (se bilag 9) Inddragelse evalueres p til statusmøderne - Se udviklingsplanen, g evalueres løbende ved børnesamtalerne. (se bilag 3) Revideret d Gennemgåes årligt ifølge årsur.(bilag 2). Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en plitik fr inddragelse af barnet/den unge, der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 2. Er plitikken fr inddragelse tilgængelig fr barnet/den unge, frældre, medarbejdere samt ptentielle brugere af tilbuddet? 3. Er plitikken fr inddragelse af barnet/den unge revideret indenfr det seneste år? 4. Er der aftaler m inddragelse i barnets/den unges udviklingsplan? 5. Evaluerer phldstedet barnet/den unges plevelse af inddragelse? 21

22 8. Frældre g Netværk BRUGEROPLEVET KVALITET Døgntilbuddet skal: have en plitik, der beskriver tilbuddets verrdnede værdier g principper i frhld til samarbejdet med frældre g netværk plitikken være tilgængelig fr, frældre, netværk, medarbejdere samt ptentielle brugere af tilbuddet plitikken revideres minimum 1 gang årligt beskrive hvrdan individuelt tilpassede aftaler imellem frældre g døgntilbud vedrørende samarbejde tilbydes g dkumenteres evaluere frældrenes plevelse af samarbejdet, herunder hvrvidt der er verensstemmelse mellem frældrenes plevelse af inddragelse g den inddragelse sm de er stillet i sigte Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Plitik fr samarbejdet med frældre g netværk. Vi ser vre medmennesker sm ligeværdige. Vi respekterer det enkelte barns integritet g anerkender det, sm det er. Vi udviser frståelse fr frældrenes situatin. Samtidigt tør vi være en autritet, både fagligt g menneskeligt, i relatin til frældrene. Dette indebærer, at vi gennem frældre-kmmunikatin g - samarbejde kan tydeliggøre, at det er barnets prblematikker, der skal være i fkus. Persnalet er bevidste m, at være åbne, ærlige g ligetil i kmmunikatin med børnenes frældre. Vi lægger p til et samarbejde, hvr vi sm samarbejdspartnere er ligeværdige, men ikke ligestillede. Dette samarbejde pririterer vi meget højt, idet kntakten mellem frældre/pårørende g phldssted har str betydning fr barnet g det pædaggiske arbejde. Vi ser dette, sm en vigtig frudsætning fr at barnet kan videreudvikle sig. Barnet skal have mulighed fr at bevare en psitiv kntakt g lyalitet til sine frældre, samt øvrige netværk. Derfr er det en pædaggisk pgave fr barnets kntaktpædagg at frtælle barnet, at dets frældre elsker det, men ikke lige nu har det nødvendige verskud til at tage ansvaret fr barnet. Ligesm vi gså vil gøre klart fr barnet, at de følelser det har, både negative g psitive fr sine frældre, er i rden. Vi leder endvidere efter de ressurcestærke relatiner, f.eks. bedstefrældre, g hjælper børnene med at skabe g prethlde kntakt med disse. Med henblik på at børnene vedligehlder g udbygger et stabilt netværk. Samarbejde med pårørende Idegrundlag fr prettelse af frældrefrening på LangeMettegård. Der er prettet en frældrefrening, bestående af alle interesserede frældre, g 2 persnalerepræsentanter (leder + 1) der mødes 1-2 gange m året. Nærmere beskrivelse af LMG`s frældrefrening (Bilag 10) Desuden har vi fem medlemsskaber i freningen FBU( sm vi tilbyder interesserede frældre. T gange m året arrangeres sammenkmster, hvr frældre, søskende, bedstefrældre g andre pårørende inviteres til smmerfest med bldspil g frskellige lege hhv. julehygge, hvr der laves frskellige julestuer, med f.eks. juleklip g julebag. Individuelle aftaler med de enkelte frældre aftales på visitatinsmøde ud fra en standarddagsrden (bilag 22

23 11) Denne beskrivelse er tilgængelig på hjemmesiden. Evaluering af samarbejdet med frældrene sker gennem statusmøderne hver 6. måned. - se skema (bilag 12) der psamles en gang årligt(se årsur) Revideret d Gennemgåes årligt med persnalet ifølge årsuret Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet udarbejdet en plitik fr samarbejdet med frældre g netværk, der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 2. Er plitikken tilgængelig fr, frældre, netværk, medarbejdere samt ptentielle brugere af tilbuddet? 3. Er plitikken fr samarbejdet med frældre g netværk revideret indenfr det seneste år? 4. Er der en beskrivelse af, hvrdan tilbuddet tilbyder individuelt tilpassede aftaler, samt hvrdan disse dkumenteres? 5. Evaluerer tilbuddet frældrenes plevelse af samarbejdet? 23

24 9. Samarbejdspartnere ORGANISATORISK KVALITET Døgntilbuddet skal: have en beskrivelse af hvrdan der samarbejdes med primære samarbejdspartnere, herunder sm minimum barnet/den unges skletilbud, tilsynskmmune g anbringende kmmuner have en versigt ver primære samarbejdspartnere evaluere samarbejdet med de primære samarbejdspartnere, sm minimum barnet/den unges skletilbud samt tilsynskmmune Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Overrdnet samarbejdsgrundlag fr samarbejdet med de primære samarbejdspartnere. I vres tilgang til stedets primære samarbejdspartnere søger vi at have en prfessinel, respektfuld g åben dialg, sm derudver skaber en gensidig tillid. Vi ønsker at skabe et gennemskueligt samarbejdsgrundlag hvilket ligger naturligt p til en gensidig infrmatinsudveksling partnerne imellem. Vi frventer en naturlig verhldelse af tavshedspligten, de indgåede aftaler g en generel punktlighed, samt frventer vi gså, at samarbejdspartnerne følger p på aftaler. Alt dette fr at tilgdese børnenes vilkår på bedste vis. Oversigt ver primære samarbejdspartnere Anbringende kmmune/sagsbehandler Psyklg Gdkendende Kmmune Frældre Ekstern skler Anbringende kmmune/sagsbehandler Der er skrevet kntrakt med anbringende kmmune i frhld til barnet. Sagsbehandleren indkaldes til udviklingsmøde t gange årligt. Kntrakterne er på kntr i aflåst skab. Psyklg Der er udarbejdet en mundtlig aftale med psyklg Helle Engstrøm sm indehlder aftaler m Persnale supervisin hver 4. uge fr persnalet på LMG. Krisehjælp til børn g vksne på LMG Supervisin til udarbejdelse at udviklingsplaner til det enkelte barn/ung. Gdkendende kmmune. Der er udarbejdet en skriftlig aftale m generelt tilsyn fra gdkendende kmmune. (Se Anbringelsesaftale bilag 13) Evaluering af samarbejdet med sagsbehandlere m.fl. psamles gennem referat fra statusmøderne hvr et punkt mhandler dette.(bilag 14) Opsamles på et årligt persnalemøde(se årsur) Frældre: Vi arbejder på at få udfærdiget skriftlige aftaler med frældre, sm indehlder dele af de allerede eksisterende mundtlige aftaler, der er indgået. Der bliver indgået aftaler m Hvr hyppigt g i hvilken frm frældrene ønsker kntakt. Sm udgangspunkt frventer vi telefnisk kntakt min. en gang ugentligt. (mere i indslusningsperiden). 24