DDD er dig. og din Dyrlægeforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DDD er dig. og din Dyrlægeforening"

Transkript

1 Den Danske Dyrlægeforening DDD er dig og din Dyrlægeforening Dit naturlige faglige og fagforeningsmæssige tilholdssted. Det seneste år har været præget af flere vigtige begivenheder i Den Danske Dyrlægeforening. Først og fremmest tiltrådte Carsten Jensen ved årsskiftet som ny formand for DDD, og samtidig var der nyvalg til hovedbestyrelsen, og flere poster blev udskiftet med nye og unge kræfter. Dernæst blev der som en af de første opgaver i det nye år gennemført en omfattende medlemsundersøgelse. Den har nu resulteret i en egentlig handlingsplan og skal Antal medlemmer rykke dit DDD tættere på dine og alle andre medlemmers forventninger til foreningen og jeres medlemskab. En anden vigtig begivenhed er spørgsmålet, om det skal være muligt for ikkedyrlægeejede klinikker/hospitaler at være medlem af Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening. Debatten er i fuld gang, og svaret får vi på generalforsamlingen, hvor du kan stemme for eller imod. Endelig er sekretariatet flyttet til et nyt Medlemsudvikling i DDD Medlemsudvikling i DDD Medlemmer i alt Studerende Lønmodtagere Selvstændige Ledige Pensionister Medlemmer fordelt på beskæmigelsessituanon akademikerhus. Et hus, der rummer flere akademikerorganisationer, og som giver muligheder for yderligere synergi og samarbejde. Fagligt, socialt og økonomisk Det overordnede fokus i både fagforeningsdelen og det fagpolitiske arbejde er at varetage dine og alle andre DDD-medlemmers interesser ved fortsat at udvikle Dyrlægeforeningen, så alle dyrlæger finder den som deres naturlige faglige og fagforeningsmæssige tilholdssted. Gennem de senere år har den opgave krævet mere opmærksomhed, fordi dyrlægernes beskæftigelsesområder bliver mere og mere differentierede. Den nye DDD-hovedbestyrelse har taget udfordringen op. Ikke mindst på grundlag af medlemsundersøgelsen, der gav DDD et blandet skudsmål. Et af målene er blandt andet at gøre medlemstilbud, rådgivningsindsatsen og de politiske resultater endnu mere tydelige, så alle medlemmer kan se udbyttet af at være med i foreningen og forstå, hvorfor kontingentet til Den Danske Dyrlægeforening og dens mange underforeninger er højere end i de fleste andre akademikerorganisationer. 6 DVT januar januar 2013

2 Beskæftigelsen af nyuddannede dyrlæger er også et vigtigt et indsatsområde for Den Danske Dyrlægeforening. Ledigheden blandt nyuddannede har i det første halvår af 2014 toppet meget højt, og selv om der kan gives forklaringer i form af højt optag på veterinærstudiet og bortfald af en række traditionelle dyrlægejobs, hjælper disse forklaringer ikke den arbejdsløse dyrlæge, der er låst fast og ikke kan komme videre i sin karriere. Heldigvis er der stadig mange muligheder for jobs, men mange må justere på deres drømme i forhold til det veterinære karrierevalg. Der er fortsat mange jobs i praksis i Danmark, men det kan være nødvendigt for en tid at tage arbejde i Norge og Sverige eller andre EU-lande som en mulig vej til et job i praksis. En anden vej med mange muligheder er en karriere inden for Life Science. Flere og flere dyrlæger søger og Vi kender din uddannelse, og vi har et indgående kendskab til dit arbejdsmarked dine arbejdsvilkår. Lønmodtagere fordelt på ansættelsesområde Lønmodtagere fordelt på ansærelsesområde 1. januar januar Staten Kommune Region Privatområdet Grønland Udlandsansaie Medlemsundersøgelse Du skal kunne se din forening over i medicinalbranchen eller den biokemiske industri. Her er der et bredere udvalg af jobmuligheder. Ikke kun for de specialiserede forskere, men også for personer med en bred akademisk baggrund. De er bare ikke altid lige til umiddelbart at få øje på. Ofte annonceres de ikke bredt, og sjældent står der»dyrlæge søges«i annonceteksten. Dyrlægeforeningen har lagt mange kræfter i at være med til at bane vejen for de medlemmer, der ønsker en karriere > I begyndelsen af året gennemførte Den Danske Dyrlægeforening en omfattende medlemsundersøgelse. Resultatet viser overordnet, at tilfredsheden og loyaliteten blandt medlemmerne er lav. Medlemmerne er imidlertid godt tilfredse med rådgivningen fra DDDs sekretariatet, men det halter med DDDs omdømme, og generelt finder medlemmerne, at udbyttet af medlemskabet er for lavt. Efterfølgende har hovedbestyrelsen lagt alle kræfter i at rette op på kritikpunkterne i medlemsundersøgelsen med en konkret handlingsplan. På den baggrund er det blandt andet besluttet, at der skal meget mere fokus på synligheden af Dyrlægeforeningens mange aktiviteter. Det drejer sig om alt fra gode resultater på lønforhandlingsområdet til udbyttet af den politiske indsats på Christiansborg og over for andre organisationer. Din og andre DDDs medlemmers indsigt i, hvad der foregår hvor og hvornår, skal gøres helt tydelig, og brugen af de sociale medier skal understøtte dette. Dyrlægeforeningens ledende politikere skal føre an med statusopdateringer, og sekretariatet skal understøtte dette. Parolen er, at intet er for småt til at blive nævnt. Succesmålet er, at også du og andre DDD- medlemmer vil dele viden og oplevelser fra den dyrlægefaglige verden med kolleger i Den Danske Dyrlægeforening. Hovedbestyrelsen har opmærksomheden rettet mod, at der kan opnås besparelser på kontingentet ved en slankere struktur, og har derfor brugt et ekstraordinært bestyrelsesmøde i august til at se på DDDs grundlag, mission, vision og struktur. Der skal yderligere fokus på dit og andre DDD medlemmernes udbytte FOTO: PIA af jeres RINDOM foreningsmedlemskab, og mulighederne for at reducere kontingentet undersøges. Opkrævningen fra DDD er sammensat af et DDD- kontingent, et ADO- /PDA- kontingent, et DVT

3 Den Danske Dyrlægeforening Antal medlemmer inden for Life Science herunder kortlægge området og etablere netværk, så dyrlæger kan møde fagfæller i et unikt fagligt fællesskab. Billigere og bedre synergi I 2005 dannede Den Danske Dyrlægeforening og JA (jordbrugsakademikerne) det fælles sekretariat på Emdrupvej i København. Formålet var at udvikle sekretariatet til gavn for medlemmer og medarbejdere og dermed opnå synergieffekter og besparelser. Næste skridt i den proces er iværksat ved flytningen af det fælles sekretariat til nye lokaler på Frederiksberg. Her bor fællessekretariatet nu under samme tag med en række andre akademikerorganisationer, og det har flere fordele: Gennem fælles receptions-, kantine- og mødefunktion samt en fordelagtig lejekontrakt opnås der en årlig besparelse på omkring én million kroner for fællessekretariatet. Vi glæder os til at byde dig velkommen i de nye lokaler på Peter Bangs Vej 30. Medlemsudvikling i DDD Du er DDD Den Danske Dyrlægeforening har ét overordnet fokus, der kan formuleres i sætningen: DDD er dig og din Dyrlægeforening Den Danske Dyrlægeforening er for dig. Medlemmer i alt Målsætningen er fortsat at samle alle nuværende og kommende dyrlæger under én hat i samme enhedsforening. Studerende Det er en udfordring, fordi dyrlægernes beskæftigelsesområder Lønmodtagere bliver mere og mere differentierede, og fagforeningsdrift i vores Selvstændige moderne verden også handler om forretningsdrift nemlig at sikre medlemmerne konkurrencedygtig rådgivning Ledige og medlemsydelser. Pensionister Vi lægger imidlertid vægt på at se vores forening som et stærkt fagligt fællesskab. Vi kender din uddannelse, og vi har et Medlemmer Medlemmer fordelt fordelt på beskæftigelsessituation på beskæmigelsessituanon januar januar Lønmodtagere Ledige Selvstændige Pensionister Studerende indgående kendskab til dit arbejdsmarked og dine arbejdsvilkår og det er det bedste udgangspunkt for, at vi hele tiden kan arbejde for dine interesser og skabe grundlaget for, at du får et godt og solidt fodfæste på arbejdsmarkedet med gode løn- og ansættelsesforhold og nye jobmuligheder. Og det er de værdier, vi vil arbejde på at gøre endnu mere synlige for dig og alle andre DDD-medlemmer. Kender du DDDs sektioner? Sektionerne danner sammen med hovedbestyrelsen det faglige grundlag for Den Danske Dyrlægeforenings holdningsdannelse og politikudformning inden for de specifikke fagområder og er med i den løbende udvikling af foreningens politikker. De syv sektioner er: Sektion vedrørende Kvæg (SvK) Sektion vedrørende Svin (SvS) Sektion vedrørende Heste (SvH) Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr (SvHKS) Sektion vedrørende Fødevarer og Miljø (F&M) Sektion vedrørende Veterinær Administration, Forskning og Undervisning (VAFU) Sektion vedrørende Forsøgsdyr, Lægemidler og Toksikologi (FOLT) 8 DVT

4 Medlemsundersøgelse Du skal kunne se DIN FORENING I begyndelsen af året gennemførte Den Danske Dyrlægeforening en omfattende medlemsundersøgelse. Resultatet viser overordnet, at tilfredsheden og loyaliteten blandt medlemmerne er lav. Medlemmerne er imidlertid godt tilfredse med rådgivningen fra DDDs sekretariat, men det halter med DDDs omdømme, og generelt finder medlemmerne, at udbyttet af medlemskabet er for lavt. Efterfølgende har hovedbestyrelsen lagt alle kræfter i at rette op på kritikpunkterne i medlemsundersøgelsen med en konkret handlingsplan. På den baggrund er det blandt andet besluttet, at der skal meget mere fokus på synligheden af Dyrlægeforeningens mange aktiviteter. Det drejer sig om alt fra gode resultater på lønforhandlingsområdet til udbyttet af den politiske indsats på Christiansborg og over for andre organisationer. Din og andre DDD medlemmers indsigt i, hvad der foregår hvor og hvornår, skal gøres helt tydelig, og brugen af de sociale medier skal understøtte dette. Dyrlægeforeningens ledende politikere skal føre an med statusopdateringer, og sekretariatet skal understøtte dette. Parolen er, at intet er for småt til at blive nævnt. Succesmålet er, at også du og andre DDD-medlem- mer vil dele viden og oplevelser fra den dyrlægefaglige verden med kolleger i Den Danske Dyrlægeforening. Hovedbestyrelsen har opmærksomheden rettet mod, at der kan opnås besparelser på kontingentet ved en slankere struktur, og har derfor brugt et ekstraordinært bestyrelsesmøde i august til at se på DDDs grundlag, mission, vision og struktur. Der skal yderligere fokus på dit og andre DDD medlemmers udbytte af jeres foreningsmedlemskab, og mulighederne for at reducere kontingentet undersøges. Opkrævningen fra DDD er sammensat af et DDD-kontingent, et ADO-/PDA-kontingent, et sektionskontingent og et kontingent for regionalforeningerne. Desuden kan der eventuelt indgå Din og andre DDDs medlemmers indsigt i, hvad der foregår hvor og hvornår, skal gøres helt tydelig. betaling til medlemskab af faglige selskaber. Medlemskab af de to sidstnævnte er i øvrigt frivilligt. Ligeledes er det ønsket at knytte medlemmerne tættere til foreningen og stimulere til større involvering i det parlamentariske arbejde. Målet er at skabe engagement ved at synliggøre, at DDD gør en forskel, og at den politiske indsats er helt nødvendig. De folkevalgte i Den Danske Dyrlægeforening, ADO, PDA og sektionerne skal også være mere kendte blandt medlemmerne. Efter deadline for denne beretning har hovedbestyrelsen og sekretariatet arbejdet videre med handlingsplanen, der præsenteres på generalforsamlingen DVT

5 Virksomhedsmedlemskab af PDA DIN STEMME afgør om virksomheder kan opnå medlemskab af PDA Hovedbestyrelsen, ADO og PDA anbefaler et ja til de nye virksomhedsmedlemmer men du bestemmer. Med introduktionen af de svenskejede kapitalfonde som virksomhedsejere i den danske dyrlægebranche er der opstået en ny ejerkonstruktion, der har dominerende indflydelse i branchen. Og der er tale om en ejerkreds, der ikke nødvendigvis er dyrlæger, hvilket er, med få undtagelser, et nyt fænomen i den danske dyrlægeverden. De to svenske virksomheder AniCura og Evidensia ejer tilsammen 12 større, danske dyrehospitaler og -klinikker, og måske kommer der flere til. De svenskejede kapitalfondes indtog i smådyrspraksis har gjort det klart, at vores vedtægter ikke er fulgt med tidens udvikling. Verden forandres, og en af forandringerne i fremtiden bliver, at andre end dyrlæger vil købe en praksis. De nuværende vedtægter har ikke taget højde for udviklingen, hvor virksomheder med ikke-dyrlæger som ejere vil opkøbe praksis. Vi skal med andre ord have bragt vedtægterne up to date. Det vil være stærkt hæmmende på den fælles indsats i Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiveforening (PDA), hvis ikke det er muligt at integrere de nye virksomhedsformer i PDA. Det drejer sig ikke blot om at sikre den fælles overenskomst for dyrlæger ansat i klinisk praksis, men også barselsfond og forsikringsordninger i dyrlægebranchen. Argumenterne er også, at dyrlægers interesser bedst varetages i en forening, da en opsplitning vil føre til begrænset politisk gennemslagkraft. Det ligger også fast, at ikke-dyrlægeejede klinikker/hospitaler kan inspirere alle til at drive en mere konkurrencedygtig virksomhed. Allerede i efteråret 2012 iværksatte Den Danske Dyrlægeforening, PDA og ADO et udredningsarbejde, der skulle komme med forslag til, hvordan de nye ejerformer i dyrlægepraksis skulle integreres i DDD. Der blev afgrænset tre muligheder: 1) Lade som ingenting og se, hvad der sker. 2) Tilpasse PDA (og DDD), så ikke-dyrlæger kan optages i forening. 3) Danne en egentlig arbejdsgiver-/brancheforening og dermed udskille PDA fra DDD. Alle var enige om, at løsningen lå i at vælge model 2. Udfordringen var at finde en model, som tilgodeså alle parter. Det er der så blevet arbejdet med siden, og det vil være et centralt dagsordenspunkt på generalforsamlingerne i oktober. Rammen for virksomhedsmedlemskab Kort fortalt går løsningen ud på, at der oprettes mulighed for, at blive virksomhedsmedlem af PDA, men ikke af DDD. I den forbindelse skal der dannes nogle formler for kontingentbetaling og tildeling af stemme i PDA. Lavpraktisk handler det om, at virksomhedsmedlemmer kan betale et rimeligt kontingent, og hermed nyde godt af sekretariatets ydelser og PDAs ordninger, og samtidig få indflydelse på det faglige arbejde i PDA, men ikke på det politiske arbejde i Den Danske Dyrlægeforening. DDD er fortsat forbeholdt dyrlæger og ingen andre. Dit valg Hovedbestyrelsen, ADO og PDA ønsker, at de nye virksomhedsejere skal have mulighed for at opnå virksomhedsmedlemskab af PDA. Det er en væsentlig forudsætning for, at Dyrlægeforeningen fortsat kan agere som et stærkt fagligt fælleskab til gavn for den enkelte dyrlæge. Beslutningen om virksomhedsmedlemskab skal træffes på generalforsamlingerne i PDA og DDD den 4. oktober. Forslaget til virksomhedsmedlemskab af PDA er yderligere beskrevet i dagsordensmaterialet. 10 DVT

6 Løsningen går ud på, at der oprettes mulighed for, at blive virksomhedsmedlem af PDA, men ikke af DDD. FOT0: MORTEN HOLTUM

7 Veterinærforlig II Forbedringer KRÆVER HANDLING Fundamentet skal være i orden for at sikre dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i husdyrproduktionen. Med aftalen om Veterinærforlig II er der skabt et godt grundlag for den veterinærpolitiske indsats i forhold til husdyrproduktionen i Danmark. Aftalen sætter rammen for en bæredygtig og konkurrencedygtig dansk husdyrproduktion og er en fortsættelse af de principper, som er fastsat i Veterinærforlig I. Set med Dyrlægeforeningens øjne er det især glædeligt, at centrale indsatsområder i forliget er koncentreret om sundhedsrådgivning og forebyggelse både når det gælder indsatsen mod antibiotikaresistens og en styrket dyrevelfærd. Alle forudsætninger er til stede for at skabe betydelige forbedringer, hvilket DDD har arbejdet benhårdt på at få igennem. Nej til forringelser Endnu før Veterinærforlig II er fuldt implementeret satte landbruget lige før jul alle kræfter ind på at få genåbnet forliget på kvægsiden. Det skete med et kontant ønske om at gøre konceptet for sundhedsrådgivningen i kvægbesætningerne ens med konceptet i svinebesætningerne det vil altså sige 9 årlige dyrlægebesøg, hvilket er mere end en halvering af de nuværende 26 årlige besøg i en modul 2 besætning med over 250 malkekøer. Dyrlægeforeningen kan på ingen måde acceptere præmissen for færre obligatoriske besøg i kvægbesætningerne. Det vil være et kæmpe tilbageslag for både dyrevelfærd, medicinforbrug og fødevaresikkerhed at ligestille reglerne for kvæg og svin. Og derfor har Sektion vedrørende Kvæg gjort alt for at forklare parterne bag forliget, at der er forskel på køer og svin, og hvorfor færre obligatoriske besøg i kvægbesætningerne vil flytte fokus fra forebyggelse til behandling, fordi den gode dialog mellem landmanden og dyrlægen om syge dyr, sundhedsproblemer i besætningen og dyrevelfærd bliver markant nedprioriteret og dermed væsentligt forringet. FOTO HENRIK KARSTENSKOV/POLFOTO Samtidig står det klart, at færre obligatoriske dyrlægebesøg rokker ved fundamentet i Veterinærforlig II om at sikre den gode udvikling i både sundhed og dyrevelfærd i kvægbruget med fokus på forebyggelse og sundhedsrådgivning. Det er også paradoksalt, at alt imens landbruget i Danmark forsøger at sætte økonomiske interesser over dyrevelfærd og sundhed, tilstræber både Tyskland og Holland at nærme sig den danske model, der er kendt i hele verdenen. En model, der med dyrlægers arbejde i besætningerne har skabt et solidt fundament for det forebyggende arbejde, så sygdomstendenser tages i opløbet og medicinudskrivningen mindskes. De hyppige dyrlægebesøg er ligeledes med til at fastholde aftalte handlingsplaner for det forebyggende arbejde og har dermed enorm betydning for dyrevelfærd. I skrivende stund deltager Dyrlægeforeningen stadig i det politiske arbejde med sundhedsrådgivning for kvæg. Sagen har høj prioritet for foreningen, og der er planlagt gennemført en lang række møder med Fødevarestyrelsen, Fødevareministeriet og de politiske ordførere. To sider af samme sag For svinepraktiserende dyrlæger fik Veterinærforlig II særlig betydning for antibiotikaanvendelsen. Navnlig i forhold til de nye regler om flokmedicinering, der med udmøntningen af sygebesøgsbekendtgørelsen får stor indvirkning på de svinepraktiserende dyrlægers daglige arbejde. Med veterinærforliget indføres der krav om lovpligtig laboratoriediagnostik, der i kombination med sygebesøg skal udgøre en sam- 12 DVT

8 menhængende, fokuseret indsats mod rutinemæssig flokbehandling. Sektion vedrørende Svin (SvS) har været en aktiv medspiller i processen og har bl.a. i samarbejde med DTU Veterinærinstituttet udarbejdet et oplæg til, hvordan kravet om laboratoriediagnostik kan udmøntes i praksis. Bekendtgørelse trådte i kraft 1. juni For SvS er indførsel af sygebesøg et fornuftigt redskab til at højne dyrevelfærd og sundhed i besætningerne. Flokmedicinering sættes i fokus, og de nye lovkrav kan bruges til en dialog med staldpersonalet om rationel brug af antibiotika. Med krav om obligatorisk laboratoriediagnostik vil dyrlægen også løbende udfordres på valg af antibiotikum. Så selvom bekendtgørelsen har en høj detaljeringsgrad og kan virke som endnu en bureaukratisk byrde, så vil SvS gerne opfordre alle sine medlemmer til at gå de nye tider positivt i møde og se de ændrede arbejdsbetingelser som nye og spændende udfordringer, der er med til at styrke dyrlægens rolle i besætningen. Beredskabet Som en opfølgning på»serviceeftersynet af det veterinære beredskab«, der blev skubbet i gang i 2012 og med en rapport, der lå færdig i sommeren 2013, er der igangsat to projekter, som serviceeftersynet anbefalede. Det drejer sig om en»cost-effekt«analyse af beredskabets samfundsøkonomiske betydning for at kunne vurdere nøje, hvor store udgifter samfundet må forventes at have i forhold til det ønskede beredskabsniveau samt en opdatering og revurdering af gældende beredskabsplaner. Planerne skal harmonere med EUs Dyresundhedslov. Det er glædeligt at konstatere, at der aktivt arbejdes videre ud fra de anbefalinger, som serviceeftersynet kom med. Beredskabet har afgørende betydning for at sikre øget eksport af animalske produkter, og jævnfør resultatet af serviceeftersynet peges der på en effektivisering og styrkelse af beredskabet. I det lys medfører Veterinærforliget, at kravet om en smittebeskyttelsesplan udvides udover de største kvæg- og svinebesætninger til også at kunne omfatte mindre besætninger, hvis truslen fra introduktion af alvorlige smitsomme sygdomme øges. Herved bidrager erhvervet til at styrke beredskabet. Kontrollens performance Med Veterinærforliget II er der skabt et nyt og styrket kontrolkoncept, som tilføres øgede ressourcer. Det er et selvstændigt mål at få mere effekt af kontrollen og sikre en større og hurtigere regelefterlevelse. Det nuværende risiko- og effektorienterede kontrolkoncept videreudvikles til gavn for dyr og erhverv, hvilket udmøntes i tre overlappende spor: Videreudvikling af de risikoog effektorienterede kontrolindsatser, hvor en større del af indsatsen tilrettelægges som målrettet kontrol og kampagner Øget incitamentsstruktur bl.a. med opfølgning på overtrædelser Kompetenceudvikling af veterinærkontrollens medarbejdere Kompetenceudvikling af medarbejdere er altid et vigtigt element for at kunne sikre en ensartet kontrol. Dette element hilser Dyrlægeforeningen derfor velkomment, så længe der også gives kompetence til at sikre fagligheden. Ikke alene skal den enkelte kontrollør kunne begå sig i kontrolsituationen det er også vigtigt, at der lægges vægt på at kunne kommunikere kontrollen rigtigt og dette er først effektfuldt, når fagligheden er stor. Veterinærforlig II Forliget består af fire grundpiller: Ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens Styrket dyrevelfærd Kontrollens performance Effektivt veterinært beredskab til sikring af øget eksport af animalske produkter FOTO JOACHIM ADRIAN/POLFOTO DVT

9 Kødkontrol Færre dyrlægejobs i kødkontrollen I 2013 måtte flere slagterier i Danmark lukke, og der er ikke udsigt til, at udviklingen vender. Derudover har Fødevareministeren stillet i udsigt, at slagterierne kan spare 30 mio. kroner på kontrollen. Dyrlægeforeningen har protesteret kraftigt imod atter engang at forringe kontrollen, der meget vel kan betyde, at der fremadrettet bliver færre dyrlæger, der er beskæftiget med kødkontrol. Ifølge PA Consultings rapport fra 2. april 2014, der ligger til grund for analysen, er der ingen nemme effektiviseringsgevinster i kødkontrollen. I rapporten understreges det, at de foreslåede initiativer vil være krævende, og at det vil være en forudsætning, at virksomhederne foretager nødvendige investeringer. Det er DDDs frygt, at man, som det er sket tidligere, og til skade for en sikker kødkontrol, vil høste besparelser, uden forudsætningerne er opfyldt. Det fastslås i rapporten, at det ikke har været inden for analysens ramme at fastlægge fødevaremæssige konsekvenser af FOTO PIA RINDOM initiativerne. Det er stærkt foruroligende at følge de foreslåede initiativer uden en omfattende undersøgelse af konsekvenserne for fødevaresikkerheden. DDD finder, at flere af de foreslåede initiativer vil forringe både dyrevelfærd og fødevaresikkerhed og som følgevirkning kunne få konsekvenser for eksportmulighederne. DDD er særligt bekymrede for besparelserne i AM kontrollen. Baggrunden er et forslag om modtagefolde, hvor dyr kan ledes hen fra transporten, indtil dyrlægen har mulighed for at foretage levende syn hvilket vil hindre en dyrlægekontrol direkte ved aflæsning. Det vil betyde, at der ikke føres kontrol med, om dyrene er transporteret korrekt, om syge dyr har været adskilt, og om der har været overbelægning i transporten. Anvendelse af modtagefolde vil endvidere give problemer ved bevisførelse i tilfælde af et dyr er blevet fx skadet/slået i forbindelse med transporten eller på slagteriet, efter aflæsningen har fundet sted. Den lette løsning Nedskæring af antal dyrlægetimer i efterkontrollen fra fast bemanding til bemanding på tilkald i faste tidsrum, mener Dyrlægeforeningen, er stærkt foruroligende for fødevaresikkerheden. En dyrlæge ved båndet er den faglige garanti for, at der kan føres kontrol på det fornødne høje niveau, og at der kan ageres korrekt, når der er fare for fødevaresikkerheden. Dette er også belyst i rapporten, hvor det fastslås, at hvis dyrlægen er på tilkald, vil der være en væsentlig risiko for, at dyrlægen ikke tilkaldes ofte nok, fordi det kan være lettere for tilsynsteknikkerne at lade grisen passere end at tilkalde dyrlægen. Et sådant scenarie kan have katastrofale følger for både fødevaresikkerhed og smittespredning, og understreger vigtigheden af, at den ansvarshavende dyrlæge er til stede ved båndet. Dyrlæger på tilkald i faste tidsrum vil også betyde, at grisene kommer til at hænge uafkølede i længere perioder, hvilket vil udgøre en væsentlig fare for forringet kvalitet af de producerede fødevarer. Det er altid muligt at spare på en kontrol ja, man kan til sidst bare lade være med at kontrollere. Men kontrollen er nødvendig for dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, og Danmarks garanti over for udlandet om, at vi har et stadigt højt veterinært stade. Det er det, der har givet os adgang til eksport af fødevarer til en lang række markeder verden over. 14 DVT

10 Antibiotikaanvendelse Faglig ansvarlighed og rettidig omhu Dyrlægeforeningens antibiotikavejledninger er synligt bevis på dyrlægestandens vilje til at agere professionelt og ansvarligt til gavn for patienter, mennesker og samfund. Fødevarestyrelsens kontrolkampagne I foråret varslede FVST en kontrolkampagne blandt smådyrspraktiserende dyrlæger. Formålet var både at afdække om gældende lovgivning blev overholdt og samtidig undersøge ordinationsmønstre i praksis. Kontrolkampagnen forløb udramatisk. 50 dyrlæger fik besøg, der blev givet indskærpelser og vejledning, men det overordnede indtryk Fødevarestyrelsen tog med sig hjem var, at dyrlæger i smådyrspraksis arbejder ud fra en høj faglig stolthed. Det forventes, at der vil blive en opfølgning på kampagnen i efteråret Introduktionen af antibiotika i behandlingen af infektionssygdomme hos mennesker og dyr var en af forrige århundredes største medicinske landvindinger. Med et slag og inden for en meget kort årrække var læger og dyrlæger nu i stand til at behandle infektionssygdomme, der ellers gennem årtusinder havde været uhelbredelige og medført et stort antal dødsfald. Også i veterinærmedicinen medførte introduktionen af antibiotika en revolution i behandlingsmulighederne til stor gavn for det enkelte dyr, men også for produktionsresultaterne i landbruget. De første resistensproblemer begyndte meget hurtigt at vise sig. Heldigvis har man i Danmark gennem årene ført en yderst restriktiv politik med hensyn til antibiotikaanvendelse til både dyr og mennesker. Det er årsagen til, at vi i Danmark endnu ikke har oplevet de massive resistensproblemer, som man har set i andre lande. Og dyrlægerne står helt centralt i denne restriktive politik. > FOTO: MORTEN HOLTUM DVT

11 Antibiotikaanvendelse Traditionelt har opmærksomheden især været rettet mod ordinationen af antibiotika til landbrugets produktionsdyr, men de senere år er antibiotikaanvendelse til både smådyr og heste også kommet i fokus, fordi overførebar antibiotikaresistens er et universelt problem, hvor også de dyr, der ikke direkte indgår i fødekæden, kan spille en aktiv rolle. Nøglen til at forsinke resistensudviklingen og dermed bevare effekten af de anvendte antibiotika længst muligt er at anvende antibiotika effektivt, ansvarligt og korrekt. Det er derfor et glædeligt udtryk for faglig ansvarlighed og rettidig omhu, at både DDDs Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr, Sektion vedrørende Heste og Sektion vedrørende Kvæg har udarbejdet antibiotikavejledninger til støtte for praktiserende dyrlægers korrekte valg og anvendelse af antibiotika. Det er et stærkt eksempel på, at de enkelte sektioner indenfor DDD agerer proaktivt og skaber værktøjer til gavn for medlemmerne. Det beviser dyrlægestandens vilje til at agere professionelt og ansvarligt til gavn for de patienter, vi har ansvaret for behandlingen af, men også til gavn for fødevaresikkerheden og dermed det øvrige samfund. Det er også en reminder om, hvor vigtigt det er, at dyrlægestanden står sammen om en stærk og slagkraftig forening, der arbejder aktivt for medlemmerne såvel indadtil som udadtil i forhold til at gøre dyrlægernes indsats synlig og erkendt af det omgivende samfund. Antibiotikabrug til kvæg og svin Veterinærforlig II understreger, at den vigtigste forbyggende indsats foregår i sundhedsrådgivningen mellem besætningsejer og dyrlæge. Men også forskningsmæssigt øges indsatsen med mere forskning om resistensovervågning på besætningsniveau, sådan at det bl.a. bliver muligt at vurdere resistensomfanget på besætningsniveau. I samarbejde mellem forskningsinstitutionerne, Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer skal der udvikles dyrevelfærds- og antibiotikaresistensindeks på besætningsniveau og for forskellige dyrearter. Dyrlægeforeningen orienteres løbende, men deltager ikke selv aktivt i processen. Mens der i 2010 var et kraftigt fald i antibiotikaforbruget til svin efter indførelsen af gult kort ordningen, har der siden været tendens til et stigende forbrug. Måske fordi forbruget er ved at finde sit»naturlige leje«efter det kraftige fald. Dyrlægeforeningen ønsker stadig at arbejde for et lavere antibiotikaforbrug ud fra devisen: Så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt, og det bliver interessant at følge udviklingen, når reglerne om flokmedicinering og laboratoriediagnostik slår igennem. Til kvæg er der sket et mere vedvarende fald i antibiotikaforbruget, og det er endnu mere glædeligt, at der samtidig bruges mere penicillin i stedet for bredspektrede antibiotika. Sektion vedrørende Kvæg har i 2013 udarbejdet en antibiotikavejledning i samarbejde med Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Videncenter for Kvæg, som ligger frit tilgængeligt på Dyrlægeforeningens hjemmeside. Antibiotikabrug i smådyrspraksis Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr har siden udgivelsen af»antibiotikavejledning til Familiedyr«i 2012 arbejdet videre med implementering af rationel antibiotikabrug i praksis. Indsatsen har i høj grad været koncentreret om at styrke forståelsen blandt medlemmerne for anbefalingerne, og samtidig gøre det lettere at føre dem ud i livet på klinikkerne. I kølvandet på antibiotikavejledningen har sektionen også udarbejdet tre klientrettede foldere om brug af antibiotika. De kan være udgangspunkt for en dialog med klienter, der forventer at få medicin til deres dyr, men også et signal om, at dyrlægestanden er bevidst om sit ansvar i brugen af antibiotika.»håndtering af resistente bakterier i praksis i smådyrsklinikken«blev temaet på Dyrlægernes Dag, og i samarbejde med Dven (Dansk veterinærdermatologisk netværk) blev der efterfølgende arrangeret en række velbesøgte foredragsaftener i regionalforeningerne. For at gøre antibiotikavejledningen endnu lettere tilgængelig og samtidig nemmere at opdatere, er vejledningen nu udkommet som en app til smartphones. Allerede kort tid efter lanceringen var app en hentet af, hvad der svarer til 40 % af sektionens medlemmer. Vejledningen vil fremover blive opdateret som app og PDF på hjemmesiden, men ikke i bogform. Arbejdet med opdateringen begynder i år, sådan at der næste år kan udgives 2. oplag med ny viden. En del af den nye viden skal bl.a. hentes i UC-CARE-projektet, der forsker i forebyggelse af antibiotikaresistens hos dyr og mennesker. 16 DVT

12 Det er også en reminder om, hvor vigtigt det er, at dyrlægestanden står sammen om en stærk og slagkraftig forening, der arbejder aktivt for medlemmerne. FOTO: JOACHIM ADRIAN/POLFOTO DVT

13 Dyrevelfærd En vigtig dagsorden er for alvor trængt igennem Dyrlægeforeningen er med hele vejen rundt i alle de tiltag, der skal være med til at sikre gode forhold og levevilkår for vores produktionsdyr og hobbydyr. Og med en ny fødevareminister på posten er budskabet kommet ud over rampen. Diagnoseregister Med den tredje minister på posten i Fødevareministeriet i løbet af bare et år var Den Danske Dyrlægeforening spændt, men også opsat på hurtigt at få et godt samarbejde med den nye fødevareminister Dan Jørgensen, der tog over ved årsskiftet. Dan Jørgensen viste sig hurtigt at være i arbejdstøjet og kom i løbet af årets første måneder med klare udmeldinger om tiltag for forbedringer af dyrevelfærden på både produktionsdyrs- og smådyrsområdet. Med udmeldinger som:»over halvdelen af slagtesøerne har mavesår - er På baggrund af gentagne sager, hvor tal og statistikker fra smådyrspraksis kunne have haft afgørende betydning, er SvHKS gået ind i et samarbejde med KU SUND om et diagnoseregister, der skal bane vej for bedre velfærd og sundhed hos familiedyrene. I dag er der ingen data at dykke ned i, hvis man fx vil have eksakte tal på skambidninger, adfærdsaflivninger eller arvelige sygdomme blandt kæledyr. Diagnoseregisteret vil også åbne for nye muligheder for den enkelte praksis, der fx kan bruge statistikken til trendundersøgelser lokalt kontra landsdækkende, bedre indstilling af fokusområder og ensartet direkte forsikringsrefusion. SvHKS arbejder på at finde en løsning, der kan fungere på alle typer it-systemer og som er billig at implementere og drive. Dernæst er det et krav, at registreringerne sker automatisk. det ok?«,»ni millioner pattegrise dør hvert år«og»95 procent af pattegrisene bliver halekuperede«var linjen over for svineproducenterne trukket op. Samtidig fik Dyrlægeforeningen mulighed for at sætte sit aftryk i de konkrete tiltag, der blev sat i værk. Således var DDDs Sektion vedrørende Svin inviteret til at deltage i ekspertworkshop, interviewrunde og endelig det»store«svinetopmøde. SvS var under hele forløbet i et tæt samarbejde med departementet, og resultatet af svinetopmødet er på mange områder i tråd med den linje, som DDD har ført i mange år. Undervejs i forløbet var SvS samlet ved et medlemsmøde med det formål at informere og inddrage medlemmerne i processen. Efterfølgende er SvS i tæt kontakt med relevante aktører. Igen vil SvS bestyrelse gerne opfordre medlemmerne til at gå positivt ind i sagen og se muligheden for at styrke dyrlægens rolle i besætningen. Godt nyt for hunde og katte Heller ikke smådyrene gik ram forbi ministerens kontante udmeldinger om dyrevelfærd. I februar måned iværksatte Dan Jørgensen fire nye initiativer, der skal være med til sikre»et bedre hundeliv«. I den forbindelse blev DDD inviteret med til at udarbejde en ny kampagne med titlen»klar til hund«. Kampagnen udarbejdes i samarbejde med Fødevareministeriet, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub og skal sikre, at folk køber hund på et oplyst grundlag. Kampagens formål er at forebygge problemer, som i mange tilfælde kunne være undgået, hvis ejeren havde sat sig ind i, hvad det kræver at holde hund, inden hvalpekøbet blev foretaget. Kattenes velfærd fik også ny opmærksomhed i foråret på baggrund af kampagnen»obligatorisk mærkning af katte«. Det har igennem flere år været en mærkesag for Sektion vedrørende Hund, Kat og 18 DVT

14 Smådyr og den 10. april lykkedes det langt om længe at overrække underskrifter til fødevareministeren med et krav om at indføre obligatorisk mærkning af katte. DDD havde indsamlet underskrifterne sammen med Kattens Værn, Dyrenes Beskyttelse, Dyrefondet, Inges Kattehjem, DOSO, Dansk Katteregister, Det Danske Katteregister og Dansk Dyreværn Århus. Registrering af katte er en forudsætning for, at katteejerne kan holde styr på deres dyr. Obligatorisk mærkning anses som en forudsætning for et diagnoseregi- Årsager til aflivning SvHKS har i foråret 2014 iværksat en undersøgelse om aflivningsårsager blandt hunde. Ca. 80 smådyrspraktiserende klinikker deltager i undersøgelsen, og der forventes at foreligge resultater i efteråret Det glæder Den Danske Dyrlægeforening, at transporten af vores produktions dyr tages op til revision. ster samt for sporbarhed og registrering af smitsomme sygdomme, zoonoser og resistente bakterier. Dermed sikres det, at de har et hjem, bliver fodret og er i sundhedsmæssig forsvarlig stand. Registreringen afslører også, hvis der ikke er en ejer, og katten således er hjemløs med risiko for sult og sygdomme. Disse katte kan der så tages hånd om på anden vis. Det bliver interessant, hvordan fødevareministeren politisk tager hånd om denne opgave. Pilotprojekt har banet vejen Med Veterinærforlig II blev dyrevelfærdsrådgivningen koncentreret til to årlige besøg. Sektion vedrørende Kvæg valgte straks at tage opgaven på sig sammen med Videncenter for Landbrug Kvæg, og de gennemførte sidste år pilotprojektet»bedre dyrevelfærd gennem målrettet egenkontrol«. 21 dyrlæger og 63 besætninger indgik i projektet, der havde til formål at afprøve brugen af enkelte dynamiske velfærdsobservationer som en del af grundlaget for udpegning af 1-3 centrale dyrevelfærdsmæssige indsatsområder i besætningen. Grundpillen i modellen er, at besætningen screenes én gang om året, hvorefter der udarbejdes handlingsplaner for de udpegede indsatsområder. Opfølgning og justering af handlingspla- > Vidste du FOTO PIA RINDOM FOTO: GREGERS THYCO/POLFOTO at Vingstedkurset er Sektion vedrørende Fødevarer og Miljøs årlige medlemskursus? Kurset retter sig primært mod dyrlæger i kødkontrollen og havde i år fokus på områderne transportegnethedsvurderinger, dyrevelfærd på slagtedagen for slagtesvin, transport af svin med brok samt trædepudesvidninger. Kurset er vigtigt for sektionen, fordi det giver dyrlægerne i kødkontrollen en mulighed for at blive opdateret på faglige områder og en mulighed for at samles og diskutere faglige problemstillinger. FOTO COLOURBOX FOTO GREGERS THYCO/POLFOTO DVT

15 Dyrevelfærd nerne sker ved det næste velfærdsbesøg eller oftere ved særlige behov. Evalueringen af den afprøvede model viste en klar styrke i forhold til at afdække relevante indsatsområder, der kan forbedre dyrevelfærd og prioritering af disse. Og med få justeringer er den også praktisk anvendelig og med et acceptabelt tidsforbrug. Både Videncenter for Landbrug Kvæg og SvK har da også indstillet til Fødevarestyrelsen, at modellen indføres og hel eller delvis erstatter den nuværende model for egenkontrol og dyrlægernes audit af besætningens egenkontrol for dyrevelfærd. Serviceeftersyn af transportegnethed skal komme dyrene til gode Dyrevelfærd er et centralt omdrejningspunkt i Veterinærforlig II. Og som et konkret tiltag er der igangsat et serviceeftersyn af kontrolindsatsen i forbindelse med dyretransporter, ligesom der rettes fokus på dyrs transportegnethed ved korte henholdsvis lange transporter. Det glæder Den Danske Dyrlægeforening, at transporten af vores produktionsdyr tages op til revision. Det er det tidspunkt, hvor dyret udsættes for allerflest forandringer og stressfaktorer, og det er afgørende at håndteringen er i dyrenes tarv. Som det er i dag, syner dyrlægen alle dyr, der sendes af sted til eksport eller kommer ind på slagteriet. Men sideløbende foregår der en ikke uvæsentlig transport ved salg samt flytning af egne dyr, hvor der ikke er involveret en dyrlægefaglig vurdering. For kvæg og svin vil selve pålæsningen kunne foretages som enkeltdyrsvurdering, som involverer mange parametre, der alle bunder i et kendskab til adfærden hos den pågældende art men som oftest ikke tager højde for den faktor, at dyret stresses ved handlingen omkring håndteringen ved pålæsning. For fjerkræs vedkommende er selve vurderingen af egnethed til transport en flokvurdering, og det enkelte dyrs tilstand til transport er overladt til selve indfangningen. Denne proces foregår som oftest i mørke om aften, hvor dyrene»sætter sig«. FOTO GREGERS TYCHO/POLFOTO DDD imødeser derfor, at der kommer mere opmærksomhed på transportområdet. Det er en proces, der foregår dagligt for flere tusinde af dyr. Samtidig er det også væsentligt at foretage et eftersyn af fordelingen af ansvar mellem transportør, chauffør og landmand ved transport af dyr samt at få en evaluering på klippekortordningen. DDD deltager i referencegruppen bag et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, hvor slagtekyllingers, slagtesøers og malkekøers transportegnethed undersøges. Resultaterne fra dette projekt vil forhåbentligt udmønte gode redskaber for at kunne vurdere dyrs transportegnethed ikke alene som en parameter for at»dyret kom godt frem«, men at det også kom frem med mindst mulig stresspåvirkning. 20 DVT

16 Internationalt samarbejde FOTO COLOURBOX BESLUTNINGERNE træffes i det store fællesskab I takt med at tyngden i lovgivningsarbejdet er flyttet fra de nationale parlamenter til internationale organer, er det blevet stadigt vigtigere for Den Danske Dyrlægeforening og de enkelte sektioner at være aktivt til stede i de internationale samarbejdsfora. Globaliseringen har foruden et grænseløst arbejdsmarked også medført, at stadig mere af det, der tidligere var national lovgivning, nu er international lovgivning. Det vil sige at love og bestemmelser kommer til os udefra. For en interesseorganisation som DDD har det altid været et vigtigt element i arbejdet for medlemmerne at søge at påvirke lovgivningsarbejdet på relevante områder. Det sker blandt andet ved at servicere parlamentarikere og lovgivere med facts og faglig viden og stedse at søge at fremføre dyrlægestandens synspunkter over for disse nøglepersoner. Når tyngden i lovgivningsarbejdet foregår i internationale organer, er det blevet stadigt vigtigere for DDD at være aktivt til stede i de internationale samarbejdsfora. Her kan vi sammen med fagfæller på tværs af de nationale grænser søge at få maksimal > DVT

17 Internationalt samarbejde Det er et tætpakket program, som FVE-repræsentanterne skal igennem, når de mødes to gange om året. På førstedagen holder de faglige sektioner i FVE generalforsamlinger, og de to efterfølgende dage holdes generalforsamlingen i FVE. Her er det fra den seneste FVEsamling, der blev holdt i slutningen af maj måned i Biarritz i Frankrig. indflydelse på det lovgivningsarbejde, der har stadig større betydning også for danske dyrlægers virke og hverdag. Det er velkendt, at den indflydelse, man får gjort gældende i det lovforberedende arbejde, er langt mere kosteffektiv end de ressourcer, det kan være nødvendigt at anvende i forsøg på at få ændret i allerede vedtagne lovgivning. Derfor har mange af Dyrlægeforeningens fagpolitiske aktiviteter international fokus. Det sker primært gennem hovedbestyrelsens Internationale Udvalg, der er knyttet op på arbejdet i den europæiske dyrlægeorganisation FVE (Federation of Veterinarians of Europe). Sideløbende deltager flere af DDDs sektioner i andre interesseorganisationer for at opnå størst mulig indflydelse. Fx arbejder DDDs Sektion vedrørende Heste i to transnationale interesseorganisationer, og gennem det arbejde er der opnået betydelig slagkraft over for lovgivere i EUs parlament og kommission. Det er derfor et område, som der også fremadrettet vil være stort fokus på i sektionen. Et eksempler på nogle af de resultater, DDD har været med til at bane vej for internationalt, er blandt andet VetCEE akkrediteringen. Det er sket i samarbejde med KU SUND, og i dag har fagdyrlægedelen på den nye masteruddannelse på smådyrsområdet fået VetCEEs blå stempel. Vidste du at dyrlægers arbejdsliv og indtægtsgrundlag i vid udstrækning er styret af regler fra de offentlige myndigheder? Det gælder fx love og bekendtgørelser for dyrlægevirksomhed, medicinallovgivning og regler for dokumentation. Arbejdet i FVE-organisationerne UEVP: Union of European Veterinary Practitioners DDD er repræsenteret i UEVP ved DDDs formand Carsten Jensen. UEVP arbejder med alle de forhold, der gør sig gældende for dyrlæger i praksis. Det gælder fx forholdene for at opnå og vedligeholde autorisation samt efter- og videreuddannelse. Et selvstændigt punkt de sidste år har været udviklingen af VetCEE til bedømmelse af videreuddannelse. Den danske fagdyrlægeuddannelse vedrørende familiedyr er som den første i Europa netop blevet anerkendt efter de nye standarder. UEVP beskæftiger sig ligeledes med forhold om medicin, medicinhåndtering, medicinresistens, medicinsalg og forhold vedrørende sundhedsrådgivningsprogrammer og dyrevelfærd. Europaparlamentets arbejde med Animal Health Law giver også arbejde i UEVP. Programmet på de to årlige generalforsamlinger indeholder altid aktuelle faglige emner og nye arbejdsområder. Fx var et af emnerne på generalforsamlingen i november en præsentation af forholdene for produktion af insekter til fødevarer for mennesker eller fodermidler til dyr et felt der rummer spændende nye veterinære muligheder og udfordringer. Det faglige program i maj omfattede bl.a. en præsentation af et frit tilgængeligt scoringssystem til vurdering af intern og ekstern smittebeskyttelse. UEVH: Union of European Veterinary Hygienists Sammen med Henning Knudsen (past president for UEVH) deltager Stine Norup Markvardsen, formand 22 DVT

18 FOTO: SOPHIE CHRISTENSEN for Sektion vedrørende Fødevarer og Miljø, i UEVH. UEVHs rolle er bl.a. at fremme dyrlægens rolle i hele fødekæden fra jord til bord. Dette gøres blandt andet ved at påvirke EUlovgivningen i Bruxelles med faglige argumenter for, hvorfor dyrlæger skal udføre bestemte opgaver. Fx har UEVH det sidste år kæmpet for, at dyrlæger bliver skrevet ind i lovgivningen om kødkontrol, så vores arbejdsopgaver ikke kan gives videre til teknikerne. EU benytter ofte at høre UEVH ved faglige spørgsmål. I øjeblikket arbejder bestyrelsen på at udfylde et spørgeskema om brugen af HACCP (Hazard analysis and critical control points), der sammen med de andre medlemslandes besvarelser skal bruges i FVOs arbejde med evalueringen af implementering af HACCP og brugen af guidelines og standarder. Food and Veterinary Office (FVO) hører under EU Kommissonen. Udover at sidde i UEVHs bestyrelse er Henning Knudsen en del af FVEs fødevarehygiejne arbejdsgruppe. Gruppen har bl.a. til formål at give en kritisk og uafhængig analyse af EUs fødevaresikkerhedspolitik. Arbejdsgruppen arbejder især med implementeringen af hygiejnepakken, BSE/TSE kontrol, zoonoser, audits/inspektioner og kødkontrol. EASVO: European Association of State Veterinary Officers DDD er repræsenteret ved VAFU-bestyrelsesmedlem Bente Pedersen i EASVO. Organisationsarbejdet er koncentreret om de emner, der vedrører administrativt ansatte dyrlæger, herunder transport, dyrevelfærd, sygdomsbekæmpelse, medicinanvendelse, attestation, efteruddannelse, akkreditering, privatisering af den officielle kontrol, godkendelse af dyrlæger og specialistuddanelser mv. I det forløbne år har EASVO drøftet dyrlægers rolle bl.a. i forhold til hold af eksotiske dyr, fremvisning af vilde dyr i cirkus samt»opdræt«af insekter som kommende foderog fødevarekilde. Desuden fokuserer EASVO meget på One Health. Generelt for mange lande er der behov for, at samarbejdet mellem embedsdyrlæger og det humane sundhedssystem bliver styrket også i»fredstid«. EVERI: European Veterinarians in Education, Research and Industry DDD er repræsenteret i EVERI ved formanden for FOLT, Christine Fossing. Som det fremgår af navnet, er EVERI en trebenet organisation. Her arbejdes der med alle emner indenfor undervisning, forskning og dyrlægers virke i industrien. Arbejdet er koncentreret om at sikre bedst mulige kvalifikationer for dyrlæger gennem sikring af optimal uddannelse både under og efter dyrlægestudiet. Arbejdet i EVERI inkluderer bl.a. VETCEE (sikring af ensrettet efteruddannelse af dyrlæger) og EMS (udveksling og specialisering af dyrlægestuderende fx indenfor fiskesygdomme og forsøgsdyrsvidenskab mv.). Den internationale org anisation for dyrlægestuderende, IVSA, deltager i EVERIs møder. Eftersom EVERI har fokus på dyrlæger ansat i industrien, og da de europæiske dyrlægeforeninger har tiltro til, at fremtidige arbejdspladser for dyrlæger skal findes her, har EVERI været medspiller i FVEs nuværende arbejde med arbejdsmarkedet for de europæiske dyrlæger. Der d iskuteres derfor også faglige emner i forhold til dette arbejdsmarked, som fx udvikling af vacciner til veterinært brug. DVT

19 Fødevareforlig III Ny strategi på fødevareområdet Fremadrettet vil Dyrlægeforeningen forsøge at få større indflydelse på fødevarelovgivningen via Forbrugerrådet Tænk. FOTO: PETER HOVE OLESEN/POLFOTO I efteråret 2013 var DDD repræsenteret ved Arne Skjoldager i Strategisk Interessentudvalg under Fødevarestyrelsen til evaluering af Fødevareforlig II. Dette var optakten til det kommende Fødevareforlig III. På mødet tilsluttede Dyrlægeforeningen sig den risikobaserede kontrol, men også at basis- og kampagnekontrollen fortsat skal have sådan et omfang, at Fødevarestyrelsen har en rimelig god»finger på pulsen«. På DDDs årlige møde med Folketingets Fødevareudvalg havde DDD også mulighed for at komme med input til fødevareforliget. Her blev medlemmerne af udvalget informeret om, hvad de tidligere fødevareforlig havde omhandlet, og i hvilken retning DDD gerne så det kommende fødevareforlig gå. Som DDDs repræsentant på fødevareområdet havde Sektion vedrørende Fødevarer og Miljø forventet at få muligheden for at være en mere aktiv medspiller i fødevareforliget som ved veterinærforlig II og få muligheden for at komme med yderligere input til Fødevareforlig III. Men der er ikke samme procedure for fødevareforliget, som der er fx ved veterinærforliget. Sektion vedrørende Fødevarer og Miljø vil derfor arbejde på at få større indflydelse på fødevareforliget og dermed fødevarelovgivningen fremadrettet. Og det skal ske via sektionens medlemskab af Forbrugerrådet Tænk, der har to medlemmer siddende i det Rådgivende Fødevareudvalg. Det Rådgivende Fødevareudvalg er nedsat i medfør af fødevareloven og fungerer som rådgiver for fødevareministeren vedrørende diverse problemstillinger på fødevareområdet. Udvalgets arbejdsområder omfatter rådgivning i forhold til national- og EUregulering, kontrolstrategier og i forhold til større fødevarepolitiske temaer. Udvalget skal i henhold til sit kommissorium bidrage til udveksling af forskellige synspunkter mellem erhverv, forbrugere og myndigheder og være initiativtagende og idéskabende i den offentlige debat om relevante problemstillinger og i forbindelse med fremtidige tiltag på fødevareområdet. Udvalget består af et bredt udsnit af forbruger- og erhvervsinteresser. 24 DVT

20 Beskæftigelse Arbejde til alle dyrlæger Dyrlægeforeningen har en vigtig opgave med at sikre, at der fortsat er arbejde til dig og alle andre dyrlæger. For selvom der er blevet færre traditionelle dyrlægejobs, er der fortsat brug for dyrlægernes mange kompetencer på arbejdsmarkedet. Med udsigt til færre arbejdsopgaver navnlig i produktionsdyrspraksis, er det vigtigere end nogensinde, at der er fremgang i at udvikle beskæftigelsesmulighederne for dyrlæger. I gennem de senere år har Dyrlægeforeningen derfor arbejdet på at vise vej til andre og nye beskæftigelsesområder. Søgelyset har især været rettet mod Life Science-branchen, der rummer gunstige jobmuligheder for dyrlægernes viden og færdigheder. DDDs indsats ændrer dog ikke ved, at et stort antal nyuddannede dyrlæger er klemt i en flaskehals, inden de kommer i arbejde. De store årgange har meldt sig på arbejdsmarkedet, hvilket har resulteret i en arbejdsløshed blandt nyuddannede, som Dyrlægeforeningen er nødt til at gøre noget ved. På nuværende tidspunkt optages der 180 dyrlæger om året på dyrlægestudiet, og det er med den nuværende beskæftigelsessituation i Danmark nok den yderste grænse for, hvad arbejdsmarkedet kan rumme. Det virker derfor grotesk, at der i de kommende forhandlinger om finansloven er åbnet mulighed for at øge antallet til ikke færre end 240 studerende! Det er et optag, der er helt ude af trit med virkeligheden. Det er derfor vigtigt, at DDD har fokus på, at der ikke uddannes flere dyrlæger, end der er arbejdspladser til både af hensyn til samfundsøkonomien og den enkelte dyrlæges personlige liv. Det har DDD løbende drøftet med ledelsen på KU SUND. Der ligger også en stor opgave i at præsentere de studerende allerede før og under studiet for jobmulighederne uden for klinisk praksis, og dermed gøre de studerende bevidste om, at ikke alle dyrlæger kommer til at arbejde som klinisk praktiserende dyrlæge. Og på det felt gør Den Danske Dyrlægeforening en målrettet indsats for at fortælle de studerende om, hvad de kan bruge deres kompetencer til, og hvor de kan søge jobs. DDD mødes blandt andet med de studerende ved virksomhedsmessen INPUT, i ved DDDs årlige temaaften om valg af differentiering og ved Snart-Kandidatdagen. Mentorordning kan vise vej I Dyrlægeforeningen har der i 2013 været mange diskussioner om mulighederne for dyrlæger, og om hvordan man som dyrlæge udvikler sin karriere. En af mulighederne, som VAFU har diskuteret, er etablering af en mentorordning, hvor erfarne dyrlæger kan fungere som mentorer for nyuddannede dyrlæger eller dyrlæger, der ønsker et karriereskift. Ordningen kan være til stor gavn for både mentor og mentee, hvor mentor kan udvikle lederevner og få inspiration til eget arbejdsliv, mens mentee kan få sparring til, hvordan karrieren kan Et stort antal nyuddannede dyrlæger er klemt i en flaskehals, inden de kommer i arbejde. udvikles på et arbejdsmarked, hvor det kan være svært at navigere. Ordningen kan på den måde supplere de eksisterende tilbud i DDD med blandt andet karrierenavigation. > DVT

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere

Læs mere

Om medlemskab. Dyrlægeforening

Om medlemskab. Dyrlægeforening Om medlemskab af Den Danske Dyrlægeforening Fællesskab, faglighed og fagforening Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er den danske dyrlægestands faglige organisation de ansatte dyrlægers fagforening og praksisejernes

Læs mere

Kattelov og mærkning af katte

Kattelov og mærkning af katte Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 125 Offentligt Kattelov og mærkning af katte Karina Ryborg Formand, Sektion Vedr. Hund, Kat og Smådyr Historien om katte 2002 - Lovfor

Læs mere

Forlig om veterinærområdet Den 2. november 2012

Forlig om veterinærområdet Den 2. november 2012 Forlig om veterinærområdet Den 2. november 2012 Veterinærforlig I udløber ved udgangen af 2012. Regeringen er sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og

Læs mere

Slutrapport for kontrolkampagnen korrekt registrering og anvendelse af medicin

Slutrapport for kontrolkampagnen korrekt registrering og anvendelse af medicin J. nr.: 2015-12-60-00118 14. juni 2017 Slutrapport for kontrolkampagnen korrekt registrering og anvendelse af medicin INDLEDNING Med denne kontrolkampagne er der sat fokus på om antibiotika og lægemiddelzink

Læs mere

Nugældende Forslag Bemærkninger

Nugældende Forslag Bemærkninger Forslag til ændring af sektionernes vedtægter pr. 01.01.2017 Nugældende Forslag Bemærkninger Vedtægter gældende for Den Danske Dyrlægeforenings faggrupper Faggruppe erstatter Sektion også i bestemmelserne

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende: KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Vandmedicinering af fravænningsgrise J. nr.: 2013-13-795-00009 27. marts 2014 KONKLUSION, BAGGRUND OG FORMÅL Konklusion: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Lovforslaget blev som udkast sendt i høring den 10. juli 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 14. august 2018.

Lovforslaget blev som udkast sendt i høring den 10. juli 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 14. august 2018. NOTAT Dyresundhed, Dyrevelfærd & Veterinærmedicin og Foder & Fødevaresikkerhed J.nr. 2017-28-30-00088 Ref. SIBZU, HCHR, KISE, BETJO Den 21. august 2018 Høringsnotat vedrørende høring over udkast til lovforslag

Læs mere

Til Høringsparterne J.nr Ref. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/HKNI

Til Høringsparterne J.nr Ref. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/HKNI Til Høringsparterne J.nr. 2016-15-31-00219 Ref. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/HKNI Dato: 29-08-2016 Høring over udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger

Læs mere

Høringsnotat om udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme m.v.

Høringsnotat om udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme m.v. NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-31-00219 Ref. HKNI Dato: 12-12-2016 Høringsnotat om udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme

Læs mere

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S). Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

SUNDHEDSSTYRING. Dokumentation en oversigt 2018

SUNDHEDSSTYRING. Dokumentation en oversigt 2018 SUNDHEDSSTYRING Dokumentation en oversigt 2018 LOVGIVNING OG KONTROL - PRODUKTIONSSIKKERHED Sundhed hos dyr og mennesker Fødevaresikkerhed Image Sporbarhed Dyrevelfærd Antibiotikaforbrug HVILKE KONTROLLER

Læs mere

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017 Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i direktionen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet,

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Indledende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i forlængelse af den nedsatte MRSA-ekspertgruppes anbefalinger udarbejdet et oplæg til en handlingsplan

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CC (MOF alm. del) stillet den 21. september 2016 af Simon Kollerup (S).

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CC (MOF alm. del) stillet den 21. september 2016 af Simon Kollerup (S). Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CC (MOF alm. del) stillet den 21. september 2016 af

Læs mere

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever

Læs mere

Antibiotikaforbrug overvåges grundigt

Antibiotikaforbrug overvåges grundigt 1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI 23. MARTS 2015 JRC / LDG 201403377 DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI Ansvarsområdet har ved udarbejdelse af strategi taget udgangspunkt i de af landsmødet vedtagne indsatsområder og ansvarsområdets

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Dansk Veterinær tidsskrift

Dansk Veterinær tidsskrift Dansk Veterinær tidsskrift 11. 2015. 98. ÅRGANG. MEDLEMSBLAD FOR DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING Dyrlægen i bevægelse Den Danske Dyrlægeforening Årsberetning 2014/2015 INDHOLD DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING 06

Læs mere

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2017

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2017 Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2017 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i direktionen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Mål- og strategiplan

Mål- og strategiplan Mål- og strategiplan 2016-2018 Overordnet: Dansk Epilepsiforenings formål er grundlæggende at arbejde for, at mennesker med epilepsi skal begrænses mindst muligt i deres levevilkår. Det arbejder foreningen

Læs mere

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende

Læs mere

L&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED?

L&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED? L&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED? Christian Fink Hansen, Sektordirektør Billund D. 17. april 2018 AMBITIONEN - NY LF SVINEPRODUKTION STRATEGI Vi vil selv sætte retningen, flytte

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. U stillet af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (Det talte ord gælder)

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. U stillet af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 210 Offentligt Bilag til MOF alm. del spm. 210 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. U stillet af Folketingets

Læs mere

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Avl for forbedret velfærd hos hunde

Avl for forbedret velfærd hos hunde Avl for forbedret velfærd hos hunde Iben Meyer og Peter Sandøe IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Fokus på avl af hunde 2 Deltagere i projektet Peter

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Naturkommuner Giv naturen plads

Naturkommuner Giv naturen plads Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa Februar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2015 om Fødevareministeriets

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

KONKLUSION OG VURDERING

KONKLUSION OG VURDERING KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Minkkampagne 2013 medicin og dyrevelfærd J. nr.: 2013-13-795-00003 15-8-2014 KONKLUSION OG VURDERING Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i 2013 gennemført

Læs mere

Foreløbige dagsordner DDD generalforsamlinger 2013

Foreløbige dagsordner DDD generalforsamlinger 2013 Foreløbige dagsordner DDD generalforsamlinger 2013 Fredag den 4. og lørdag den 5. oktober på Med henvisning til 6 i vedtægterne for henholdsvis Den Danske Dyrlægeforening, Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger

Læs mere

Dyresundhed, Dyrevelfærd & Veterinærmedicin og Foder- & Fødevaresikkerhed J.nr Ref. SIBZU/KISE/ANNBE Den 10.

Dyresundhed, Dyrevelfærd & Veterinærmedicin og Foder- & Fødevaresikkerhed J.nr Ref. SIBZU/KISE/ANNBE Den 10. Til høringsparterne jf. høringsliste Dyresundhed, Dyrevelfærd & Veterinærmedicin og Foder- & Fødevaresikkerhed J.nr. 2017-28-30-00088 Ref. SIBZU/KISE/ANNBE Den 10. juli 2018 Høring over forslag til lov

Læs mere

Fødevarestyrelsens 13 strategi 16

Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsen i en ny tid En af Fødevarestyrelsens fornemmeste opgaver er at fremme sunde og sikre fødevarer og skabe vækst i hele fødevaresektoren. Sådan har det

Læs mere

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.

Læs mere

KENDER DU DEN NYE GENERATION AF HUNDEEJERE?

KENDER DU DEN NYE GENERATION AF HUNDEEJERE? KENDER DU DEN NYE GENERATION AF HUNDEEJERE? EN UNDERSØGELSE UDARBEJDET AF BOEHRINGER INGELHEIM Revision 1, 2019. Inkluderer detaljerede datasæt Value Through Innovation HUNDEEJERE ER IKKE LÆNGERE, SOM

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Samrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Samrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 259 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Samrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturerhvervsstyrelsen Nyropsgade Frederiksberg V. Indstilling: Uddybende bemærkninger:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturerhvervsstyrelsen Nyropsgade Frederiksberg V. Indstilling: Uddybende bemærkninger: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturerhvervsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 Frederiksberg V 16. december 2014 Dok. Nr. D14-95962 Dyrenes Beskyttelse afgiver hermed bemærkninger til høring

Læs mere

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.

Læs mere

Program Kl. 13.00-13.05 Velkomst og kort introduktion v/frederikke Lindenberg

Program Kl. 13.00-13.05 Velkomst og kort introduktion v/frederikke Lindenberg Sådan bruger du LinkedIn som et effektivt kommunikationsmedie i forhold til at skabe relationer og resultater Seminar arrangeret af HB Ordstyrer: Frederikke Lindenberg LinkedIn er et effektivt kommunikationsmedie

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse

Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche

Læs mere

BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN

BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Medlemmer - Kommunikation - Profil - Værdi STÆRK LOKALFORENING - FORSLAG TIL BESTYRELSESPROCES. Landbrug & Fødevarer. Formål

Medlemmer - Kommunikation - Profil - Værdi STÆRK LOKALFORENING - FORSLAG TIL BESTYRELSESPROCES. Landbrug & Fødevarer. Formål STÆRK LOKAL - FORSLAG TIL BESTYRELSESPROCES Formål Projektet Stærk lokalforening er iværksat for at sikre og øge organiseringsprocenten i lokale foreninger landet over. Indsatsen gælder både rekruttering

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

mellem landene gør os desuden en godt klædt på til de nye udfordringer, der løbende opstår. Næste møde i min kalender var generalforsamlingen

mellem landene gør os desuden en godt klædt på til de nye udfordringer, der løbende opstår. Næste møde i min kalender var generalforsamlingen Vi kan ikke skabe indflydelse alene I begyndelsen af min formandsperiode i april måned mødtes jeg med den tyske, hollandske og franske dyrlægeforening for at diskutere antibiotika til produktionsdyr. Det

Læs mere

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015 Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015-1 - Formålet med denne rapport er på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes indsats overfor herreløse katte at udlede

Læs mere

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1 Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om fødevarekædeoplysninger, som gælder for alle dyrearter, undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

RÅDGIVNING. Gode råd om ansættelse. om seniorer af elever

RÅDGIVNING. Gode råd om ansættelse. om seniorer af elever RÅDGIVNING Gode råd om ansættelse om seniorer af elever Indhold Hvem er seniorerne? 3 Seniorpolitik 4 Regler om seniorer 5 Kompetenceudvikling og efteruddannelse 6 Seniorsamtalen 7 Senioraftalen 9 Mere

Læs mere

Gør en forskel for fællesskabet

Gør en forskel for fællesskabet Gør en forskel for fællesskabet for tillidsrepræsentanter i fagforeninger med OK-mærket. Hvorfor er OK-indsatsen vigtig? OK-indsatsen gør fællesskabet stærkere ikke bare på den enkelte arbejdsplads, men

Læs mere