Genoptræningsprincipper.
|
|
- Caspar Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader genoptrænes stort set efter samme princip: aktiv hvile og genoptræning efter stigeprincippet, indtil du er fuldt konkurrenceklar. Få eventuelt hjælp hos din fysioterapeut. Formålet med din genoptræning en er derfor at sikre at du minimerer risikoen for at pådrage dig skaden igen når du genoptager din sportsaktivitet. Genoptræning skal sikre dig at du kan genoptage din sport på samme niveau som før skaden. Undersøgelser har vist, at tidligere skader i en kropsregion på længere sigt øger risikoen for flere skader i samme region. Undersøgelser og praksis tyder desuden på at en af de hyppigste årsager til dette fænomen er mangelfuld eller utilstrækkelig genoptræning. Ofte genoptages sportsaktiviteten for tidligt, dvs. på et tidspunkt hvor symptomerne fra skaden er aftagende, mens styrken i det beskadigede væv ikke er genoprettet. Vævsstyrke og smerte. Almindeligvis er der en nøje sammenhæng mellem skader og smerter: Har man en skade, gør det ondt! Men når du skal genoptræne og i gang med arbejde og idræt igen, skal du ikke udelukkende lade smerten være din guide. Ved en skade beskadiges forskellige strukturer, eksempelvis muskel, sene, knogle eller brusk, og der opstår smerter (A). Samtidig nedsættes styrken i og omkring den beskadigede struktur (B). Efter en kort periode med aflastning vil idrætsudøveren være smertefri (C) og umiddelbart føle sig klar til at genoptage aktiviteterne på fuldt niveau. Mange idrætsudøvere standser derfor på dette tidspunkt fejlagtigt genoptræningen og går i gang for fuld kraft igen.
2 Men desværre er styrken i det beskadigede væv ikke genvundet på dette tidspunkt, og risikoen for en ny skade er derfor væsentligt forøget. Når man vil genoptage sine aktiviteter, skal man derfor rette sig efter smerterne, men også styrken i den beskadigede struktur og musklerne omkring den. Helingstider Forskellige vævstyper har forskellige ophelingstider. Det er vigtigt at vare opmærksom på, at det er forskelligt, hvor lang tid det tager at genoptræne efter en skade. Det afhænger af hvilket væv, der er beskadiget. Muskelvæv heler hurtigst (8-12 uger). Knoglevæv er lidt langsommere (10-12 uger) og sener, ledbånd og brusk kan strække sig op til uger, for der er fuld styrke igen. Smerterne forsvinder ofte før vævet har fuld styrke igen, og idrætsudøveren kan derfor vare fristet af at gå for tidligt i gang med for høj belastning, i forhold til hvad det beskadigede væv kan klare. Det er derfor vigtigt med en systematisk genoptræning og langsom øgning af belastning og intensitet i træningen. Vævstype Opheling Optræning Muskelvæv Ca. 2 uger + ca. 4 uger Knoglevæv Ca. 6 uger + ca. 12 uger Sener/ledbånd Ca. 6 uger + ca. 24 uger Så længe varer ophelingen og genoptræningen efter en akut vævsskade Ophelingstiderne kan varierer, afhængigt af skadetype og af den person, som pådrager sig skaden. Jo større skade, jo længere helingstid. Jo bedre træningstilstand, jo kortere helingstid. Desuden spiller alder og levevis, som kost, søvn og alkohol og eventuelle sygdomme også en rolle. Restituerings- og ophelingstid for de forskellige vævstypers efter træning eller en skade.
3 Aktiv hvile Kroppen forfalder meget hurtigt hvis den ikke holdes i gang. Så parkér ikke bare dig selv passivt på sofaen. Aktiv hvile betyder, at du skal aflaste det skadede område, men holde kroppen i gang uden at provokere smerter. Genoptræningen af idrætsskader opdeles i 2 dele: 1. del består i en aflastning af det skadede væv (ledbånd, sene eller muskel) så længe, der er hævelse eller smerter. Det er vigtigt at undgå pauser uden træning. Man skal derfor forsætte træningen af alle de muskler og led, der ikke er skadet. Det tager meget længere tid at opbygge end at nedbryde væv. Derfor vil det kunne tage flere måneder at genopbygge formen efter "3 ugers pause". Pauser svækker alle muskler, sener, ledbånd og knogler, hvilket betyder, at der er en betydelig øget risiko for skader, når træningen genoptages. Mens idrætsudøveren aflaster det skadede væv, kan man stort set altid forsætte: a. Konditionstræning (cykling, svømning, eventuelt løb ved skader på arme og overkrop) b. Styrketræning af alle ikke skadede muskler c. Tekniske øvelser d. Forebyggende smidighedstræning og koordinationsøvelser Denne form for aflastning kaldes "AKTIV HVILE". Det gælder om at finde træningsformer der ikke belaster det skadede område. Eksempelvis kan du svømme, ro eller cykle hvis du har fod- eller benskader, og løbe, cykle eller nøjes med bentagene i svømning hvis du har hånd-, arm- eller skulderskader. Sandsynligvis kan du også træne kast eller spark med den arm eller det ben der ikke er skadet, og som regel kan et træningscenter altid benyttes. Kredsløbstræningen på denne måde kan naturligvis ikke altid være eller blive disciplinspecifik, men er bedre end total inaktivitet, idet træningen også giver ren bevægelsestræning for leddet og de beskadigede strukturer. Har du en overbelastningsskade, skal du reducere din træning til et niveau hvor det ikke gør ondt. Start med at skære ned til det halve, f.eks. 5 km i stedet for 10 km, en halv time i stedet for en hel, eller halvt så mange skud på mål. Er det ikke nok, må du skære yderligere. Men træn stadig resten af kroppen. I visse specielle tilfælde kan medicinsk behandling med fx NSAID forkorte aflastningsperioden. Spørg din læge. Trinenes sværhedsgrad øges ved 1. Træning i længere tid. Altså samme belastning over længere tid. 2. Stigende krav til koordination, balance og teknik. 3. Højere intensitet / tempo. Eksempelvis hurtigere løb. 4. Større belastning. Eksempelvis tungere vægte. Ved større eller mere komplicerede skader er det en god ide at søge hjælp hos en læge eller fysioterapeut.
4 Stigeprincippet Efter den akutte fase påbegyndes genoptræningen efter Stigeprincippet. Stigeprincippet med stigende belastninger, er det grundlæggende princip ved al genoptræning. Genoptræning, som sker bedst efter trappestige-princippet, gør at du hele tiden belaster det nye væv uden at overbelaste det. Genoptræningen skal betragtes som et forsøg på at kravle op af en stige, idet træningsintensiteten og eventuelt træningsmængden trinvis øges. Du starter på det trin hvor du kan udføre en øvelse eller aktivitet korrekt og uden smerter. Og gradvist, trin for trin, øger du sværhedsgraden, indtil du er tilbage på fuldt niveau. Hvis ikke træningen på et bestemt trin medfører smerter under eller efter træningen (heller ikke dagen efter), kan man gå op på det næste træningstrin. Tag ét trin af gangen. Hvis dét holder (ingen smerter), tages ét trin mere osv. Hvis man bliver utålmodig og forcerer genoptræningen og springer nogle trin over, risikerer man at "falde ned" af stigen og må starte forfra, måske endda med en skade, der er yderligere forværret. Hvis der under eller efter træningen kommer smerter eller hævelse, så HUSK, at det er et signal om, at "her går grænsen for, hvad skaden i øjeblikket kan holde til. I et sådan tilfælde brug RICEMprincippet igen. Hvis advarslen overhøres og man fortsætter op af træningsstigen, overskrider man grænsen for, hvad vævet kan holde til, og der vil da være risiko for at forværre skaden. Belastningen skal derfor i stedet sættes ned de næste dage ("kravle et par trin ned af stigen") og fortsættes på dette lidt mindre belastende niveau. Efter nogle dage, når træningstilstanden er bedret, forsøges den lidt højere belastning endnu engang. Ved de fleste mindre skader vil du sagtens kunne lave en stige på 5 til 10 trin, evt. sammen med din træner eller fysioterapeut. Nedenstående eksempel viser et forløb for genoptræning efter en muskelskade. Stigen er generel.
5 Den specifikke genoptræning bør først påbegyndes timer efter, skaden er opstået (for ikke at risikere at forværre blødningen). Den består af fire faser Mobiliseringsfase (lav belastning og mange gentagelser), Funktionel fase (Øvelserne vil udfordre balance, koordination og sansemotorisk træning), Træningsfase (i denne fase belastes led og muskler med større belastning end tidligere), Sportsspecifik fase (mange af øvelserne begynder at ligne de bevægemønstre og aktiviteter du kender fra din idræt). Den specifikke genoptræning af det skadede væv har det formål at få det beskadigede væv gjort så stærkt, at det kan klare den belastning, som idrætsaktiviteten kræver. Hvis man skal begrænse risikoen for at skaden bryder op igen, skal vævet naturligvis være endnu stærkere end før skaden opstod. Medicinsk behandling fremmer ikke forløbet i denne del af genoptræningen, da ingen lovlige midler vil kunne øge vævsstyrken. Dette opnås kun ved fornuftig træning.
6 Du er klar igen når: 1. du frit kan bevæge det beskadigede område, 2. du har lige stor kraft i begge sider, 3. du kan gennemføre træningen 100 procent. Tilbage til sport Husk: Stigen kan ikke anvendes ukritisk al genoptræning skal individualiseres under vejledning og kontrol. Endvidere skal Stigen suppleres med relevante udspændings- og strækøvelser. Til sidst i denne sammenhang bør ordet TÅLMODIGHED fremhæves. Genoptag ikke konkurrencepræget idræt, for skaden er helt væk. Ca % far nye beskadigelser, og ofte svarere skader inden for de næste 2-4 måneder, såfremt genoptræningen ikke har varet optimal. Specielt i de første 2-3 uger efter en skade er det vigtigt at undgå forværring af skaden. Der må aldrig opstå smerte eller havelse under eller efter træning. Hvis det opstår, behandles der med is som i R-I-C-E-M. Brug af uelastisk tape kan vare en hjælp i genoptræningsfasen. Den mekaniske støtte af leddet er diskutabel, men tapens påvirkning af receptorer i huden kan delvis vikariere for de manglende sanser fra ledbånd/ledkapsel. Men: Tape er ikke en erstatning for en veltilrettelagt træning - kun et hjælpemiddel i en del af genoptræningsfasen!! Kilder: *DIF: ldratsskader. Hvad gor man - kend din rolle! *DIF: Idrætsskadebogen *Krop og fysik: Pjece, Idrætsskader Sportsskader, Munksgaard, Danmark *kan downloades gratis fra internettet.
KROP. Akutte Idrætsskader. knæskader
xx KROP & FYSIK Akutte Idrætsskader knæskader Fakta om idrætsskader Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker idræt. Ankelforstuvninger, fibersprængninger, smerter i skuldre, ben, knæ og ankler
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER. www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER 2 www.krop-fysik.dk Fakta om idrætsskader Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker idræt. Ankelforstuvninger, fibersprængninger, smerter
Læs mereOvervej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?
HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner
Læs mereSPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER
KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER
Læs mereBasalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING
KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud
Læs mereSPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen
Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle smerter i achillessenen, som skyldes seneirritation.
Læs mereSådan bliver du klar til at starte påp
Sådan bliver du klar til at starte påp Skadesforebyggende øvelser og træning Oplæg g ved Fysioterapeut Lotte Krebs Skader på Eliteskolen 2010/2011 Overbelastningsskader: Skinnebensbetændelse, irritation
Læs mereSpringerknæ Informations- og træningsprogram
Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER. IDRÆTSSKADER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER 2 www.krop-fysik.dk Fakta om idrætsskader Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker idræt. Ankelforstuvninger, fibersprængninger, smerter
Læs mereKikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram
Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var
Læs mereIdrætsskader. Simon Brockhusen
Idrætsskader Simon Brockhusen Hvem er jeg? Navn: Simon Sidenius Brockhusen Alder: 26 år Uddannelse: kiropraktor siden 2012. Uddannet idrætsmassør og idrætsskadesterapeut inden. Læser aktuelt medicin på
Læs mereved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.
Muskelskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller
Læs mereNår sport giver smerter
Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,
Læs mereKvit knæsmerterne ÅRSAG TIL KNÆSMERTER TILBAGEVENDEN TIL SPORT
Da du var til undersøgelse i Artroskopisk Center, fik du en forklaring på, hvorfor vi tror, at du har ondt i knæet, og du fik råd og vejledning til, hvad du skal gøre for, at det bliver bedre. Denne pjece
Læs mereVAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor
Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må
Læs mereOverrivning af akillessenen
Din akillessene er revet over, og derfor er din fod i en Walker-støvle med 3 kiler under hælen. Senen aflastes, når foden holdes helt strakt i spidsfod. Overrevet akillessene (foto: IK) Nyere undersøgelser
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs mereBodyRelax - giv din krop en chance
SPRINGERKNÆ (JUMPER'S KNEE) Årsag: Gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen (spring, spark) medfører mikroskopiske småbristninger ved knæskalssenefæstet på nedre kant af knæskallen. Da belastningen
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din
Læs mereTræningsterapeut. Genoptræning & Skadesforebyggende træning. Training and Rehab / Lasota
Træningsterapeut Genoptræning & Skadesforebyggende træning Opgave Træning af bugpres og vejrtræning Find en RNT øvelse for ankel, knæ, skulder, hofte og nakke. Case - find 2 øvelser til at træne en funktionel
Læs mereOrtopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet
Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereAkut skadesbehandling - Fysioterapeut Katrine Boel Gjerum
Katrine Boel Gjerum 1 Få den skadede til at holde sig i ro Stop al aktivitet omkring den skadede Lav hurtigt en grov-vurdering af skadens alvorlighed Lokalitet? Bløder det? Tilkald hjælp/redskaber (fx
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Læs mereDet er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!
Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre
Læs mereDet er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!
Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre for holde
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter HemiCAP operation
Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter HemiCAP operation Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil du starter i et træningsforløb
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for bruskskade mikrofraktur ering
Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter operation for bruskskade mikrofraktur ering Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil
Læs mereGuide: Hvil dig... og kom i form
Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og
Læs mereMUSKELINFILTRATIONER I NAKKE-SKULDER (MYOSIS) Anatomi: Talrige muskler udspringer og fæster omkring skulder-nakke.
Diagnose: MUSKELINFILTRATIONER I NAKKE-SKULDER (MYOSIS) Anatomi: Talrige muskler udspringer og fæster omkring skulder-nakke. A. M. semispinalis capitis DYBE NAKKE- OG RYGMUSKLER BAGFRA B. Mm. splenii capitis
Læs mereØvelser til patienter der har fået et nyt knæ
Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer
Læs mereAarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse
Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216
Læs mereBasalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT
Læs mereDOMS - Delayed onset muscle soreness
DOMS - Delayed onset muscle soreness Vi kender det alle. Man vågner om morgenen efter en omgang hård arm træning, og ens arme føles som om de er blevet kørt over af en damptromle. Fænomenet kaldes DOMS,
Læs merePatientinformation april 2011 Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien. Patientinformation. Ledaflastning
Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien Patientinformation Ledaflastning Hvad er leddegigt Sygdommen er en betændelsesreaktion i leddene og ændringer i kroppens immunsystem. De hyppigst
Læs mereVelkommen til Hoftesektoren
Velkommen til Hoftesektoren Ekstern Springhofte - Formålet med denne information er at besvare en række spørgsmål i forbindelse med operation for springhofte. Informationen indeholder en beskrivelse af
Læs mereHemi- eller total skulderalloplastik
Hemi- eller total skulderalloplastik Hel- eller halvprotese i skulderen som følge af f.eks slidgigt og leddegigt Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi Generel information Du har fået isat en skulderledsprotese,
Læs mereTræningsprogram efter hofteartroskopi fase 2
Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de
Læs mereBLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Iris guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tag et hvil - og 8 sider BLIV STÆRK Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Træningsprogram: Hele kroppen på 35 min. Restitution INDHOLD
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mereSådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL)
Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL) Du har fået foretaget en rekonstruktion af dit indvendige ledbånd i knæet, og du skal nu i gang med at genoptræne dit knæ. GODE
Læs mereUndervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser
Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,
Læs mereGenoptræning af Achillessenen
Lægedage 2015 Genoptræning af Achillessenen v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut, Fysiq Royal Achillessene smerter? Diagnosen vig4g for behandlingen Tendinopa4 (1) Peritendini4s (2) Entesopa4 (3) Tennis
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - lyske. Træningsprogram til behandling af lyskesmerter
Patientvejledning Træningsprogram - lyske Træningsprogram til behandling af lyskesmerter Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle smerter i lysken. Grundig og rigtig diagnosticering er
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereGrundtræning. Hvad er grundtræning?
Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ
Patientvejledning Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Lig med benet højt
Læs mereBasal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE
TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AKUT SKADE FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES-BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER AT I FÅR
Læs mereDAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR
DAnSKe FySioTeRAPeuTeR www.krop&fysik.dk SKuLDeRPRoBLeMeR 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt
Læs mereDekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereStabiliserende operation for knæskallen (MPFL-rekonstruktion) - information og træningsprogram
Stabiliserende operation for knæskallen (MPFL-rekonstruktion) - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Stabiliserende operation for knæskallen
Læs mereDet kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.
Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er
Læs mereSådan træner du dine knæ
Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide
Læs mereHvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?
Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at
Læs mereGenoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2
Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,
Læs mereOverrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereFysisk træning. Energiforbrug 252
Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt
Læs merePrimært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum
Primært fokus: nakke, knæ og ankler Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum 1 Hvad er idrætsskader? Alle skader der opstår i forbindelse med idræt I gymnastik typisk fibersprængning, forstuvning af ankel
Læs mereOvertræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/
Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han
Læs mereRygbrud information om påsætning af korset
Rygbrud information om påsætning af korset Generelt Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelse, skal du kontakte Terapiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, telefon nr. 7918 2375.
Læs merePatientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik
Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve
Læs mereTræningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge
Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk
Læs mere- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 4-DAGES TRÆNINGSPROGRAM
TRÆNINGSPROGRAM - VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 4-DAGES TRÆNINGSPROGRAM INTRODUKTION Dette program er et 4-dages 2-split program, som er bygget op omkring den klassiske push/pull struktur. Det betyder, at man
Læs mereSammensæt dit eget styrketræningsprogram
Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs merePatient information vedr. forreste korsbåndsskader
Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,
Læs mereKnæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien
Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time
Læs mereTorsdag. Bryst & triceps. Bænkpres 5 sæt x 5 gentagelser. Olympisk squat 5 sæt x 5 gentagelser Incline dumbbell press 4 sæt x 8 gentagelser
Introduktion Dette program er et 5 dages program, som er bygget op omkring en kombineret 2-split/3-split struktur. Det har en markant højere ugentlig workload, sammenlignet med 3-dages og 4-dages versionerne
Læs mereAnkelstabiliserende operation (Brostrøm) Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken
Ankelstabiliserende operation (Brostrøm) Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Stabiliserende operation for anklen Ledbåndene på ydersiden af anklen kan blive beskadiget
Læs mereKorsbåndsrekonstruktion Semi-T
Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Semi-T Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbånds rekonstruktion (Semi-T) Ved ankomsten til afdelingen vil en sygeplejerske byde dig velkommen.
Læs mereOverrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade
ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000
Læs mereHoldbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab
Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle
Læs mereIndtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider.
Vejle og Give Sygehuse Du har fået foretaget en operation mod kollisionssmerter i skulderen og skal nu i gang med genoptræningen. Du vil blive kontaktet af din hjemkommune hurtigst muligt. Det vil være
Læs mereKnæartroscopi Efter operationen
Patientinformation Knæartroscopi Efter operationen Ortopædkirurgisk Afdeling/ Ortopædkirurgisk Ambulatorium Grindsted Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Efter kikkertundersøgelse
Læs mere"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin
"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest
Læs mereInformationspjece til patienter med bristet akillessene.
Akillessenen er den kraftigste sene i kroppen. Denne har stor betydning for stabilitet og bevægelse af foden. For at senen kan vokse sammen igen efter skaden, er det vigtigt at følge nedenstående retningslinjer.
Læs mereDanske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skulderproblemer
Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Skulderproblemer 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt
Læs mereØvelsesprogram til knæ-opererede
Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs meresmerter I ryg, bækken, nakke og skuldre
18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage
Læs mereDen konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.
TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information
Læs mereFYS. efter operation i lænderyggen
Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen
Læs mereBrøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04
Indledning Et af formålene med at cykle er at holde sig i god fysisk form, så hverdagen bliver lettere. Arbejdet kommer nemmere fra hånden, når man har fysisk overskud. Dette fysiske overskud er nemmere
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime) EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene
Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle achillessenen efter overrivning (ruptur).
Læs mereKorsbåndsrekonstruktion BTB
Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion BTB Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbånds rekonstruktion (BTB) Ved ankomsten til afdelingen vil en sygeplejerske byde dig velkommen.
Læs mereBehandling af Brud på skulderen
ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mere