Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007"

Transkript

1 Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007 Miljøministeriet Realdania

2 Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Formålet er at bidrage til kvalificering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. Visionen er at fremme en kommunal planlægning, der fokuserer på værdifulde bymiljøer, bebyggelser og attraktive landskaber, der bygger på politisk ejerskab og engagement, der er præget af fagligt professionelle og innovative planlægningsmiljøer. Midlet er opbygning af et fagligt planlægningsnetværk med alle kommuner samt støtte til et antal visionære kommunale eksempelprojekter. Læs mere på Indhold Strategien sætter kursen Den gode planstrategi Indfaldsvinkler Erfaringer og faldgruber

3 Strategien sætter kursen Med strukturreformen og det nye plansystem får de 98 danske kommuner en større bane at spille på. Nye temaer skal tages op i kommuneplanerne, nye spørgsmål trænger sig på i de sammenlagte kommuner og det kommunale råderum øges. Verden er i hastig forandring. Globaliseringen trænger sig på med stigende styrke, og erhvervsstrukturen ændrer sig dramatisk. Konkurrencen mellem byerne øges. Presset på det åbne land tager til, og borgernes krav til boligerne, bymiljøerne og den offentlige service skærpes. De nye kommuner står lige nu over for vigtige, politiske diskussioner om de næste mange års udvikling. I denne proces kan planstrategien bruges som et politisk dokument, der både rummer de store visioner, og forholder sig til konkrete, politiske prioriteringer i valgperioden. Planstrategien rummer stor metodefrihed, og valget må træffes i den enkelte kommune: Hvad vil vi bruge den til, og hvordan vil vi tilrettelægge processen? Det er med planstrategien kursen sættes for den videre kommuneplanlægning. Plan09 har til formål at udvikle plankulturen og styrke det politiske ejerskab og engagement i planlægningen. Med seminaret om planstrategier i Odense d. 5. september 2006 satte vi fokus på nogle af planstrate giens muligheder. Med dette hæfte til inspiration håber vi, at debatten vil fortsætte både i de politiske og i de planfaglige miljøer. I Plan09 ønsker vi at understøtte udviklingen af nye og innovative planstrategier, bl.a. via støtte til kommunale eksempelprojekter og en styrket videndeling mellem planlægningens parter. Målet er at give inspiration til planlægningens aktører, mens det hele sker i de enkelte kommuner. Plan09, november 2006 Niels Østergård Formand for styregruppen Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder

4 Den gode planstrategi Valget er kommunens I en tid, hvor der er mange emner på den kommunale dagsorden, kan planstrategien spille en central rolle som et prioriteringsværktøj for aktuelle og strategiske spørgsmål. Det gælder fx kommunens fremtidige regionale rolle, erhvervspolitiske mål, valg af serviceniveau, politiske mål for planlægningen i det åbne land samt udvikling og formidling af en fælles identitet. Planstrategien kan sikre, at de strategiske spørgsmål besvares. Dermed bliver det lettere at udstikke en fælles kurs på tværs af forvaltningerne. Processen er også en god anledning til at etablere et samspil med borgerne og virksomhederne om de overordnede visioner. Det er et politisk valg, hvad man vil fokusere på. I de nye, sammenlagte kommuner kan planstrategien være en anledning til at formulere en fælles udviklingsstrategi. I andre kommuner er der større behov for at få koordineret den fysiske planlægning, fx med udgangspunkt i en revision af bymønsteret. Planstrategien kan også bruges som et overordnet prioriteringsværktøj i budgetlægningen eller et værktøj til at udvikle dialogen mellem borgere, foreninger, interesseorganisationer og politikere. Det kan en planstrategi I det følgende vises en række eksempler på, hvad den kommunale planstrategi kan bruges til. Fælles udgangspunkt ny identitet Planstrategien er en god anledning til at koordinere de gamle kommuners planlægning og politiske strategier som afsæt for den nye kommunes udviklingsstrategi. Overgangen til de nye kommuner bør dog ikke medføre, at de oprindelige kommuners planlæg 2

5 ning og strategier går til spilde. Det er tværtimod vigtigt, at politiske prioriteringer revurderes i lyset af de nye muligheder. Et overblik over de gamle kommuners værdier og strategier kan danne udgangspunkt for en proces, hvor den nye kommunes identitet udvikles og kommunikeres. En tæt dialog med kommunens mange aktører og interessenter er en forudsætning for at skabe en stærk og bredt forankret, fælles opfattelse af den nye kommunens identitet. Det åbne land og andre nye temaer Med strukturreformen får kommunerne en helt ny opgave med at planlægge det åbne land. Det bliver nu muligt at lave en sammenhængende strategi og planlægning for hele kommunen med afvejninger mellem benyttelse og beskyttelse. Det kan fx give anledning til at udvikle samspillet mellem by og land, fx i de bynære områder, som især omkring de større byer oplever et stigende pres fra bosætning og fritidsaktiviteter. Kystområdernes udvikling bliver et andet centralt tema i mange kommuners fremtidige planlægning. Planstrategien kan også fungere som indspil til den statslige planlægning for vand og natur. Fakta om planstrategier Planstrategiens formål er, dels at lægge strategien for de kommende års udvikling og dels at fastlægge niveauet for den kommende kommuneplanrevision. Planstrategien skal også rumme en kort opsamling på udviklingen og planlægningen siden sidste vedtagne kommuneplan. Planstrategien er en del af kommuneplanprocessen, men ikke af selve kommuneplanens hovedstruktur, retningslinier og rammer. Der er stor frihed til at udarbejde en planstrategi, som er tilpasset de lokale forhold og de aktuelle lokalpolitiske problemstillinger. Der er også frihed til at lægge få eller mange ressourcer i arbejdet. Valget er alene politikernes. KL har udarbejdet et Inspirationskatalog til lokalpolitikere om den nye kommuneplan, som beskriver de nye planopgaver i det åbne land. Planstrategien kan også introducere andre temaer. Fx en kommunal arkitekturpolitik hvordan styrkes kvaliteten i det bebyggede miljø? Vil vi have højhuse i kommunen, og efter hvilke principper skal de i givet fald placeres? Eller et tema om en kommunal sundheds- og forebyggelsespolitik hvordan griber vi den an, hvem skal vi alliere os med? Planlægning i landistrikter Hillerslev inspiration til planstrategi 2007

6 Der er også mulighed for at integrere planstrategien med kommunens strategi for Lokal Agenda 21. Planstrategien rummer stor valgfrihed til at sætte aktuelle, lokalpolitiske emner på dagsordenen. Redskab til byudvikling og byomdannelse Mange kommuner oplever vækst i boligefterspørgslen og behovet for erhvervsarealer. Andre kommuner oplever stigende interesse for omdannelse af ældre industriområder og havnearealer til andre formål. Endelig er der i en række kommuner begrænset efterspørgsel og dermed et særligt behov for at skabe interesse for de mest attraktive arealer. Planstrategien kan spille en rolle som politisk grundlag for planlægningen af byudvikling og byomdannelse. Den skal dog ikke rumme konkrete arealudlæg til byudvikling eller udpege konkrete arealer til byomdannelse - det sker først i kommuneplanen. Men den kan med fordel rumme en prioritering og nogle overordnede principper for byudviklingen og byomdannelsen. Principperne kan fx indarbejdes i en bymønsterpolitik, der beskriver de enkelte byers styrker og svagheder og opstiller kriterier for udvikling og omdannelse i de enkelte byer. Overordnet prioriteringsredskab Planstrategien er i modsætning til kommuneplanen et rent politisk dokument, som rummer kommunalbestyrelsens/byrådets visioner, udviklingsmål og valg af indsatsområder. Planstrategien kan således bruges som et tværgående, politisk redskab i budgetlægningen. Havneomdannelse Nyborg Byrumsfornyelse Aalborg Strategien kan kort opridse udfordringerne inden for de enkelte sektorer - hvor går det godt, og hvor er der problemer? Og den kan rumme en prioritering af, hvilke sektorer der først og fremmest kræver udvik

7 den gode planstrategi ling og ressourcer. På planområdet vil det være oplagt at få indpasset det åbne lands planlægning og udvikling i en samlet prioritering. Dialog mellem politikere og borgere En tæt dialog med borgerne står højt på ønskesedlen i mange nye kommuner. Fra den tætte dialog mellem borgmesteren og borgeren nede i Brugsen bliver afstandene både de fysiske og de mentale større. Der skal tænkes i nye kommunikations- og dialogformer, når borgernes ønsker og behov skal inddrages. Det kræver fokus på, hvornår formålet med inddragelsen er at sikre borgerne demokratisk indflydelse på beslutningsprocesserne, og hvornår formålet er at identificere borgernes fremtidige behov, fx i forbindelse med byudvikling og kulturpolitik. Måske skal der udformes en særlig nærdemokratipolitik og etableres nye dialogfora som fx lokalråd. Udviklingsværktøj til mobilisering af ressourcer i hele kommunen En synlig og offensiv planstrategi kan mobilisere skjulte ressourcer i kommunen og appellere til virksomheder, foreninger, lokale ildsjæle og andre interesserede borgere om at engagere sig i aktive netværk og yde en konkret indsats i udviklingen af kommunen. Det gælder fx på kulturområdet eller i udvikling af rekreative tilbud i det åbne land. Kommunen er ikke alene i stand til at drive den ønskede udvikling frem. Alle gode kræfter må med økonomisk, organisatorisk, kreativt og intellektuelt. Det forudsætter målrettet kommunikation, en åben dialog og igangsætning af fælles, konkrete projekter. Regionale udviklingsplaner Den regionale udviklingsplan udarbejdes af regionsrådet i samspil med andre aktører i den regionale udvikling bl.a. kommunerne. Planen bygger på den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Den skal skitsere en ønskelig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, inklusive turisme, beskæftigelse, uddannelse samt kultur. Den regionale udviklingsplan er strategisk og vil ikke rumme præcise arealudpegninger. Hovedstadsregionen I hovedstadsområdet fastlægges de overordnede rammer for udviklingen i Fingerplan 2007, som koordinerer byudvikling, infrastruktur og grønne kiler. Planstrategien kan fx sætte fokus på hvordan erhvervs- og byudviklingen koordineres på tværs af kommunegrænser i det sammenhængende storbyområde. Ny by Ørestad Dialog med staten, region og nabokommuner Det nye plansystem er baseret mere på dialog end på rammestyring. Kommuneplanen skal ikke længere forholde sig til regionplanens begrænsninger og muinspiration til planstrategi

8 den gode planstrategi Eksempel på en standarddisposition 1) Borgmesterindledning 2) X-kommune i 2030 et fremtids-scenarium 3) Hvem er vi? 4) Hvor vil vi hen? 5) Hvad vil vi satse på? 6) Hvordan kommer vi videre? 7) Den kommende kommuneplanproces 8) Planlægning siden sidste kommuneplan ligheder. Der skal etableres et nyt samspil mellem planstrategi og kommuneplan på den ene side og den regionale udviklingsplan og de statslige udspil på den anden side. Planstrategien udarbejdes sideløbende med de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier og regionsrådenes regionale udviklingsplaner. Planstrategien rummer en mulighed for at sætte lokal geografi på de regionale diskussioner, og den kan blive en vigtig brik i den regionale ledelse og koordinering. Et godt samspil i de samtidige processer forudsætter, at kommuner og regioner tidligt melder køreplanerne for planprocesserne åbent ud og inviterer til gensidig dialog. Et tættere samarbejde mellem nabokommuner har flere steder givet gode resultater. En fælles planstrategi, eller et fælles fodslag i planstrategiernes visioner og mål, kan give en egn stor indflydelse på regionale udviklingsplaner, vækststrategier samt statslige planer og direktiver. Visionen En vision kan være tilpassende hvordan tilpasser vi os omverdenens krav og muligheder? eller grænsebrydende hvordan sætter vi vores egen dagsorden for udviklingen? En god vision bør baseres på følgende forudsætninger: Visionen skal være klar og forståelig for enhver. Visionen skal være udviklingsorienteret og ikke forveksles med generelle værdier for kommunal sagsbehandling og dialog. Visionen skal være specifik for den pågældende kommune og må ikke være generel for alle kommuner. Visionen skal kunne anvendes i det løbende politiske arbejde. Planstrategiens udarbejdelse En god planstrategi bør besvare tre grundlæggende spørgsmål: a) Hvem er vi, og hvad lever vi af? b) Hvor vil vi gerne hen? c) Hvem skal gøre hvad for at vi kan realisere strategien? Udtrykt på en anden måde er planstrategiens grundlæggende opgave at identificere handlinger, processer og aktører, der skal medvirke til at realisere en vision om fremtiden på baggrund af en profil af nutiden. Det er afgørende, at strategien udtrykker klare, politiske prioriteringer. Og det forudsætter en god proces, hvor der skabes politisk ejerskab til planstrategien. 6

9 Frederiksberg Bedsted inspiration til planstrategi

10 Ydby Helsingør København 8

11 den gode planstrategi Processen Planstrategiens visioner og handlinger realiseres bedst, hvis der i processen er skabt et bredt ejerskab gennem inddragelse af mange aktører i og uden for rådhuset. Overvejelserne om processen kan fx omfatte: Hvordan skal arbejdet med planstrategien organiseres, politisk og praktisk? Hvordan sikres der en bred inddragelse og ejerskab uden for rådhuset? Skal der etableres arbejdsgrupper, arrangeres borgermøder eller andet udover de lovpligtige offentlighedsperioder? Og i så fald hvornår? Hvordan kommunikeres køreplanen for processen ud til de aktører, som skal inddrages, således at der skabes et bredt engagement og ejerskab i processen? Mange kommuner oplever, at det er vanskeligt at engagere den enkelte borger i overordnede strategiprocesser, da kommunens ønske om at inddrage borgerne konkurrerer med mange andre tilbud i hverdagen. Derimod vil en bred vifte af aktører fra fx erhvervslivet, interesseorganisationer og lokalråd ofte have interesse i emnet og være vigtige medspillere. Derfor er det afgørende, at kommunikationen omkring processen og formålet med arbejdet er professionel og målrettet mod de centrale målgrupper. I den nye planstrategi vil det også være relevant at have særlig opmærksomhed på inddragelsen af aktører i det åbne land. 10 gode råd 1. Lav en køreplan for strategiprocessen, herunder organisation, aktører og tidsplan 2. Afklar på forhånd, hvilken rolle planstrategien skal have 3. Sæt planlægningsprocessen i gang snarest muligt 4. Foretag en politisk vurdering af kommunens styrker og svagheder og prioriter de kommende indsatsområder 5. Giv klare svar på spørgsmålene: Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvem gør hvad? 6. Brug planstrategien til at opstille en politisk vision for kommunens langsigtede udvikling 7. Skab politisk ejerskab gennem deltagelse i hele strategiprocessen 8. Brug planstrategien ved større politiske drøftelser 9. Brug planstrategien i dialogen med borgere, interessenter og andre myndigheder 10. Følg hurtigt planstrategien op med konkrete initiativer Mere information Vejledning om om planstrategier: kommuneplanvejledning.htm Dansk Byplanlaboratoriums netværk om strategisk planlægning og kommuneplanstrategier: > projekter > afsluttede projekter >strategisk netværk KL s Inspirationskatalog til lokalpolitikere om den nye kommuneplan: inspiration til planstrategi

12 indfaldsvinkler Tre traditionelle indfaldsvinkler I det følgende præsenteres tre vinkler på planstrategiens rolle i den enkelte kommune i form af eksempler på: Planstrategien som oplæg til kommuneplanen Planstrategien som prioriterings- og budgetredskab Planstrategien som dialogværktøj og udviklingsstrategi. For hvert eksempel er der redegjort for, hvad man især skal være opmærksom på. Og to nye synsvinkler Plan09-seminaret Hvor vil vi hen? den 5. september 2006 i Odense præsenterede to nye synsvinkler på planstrategiens rolle og proces: Planstrategien et værktøj til strategisk kommunikation Planstrategien et værktøj til innovation og fornyelse i kommunerne Det gav anledning til en livlig debat blandt de 250 deltagere i seminaret på havnen i Odense. Her sammenfattes de nye synsvinkler. Det gælder bl.a. spørgsmålet om, hvordan kommunen kan kommunikere professionelt i planstrategiprocessen og hvordan borgerne/brugerne kan inddrages i processen. 10

13 indfaldsvinkel 1 Oplæg til kommuneplanen Da planstrategien er forankret i planloven vil det for mange kommuner være naturligt at fokusere på planstrategiens rolle som oplæg til revisionen af kommuneplanen. Ikke mindst for de nye, sammenlagte kommuner kan planstrategien fungere som et samlet, fysisk og funktionelt overblik over hele kommunen. Bymønstret og det åbne land er eksempler på centrale temaer. En politisk debat om bymønstret kan fx bygge på en kort vurdering af byernes oplande, styrker, svagheder og samspil. Visionen Visionen for den fysiske og funktionelle udvikling på tværs af gamle kommunegrænser kan fx tage udgangspunkt i hovedbyens rolle og i det fremtidige bymønster: Hvilken rolle tildeles hovedbyen, og hvordan suppleres den af de øvrige byer? Hvilke kvaliteter skal byerne rumme som ramme om det gode liv? Hvordan ønsker vi samspillet mellem by og land? Centerudvikling Slagelse Indsatsområderne Indsatsområderne vil typisk være geografisk betingede, hvor de enkelte byer, bydele og landområder behandles enkeltvis. Eller det kan være relevant at tænke i nye, geografiske områder og fx behandle de bynære landområder særskilt. De nye temaer i det åbne land - landskaber, friluftsliv, landbrug, naturbeskyttelse osv. - bør spille en central rolle i planstrategien, således at temaerne sættes på den lokalpolitiske dagsorden i en tidlig dialog med aktørerne i det åbne land om den fremtidige planlægning og balancen mellem»benyttelse«og»beskyttelse«. Dialogen Det kan være en god idé at gennemføre en mindre foroffentlighed inden planstrategien udarbejdes. Formålet er, at få lokale synspunkter og vurderinger på de enkelte byer og lokalområder indarbejdet. Dialogen med nabokommunerne, regionen og staten vil typisk fokusere på, hvordan det ønskede bymønster, herunder hovedbyens rolle, kan indpasses i en samlet regional strategi. Planlægningen af større, sammenhængende landskaber på tværs af kommunegrænser kan være en anden aktuel samarbejdsopgave mellem flere kommuner. inspiration til planstrategi

14 indfaldsvinkel 2 prioriterings- og budgetredskab Planstrategien kan også fokusere langt bredere end blot som oplæg til kommuneplanen. Det kan være en god idé at gøre planstrategien til et overordnet værktøj i budgetlægningen og de årlige prioriteringsdiskussioner. Det kræver, at planstrategien i sin opbygning må tage udgangspunkt i opgaverne i alle de kommunale sektorer. En del af planstrategien kan således være et overblik over udfordringerne for den kommunale forvaltning som helhed med vurdering af de enkelte sektorers aktuelle situation, styrkepositioner og svagheder. Vurderingen kan anvise hvilke sektorer, eller dele af sektorer, som skal have særlig bevågenhed i de kommende år. Visionen Visionen må forholde sig til centrale, politiske spørgsmål som fx: Hvilket serviceniveau vil vi stille til rådighed for borgerne? Hvilke aldersgrupper er særligt i fokus i fremtiden? (børn, unge, erhvervsaktive, ældre). Hvilke typer af kommunale aktiviteter skal prioriteres højt (kultur, fritid, idræt, uddannelse, pasning og pleje, erhvervsfremme, forbedring af infrastruktur osv.). Indsatsområderne Indsatsområderne kan tage udgangspunkt i de kommunale sektorer, eller gå på tværs af sektorerne. Et eksempel kan være en styrket, helhedsorienteret indsats på kulturområdet, som også inddrager byens fysiske miljø. Plan- og budgetstrategi i Herning Herning Kommune udarbejdede i 2003 en plan- og budgetstrategi med tilhørende strategi for Lokal Agenda 21. Strategien fungerer som en årlig opfølgning på kommuneplanen, sektorplanlægningen og den økonomiske planlægning. Plan- og budgetstrategien giver en samlet vurdering af udviklingen, et politisk bud på den ønskede udvikling, en budgetstrategi for de nærmeste år og et overblik over de kommende års aktiviteter inden for de enkelte sektorer. Prisen er, at strategien bliver en omfangsrig publikation på mere end 50 sider Dialogen Dialogen med borgere og interessenter vil typisk fokusere på omfanget og kvaliteten af den kommunale service over for borgere, virksomheder og foreninger. Inddragelsen af forældrebestyrelser, interesseorganisationer og foreninger får karakter af en brugerinddragelse. En evt. foroffentlighedsfase inden planstrategien udsendes i høring kan omfatte fokusgruppemøder og interviews med nøglepersoner inden for de forskellige kommunale sektorer. Dialogen med nabokommunerne, regionen og staten kan fx fokusere på strategier inden for beskæftigelse, integration, kulturelt og sportsligt samarbejde, udvikling af friluftsliv, turisme m.v. 12

15 indfaldsvinkel 3 dialog- og udviklingsstrategi En udvikling af nærdemokratiet og nye dialogformer kan også i sig selv være et væsentlig formål i processen frem mod en samlet udviklingsstrategi for kommunen. I så fald er det helt afgørende, at strategien udarbejdes i fuld åbenhed med alle interesserede. Fokus på kommunens styrkepositioner vil være en vigtig indgangsvinkel, og en tidlig inddragelse, som samlet input til planstrategien fra den bredest mulige kreds af nøglepersoner og interessenter, vil være af afgørende betydning. Planstrategien bør være handlingsorienteret: Nu skal der ske noget! Visionen En vision i en dialog- og udviklingsstrategi bør være kort og præcis. - Hvad skal vi kendes på om 20 år? - Hvor skal vi være bedre end alle andre? - Hvordan finder vi fælles fodslag, og hvordan udvikler vi dialogen? Indsatsområderne Indsatsområderne i en dialog- og udviklingsstrategi vil typisk gå på organisering og proces. Det bør fremgå, hvilke netværk der skal etableres og aktiveres, så idémagere og ressourcepersoner kommer på banen. I høringsfasen gælder det om at inspirere interesserede borgere til at engagere sig i den videre udvikling af kommunen gerne med deltagelse i aktive arbejdsgrupper omkring konkrete projekter. Dialogen Relevante ressourcepersoner og ildsjæle i kommunen opsøges og inddrages i en idéfase, inden planstrategien formuleres og sendes i høring. En samlet strategi for nærdemokrati og borgerinddragelse kan medvirke til, at dialogen udvikles og styrkes som en tilbagevendende del af arbejdet med at formulere og gennemføre udviklingsstrategier. I dialogen med nabokommunerne, regionen og staten kan kommunen satse på at skabe alliancer med nabokommuner for at få maksimal indflydelse på arbejdet i såvel erhvervsforum som regionsrådet. inspiration til planstrategi

16 ledestjerne vi vil vision planstrategi idealtilstand Den netværksbaserede, proaktive, involverende planproces, der løbende justerer mål og potentiale i et grænseoverskridende samspil mellem kommuner, regioner, grænseregioner og staten Diagram: Ole Albæk Vi har brug for en proaktiv planlægning, hvor man gør sig forestillinger om, hvad man vil, og hvem man vil samarbejde med. Planstrategien bliver dermed det afgørende dokument. sagde Ole Albæk, medlem af sammenlægningsudvalget for Ny Hjørring Kommune på Dansk Byplanmøde 2006 i Ringkøbing. 14

17 ny synsvinkel 1 værktøj til strategisk kommunikation Branding, Framing & Priming, stakeholder relations buzzwords er der rigeligt af! De mange ord markerer, at kommunikation er underlagt helt nye vilkår, og at der er stor fokus på emnet i både offentlige og private virksomheder. Offentlige organisationer på opmærksomhedens marked Mange kommuner søger at bruge planstrategien som led i en branding af kommunens kvaliteter. Men der er stor forskel på at brande eller markedsføre et produkt og et sted. Et produkt er ofte konkret og med en afgrænset funktion, mens et sted eksempelvis en by er en kompleks ramme om mangfoldige livsformer. Derfor bliver markedsføringen af byen langt mere kompleks. Ikke desto mindre er det efterhånden et vilkår, at kommuner også befinder sig på opmærksomhedens marked. Det medfører oplagte dilemmaer, hvor offentlige kernedyder udfordres af markedslogik kravet om saglig information fra offentlige organisationer skal fungere side om side med kommunale initiativer til markedsføring af kommunernes service i form af skoler, biblioteker, byliv mv. Place branding en oplagt mulighed Der er en række erfaringer med markedsføring og profilering af byer i Danmark Horsens, Hjørring, Slagelse og mange flere har allerede fundet vej til opmærksomhedens marked. Målet er det samme, nemlig at knytte borgere og virksomheder til byen/regionen, samt at tiltrække talent og investeringer. Midlet er at skabe en særlig identitet, som borgere og virksomheder kan genkende og stå inde for. Ikke kun indpakning! Hvis man går ind på opmærksomhedens marked er det helt afgørende at få skabt en profil, der reelt adskiller sig fra andre byer og kommuner, så der ikke alene er tale om indpakning. Service og funktioner, der har værdi for borgere, institutioner og virksomheder skal styrkes som et led i profileringen af byen. Hvis ikke mødet med den kommunale service svarer til forventningerne vil man hurtigt blive mødt af kritik om mangel på indhold og falsk markedsføring. Interessenternes landskab skal kortlægges Udgangspunktet for en succesfuld markedsføring og profilering af byen er en kortlægning af de mange forskellige interessenter byen har og fortsat skal leve af hvilke specifikke behov og interesser har de og hvad står de for? Når interessenternes behov og interesserer er analyseret kan det fremadrettede, strategiske arbejde begynde. En række spørgsmål skal afklares er opgaven at skabe en fortælling om det byen står for, eller er det en helt ny historie, der skal fortælles? Når historien er beskrevet skal fortællingen om byen kunne sammenfattes i et unikt brand. Det er i høj grad et spørgsmål om at kende sine interessenter og sammen med dem finde en vision, der kan forankres hos dem, der skal yde den service og de oplevelser, der er grundlaget for at byen kan få en profil, der adskiller sig fra andre byer. Opgaven er at gennemføre en udviklingsproces, som følges op af yderligere initiativer i kommuneplanens hovedstruktur. Det er derfor oplagt at lade sig inspirere af de værktøjer, der kan findes i placebranding - også selvom, der er stor forskel på at agere i en politisk virkelighed som kommunal organisation og på et almindeligt marked. Uanset om man befinder sig i en politisk virkelighed eller på markedet vil der opstå kriser, som skal håndteres. inspiration til planstrategi

18 ny synsvinkel 2 værktøj til innovation Udvikling og forandring står med kommunalreformen højt på den kommunale dagsorden lige nu, og planstrategien kan være det værktøj, der sætter de aktuelle forandringer på dagsordenen. I den proces kan der hentes inspiration fra virksomheders arbejde med innovation. Det er sjældent, innovationer lykkes. Den gennemsnitlige succesrate med innovation på tværs af lande, geografier og industrier er på godt 4 %. Det er der flere forskellige forklaringer på. En af de mere afgørende er, at flere og flere udviklingsprocesser har det samme udfald. Det vil sige, at produkter og byer kommet til at ligne hinanden til forveksling. Storbyer med samme overskrifter København, Stockholm og Amsterdam er stort set identiske i deres markedsføring alle tre byer fremhæver: en veludbygget og velfungerende infrastruktur, høj livskvalitet på europæisk niveau, veluddannet, fleksibel og motiveret arbejdskraft, geografiske fordele med nærhed til markedet. Bybygning Ørestad Brobygning Næstved Det er sikkert rigtigt i alle tre tilfælde, men det taler ikke til de enkelte virksomheders og borgeres mere specifikke behov. Det er gennem en dyb indsigt i menneskers behov, at der kan skabes succesrige udviklingsprojekter. Find de ukendte behov Når en udviklingsproces påbegyndes, er det vigtigt at forstå sine brugere, borgere eller kunder. Det betyder ikke, at man er godt på vej til at have løsningen efter den første rundbordssamtale. Der er tre sikre måder, hvor man kan at misforstå brugernes behov ved at forudsætte: 16

19 1. At brugerne er rationelle 2. At brugerne kender deres behov 3. At brugerne forstår verden på samme måde som dig Vejen til en bedre indsigt i og forståelse af brugernes behov går bl.a. gennem antropologiske værktøjer, som fx kan finde forskellige livsstilsformer, der har afgørende betydning for, hvilken planlægning der er aktuel for en by. Her kan man finde frem til de ukendte behov dem finder man ikke ved alene at spørge borgere eller brugere. 1. Definer en inspirerende ambition. 2. Kortlæg kommunens muligheder. 3. Opbyg dyb indsigt i brugernes ukendte behov. 4. Inddrag brugerne i ideudvikling. 5. Skabe en vision og klar retning for kommunen. 6. Gør visionen konkret og nærværende. Det er helt afgørende at befolkningen i en by eller kommune ikke alene betragtes som borgere. Det er helt afgørende også at tænke brugerperspektivet med i planlægningen. Brug eksperimenter Den dybe indsigt i menneskers behov kan fx ske gennem eksperimenter, som eksempelvis kvalificerer rundbordssamtaler. Eksperimenterne skal inddrage brugerne i en reel afprøvning af ideer. Det kan bl.a. ske ved hjælp af informationsteknologi. Et eksempel kan være at etablere en kommunal hjemmeside, hvor man kan sende billeder af ting, der ikke fungerer i byen. Erstat den arkitektdrevne by med den behovsdrevne by Med inspiration fra innovationsverdenen kan den arkitektdrevne by blive erstattet af den behovsdrevne by. Planstrategien kan være begyndelsen til at skabe retning, indsigt og forankring. En planstrategi kan få følgende trin: Identitet gennem oplevelser Odense Identitet gennem kunst Skive inspiration til planstrategi

20 Erfaringer og faldgruber De første planstrategier Næsten alle kommuner har udarbejdet en planstrategi i valgperioden Planstrategierne er meget forskellige, og der er stor forskel på, hvor mange ressourcer der er langt i arbejdet, i hvor høj grad politikerne har været involveret i processen, og hvilke temaer der har været i fokus. I det følgende opsummeres de vigtigste erfaringer. Introduktionen af planstrategier har overvejende været en succes. De fleste kommuner har gjort brug af mulighederne for at præsentere nogle sammenhængende politiske visioner og få bragt vigtige emner på den politiske dagsorden. Mange kommuner præsenterer vigtige indsatsområder i planstrategien. En undersøgelse af 187 strategier viser, at 8 ud af 10 har erhvervspolitikken som et vigtigt tema og næsten lige så mange den offentlige service. Trafikken er fremhævet i 6 ud af 10 planstrategier og detailhandel i knap halvdelen. Bymønstertemaet indgår i mindre end 2 ud af 10 planstrategier. En del kommuner har haft svært ved at tegne en klar profil af kommunens nuværende situation hvem er vi, hvad lever vi af, hvad er vores styrker og svagheder? Mange vælger at præsentere en stor mængde data om befolkningsudvikling, erhvervsfordeling osv., men uden at stille en præcis diagnose. Dermed bliver det svært at nå frem til en vision, som kommer ud over nogle mere almene slagord om et godt sted at bo, en attraktiv erhvervskommune, et godt liv for alle osv. En del kommuner giver i planstrategien en grundig præsentation af fysiske udbygnings- og omdannelsesmuligheder. Dermed lægger planstrategien sig tæt op ad den efterfølgende kommuneplan. 18

21 erfaringer og faldgruber Mange kommuner fremlægger planstrategien som et debatoplæg med en række formulerede spørgsmål til borgerne med udgangspunkt i overordnede, politiske målsætninger. Adskillige kommuner gør meget ud af det dynamiske aspekt - hvad gør vi for at nå den opstillede vision og de mange mål? Mange af de beskrevne aktiviteter er dog traditionelle planlægningsaktiviteter fx udarbejdelse af lokalplaner, nærmere analyser etc. mens færre kommuner satser målrettet på etablering af netværk, igangsættelse af konkrete projekter, aktivering af ildsjæle osv. Endelig har en række kommuner valgt en minimumsmodel med det absolut nødvendige, men uden en klar politisk vision, uden formulerede indsatsområder og (formentlig) uden at have involveret politikerne i processen. Effekten af disse planstrategier er tvivlsom, og de bærer præg af kun at være lavet, fordi det står i loven. Havneomdannelse Thisted Faldgruber Planstrategiprocessen rummer en række faldgruber. Det kan være fristende, at lægge et indhold i planstrategien, som tjener andre formål end at lægge hovedlinier for den fremtidige udvikling. Men selv om formen er fri, bør fokus fastholdes på de strategiske og udviklingsorienterede aspekter. Nogle af de mest oplagte faldgruber er: Planstrategien er et planlægningsværktøj, og den bør ikke have karakter af et PR-dokument eller en turistbrochure, der fremhæver kommunens mange fordele uden at fokusere på problemer og udviklingsmuligheder. Planstrategiens statusdel kan fx bygge på en kvalitativ gennemgang og vurdering af styrker og svag Fælles planstrategi for Sønderborgområdet De 7 kommuner i Sønderborg-området udarbejdede i 2003 en fælles planstrategi på 44 sider med fokus på bl.a. virksomhedsudvikling og globalisering. Planstrategien forholder sig til fælles udfordringer og potentialer i forhold til omverdenen og til de enkelte kommuners forskelligheder og særlige muligheder. Der lægges bl.a. vægt på et stærkt politisk lederskab til at gennemføre fælles initiativer og tiltrække virksomheder og arbejdskraft til området. De 7 kommuner har efterfølgende vedtaget en fælles hovedstruktur. Pr. 1. januar 2007 lægges de 7 kommuner sammen til Ny Sønderborg Kommune. inspiration til planstrategi

22 erfaringer og faldgruber Fremtidsbilleder af Sallingsund Sallingsund Kommune udarbejdede i 2003 en kort planstrategi på 8 sider med politiske mål og visioner under hovedoverskriften Børnenes kommune. Som opfølgning på planstrategien iværksatte kommunen projekt Fremtidsbilleder af Sallingsund. På et indledende borgermøde med deltagere fremlagde elever fra kommunens skoler deres bud på, hvad der skulle til, for at gøre Sallingsund Kommune til en endnu bedre bosætningskommune. Det lykkedes at aktivere mere end 250 mennesker i 42 arbejdsgrupper, og mange af de foreslåede projekter er efterfølgende gennemført. heder samt statistiske data, men bør ikke være en detaljeret totalbeskrivelse af kommunen. Planstrategien er ikke et debatoplæg med spørgsmål til borgerne. Den giver udtryk for politikernes forventninger og mål for den fremtidige udvikling. Planstrategien kan opfordre borgerne til at give supplerende input, men bør ikke stille spørgsmål om de grundlæggende strategiske elementer. En grundlæggende visionsdebat bør finde sted som et oplæg til strategien. Der bør ikke lægges op til den i planstrategien. Planstrategiens vision hvor vil vi hen? bør ikke forveksles med kommunens generelle værdigrundlag vedr. administration, drift og forholdet til borgerne. Visionen er et langsigtet udviklingsmål, der handler om hvordan kommunen skal se ud og fungere om fx år, og om hvordan kommunalbestyrelsen/byrådet forholder sig til udnyttelse af styrkepositioner og håndtering af svagheder og problemer. Planstrategien er ikke en del af kommuneplanens hovedstruktur og bør derfor ikke indeholde kommuneplanstof med konkrete retningslinier og præcise arealudpegninger. Men illustrationer, der fx viser byernes indbyrdes relationer, udviklingsretninger for byvækst osv. kan styrke formidlingen af visionerne. Planstrategien kan og skal ikke rumme hele den kommunale virkelighed. Hellere kort og fokuseret end lang og kedelig. Planstrategien er udgangspunkt for den efterfølgende kommuneplan. Derfor bør den forholde sig til de fysiske planlægningsudfordringer. 20

Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007

Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007 Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09 Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007 Plan09: Fornyelse af plankulturen Vision - at udvikle plankulturen fokus på værdifulde

Læs mere

Plan09 Sekretariatsleder Svend Erik Rolandsen Oplæg på Planlovsdag 2007

Plan09 Sekretariatsleder Svend Erik Rolandsen Oplæg på Planlovsdag 2007 Plan09 Sekretariatsleder Svend Erik Rolandsen Oplæg på Planlovsdag 2007 Program Kort præsentation af Plan09 Elektronisk netværk Planstrategi 2007: Udfordringer og tendenser Fem eksempelprojekter Nyhed!

Læs mere

Planstrategi 2007 og den nye plankultur. Svend Erik Rolandsen, sekretariatsleder, Plan09

Planstrategi 2007 og den nye plankultur. Svend Erik Rolandsen, sekretariatsleder, Plan09 Planstrategi 2007 og den nye plankultur Svend Erik Rolandsen, sekretariatsleder, Plan09 Plan09: Fornyelse af kommuneplanlægningen Vision - at udvikle en plankultur, der fokuserer på værdifulde bymiljøer

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Plan09 og den nye plankultur. Svend Erik Rolandsen, sekretariatsleder, Plan09

Plan09 og den nye plankultur. Svend Erik Rolandsen, sekretariatsleder, Plan09 Plan09 og den nye plankultur Svend Erik Rolandsen, sekretariatsleder, Plan09 Plan09: Fornyelse af plankulturen Vision - at udvikle en plankultur, der fokuserer på værdifulde bymiljøer og bebyggelser samt

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Plan09 Sekretariatsleder Svend Erik Rolandsen Oplæg på Planlovsdag 2007

Plan09 Sekretariatsleder Svend Erik Rolandsen Oplæg på Planlovsdag 2007 Plan09 Sekretariatsleder Svend Erik Rolandsen Oplæg på Planlovsdag 2007 Program Kort præsentation af Plan09 Elektronisk netværk Planstrategi 2007: Udfordringer og tendenser Fem eksempelprojekter med fokus

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Hvordan omsættes loven til kommunal praksis?

Hvordan omsættes loven til kommunal praksis? Hvordan omsættes loven til kommunal praksis? v/ Svend Erik Rolandsen Byplankonsulent Sven Allan Jensen A/S Planstrategier og kommuneplaner Dialogprojekter, tværkommunale samarbejder RUBIN & PULS-projekterne

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

RUP Regional Udviklingsplan. Opsamling. Den indledende fase

RUP Regional Udviklingsplan. Opsamling. Den indledende fase Opsamling Den indledende fase Opsamling Den indledende fase Arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Sjælland er i gang En samlet plan for, hvordan Region Sjælland skal udvikle sig, er ved

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

Kommuneplanstrategi 2015 Bæredygtig udvikling - strategi

Kommuneplanstrategi 2015 Bæredygtig udvikling - strategi Tids- og procesplan Kommuneplanstrategi 2015 Bæredygtig udvikling - strategi Marts 2015 Revideret den 8.04.15 Temaer i strategien Strategiske indsatsområder Uddannelsesbyen Holstebro Bosætningsbyen Holstebro

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

som element i planlægningen

som element i planlægningen Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen

Læs mere

City Development Group

City Development Group PRÆSENTATION City Development Group INDHOLD Hvem er City Development Group? Albæk Kommunikation Realise Hvordan arbejder vi? Økonomi og marked Planprocessen Branding, kommunikation, PR og markedsføring

Læs mere

DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING

DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING OPLÆG VED TEKNOLOGIRÅDETS KONFERENCE BORGERINDDRAGELSE OG NÆRDEMOKRATI Teamleder Peder Lind Pedersen, Realdania By Nyborg, 4. september 2014 Dialog

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Låsby Vokser. Proces Strukturplan for borgerinddragelse

Låsby Vokser. Proces Strukturplan for borgerinddragelse Låsby Vokser Strukturplan Procesbeskrivelse for Klankballevej Proces Strukturplan for borgerinddragelse for Klankballevej Indholdsfortegnelse Tidslinje Baggrund Omfang Tidsplan Hjemmeside Låsby Vokser

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728

Læs mere

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard Punkt 6. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard 2019-020527 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden 26.

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Strategi og FN s 17 verdensmål

Strategi og FN s 17 verdensmål Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Velkommen til borgermøde om Planstrategi 2015

Velkommen til borgermøde om Planstrategi 2015 Velkommen til borgermøde om 27. oktober 2015 Formål Først og fremmest sige tak for jeres bidrag Fortælle om Byrådets Fremhæve det væsentlige i strategien Mulighed for høringssvar Opfølgning på Planstrategi

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014 UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014 PROGRAM Velkomst v. Haderslev Erhvervsråd Præsentation af kursusforløb v. Gitte Mikkelsen Udgangspunkt og vision v. Haderslev Erhvervsråd

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere

Læs mere

HEDENSTED DEN KLIMATILPASSEDE KOMMUNEPLAN

HEDENSTED DEN KLIMATILPASSEDE KOMMUNEPLAN HEDENSTED DEN KLIMATILPASSEDE KOMMUNEPLAN PLAN 09 Den klimatilpassede kommuneplan er udvalgt som eksempelprojekt af plan09 og støttet økonomisk Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljøministeriet

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

godt i gang med Kommuneplan 2009 Miljøministeriet Realdania

godt i gang med Kommuneplan 2009 Miljøministeriet Realdania godt i gang med Kommuneplan 2009 Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Formålet

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Planlægning i Vejle. - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi

Planlægning i Vejle. - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi Planlægning i Vejle - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi Af plan, Teknik & Miljø, oktober 2018 Præsentation I Hvem er jeg Christoffer Aagaard Melson Byrådsmedlem (V) siden 2013 Udvalg:

Læs mere

Kommuneplantyper. Forudsætninger og Politiske forventninger

Kommuneplantyper. Forudsætninger og Politiske forventninger Kommuneplantyper Forudsætninger og Politiske forventninger Vordingborg Kommune 46.000 borgere, 3 købstæder, Vordingborg, Stege og Præstø, 620 kvadratkilometer, 385 km kystlinie, 10 småøer, Møns Klint og

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Kultur er en væsentlig drivkraft, når vi skal skabe fremtidig udvikling i Struer Kommune.

Kultur er en væsentlig drivkraft, når vi skal skabe fremtidig udvikling i Struer Kommune. KULTUR I STRUER KULTUR I STR UER KULTUR I STRUER KULTUR I STRUER KULTUR I STRUER KULT UR I STRUER KULTUR I STRUER K ULTUR I STRUER KULTUR I STRU ER KULTUR I STRUER KULTUR I S TRUER KULTUR I STRUER KULTU

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Indsatsområder...3 3. Målsætninger for demokratistrategien...4 4. Fem forskellige former for dialog med

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Kultur og erhvervsseminar

Kultur og erhvervsseminar KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire

Læs mere

Bilag 3A: Oplæg til organisering og involvering UDKAST 31. januar 2019

Bilag 3A: Oplæg til organisering og involvering UDKAST 31. januar 2019 Organisering Fundamentet for BRN s samarbejdsmodel er en netværksorganisation, der består af en fast kerne af aktører samt en ad-hoc baseret organisering og involvering fra sag til sag, hvor vi sammensætter

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Grønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Samspillet mellem kommuneplanprocessen og de statslige planer på vand- og naturområdet

Samspillet mellem kommuneplanprocessen og de statslige planer på vand- og naturområdet R EDSKAB Samspillet mellem kommuneplanprocessen og de statslige planer på vand- og naturområdet Dette notat kommer med nogle bud på, hvilke udfordringer kommunerne skal være opmærksomme på i forhold til

Læs mere