Beretning. Regnskab. 3 Ledelsesberetning 10 Regnskabets påtegninger 13 Hoved- og nøgletal 14 Hovedaktiviteter 34 Økonomisk udvikling i aktiviteter

Transkript

1 å r s r a p p o r t 09

2 Beretning 3 Ledelsesberetning 10 Regnskabets påtegninger 13 Hoved- og nøgletal 14 Hovedaktiviteter 34 Økonomisk udvikling i aktiviteter Regnskab 56 Anvendt regnskabspraksis 60 Resultatopgørelse 62 Balance 64 Pengestrømsopgørelse 65 Noter 74 Selskabsoplysninger

3 Ledelsesberetning Jørgen H. Mikkelsen, Bestyrelsesformand Christian Junker, Adm. direktør Danish Agro-koncernen kom godt igennem et vanskeligt år med meget store prisudsving og fik konsolideret sin position yderligere på det danske grovvaremarked Igen blev betydelige omkostningsbesparelser realiseret. Danish Agro-koncernen fik også i 2009 et godt økonomisk resultat, der forrenter egenkapitalen før skat med hele 15,2 %. Resultatet er blevet skabt i et meget turbulent marked, hvor en klar risikostyring har været helt afgørende. Året har budt på store udsving i korn- og råvaremarkedet. Uden en afklaret holdning til risikoafdækning ville det ikke have været muligt at realisere et så tilfredsstillende resultat, idet året samlet set har budt på meget store prisfald og konjunkturtab på lagre til følge. På gødningsområdet har der tilsvarende været meget store prisfald, som har medført betydelige nedskrivninger af lagerværdier. Basalt er det vanskeligt at operere i gødningsmarkedet uden en vis risiko, idet hensynet til forsyningssikkerheden ofte konflikter med ønsket om ikke at være long i fysiske varer. Desværre findes der ikke mange afdækningsinstrumenter i gødningsmarkedet, så branchen har en opgave i at få kunderne til at dække sit køb af gødning på et tidligere tidspunkt, så der opstår tidsmæssig bedre harmoni mellem vores købs- og salgstidspunkt. De store prisfald på næsten alle produktgrupper har også sat sig i Danish Agros omsætningstal. I 2009 omsatte koncernen kr mio. imod kr mio. i 2008 svarende til et fald på 14,1 %. Koncernens driftsresultat før afskrivninger EBITDA androg kr. 166,9 mio. imod kr. 179,1 mio. i Driftsresultatet før renter men efter afskrivninger EBIT udgjorde kr. 117,3 mio. mod kr. 130,9 mio. i Koncernens resultat før skat blev kr. 79,7 mio. imod året før kr. 76,1 mio. En meget tilfredsstillende udvikling i en periode, hvor der er store markedsmæssige udfordringer i branchen. Efter skat blev der realiseret et koncernresultat på kr. 71,2 mio. imod kr. 71,7 mio. i Selskabets egenkapital udgør ved årets udgang kr. 553,8 mio. efter at være påvirket med kr. 38 mio. i forbindelse med dagsværdiregulering af rentesikringsinstrumenter. Synergien ved fusionerne Når det er lykkedes at realisere så tilfredsstillende driftsresultater skyldes det igen en reduktion af koncernens samlede driftsomkostninger. ledelsesberetning danish agro

4 I 2009 lykkedes det os at sænke de samlede driftsomkostninger med kr. 28,8 mio. ud over inflationen, som udgør ca. kr. 12 mio. Året tidligere formåede vi at sænke de samlede driftsomkostninger med ca. kr. 70 mio. Organisationen har således udnyttet de muligheder, fusionerne har givet for at afløfte unødige dobbeltfunktioner og få gennemført alle de rationaliseringer og driftsbesparelser, der var mulige. Alt i alt er vi meget tilfredse med den trimning, den nye virksomhed har undergået de seneste år. I kerneaktiviteterne er det lykkedes at få skabt en enhed med en størrelse og robusthed, der er på fuld omgangshøjde med landbrugets strukturudvikling. Det åbner op for en række muligheder og synergier, som de enkelte foreninger bag fusionerne ville have haft svært ved at udnytte hver især. Resultatet er da også blevet, at vi har holdt godt sammen på omsætningen samtidig med, at vi har kunnet reducere omkostningerne ganske betydeligt i forbindelse med fusionerne. Rekordresultat samlet set i koncernens associerede selskaber Danish Agro har sammen med en række øvrige virksomheder i DLA Group betydelige investeringer i associerede selskaber i ind- og udland. Disse selskaber har klaret sig godt i 2009 og udviklet sig positivt såvel strategisk som økonomisk. DLA Agro a.m.b.a. og supportselskaberne Scanola A/S, Scanfedt A/S, Nordic Seed A/S, DLA Energy A/S m.fl. har alle øget deres forretningsomfang og leveret solide regnskaber. Vilomix Holding A/S har fabrikker og anlæg i Danmark, Norge, Sverige og Finland og sælger deres vitaminer- og premixprodukter over hele Europa. På veterinærsiden går det godt i Vilovet A/S, og Vilofarm A/S viser også gode takter. Sammenlagt realiserede Vilomix-koncernen i 2009 det bedste resultat nogensinde. Baltic Agro Holding A/S er moderselskab for vores grovvareselskaber i Estland, Letland og Litauen. Ved udgangen af 2008 øgede Baltic Agro Holding A/S sin ejerandel af de baltiske selskaber fra 50 % til 90 %. Alle vores selskaber i Baltikum har realiseret pæne resultater i 2009, på trods af meget vanskelige markedsforhold. Dan Agro Holding A/S er moderselskabet for Hedegaardkoncernen. I løbet af året er grovvare- og food-aktiviteterne blevet opsplittet i separate selskaber. Herved kan de enkelte virksomheder bedre få deres eget liv og udvikle de forretningsmæssige muligheder, der må vise sig inden for de enkelte aktivitetsområder. Det økonomiske resultat i Hedegaard Food A/S har været særdeles tilfredsstillende i selskabets første regnskabsår. I Hedegaard Agro har markedsforholdene været udfordrende. Selskabet har i dag et fuldt integreret samarbejde med de øvrige selskaber i DLA Group, og udnytter fuldt ud de mange synergier. Det økonomiske resultat i Hedegaard Agro blev tilfredsstillende, selvom det ikke helt levede op til budgettet. Seneste skud på stammen af associerede selskaber er Dan Aller Holding A/S, der pr. 1. august 2009 købte grovvareselskabet Aller Mølle A/S i Sønderjylland af familien Bylling. Selskabet har de seneste år haft det svært økonomisk. En gennemgribende turn-around proces har vendt den driftmæssige udvikling, så vi ender året med et mindre plusresultat i vores ejertid. Sammenlagt har DLA Group i 2009 konsolideret sin position som en væsentlig, europæisk grovvareaktør med base i Skandinavien og Østersø-regionen. Samlet set forventer DLA 4 danish agro 2009 ledelsesberetning

5 Group en omsætning på kr mia. Danish Agro glæder sig over det integrerede samarbejde, da vi opnår en række synergier, som kan være med til at skabe merværdi for vores ejere landmændene. DanHatch-koncernen er også kommet godt igennem året med et tilfredsstillende økonomisk resultat. Koncernen har som målsætning på europæisk plan at være en af de stærkeste rugerikoncerner, og i 2009 har den udviklet sig godt i retning af dette mål. Ved slutningen af 1. halvår erhvervede DanHatch A/S 30 % af aktiekapitalen i Polens største rugerivirksomhed, Hama Plus S.A. Denne transaktion skete i naturlig forlængelse af koncernens internationaliseringsstrategi og de senere års øgede eksportaktiviteter med fokus på en stabil afsætning af både rugeæg og daggamle kyllinger til faste kunder i flere europæiske lande. Opkøbet har allerede resulteret i en række positive synergier for begge selskaber og givet en betydelig udvidelse af markedsgrundlaget. Således har DanHatch s samlede internationale aktiviteter i 2009 bidraget med en betydelig indtjening og samtidig skabt et stabilt fundament for en løbende udvidelse af dette forretningsområde. I forbindelse med erhvervelsen af en del af KFK i 2002, blev Danish Agro økonomisk involveret i DPL Invest A/S. På grund af det ringe bytteforhold mellem prisen på svinekød og foderudgifter har denne koncern realiseret et utilfredsstillende resultat i Resultatet er dog forbedret betydeligt i forhold til Stor fokus på produktionsoptimering kombineret med en stram omkostningsstyring har været højt prioriteret. Strukturudviklingen fortsætter og stiller nye krav til vores virksomhed Markedet, kunderne og den generelle strukturudvikling flytter sig hele tiden og stiller nye krav til os. Det er derfor en løbende proces hele tiden at tilpasse vores virksomhed til fremtiden. Nettoomsætning Nettoomsætning Koncernomsætning (mio. kr.) Bruttofortjeneste Bruttoavance Udviklingen i koncernens bruttoavance (mio. kr.) Omkostninger Omkostninger Koncernens omkostninger (mio. kr.) EBITDA EBITDA Udvikling i koncernens driftsresultat EBITDA (mio. kr.) ledelsesberetning danish agro

6 I sommeren 2009 fik vi en henvendelse fra S.A.B. A.m.b.A. Landbrugets Andel på Fyn. SAB var kommet i økonomiske vanskeligheder efter et meget dårligt halvårsregnskab samt en del år, hvor konsolideringen havde været for dårlig i foreningen. En gennemarbejdet business case viste, at en koordinering af aktiviteterne mellem SAB og Danish Agro vil kunne løfte mange millioner kroner i dobbeltfunktioner af de samlede omkostninger. Vi afventer nu den endelige godkendelse fra Konkurrencestyrelsen, hvorefter fusionen kan gennemføres. I 2010 vil vi fortsat have fokus på vores afdelingsstruktur, som er under opdeling i to koncepter Basic og Shoppen. Basic-konceptet er tilpasset den professionelle heltidslandmand. Shop-konceptet er med for eksempel udvidede åbningstider i højere grad rettet mod landbo- og byfamilier. Med de nye koncepter er det langt lettere for os at tilpasse vores virksomhed med det rette udbud af produkter, services, personale, åbningstider etc., så det matcher de enkelte kundesegmenters behov har været et spændende år med meget store udfordringer. I hele virksomheden er der blevet arbejdet hårdt for at nå de opstillede mål og synergier hurtigst muligt. Vi syntes, det er lykkedes ganske godt. Samtidig er vi bevidste om, at det er vigtigt fortsat at holde fokus på den store opgave, det er at holde trit i et vanskeligt marked. Selvom landbrugets og grovvarebranchens vilkår absolut ikke er blevet lettere i den nuværende recession og finanskrise, forventer vi at realisere følgende hovedmål for Målene baserer sig på, at fusionen med SAB gennemføres efter Konkurrencestyrelsens godkendelse: Afskrivninger Afskrivninger Udvikling i koncernens afskrivninger (mio. kr.) EBIT EBIT Udvikling i koncernens driftsresultat før finansielle poster EBIT (mio. kr.) Resultat før skat Resultat efter finansiering Udvikling i koncernens resultat før skat (mio. kr.) Resultat efter skat Årets resultat Udvikling i koncernens resultat efter skat (mio. kr.) danish agro 2009 ledelsesberetning

7 En koncernomsætning, der afhængig af blandt andet udviklingen i varepriser og høstudbytter vil udgøre ca. kr. 3,8-4,2 mia. Et koncernresultat før skat i niveauet kr mio. Nyinvesteringer i materielle anlægsaktier i størrelsesordenen kr. 20 mio. Afskrivninger på materielle anlægsaktiver kr. 60 mio. Et aktivitetsomfang i tilknyttede og associerede selskaber på sammen niveau som 2009, men med et samlet højere økonomisk resultat. De udenlandske aktiviteter vil fortsætte deres positive udvikling. Det integrerede samarbejde i DLA Group vil blive udbygget såvel nationalt som internationalt. Fokus på yderligere udbygning af samarbejdet med vores associerede selskaber for at hente synergier, forbedre konkurrenceevnen og skabe øget indtjening. Fortsat fokus på opbygning af spidskompetencer i Danish Agro s organisation. Yderligere tilpasning af afdelingsnettet, så selskabets operationelle aktiviteter til stadighed matcher de enkelte kundesegmenters behov så effektivt og rationelt som muligt. Koncernbalancen vil andrage kr. 3,0-3,1 mia. Koncernens egenkapital øges til niveauet kr. 700 mio. Danish Agro a.m.b.a. s aktiviteter består af produktion og salg af foderstoffer og såsæd, forarbejdning af handel med afgrøder samt salg af gødning, plantebeskyttelsesmidler, olie m.v. Endvidere har selskabet investeret i en række virksomheder i ind- og udland såvel tilknyttede som associerede selskaber. Forrentning egenkapital Forrentning egenkapital Udvikling i koncernens resultat før skat i % af egenkapitalen Forrentning egenkapital Forrentning egenkapital Udvikling i koncernens resultat efter skat i % af egenkapitalen Balance Balance Udvikling i koncernens balance (mio. kr.) Egenkapital Egenkapital Udvikling i koncernens egenkapital (mio. kr.) 18 % 18 % % 15 % % 12 % % 9 % % 6 % % 3 % % % ledelsesberetning danish agro

8 Udvikling i aktiviteter Danish Agro konsoliderede i 2009 sin position på det danske grovvaremarked. Her tre år efter beslutningen om at fusionere Roskilde Andel, Sydvestsjællandsk Andel og ØA til én virksomhed kan vi konstatere, at de opstillede fusionsmål så rigeligt er blevet indfriede. Vi fik skabt en østdansk enhed, hvor rigtig mange dobbeltfunktioner kunne løftes af og en større konkurrencekraft blive frembragt. Etableringen af Danish Agro har vist sig at være et godt redskab til at matche et landbrug, der fortsat og med hastige skridt udvikler sig i retning af færre, større og mere specialiserede enheder. KOF Agro s tilslutning til Danish Agro i sommeren 2007 har ligeledes vist, at fællesskab kan gøre stærk. KOF Agro var i regnskabsåret 2006/2007 kommet i økonomisk uvejr, men basalt var der tale om en sund virksomhed, som tilbage på sporet indeholder mange ressourcer i form af engagerede medlemmer, kunder og medarbejdere. Hertil kommer, at virksomheden råder over tidssvarende produktionsanlæg samt et veludbygget afdelingsnet. På grund af KOF Agro s størrelse og de økonomiske udfordringer satte vi os nogle meget høje fusionsmål omkring effektivitet, struktur og organisation, så vi hurtigst muligt Danish Agros forretningsområder Foder Råvarer Planteavl kunne få genskabt lønsomheden i de jyske aktiviteter. Vi synes, det er lykkedes ganske godt. Specielt har det været en glæde at møde den samarbejdsvilje, som alle har udvist i hele processen såvel kunder som folkevalgte, medarbejdere og ledelse. Det har vist sig, at de to foreninger supplerer hinanden rigtigt godt, og at rationaliseringspotentialet var meget større, end vi forventede. De samme forventninger har vi til fusionen med SAB. Vi er overbevidste om, at når Konkurrencestyrelsen har godkendt fusionen mellem SAB og Danish Agro, vil der også her være større synergier, end vi forventede, da sammenlægningen blev besluttet. En anden positiv effekt af de mange fusioner er, at Danish Agro efterhånden har fået en betydelig ejerandel i en række veldrevne tilknyttede og associerede selskaber. Disse selskaber er således med til at sikre hele koncernen et tilfredsstillende økonomisk resultat i en indtjeningsmæssig vanskelig branche. Vi må således konstatere, at det var en rigtig strategi, vi valgte, da vi baserede Danish Agro s aktiviteter på tre ben: Yderligere positionering og optimering af kerneaktiviteterne Udbygning af de associerede selskabers aktiviteter Øget fokus på internationalisering Vi arbejder p.t. på at revidere vores nuværende strategiplan. Vi forventer at kunne behandle den nye strategiplan 2013 i bestyrelsen i løbet af sommeren Selvom en stor del af indholdet vil blive ajourført, er det usandsynligt, at de essentielle elementer vil blive radikalt ændret. I øvrigt vil processen komme til at forløbe sideløbende med en tilsvarende proces i DLA Group. Afgrøder Til knyttede selskaber Ass. selskaber Fritid Danish Agro Veterinærmedicin Pakkevarer Økologi Premix Energi Miljø og samfundsansvar Samtlige Danish Agro s anlæg lever op til miljølovens regler. De afdelinger, hvor der sker en fabrikation af foderblandinger, har de i denne forbindelse de fornødne miljøgodkendelser. Det er Danish Agro s mål at føre en miljøpolitik, som medfører, at vi har gode relationer til såvel myndigheder, medarbejdere, naboer og andre interessegrupper. Herudover gør vi meget ud af, at vores anlæg ud over landet holdes i en stand og en udformning, som falder naturligt ind i det omkringliggende landskab. Tilknyttede virksomheder Danish Agro har en række tilknyttede virksomheder såsom 8 danish agro 2009 ledelsesberetning

9 A/S Sydjysk Korn- og Foderstofkompagni, Chr. Pedersen A/S, og Danish Agro Byggecenter A/S. Bortset fra Danish Agro Byggecenter A/S er eneste aktivitet i disse selskaber udlejning af fast ejendom. Ejendomsselskaberne har generelt haft en tilfredsstillende udvikling på budgetniveau. Danish Agro Byggecenter A/S har derimod været ramt af nedgangen i byggeriet, ligesom ændringer i ledelsen har haft en negativ indflydelse på årets resultat, der er utilfredsstillende. Associerede selskaber Danish Agro har store investeringer i en række associerede selskaber. Det danske marked og øget internationalisering Vores vision i Danish Agro er at være en konkurrencedygtig grovvarevirksomhed, som har en størrelse, der åbner mulighed for at løfte flest mulige unødvendige omkostninger af. Samtidig hermed vil vi være garant for en effektiv og rationel drift med fokus på værditilvækst for den enkelte landmand. Vores organisation skal derfor til stedse besidde en stor viden og erfaring, som løbende kan komme vores kunder til gode i det daglige samspil. Samtidig med en stærk konkurrenceevne skal Danish Agro også være i stand til fortsat at konsolidere sin egenkapital, så vi kan være et godt redskab for landmændene i den yderligere grovvarekonsolidering, der vil finde sted i årene, der kommer, såvel nationalt som internationalt. Alle vores associerede selskaber er med til at understøtte moderselskabets kerneaktiviteter, ligesom selskaberne generelt er i markeder, der er noget mere profitable end basismarkedet for kerneaktiviteterne. Både landmændene og vi i følgevirksomhederne er i dag en del af en global konkurrence. Det er således naturligt, at vi søger hen, hvor der er gode vækstmuligheder for at udnytte vores erfaring og know how. I forbindelse med de mange fusioner, som Danish Agro har deltaget i, er det besluttet, at vores investering i DPL Invest A/S ikke er af strategisk karakter. Vores aktieinvestering i denne koncern er således opført som et finansielt omsætningsaktiv. Vi er således åbne over for et eventuelt frasalg, såfremt en tilfredsstillende ejer kan findes, og enighed om konditionerne kan opnås. Vi ser derfor et billede af mange samarbejdsmuligheder mellem vores associerede selskaber, såvel på det nationale som det internationale marked. En udvikling, der vil blive intensiveret i de kommende år. DPL Invest A/S er således ikke konsolideret i balancen med mere end aktieinvesteringen og et ansvarligt lån på til sammen kr. 51,4 mio. I øvrigt henvises til side 34 i årsrapporten, hvor hvert enkelt associeret selskab omtales. Jørgen H. Mikkelsen Bestyrelsesformand Christian Junker Adm. direktør ledelsesberetning danish agro

10 Regnskabets påtegninger Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 2009 for Danish Agro a.m.b.a. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og efter vor opfattelse giver koncernregnskabet og årsregnskabet et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Karise, den 8. februar 2010 Direktion Christian Junker Adm. direktør Bestyrelse Jørgen H. Mikkelsen Niels Ladegaard Jensen Bertel Stenkjær Knud J. Vest Formand Næstformand Næstformand Næstformand Hans Bonde Hansen Peder Laustsen Chr. Ahlefeldt-Laurvig Jens Berg Lars Christensen Jørgen Damgaard Mogens Haugaard Nielsen Lars Jonsson Johannes Larsen Michael Lundgaard Nielsen Niels Midtgaard Heino Mølholm Anders Nielsen Klaus Pedersen Niels Lykke Pedersen Steen Rytter Simon Simonsen Henrik Svendsen Kjeld Sørensen Lars Jeppe Sørensen Karsten Madsen Charlotte Stamp Frandsen 10 danish agro 2009 regnskabets påtegninger

11 Den uafhængige revisors påtegning Til andelshaverne i Danish Agro a.m.b.a. Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Danish Agro a.m.b.a. for regnskabsåret 1. januar december 2009, omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter for såvel koncernen som selskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabs loven. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den regnskabspraksis, der er anvendt af ledelsen, er passende, og om de regnskabsmæssige skøn, der er udøvet af ledelsen, er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2009 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Udtalelse om ledelsesberetningen Vor revision har ikke omfattet ledelsesberetningen. I henhold til årsregnskabsloven har vi gennemlæst ledelsesberetningen uden at foretage yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Efter vor opfattelse er oplysningerne i ledelsesberetningen i overensstemmelse med det reviderede koncernregnskab og årsregnskab. Roskilde, den 8. februar 2010 RIR REVISION statsautoriserede revisorer I/S Kurt Nielsen statsautoriseret revisor regnskabets påtegninger danish agro

12

13 Hoved- og nøgletal Resultat (t.kr.) Nettoomsætning Bruttoavance Omkostninger i alt Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat af primær drift Resultat ass. selskaber før skat Resultat ass. selskaber efter skat Netto finansieringsudgifter Resultat efter finansiering* Selskabsskat* Årets resultat * ) Tilknyttede og associerede virksomheders skat er her indregnet i "selskabsskat" Balance (t.kr.) Im- og materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Passiver i alt Nøgletal Moderselskabet Årets resultat i % af omsætning 0,4 1,2 2,8 2,0 0,4 2,1 1,4 1,1 2,1 2,4 Resultat før skat i % af egenkap 2,6 8,4 16,6 16,8 4,9 12,2 8,8 16,3 16,6 15,3 Resultat efter skat i % af egenkap 1,7 6,8 13,8 12,3 1,9 9,6 8,7 13,8 15,6 13,6 Soliditetsprocent 29,8 31,1 24,9 28,0 25,9 27,0 19,7 18,5 20,7 22,9 Kreditdage/varedebitorer Koncernen Årets resultat i % af omsætning 0,3 0,8 1,8 1,3 0,3 1,5 1,4 1,1 2,1 2,4 Resultat før skat i % af egenkap 2,6 8,4 16,6 16,8 4,9 12,2 8,8 16,3 16,6 15,2 Resultat efter skat i % af egenkap 1,7 6,8 13,8 12,3 1,9 9,6 8,7 13,8 15,6 13,6 Soliditetsprocent 21,8 23,6 16,7 19,0 18,6 19,3 20,8 18,3 20,6 22,7 Kreditdage/varedebitorer hoved- og nøgletal 2009 danish agro 13

14 Hovedaktiviteter Planteavl Henning Fogh, Salgsdirektør Planteværn Det skønnes, at branchens omsætning af planteværnsmidler i 2009 har ligget % under 2008, hvor salget var usædvanligt stort. Det skyldes dels, at landbrugets foruddisponerede til lager i 2008 og dels, at der i 2009 var et forringet bytteforhold mellem afregningsprisen på kornet og inputtet af planteværnsmidler. Forbruget har dog i 2009 været på niveau med 2008, fordi landbruget i høj grad har forbrugt af eget lager. Det forventes således, at lagerbeholdningerne i landbruget på landsplan er faldet med 10 % og på nuværende tidspunkt er lavere end normalt. Til sæsonen 2010 forventer vi, at forbruget stadig vil være særdeles påvirket af afgrødepriserne. De økonomisk optimale doseringer af planteværnsmidler afhænger i høj grad af prisen på afgrøderne. Ved en høj kornpris opnås der et optimum på anvendelse af ca. V-1 normaldosering af et svampemiddel, mens det ved en lav kornpris kun er rentabelt at anvende ca. V-B d normaldosering. På trods af ovennævnte formåede Danish Agro alligevel at skabe en omsætning i 2009 på niveau med det store år En af de helt store årsager til, at det har været muligt at fastholde den høje omsætning, er igen i år den meget store kundetilslutning til vores bonusklub, som også i 2009 stod for ca. 70 % af den totale omsætning. Bonusklubben giver Danish Agro mulighed for at disponere planteværn tidligt, og dermed kan vi give kunderne en større bonus. DLA Groups indkøbssamarbejde blev igen i 2009 styrket, således at den indkøbskraft, som DLA Group repræsenterer, bliver stadig større og større på det nordeuropæiske marked. Det er med til at sikre de danske landmænd planteværnsprodukter til en konkurrencedygtig pris. Alt i alt står Danish Agro særdeles godt rustet til at forsyne vores kunder med planteværnsprodukter til sæson Gødning Gødningsforbruget i 2009 var stærkt mærket af høje prisniveauer i starten af sæsonen. De høje priser var resultatet af råvareprisernes himmelflugt i De afvigende kornpriser holdt ligeledes gødningsforbruget nede, da bytterelationen mellem afregningsprisen på kornet og inputtet af næringsstoffer ikke harmonerede. Vi så således et forbrug af fosfor og kali på et særdeles lavt niveau. På landsplan faldt forbruget ca. 50 % i forhold til tidligere år. Forbruget af kvælstof var på niveau med tidligere år, hvilket viser, at mange fravalgte de fordyrende næringsstoffer og i stedet kun anvendte de rene N-gødninger. Danish Agros gødningssalg i 2009 var væsentligt større end salget i Det skyldtes primært ændringer i landbrugets indkøbsmønster og ovennævnte ændring i forbrugsmønsteret. Således var købet første halvdel af 2009 påvirket af en meget lav indkøbsrate i sidste halvdel af 2008, samt at mange landmænd som ovenfor nævnt fravalgte fosfor og kali i stort omfang. I sommeren 2009 faldt gødningspriserne tilbage til et mere normalt niveau. Det motiverede flere landbrug til at disponere gødning i sidste halvår af 2009, end det var tilfældet i sidste halvdel Danish Agro arrangerer hvert år markvandringer forskellige steder i landet. Her er det muligt at hente inspiration til sortsvalg og sprøjtestrategi. Vores markvandringer er generelt velbesøgte. 14 danish agro 2009 hovedaktiviteter

15 Planteavl De forsatte turbulente forhold på gødningsmarkedet i 2009 viser med al tydelighed, hvor vigtigt vores indkøbssamarbejde i DLA Group er. Det bliver stadig vigtigere at have en stor indkøbskraft for at skaffe de rigtige gødningspriser til dansk landbrug. DLA Group er i dag en endnu større og stærkere spiller på det nordeuropæiske marked end tidligere. Der vil også i de kommende år være mulighed for fortsat at styrke DLA Groups indkøbskraft på gødningsmarked. Dette sammenholdt med Danish Agros brede, eksisterende detailnet og store kapacitet på vores blande- og opsækningsanlæg betyder, at vi i Danish Agro er særdeles godt rustet til de kommende sæsoner. Såsæd Arealfordelingen i Danmark har de seneste 5-6 år ændret sig meget og påvirker derfor i stort omfang fordelingen mellem vår- og vintersæd. Vinterhvedearealet har i mange år ligget støt på ca ha. I 2009 fik vi en historisk stigning i vinterhvedearealet til det største i Danmark nogensinde ca ha. Denne stigning vil fortsætte i 2010 med et forventet høstareal på ca ha med hvede. Ses der på det samlede kornareal i Danmark, har vintersædsarealet i perioden fra 2003 til 2008 ligget på ha. I 2009 er der tilsået ca. 1 million ha. Vårsædsarealet har i tilsvarende periode svinget imellem ha. I 2009 faldt dette areal således til ca ha, og der forventes et yderligere fald i foråret 2010 til ca ha, hvilket hovedsageligt skyldes fald i vårbygarealet og et større vintersædsareal. Danish Agros salg af vårsæd faldt med 14 % fra 2008 til Sammenholdt med et fald i arealet i samme periode på ca. 25 %, må det salgsmæssigt siges at være en meget positiv udvikling. Ligeledes steg Danish Agros salg af vintersæd med 3 % fra 2008 til En stigning som ikke helt holdt trit med stigningen i arealet på 12 %. Det skyldes, at landbruget også i 2009 har brugt en stadig større andel hjemmeproduceret såsæd, forårsaget af jagten på omkostningsminimering i et prismæssigt vigende marked for afgrøder. Afregningspriserne på afgrøder fra landbruget er hårdt presset, fordi der i øjeblikket er stort overskud af især foderkorn. Vi har i Danish Agro meget fokus på hele tiden at afpasse vores anbefalede sortsvalg til landbruget efter de kvaliteter, som efterspørges i forarbejdningsleddet. Kan vi levere de rigtige kvaliteter, hvad end det drejer sig om hvede til brød eller byg til malt eller til industrien, kan vi sikre en efterspørgsel og en merpris til landbruget. Forædling af nye sorter i fokus Klimaet er kommet i centrum, og det stiller i endnu højere grad større krav til forædlingsarbejdet af nye sorter til landbruget. For at leve op til de til stadighed skærpede myndighedskrav mht. brugen af kunstgødning, pesticider og energi er det vigtigt fortsat at finde nye sorter, som kan indfri kravet om plantesundhed, dyrkningsegenskaber og øgede udbytter med et reduceret input af hjælpestoffer. Vores medejerskab af forædlingsvirksomheden Nordic Seed får derfor stadig større betydning for Danish Agro og for dansk landbrug. Herigennem har vi store muligheder for at forædle nye interessante danske sorter, som er afpasset det danske klima og med specifikke egenskaber. Igennem Nordic Danish Agro har sit eget opsækningsanlæg til gødning på Kolding Havn. hovedaktiviteter danish agro

16 Planteavl Seed har vi også adgang til en lang række nye spændende sorter fra andre steder i verden gennem forædlingssamarbejder og netværk. Nordic Seed er i dag en veletableret forædlingsvirksomhed med store forædlingscentre i Holeby på Lolland og i Odder i Østjylland (læs mere om Nordic Seed i afsnittet om Associerede selskaber). Økologisk sædekorn Økologi er stadig i en rivende udvikling, ikke mindst hjulpet godt på vej af politiske tiltag. Danish Agro ønsker at være en del af denne udvikling og ønsker tillige at være det økologiske landbrugs primære samarbejdspartner. Dette forpligter naturligvis. Det økologiske areal blev i 2008 opgjort til ha, heraf er knap ha under omlægning. I planen for Grøn Vækst er der et erklæret mål om dobbelt så stort økologisk areal i Fordoblingen skal ske ud fra niveauet i 2007, der var på ha. Væksten skal være markedsbaseret, men der hersker dog stadig stor tvivl om, om dette mål er realistisk. Danish Agro følger naturligvis denne udvikling og ser store potentialer for økologi i Danmark i fremtiden. I Danish Agro har vi en stor produktion af økologisk såsæd, som spænder vidt. Ud over de traditionelle kornarter har vi nu også fremavl af lupiner og vinterhestebønner. Alternative afgrøder, som kan være med til at sikre de økologiske landmænd en bedre afregningspris. Generelt er priserne på de økologiske afgrøder, lige som de konventionelle, under stort pres, så også her er det vigtigt, at vi ved forædling og sortsvalg sikrer de bedst mulige vækstbetingelser. 16 danish agro 2009 hovedaktiviteter

17 Råvarer og afgrøder Henrik Stilund, Handelsdirektør Generelt 2009 blev endnu et år i rækken af spændende og udfordrende år, hvor råvare- og afgrødemarkederne igen havde en relativ høj volatilitet i priserne. Forskellen mellem årets laveste og højeste pris på de forskellige råvarer og i særdeleshed på korn var i 2009 dog langt mindre end i 2008, hvor vi historisk set oplevede nogle enorme prisudsving. Som eksempel var forskellen mellem højeste og laveste pris for møllehvedefutures på Matif Børsen i 2008 ca. EUR 175,00 pr. ton, hvor forskellen i 2009 var ca. EUR 45,00 pr. ton. For sojaskrå-futures på Børsen i Chicago var forskellen i 2008 ca. US$ 220,00 pr. short ton og i 2009 ca. US$ 170,00 pr. short ton. Finanskrisen satte i 2009 sit tydelige præg på markedet. Mange af de industrielle konsumenter af afgrøder gennemførte ambitiøse målsætninger for at nedbringe lagerbeholdningerne og dermed lagerbindingen. Dette satte i perioder nærmest markedet i stå og tog selvsagt farten af det flow, hvormed vores afsætningskontrakter blev afviklet. Et større hollandsk handelshus gik konkurs, og det førte i slutningen af 2009 til en del teknik i enkelte fysiske markeder. De finansielle investorer har i 2009 igen været aktive på korn- og råvarebørserne. I en turbulent tid er korn og råvarer blevet betragtet som en sikker havn, og de finansielle investorer har i perioder haft temmelig store positioner på Børserne. Vi har i 2009 fortsat arbejdet med at videreudvikle vores risk management systemer. Da en vigtig del af risk management er datadisciplin, har vi haft fokus på, at vores detailorganisation forstår, hvorfor datadisciplin er nødvendig vi er kommet rigtigt langt i dette arbejde. Afgrøder Danish Agro havde en større afgrødeindgang i høståret 2009 i forhold til høståret Denne stigning skyldes flere faktorer: I første halvdel af 2009 blev der afregnet en større del af høst Som nedenfor beskrevet havde vi desuden i 2009 en helt fantastisk god vækstsæson, og deraf en af de største høste i Danmark, således blev afgrødeindgangen i høst 2009 væsentligt større end den tilsvarende høst Efter en gennemsnitlig høst af korn i Danmark i 2008 på knap 9,1 mio. ton høstede danske landmænd i 2009 som nævnt en rekordstor høst på ca. 10,2 mio. ton. Rekordhøsten blev skabt på et dyrket kornareal, der var marginalt mindre end året forinden. Den største danske høst af korn i 20 år blev skabt i Dels fordi det dyrkede areal med hvede blev øget markant: fra ha i 2008 til ha i Dels blev der opnået et gennemsnitsudbytte for korn på 6,86 ton pr. ha imod 6,04 ton pr. ha i 2008 og 5,68 ton pr. ha i Kvaliteten af rekord-hvedehøsten i 2009 blev kendetegnet ved en lav rumvægt, et lavt indhold af protein samt et generelt lavt niveau for faldtal. Derimod blev kvaliteten af vårbyggen generelt rigtig fornuftig. God spireenergi samt et lavt, og i nogle tilfælde for lavt, indhold af protein sikrede, at en meget stor del af den høstede vårbyg kan anvendes til maltbyg. Desværre høstede vores kollegaer rundt om i verden ligeledes gode udbytter og fik en fornuftig kvalitet af maltbyg, så der er globalt rigelige mængder af maltbyg til rådighed. Finanskrisen og den globale opbremsning af forbruget førte til reduceret forbrug af malt og dermed maltbyg. For nuværende ser afsætningen af den danske høst af maltbyg ud til at blive en kæmpe udfordring. Matif møllehvede high/low Høstresultater Danmark EUR Mio. ton Andet korn Vårbyg Vinterkorn hovedaktiviteter danish agro

18 Råvarer og afgrøder I EU 27 var det dyrkede areal med korn 1,9 mio. ha mindre i 2009 end i Der var ikke nogen nævneværdig forskydning i arealfordelingen mellem kornarterne, og et fald i gennemsnitsudbyttet fra 5,2 ton pr. ha til 5,0 ton pr. ha resulterede i en EU 27 høst i 2009 på 291,2 mio. ton. Det er 21 mio. ton mindre end høsten i Det forventede areal dyrket med korn i EU 27 til høsten 2010 er 57 mio. ha, hvilket er 1 mio. ha mindre end arealet i Den danske høst af rapsfrø blev i 2009 på ton, hvilket er en stigning på ton ift. høsten i Selvom arealet blev reduceret med 5,5 %, så var en gennemsnitlig udbyttefremgang på hele 2,3 ton pr. ha medvirkende til en stor høst af danske rapsfrø. Forventningerne til arealet til høst 2010 er på niveau med arealet i Også i 2009 har vi haft et særdeles velfungerende samarbejde med Scanola omkring salg af rapsfrø og køb af rapskager. Samarbejdet med Nordic Seed har i 2009 fortsat den positive udvikling, som vi startede i Med baggrund i den stigende eksport af smågrise og et dermed lavere forbrug af korn til foder er kornbalancen i Danmark ændret markant i forhold til de foregående år. Sammen med Nordic Seed fortsætter vi bl.a. arbejdet med at finde hvedesorter, der i større omfang kan eksporteres som andet end foderhvede. Råvarer En stram forsyningssituation af sojabønner har været en af overskrifterne i råvaremarkedet i Det begyndte egentlig helt tilbage i høståret 2007/2008, hvor en markant nedgang af arealet med sojabønner i USA førte til den mindste høst af sojabønner i USA siden Det efterfølgende høstår var det tabte areal i USA tilbage igen, og endnu en stor høst i Sydamerika ville føre til, at forsyningssituationen på verdensplan igen ville blive stabiliseret. En meget tør vækstsæson i Argentina førte til betydelige tab af udbytter. I januar 2009-rapporten fra det amerikanske landbrugsministerium USDA var estimatet for høst af sojabønner i Argentina på 49 mio. ton. Høsten blev på 32 mio. ton, altså 17 mio. ton mindre end forventet. 17 mio. ton svarer til en reduktion på 35 %. Da betydelige tab af udbytte i Argentina var en realitet, oplevede vi i april-maj måned, at priserne på soja igen steg markant. På trods af en vellykket høst i USA i efteråret 2009 har en kontinuerlig stor efterspørgsel fra Kina medvirket til at holde priserne oppe. I skrivende stund ser vækstsæsonen i Sydamerika meget lovende ud, og i Argentina og Brasilien forventes der en samlet høst på 116 mio. ton sojabønner, hvilket er 27 mio. ton mere end året forinden. Lykkes høsten i Sydamerika vil forsyningssituationen på verdensplan igen se meget komfortabel ud (se graf herunder). Med baggrund i de meget høje priser på sojaskrå har prisforskellen til råvarer som solsikkeskrå, rapsskrå og rapskager været interessant, og interessen for at anvende blandinger med en øget andel af solsikkeskrå og rapsskrå/-kager har været stor. Det har i den sidste del af året været svært at fremskaffe de efterspurgte mængder af især solsikkeskrå. Igen i 2009 har der været et fantastisk samarbejde i DLA Agro omkring indkøb af råvarer. Vi har haft en velfungerende faglig sparring, udnyttet vores fælles markedsmæssige muligheder samt haft fokus på at udnytte synergierne i samarbejdet. Sojabønner verden Produktion Lager Forbrug Lager i % af forbrug Mio. ton Mio. ton / % *10 DLA foretager losning af oversøisk sojabåd på Fredericia havn /01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 18 danish agro 2009 hovedaktiviteter

19 Foder Jacob Tetzlaff, Salgsdirektør Strukturudviklingen i husdyrproduktionen Strukturudviklingen inden for dansk husdyrproduktion fortsætter i de kommende år med uformindsket kraft. I dag er det f.eks. ikke usædvanligt at se ansøgninger om udvidelser på op til både 800 og malkekøer pr. besætning. Antallet af malkekøer er i forhold til sidste år vokset med ca stk., således at den samlede bestand nu er på ca stk. I samme periode er antallet af besætninger faldet fra stk. til stk. et fald på små 300 besætninger. Et tydeligt bevis på at besætningerne bliver markant større og større i den danske mælkeproduktion. Den internationale konkurrence og de deraf øgede krav til effektivitet og produktivitet gør, at den primære landbrugsproduktion konstant må tilpasse sig de øgede krav. Den finansielle krise har endvidere sat landbruget under et øget krav om at kunne udvise rentabel drift på primærproduktionen for fortsat at kunne låne den nødvendige kapital, som en moderne husdyrproduktion kræver. Danish Agro er opmærksom på disse faktorer, og vi har derfor løbende tilpasset vores organisation til de øgede krav, som vores kunder i fremtiden vil stille til deres foderstofleverandør. Forventningerne går helt klart i retning af en bedre sparring både fagligt og kommercielt. Det er ikke længere nok bare at kunne producere foder. Forventningerne hos vores kunder går langt videre. Foder er langt den største omkostning for den animalske produktion og derfor et område, som landmanden har stor fokus på både hvad angår rådgivning, foderets indhold og ikke mindst på de prismæssige forhold. Pga. de store udsving på råvarer i de sidste par år har landmanden i dag en langt mere professionel holdning til indkøbspolitik og risikostyring. Han forventer derfor, at han ud over den faglige rådgivning også får rådgivning omkring disse to områder af sin foderstofleverandør. Det har vi i Danish Agro forholdt os til. Husdyrernæringscentre Vi har derfor i efteråret 2009 oprettet fire husdyrernæringscentre, som er bemandet med specialister inden for foderområdet. Det giver vores produktkonsulenter mulighed for at øge deres viden inden for specifikke områder. Vi kommer på den måde tættere på vores kunder i landbruget, samtidig med at vi styrker den faglige rådgivning. Vi har oprettet kraftcentre, hvorfra vi fremover vil betjene husdyrproducenterne: Kirke Stillinge på Sjælland, Nordfyn, Sjølund i Østjylland og Bramming i Vestjylland. Når vi samler salgsorganisationen i motiverende faglige og salgsmæssige miljøer, øger vi samtidig muligheden for at fastholde og ikke mindst tiltrække de dygtigste medarbejdere. I Danish Agro ser vi det som en af de væsentligste parametre for at kunne styrke den danske husdyrproduktion. Chauffør Finn Hansen er ved at rigge slangerne til, ved en aflæsning hos en kunde. Danish Agro arrangerede i 2009 en række faglige seminarer for vores kunder, herunder blandt andet svinefoderseminar i Middelfart i juni. Vi oplevede en stor tilslutning til seminarerne, som samtidig er en god anledning til en uformel snak med kunderne. hovedaktiviteter danish agro

20 Foder / Svin Markedet for svinefoder Den gennemsnitlige indtægt for svineproduktionen blev for hele 2009 på 9,39 kr. pr kg kød inkl. efterbetaling, hvorimod de samlede gennemsnitlige omkostninger blev på 10,13 kr. pr kg kød. Tabet inkl. fuld aflønning til landmanden blev på 74 øre pr. kg eller ca. 60,00 kr. pr svin. Den seneste prisprognose for 2010/11 fra Landbrug & Fødevarer viser, at den gennemsnitlige afregningspris inkl. efterbetaling forventes at blive på 9,54 kr. pr kg. Faldende produktion af svinekød i Nordamerika samt en generel bedring af den finansielle krise kan i løbet af 2010 og 2011 give håb om et opsving i efterspørgslen og dermed bedre priser. Foderpriserne er stort set stabiliseret på et lavt niveau. Sojaskrå er dog ikke faldet som forventet på nuværende tidspunkt, men vi forventer dog fortsat et fald i sojaprisen hen over Baggrunden for dette er bl.a., at USDA forventer et soja-overskud på ca. 15 mio. ton. I øjeblikket er markedsprisen og den beregnede smågrisepris stort set ens, men i det kommende halve år forventes en højere markedspris på smågrise end den beregnede smågrisenotering. I 2009 eksporteredes ca. 7 mio. smågrise, og det tal forventes at stige ganske markant i det kommende år. Det er en udvikling vi i Danish Agro er nødt til at forholde sig til. Vi forventer da også at se en svineproduktion i Danmark, hvor der vil være meget fokus på især sohold og smågriseproduktion. Det viser sig, at det især er inden for disse to produktionsgrene, at danske producenter rent managementmæssigt er foran deres udenlandske kollegaer. Dette sammenholdt med det fremragende avlsmateriale, der er til rådighed, og den faglige viden foderstofselskaberne besidder, gør at vi fortsat er fuldt konkurrencedygtige med udlandet. Produktiviteten hos soholderne er nu oppe på 27 grise pr. årsso, og de bedste 25 % ligger på 30 grise pr. årsso. Et tydeligt bevis på, at danske soholdere er helt fremme i feltet, når der ses på produktionsresultater. Slagtesvinefoder Den fremtidige struktur gør, at vi er nødt til at sætte fokus på miljøet. Svineproduktion udleder store mængder fosfor til miljøet. Danish Agro har som ambition at reducere råproteinet i svinefoderet uden at gå på kompromis med produktionsresultaterne. Vi vil gerne medvirke til at gøre det mere optimalt at producere slagtesvin i Danmark, og målet er at nedsætte det standardfordøjelige råprotein med ca. 15 gram pr. foderenhed. Smågrisefoder I Danish Agro arbejder vi løbende på at udvikle smågrisefoder af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Som nogle af de eneste på det danske marked optimerer Danish Agro på de første 11 aminosyrer. Det sikrer, at vi også her kan sænke råproteinindholdet i fodret uden at miste tilvækst i stalden. Foderudnyttelsen er fortsat i top. I 2007 og 2008 var vi med i firmaafprøvningen foretaget af DSP. Afprøvningen viste, at vores foder havde et index, der var 19% bedre end de konkurrerende firmaer (læs mere om afprøvningen på vores hjemmeside under foder ). Sofoder Forsøg har vist, at vi kan nedsætte råproteinet med 10 gram pr FEso, uden det går ud over mælkeproduktionen til smågrisene. Hemmeligheden er en ændret sammensætning af aminosyrer, hvor bl.a. et højere niveau af Treonin giver øget mælkeproduktion. Danish Agro s stand på Varde dyrskue i danish agro 2009 hovedaktiviteter

21 Foder / Kvæg Markedet for kvægfoder Indtjeningen halter gevaldigt for kvægbruget, og generelt oplever kvægbruget den værste indtjeningskrise i nyere tid. Den dårlige økonomi har sat fokus på en omkostningsjagt, som har resulteret i øget forbrug af billigere råvarer som f.eks. solsikkeskrå. Det er igen blevet meget almindeligt at anvende foder-urea som proteinkilde i mange besætninger. Forbruget af eget produceret grovfoder er også steget betydeligt i de seneste år. Det skyldes dels den pressede økonomiske situation, som gør, at producenterne forsøger at spare på de indkøbte råvarer, men også at der i dag kan høstes meget store udbytter i grovfoder af en god kvalitet. Det er især udviklingen af nye majssorter, som gør dette muligt. Som nævnt i indledningen vil der også inden for kvægbruget blive stillet øget krav til foderstofleverandøren om faglig sparring og rådgivning omkring indkøb og risiko styring. Danish Agro vil som en naturlig konsekvens heraf forsætte med den specialisering af sælgerstaben, som oprettelsen af kvægbrugscentre i Kr. Stillinge og Bramming giver mulighed for. På sigt vil Danish Agro s produktkonsulenter videreudvikle sig, således at virksomheden vil fremstå, som en kompetent foderleverandør, der kan matche kvægbrugernes krav om service. Her tænkes bl.a. på mere fokus på udarbejdelse af foderplaner m.m. Den trængte situation for kvægbruget gør også, at det økonomisk optimale foderniveau er lavere end i perioder med f.eks. højere mælkepriser. Dette har resulteret i mindre anvendelse af kraftfoder, råvarer og hjælpestoffer som f.eks. propylenglykol, vitaminer og andre tilsætningsstoffer, mens der er stor fokus på produktion og maksimal udnyttelse af grovfoder. I Danish Agro har vi fulgt denne udvikling nøje, og vi bruger mange kræfter på via optimering af foderblandinger at finde frem til blandinger, som kan matche kravet til prisbillige blandinger, som samtidig kan sikre en optimal produktion i stalden. Tilsyneladende er det muligt at producere foderblandinger med et mindre indhold af dyre råvarer og hjælpestoffer. hovedaktiviteter danish agro