Vejledning / Råd og vink. Hhx-bekendtgørelsen IT B. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning / Råd og vink. Hhx-bekendtgørelsen IT B. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014"

Transkript

1 Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen IT B Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

2 IT B hhx Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indhold 1. Identitet og formål Fagets mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer og skriftligt arbejde It Fagligt samspil Evaluering Løbende evaluering Prøveformer Bedømmelseskriterier Vejledende karakterbeskrivelser Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 2

3 1. Identitet og formål Fagets identitet og formål er styrende for den måde, hvorpå undervisningen og læringsforløbene bør tilrettelægges. På den ene side er der tale om et selvstændigt fag med en klar faglig profil med faglig bredde og dybde, på den anden side er faget med til at styrke elevernes evne til at anvende it i andre faglige sammenhænge som et redskab til informationssøgning, informationsbehandling, vidensopbygning, præsentation og formidling. Det vil være godt og styrkende for det faglige niveau, og elevernes motivation i den daglige undervisning, altid at tage sigte på, at både proces og produkt er vigtige hver for sig. Det betyder, at der bør formuleres tydelige krav til slutproduktets kvalitet og dermed følger naturligt seriøse krav til processen og det dermed forbundne arbejde, både individuelt, i grupper og i klassen. Denne måde at arbejde på vil naturligt lægge vægten på, at udvikle og styrke evnen til at arbejde metodisk med problemer og udfordringer i en dynamisk og foranderlig verden. Evnen til at fordybe sig i komplekse problemstillinger og evnen til komme med løsninger på disse, vil naturligt tilgodese de overordnede krav til progression og dertil hørende faglig bredde og dybde i faget, og dermed skærpe fagets profil som gymnasialt fag. 2. Fagets mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - Redegøre for it s betydning for individ, erhverv og samfund Det væsentlige er at eleverne kan redegøre for de personlige kvalifikationer, der er en forudsætning for at leve i et samfund præget af it, herunder også være i stand til at redegøre for betydningen af begreber som integration af forskellige teknologier, digitalisering, netborger og digital signatur. Eleven bør kunne redegøre for lovgivningen omkring persondataloven, e-handelsregler og copyright. Redegørelsen kunne tage udgangspunkt i individet, erhvervene og samfundet og samspillet imellem dem. - Anvende faglig viden til at organisere og vedligeholde digitale arbejdspladser i netværk Dette punkt er specielt rettet mod brugen af informationsteknologi i et mere teknisk perspektiv. Eleverne skal kunne sammensætte og vedligeholde en digital arbejdsplads, herunder være i stand til at konfigurere og opdatere en computer. Eleven skal også være i stand til at sammensætte computerens komponenter, således at computerens konfiguration svarer til de arbejdsopgaver, den skal anvendes til at løse, herunder netværksopgaver. I den sammenhæng bør eleven være i stand til at overveje, hvorledes data skal placeres og opbevares. Yderligere bør eleven være i stand til at overveje i hvilke situationer, der er behov for en server, og hvorledes LAN/WAN skal opbygges Eleven skal have indsigt i fordelene og ulemperne ved forskellig software, herunder forskellige operativsystemer. Eleven skal have kendskab til lovgivningen omkring brug af software, herunder licensaftaler og arbejdsmiljølovgivningen - Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder Eleven skal have kendskab til værktøjer og modeller, der benyttes til at beskrive og Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 3

4 dokumentere opbygningen af en database. Heri indgår beskrivelser af skærmlayout, datadictionary, ER- og datastrukturdiagrammer. Til layout og præsentation af data kan benyttes XML Normalisering indgår som en naturlig del af designforløbet. Eleven bør have kendskab til forskellige typer databaser, herunder objektorienterede og relationelle databaser, og fordele og ulemper ved brug af dem. Undervisningen bør give eleven en klar forståelse for brugbarheden af databaser i forhold til andre faglige discipliner, herunder markedsføring, regnskab, kommunikation etc. - Anvende viden om udvikling og implementering af it-systemer til at planlægge og organisere projekter Eleven skal være i stand til at organisere et it-udviklingsforløb fra start til slut. Der lægges vægt på udarbejdelsen af en kravspecifikation, valg af udviklingsmodel (herunder fordele og ulemper ved de forskellige modeller) og test af det endelige system. Det kan være naturligt at inddrage nye udviklingsmodeller som extreme programming, stepwise improvement (se pkt. 3.1) sammen med de tidligere modeller som fx vandfaldsmodellen. Eleven bør være i stand til at sammensætte en projektorganisation, som er i sammenhæng med projektet og den valgte udviklingsmodel. - Anvende viden om it-værktøjer til at vurdere forretningsprocesser Med udgangspunkt i en analyse af virksomhedens forretningsprocesser, og ved hjælp af værktøjer som værdikæde analyse (evt. Business Proces Reengineering), skal eleven være i stand til at vurdere en virksomheds forretningsprocesser. Med udgangspunkt i elevens viden om it-værktøjer, og analysen af virksomhedens forretningsprocesser, skal eleven være i stand til at beskrive og vurdere virksomhedens strategi og forretningsprocesser. Filosofier der understøttes af it er for eksempel Supply Chain Management, Customer Relation Management og Enterprise Resource Planning. - Kortlægge it-sikkerhedsproblemer og opstille forskellige løsningsforslag Eleven skal med udgangspunkt i en analyse af it-systemer, være i stand til at fortage en risikovurdering og opstille konkrete forslag til forskellige sikkerhedsniveauer i en it sikkerhedspolitik. Sikkerhedspolitikken kan indeholde en vurdering og løsning af fysisk-, logisk - og kommunikationssikkerhed, datasikkerhed og organisatoriske forhold. - Redegøre for it-strategiske løsninger og politikker i sammenhæng med en virksomheds udvikling og øvrige strategier Det betyder, at eleven skal være i stand til at redegøre for en it-strategi, med udgangspunkt i virksomhedens overordnede strategi og andre delstrategier It-strategien kan beskrives med udgangspunkt i den strategiske indlæring fra fagene virksomhedsøkonomi og afsætning. Hertil kan man med fordel bruge den it-faglige opdeling i IS-, IT- og IM-strategier. - Anvende viden om it til kommunikation i interaktive sammenhænge herunder vurdere visualiseringsæstetik og brugervenlighed Eleven skal kunne anvende kommunikationsværktøjer og modeller til at vurdere virksomhedens kommunikation. De interaktive sammenhænge kan belyses gennem opbygning af hjemmesider med kobling til en database og vurdere brugervenlighed ud fra gængse designregler, fx Microsofts standard for GUI design. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 4

5 Her kan arbejdes med standarder for skærmdialog, interaktionsdesign, test af brugervenlighed og udarbejdelse af web sider 2.2. Kernestof Kernestoffet er: it-infrastruktur og retsregler it-systemer, herunder server, datatransmission og netværk databaser, modellering, systemintegration og datarepræsentation it-organisation, udvikling og styring it-værktøjer og it-systemer til optimering af forretningsprocesser logisk, fysisk og organisatorisk datasikkerhed it-strategier og teknologiledelse kommunikationsværktøjer og modeller, hjemmesider, design og visualisering Supplerende stof Det supplerende stof åbner mulighed for, at faget udfoldes både i forhold til de faglige mål, til studieretningen og de obligatoriske fag, samt viser aktuelle udviklingstendenser i faget. Neden for er anført en række supplerende muligheder, som kan være med til at udfolde faget i forhold til kernestoffet og mulige studieretningsfag. - Deling af viden i en organisation Her kan arbejdes med nødvendigheden af videndeling i forhold til optimering af processer og en deraf følgende bedre konkurrenceevne. Implementering af et system til videndeling, hvor der arbejdes med den nyeste teknologi, fx MS Sharepoint-server. Systemet implementeres og testes i en relevant opgavesammenhæng. - Operativsystemer Her kan arbejdes med alternative operativsystemer, fx Linux, hvor der etableres et Client/Servermiljø baseret på Linux og eventuelt andre programpakker, fx Star-Office. Analyser af fordele/ulemper kan foretages i forhold til mere dominerende systemer. - Hjemmesider Her kan arbejdes med Mediator, Flash og lignende med henblik på at skabe liv på siderne, ligesom der kan optages videosekvenser til visning af fx emner til salg på en forretningsside (biler, huse, dyr mv.). - Netværk til hjemmebrug eller til den lille virksomhed Her kan etableres små netværk (evt. trådløse netværk), Peer to Peer, arbejdes med deling af ressourcer uden egentlig server. Sikkerhed på trådløse netværk i private hjem kan analyseres og vurderes og etableres på et brugertilpasset niveau. - Kommende/fremtidige teknologier Her kan arbejdes med kommende teknologier inden for lagringsmedier (bio, kvantemekanik mv.), teknologi i forbindelse med robotter, syntetisk tale, hjælp til handikappede mv. - Firewall Opsætning af eksempelvis en Microsoft ISA-server med implementering af regler til styring Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 5

6 af internettrafik. Her kan man arbejde med blokering af bestemte web-sider, lukning af unødvendige porte, logning af trafik mv. (paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb og undervisningstilrettelæggelse kan ses på fagets side på EMU: ) 3. Tilrettelæggelse Som studieretningsfag har faget adskillige muligheder for, at det kan være både katalyserende og understøttende i flere fag Som valgfag er mulighederne for at indgå i flerfaglige samarbejder af naturlige grunde færre. Der er dog gode muligheder for at finde flerfaglige samarbejdspartnere, hvis der i undervisningen benyttes en differentieret undervisningsplanlægning. Det er centralt, at eleven gennem undervisningen opnår en forståelse for sammenhængen mellem fagene, uanset hvilken studieretning eleven kommer fra. Dette opnås bedst gennem flerfagligt samarbejde Didaktiske principper Undervisningen i faget bør have en helhedsorienteret tilgang, både set i relation til andre fagområder og i sammenhængen med fagets forskellige faglige kerneområder. Den helhedsorienterede tilgang til fagets faglige kerneområder kan opnås ved en iterativ tilgang til planlægningen af under-visningen, således at fagets kernestof bearbejdes og udbygges efterhånden som eleverne arbejder med fagets andre kerneområder. Derved bliver fagets forskellige faglige discipliner knyttet sammen gennem hele forløbet. En anden del af den helhedsorienterede tilgang er sammenhængen med andre faglige discipliner. Dette aspekt er især vigtigt, når faget indgår som studieretningsfag, hvor der bør være et samspil med de andre faglige discipliner omkring anvendelse og implementering af it-løsninger. Eleven bør endvidere opnå en indsigt i, at it er centralt i forbindelse med opbygning af virksomhedens organisation og infrastruktur. Stepwise improvement (fig. 1) er en didaktisk- og metodisk tilgang til arbejdet med it-produktioner. For de fleste produktioners vedkommende gælder at selve processen med fordel kan brydes ned i enkeltelementer, i starten med en høj grad af lærerstyrede elevarbejder med gennemprøvede eksempler (vejledninger, tutorials mm). Figur 1 Stepwise improvement Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 6

7 Eleverne bør gradvist kunne overtage processen med eget projekt (fig. 2 ), dels gennem forbedring og løsning af konkrete delopgaver i deres projekt med basis i de gennemprøvede eksempler, dels gennem arbejdet med at udvide kravspecifikationerne til enkeltelementer (udvide) og til den færdige produktion (omstrukturering). Figur 2 Worked examples Integration af øvrige forløb i projekterne involverer, at disse planlægges i nogle faser, som giver mulighed for naturligt at indlægge forløbene. Eleverne bør i størst muligt omfang selv tildeles ansvar i denne sammenhæng. Dvs. at de deltager i planlægningen af disse faser og i størst mulig omfang selv tildeles ansvar for, at planen gennemføres Arbejdsformer og skriftligt arbejde Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af undervisningsformer. Undervisningsforløbet bør således begynde med øvelser ud fra konkrete og afgrænsede opgaver, der i forløbet udbygges med stadig mere komplicerede opgaver og cases. Der bør veksles mellem oplæg, gennemgang i hold/klasser, overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser, projekter, selvstudier, gruppearbejde, individuelle opgaver mv. Der skal sikres en gradvis større selvstændighed i arbejdet, således at eleverne bliver i stand til at arbejde selvstændigt med eksamensprojektet. Derfor bør eleverne inden eksamensprojektet have afprøvet projektarbejdsformen, herunder udarbejdelse af projektrapport, eksempelvis gennem forudgående projekter af mindre omfang med god mulighed for feedback og erfaringsudveksling mellem lærer og elev, og eleverne imellem. Eleverne bør trænes i besvarelser af opgaver, som indøver de enkelte faglige mål, og projektopgaver, der giver træning i at se fagets elementer i en faglig og tværfaglig sammenhæng. (se skriftligt arbejde) Det er væsentligt at have fokus på, at såvel proces som produkt er vigtige hver for sig, og at ingen af de 2 elementer kan stå alene. Ved cases bør man holde sig for øje, at jo mere disse er forankrede i virkeligheden, jo bedre vil de kunne motivere eleverne. Eleverne kan næppe forventes på egen hånd at kunne beskrive en virksomhed i så præcise termer, at den kan danne baggrund for et kvalificeret casearbejde og dermed give et projekt, der kan udfordre eleverne passende i forhold til faglig bredde og dybde. Derfor bør man som lærer ved brug af cases, hvor elever selv finder en virksomhed, sikre sig at grundlaget for casearbejdet, og dermed Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 7

8 beskrivelsen af virksomheden, er i en så tilpas detaljeret og præcis grad, at eleverne vil have en reel mulig for at opnå succes med arbejdet. Virksomhedsbesøg, gæstelærere, besøg på messer mv. kan være særdeles motiverende for elevernes arbejde og læring. Undervisningsforløbet afsluttes med et gruppeprojekt (eksamensprojektet), hvor elevernes evne til at sammenkoble fagets faglige områder demonstreres. Selve projektet består af et informationsteknologisk produkt, en rapport (der dokumenterer udviklingen frem mod det færdige produkt) og en synopsis. Skriftligt arbejde. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer. (der henvises til hhx bekendtgørelsen, bilag 4 om Elevernes studieforberedende skrivekompetencer) Hvis faget har fået tillagt elevtid skal det skriftlige arbejde tilrettelægges i overensstemmelse med skolens samlede progressionsplan for elevernes skrivekompetencer. Skrivningen har to funktioner med hvert sit formål, tænkeskrivning og formidlingsskrivning. Begge funktioner kan med fordel bringes i anvendelse i arbejdet med projekter i faget. Tænkeskrivningen er rettet imod eleven selv, uden at tænke på korrekthed, disposition og læserforventninger. Eksempler på tænkeskrivnings-genrer i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af produktionsforløb i faget: Idé og tilrettelæggelsesfase (fremadrettet og åbnende) Undervejsskrivning (refleksion over igangværende proces) Evaluerende skrivning (status og refleksion) Mindmap Logskrivning Evaluering af produktion Brainstorming Projekt blog Refleksion over faglig progression Hv-spørgsmål hvad, hvordan, hvornår, hvorfor, hvilke konsekvenser Diskussionsfora Refleksioner over arbejdsprocesser, arbejdsformer og læring, egen indsats i relation til udbytte Formidlingsskrivning: eleverne bør under anvendelse af informationsteknologisk viden, grundlæggende metoder i faget og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling i forbindelse med deres produktioner, typisk i form af en rapport. Den indre censor bør tilkobles så der i rapporten ikke er sprogfejl, genrebrud og andre forstyrrelser i kommunikationen. Her arbejdes bevidst med den sproglige form. Eleverne bør trænes i at arbejde produktivt med begge skrivefunktioner It Faget er baseret på it, dels som en del af fagets genstandsområde, og dels som redskab for det praktiske arbejde. Således trænes elevernes brugerkompetencer automatisk, men de bør også styrkes aktivt ved at behandle og tale om dem i undervisningen. - Det gælder bl.a.: filhåndtering, herunder komprimering og sikkerhedskopiering; sikkerhed på internettet ved brug af virusprogrammer, firewalls, kryptering m.m.; Informationssøgning på nettet valg af søgested og søgeord, optimering af søgeresultater, evaluering af søgeresultat, reflekteret brug af søgeresultater. Elevernes mulighed for at eksperimentere, afprøve og dokumentere, vil normalt kræve at de har Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 8

9 adgang til pc ere (evt. bærbare) som ikke indgår i det normale netværk på skolen. Derved er der mulighed for at lave forløb, hvor eleverne bygger pc ere op fra bunden, forbinder dem i netværk, tilslutter netværksprintere, opretter servere og hvad der ellers kan forekomme i en normal installation med netværk. Derfor bør eleverne også have adgang til den nødvendige software (operativsystem, officeprogrammer, serversoftware og drivere) Fagligt samspil Undervisningen skaber en naturlig sammenhæng til andre fagområder og til studieområdet, herunder inviteres til flerfagligt samarbejde, der skaber en helhedsforståelse af en virksomheds funktionsmåde, behov for brug af it. Hvis faget indgår som studieretningsfag sammen med fx afsætning A, kan der med fordel laves undervisningsforløb, hvor informationsteknologi arbejder med databaser, og afsætning arbejder med databasemarkedsføring. Eleverne får derved mulighed for, både at arbejde med opbygning og strukturering af databaser i it faget, og brugen af databasen til markedsføring. Indgår faget i en studieretning med virksomhedsøkonomi vil et oplagt emne være økonomistyringssystemer, hvor informationsteknologi kan se på fordele og ulemper ved økonomistyringssystemer eller lidt bredere standardrammesystemer. Mere teknisk kan der arbejdes med overvejelser i forbindelse med opsætning af systemerne, eller hvordan data fx organiseres. Som valgfag, hvor eleverne må forventes at komme fra flere studieretninger, er billedet mere kalejdoskopisk. Men hvis man i god tid undersøger spredningen på studieretninger, vil der givetvis tegne sig et mønster, der gør det muligt at finde samarbejdspartnere for grupper af elever, som har rod i den samme studieretning, og differentiere forløbene ud fra mulige samarbejdspartnere. En anden mulighed er at man i gruppesammensætningen ved projektarbejde sikrer, at eleverne kan berige hinanden i kraft af deres forskelligartede studieretningskompetencer. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Undervisningen skal løbende evalueres med henblik på en fortsat justering af undervisningsforløbets tilrettelæggelse. Formålet med den løbende interne evaluering er at justere undervisningen og dermed optimere elevernes læring. Det anbefales at man efter hvert undervisningsforløb stopper op et øjeblik og ser tilbage på processen og udbyttet heraf. Eleven får herved indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse, hvilket kan styrke elevaktivitet, motivation og ansvarlighed. Evalueringen kan tage udgangspunkt i undervisningen (faglighed, pædagogik, engagement, forvaltning af lærerrollen), elevernes indsats (udbytte, arbejdsvaner, forudsætninger mm.), arbejdsformerne, stoffet/emnet, valg af cases (ud af huset aktiviteter, sværhedsgrad, relevans og sammenhæng med anden undervisning) samt arbejdsklimaet i klassen. Under og ved afslutningen af et undervisningsforløb kan læreren indsamle information om elevernes forståelse af begreberne fx gennem samtale, casebehandling, projektrapporter, prøver eller lignende. For at bevare overblikket er det nyttigt at foretage en opsamling af evalueringernes konklusioner. Læreren bør ligeledes foretage individuelle elevsamtaler, som kan indgå i det samlede evalueringsgrundlag. På grundlag af evalueringen får læreren bedre mulighed for at tilpasse undervisningens form og indhold til den enkelte klasse og den enkelte elev. Det er i denne forbindelse vigtigt, at eleverne stimuleres til såvel individuel som fælles refleksion over udbyttet af undervisningen Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 9

10 Elevens faglige niveau bedømmes løbende i forhold til fagets mål. Den løbende evaluering kan foretages ved prøver i klassen, skriftlige produkter og mundtlig fremlæggelse i klassen, interviews eller gennem personlige samtaler med eleven Prøveformer Eleven skal, inden en uge før eksamensudtrækkets offentliggørelse, aflevere sit eksamensprojekt i form af produkt, tilhørende rapport og synopsis. Skolen skal sikre, at eleven efter afleveringen ikke har mulighed for at ændre i projektet. Hvis projektet afleveres på skolens server, må eksaminanden højst have læserettigheder til det afleverede. Samme regel gælder naturligvis, hvis eksterne serverfaciliteter anvendes. Hvis skolen ikke stiller serverplads til rådighed for eleven, vil det være et fornuftigt krav at produktet og rapporten også bliver afleveret på diskette eller cd-rom. Eksaminator bør også, fx gennem projektoplægget, sikre sig tilstrækkelig information, så produktet også kan testes. Det kan være database- eller serveroplysninger, som forudsætter at produktet kan afprøves. Såfremt faget ikke udtrækkes som eksamensfag indgår projektet i fastlæggelsen af elevens årskarakter. Som produkt i eksamensprojektet kan blandt mange andre muligheder peges på følgende: Dynamisk web-sted med underliggende database Database Implementering af standardsystem Multimedieprodukt Der kan vælges mellem to prøveformer ved den mundtlige eksamen Hvilken af de to prøveformer, der vælges, bestemmes af skolen. Der vælges samme eksamensform for en hel klasse/et helt hold, men der vælges ikke nødvendigvis den samme prøveform for samtlige klasser/samtlige hold på en skole..: 1. Mundtlig prøve på grundlag af projekt og et eksamensspørgsmål 2. Mundtlig prøve på grundlag af projekt. Ved den første eksamensform gives ca. 30 minutters forberedelsestid, mens der ikke gives forberedelsestid ved mulighed nr. 2. Fælles for begge prøveformer er, at synopsis, i overensstemmelse med skolens eksamensplan, sendes til censor. Inden den mundtlige prøve drøfter eksaminator og censor, hvilke af projektets problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Ved valg af den første prøveform udarbejder eksaminator eksamensspørgsmål. Disse sendes i god tid sammen med synopsis til censor, der godkender spørgsmålene. Et spørgsmål bør højst anvendes ved 3 eksaminationer den samme dag, og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. Mindre elementer af et eksamensspørgsmål kan indgå som en del af et andet spørgsmål. Et eksamensspørgsmål kan have form af et prøvemateriale fx en it-komponent, en mindre case, en artikel, uddrag af en rapport eller notat fra eller om en virksomhed. Materialet kan være autentisk, men kan også konstrueres med en virkelighedsnær kontekst. Materialet følges af et antal spørgsmål. Spørgsmålene skal give god plads til elevens selvstændige analyse og vurdering. (eksempler på eksamensspørgsmål kan ses på fagets side på EMU: ) Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 10

11 For begge prøveformer er eksaminationstiden inklusiv votering ca. 30 minutter pr. eksaminand. Under eksaminationen skal eleven have sit projekt og en forberedt præsentation af projektet til rådighed. Det kan være hensigtsmæssigt om eksaminanden medbringer eget udstyr til at understøtte sin fremlæggelse. Det kan være produktet på en bærbar computer, eller en multimediepræsentation. Eksaminationen er todelt. Første del: består af eksaminandens præsentation af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eleven fremlægger først et selvvalgt emne på 5-7 minutter der tager udgangspunkt i projektet. Det kan i den forbindelse være en fordel, hvis eleven inden eksamen har udformet en digital præsentation af sit projekt eller lignende. Eksamenslokalet bør være udstyret med en pc og andet udstyr der er nødvendigt ved præsentation af produktet. Anden del former sig afhængig af valg af prøveform som: 1. en samtale mellem eksaminand og eksaminator om emner inden for projektet, set i relation til fagets kernestof og supplerende stof, samt eksaminandens besvarelse af eksamens-spørgsmålet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eller: 2. en samtale mellem eksaminand og eksaminator om emner inden for projektet, set i relation til fagets kernestof og supplerende stof. Når man spørger ind til projektet, vil udgangspunktet være de problemstillinger i projektet som censor og eksaminator er blevet enige om skal uddybes. Derudover kan det være en god ide at tage udgangspunkt i noget af det eksaminanden allerede har berørt i sin præsentation. Set i lyset af internettets muligheder for at finde it-løsninger, bør det fremgå klart, hvilke dele af produktet eleven selv har fremstillet, og hvornår der er tale om andres arbejde, eller en viderebearbejdning af dette. Oprindelsen bør fremgå af rapporten, og eleven bør kunne dokumentere, hvordan det er konstrueret og anvendes. I tvivlstilfælde kan man bede eleven om at ændre en lille smule på funktionaliteten af den valgte løsning. Det kan også være afklarende at spørge om hvordan løsningen er blevet udviklet hvad er eleven begyndt med at løse, og hvordan er opbygningen ellers sket. Det kan også give et godt billede af elevens evner, at få oplyst hvilke problemer, der har været i udviklingen af produktet. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. (Der henvises i øvrigt til eksamensbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= ) Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 11

12 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Der lægges vægt på: analysen og beskrivelse af projektets problemstillinger fremlæggelsen og forsvaret af projektet kvaliteten af produktet rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål demonstration af it-færdigheder diskussion og vurdering af it-problemstillinger med anvendelse af fagets teori og metode i en virkelighedsnær kontekst Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af projektet og eksaminandens mundtlige præstation (Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308 ) I bedømmelsen af elevens præstation lægges vægt på såvel faglig beskrivelse og analyse af projektets problemstillinger, som på en selvstændig og velstruktureret fremlæggelse af projektet. Et vigtigt bedømmelseskriterium for den mundtlige præstation er elevens evne til at kunne argumentere teoretisk for projektrapportens analyser og konklusioner og det færdige produkt. Ved præsentationen af produktet lægges der vægt på, at produktet er færdigt og fungerende. Det er med andre ord ikke nok med en prototype, der mangler væsentlig funktionalitet Vejledende karakterbeskrivelser Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for IT B hhx for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. IT B hhx 12 Fremragende Prøveform a) projekt, synopsis + eksamensspørgsmål Eksamensprojektet, såvel it-produkt som dokumentation, er fremstillet med stor omhu under anvendelse af relevante arbejdsmetoder og det lever op til de opstillede krav med kun få uvæsentlige mangler. Eksaminanden præsenterer og vurderer sit eksamensprojekt selvstændigt og velstruktureret og kan svare på uddybende og supplerende spørgsmål med kun få uvæsentlige mangler.. Eksaminandens redegørelse for opgaven er meget velstruktureret og formidles selvstændigt med sikker anvendelse af korrekt og præcis fagterminologi. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til fagets begreber og metoder og kobler sikkert problemstillingen i opgaven med sit eksamensprojekt og med relevant informationsteknologisk teori. Eksaminanden kan selvstændigt analysere, diskutere og sammenholde Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 12

13 teoretiske aspekter i forhold til eksamensprojektet og til forelagt eksempelmateriale så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Prøveform b) projekt og synopsis Eksamensprojektet, såvel it-produkt som dokumentation, er fremstillet med stor omhu under anvendelse af relevante arbejdsmetoder og det lever op til de opstillede krav med kun få uvæsentlige mangler Eksamensprojektets planlægning, gennemførsel og dokumentation præsenteres med stor selvstændighed, sikkerhed og overblik. Der argumenteres sikkert og velbegrundet for valgte løsninger og opstillede krav, og it-produktet er selvstændigt og fagligt analyseret og vurderet med perspektivering til relevante informationsteknologiske teorier og metoder. Eksaminanden perspektiverer selvstændigt og fagligt kvalificeret sin informationsteknologiske viden til såvel eget eksamensprojekt som til relevant teoretiske indhold. Eksaminanden kan sikkert og med overblik svare på uddybende og supplerende spørgsmål med kun få uvæsentlige mangler 7 God Prøveform a) projekt, synopsis + eksamensspørgsmål Eksamensprojektet, såvel it-produkt som dokumentation, er fremstillet med en vis omhu under anvendelse af relevante arbejdsmetoder og lever i rimelig grad op til de opstillede krav med nogle mangler. Eksaminanden præsenterer og vurderer sit eksamensprojekt sammenhængende og kan i rimelig grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. Eksaminandens redegørelse for opgaven foregår ved rimelig inddragelse af IT fagets terminologi. Eksaminanden demonstrerer i rimelig grad kendskab til fagets begreber og metoder og kobler problemstillingen i opgaven med sit eksamensprojekt og med relevant informationsteknologisk teori. Eksaminanden kan i rimelig grad analysere, diskutere og sammenholde teoretiske aspekter i forhold til eksamensprojektet og til forelagt eksempelmateriale. Prøveform b) projekt og synopsis Eksamensprojektet, såvel it-produkt som dokumentation, er fremstillet under anvendelse af relevante arbejdsmetoder og det lever op til de opstillede krav med enkelte mangler Eksamensprojektets planlægning, gennemførsel og dokumentation præsenteres med enkelte mangler Der argumenteres i rimelig grad for valgte løsninger og opstillede krav, og it-produktet analyseres og vurderes i rimelig grad med perspektivering til relevante informationsteknologiske teorier og metoder. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin informationsteknologiske viden til såvel eget eksamensprojekt som til relevant teoretiske indhold. Eksaminanden kan i rimelig grad svare på uddybende og supplerende Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 13

14 spørgsmål. 02 Tilstrækkelig Prøveform a) projekt, synopsis + eksamensspørgsmål Eksamensprojektet, såvel it-produkt som dokumentation, er fremstillet men lever i mindre grad op til de stillede krav Eksaminanden præsenterer og vurderer i ringe grad sit eksamensprojekt og kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. Eksaminandens redegørelse for opgaven inddrager i ringegrad IT fagets terminologi. Eksaminanden demonstrerer i ringe grad kendskab til fagets begreber og metoder og kobler i ringe grad problemstillingen i opgaven med sit eksamensprojekt og med relevant informationsteknologisk teori. Eksaminanden kan i ringe grad analysere, diskutere og sammenholde teoretiske aspekter i forhold til eksamensprojektet og til forelagt eksempelmateriale. Prøveform b) projekt + synopsis Eksamensprojektets planlægning, gennemførsel og dokumentation præsenteres med nogen usikkerhed og med flere væsentlige mangler It-produktet er fremstillet men lever i mindre grad op til de stillede krav. Der redegøres kun i ringe grad for valgte løsninger og opstillede krav, og eksamensprojektet er i mindre grad analyseret og vurderet med manglende eller uklar perspektivering til relevante informationsteknologiske teorier og metoder. Eksaminanden perspektiverer noget usammenhængende og usikkert sin informationsteknologiske viden til eget eksamensprojekt. Eksaminanden kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2014 IT B side 14

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfags-bekendtgørelsen Multimedier C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Multimedier C Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 10/11

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Undervisningsvejledning for Informationsteknologi C Citater fra læreplanen er gengivet i kursiv

Undervisningsvejledning for Informationsteknologi C Citater fra læreplanen er gengivet i kursiv Undervisningsvejledning for Informationsteknologi C Citater fra læreplanen er gengivet i kursiv 1. Fagets rolle Informationsteknologi C er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Informationsteknologi niveau

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

It B Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008

It B Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008 It B Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Informationsteknologi C Vejledning / Råd og vink Afdelingen

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

It A Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008

It A Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008 It A Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Datalogi C Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Datalogi C Valg Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx IT B Michael Ebbesen Schmidt STU-ITBhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT niveau B Helle Strøm

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Htx-bekendtgørelsen. Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Htx-bekendtgørelsen. Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Informationsteknologi B Vejledning / Råd og vink Afdelingen for

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere