Viby Gymnasium Arbejdsklimaundersøgelse Rekvirent. Rådgiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viby Gymnasium Arbejdsklimaundersøgelse 2012. Rekvirent. Rådgiver"

Transkript

1 Rekvirent Viby Gymnasium Søndervangs Allé 45, 8260 Viby J Att.: Dinna Balling Telefon Rådgiver Orbicon Arbejdsmiljø Ringstedvej Roskilde Telefon Sag Projektleder Sune Juul Røttig Kvalitetssikring Dennis Chr. Lyng Nielsen Revisionsnr. Godkendt af Udgivet Viby Gymnasium Arbejdsklimaundersøgelse /20

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Metode og rapportopbygning Opsamling Arbejdsklimaet overordnet set Arbejdsklimaet - uddybet Omsorg, motivation og engagement - statistik Kommunikation, information og tilrettelæggelse af arbejdet - statistik Sundhed og udviklingsmuligheder - statistik Kolleger og ledelse - statistik Mål og udvikling - statistik Overordnet tilfredshed - statistik /20

3 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Kvalitative kommentarer 3/20

4 1 Metode og rapportopbygning I Marts 2012 er der gennemført en arbejdsklimaundersøgelse (AKU) på Viby Gymnasium. Alle ansatte på skolen er blevet bedt om at svare på spørgsmål, der vedrører deres psykiske arbejdsklima, trivsel og udviklingsmuligheder. Spørgeskemaet er besvaret anonymt, og alle faggrupper har svaret på samme skema. Spørgeskemaet er opdelt i følgende kategorier: 1. Omsorg, motivation og engagement 2. Kommunikation, information og tilrettelæggelse af arbejdet 3. Sundhed og udviklingsmuligheder 4. Kolleger og ledelse 5. Mål og udvikling 6. Overordnet tilfredshed Samlet besvarelsesprocent Antal udsendte skemaer: 89 Antal besvarede skemaer: 83 Besvarelsesprocent: 93,6 % Besvarelsesprocenten er meget høj, og af en størrelse, så svarene kan betragtes som repræsentative. Rapportens opbygning Rapportens første kapitel Opsamling, er en kort opsamling på de væsentlige konklusioner som analysen har vist. Her udpeges i overskriftform de områder indenfor det psykiske arbejdsklima, som Orbicon Arbejdsmiljø har fundet fungerer rigtig godt på Viby Gymnasium. Ligeledes peges der på områder, hvor vi anbefaler, at der på Viby Gymnasium gøres en indsats for at forbedre det psykiske arbejdsklima. Rapportens andet og tredje kapitel arbejdsklimaet overordnet set og arbejdsklimaet uddybet præsenteres den egentlige analyse, og uddybning af de temaer som den indledende opsamling har vist. Hvor det er relevant, inddrages medarbejdernes kvalitative kommentarer, for at uddybe forståelsen af de enkelte områder. Hvert tema i analysen afsluttes med en række refleksionsspørgsmål. Formålet med disse spørgsmål er, at give nogle ideer til emner som arbejdsmiljøorganisation og ledelse kan reflektere over, og som kan danne baggrund for udvælgelsen af konkrete handlinger til en indsats på det givne område. Spørgsmålene kan ligeledes bruges som input til en inddragende dialog, hvor hele eller dele af medarbejdergruppen diskuterer og prioriterer, hvor der kan gøres en indsats og hvordan. I rapportens 6 følgende kapitler præsenteres kort de statistikker, der, sammen med de kvalitative svar (bilag 1) har dannet baggrund for analyserne. 4/20

5 Orbicons anbefalinger Det skal bemærkes, at der i denne rapport er tale om anbefalinger, som alene er givet ud fra AKU-undersøgelsens resultater og altså ikke er baseret på en vurdering af de konkrete forhold på Viby Gymnasium. Ledelse og arbejdsmiljøorganisation på Viby Gymnasium har, uanset anbefalingerne, ansvaret for at foretage de endelige valg omkring indsatser for det psykiske arbejdsklima på skolen. Vi opfordrer arbejdsmiljøorganisation og ledelse på Viby Gymnasium til selv at gennemgå alle de kvalitative svar på undersøgelsen. En sådan gennemgang vil give en mulighed for en anden og mere detaljeret forståelse af de enkelte problemområder, end denne rapport kan præsentere. Hvis det ønskes, bidrager Orbicon Arbejdsmiljø gerne med konsulentbistand i forhold til de anbefalede indsatser i rapporten. 5/20

6 2 Opsamling Generelt Samlet set oplever mange medarbejdere et godt arbejdsklima på Viby Gymnasium. På undersøgelsens afsluttende spørgsmål Arbejdsklimaet på Viby Gymnasium, generelt svarer 92,8 % af medarbejderne OK (43,4 %) eller rigtig godt (49,4 %), mens 7,2 % oplever arbejdsklimaet problematisk. Samlet set er dette et tilfredsstillende resultat. Omkring lærergruppen er der dog en række områder, som der bør arbejdes målrettet på at forbedre. Det bemærkes at to helt overordnede indsatsområder, der vedrører arbejdsmængde og samarbejdet mellem ledelse og lærergruppe, også var indsatsområder i AKU Arbejdsmængde Der bør arbejdes meget målrettet på at mindske belastningen for medarbejderne på gymnasiet, da vedvarende stressoverbelastning kan føre til usunde kropslige belastninger for de enkelte ansatte samt økonomiske byrder for skolen. Arbejdsmængde og planlægning var også et tema ved AKU 2009, hvilket viser, at eventuelle tiltag der er gjort siden 2009, ikke har haft en tydelig effekt i nærværende undersøgelse Samarbejde og dialog mellem lærere og ledelse Samarbejdet og dialog med ledelsen opleves ikke velfungerende af en stor del af lærergruppen. Det er vores vurdering, at samarbejde og dialog mellem lærergruppen og skolens ledelse udgør en udfordring for arbejdsklimaet. Der bør derfor arbejdes med at forbedre og udvikle samarbejdet mellem ledelse og lærere. Inddragelse i beslutninger og mødeaktiviteter Det anbefales at skabe meget tydelige og løbende forventningsafklaringer og/eller retningslinjer ml. ledelse og lærergruppe omkring beslutningsgange og niveauer for mulig indflydelse på skolen. Det anbefales ligeledes at udvikle form og indhold omkring pædagogisk råds mødeaktiviteter, således at de i langt højere grad opleves meningsfulde og inddragende. Anerkendelse For at opnå et stærkere samarbejde, baseret på gensidig anerkendelse og forståelse, anbefales det at styrke den kontinuerlige kommunikation og kontakt mellem ledelse og lærergruppe på Viby Gymnasium. Dette vil kunne bidrage til et øget kendskab til og forståelse for hinandens dagligdag og faglige udfordringer, og bidrage til øget tillid og anerkendelse i samarbejdet. MUS-samtalen MUS-samtalerne bør gøres til et vigtigt instrument for det fremtidige arbejde med arbejdsklima og samarbejde. Det kræver dog en markant nytænkning af form og formål, i forhold til måden de i dag foregår på. Det 6/20

7 anbefales derfor at nytænke MUS-samtalen, og bruge den som et aktiv i forhold til udviklingen af arbejdsklimaet på Viby Gymnasium. 7/20

8 3 Arbejdsklimaet overordnet set Generelt oplever mange medarbejdere et godt arbejdsklima på Viby Gymnasium. På undersøgelsens afsluttende spørgsmål Arbejdsklimaet på Viby Gymnasium, generelt svarer 92,8 % af medarbejderne Rigtig godt (49,4 %) eller OK (43,4 %), mens 7,2 % oplever arbejdsklimaet problematisk. Dette overordnet positive billede understøttes af at 19 ud af undersøgelsens 41 delspørgsmål, har høje andele af rigtig godt -svar (over 30 %). Der er dog også flere elementer i arbejdsklimaet, som det er vigtigt at arbejde målrettet med fremover, hvis den generelt positive oplevelse af arbejdsklimaet skal fastholdes. Dette indikeres blandt andet ved, at der ved 13 ud af 41 delspørgsmål er angivet problem fra over 15 % af medarbejderne, og ved 6 af disse delspørgsmål er problem -andelen endda over 25 %. Rengøring, teknisk service, kontor og ledelse Den helt generelle tendens for medarbejdere indenfor rengøring, teknisk service, kontor og ledelse er et godt arbejdsklima. I denne samlede gruppe er der kun meget få og spredte problemoplevelser. Det overordnede billede er således et rigtig godt arbejdsklima. Den totale andel af rigtig godt -svar i denne gruppe er på hele 58 % af samtlige svar, mens andelen af problem -svar er på bare 1 %. Det synes således ikke at være nødvendigt med nogen væsentlige indsatsområder overfor disse faggrupper. Lærergruppen Det er dermed næsten udelukkende i lærergruppen, at der opleves problematiske forhold i arbejdsklimaet. De primære indsatsområder som undersøgelsen viser, ligger således også indenfor lærergruppens område. Her udgør 14 % af samtlige afgivne svar problem og 27 % rigtig godt. Disse tal dækker selvsagt over store variationer, men giver et samlet billede af en lærergruppe, hvor der er vigtige indsatsområder at arbejde med. Overordnet konklusion Ser man samlet på hele undersøgelsen, er der tale om et tilfredsstillende resultat, men med væsentlige områder omkring lærergruppen, som der bør arbejdes målrettet med. 8/20

9 4 Arbejdsklimaet - uddybet De hovedområder der i det følgende præsenteres, udgør de væsentligste resultater og anbefalinger, der især har vist sig ved tværgående analyser ml. de enkelte spørgsmål og kategorier, samt med inddragelse af medarbejdernes kvalitative svar. Samarbejde og dialog mellem kolleger, samt mellem lærere og elever. Dette område udgøres primært af spørgsmålene 1.5 ligeværd og respekt i samarbejdet, 1.7 omsorg over for medarbejdere med særlige problemer, 4.1 samarbejdet på skolen, 4.2 kollegernes måde at give ros og kritik på, 4.3 tone og omgangsform på skolen samt 4.4 kollegastøtte i vanskelige situationer på arbejdet. Dette punkt giver tilsyneladende en del af forklaringen på at lærergruppens overordnede oplevelse af deres arbejdsklima er godt, på trods af at der også er et antal områder, som opleves ret problematiske. Lærergruppen har i ovenstående spørgsmål generelt mange rigtig godt -svar (ml. 37 og 52 %). Men det er især kommentarerne, som indikerer at samarbejdet med især kolleger, men også med eleverne, fungerer rigtig godt, og at det opleves meget betydningsfuldt for den samlede følelse af arbejdsglæde. (udvalgte citat-eksempler: Jeg er rigtig glad for mine kollegaer ; der er generelt et godt kollegasamarbejde ; Samværet med eleverne og med gode kolleger opvejer frustrationerne over så meget andet ; På spørgsmålet om ligeværd og respekt i samarbejdet: Rigtig godt, ja super med ens kolleger. Ledelsen gør som de vil ; På spørgsmål 1.1 om overordnet oplevelse af job: Det er rigtig godt pga. af gode kolleger og søde elever. Problemerne opstår i.f.t. en ledelse, som er svær at komme i dialog med ). Når der i flere spørgsmål spørges generelt til samarbejde, er der i øvrigt flere kommentarer, hvor medarbejderne ønsker at tydeliggøre, at svaret ikke gælder samarbejdet med ledelsen. Det skal her bemærkes, at dette område også skal ses i sammenhæng med APV 2012, hvor der anbefales en indsats omkring mobning. Den generelle tendens er dog stadig tilfredshed med samarbejdet med kolleger. Samarbejde og dialog med ledelse Analyserne i dette kapitel tager primært udgangspunkt i spørgsmålene 1.2 Min oplevelse af at få anerkendelse af mit job, 1.3 Skoleledelsens måde at give mig ros og kritik på, 2.3 Inddragelse af medarbejderne, når der træffes beslutninger, 2.4 møderne på skolen, 3.8 Medarbejderudviklingssamtalen, 4.5 Ledelsens handlekraft, 4.6 Ledelsens evne til at motivere og inspirere, 4.7 Ledelsens overblik, 4.8 Ledelsens evne til, på en god måde, at veksle mellem at lytte og at tale, 4.10 Måden konflikter løses på og 5.4 Måden at håndtere de ting, der ikke fungerer tilfredsstillende. Men også kvalitative svar på andre spørgsmål har direkte relation til samarbejdet og dialogen med ledelsen og er derfor taget med i analysen. På tværs af disse spørgsmål, og i forlængelse af ovenstående afsnit, er den generelle analyse at samarbejde og dialog med ledelsen ikke opleves velfungerende. Der er således en tydelig tendens til, at der er markant flere pro- 9/20

10 blem -svar og færre rigtig godt -svar blandt lærergruppen i de spørgsmål, der direkte angår samarbejde og dialog med ledelsen end i undersøgelsen generelt (fx spørgsmål 2.3, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9). Ligeledes er der i undersøgelsen generelt mange kommentarer, som vedrører samarbejdet mellem ledelse og lærere, og som understøtter samme tendens. Det er derfor vores vurdering, at samarbejde og dialog mellem lærergruppen og skolens ledelse udgør en udfordring for arbejdsklimaet. Der bør derfor arbejdes med at forbedre og udvikle dette samarbejde. I forlængelse af denne generelle anbefaling vedrører de følgende 3 områder alle på forskellig vis den overordnede relation mellem ledelse og lærere, der bør styrkes. Inddragelse i beslutninger og mødeaktiviteter Spørgsmål 2.3 Inddragelse af medarbejderne, når der træffes beslutninger knytter sig direkte til spørgsmålet om inddragelse. Her oplever 30 % af lærergruppen et problem. Kommentarerne på dette område giver indtryk af at beslutninger ofte tages på forhånd, og først derefter sendes til høring, uden at der er mulighed for reelt at påvirke beslutningen. (udvalgte citat-eksempler: Ofte er beslutningerne truffet på forhånd inden medarbejderne bliver inddraget i den såkaldte beslutningsproces ; top-styring og manglende information ; de fleste overordnede slutninger træffes nu om dage uden inddragelse af medarbejdernes synspunkter ; Ledelse er meget tilbøjelige til at træffe beslutningerne, så høres det i Uddannelsesudvalget og MIO. Beslutningerne er truffet på forhånd. Inddragelse i beslutninger er ikke en rettighed man som medarbejder kan kræve. Men det er en tendens på samtidens arbejdspladser, at medarbejderne oplever et vist niveau af inddragelse omkring beslutninger, der berører deres eget arbejdsområde. Således vil det typisk være en forventning om dette fra medarbejderne, og det vil opleves fordrende for et positivt arbejdsklima på arbejdspladsen. Spørgsmålet om inddragelse kan siges at hænge sammen med holdningerne til skolens møder (spørgsmål 2.4), hvor 28,4 % oplever et problem. Møder kunne være de fora, hvor inddragelse, indflydelse og beslutninger gik hånd i hånd, men mange medarbejdere oplever det ikke. Kommentarerne ligger tydeligt i forlængelse af spørgsmål 2.3 (udvalgte citat-eksempler: Debatter ved PR-møder er overflødige, da beslutningerne er taget ; meget spildtid, ingen reel indflydelse ; Holdningstilkendegivelser fra et lærerkollegie, der kun har høringsret ; møderne i pædagogisk råd for det meste spild af tid ; alt for meget kedelig information som bedre kunne udeledes pr. mail (typisk PR møder)). Kommentarerne er ret entydige om de pædagogiske råds-møder. Mange oplever dem som ren information, der kunne formidles på anden måde. Samtidigt er der dog også kommentarer som viser, at der på PR-møder faktisk tages debatter og laves gruppearbejder. Men oplevelsen er tilsyneladende, at disse forsøg ikke i tilstrækkelig grad fører til reel indflydelse, enten fordi beslutninger reelt er taget inden mødet og ikke opleves at kunne påvirkes, eller fordi de aftaler der indgås efterfølgende ikke føres ud i livet. Spørgsmålet om medinddragelse og medindflydelse hænger uvægerligt sammen med ledelse. Og ledelse kan bedrives på mange forskellige måder, uden at en ledelsesstil objektivt kan anbefales frem for en anden. Hvad der dog kan 10/20

11 anbefales, er at skabe en stærk og fælles begrebsafklaring omkring hvad medindflydelse og medinddragelse vil sige, samt hvorved de to begreber adskiller sig i praksis. Ligeledes kan det anbefales at skabe meget tydelige og løbende forventningsafstemninger og/eller retningslinjer ml. ledelse og lærergruppe omkring beslutningsgange, omkring hvilke områder af skolens virke man i lærergruppen kan forvente medinddragelse og medindflydelse indenfor, hvordan medindflydelse foregår i praksis, samt omkring niveauer for medindflydelse indenfor de forskellige områder af skolens virke. Det anbefales ligeledes at udvikle form og indhold omkring pædagogisk råds mødeaktiviteter, således at de i langt højere grad opleves meningsfulde og inddragende. Arbejdet med at udvikle pædagogiske råds møder kan med fordel foregå som en prøveballon for fremtidige inddragelsesprocesser ved at både ledelse og lærergruppe deltager ligeværdigt, og sikres medansvar og medindflydelse i udviklingsarbejdet. Refleksionsspørgsmål - Er der tilstrækkelig tydelighed omkring hvordan beslutninger træffes på Viby Gymnasium? - Hvad betyder inddragelse og indflydelse konkret er der enighed ml. lærere og ledelse om dette? - Hvilke områder kan man som lærer forvente indflydelse og dialog omkring? - Hvordan er lærerkollegiet inddraget i udarbejdelse af dagsorden på PRmøderne? - Får alle medarbejdere muligheden for at deltage i besluttende fora og udvalg? Hvordan foregår udvælgelsen? Er både nyansatte og erfarne medarbejdere repræsenteret? - Hvordan og hvor tit orienteres og inddrages hele lærerkollegiet i drøftelser, inden valgte lærerrepræsentanter deltager på hele kollegiets vegne i besluttende fora og udvalg? - Er der de relevante mødefora der kan sikre lærerrepræsentanter mulighed for orientering og inddragelse af hele lærerkollegiet? - I hvor høj grad tænkes der fra ledelsesside over, at emner der tages op til debat, er punkter hvor lærerkollegiet kan få reel indflydelse? - Kan der skabes mere tid til dialog, ved at ren information formidles via mail eller andet? - I hvor høj grad sættes der på møder debatter/gruppearbejder mv. i gang, som der efterfølgende ikke følges op på? - Er der åbenhed for, at et pædagogisk råds møde reelt kan ændre på beslutninger, som ledelsen allerede har truffet? Anerkendelse På spørgsmålene om at modtage ros/kritik fra skoleledelsen, samt at mærke en anerkendelse for sin indsats (spørgsmål 1.2 og 1.3) er der en noget større andel problem -svar end rigtig godt -svar. Samtidigt afføder disse to spørgsmål en del kommentarer. (udvalgte citat-eksempler: det er sjældent, der gives ros, men også sjældent, der gives kritik ; Der er måske mangel på respekt? Der er ikke ordentlig kontakt, og arbejdets omfang er ikke forstået. Ros ofte i form af automatudsagn ; Under al kritik. Indlevelse er en by i Rusland ; I nogle sammenhænge er der for meget topstyring og mangel på at lytte til medarbejdernes fagligt begrundede ideer ) 11/20

12 I ovenstående citater kobles ord som: lytte, indlevelse, respekt, forståelse og kontakt med spørgsmål om ros og anerkendelse. Dette uddyber og tydeliggør lærernes opfattelse af begreberne anerkendelse og ros, og giver samtidigt flere perspektiver på hvilke dele af samarbejdsrelationen, der bør styrkes og udvikles. Helt generelt er samarbejde, anerkendelse og kommunikation tæt forbundne elementer. Så for at opnå et stærkere samarbejde, baseret på gensidig anerkendelse og forståelse, anbefales det at styrke den kontinuerlige kommunikation og kontakt mellem ledelse og lærergruppe på Viby Gymnasium. Dette vil kunne bidrage til et øget kendskab til og forståelse for hinandens dagligdag og faglige udfordringer, og bidrage til øget tillid og anerkendelse i samarbejdet. Refleksionsspørgsmål - Hvad er anerkendelse? - Hvorfor er anerkendelse vigtig? - Er ros noget man giver fordi man bør, eller fordi man ikke kan lade være? - Hvor godt kender ledelsen til undervisernes vilkår og udfordringer i det daglige arbejde? Hvor godt kender lærerne ledelsens vilkår og udfordringer? - Hvordan kan vi udvikle og udvide kendskab og kontakt til hinanden i dagligdagen? - Hvor gode er lærergruppen til at anerkende ledelsen, med de udfordringer den har. Hvor gode er lærergruppen til at lytte, forstå, leve sig ind i, rose og respektere den ledelsesindsats der faktisk foregår? - Hvis vi skal skabe en skole med mere reel anerkendelse og inddragelse om et år hvad er så de første skridt vi er nødt til at tage? Hvad forhindrer os I at gøre det? Hvordan kan vi overvinde de forhindringer? - Hvad kendetegner den gode stabile kommunikation ml. ledelse og medarbejdere? Hvordan, hvem, hvornår, hvor tit? - Hvad skal være målet/succeskriteriet for den gode dialog og kommunikation mellem medarbejder og ledelse hvornår er det godt nok? Hvordan når vi derhen? MUS-samtalen Spurgt specifikt om MUS-samtalen svarer kun 4,5 % af lærerne rigtig godt. Modsat svarer 28,4 % af lærerne problem. Det giver i sig selv en indikation af, at MUS-samtalerne ikke giver så stor mening for en stor del af lærerne. Når MUS-samtalerne er taget med som et muligt indsatsområde, er det både fordi resultatet i sig selv er ret tydeligt, men især fordi MUS også kan ses i sammenhæng med den generelle udfordring omkring lærer-ledelsesrelationen, og i sig selv udgør en relevant mulighed for fornyet udvikling af denne relation. Lærernes helt generelle oplevelse af MUS-samtalerne er, at de har svært ved at se formålet med dem, at de opleves som spild, og at der ikke følges op på dem. (udvalgte citat-eksempler: de er spild af tid ; totalt spild af tid, hvad bliver de brugt til? ; Ingen mærkbar effekt af MUS-samtalerne. Opfattes mere som en pligt medarbejder og ledelsesrepræsentant opfylder. 12/20

13 Manglende feedback på arbejdsindsats ; spild af tid ; Hvad er formålet? når foresatte ikke laver et referat der dermed ikke følges op på, OG når foresatte ikke følger med i ens tilbagemeldinger om undervisning via evaluerings indberetninger ; har haft nogle udmærkede samtaler, men er stadigt i tvivl om hvad formålet med dem er :-) Der synes ikke at være mange, som kan mærke en effekt af MUSsamtalerne, og på baggrund af ovenstående er det rimeligt at stille spørgsmålstegn ved, om de er relevante i deres nuværende form. I lyset af de ovenstående anbefalinger om inddragelse og anerkendelse, synes det oplagt at foreslå MUS-samtalerne som et vigtigt instrument for det fremtidige arbejde med disse anbefalinger. Det kræver dog en markant nytænkning af form og formål, i forhold til måden de i dag foregår på. Det anbefales derfor at nytænke MUS-samtalen, og bruge den som et aktiv i forhold til udviklingen af arbejdsklimaet på Viby Gymnasium. Refleksionsspørgsmål - Skal MUS afskaffes, så der frigives tid til andre og mere virksomme dialogformer? I givet fald hvilke? - Hvis MUS fastholdes, hvordan kan MUS så bidrage til styrket anerkendelse og inddragelse fremover? - Kan man forestille sig at selve hovedformålet med MUS er at styrke kontakt og forståelse ml lærer og leder? - Hvordan kan MUS bidrage til et styrket kendskab ml. ledelse og lærere? - Kan man forestille sig flere men kortere MUS-samtaler i løbet af et skoleår? - Skal MUS omdøbes for at signalere et tydeligere formål? Kontaktsamtaler? Anerkendelsesdialoger? Relationsudviklingssamtaler? - Hvordan kan MUS udvikles og omformes sammen med hele lærergruppen? - Hvordan kan formålet med MUS tydeliggøres for hver enkelt deltager? - Skal der være referat- og opfølgningspligt? Hvem skal gøre det? Arbejdsmængde Dette område, som primært udgøres af spørgsmålene 3.2 Arbejdsmængde og arbejdstempo, 3.3 Muligheden for at forene kravene i mit arbejdsliv med et godt privatliv, er et område i undersøgelsen, hvor rigtig mange medarbejdere, har svaret problem (Sp. 3.2: 26,5 % svarer problem, sp. 3.3: 21,7 % svarer problem ). Derudover er der mange kvalitative svar på spørgsmål 3.2 og 3.3. Det indikerer, at medarbejderne har noget vigtigt på hjerte, og giver samtidigt nogle tydelige pejlemærker for, hvad der præcist opleves problematisk. De kvalitative svar viser flere problemområder. Et problem der nævnes i rigtig mange svar, er den ujævne og til tider uforudsigelige arbejdsmængde henover skoleåret. Mange angiver, at spidsbelastningsperioderne er mange, og at disse perioder er meget belastende (Udvalgte citat-eksempler: forfærdelig ; hård ; enorm ; meget presset ; fantastisk svært ; det er for meget ; alt for travlt ; meget høj belastning i lange perioder ). Mange er derfor ofte også nødt til at tage aftener og weekender i brug. Dette har indvirkning på balancen med privatlivet, hvor mange medarbejdere oplever problemer med at kunne holde fri og tage sig af familien. (Udvalgte citat-eksempler: Jeg kan ikke huske hvornår 13/20

14 jeg sidst har holdt en friweekend med familien ; næsten hver weekend må jeg sætte tid af til arbejde ; jeg bruger alt for megen af min fritid på at udføre arbejde ; det er sjældent at jeg kan holde fri en hel weekend ). Samlet set er det vores konklusion, at arbejdsmængde og tempo er et af de væsentligste problemområder for arbejdsklimaet på Viby gymnasium. Andelen af problem -svar og vægten af de kvalitative svar indikerer at der generelt er for mange medarbejdere med for stor belastning på dette område. Der bør derfor arbejdes meget målrettet på at mindske belastningen for medarbejderne på gymnasiet, da vedvarende stressoverbelastning, kan føre til usunde kropslige belastninger for de enkelte ansatte samt økonomiske byrder for skolen. Arbejdsmængde og planlægning var også et tema ved AKU 2009, hvilket viser, at eventuelle tiltag der er gjort siden sidste AKU, ikke har haft en tydelig effekt. Refleksionsspørgsmål - Er det rimeligt, at man som medarbejder med små børn føler sig nødsaget til at gå ned i tid for at sikre balance med privatlivet? - Er det rimeligt, at mange medarbejdere må tage både aftener og weekender i brug for at nå deres arbejde? - Hvilket beredskab har skolen vedrørende forebyggelse, identificering og håndtering af stress? Er det kommunikeret tydeligt ud til alle medarbejdere? - Hvilke kreative og nye løsninger kan medarbejderne selv se, for at sikre en mere forudsigelig planlægning uden store spidsbelastningsperioder? Hvordan kan ledelsen bruge medarbejdernes input til at sikre en ny eller bedre planlægningsrutine? - Er der administrative krav og arbejdsopgaver, der kan nedprioriteres eller skæres bort? Giver de værdi? Er de udtryk for lovkrav eller for lokale retningslinjer, der evt. vil kunne ændres? - Hvordan foregår den daglige/ugentlige planlægning? Kan mindre adhoc opgaver fordeles anderledes, og i bedre tid? - Er der for mange projekter/ekstraopgaver i gang på en gang? Kan nogle droppes, eller udsættes, for at sikre mindre arbejdsmængde? - Er der andre forhold der kan ændres, så forholdet mellem krav og ressourcer i arbejdet er i balance for flere medarbejdere? 14/20

15 5 Omsorg, motivation og engagement - statistik Alle faggrupper Lærergruppen 15/20

16 6 Kommunikation, information og tilrettelæggelse af arbejdet - statistik Alle faggrupper Lærergruppen 16/20

17 7 Sundhed og udviklingsmuligheder - statistik Alle faggrupper Lærergruppen 17/20

18 8 Kolleger og ledelse - statistik Alle faggrupper Lærergruppen 18/20

19 9 Mål og udvikling - statistik Alle faggrupper Lærergruppen 19/20

20 10 Overordnet tilfredshed - statistik Alle faggrupper Lærergruppen 20/20

HANDLINGSPLAN. Opfølgning på ArbejdsKlimaUndersøgelse(AKU) gennemført i marts 2012. På baggrund af den gennemførte AKU vil skolen iværksætte følgende:

HANDLINGSPLAN. Opfølgning på ArbejdsKlimaUndersøgelse(AKU) gennemført i marts 2012. På baggrund af den gennemførte AKU vil skolen iværksætte følgende: HANDLINGSPLAN Opfølgning på ArbejdsKlimaUndersøgelse(AKU) gennemført i marts 2012. På baggrund af den gennemførte AKU vil skolen iværksætte følgende: En revidering af skolens personalepolitik med særlig

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Sekretariatet Understedsrapport. Antal besvarelser: 6. Svarprocent: 100%

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Sekretariatet Understedsrapport. Antal besvarelser: 6. Svarprocent: 100% ab Antal besvarelser: 6 APV 2012 Svarprocent: 10 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som vises

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 45.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 45. ab Antal besvarelser: 45 APV 2012 Svarprocent: 82% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Almen Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Almen Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 12. ab Antal besvarelser: 12 APV 2012 Svarprocent: 55% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Medicinsk Museion Understedsrapport. Antal besvarelser: 18. Svarprocent: 51%

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Medicinsk Museion Understedsrapport. Antal besvarelser: 18. Svarprocent: 51% ab Antal besvarelser: 18 APV 2012 Svarprocent: 51% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Biostatistisk afdeling Understedsrapport. Antal besvarelser: 27. Svarprocent: 77%

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Biostatistisk afdeling Understedsrapport. Antal besvarelser: 27. Svarprocent: 77% ab Antal besvarelser: 27 APV 2012 Svarprocent: 77% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Center for Epidemiologi og Screening Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Center for Epidemiologi og Screening Understedsrapport. Antal besvarelser: 12. ab Antal besvarelser: 12 APV 2012 Svarprocent: 92% RESULTATER PÅ 01 HOVEDOMRÅDER Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

APV 2015. Sammenlignet med APV 2012

APV 2015. Sammenlignet med APV 2012 APV 2015 Sammenlignet med APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø Hvordan er du alt i alt tilfreds med det fysiske arbejdsmiljø? 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds 2015

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Ørestad Gymnasium Medarbejdertrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Ørestad Gymnasium Der har deltaget i alt medarbejdere

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

1. Baggrund... 2. 2. Det generelle psykiske arbejdsmiljø... 3. 4. Samarbejde med kolleger... 6. 5. Arbejdets organisering... 9. 6. Kompetencer...

1. Baggrund... 2. 2. Det generelle psykiske arbejdsmiljø... 3. 4. Samarbejde med kolleger... 6. 5. Arbejdets organisering... 9. 6. Kompetencer... Resultater for HR-afdelingen I samtlige diagrammer er antallet af personer, der har besvaret det givne spørgsmål, angivet i parentesen. Indhold 1. Baggrund... 2 2. Det generelle psykiske arbejdsmiljø...

Læs mere

Resultater: HR-afdelingen

Resultater: HR-afdelingen Resultater: HR-afdelingen Følgende rapport indeholder resultater fra afdelingens besvarelse af APV spørgeskemaet. Følgende resultater er trukket 4. og 25. februar 2013. Et eventuelt spring i nummeringen

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ENHEDSADMINISTRATIONEN 2016

AARHUS UNIVERSITET HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ENHEDSADMINISTRATIONEN 2016 HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ENHEDSADMINISTRATIONEN 2016 De primære psykiske APV-handleplaner i Enhedsadministrationen ligger på administrationscenter- og vicedirektørniveau samt underliggende enheder.

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Ledere og Chefer 31.08.07

Ledere og Chefer 31.08.07 Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine

Læs mere

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal en virksomhed som minimum benytte følgende

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering

Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering 30-09-2011 Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Hospitalsledelsen www.regionmidtjylland.dk TULE Denne rapport indeholder medarbejdernes svar på trivselsundersøgelsen og ledelsesevalueringen. Man

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Resultater: Institut for Fysik

Resultater: Institut for Fysik Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Temaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017

Temaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017 Temaer for HSU Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017 Temaer for HSU Indhold 1. Indledning... 3 2. Temaer... 3 2.1 Mål, strategi og økonomi... 3 2.2 Arbejds- og personaleforhold... 4 2.3

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Trivsel og APV - 2012

Trivsel og APV - 2012 Trivsel og APV - 2012 Svar angivet i % med mindre andet er nævnt INDHOLD BG kort fortalt Trivsel overordnet og fordelt på områder APV Konklusioner SVARPROCENT - APV 2009 2012 Besvarelser - styk 57 (70

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem af både leder og medarbejder.

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere