Didaktik læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Karsten Gynther Projektleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Didaktik 2.0 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Karsten Gynther Projektleder"

Transkript

1 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation Projektleder

2 Program : Indskrivning og kaffe : Velkomst Præsentation af projektet Læremiddelkultur og didaktik : didaktisk design for skolen i vidensamfundet : Pause v/ Rene B. Christiansen og, University College Sjælland : Web 2.0 skrivepædagogik : Pause v/ Vinnie Lerche Christensen og Jens Jørgen Hansen, University College Syd : Når web 2.0 møder lærerne i skolen v/ Niels Grønbæk og Rikke Schultz, University College Lillebælt : Frokost : Paneldebat af emnet: Er didaktik 2.0 svaret på skolens udfordringer? Panelet består af: Karin Levinsen, DPU, Århus Universitet, Nina Bonderup Dohn, SDU og John Klesner, Hammel skole : Pause : Åben debat af emnet: Er didaktik 2.0 svaret på skolens udfordringer? : Det magiske læremiddellandskab v/ Jens Jørgen Hansen, University College Syd

3 En søgehistorie

4 Projektets formål Fase 1: Kortlægningsprojekt Formål: At kortlægge læremiddelkulturen 2,0 i skolen (elever og læreres brug af gratis internetbaserede ressourcer) Resultat: En kortlægning, analyse og beskrivelse med særlig fokus på potentialer og problemer i en læremiddelkultur 2,0 Fase 2: Aktionslæringsprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt som planlægningsmodeller, undervisningsprincipper, koncepter praktiske greb samt refleksionskategorier, som kan anvendes til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

5 De største didaktiske udfordringer for skolen i vidensamfundet jf. The Horizon report 2010, The new media Consortium Overfloden af frit tilgængelige internetbaserede ressourcer og netværk betyder at information er alle vegne og evnen til at skabe mening og vurdere troværdigheden af information er afgørende. De nye muligheder for adgang til viden udfordrer gængse didaktiske designs. Alle forventer at kunne lære hvornår de vil og hvor de vil gennem let og ubegrænset adgang ikke kun til netbaseret information men også til muligheden for at få hjælp fra sociale netværk. De teknologier vi bruger er i stigende grad cloudbaserede elever/studerende er lige glade med hvor indhold er lagret og hvilke device, der benyttes for at få adgang til viden. Elever/studerende arbejder i stigende grad sammen. Kollaborative forfatterskaber, publiceringsmåder og videndelende fællesskaber breder sig, men der er ikke udviklet nye evaluerings- og krediteringsværktøjer, som kan matche de nye måder at producere viden på.

6 Metoder og deltagere Projektet er inspireret af metoder fra grounded theory, aktionslæringprincipper og brugerdreven innovation Projektet er gennemført i et samarbejde mellem lærere og konsulenter fra Odense, Kolding og Køge kommuner - som sammen med deltagere fra Læremiddel.dk har haft hvert sit faglige fokus

7 didaktisk design for skolen i vidensamfundet v/ Rene B. Christiansen og, University College Sjælland

8 Bogen side 16

9 Bogen side 17

10 Bogen side 48

11 Didaktisk design for didaktiske designere: en læreropgave 2.0 Læreren som didaktisk designer K3 Eleverne som didaktiske designere K2 K1 Stilladsering K2 K1 Lærerens opgaver og ansvar i en didaktik 2.0 kan sammenfattes i K1-, K2- og K3-aktiviteter, som alle handler om at stilladsere elevernes K1- og K2- aktiviteter. Det handler for læreren om at skabe et didaktisk design for didaktiske designere (side 53) Bogen side 53

12 Ny forberedelseskultur Bogen side 20

13 Fra et skolesyn om kulturoverlevering til et skolesyn om kulturerobring - med mobiltelefonen som eksempel Bogen side 40

14 Udfordringer/problemer i skolens didaktiske design i dag: Nye former for adgang til viden betyder at eleverne også bliver didaktiske designere i skolen en proces som ofte ikke er transparent for læreren. Der er en usamtidighed mellem de mål skolen stiller elevernes mulighed for adgang til viden og skolens evalueringsformer Der er opstået nye vidensprodukter (elevprodukter) (kollaborative og remedierede produkter) men skolen mangler evalueringsværktøjer. Nye digitale kompetencer fordres i form af informationskompetencer, didaktiske kompetencer og re-medieringskompetencer. Eleverne mangler stilladsering når de arbejder på nettet. Undervisningens organisering i tid er utidssvarende og matcher ikke behovet for transparens og stilladsering. Der er behov for en ny didaktik og nye didaktiske designs en didaktik 2.0 Didaktik Slide 14

15 en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Vidensmål Evaluering Elevernes didaktiske design Vidensprodukter Adgang til viden Bogen side 58

16 Elevernes didaktiske design Undervisningsplanlægning i vidensamfundet starter med, at læreren må forholde sig til kvaliteten af elevernes didaktiske designvalg i undervisningen. Nogle lærere har en meget opdateret viden om elevernes didaktiske strategier, mens andre lærere ikke har. Har læreren ikke viden om elevernes didaktiske strategier, må læreren derfor gennem f.eks. observation af elevaktiviteter tilegne sig denne viden.

17 Kvaliteten af elevernes didaktiske design Elever i den danske folkeskole er 100 % klar over den skolelogik, som hersker i skolen. De ved, at det grundlæggende didaktiske design i skolen er en rutine, som de blot skal følge for at komme så let som muligt gennem skolehverdagen! Didaktisk rutine: At finde og reproducere informationer Det klassiske emnearbejde Fra progressiv pædagogik til web 2.0 trivialitet Den tid som vindes ved, at eleverne bruger de nye teknologier til at finde faktainformationer, går ofte til computerspil. Op til 50 % af undervisningstiden kan i nogle emneforløb gå med, at eleverne spiller spil med eller uden lærernes vidende.

18 Usamtidighed Koblingen mellem traditionelle faktamål, nettets muligheder for adgang til viden, de traditionelle vidensprodukter og vores vante evalueringsmetoder er usamtidige i den danske skole.

19 Uddannelsessystemets optik på usamtidighedsproblemet Fase 1: Bekæmp snyderiet! Fase 2 i gymnasiet: Forsøg med udvikling af didaktiske designs, hvor der er sammenhæng mellem vidensmål, adgang til viden og de vidensprodukter som eleverne skal producere. Behovet er det samme i folkeskolen især i de ældste klasser. Hvordan løses usamtidighedsproblemet?

20 en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Vidensmål Evaluering Elevernes didaktiske design Vidensprodukter Adgang til viden Bogen side 58

21 Veldoserede Vidensmål - et eksempel fra et aktionslæringsforløb i Køge kommune. Lærernes didaktiske design var det klassiske emnearbejde: Overordnet tema: Klima Inddeling i grupper Delemner som oversvømmelse mv. Produktkrav for elevernes vidensprodukter: Produktion af en hjemmeside og en blog. Tid: En uge. Resultat: På fire lektioner havde eleverne fundet nogle gratis værktøjer på nettet som kunne lave hjemmesider og blogs. De havde googlet noget faktaviden om deres klimaemne og lagt det på deres hjemmeside og mente at de nu var færdige!

22 Re-design med fokus på nye vidensmål Lærerne måtte derfor justere deres didaktiske design: Justering af vidensmålene fra faktainformationer til det, som lærerne kaldte perspektiverende vidensformer.

23 Vidensmål nye overvejelser I hvilket omfang skal eleverne tilegne sig konkrete faktuelle informationer? I hvilket omfang skal de kunne anvende denne viden i nye sammenhænge? Og i hvilket omfang skal de kunne forholde sig til og perspektivere den viden de har tilegnet sig?

24 Formulering af vidensmål med udgangspunkt i et videnshieraki (Frit efter Qvortrup 2004) Vidensniveauer Vidensbetegnelser Vidensbetegnelser i skolens praksis (Lærerudsagn fra Læremiddel.dks undersøgelse) 1. orden Kvalifikationer Faktaviden, informationer 2. orden Kompetencer Brug, anvendelse, analyse, 3. orden Faglige paradigmer Perspektivering Bogen side 62

25 Vidensmål i form mellemkategorier Det handler - som en lærer sagde til os om at finde en mellemkategori. Dvs. et vidensniveau, som retter sig mod vidensniveau 2. Et emne som Afrikas lande duer ikke de vil bare Google nogle faktainformationer. Et spørgsmål som hvorfor er der u-lande? er for svært (3. ordens vidensniveau /KGY) men en mellemkategori som f.eks. med udgangspunkt i den definition af et u-land vi har arbejdet med i lærebogen, skal I undersøge om xx land er et u-land begrund jeres synspunkt. Det er en mellemkategori.

26 Formulering af veldoserede vidensmål Ovenstående delemne Oversvømmelser kunne med denne tilgang f.eks. være formuleret som opgaver til eleverne ala: Undersøg og sammenlign konsekvenserne af en stigende vandstand på 1 m i Danmark og i Bangladesh. Undersøg hvorfor der i Greve kommune var store oversvømmelser i sommeren Fortæl om konsekvenserne for nogle af beboerne som oplevede oversvømmelserne. Hvad gør og kan Greve kommune gøre for at undgå en gentagelse? Gør kommunen nok? Dvs. åbne opgaver/undersøgelser i form af anvendelsesorienterede opgaver, analytiske opgaver og perspektiverende opgaver, som alle kombinerer faktaorienterede mål med vidensmål af højere orden.

27 en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Vidensmål Evaluering Elevernes didaktiske design Vidensprodukter Adgang til viden Bogen side 58

28 Vidensprodukter Elevprodukter er en kategori som også ofte er fraværende i didaktisk teori og gængse planlægningsmodeller. Omvendt stiller sagen sig, hvis man tager udgangspunkt i skolens praksis.

29 Vidensprodukter Der er to grunde til, at lærerne lægger vægt på, at eleverne producerer konkrete artefakter i skolen. For det første giver det eleverne muligheder for at kommunikere den viden, de har tilegnet sig til andre. Og for det andet giver det lærerne mulighed for at evaluere, om eleverne har tilegnet sig de opstillede vidensmål. Produkter er derfor i skolen ikke et mål i sig selv, men en integreret del af skolens videns- og læringspraksis.

30 Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter 1,0 2.0 Indhold Indholdet er produceret fra bunden af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktionsformer Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte ITteknologier i skolen Indholdsproducenter Digitale værktøjsprogrammer Individ (eleven) Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Produkter Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Selvstændigt kommunikerende artefakter Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter Bogen side 70

31 Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter 1,0 2.0 Indhold Indholdet er produceret fra bunden af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktionsformer Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte ITteknologier i skolen Indholdsproducenter Digitale værktøjsprogrammer Individ (eleven) Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Produkter Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Selvstændigt kommunikerende artefakter Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter Bogen side 70

32 en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Vidensmål Evaluering Elevernes didaktiske design Vidensprodukter Adgang til viden Bogen side 58

33 Evaluering Udfordring: Det slutprodukt, som eleverne fremlægger eller afleverer, er med web 2.0 ikke udtryk for elevens videnstilegnelse i sig selv, men er et udtryk for elevens deltagelse i vidensudvekslende processer. Det er afgørende at vurdere kvaliteten af disse deltagelsesprocesser.

34 Evaluering: Resultatorientede elevprodukter og metakommunikerende elevprodukter Skolens vægter i dag enkeltstående slutprodukter, som fejlagtigt vurderes som udtryk for elevens videnstilegnelse. I skolen i vidensamfundet må evaluering også have fokus på, hvordan slutproduktet er produceret. Dette kan gøres ved, at evaluering i skolen altid består i en vurdering af kvaliteten af to typer af produkter, som eleverne skal producere: resultatorienterede produkter og metakommunikerende produkter.

35 Et meta-kommunikerende produkt kan f.eks. være: Supplerende mundtlige redegørelser Indgå som en integreret del af slutproduktet (f.eks. som en ekstra metakommenterende tekst i produktet) Som supplerende selvstændige produkter (f.eks. i form af portfoliomapper el.lign.) Gennem dokumentationsteknikker (f.eks. ved at eleven logger og samler deltagelse i forskellige web 2.0 medier f.eks. blogindlæg, chatdiskussioner, lister over anvendte links og indsamlede ressourcer mv.)

36 Evaluering Konkret skal eleven kunne redegøre for og læreren evaluere følgende: Anvendelse af Information (informationskompetence) Hvordan har i undersøgt om de informationer I har fundet på nettet er korrekte? Hvilke kilder til informationsindsamling har I anvendt? Har jeres valg af kilder været hensigtsmæssige? Valg af ressourcer (didaktisk kompetence) Hvilke ressourcer og læremidler har I anvendt. (Som minimum skal ressourcelisten fremgå af slutproduktet) Hvad er de lærerudvalgte læremidler brugt til og hvad har i brugt ressourcerne fra nettet til? Fortæl med udgangspunkt i en eller flere ressourcer fra nettet, hvad de fagligt har bidraget med i dette forløb. Brug af re-mix (re-medieringskompetencer) Hvilke dele af jeres produkt har I produceret helt fra bunden? Hvilke dele er hentet fra nettet eller andre medier og kopieret eller redigeret direkte ind i produktet? Hvordan kan I dokumentere, at I ikke har krænket nogen ophavsrettigheder? Hvor oplever I, at I har lavet et spændende re-mix af andres indhold og eget indhold i jeres produkt? Og karakteren er

37 Viden og kompetencer i vidensamfundet Informationskompetence Didaktisk kompetence At finde information At validere information At vurdere strategier til informationsindsamling Re-medieringskompetence Evaluering af digitale kompetencer 1. Orden 2. Orden 3. Orden Web 2.0 trivialitet (At finde og reproducere indhold som accepteres af den traditionelle skolelogik) Cut and paste og diverse redigeringsteknikker Evnen til at didaktisere ressourcer (At vurdere den faglige relevans af et givent informationsindhold i forhold til vidensmål og vidensprodukt) Legitim brug (Legitim anvendelse af remediering i en web 2.0 praksis) Hensigtsmæssige ressourcestrategier (At kunne vurdere kvaliteten af egne ressourcestrategier med henblik på justering) Kreativt re-mix (Udvikling af nye indholds- og udtryksformer) Bogen side 76 Og karakteren er

38 en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Vidensmål Evaluering Elevernes didaktiske design Vidensprodukter Adgang til viden Bogen side 58

39 Stilladsering Lærernes stilladseringsstrategier: Læringsstier i form af foretrukne ressourcer Filtreringsteknikker Kognitiv mesterlære Videnledelse Undervisningsloop

40 Undervisningsloop Didaktisk problem: Undervisningens organisering i tid er utidssvarende og matcher ikke behovet for transparens og stilladsering. Design principper: 1. Et didaktisk design som løbende indsamler information om elevernes aktiviteter med henblik på at etablere passende feedbackmekanismer. 2. Baggrund i videns og læringsteori fra kybernetik og systemteori (Gregory Bateson) Hypotese: Et ideelt design er et didaktisk design hvor undervisningen i tid og aktiviteter er organiseret som et kybernetisk loop. (I dansk sammenhæng har Carsten Schnack arbejdet med loopbegrebet i en model for projektarbejde (Schnack, 2000), og Jeppe Bundsgaard har arbejdet med loops i udvikling af interaktive assistenter i digitale læremidler (Bundsgaard, 2005). Didaktik Slide 40

41 Undervisningens organisering i tid, aktiviteter og roller Klassisk emnearbejde Almindelig undervisning (Uge 1) Elevarbejde (Uge 2) Evaluering

42 Didaktisk design for skolen i vidensamfundet : Undervisningsloop Evalueringsloop Elevarbejde Opstart Elevarbejde Vejledningsloop / Formidlingsloop Evalueringsloop Summativ evaluering Formidlingsloop Elevarbejde Bogen side 84

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Nordic Smart - DK IT- integration i fagene - et brugerdrevent innovationsprojekt mellem Absalons Skole i Roskilde og University College Sjælland

Nordic Smart - DK IT- integration i fagene - et brugerdrevent innovationsprojekt mellem Absalons Skole i Roskilde og University College Sjælland Nordic Smart - DK IT- integration i fagene - et brugerdrevent innovationsprojekt mellem Absalons Skole i Roskilde og University College Sjælland Midtvejs rapport University College Sjælland Juni 2010 Indhold

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen

Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Wiki præsenteres som en digital platform til: Videndeling Kollaborativt samarbejde Nye potentialer for elevens læring og læreprocesser. Tina

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Afgangsprojekt forår 2014

Afgangsprojekt forår 2014 Afgangsprojekt forår 2014 - digital didaktik i vidensamfundet Rikke Stoldt (102233) Indholdsfortegnelse 1. Forord side 3 2. Indledning. side 3 3. Problemformulering. side 4 4. Metodeafsnit. side 4 5. Kulturanalyse

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

SMART-board og den digitale dannelse

SMART-board og den digitale dannelse SMART-board og den digitale dannelse - i danskundervisningen 4-1-2013 Af Katrine Lambert Haagensen - I Indholdsfortegnelse 1. Indledning:... 3 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Afgrænsning... 4 1.2.2 Relevans

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til

Læs mere

Skolens kultur- og læremiddelcenter

Skolens kultur- og læremiddelcenter Skolens kultur- og læremiddelcenter - skal skolebiblioteket lukke og slukke? Karsten Gynther Leder af EDUCATION LAB - Forskningsprogram for TEKNOLOGI og UDDANNELSESDESIGN Forskning og Innovation University

Læs mere

IT i folkeskolen vision eller realitet

IT i folkeskolen vision eller realitet IT i folkeskolen vision eller realitet Videncenterleder hos Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen kommenterer her rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ingen

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Digital dannelse. Afleveringstidpunkt 5/12 2011. De studerendes navne: Christina Skovgaard 162591. Antal tegn 51323. Lotte Holm-Barreth 162595

Digital dannelse. Afleveringstidpunkt 5/12 2011. De studerendes navne: Christina Skovgaard 162591. Antal tegn 51323. Lotte Holm-Barreth 162595 Digital dannelse Modulets navn: IT og mediepædagogik Afleveringstidpunkt 5/12 2011 De studerendes navne: Christina Skovgaard 162591 Lotte Holm-Barreth 162595 Antal tegn 51323 Peter Jørgensen 162592 Vejlederens

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

It-didaktisk design i litteraturundervisningen

It-didaktisk design i litteraturundervisningen Professionsbachelorprojekt 2014 Vejleder: Johannes Fibiger Bodil Riiskjær INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. PROBLEMFORMULERING... 4 3. AFGRÆNSNING... 4 4. METODE OG EMPIRI... 4 4.1. INTERVIEW...

Læs mere

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard.

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard. Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel og eleven Digital dannelse som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita m id l l e l ær e er EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1 Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik

Læs mere

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

- EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR

- EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 26.03.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING Med Flipped

Læs mere

MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY

MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY DIDAKTISK BESKRIVELSE AF BROBYGNINGSPROJEKT: MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY 14.-15. NOV. 2013, HERNINGSHOLMS GYMNASIUM HTX Pilotprojekt, Media Science Camp girls only, tog afsæt i inspiration fra undersøgelser

Læs mere

Den dag skolens mure forsvandt

Den dag skolens mure forsvandt Den dag skolens mure forsvandt Af Stig Toke Gissel, UCLillebælt Internettet er flittigt brugt i undervisningen i folkeskolen. Men skolerne ville kunne høste store didaktiske og praktiske fordele ved at

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 1 DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 2 For bestyrelsesmedlemmer frivillige ejendomsfunktionær boligsociale medarbejdere Frivilligkursus Hvordan får vi flere frivillige? Dagkursus Lørdagskursus: 09.00

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Digitale læremidler og læremiddelkulturer

Digitale læremidler og læremiddelkulturer Digitale læremidler og læremiddelkulturer Til at inddele Lærestoffet, give Eleverne det paa en synlig Måde, og gjøre Læregangen anskuelig, bruger man Læremidler. De bidrage saaledes baade til at gjøre

Læs mere

Indledning... 2. Udsigtspunkt og problemstilling... 3. Fokusområder... 4 Antagelser... 4. Metodeovervejelser... 4

Indledning... 2. Udsigtspunkt og problemstilling... 3. Fokusområder... 4 Antagelser... 4. Metodeovervejelser... 4 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Udsigtspunkt og problemstilling... 3 Fokusområder... 4 Antagelser... 4 Metodeovervejelser... 4 Teoretiske overvejelser og nøglebegreber... 5 Læring... 5 Viden... 7 Organisationskultur

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

ipad som inklusionsværktøj

ipad som inklusionsværktøj ipad som inklusionsværktøj Udarbejdet af Lone Diget Kim Rundell Maj 2014 1 1 Vejleder: Hanne Forsberg Antal anslag: 19280 Opgaven må gerne udlånes 1 Indhold Indledning... 3 Problemfelt... 4 Problemformulering...

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Fra vidensdeling til produsage

Fra vidensdeling til produsage De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Mellem forbud og ligegyldighed Fra vidensdeling til produsage Lærernoter: Hvor blev den socialdemokratiske

Læs mere

Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle

Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle B D Implementering, videndeling og fortsat udvikling Afprøvning og eksperimentering OPSTART Evalueringsloop Elevarbejde Formidlingsloop,59º,2 C cosa=0,76 sina=0,65 0,4 0,6 0,8 1 C tana=0,86 E 1,2 # 4 4

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Forstudie til byggeviden-projekt. Workshop nr. 2 11. januar 2005

Forstudie til byggeviden-projekt. Workshop nr. 2 11. januar 2005 Forstudie til byggeviden-projekt Workshop nr. 2 11. januar 2005 Forstudiets formål At udarbejde en konkret, målrettet og sammenhængende handlingsplan/strategi for en reorganisering og effektivisering

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Strategi for Digital Dannelse for børn og unge 2014-16 Fredericia Kommune

Strategi for Digital Dannelse for børn og unge 2014-16 Fredericia Kommune Strategi for Digital Dannelse for børn og unge 2014-16 Fredericia Kommune Vision FOR fremtiden. Denne strategis vision tager sit udgangspunkt i, at vi lever i et hyperkomplekst samfund, hvor man ved, at

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Learnmark Horsens Tekniskgymnasium HTX Erhverv: Velux A/S 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere