Besættelsen i Kolding

Transkript

1 Besættelsen i Kolding Den 5. maj 2005 er det 60 år siden Danmark blev befriet efter fem års tysk besættelse. I dette tema kan du læse om besættelsen og befrielsen: 9. april Dagligliv Besættelsesmagten Gestapo på Staldgården Illegale blade Modstandsbevægelsen og sabotage Schalburgtage Engelsk flyver i Sdr. Stenderup Befrielsen Tyske flygtninge Englænderne Hævn og retsopgør Litteratur om emnet Ved tidligere jubilæer har Museet på Koldinghus og Kolding Stadsarkiv markeret begivenheden med større udstillinger og bogudgivelser. Siden jubilæet i 1995 er internet-mediet kommet til og har vundet stor udbredelse. Interessen for besættelsestiden er intakt; derom vidner en lang række bogudgivelser de senere år. Kolding Stadsarkiv har derfor besluttet at markere 60-året for befrielsen ved at lave et tema her på arkivets hjemmeside om besættelsestiden i Kolding. Billedtekst: Bredgade 7. maj Engelske kampvogne (over)befolket af glade koldingensere. Internet-mediet lægger op til kortfattethed. Ved både tekstskrivning og billedvalg er der sket et udvalg. Arkivet har omkring fotos fra besættelsestiden på disse temasider vises ca. 50 af disse fotos. Ikke alle emner er behandlet. Litteraturen om Kolding under besættelsen er ganske omfattende, og man kan søge yderligere oplysninger via litteraturlisten og ved besøg og studier i Kolding Stadsarkiv. Temaet er udarbejdet af bibliotekar Søren Flø Sørensen og arkivar Anders Malling Aaboer. Klik på miniaturebillederne på de enkelte sider for at se dem i stor størrelse.

2 Mindesmærke for besættelsestidens ofre i Kolding og omegn ved Staldgården Kolding Kommune anmodede i 1947 Komiteen for Kolding bys udsmykning om at sørge for, at der blev opstillet et monument for besættelsestidens ofre ved Staldgården. Formand for komiteen var konsul Johannes Grønborg. Pengene til monumentet kom ved offentlig indsamling og tilskud fra Kolding Kommune. Monumentet blev afsløret den 5. maj Mindesmærket er et rektangulært relief skabt af billedhuggeren Povl Søndergaard ( , uddannet på Kunstakademiet). Det forestiller en mand og en kvinde, der bøjer sig over en falden frihedskæmper. På soklen står disse linjer af digteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen: Om ædle danske taler Stenen her Husk deres Daad og vis dig Ofret værd Borgmesteren i Kolding, Hjemmeværnet i Kolding og soldaterforeninger i Kolding lægger hvert år den 5. maj kranse og blomster ved monumentet. Fredericiagade 18 Placering: På den vestlige side af Fredericiagade over for nr. 18 hvor Kærlighedsstien fører ned til Slotsøen i et lille anlæg

3 Mindesmærke for frihedskæmper Emanuel Alveen der blev likvideret af tyskerne. Hvidkilde, Lunderskov Foto: Peter D. Jensen På bygningen Hvidkilde i Lunderskov er opsat en mindeplade for frihedskæmperen Emanuel Alveen, der blev likvideret af tyskerne den 2. oktober Mindepladen blev opsat af Lunderskov Kommune ved den forrige kommunesammenlægning i Afsløringen fandt sted på befrielsesdagen den 5. maj På tavlen er inskriptionen: Emanuel Alveen, født den 6. maj 1897, død den 2. oktober 1943, gav sit liv for Danmarks frihed. Storegade 44, 6640 Lunderskov.

4 Mindesten for Danmarks befrielse 1945, Sdr. Bjert Pastor Refshauge, Sdr. Bjert tog i foråret 1955 initiativ til at opstille en mindesten for Danmarks befrielse i 1945 på hjørnet af Bjert Kirkevej og Havevej i Sdr. Bjert. Halvdelen af pengene til opstilling af stenen blev indsamlet hos borgerne i Sdr. Bjert. Sdr. Bjert Sogneråd betalte resten. Inskriptionen på stenen lyder: 5. maj 1945 Tak for fredens morgenskær Gør os fredens gave værd Linjerne er skrevet af Kolding-digteren Mads Nielsen. Nærmeste Adresse: Havevej 2 Placering: I Sønder Bjert, i vejgaflen mellem Bjert Kirkevej og Havevej et lille anlæg. Her en sten.

5 Mindesten for Befrielsen over for Bramdrup kirke Mindestenen afsløredes den 5. maj Stenen blev skænket af ejerne af Julianelyst Hans og Chr. Rønning, der havde fundet den på gårdens jorder. Murermester Barsøe, Bramdrupdam rejste den vest for Forsamlingshuset ud mod vejen, hvor Kirkely drejer ned mod Centervej. På stenen står: 5. maj 1945 Om Danmarks Frihedsdag og Danmarks Ære Til Slægt der kommer skal Bud jeg bære Malermester Johannes Jensen, Bramdrupdam havde forfattet teksten. Kirkely 26, Bramdrup, 6000 Kolding Placering: I vejgaflen umiddelbart vest for forsamlingshuset, Kirkely 26.

6 Mindesten for befrielsen i 1945, Kongens Kilde, Landerupgård Mindestenen for Danmarks befrielse i 1945 blev afsløret af forstander Boye Rasmussen, Landerupgård. Stenen står i anlægget Kongens Kilde. På stenen står: 9. april maj Aaringer fem blev u-aar Ondt monne daner lide Dage kom der droge Danmark af vanmagts kvide Skilte før ved skellet Skal nu samles alle Sindelagets sande Sønner Gud dem lønne. Landerupgård, Landerupvej 2, Sdr. Vilstrup, 6000 Kolding Adgang: Øst for Landerupgård i krydset Landerupvej/ Damgårdsvej ad en sti 260 meter mod nordøst og derefter 160 meter mod nord. Her i den østlige side af et grønt område.

7 Mindesten for Danmarks befrielse 1945, Sdr. Vilstrup Befrielsesstenen er placeret i Trekanten i Sdr. Vilstrup over for indkørslen til Vilstrup Ladegård. Sdr. Vilstrup Ungdomsforening besluttede allerede i april 1945, at der skulle rejses en bautasten i Sdr. Vilstrup efter krigen. De fandt en egnet sten i Bredmosen på Buhlsmindes jorder. Transporten til den nuværende placering skete ved Falcks hjælp. Stenen blev afsløret den 12. september 1945 af sognerådsformand Kristian Bertelsen. Lærer Henrik Bruun, Sdr. Vilstrup var forfatter til teksten: En verden frelstes af krigens favn Gud signe freden til folkets gavn Sdr. Vilstrup Skovvej 1 Placering: I vejgaflen mellem Sdr. Vilstrupvej og Sdr. Vilstrup Skovvej

8 Mindesten for Danmarks befrielse 1945, Nr. Bjertvej 124 Stenen blev opsat på "Galgehøj" omkring 1948 af gårdejer Jens Dahl, Dahlsgaard. Stenen står under et bøgetræ lidt fra vejen og er næsten skjult. Inskriptionen er 4. vers fra Grundtvigs sang "Bladet i bogen sig vender": Bladet som Herren det vilde vendte sig tit naar det gik Danemark ilde vendte sig blidt Nr. Bjertvej 124 Placering: 150 meter øst for Nr. Bjertvej 124 er en vigeplads i sydlige vejside. Herfra tilbage mod vest ca. 70 meter, her i et beplantet dige mod syd og ca. 8 meter bag kørebanekant.

9 Befrielsessten ved Hvidkilde, Lunderskov Foto: Peter D. Jensen På 40-årsdagen for befrielsen den 5. maj 1985 rejste den tidligere Lunderskov Kommune en mindesten til minde herom. Stenen er placeret ved bygningen Hvidkilde i Lunderskov og har inskriptionen: Storegade 44, 6640 Lunderskov Kampen for frihed er aldrig forbi maj 1985.

10 Mindesten for nedskudt engelsk bombefly ved Mørkholtgård 1943 Det engelske bombefly, der blev skudt ned af et tysk jagerfly den 17. januar 1943 ved Sdr. Stenderup, havde 7 mand om bord. Royal Air Force flyet, en Halifax W 7886, var på vej til Berlin sammen med andre engelske bombefly, men fik på vej over Sydjylland problemer med en af de fire motorer. Piloten besluttede at vende om, men blev opdaget af en tysk radarstation på Nordfyn. Efter en luftkamp med et tysk jagerfly blev det engelske fly skudt i brand. Tre besætningsmedlemmer blev dræbt i kampen og ved styrtet. De sidste fire reddede sig ud med faldskærm, men kun to kom ned i god behold. De blev begge overgivet til sognefogeden og ved det danske politis mellemkomst overdraget til den tyske besættelsesmagt. Begge overlevede krigen. Mindestenen er opsat på Mørkholtgårds jorder ved vejen 300 m sydvest for det skovbryn, hvor nedstyrtningen fandt sted. Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn tog i 1995 initiativ til opsætningen af stenen, som blev afsløret den 4. maj Bombeflyets engelske pilot Ian Brownlie overværede afsløringen af stenen. Proprietær P. Tranberg skænkede granitblokken, hvori stenhugger Robstad, Kolding huggede denne indskrift: Minde om besætningen på Royal Air Force Bombeflyet Halifax W Nedskudt den 17. januar 1943 Mørkholtvej 17 Beskrivelse: Sten til højre for indkørsel til Mørkholtvej 17, ca. tre kilometer øst for Sønder Stenderup.