Grundforløb for Teknisk Designer

Transkript

1 Grundforløb for Teknisk Designer Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011 og uddannelsesordning 1890 Teknisk designer (version 8) af 1. august 2011 Udarbejdet af Lone Hørup og Karen Rasmussen

2 Indholdsfortegnelse 1. Generel information om skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelserj Overordnet bedømmelsesplan Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer J Eksamensregler Teknisk Designer Praktiske oplysninger Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i grundforløbet Indhold i grundforløbet Nymesterlære Bedømmelsesplan Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse i skolepraktik Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser og skolepraktik med adgangsbegrænsning Eksamensregler Overgangsordninger Undervisningsplan for informationsteknologi Undervisningsplan for Fremstilling - Grundforløbet Undervisningsplan for Tegning & tegningsforståelse 2D-3D Undervisningsplan for Byg - Grundforløbet Undervisningsplan for matematik grundforløbet... 27

3 1. Generel information om skolen 1.1 Praktiske oplysninger er et af landsdelens største uddannelsescentre. Hver dag er ca elever i gang på skolens erhvervsuddannelser, omkring 350 elever på det tekniske gymnasium samt et stort antal elever, kursister og studerende på kursuscentret. Der er derfor altid gang i den på, og mange forskellige og spændende aktiviteter finder sted her. Skolens væsentligste aktivitet er naturligvis undervisningen på de mange uddannelser. Undervisningen afvikles i henhold til gældende love og regler og udvikles konstant i forhold til elevernes, erhvervslivets og samfundets behov og ønsker. I forandrings- og udviklingsprocessen er de lokale undervisningsplaner vigtige planlægnings- og styringsinstrumenter. Heri beskrives blandt andet hvordan undervisningen er tilrettelagt, hvilke elementer undervisningen består af, og hvordan disse afvikles. De lovmæssige krav til indholdet i de lokale undervisningsplaner er beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr. 901 af 09/07/2010), kapitel 6, Skolens hovedadresse er: Sp. Møllevej Esbjerg Telefon: eucvest@eucvest.dk Hjemmeside:

4 På tilbyder vi følgende erhvervsuddannelser: Indgange Hovedforløb Specialer Muligheder for skolepraktik Produktion og udvikling Smed Aluminium Rustfri Kleinsmed Bearbejdningssmed/trin 1 x Skibsmontør Skibsmontør x Skibsmekaniker Skibsmekaniker Vindmølletekniker Vindmølletekniker Teknisk Designer Teknisk designer, Industriel produktion. X Teknisk designer, Bygge og anlæg. Bil, fly og andre transportmidler Mekaniker Automontør/trin 1 Mekaniker Transport og Lager- og terminaluddannelsen Lagermedhjælper/trin 1 logistik Lageroperatør - Lager og logistik Lageroperatør - Lager og transport Vejgodstransportuddannelsen Godschauffør Kranfører Lastbilchauffør Redder uddannelsen Ambulanceassistent Autohjælp Strøm, styring og it Elektriker El-montør/trin 1 Installationsteknik Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger (i samarbejde med AMU Vestjylland) Byggemontagetekniker Byggemontagetekniker Bygningsmaler Bygningsmaler x Murer Murer Flisemontør/trin 1 x Tømrer Tømrer x Vvs-uddannelsen VVS er x VVS er og blikkenslager VVS er energispecialist Krop og stil Frisør Frisør x Mad til mennesker Ernæringsassistent Ernæringsassistent Ernæringshjælper/trin 1 x Gastronom Gastronomassistent/trin 1 x Kok Tjener Konference- og selskabstjener Tjener/trin 1 Sundhed, omsorg Tandklinikassistent Tandklinikassistent x x x x x

5 og pædagogik 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelserj 0 Undervisningen tager, som alle øvrige aktiviteter på, udgangspunkt i skolens mission og vision, som beskriver de overordnede mål, der arbejdes frem mod. Mission: Vision: er et kompetenceudviklingscenter med udbud og udvikling af erhvervsrettede og gymnasiale ungdomsuddannelser og efteruddannelser svarende til elevernes, erhvervslivets og samfundets behov. vil frem mod 2017 bidrage til vækst ved at tilbyde attraktive uddannelser præget af høj faglighed og stort engagement, så den enkelte elev opnår størst mulig læring Dette betyder blandt andet, at der arbejdes målrettet på, at den enkelte elev gennem sin uddannelse opnår de bedst mulige kompetencer. På erhvervsuddannelserne betyder det, at hver eneste elev gennem sin uddannelse skal blive så dygtig en håndværker som overhovedet muligt. For at sikre den bedst mulige læring, og dermed den størst mulige faglighed, for den enkelte elev, arbejdes der ud fra tre overordnede principper for undervisningen: Differentiering der undervises i henhold til den enkelte elevs kompetencer. Involvering - alle elever engageres og aktiveres i undervisningen. Integrering undervisningen tilrettelægges, således at sociale relationer opbygges og styrkes.

6 Differentiering Undervisning iht. den enkelte elevs kompetencer Optimal læring Størst mulig faglighed Involvering Engagering og aktivering af alle elever i undervisningen Integrering Sociale relationer styrkes i undervisningen Overordnede principper for undervisningen på erhvervsuddannelserne. Disse overordnede principper har stor betydning for, hvordan uddannelserne organiseres og struktureres på, og er ligeledes afgørende for valg af mål, indhold og metoder i undervisningen. På baggrund af principperne om differentiering, involvering og integrering arbejdes der på Teknisk Skole blandt andet med læringsstile. Læringsstilene tager udgangspunkt i den skandinaviske læringsstilsmodel, som Lena Boström og Svend Erik Schmidt er ophavsmænd til og som indeholder forskellige elementer, som har betydning for, at man kan opnå den bedst mulige læring. På er der fokus på at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så vores elever kan udnytte deres læringsstyrker og -ressourcer bedst muligt som udgangspunkt har vi valgt at beskæftige os med de læringsstilselementer, der hjernemæssigt har betydning for måden, vi tilegner os og bearbejder informationer og viden på. Det betyder, at der i undervisningen skal være øje for at eleverne lærer forskelligt at nogle elever er visuelt eller auditivt orienteret, mens andre har deres styrker taktilt eller kinæstetisk, at nogle elever har brug for helheden og overblikket, mens andre arbejder detaljeorienteret og trin-for-trin. Underviserne arbejder derfor løbende og målrettet med at udvikle nye eller supplerende materialer og præsentationer til deres undervisning i fagene og på de forskellige uddannelsesområder for at

7 tilgodese disse forskellige læringsstile og samtidig inspirere og videndele med kolleger. Kan vi sikre, at den enkelte elev er i et læringssrum og i en læringssituation, hvor eleven bedst mulig kan udnytte sine læringsstyrker og potentialer, skaber det bedre og større sammenhæng mellem kravet om at lære og lysten til at lære eleven kommer i FLOW og dermed øges både det faglige selvværd og den generelle trivsel. Som et værktøj til strukturering af undervisningen anvender vi på blandt andet Cooperativ Learning en pædagogisk tilgang som øger den enkelte elevs aktivitetsniveau og deltagelse i læringssituationen. Her arbejdes med en række konkrete strukturer, som betyder en høj grad af samtidig interaktion, individuel ansvarlighed, positiv indbyrdes afhængighed og lige deltagelse. En anden organisering af dele af undervisningen, som er den traditionelle katederundervisnings modstykke. Underviserne har i deres planlægning og tilrettelæggelse haft fokus på både classbuildingselementerne, hvor der arbejdes målrettet med at skabe gode relationer mellem eleverne især ved opstart af nye hold og forløb - og videnselementerne, hvor eleverne kan arbejde med fagligt stof og indhold i strukturer, der skaber god dynamik og deltagelse. På tværs af vores uddannelser er videndelingen et centralt og værdifuld element for vores undervisere på den pædagogiske front skolen bruger derfor ressourcer på at skabe et inspirerende forum, hvor underviserne kan fortsætte med at udvikle på metoder og værktøjer, der kan sætte rammerne for den optimale læringssituation for vores elever, så de bliver så dygtige som mulig. 1.3 Overordnet bedømmelsesplan På er forskellige former for evaluering og bedømmelse vigtige redskaber i vurderingen af såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen og kvaliteten af denne generelt. De overordnede elementer i bedømmelsesplanen er den løbende evaluering, elevens selvevaluering, den afsluttende bedømmelse samt eksamen. Den løbende evaluering Der foretages gennem hele uddannelsesforløbet en løbende vurdering i form af både skriftlige og mundtlige evalueringer. Målet med den løbende evaluering er at vejlede og støtte eleverne i deres egne læreprocesser, samt at støtte underviserens arbejde med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, så de aktiviteter og det uddannelsesforløb, der udbydes, er differentieret og tilpasset elevens behov. Elevens selvevaluering Selvevaluering er ligeledes en løbende og systematisk proces, der foregår i direkte tilknytning til undervisningen. Eleven vurderer egne kvalifikationer og kompetencer i forhold til undervisningsmålene, eventuelt støttet af kontaktlærer eller af en studie- og erhvervsvejleder. Formålet med selvevaluering er dels at synliggøre de kvalifikationer og kompetencer, som ligger til grund for undervisningsmålene, og dels at udvikle selvstændighed og ansvarlighed hos eleven i forhold til egen læring. Det er underviserens opgave at være katalysator for selvevalueringsprocessen og løbende forklare målene med undervisningen samt hvilke kvalifikationer, der skal opnås og under hvilke betingelser, det skal ske.

8 Den afsluttende bedømmelse Den afsluttende bedømmelse foretages ved afslutning af et skoleforløb i henhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Formålet med bedømmelsen er primært at vurdere, om den enkelte elev har opnået de beskrevne mål for et givent fag. En nærmere beskrivelse af evaluering og bedømmelse, herunder hvordan dette foregår i praksis på den enkelte uddannelse, er beskrevet i afsnit Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer J 0 Skolen udarbejder sammen med eleven og eventuel praktikvirksomhed, ved begyndelsen af uddannelsesforløbet, en personlig uddannelsesplan for eleven. Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages en vurdering af elevens kompetencer. Kompetencevurderingen foretages i løbet af de første to uger på grundforløbet og har til hensigt at klarlægge elevens forudsætninger for uddannelsen. I kompetencevurderingen klarlægges: Elevens faglige kompetencer - skolekundskaber samt øvrige fagfaglig viden og færdigheder Elevens personlige kompetencer Ansvarsfuldhed, selvstændighed, aktiv m.m. Elevens sociale kompetencer samarbejdsevne, respekt for andre m.m. Kompetencevurderingen er således væsentlig for beslutningerne om grundforløbets indhold og varighed, herunder om valg af grundforløbspakke samt eventuelt mulighed for godskrivning af dele af grundforløbet. 1.5 Eksamensregler Eksamensreglement samt eksamenshåndbog ved EUD eksamener på kan findes på følgende link:

9 2. Teknisk Designer 2.1 Praktiske oplysninger Uddannelse: Teknisk Designer Adresse: Spangsbjerg Møllevej Esbjerg Tlf Skolehjemmet Heremitage Søvej Esbjerg 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Som beskrevet i afsnit 1.2 arbejdes tilrettelægges undervisningen ud fra tre overordnede principper: differentiering, involvering og integrering. Differentiering - fagligt og pædagogisk Undervisningen tilrettelægges og gennemføres differentieret både fagligt og pædagogisk, så eleverne bliver mødt med forskellige udfordringer, der matcher deres faglige kompetencer og niveau og samtidig i forhold til deres læringsstyrker og -potentialer. Det betyder, at det faglige niveau i opgaver, opgavetyper og mængder, niveau og tid, samt brug af hjælpemidler varieres og er forskelligt afhængigt af den enkelte elevs kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Det betyder også, at der i undervisningen tages højde for forskellige pædagogiske tilgange og metoder, der tilgodeser elevernes forskellige måder at lære bedst på. Integrering - sociale relationer prioriteres Undervisningen foregår i en social kontekst - og samtidig er de sociale relationer en afgørende parameter for elevernes trivsel og dermed fundamentet for den faglige læring. I planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen er der derfor fokus på både classbuildingelementer, hvor der arbejdes målrettet med at skabe gode relationer mellem eleverne især ved opstart af nye hold og forløb, og videns-elementerne, hvor eleverne arbejder med fagligt stof og

10 indhold i strukturer, der skaber god dynamik og deltagelse. De sociale relationer mellem eleverne og mellem elever og undervisere prioriteres både i forhold til at komme godt i gang på uddannelsen og i den daglige undervisning i løbet af hele uddannelsen. Involvering - eleverne er aktive Undervisningen tilrettelægges, så eleverne har mulighed for at være aktive i læreprocesserne. Så vidt muligt skabes læringsrum og læringssituationer, hvor den enkelte elev bedst muligt kan udnytte sine læringsstyrker og potentialer og deltage aktivt på alle måder. En høj grad af deltagelse og aktivitet er et godt fundament for at trives i uddannelse og dermed få mulighed for at udbygge sine kompetencer og færdigheder både de faglige, personlige og sociale. På skolen arbejdes der bredt med de forskellige Cooperative Learning strukturer og andre pædagogiske værktøjer, der forstærker aktivitetsniveauet og graden af elevernes deltagelse. De er en del af den samlede pædagogiske værktøjskasse. 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Den enkelte elevs faglige, personlige og sociale kompetencer og forudsætninger ligger til grund for valg af Grundforløbspakke. Grundlaget for realkompetencevurderingen bygger på: PAS-test U-plan, med standpunktskarakter fra Grundskolen, som er oploadet i ELEVPLAN Fagfaglige, personlige og sociale kompetencevurdering - formelle kompetencer - uformelle kompetencer PAS-test Pædagogisk Analyse System - PAS-test PAS-test anvendes til unge/voksne, hvor der kan være faglige vanskeligheder, og hvor der kan herske tvivl om læringsforudsætninger. Der fokuseres på både stærke og svage sider med henblik på at skabe det bedste grundlag for at lægge planer for fremtiden både på det personlige, det uddannelsesmæssige og det arbejdsmæssige område. Alle nye elever på Grundforløbet på PAS-testes. U-plan, med standpunktskarakter fra Grundskolen

11 Standpunktskaraktererne anvendes kun til en vurdering af den enkeltes elevs læringsproces har de en velfungerende læreproces som vi blot kan bygge videre på. Fagfaglige og sociale kompetencevurdering I forbindelse med udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan i ELEVPLAN foretages følgende vurdering af såvel formelle som uformelle fagfaglige og sociale kompetencer. 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer, det eleven har papir på. Uformelle kompetencer, det eleven kan dokumentere, for eksempel i forbindelse med job, fritidsjob, frivilligt foreningsarbejde eller lignende. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen eller tilvalg af højere niveau/anden supplerende undervisning. 2. Vurdering af elevens uddannelsesparathed, forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder: Indsigt og viden omkring den ønskede uddannelse motivationsniveauet Matcher uddannelsens teoretiske krav den enkelte elevs kompetencer og færdigheder skal der eventuelt søges SPS eller anden hjælpeforanstaltning Evnen til samarbejde med forskellige slags mennesker og at kunne lytte til andre Evnen til at kunne hjælpe andre samt modtage hjælp fra andre I forbindelse med afslutningen på kompetencevurderingen (de første 2 uger af Grundforløbet) skal kontaktlæreren gennem dialog orientere den enkelte elev om dennes endelige placering på Grundforløbspakke. I dialogen indgår både PAS-testen, den forventede læreproces og kompetencevurderingens resultater. Anbefalinger og begrundelse for valg af Grundforløbspakke indskrives i ELEVPLAN under Kompetencevurdering eventuelle aftaler indskrives under Aftaler. 2.4 Undervisningen i grundforløbet Grundforløbet er den første del af elevens uddannelse, der skal klargøre eleven til hovedforløbet. Grundforløbet har forskellige længder - afhængig af elevens forudsætninger og ønsker til uddannelsen. Varigheden er fra 10 til 60 uger. Normalt 20 uger.

12 På arbejder vi indenfor Teknisk Designer 2 forskellige typer af grundforløb de såkaldte grundforløbspakker: Det obligatoriske grundforløb (Basic) på 20 uger med mulighed for forlængelse og Det fleksible grundforløb på 40 uger. Skitse over læringsindholdet i Grundforløbspakkerne EUD Basic Det fleksible grundforløb Uger Læringselementer Fælles og særlige kompetencemål Opkvalificerende basale skolefærdigheder (faglige, personlige og sociale kompetencer) Opkvalificerende studieforberedende kompetencer Kompetenceafklaring Afsluttende projekt + eksamen EUD Basic henvender sig til uddannelsesparate unge - kommende lærlinge, der måske allerede har en uddannelsesaftale. Gennem grundforløbet arbejdes med fælles kompetencemål og særlige kompetencemål altså færdigheder og viden, der relateret til den uddannelse og det hovedforløb, eleven senere skal påbegynde. Når grundforløbspakken er gennemført/bestået, giver det adgang til hovedforløbet. Et grundforløb, hvor eleven hurtigt kan komme videre på hovedforløb måske har eleven allerede en aftale om praktik. Et grundforløb for eleven, der både kan arbejde selvstændigt og fungerer godt sammen med andre. Eleven har måske allerede relevante kompetencer og/eller erhvervserfaring eller erfaringer der gør, at eleven kan gennemføre grundforløbet endnu kortere end den vejledende tid. Mulighed for ekstra støtte til bl.a. dansk og matematik. Varighed typisk 20 uger

13 Indhold i grundforløbet Der arbejdes med følgende brancherettede fag: Fælles kompetencemål Grundfag Særlige kompetencemål 1. Eleven kan udvælge og anvende almindeligt forekommende materialer til givne opgaver inden for indgangens jobområder på baggrund af opnået materialekendskab. 2. Eleven kan fremstille og anvende enkle skitser, tegninger, diagrammer og tilhørende beskrivelser. 3. Eleven kan foretage hensigtsmæssige valg af værktøjer og maskiner til udførelse af enkle arbejdsopgaver inden for indgangens jobområder. 4. Eleven kan udføre enkle faglige beregninger i forbindelse med gennemførelsen af faglige arbejdsopgaver. 5. Eleven kan udvise kendskab til de værdiskabende led og sammenhænge i organiseringen af håndværksmæssige og industrielle fremstillingsprocesser inden for indgangens jobområder. 6. Eleven kan forstå værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling. 7. Eleven kan anvende og vedligeholde gængse kontrolværktøjer og har forståelse for betydningen af, at givne kvalitetskriterier og -specifikationer overholdes. 8. Eleven kan anvende informationsteknologiske værktøjer til ukompliceret fagrelateret informationssøgning og kommunikation. Første hjælp Elementær brandbekæmpelse 1. Eleven kan planlægge og evaluere sit daglige arbejde. 2. Eleven kan anvende faglige og tekniske termer på både dansk og relevant fremmedsprog i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver inden for teknisk design. 3. Eleven kan anvende grundlæggende CAD herunder fremstilling og udprintning af 2Darbejdstegninger. 4. Eleven kan anvende talbehandling og kalkulation i konstruktionsmæssige sammenhænge. 5. Eleven kan redegøre for regler, normer og standarder for udformning af teknisk dokumentation inden for byggeriet herunder det digitale byggeri. 6. Eleven kan redegøre for normer og standarder for udformning af teknisk dokumentation inden for industriel fremstilling samt udvise et grundlæggende kendskab til GPS (Geometrisk Produkt Specifikation). 7. Eleven kan anvende IT til informationssøgning og udformning af teknisk dokumentation. 8. Eleven kan anvende grundlæggende viden om materialer og konstruktionselementer for

14 9. Eleven kan udføre arbejdsopgaverne sikkerheds-, miljøog arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler. byggeri og fremstilling i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver inden for teknisk design. 9. Eleven kan anvende grundlæggende teknisk formidling herunder skriftlig, mundtlig og grafisk præsentation. 10. Eleven kan samarbejde med andre i forbindelse med løsning af projektopgaver Grundforløbsprojekt: Teknisk designer På Grundforløbet vil der også være skriftlige opgaver, både projektopgaver og almindelig opgaveløsning. Der vil ligeledes være mulighed for et praktikophold i en virksomhed (øger elevens muligheder for uddannelsesaftale) EUD Basic 20 uger Kompetenceafklaring 2 uger Fag: Byg teori og tegning i relation til specialet indenfor B&A 4 uger Fag: Fremstilling - teori og tegning i relation til specialet indenfor industrielle produktion Fag: Tegningslære Auto CAD 4 uger Fag: Matematik og informationste knologi 4 uger Grundforløbsprojekt 2 uger 4 uger Det fleksible grundforløb er et meget praktisk relateret grundforløb, hvor eleverne får styrket deres faglige, personlige og sociale kompetencer, opnår større stabilitet og modenhed, så de herved bliver rustet til at følge den videre uddannelse på skolens hovedforløb og i praktikvirksomheden Gennem grundforløbet arbejdes med fælles kompetencemål og særlige kompetencemål altså færdigheder og viden, der relaterer til den uddannelse og det hovedforløb, eleven senere skal påbegynde. Når grundforløbspakken er gennemført/bestået, giver det adgang til hovedforløbet. Et grundforløb med samme fagfaglige mål som i EUD Basic. Et grundforløb, hvor eleven bliver godt rustet til uddannelse og arbejdsmarked.

15 Et grundforløb, hvor eleven kan få ekstra støtte og hjælp til at gennemføre uddannelsen på det faglige og personlige område. Et grundforløb, hvor der arbejdes meget praktisk med udgangspunkt i hvad eleven kan, samt interesser og behov. Et grundforløb med stabile sociale rammer om undervisningen og med få undervisere - etablering af et fastholdende netværk omkring den enkelte unge. Samarbejdsevne i egen gruppe, med andre grupper og underviserne. Personlig udvikling af elevens selvstændighed i forhold til uddannelsesforløbet, fagets arbejdsmetoder, læringsstile mødedisciplin m.m. Ekstra tid til opkvalificering og vedligehold af basale skolefærdigheder. Hjælp til praktikpladssøgning og mulighed for virksomhedspraktik Varighed 40 uger Undervisningen bygges op i moduler af 10 ugers varighed. Modul 1 og 2 gennemføres på Værkstedsskolen og modul 3 og 4 gennemføres som udgangspunkt på hovedforløbsafdelingen. Modul 1 (10 uger) Modul 2 (10 uger) Modul 3 (10 uger) Modul 4 (10 uger) Værkstedsskolen eller i hovedforløbsafdelingen På Det fleksible grundforløb arbejdes der i den første del meget med træning af sociale og faglige færdigheder, og der er stort fokus på at arbejde med den enkelte elevs relationsdannelse. Elevernes tilegnelse af faglige mål er stærkt stigende gennem forløbet. Se nedenstående figur. Værkstedsskolen eller på afdelingen Træning af sociale og relationsskabende kompetencer Opnåelse af faglige mål Træning af faglige kompetencer Opfyldelse af de samlede kompetencemål 10 % 20 % 30 % 40 % 20 uger 20 uger

16 2.5 Nymesterlære Der aftales tid og sted for et møde for planlægningen af lærlingens uddannelsesforløb og udarbejdelse af uddannelsesaftale(ny mesterlære). Skolen hjælper virksomheden med at blive opdateret med således virksomhed og skole kan udveksle informationer og kan afvinge elevens mål Skolen opretter eleven i ME i EASY Skolen indkalder til mødet med den uddannelsesansvarlige for virksomheden Eleven og evt. forældre, faglærer/kontaktlærer fra det involverede team samt uddannelses- og erhvervsvejleder i den berørte faglige indgang Efterfølgende foretager og virksomheden en opdeling af ansvarsområderne, som eleven skal oplæres i. Dette gøres samlet i ELEVPLAN På baggrund af aftaleskemaet udarbejdes elevens uddannelsesplan, som skal indeholde følgende: 1. Begyndelses- og afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring. 2. Oplysning om hvilket hovedforløb og eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, lærlingen skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet. 3. Oplysning om hvilken skoleundervisning, lærlingen eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring. 4. Plan for kontakt mellem skole og praktikvirksomhed og den løbende bedømmelse af lærlingen og skolens medvirken heri. 5. Tidspunkt, lokalitet og fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af lærlingen i forløbet. 6. Undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der evt. flyttes til hovedforløbet. 7. Sender oplysninger til elevregistreringen om, hvornår eleven skal indkaldes til fag på skolen under den praktiske oplæring. Uddannelsesaftale indgås, efter at uddannelsesplan er udarbejdet. Kontakt mellem skole og praktikvirksomhed i ny mesterlæreperiode 1. Besøg i virksomhed - Fastholdelses Praktikpladskonsulenten inden for indgangen besøger eleven i prøvetiden (trivsel i fokus) 2. Besøg - Midtvejsevaluering Kontaktlæreren aflægger virksomhed og elev besøg midtvejs i den praktiske oplæring. 3. Besøg/henvendelse Planlægning af den endelige kompetencevurdering og den praktiske opgave.

17 4. Besøg den endelige kompetencevurdering. udsteder et bevis til eleven. Afsluttende kompetencevurdering Den praktiske prøve udformes af den faglærer/kontaktlærer, der skal forestå kompetencevurderingen Der foretages en samlet helhedsvurdering med bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. 2.6 Bedømmelsesplan Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige, almene og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: Bedømmelse af elevens faglige og almene kompetencer. Bedømmelse af elevens personlige kompetencer. Elevernes arbejde såvel teoretisk som praktisk bedømmes formativ (løbende) og summativ (afsluttende) Den løbende evaluering gennemføres hver 5. uge under et skoleforløb i forbindelse med en kontaktlærersamtale, som handler om elevens faglige niveau og den/de arbejdsprocesser, som eleven har været igennem. Ved afslutning af en læringsaktivitet bedømmer læreren elevens teoretiske og praktiske arbejdsproces samt standpunkt. Bedømmelsen for de forskellige læringsaktiviteter fremgår i de konkrete afsnit for læringsaktiviteten. Evalueringen af elevernes personlige kompetencer indgår ligeledes i den løbende evaluering og er en del af samtaler lærer og elev imellem. Elevens personlige kompetencer med vægt på den erhvervsfaglige relevans er en del af bedømmelsesgrundlaget. En læringsaktivitet afsluttes med en standpunktsbedømmelse. Hvis en læringsaktivitet fortsætter over to eller flere skoleperioder gives en delkarakter i forhold til den del som er gennemført. Den afsluttende bedømmelse omfatter: Standpunkts- eller delkarakterer i alle fag på skoleperioden. Karakteren kan være en karakter efter 7-trinsskalaen, bestået/ikke bestået eller gennemført/ikke gennemført efter resultatformerne for faget. Eksamen i grundfag jf. reglerne for de enkelte fag og regler for eksamensudtrækning. Evalueringsformerne kan være følgende: Intern Ekstern Mundtlig Skriftlig

18 For valgfag gælder: Elevernes arbejde såvel teoretisk som praktisk bedømmes ud fra løsning af stillede opgaver og indsats i praktiske såvel som teoretiske opgaver. Der afsluttes med en standpunktsbedømmelse, se valgfagskatalog. Resultatformerne kan være følgende: Delkarakter Standpunktskarakter Eksamenskarakterer Karakterskalaen kan være: 7 trins skalaen Gennemført/ikke gennemført Bestået/ikke bestået Generelt om bedømmelse og karaktergivning Bedømmelse af præstationer og standpunkter sker på grundlag af beskrivelserne med mål og øvrige rammer, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne i forhold til klassens øvrige karakterer (relativ karaktergivning). Ved afslutningen af grundforløbet gives følgende karakterer: Fag Teknisk designer uddannelsen Fagnummer Resultatform Karakterskala Elementær brandbekæmpelse Standpunkt BE/IB Fælles kompetencemål, Produktion og Standpunkt GE/IG udvikling Førstehjælp Standpunkt BE/IB Særlige kompetencemål, Teknisk Standpunkt GE/IG designer uddannelsen Grundforløbsprøve, Teknisk designer Eksamen 7 trin 2.7 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse i skolepraktik Kontaktlærer udarbejder løbende under GF sammen med eleven og evt. virksomhed en personlig uddannelsesplan. Alle elever skal 3 gange under GF vejledes om uddannelsesmuligheder og krav Alle elever indkaldes skriftligt til informationsmøde i næstsidste uge af grundforløbet Eleverne har mødepligt. Overholdes mødepligten ikke, frafalder retten til skolepraktik.

19 Vejleder forestår 2 uger før afslutningen af grundforløb, et orienteringsmøde med eleverne og sørger på orienteringsmøde b.la for: at vejlede om betingelserne for optagelse i skolepraktik (EMMA vurdering) og den løbende EMMA vurdering E står for egnet M står for mobil geografisk M står for mobil fagligt A står for aktivt søgende at orientere om, at eleverne skal være registreret som søgende på praktikpladsen.dk (med synlig profil) at orientere elever om, at de skal have udfyldt praktikpladssøgning på elevplan.dk Inden afslutning af grundforløbet skal alle elever udfylde visitationsskema inden de forlader grundforløbet Egnethedsvurdering (forhåndsvurdering) foretages på visiteringsskema senest 8 dage efter afslutning af grundforløbet. 2.8 Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser og skolepraktik med adgangsbegrænsning Der er ingen adgangsbegrænsning på uddannelsen som Teknisk Designer 2.9 Eksamensregler Der henvises til gældende bekendtgørelser for prøver og eksamener ved erhvervsrettede uddannelser Overgangsordninger Elever, som er startet på hovedforløb efter 1. august 2012 følger denne lokale undervisningsplan

20 3.0 Læringsaktiviteter 3.1 Undervisningsplan for informationsteknologi Placering og evt. niveau: Revideret den: Grundforløb Evaluering og Bedømmelse: Faget evalueres løbende bl.a. ud fra din indsats i klassen og de opgaver du afleverer. Du kan følge dine løbende evalueringer i Elevplan. De kompetencer du opnår i faget informationsteknologi skal du bruge i flere andre fag på grundforløbet bl.a. når du laver dit grundforløbsprojekt. Der gives ingen karakter i faget, men dit faglige standpunkt i faget evalueres i forbindelse med udarbejdelse af dit grundforløbsprojekt og bedømmelsen af dette. 25. maj 2012 Udstyr og lokaler: Klasseværelse med tavle, PC og projektor Skrivebord + PC til hver elev 42 Lærerkvalifikationer: Underviser med IT kompetencer indenfor Word, Excel og PowerPoint Antal lektioner: Læringselementer: Faget informationsteknologi skal give eleverne et bredt kendskab indenfor MS Offices forskellige programmer. De skal kunne udforme en rapport med alle tilhørende funktioner. Elevforudsætninger: At eleven har afsluttet 9 års skolegang. Kompetencemål og evt. fagnavn og -nummer: Kompmål 1031: 8. Eleven kan anvende informationsteknologiske værktøjer til ukompliceret fagrelateret informationssøgning og kommunikation. 9. Eleven kan udføre arbejdsopgaverne sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler. Kompmål 1890: 1. Eleven kan planlægge og evaluere sit daglige arbejde. 4. Eleven kan anvende talbehandling og kalkulation i konstruktionsmæssige sammenhænge. 9. Eleven kan anvende grundlæggende teknisk formidling herunder skriftlig, mundtlig og grafisk præsentation. 10. Eleven kan samarbejde med andre i forbindelse med løsning af projektopgaver. Milepæle i faget/temaet: Eleverne skal min. aflevere en opgave indenfor hver emne.