Kapitel december Sidste artikler og et

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 18. 11. december Sidste artikler og et"

Hanna Laursen
8 år siden
Visninger:

1 Kapitel december Sidste artikler og et nyt job. Et sted i Paris Hele dagen havde der været en hektisk aktivitet. Olaf havde ret i at han ikke havde nogen tilknytning til den russiske mafia. De var i Paris i anden anledning, men præsidentens mænd havde da lige givet det franske politi et tip om deres aktiviteter. Det var også sandt nok, at Olaf havde siddet i næste 10 år i Sibirien i en lejr for systemkritikkere en lejr hvor mennesker der havde meninger der ikke svarede overens med Sovjetregeringens blev sendt hen, Det var svært at komme længere tilbage, men alt hvad han havde fortalt fra og med Tashkent havde passet med de informationer Olaf havde givet. Senere på dagen, da jeg skulle mødes med Olaf, havde jeg en forhørsleder med. Han var god til at stille de rigtige spørgsmål, og han var god til at se om folk talte sandt. Det var hans specielle drageevne. Desuden ville vi have to varulve med os. Jeg ville være udklædt som mand og ændre mine ansigtstræk, så Olaf ikke umiddelbart ville kunne genkende mig. Pladsen foran Louvre var overvåget, ligesom det havde været tilfældet med katedralen. Årsagen til at jeg ville bruge Louvre, selvom elverne og præsidentens mænd var noget sure over at de skulle flytte deres udstyr, var at der i Den ægyptiske Samling var en del effekter som kunne forklare og bevise vores eksistens gennem årtusinder. Beviser var noget som videnskabsmænd eller kvinder satte meget højt. Desuden var Louvre en bygning, hvor det var fantastisk nemt at gemme sig og slippe ud af hvis man altså var et dragemenneske så derfor mit valg. 1.

Det var også sandt nok, at Olaf havde siddet i næste 10 år i Sibirien i en lejr for systemkritikkere en lejr hvor mennesker der havde meninger der ikke svarede overens med Sovjetregeringens blev

2 Vi var fire personer i alt. Jeg tror ikke at nogen hvis Olaf ikke havde rent mel i pose ville holde udkig efter 4 mænd, udklædt som amerikanere, med ternede bukser, skjorter der ikke matchede og de uafladelige kameraer, høj sydstats accent og meget iøjefaldende fremfærd. Nogle gange var den bedste måde at skjule sig på, at blive set mest muligt. Sven var ikke videre glad for, at han ikke kunne komme med, og Jakobsen var fuldstændigt enig med Sven. Det var irriterende, for de var begge meget vedholdende mennesker, men jeg ville ikke have dem med. Jakobsen havde noget kamptræning gennem sin tid i politiet, men Sven havde absolut ingen. Jeg ville ikke risikere noget. Vi nærmede os Louvre, og den ene af varulvene gik og små sang Jingle Bell. Han havde nu en meget pæn stemme. Vi var bestemt et noget støjende selskab. Vi så at Olaf allerede ventede på mig, og der var ingen meddelelser i vore høresnegle om usædvanlige aktiviteter. Vi gik forbi Olaf og han genkendte som forventet ingen af os. Vi gik hen og købte billetter. Så gik vi rundt og kiggede lidt i forhallen, bare sådan lige for at se med egne øjne, at alt åndede fred og ro. Herefter gik den ene varulv hen og bad Olaf følge med. Vi vandrede alle sammen ned til den ægyptiske samling, hvor jeg ville vise Olaf nogle tegninger der viste dragemenneskerne. Og rent faktisk også en tegning som var af min far. At tegningen så ikke lignede overhovedet, det er så noget andet. Men tegningen viste min far i hans embede som han havde dengang. Jeg syntes, at det var en sjov detalje, så den skulle altså bare med. Da jeg havde vist Olaf udstillingen, og besvaret ca. en trillion spørgsmål, var vi kommet forbi et toilet. Og vupti, så var Olaf skubbet ind, og en af varulvene havde sat et skilt op uden på døren: Midlertidigt ude af drift. Nu var det Olafs tur til at blive bombarderet med spørgsmål, der gik fra øst til vest på kryds og tværs og kom i en hastighed der gjorde, at det ikke var muligt 2.

sydstats accent og meget iøjefaldende fremfærd. Nogle gange var den bedste måde at skjule sig på, at blive set mest muligt.

3 at konstruere svarene, hvis man også skulle kunne huske hvad man lige havde sagt for et par minutter siden. Olaf havde fået forklaringen på hvorfor han blev udsat for dette. Han kunne godt forstå at vi var nødt til at sikre os, at han havde reelle hensigter. Derfor havde han indvilliget i denne afhøringsform inden den startede. Efter ca. 48 minutter var forhørslederen tilfreds, også set i lyste af, at alt det andet materiale bekræftede at hvad Olaf havde sagt var rigtigt. Vi gik ud af toilettet og varulven huskede at tage skiltet med sig. Vi forlod Louvre og bevægede os ned til en restaurant, hvor jeg havde bestilt bord. Her skulle vi have rigtig god mad, og varulvene skulle passe på os, så de måtte vente til lidt senere med at spise. Men de kunne da selvfølgelig bare få det de ville have. Uden mad og drikke, duer helten ikke. Da vi havde spist, og var nået til desserten, kom der endnu en gæst. Det var en af præsidentens mænd, som bare var en dame, som fortalte Olaf om hvordan man som dragemennesker var nødsaget til at lege død ind i mellem, ligesom han jo også havde gjort det selv tidligere. Hun fortalte ham, hvordan kan kunne arbejde videre med sin forskning, men under et andet navn og anden identitet, og selvfølgelig et andet sted. Han kunne altså bibeholde sit liv, men uden at gå og være bange for at blive opdaget og uden at skulle lægge en hel pandekagedej af makeup hver dag, for at skjule at han stadigvæk lignede en unge mand på 20 år. Damen Betina, spurgte om det var noget Olaf kunne være interesseret i, dette at skifte sin identitet, og i så fald om han ville have hendes kontor til at ordne sagen eller om det var noget han selv ville ordne på et tidspunkt. Betina forklarede, at programmet som det kørte officielt - altså i dragemenneske samfundet - var meget effektivt. Jeg var meget spændt på Olaf s reaktion og jeg havde helt sikkert forventet at han havde bedt om betænkningstid, men igen tog jeg fejl, for han indvilligede i 3.

48 minutter var forhørslederen tilfreds, også set i lyste af, at alt det andet materiale bekræftede at hvad Olaf havde sagt var rigtigt.

4 det med det samme. Tillige så han ganske lettet ud, som om en stor byrde var blevet fjernet fra hans skuldre. Olaf fik også forklaret hvordan dragemenneskesamfundet hang sammen. Olaf skulle som mange andre skifte identitet ved at spille død. Da han ikke havde nogen børn eller nærmeste pårørende, som han kunne testamentere sine midler og penge til, vil de i sidste ende tilfalde det land hvor Olaf nu boede, eller hvor han havde statsborgerskab. I stedet for det kunne dragemennesker i denne situation testementere pengene til en fond. Det var denne fond som finansierede hele dragemenneskernes politiske og administrative apparat, som lønninger til præsidentens mænd og lønninger til det store arbejde som Betina udfører når hun skulle til at skifte identitet på et dragemenneske; skaffe de rigtige papirer og legitimationer. En del af penge blev ført tilbage til Olaf, som kunne få en helt frisk ny start med nogle penge på lommen. De fleste dragemennesker testementerer nogle penge til fonden. Når jeg til sin tid skulle skifte identitet igen, ville de midler som jeg efterlader mig dels gå til Sven og Freja, men en del ville også gå til fonden. Vi gik derfor i gang med at planlægge hvordan han skulle forsvinde fra verden kendt under navnet Olaf. Der var et emne som Olaf ønskede at drøfte med Betina. For Olaf var i gang med et projekt som han gerne ville afslutte. Han regnede med at det kun ville tage ham en måned. Betina sagde, at selvfølgelig, var det ham selv der satte datoen for hans forsvinden fra denne identitet. Betina tilbød Olaf en sekretær, som kunne hjælpe ham med at skrive arbejdet færdigt, så det kunne gå lidt hurtigere, men kun hvis han selv ønskede dette. Det takkede Olaf pænt ja til. Det var forskningen og ikke skrivningen af artikler der var hans hovedinteresse. For mig var der et andet emne som var umådeligt vigtigt at få styr på, 4.

Da han ikke havde nogen børn eller nærmeste pårørende, som han kunne testamentere sine midler og penge til, vil de i sidste ende tilfalde det land hvor Olaf nu boede, eller hvor han havde

5 nemlig alle de her dumme artikler, som havde henledt UFO gruppens opmærksomhed på min person og mine aktiviteter, sammen med politiets interesse - selvom Olaf ikke havde noget med den del at gøre. Olaf fortalte hvor mange breve og mails han havde fået fra denne UFO gruppe, og at han i starten havde besvaret dem pænt og seriøst, men til sidst havde han simpelthen opgivet dem. Det fik mig til at tænke på noget som Freja havde sagt om at Olaf skulle skrive en artikel, som kunne sende UFO gruppens tanker i en anden retning. Vi blev enige om, at en af hans sidste artikel som Olaf, skulle være om en ø, eller en klippe udenfor Mallorca. En ø kaldet Drageøen. Denne ø var omgæret af mystik fra menneskernes side, og der var en del myter om øen. Ikke nogle myter som hverken nissesamfundet, eleversamfundet eller nogle af de andre grupper kendte det fjerneste til, så det var vist nok rent opspind. Det Olaf skulle skrive om denne ø, var at de opskrifter han havde stammede fra en lille by som lå på kysten med udsigt til Drageøen. Det skulle få UFO gruppen til at løbe, specielt fordi deres interesse så kunne blive kombineret med en ferie. Det var hvad vi planlage den aften i restauranten. Men det var ikke det vi endte med at gøre, for ideen hang ikke sammen og var ikke sikker nok. Men det var først næste dag, at vi blev klar over det. Om aftenen, da jeg igen lå og ikke kunne falde i søvn, fordi jeg spekulerede over alt det her rod, var jeg dog dybt tilfreds, for vi havde da nået de fleste af vores punkter, både det med Olaf, med Ufo gruppen og med anklagerne mod mig. Det eneste der manglede var at få destrueret glaskuglestykket. Den næste dag skulle vi flyve hjem, men først sent på eftermiddagen. Juletrafikken havde umuliggjort en tidligere afgang. Der var altså masser af tid, og derfor lå jeg og planlagde hvordan vi kunne bruge den tid. Og jeg kan love, at med de planer som jeg havde, ville Olaf få sig nogle kæmpe overraskelser næste dag. 5.

Det fik mig til at tænke på noget som Freja havde sagt om at Olaf skulle skrive en artikel, som kunne sende UFO gruppens tanker i en anden retning.

Relaterede dokumenter

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.