Referat Byrådet's møde Tirsdag den Kl. 17:00 Tåsinge Forsamlingshus, Elvira Madigans Vej 41

Transkript

1 Referat Byrådet's møde Tirsdag den Kl. 17:00 Tåsinge Forsamlingshus, Elvira Madigans Vej 41 Deltagere: Lars Erik Hornemann, Birger Jensen, Mette Kristensen, Jesper Ullemose, Ulla Larsen, Helle Caspersen, Hanne Ringgaard Møller, Henrik Nielsen, Ove Engstrøm, Andreas Pless, Jørgen Lundsgaard, Finn Olsen, Jens Munk, Dorthe Ullemose, Mads Fredeløkke, Lone Juul Stærmose, Henning Duvier Stærmose, Curt Sørensen, Bo Hansen, Pia Dam, Hanne Klit, Søren Kongegaard, Flemming Madsen, Arne Ebsen, Jesper Kiel, Steven Johannes Legêne, Jens Erik Laulund Skotte, Tove Rygaard Kalkerup, Knud Clemmensen Afbud: Bruno Hansen, Susanne Gustenhoff Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Valgbestyrelse til folkeafstemning Organisering af det fælles fynske beredskab og udmøntning af effektiviseringskrav på 6 mio. kr Endelig vedtagelse af vandhandleplan for Svendborg Kommune Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan 573 for et område ved Mølmarksvej Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan 603 for erhverv ved Ole Rømers Vej, Svendborg Ansøgning om værtskab for DGI landsstævne Låneoptagelse Realisering af vandløbsprojekter finansieret af EU og staten Ligestillingsredegørelse Lukket - Ejendomshandel Lukket - Orientering Orientering fra Jesper Kiel om midlertidig forfald fra Svendborg Byråd...18

2 Byrådet s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Byrådet den : Der var spørgsmål fra Susanne Lohmann og Gitte Nielsen. Susanne Gustenhoff (Ø) har meddelt afbud. Som suppleant er indkaldt Knud Clemmensen (Ø). Byrådet godkendte dette. Bruno Hansen (F) har meddelt afbud. Som suppleant er indkaldt Tove Rygaard Kalkerup (F). Byrådet godkendte dette. Formanden oplyste, at der forelå en tillægsdagsorden. Begge dagsordner blev godkendt. Lone Juul Stærmose oplyste, at hun var indtrådt i liste V og derfor fremover repræsenterede denne liste. 2. Valgbestyrelse til folkeafstemning 13/20000 Beslutningstema: Valg af 4 medlemmer og 4 stedfortrædere til valgbestyrelse i forbindelse med folkeafstemninger. Borgmesteren skal være et af medlemmerne. Indstilling: Direktionen anbefaler, at Byrådet godkender, at de medlemmer, som udpeges til valgbestyrelse ved folkeafstemninger, er de samme personer, som er udpeget til valgbestyrelse ved Folketings- og Europaparlamentsvalg. Udpegning gælder for alle folkeafstemninger i resten af byrådsperioden. Sagsfremstilling: I forbindelse med afvikling af Folkeafstemning torsdag den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, skal der udpeges en valgbestyrelse. Der er tale om en valgbestyrelse for Svendborg-kredsen, hvor Svendborg Kommune og Langeland Kommune hver udpeger 4 medlemmer samt 4 stedfortrædere. Det udpeges i henhold til Folketingsloven. Det er de samme regler, som gælder for udpegelse til valgbestyrelse ved valg til Folketing og Europaparlamentet. Med den baggrund vil det være hensigtsmæssigt at udpege de samme byrådspolitikere, som er udpeget til valgbestyrelsen ved Folketings- og Europa-parlamentsvalg, samt at valget også gælder for evt. andre folkeafstemninger i resten af byrådsperioden. 1

3 Byrådet s møde den Byrådet har på møde den 10. december 2013 godkendt følgende til valgbestyrelse ved Folketings- og Europa-parlamentsvalg: Lars Erik Hornemann (V) Henrik Nielsen (C) Bo Hansen (A) Bruno Hansen (F) Stedfortræder Jens Munk (O) Stedfortræder Hanne Ringgaard Møller (B) Stedfortræder Curt Sørensen (A) Stedfortræder Arne Ebsen (T) Lovgrundlag: Folketingslovens 97 og 23. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Knud Clemmensen (Ø). Bruno Hansen (F) var fraværende. Som suppleant deltog Tove Rygaard Kalkerup (F). 3. Organisering af det fælles fynske beredskab og udmøntning af effektiviseringskrav på 6 mio. kr. 14/35347 Beslutningstema: Stillingstagen til etablering af Beredskab Fyn. Indstilling: Direktionen indstiller, at indstillingerne fra sagsfremstillingen fra sekretariatet for det fælles fynske beredskab godkendes af Byrådet og at indstillingerne fra beredskabskommissionens møde den 1. juli 2015 tiltrædes. Sagsfremstilling: Der er udarbejdet forslag til vision, beredskabsfaglige anbefalinger, vedtægter og økonomiske principper for sammenlægningen, som har været forelagt for Borgmesterforum Fyn den 16. juni Borgmesterforummet har anbefalet det samlede oplæg til godkendelse i deltagerkommunernes kommunalbestyrelser. Vision for det fælles fynske beredskab Visionen er et samarbejde, der giver et fælles fynsk serviceniveau med afsæt i kommunernes forskellige risikoprofiler og med et effektivt og borgernært beredskab. Beredskabssamarbejdet vil sikre et fynsk perspektiv, og desuden bidrage til vækst, udvikling og arbejdspladser på Fyn. 2

4 Byrådet s møde den Beredskabsfaglige anbefalinger, herunder udmøntningen af besparelserne Den beredskabsfaglige arbejdsgruppe har anbefalet, at udmøntningen af besparelserne i 6 mio. kr. sker på følgende måde: En ændret ledelsesstruktur fra 9 til 1 fælles beredskab vil medføre en effektivisering på kr. 1 mio. En omorganisering af det forebyggende beredskab vil medføre en effektivisering på kr. 1 mio. En omorganisering af det afhjælpende beredskab vil medføre en effektivisering på kr. 4 mio. Da det i forbindelse med forberedelserne til gennemførelsen af besparelserne på det afhjælpende beredskab er blevet klart, at Beredskabsstyrelsen kræver en ny samlet risikobaseret dimensionering for de 9 deltagerkommuner, inden de foreslåede besparelser kan vurderes og iværksættes, og da det skønnes, at den nye dimensionering først kan være på plads medio 2016, kan der opstå problemer med at nå den fulde besparelse på 6 mio. kr. i Viser det sig at blive et problem, tages det op i den nye Beredskabskommission. Etablering af 60-selskab Forslag til vedtægter Det følger af vedtægterne, at selskabet bliver ledet af en beredskabskommission bestående af de 9 borgmestre, politidirektøren, én medarbejderrepræsentant og to observatører for de frivillige (uden stemmeret). Formanden vælges blandt de 9 borgmestre. Beredskabskommissionen træffer som udgangspunkt beslutninger ved simpelt stemmeflertal, dog træffes beslutninger om forhøjelse af årsbudget, nye interessenter, belastning af kommunernes låneramme, væsentlige organisatoriske ændringer og opløsning ved 2/3 flertal blandt borgmestrene i deltagerkommunerne. Det fremgår af vedtægterne, at ejerandel og finansieringsnøgle er fastlagt på baggrund af nettodriftsudgifterne til kommunernes beredskab i regnskab 2014 korrigeret for forskelle i regnskabspraksis mellem kommuner, herunder udgifter til bygningsvedligeholdelse og løbende udskiftning af aktiver (fx køretøjer, materiel, inventar). Den fremtidige fordelingsnøgle pr. 1. januar 2019 skal nærmere fastsættes efter analyse af, hvad der er udgiftsdrivende for beredskabet. Der lægges op til, at kommunerne overdrager de aktiver, der i dag anvendes af beredskaberne til det fælles beredskab. Aktiver, som ikke kan overdrages, men delvist anvendes af beredskabet, udlånes til det fælles beredskab. De økonomiske principper er nærmere beskrevet i sagsfremstillingen fra sekretariatet for det fælles fynske beredskab. Tjenestemænd Der er i alt 10 tjenestemænd i deltagerkommunernes beredskaber (7 i Odense, 1 i hhv. Kerteminde, Nyborg og Svendborg). 3

5 Byrådet s møde den Det foreslås, at der indgås udlånsaftaler mellem det fælles beredskab og de pågældende 4 kommuner vedrørende de 10 tjenestemænd med den konsekvens, at selskabet løbende refunderer tjenestemændenes løn og pension til den pågældende kommune, der har pensionsforpligtelsen. Bemærkninger fra Beredskabskommissionen i Svendborg Beredskabskommissionen har på dets møde den 1. juli 2015 behandlet indstillingerne fra Borgmesterforum Fyn, og har indstillet følgende: Tiltrædelse af indstillinger fra Borgmesterforum Fyn. Vedligeholdelse, evt. fjernelse, al drift- og afsavnsgodtgørelse til offentlige beskyttelsesrum overføres til selskabet. Gratisydelser, som bl.a. undervisning i førstehjælp, med grundmoduler på op til 12 timer og vedligeholdelseskurser, Elementær Brandbekæmpelse og instruktion af sikringsanlæg (ABA-anlæg) for Svendborg Kommunes personale. Samme gælder for spejdere, foreninger og skoleklasser med demonstrationer i førstehjælp og brandbekæmpelse. Selskabets ydelser og service skal fortsætte på samme måde som tidligere. Brandskolen skal være placeret i Svendborg Kommune og drives som indtægtsdækket virksomhed, og opfylde behovene og forpligtelserne for søfartsskolerne i det sydfynske område, jf. aftalen mellem Redningsberedskabet og Svendborg Søfartsskole af 1. marts Brandtekniske sager (p.t. årligt sager), lejlighedsgodkendelser til større arrangementer skal kunne behandles lokalt og borgerne skal kunne få denne service på brandskolen. Fyrværkeritilladelser, jf. Sikkerhedsstyrelsens bestemmelser, skal overføres til selskabet, uden ekstra udgift. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Driftsrammen for det fælles beredskab i 2016 fastlægges på baggrund af de direkte løbende omkostninger til beredskabet i regnskab 2014 fremskrevet til 2016-priser (ud fra KL s pris og lønskøn). Hertil ligges udgifter til administrationsaftalen og øvrige indirekte fællesomkostninger. Herefter fratrækkes DUT-besparelsen på 6 mio. kr. svarende til forudsætningerne i økonomiaftalen. Endelig fratrækkes en årlig 4

6 Byrådet s møde den tilbagebetaling af anlægstilskud med kr. i 20 år vedrørende ombygningen af hovedkvarter og vagtcentral for 7,4 mio. kr. i 2015/2016. Effektivisering/besparelse anvendes til at dække DUT besparelsen på beredskabsområdet og udmøntning af effektivisering på effektiviseringspuljen. Bilag: Åben - Bilag 1 - En samlet og kortfattet oversigt over de beredskabsfaglige anbefalinger, herunder udmøntningen af de besluttede besparelser.pdf Åben - Bilag 2a - Forslag til vedtægter for det fælles fynske beredskab.pdf Åben - Bilag 2b - Bilag til vedtægter - Liste over såvel lovpligtige som ikke lovpligtige opgaver.pdf Åben - Bilag 3 - Oversigt over ejendomme der overdrages eller udlånes fra deltagerkommunerne til det fælles beredskab.pdf Åben - Bilag 4 - Notat vedr. finansiering af tilbygning til hovedsæde og omlægning af vagtcentral.pdf Åben - Beslutningsprotokol fra Beredskabskommisionen den 1. juli 2015 Åben - Beredskab Fyn - Sagsfremstilling til politisk behandling i deltagerkommunerne - Fælles fynsk beredskab - Sagsfremstilling til politisk behandling i deltagerkommunerne.docx Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen godkendt under forudsætning af, at brandstationen i Gudme ikke nedlægges. Et flertal (A, O og Ø) ønsker stationen bevaret og finansieret af Svendborg Kommune. Beslutning i Økonomiudvalget den : Direktionens indstilling anbefales under forudsætning af, at Svendborg Kommune efterfølgende får mulighed for at tilkøbe et højere serviceniveau i form af opretholdelse af Gudme Station. Beslutning i Byrådet den : Liste T stillede følgende vedtagelsesforslag: Kommunalbestyrelsen bemyndiger borgmesteren til at indgå en aftale, der ikke stiller beredskabet i Svendborg ringere, end det er for indeværende. Det indebærer, at hjælpestationen i Gudme fastholdes uden ekstra udgifter for Svendborg Kommune. Byrådet kunne ikke tiltræde dette. Indstillingen fra Økonomiudvalget blev herefter godkendt. Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Knud Clemmensen (Ø). Bruno Hansen (F) var fraværende. Som suppleant deltog Tove Rygaard Kalkerup (F). 4. Endelig vedtagelse af vandhandleplan for Svendborg Kommune 5

7 Byrådet s møde den /41267 Beslutningstema: Vandhandleplan for Svendborg Kommune 2015 forelægges til behandling og fremsendelse til Økonomiudvalg og Byråd til beslutning om vedtagelse. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalg og Byråd, at Vandhandleplan for Svendborg Kommune vedtages. Sagsfremstilling: Byrådet vedtog den 31. marts 2015 Svendborg Kommunes forslag til vandhandleplan, og sendte den i offentlig høring i 8 uger frem til den 26. maj Den kommunale handleplan skal ifølge miljømålsloven være vedtaget ét år efter, at staten har offentliggjort vandplanerne det vil sige senest 30. oktober Hermed fremlægges det endelige forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune 2015 til vedtagelse. Handleplanen er vedlagt som bilag 1. Baggrunden for vandhandleplanen fremgår af dagsordenspunktet fra mødet den 31. marts. Klik her for at se dagsordenspunktet. Svendborg Kommune har kun modtaget et høringssvar - det er vedlagt som bilag 2. Naturstyrelsen skriver i høringssvaret, at det er deres opfattelse, at Svendborg Kommunes vandhandleplan grundlæggende opfylder miljømålslovens krav og giver overblik over kommunens planlagte implementering af de statslige vandplaner, såfremt vandhandleplanen tager hensyn til tre forhold. Naturstyrelsens høringssvar giver således anledning til ændringer i vandhandleplanen, se nedenfor. 1) Kommunen er kun fritaget for at gennemføre indsatser, som Naturstyrelsen har accepteret efter en såkaldt Note 5-anmodning. Ændring i vandhandleplan: Kun indsatser, som har fået Naturstyrelsen accept er udtaget af planen hvilket fremgår af figur 9. 2) Jf. vandhandleplanens figur 4 er miljømålet for blødbundsvandløb fastlagt til DVFI 4. Miljømålet for blødbundsvandløb er i den seneste vandplan ikke længere omfattet af et detaljeret faunaklassemål. Ændring i vandhandleplan: I vandhandleplanens figur 4 er teksten Mål for faunaklasse for Blødbundsvandløb ændret fra 4 til faunaklasse er bortfaldet. 3) Vandhandleplanens bilag 1 viser ikke baselineindsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning i den spredte bebyggelse. Ændring i vandhandleplan: Baselineindsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning i den spredte bebyggelse fremgår af bilag 3. Administrationen har på trods af, at vandhandleplanen endnu ikke er vedtaget igangsat en række af indsatsprogrammets indsatser. Det betyder, at indsatser er forundersøgt eller under realisering. Det er sket efter Udvalget for Miljø og Tekniks beslutning på mødet den 4. marts 2013 om at iværksætte forundersøgelser og realiseringer af indsatser forbindelse 6

8 Byrådet s møde den med spærringer i vandløb, genåbning af rørlagte strækninger, sørestaurering, og på baggrund af statslige bevillinger og vandløbslovens bestemmelser. Status for de enkelte vandplanindsatser fremgår af vandhandleplanens tabeller. Figur 9 og 10 viser indsatser i vandløb, figur 11 og 12 viser indsatser i forhold til forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse og figur 13 og 14 viser indsatser i forhold til forbedret spildevandsrensning i forbindelse med de regnvandsbetingede udløb/bassiner. I forbindelse med den konkrete planlægning af indsatserne har administrationen vurderet, at en række indsatser ikke vil få den forventede forbedrende effekt for et vandløb, eller at den ikke er omkostningseffektiv. I disse tilfælde er det i forbindelse med statens offentliggørelse af vandplanerne den 30. oktober blevet muligt for kommunerne at bede staten om at blive fritaget for at gennemføre en vandplanindsats via en såkaldt note 5-anmodning. Administrationen har anmodet staten om at blive fritaget for at gennemføre 12 indsatser, primært fordi det vurderes, at de ikke er omkostningseffektive. Anmodningen skyldes i 10 tilfælde manglende omkostningseffektivitet, og i to tilfælde er årsagen manglende effekt. Naturstyrelsen har meddelt, at kommunen er fritaget for disse 12 indsatser. Derudover afventer kommunen svar fra Naturstyrelsen på anmodning om fritagelse fra yderligere 2 indsatser. Disse i alt 14 indsatser er stadig nævnt i Svendborg Kommunes vandhandleplan, men deres status er ændret til enten fritaget for gennemførsel jf. note 5-anmodning eller som afventer afgørelse fra staten på note 5-anmodning. Indsatsen med restaureringen af Sørup Sø i form af aluminiumsbehandling er gennemført. Indsatsen suppleres med biomanipulation som stadig pågår. Status for indsatsen er ændret til Indsatsen er gennemført. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Se dagsordenspunktet fra mødet den 31. marts, klik her. Lovgrundlag: Vandløbsloven og miljømålsloven. Bilag: Åben - Svendborg Kommunes Vandhandleplan pdf Åben - Naturstyrelsens høringssvar til Svendborg Kommunes forslag til vandhandleplan.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles. Ove Engstrøm (C) deltog ikke i behandling af punktet. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Beslutning i Byrådet den : 7

9 Byrådet s møde den Godkendt. Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Knud Clemmensen (Ø). Bruno Hansen (F) var fraværende. Som suppleant deltog Tove Rygaard Kalkerup (F). 5. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan 573 for et område ved Mølmarksvej 15/13542 Beslutningstema: Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan 573 for et område ved Mølmarksvej. Indstilling: Direktionen indstiller, at: Kommuneplantillæg videresendes til Byrådets endelige vedtagelse med nedenstående tilføjelse: Samtidig konsekvensændres kortbilag til detailhandelstrukturen således at lokalcenterområdet ved Mølmarksvej udvides fra m² til m². Såfremt dette vedtages indstilles endvidere at: Lokalplan 573 videresendes til Byrådets endelige vedtagelse med nedenstående ændring: Bestemmelse 7.1 ændres så 45A (beboerhuset) undtages. Kortbilaget tilføjes 2 nye adgangsmuligheder til boldbanen Ovenstående ændring vurderes ikke at være af en sådan karakter, at der kræves fornyet høring i henhold til Planloven. Sagsfremstilling: Forslag til Kommuneplantillæg opdeler området i to rammeområder, hvor det ene giver mulighed for anvendelse til blandet bolig og erhvervsformål og det andet til detailhandel. Der er ikke kommet bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg i den offentlige høring. Det udlagte detailhandelsområde i Kommuneplanens detailhandelsstruktur omfatter kun et detailhandelsområde ved den nuværende Netto på Mølmarksvej. Detailhandelsområde ved Mølmarksvej udvides med detailhandelsområdet ved Nordre Skole, som dette kommuneplantillæg omfatter. I henhold til planloven kan lokalområder udlægges op til m 2. Lokalcenter ved Mølmarksvej udvides fra m² til m², og er således i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser. Kortbilag for Detailhandelsstruktur rettes i overensstemmelse hermed. 8

10 Byrådet s møde den Lokalplanforslaget giver mulighed for nedrivning af den tidligere Nordre Skole og udlægger området til blandet bolig- og erhvervsformål samt et mindre detailhandelsområde En del af området friholdes for ny bebyggelse. Forslagene har været i offentlig høring 8 uger indtil den 15. september Der er kommet bemærkninger, indsigelser fra Nordre Bydels beboerforening: 1. Beboerhuset burde være sikret mod nedrivning i lokalplanforslaget og sikret til fremtidig brug til foreningsaktiviteter i Nordre bydel. (jf. bestemmelse 7.1 kan al bebyggelse nedrives...) 2. Accepterer mulighed for at konvertere beboerhuset til ny bygning/nye lokaler på matriklen på samme vilkår. 3. Bifalder at lokalplanen indeholder, at nuværende boldbane friholdes for byggeri. 4. Lokalplanforslaget bør tilføjes 2 nye vejadgange til boldbanen. Administrationen anbefaler, at Ad 1 og 2 Imødekommes. Bestemmelse 7.1 ændres 45A (beboerhuset) undtages. Der kan i kommende lokalplan tages beslutning om, hvorvidt beboeraktiviteterne skal foregå i eksisterende bygning i andre lokaler eller nybyggeri Ad 4 Imødekommes, således at lokalplanforslaget bør tilføjes 2 nye vejadgange til boldbanen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Lokalplanen har ingen handlepligt. Lokalplanen forbedrer anvendelses- og salgsmuligeder i området. Lovgrundlag: Planloven. Bilag: Åben - LP 573 P.pdf Åben - Kommuneplantillæg pdf til offentliggørelse Åben - Høring-Lokalplan Høringssvar på lokalplan 573.docx Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles. Finn Olsen (L) deltog ikke i punktet, som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (I). Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 9

11 Byrådet s møde den Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Knud Clemmensen (Ø). Bruno Hansen (F) var fraværende. Som suppleant deltog Tove Rygaard Kalkerup (F). 6. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan 603 for erhverv ved Ole Rømers Vej, Svendborg 15/13642 Beslutningstema: Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan 603 for et område til erhverv ved Ole Rømers Vej. Indstilling: Direktionen indstiller, at der træffes beslutning om, at kommuneplantillæg videresendes til Byrådets endelige vedtagelse Og såfremt dette besluttes at der træffes beslutning om, at lokalplan 603 videresendes til Byrådets endelige vedtagelse. Sagsfremstilling: Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger. Høringsperioden blev afsluttet den 15. september, uden indsigelser. Der er således ikke anledning til ændring af planerne. Lokalplanen omfatter eksisterende bygninger ved Ole Rømers Vej. Den gældende lokalplan 387 giver mulighed for dagligvarebutik og butikker til pladskrævende varegrupper. Området har været præget af tomme lokaler og er det til dels stadig. Det vurderes, at dette bl.a. hænger sammen med en uhensigtsmæssighed mellem butiksstørrelse og anvendelse. Planerne er således udarbejdet for at skabe mulighed for erhvervsmæssig vækst og udvikling i området. Ved ændring af anvendelse til udvalgsvarer gives mulighed for en bredere anvendelse, hvorved der vil være bedre mulighed for at tiltrække flere og nye butikstyper end tidligere. 10

12 Byrådet s møde den Området ved Ole Rømers Vej er i dag et selvstændigt bydelscenter med mulighed for maximalt m² og udlæg til udvalgsvarer. Kommuneplantillæg Kommuneplantillægget giver mulighed for etablering ændring af anvendelse til udvalgsvarebutikker. Områdets afgrænsning tilpasses så bydelscenterets maksimale afgrænsning optimeres samtidig med, at der tages hensyn til de eksisterende forhold. Der gives mulighed for butiksarealer på ned til 500 m². Lokalplan 603 Lokalplan 603 viderefører hovedprincipperne fra lokalplan 387, idet den nye lokalplan dog giver mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker (butikker til varige forbrugsgoder) og samtidig giver mulighed for butiksarealer på ned til 500 m². Den tidligere Lokalplan 387 gav endvidere mulighed for en overdækket tankstation. Det vurderes, at dette vil kunne skabe uhensigtsmæssig trafik i området og at områdets indretning og karakter gør det uhensigtsmæssigt, at et sådant anlæg etableres indenfor lokalplanen. Muligheden for en overdækket tankstation er således fjernet med vedtagelse af lokalplan 603. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Planerne vurderes at kunne give vækst og udvikling i området. Lovgrundlag: Planloven Bilag: Åben - LP 603 P.pdf Åben - Forslag til Kommuneplantillæg 2013.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles. Finn Olsen (L) deltog ikke i punktet, som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (I). Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Knud Clemmensen (Ø). Bruno Hansen (F) var fraværende. Som suppleant deltog Tove Rygaard Kalkerup (F). 7. Ansøgning om værtskab for DGI landsstævne

13 Byrådet s møde den /25158 Beslutningstema: Beslutning om, at Byrådet bemyndiger administrationen til at udarbejde en ansøgning om, at Svendborg skal være vært for DGI Landsstævne Indstilling: Direktionen indstiller, at: Byrådet bemyndiger administrationen til at udarbejde en ansøgning om, at Svendborg bliver værtsby for DGI Landsstævne Medarbejderressourcerne til at udarbejde ansøgning finansieres af de respektive afdelinger Udgifterne til workshops og evt. grafisk bearbejdning af en ansøgning finansieres inden for EBK-udvalgets ramme Sagsfremstilling: DGI afholder hvert 4. år landsstævne. Siden Svendborg var vært for landsstævnedeltagere i 1994 har deltagerantallet været svingende. Senest blev landsstævnet afholdt i Esbjerg 2013 med knapt deltager. Aalborg er vært ved landsstævnet i 2017 og forventer et deltagerantal på nogenlunde samme niveau. DGI har åbnet for en dialog med interesserede ansøgere om værtskabet fra oktober 2015 til juni 2016, hvor ansøgningerne skal være fremsendt. Der træffes beslutning ultimo En af de absolutte forudsætninger for et værtskab er en entydig politisk opbakning i Byrådet til værtskabet. Administrationen har på anmodning af borgmesteren foretaget en indledende vurdering af, hvordan Svendborg kan blive værtsby for DGI Landsstævne Et værtskab for DGI Landsstævne er fint i tråd med ikke blot Svendborgs stolte traditioner inden for gymnastik, men i særdeleshed med Svendborg Kommunes satsning på idræt som en væsentlig del af det gode liv. En satsning som hviler på bl.a. et engageret og dynamisk foreningsliv, og som tillige manifesterer sig i fx Svendborgs systematiske inddragelse af bevægelse og idræt i såvel folkeskolerne som dagtilbud. Netop det engagerede og nyskabende foreningsliv er en af de styrkepositioner, som Svendborg kan slå på i konkurrencen med andre byer om værtskabet. I den indledende afklaringsfase har administrationen været i dialog med bl.a. Ollerup Gymnastikhøjskole, Vejstrup Gymnastikefterskole, Svendborg Gymnastikforening, Udvikling Fyn og DGI Fyn. De nævnte aktører har alle indledningsvis tilkendegivet, at de som udgangspunkt vil bakke op om, at Svendborg bliver vært for DGI Landsstævnet Navnlig DGI Fyns utvetydige opbakning er af afgørende betydning, fordi det er et ufravigeligt krav fra DGI, at de lokale organisationer bakker op om et værtskab. Administrationen har foretaget en foreløbig screening af tilgængelige idrætsanlæg og -faciliteter. Med undtagelse af et egentligt stadion råder Svendborg over så tilstrækkelig kapacitet, at det forekommer realistisk at 12

14 Byrådet s møde den fortsætte en ansøgningsproces. Dermed ikke sagt, at der ikke vil skulle foretages betydelige anlægsinvesteringer og vedligeholdelsesarbejder forud for et evt. landsstævneværtskab. Omfanget kendes dog ikke endnu. Der har været kontakt med Esbjerg, som var vært for det seneste landsstævne. Erfaringerne fra Esbjerg og de tidligere værter peger på, at der skal påregnes kommunale nettoudgifter i størrelsesordenen mio. kr. Hertil kommer anlægsudgifter og et meget stort ressourcetræk på den kommunale organisation både materielt og personalemæssigt. Den indledende dialog har tillige gjort det klart, at et landsstævne i Svendborg ikke bare vil bidrage til at markedsføre Svendborgs kvaliteter, men samtidig er en enestående mulighed for, at Svendborg og det meget aktive idrætsliv kan sætte afgørende præg på udviklingen af landsstævnet. Her tænkes både på formen og indholdet. Tænk hvis Svendborg er rammen om det landsstævne, der også rummer mountainbikesport, surferkulturen og urban culture, som fx street dance, skating, street sports! Det stod også klart, at der forestår en omfattende proces med udvikling af projektet, beskrivelse af visionen for Svendborgs værtskab, form, indhold, logistik og den særlige "fortælling", der skal gøre Svendborg Kommunes kandidatur til noget unikt. Det er administrationens vurdering, at en ansøgning om et værtskab i 2021 som minimum bl.a. skal rumme: Idé- og værdigrundlag, herunder fokus på foreningslivet og de frivilliges indsats, Fokus på f.eks. kultur- og naturværdier En troværdig og effektiv organisation, herunder også planer for markedsføring, kommunikation og et realistisk budget Landsstævnets betydning for borgerne, kommunen, deltagerne og evt. særlige målgrupper i perioden op til, under og efter stævnet, Landsstævnets betydning for det sundhedsmæssige aspekt for borgerne, såvel fysisk som mentalt Sammenhængen mellem Svendborgs satsning på bevægelse og idræt og landsstævnet Forslag til udvikling af nye idrætsaktiviteter, fx anvendelse byens rum, landskabet og øhavet Realistiske planer for håndtering af logistikken vedr. fx indkvartering, bespisning, transport, idrætsfaciliteter Administrationen vurderer, at processen frem mod en god ansøgning vil kræve ressourcer fra forskellige grene af administrationen tillige med, at der skal afholdes en række workshops og arbejdsmøder med repræsentanter fra foreningslivet herunder bl.a. Svendborg Idræts Samvirke, Folkeoplysningsudvalget, diverse klubber, idrætsskolerne mv. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: 13

15 Byrådet s møde den Medarbejderressourcer til arbejdet med ansøgningen afholdes af de respektive afdelinger (CETS, KEU og B&U). Udgifterne til workshops og evt. grafisk bearbejdning af en ansøgning afholdes fra EBK-udvalgets ramme. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles med den bemærkning, at der skal arbejdes på at skabe rammer for nye målgrupper og nye idrætsgrene. Finn Olsen (L) deltog ikke i mødet, som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (I). Jens Munk (O) forlod mødet kl og deltog ikke i punktet. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Knud Clemmensen (Ø). Bruno Hansen (F) var fraværende. Som suppleant deltog Tove Rygaard Kalkerup (F). 8. Låneoptagelse /723 Beslutningstema: Godkendelse af a conto låneoptagelse vedr. lånerammen for 2015 på 24,1 mio. kr. Indstilling: Direktionen anbefaler at: Der låneoptages 24,1 mio. kr. med variabel rente og 25 års løbetid i KommuneKredit vedr. lånerammen for Sagsfremstilling: På baggrund af de bogførte anlægsudgifter pr. 30. september 2015 på områder med automatisk låneadgang (innovativt energispareprojekt, byfornyelse og havneområdet) er der mulighed for at låneoptage 24,1 mio. kr. Låneoptagelsen foretages efter retningslinjerne i den finansielle politik. 14

16 Byrådet s møde den Den aktuelle restgæld på kommunens overvågningslån er fordelt med 68,1% med fast rente og 31,9% med variabel rente. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der optages et lån 24,1 mio. kr. til a conto låneoptagelse vedr. lånerammen Låneydelsen på ca. 1,2 mio. kr. er budgetlagt. Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Knud Clemmensen (Ø). Bruno Hansen (F) var fraværende. Som suppleant deltog Tove Rygaard Kalkerup (F). 9. Realisering af vandløbsprojekter finansieret af EU og staten 14/41267 Beslutningstema: Godkendelse af anlægsbevilling til realisering af vandløbsprojekter, finansieret 100% af EU og Staten. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at punktet videresendes til Byrådet, hvor der søges godkendt en samlet bruttoanlægsbevilling på kr., til realisering af i alt 9 vandløbsprojekter ovenstående bruttoanlægsbevilling, til realisering af i alt 9 vandløbsprojekter, finansieres 100 % via midler fra EU og Staten indarbejdelse af bruttoanlægsbevilling og finansieringen, i de enkelte vandløbsprojekter, kun vil ske på det tidspunkt der opnås 100 % finansiering fra EU og Staten Sagsfremstilling: Udvalget for Miljø og Teknik besluttede på mødet den 4. februar 2013, at igangsætte de indsatser som var planlagt i Svendborg Kommunes 15

17 Byrådet s møde den Vandhandleplan fra Denne beslutning tog udvalget, da det økonomiske og lovmæssige grundlag var til stede for kommunerne på trods af, at Natur og Miljøklagenævnet havde erklæret statens vandplaner for ugyldige i december På baggrund heraf har Svendborg Kommunes administration igangsat og gennemført forundersøgelser for en lang række af de indsatser udpeget i Svendborg Kommune. Byrådet godkendte den 31. marts 2015 forslag til Svendborg Kommunes Vandhandleplan Forslaget er godkendt i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den 2. marts 2015 og i Økonomiudvalget den 24. marts Planen indeholder en prioritering af indsatserne i Svendborg Kommune, som er beskrevet i statens vandplan for Det Sydfynske Øhav. Administrationen skal derfor til at gennemføre de første projekter, hvor der er udført forundersøgelser. Svendborg Kommunes administration har i juli 2015 modtaget tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen om 100 % medfinansiering til gennemførelse af fjernelse af fire faunaspærringer. Indsatserne er beliggende i Tange Å, Syltemae Å og Egenabbebæk. Realisering af disse projekter er medvirkende til, at de enkelte vandløb kan opfylde de miljømål, som er beskrevet i statens vandplan for Det Sydfynske Øhav. Svendborg Kommunes administration har herudover, den 18. september 2015, søgt NaturErhvervstyrelsen om 100 % medfinansiering til fjernelse af yderligere 8 faunaspærringer samt genåbning af 6 rørlagte strækninger. Indsatserne er beliggende i Asbæk, Engelsbæk, Lehnskov Bæk, Ormerenden, Skelbæk (Tåsinge) og Vandløb fra Egense. Realiseringen af vandløbsprojekterne lever op til aftale mellem staten og KL om gennemførelse af vandløbsindsatserne. Aftalen forpligtiger Svendborg Kommune til, at gennemføre indsatserne inden afslutningen af første vandplansperiode (2015), hvis projekterne er realiserbare. Der er derfor tale om en bunden opgave for Svendborg Kommune at gennemføre vandplansindsatserne. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er i de nuværende anlægsrammer ikke afsat bruttoanlægsmidler til realisering af de 9 vandløbsprojekter. Forudsætningen for realisering afhænger af at der opnås 100 % medfinansiering fra NaturErhvervstyrelsen, så realiseringen er udgiftsneutral for Svendborg Kommune. Der søges derfor jf. indstillingen godkendt en bruttoanlægsbevilling og finansiering i de enkelte projekter, idet der opnås 100 % finansiering fra EU og Staten, jf. nedenstående. Bruttoanlægsbevilling Status hos NaturErhvervstyrelsen Tange Å Tilsagn er givet Syltemae Å Tilsagn er givet Egenabbebæk Tilsagn er givet 16

18 Byrådet s møde den Asbækken Ansøgning sendt Engelsbækken Ansøgning sendt Lehnskov Bæk Ansøgning sendt Ormerenden Ansøgning sendt Skelbæk Ansøgning sendt Vandløb fra Egense Ansøgning sendt Samlet Lovgrundlag: Kasse- og Regnskabsregulativ Lov om vandløb (Vandløbsloven) Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles. Ove Engstrøm (C) deltog ikke i behandling af punktet. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Knud Clemmensen (Ø). Bruno Hansen (F) var fraværende. Som suppleant deltog Tove Rygaard Kalkerup (F). 10. Ligestillingsredegørelse /36808 Beslutningstema: Ligestillingsredegørelse Indstilling: Direktionen indstiller, at Byrådet vedtager ligestillingsredegørelsen 2015, som er udfyldt og vedhæftet som bilag. Sagsfremstilling: Ifølge ligestillingslovens 5a skal alle kommuner og regionsråd udarbejde ligestillingsredegørelser hvert andet år. 17

19 Byrådet s møde den Ligestillingsredegørelsen sendes til ministeren for ligestilling. Redegørelsen udfærdiges af HR-afdelingen. Formålet med kommunernes ligestillingsredegørelser er, dels at give borgerne indblik i ligestillingssituationen i kommunen, og dels at give indblik i kommunalbestyrelsens indsats for at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Ligestillingsredegørelsen skal ifølge ligestillingsloven vedtages af Kommunalbestyrelsen, inden den sendes til minister for ligestilling. Lovgrundlag: Ligestillingsloven. Bilag: Åben - Svendborg Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 Beslutning i Byrådet den : Taget til efterretning. Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Knud Clemmensen (Ø). Bruno Hansen (F) var fraværende. Som suppleant deltog Tove Rygaard Kalkerup (F). 11. Lukket - Ejendomshandel 12. Lukket - Orientering 13. Orientering fra Jesper Kiel om midlertidig forfald fra Svendborg Byråd 13/20000 Beslutningstema: Orientering fra byrådsmedlem Jesper Kiel om midlertidig forfald fra Byrådet samt øvrige poster samt godkendelse af stedfortræders indtrædelse i Byrådet. Sagsfremstilling: 18

20 Byrådet s møde den Byrådsmedlem Jesper Kiel (Ø) meddeler, at han pr. 30. oktober 2015 har forfald fra Byrådet samt øvrige poster grundet midlertidig indtrædelse i Folketinget. Han har oplyst, at der er tale om et forventet forfald på minimum 1 måneds varighed. Udover medlem af Byrådet er Jesper Kiel udpeget til følgende poster: 1. Økonomiudvalget 2. Medlem af Miljø-, Klima- og Trafikudvalget 1. suppleant fra Enhedslisten er Malaika Strandvig, 2. suppleant er Nanna Rask, 3. suppleant er Knud Clemmensen. Grundet forfald anmoder de 3 suppleanter om fritagelse for hvervet som byrådsmedlem. 4. suppleant er Jens Erik Laulund Skotte (Ø) der pt. er indtrådt i Byrådet som stedfortræder for Gonzalo Carillo (Ø). 5. suppleant er Vibeke Syppli Enrum (Ø). Enhedslisten oplyser, at suppleanten indtræder i de samme udvalg som Jesper Kiel er medlem af. Lovgrundlag: Den kommunale Styrelseslov. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Vibeke Syppli Enrum (Ø) indtræder i Byrådet og overtager udvalgsposterne herunder i Udviklingsudvalget. Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Knud Clemmensen (Ø). Bruno Hansen (F) var fraværende. Som suppleant deltog Tove Rygaard Kalkerup (F). 19

21 Byrådet s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:30 Lars Erik Hornemann Birger Jensen Mette Kristensen Jesper Ullemose Ulla Larsen Helle Caspersen Hanne Ringgaard Møller Henrik Nielsen Ove Engstrøm Andreas Pless Jørgen Lundsgaard Finn Olsen Jens Munk Dorthe Ullemose Mads Fredeløkke Lone Juul Stærmose Henning Duvier Stærmose Curt Sørensen Bo Hansen Pia Dam Hanne Klit Søren Kongegaard Flemming Madsen Bruno Hansen Arne Ebsen Jesper Kiel Susanne Gustenhoff Steven Johannes Legêne Jens Erik Laulund Skotte 20

22 Bilag: 3.1. Bilag 1 - En samlet og kortfattet oversigt over de beredskabsfaglige anbefalinger, herunder udmøntningen af de besluttede besparelser.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

23 En samlet og kortfattet oversigt over de beredskabsfaglige anbefalinger, herunder udmøntningen af de besluttede besparelser Fælles Fynsk Beredskab Nedenfor gives en samlet og kortfattet oversigt over den beredskabsfaglige arbejdsgruppes indstillinger vedrørende de besluttede besparelser på beredskabsområdet i forbindelse med etableringen af det fælles fynske beredskab. I oversigten henvises til de forslag (modeller), der er beskrevet som muligheder i den beredskabsfaglige arbejdsgruppes rapport: Rapport over indretning af det fælles fynske beredskab. Det fælles fynske beredskab skal effektiviseres med 6 mio. kr. med virkning fra 1. januar Denne effektivisering udmøntes således, at: - en ændret ledelsesstruktur fra 9 til 1 fælles beredskab vil medføre en effektivisering på kr. 1 mio. - en omorganisering af det forebyggende beredskab vil medføre en effektivisering på kr. 1 mio. - en omorganisering af det afhjælpende beredskab vil medføre en effektivisering på kr. 4 mio. 1

24 Det Afhjælpende beredskab Arbejdsgruppen indstiller at følgende områder effektueres: Indsatsledervagt At model D udrulles (6 indsatslederområder) Ved klimahændelser, hvor der er fare for lukning af bro og/eller færgeforbindelser kan der oprettes en indsatsledervagt på Langeland og Ærø. HL Teknisk leder Der implementeres forløb med HL som teknisk leder Stationslukning Station Gudme udfases I forbindelse med gennemførelsen af den risikobaserede dimensionering i 2016 vurderes behovet for yderligere stationsudfasninger. Ændring af slukningsområder Slukningsområderne for st. Bolbro og st. Åsumvej i Odense udvides Slukningsområderne generelt forandres, således at nærmeste køretøj afsendes uagtet kommunegrænser Reducering af mandskab til udkald (HL+7 til HL+5) Udrulles på 10 stationer, herunder - Assens, Aarup, Glamsbjerg - Otterup, Bogense - Ringe, Fåborg - Kerteminde - Nyborg - Rudkøbing Udfasning af køretøjer Der udfases køretøjer på relevante stationer. Bemærkninger Antallet af indsatslederområder ændres fra 9 til 6 (Model D). Der er en risiko for, at responstiden for indsatslederne derved øges. For at imødekomme dette opkvalificeres holdlederne til at kunne varetage den tekniske ledelse af skadestedet (HL- som teknisk leder). Desuden vil holdlederne fungere som tekniske ledere på en række udkald, hvortil indsatslederne ikke længere tilkaldes. Dette bidrager til at belaste indsatslederne i mindre omfang. Gudme fungerer pt. som hjælpestation, hvor udrykning fra Svendborg tillige afgår øjeblikkeligt. Vanskeligt at få fornødent mandskab i dagtimerne. Kontraktudløb med Falck, gør det umiddelbart muligt. Ved en ændring i slukningsområderne, vil responstiderne kunne mindskes uden omkostninger. Der vil opnås et provenu ved forøge slukningsområderne i Odense, da tilstødende slukningsområder reduceres Bilag 11,kort bilag over station Bolbros slukningsområde. Analysen af reducering i sammensætningen af HL+7 til HL+5 beror på konkrete skøn og analyser på hver af de 10 stationer, der er udpeget til denne løsning. Løsningen med HL+5 samt dynamisk udkald vil skabe et højt og robust serviceniveau, da der åbnes op for at trække på nærmeste station, ved at kommunegrænserne for 60 selskabet er nedlagt ved selskabsdannelsen. Muligheden for at kalde flere stationer samtidig, betyder at ressourcerne kan deles. Der er en vis overkapacitet af særligt tankvogne, i forhold til den nye 2

25 Omplacering af Odense kommunens redningsbåd til overfladeredning Redningsbåden flyttes til anden relevant station. Overfladeredning flyttes fra Odense Kommune. udkaldsstruktur. Ingen motorsprøjter udfases og serviceniveauet kan derfor fastholdes. Dykkerberedskabet fremfører en mindre gummibåd, som kan indsættes i Odense havn og Odense Kanal. Nærmeste redningsbåd afgår automatisk til assistance. 3

26 Det forebyggende beredskab Arbejdsgruppen ønsker at pege på model A som kort resumeret indeholder: at alle aspekter af den brandtekniske byggesagsbehandling udføres i et samarbejde mellem de enkelte kommuner og brandvæsenet i forhold til Bygningsreglementets kap. 5. Brandvæsenet vil således indtage en rådgivende funktion over for bygningsmyndigheden. Det forventede provenu på kr. 1 mio. kan effektueres ved et markant indgreb i området med brandsyn samt en effektivisering af procedure omkring brandteknisk byggesagsbehandling. Antal af brandsyn kan reduceres, ligesom planlægningen og selve gennemførelsen af brandsyn kan effektiviseres uden at gå på kompromis med sikkerheden. Kontakten med virksomheder og personale på institutioner kan selv med et reduceret antal brandsyn bevares, hvorfor de forebyggende tiltag, som brandsyn også omfatter, fortsat kan opnå fornøden prioritet. Den fornødne ekspertise ved sagsbehandling af Seveso-virksomheder og andre i brandteknisk henseende komplicerede virksomheder kan koncentreres. Der kan opbygges et stærkt fagligt miljø, der kan vejlede bygherrer og deres rådgivere i brandtekniske spørgsmål. Der kan sikres en mere direkte kontakt til borgere og bygherrer. Rådgivning til øvrige fagområder i kommunerne kan fastholdes. Byggesagsbehandlingen i forhold til kap. 5 i Bygningsreglementet, hvor den enkelte kommune er myndighed, varetages i dag forskelligt i de 9 kommuner. Det fælles beredskabs engagement i kommunerne afspejler dette. Såfremt der ønskes et øget serviceniveau i en kommune, faktureres dette den enkelte kommune. Den brandtekniske Der tilsikres en lokal forankring ved at have 4

27 byggesagsbehandling efter Beredskabslovgivningen varetages af brandvæsenet. en dråbeplacering af beredskabsinspektører i de enkelte kommuner, enten fast eller projektafhængigt. Dette sikrer et smidigt flow i sagsgangen og giver klare snitflader i forhold til de øvrige fagområder i de enkelte kommuner og giver desuden et stærkt fagligt miljø. Den administrative arbejdsgruppe Arbejdsgruppen har valgt at komme med en hovedanbefaling inden for hvert område. HR funktioner, økonomi, udbud, indkøb IT/telefoni, hjemmeside og sociale medier Arbejdsgruppen anbefaler løsningsmodel 2: Mellemløsning - håndtere hovedparten af opgaven i beredskabet betaler for særydelser ved en kommune/ekstern leverandør. Opgaverne der løses internt i selskabet er følgende: Budgetopfølgning Drift/Anlæg Daglig bogføring Fakturering af indtægter Indhentning/bogføring af diverse refusioner Udarbejdelse af diverse takster Bestilling af diverse kontorartikler Lønadministration Personaleadministration diverse indberetninger Stillingsopslag Udarbejdelse af ansættelsesbreve Udarbejdelse af lønskema Opfølgning på sygefravær Opfølgning på arbejdsmiljø evt. arbejdsmiljøcertificering Sparring i dagligdagen ift. økonomi/hr Oprettelse af nye bruger til IT Bestilling af IT-udstyr herunder telefoni Ajourføring af hjemmeside/intranet Sekretærfunktion for ledelsen Diverse administrative ad hoc opgaver Specialistfunktioner indenfor HR, jura, udbud IT, web og sociale medier og indkøb 5

28 varetages gennem en aftale med en kommune eller et eksternt selskab. Organisationen vurderes ikke stor nok til, at det er rentabelt med interne specialister på de pågældende områder. En administrationsaftale skal derfor rumme følgende: Økonomi-support Revisor ifm. regnskabsaflæggelse HR-support ifm. afskedigelses/bortvisningssager o.l. Juridisk bistand ifm. udbud Indkøbsaftaler IT-support Levering af IT-udstyr herunder telefoni Fysisk placering Arbejdsgruppen anbefaler en ombygning/tilbygning af eksisterende lokalitet på Åsumvej samt dråbeplacering på resten af Fyn Omkostningerne ved en administrationsaftale vurderes til, at være omkostninger udenfor den nuværende budgetramme og udgøres af de såkaldte i ikkebudgetterede omkostninger. Afledt heraf har arbejdsgruppen udelukkende beskæftiget sig med de organisatoriske behov i det kommende selskab Omkostningsfastsættelsen foretages af den forvaltningsfaglige gruppe. En løsning med til-/ombygning af eksisterende lokalitet på Åsumvej, skønnes 1 at andrage 6,5 millioner. Fordelene ved at gøre brug af den eksisterende lokalitet på Åsumvej er følgende: Af beredskabsfaglige hensyn er det optimalt hvis ledelsen (hovedkvarteret) er placeret sammen med vagtcentralen ift. Indsatser af større karakter m.m. 1 Der henvises til separat selvstændigt bilag, hvor beregningsgrundlaget præciseres. 6

29 Der er allerede en veletableret administration Tættere på det fynske politi herunder LBS Mulighed for at bygge i højden/etagemæssigt, eller udbygge i samme niveau ift. den eksisterende administrationsbygning. I en overgangsfase er det muligt at etablere midlertidige arbejdspladser f.eks. på uddannelsescenteret Det frivillige beredskab De frivillige skal tegne kontrakt med 60 selskabet Hver enkelt frivillig skal også tegne kontrakt med Beredskabsforbundet, hvis de ønsker at deltage i de opgave, der er ud over beredskabsmæssige opgaver. Der udpeges to observatører uden stemmeret fra Beredskabsforbundet i beredskabskommissionen Beredskabsforbundet har anbefalet udpegning af 5 observatører med stemmeret. Beredskabschefen, der er tovholder for underarbejdsgruppen, samt den kommende beredskabschef for det fynske beredskab anbefaler repræsentanter fra de frivillige uden stemmeret, i lighed med hvad der i dag praktiseres i de 5 kommuner, der har frivillige. Uddannelse Det anbefales at lave et takstblad for ydelser til kommuner og andre interessenter Arbejdsgruppen anbefaler, at uddannelsescentrene i Svendborg og Odense overføres til selskabet 7

30 Vagtcentral Arbejdsgruppen anbefaler en fælles vagtcentralløsning med afsæt i den eksisterende vagtcentral i Odense kommune. Det anbefales at alle nyetablerede automatiske brandalarmeringsanlæg opkobles på den fælles fynske vagtcentral Overgangen til den fælles vagtcentral vil ske i takt med at Falck kontrakterne skal genforhandles. Omkostningerne for opkobling af 3 kommuner (Nyborg, Svendborg og Nordfyns Kommuner) til vagtcentralen i Odense, skønnes til kr. inkl. en skønnet reduktion af omkostningerne i falck-kontrakterne som en følge af, at de 3 kommuner opkobles til den fælles vagtcentral. (til sammenligning vurderes en opkobling fra Odense til Falcks vagtcentral at koste ca. 3 mio. (heraf ca kr. omkostninger ve opkobling og ca. 2,0 mio. i mistede ABAindtægter) Omkostning for etablering af ny vagtcentral i tilslutning til et hovedkvarter i Ringe skønnes til 6 millioner. En beredskabsfaglig vurdering tilskynder at vagtcentralen af operative årsager, placeres i forbindelse med hovedkvarteret. 8

31 Model D 6 indsatsledervagter i et fælles fynsk brandvæsen med særlig fokus på Lange- land og Ærø. 9

32 Bilag 11,kort bilag over station Bolbros slukningsom - råde. Kortet er udmålt med 1 (ét) minuts afgang fra station Bolbro og 14 minutters køretid. Den sydlige del af Søndersø er på denne vis dækket af et service niveau på 15 minutter. Station Søndersø fastholdes med et basiskøretøj. Alternativ en område tankvogn.

33 1 0

34 Bilag: 3.2. Bilag 2a - Forslag til vedtægter for det fælles fynske beredskab.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

35 (Udkast til) Vedtægter for Beredskab Fyn 1. Navn, hjemsted og retligt grundlag 1.1. Fællesskabets navn er Beredskab Fyn Fællesskabets hjemsted er Odense Fællesskabets er et kommunalt fællesskab (interessentskab) og er en selvstændig juridisk enhed omfattet af 60 i den kommunale styrelseslov Fællesskabet er etableret ved en sammenlægning af de kommunale beredskaber i Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Kerteminde Kommune, Langeland kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune, Svendborg Kommune og Ærø Kommune (i det følgende tillige kaldet Deltagerkommunerne) og i øvrigt i henhold til Økonomiaftalen for 2015 mellem Kommunernes Landsforening og regeringen Ved etableringen af Fællesskabet overtager Fællesskabet de opgaver, der er anført i pkt. 2 og Deltagerkommunerne afgiver deres beføjelser på de i pkt. 2.1.angivne opgaveområder, herunder i henhold til beredskabslovens kapitel 4, til Fællesskabet. 2. Fællesskabet opgavevaretagelse 2.1. Fællesskabet virksomhed omfatter primært Deltagerkommunernes samlede opgavevaretagelse i henhold til beredskabsloven og og hertil knyttet myndighedsudøvelse. Fællesskabet varetager som et led her i anlægsopgaver, der tjener beredskabsmæssige formål, herunder anlægsplaner, bygge- og anlægsarbejder, anskaffelse af materiel, udrustning, inventar m.m Fællesskabet varetager desuden andre aktiviteter, som Fællesskabet kan udføre i henhold til den skrevne lovgivning eller kommunalfuldmagten Endelig varetager Fællesskabet opgaver omfattet af lov om fyrværkeri og beskyttelsesrum Vedhæftede bilag 1 oplister de fremtidige opgavetyper for Fællesskabet omfattet af pkt. 2.1., 2.2. og 2.3. og herunder opgaver, der løses mod vederlag Fællesskabet kan i overensstemmelse med gældende regler indgå samarbejdsaftaler med andre kommunale fællesskaber, andre kommuner eller private samt oprette eller deltage i selskaber til varetagelse af opgaver, der ligger indenfor Fællesskabet område jf. pkt Fællesskabet indgåelse af sådanne samarbejdsaftaler eller deltagelse i selskaber som omtalt i denne bestem- Vers HHB/dm

36 melse hvorved der sker indskrænkning i Fællesskabet beføjelser, kræver efter kommunestyrelseslovens 60 godkendelse af Deltagerkommunernes byråd og af tilsynsmyndigheden. 3. Fællesskabet ledelse 3.1. Fællesskabet overordnede ledelse og styrende organ udgøres af en Fælles Beredskabskommission (Beredskabskommissionen) i overensstemmelse med beredskabslovens 10 stk Den fælles Beredskabskommission består af de 9 borgmestre i Deltagerkommunerne, af politidirektøren i politikredsen Fyns Politi og af en medarbejderrepræsentant. Herudover deltager to repræsentanter, der udpeges efter indstilling fra de frivillige i redningsberedskabet, som observatører på Beredskabskommissionens møder Beredskabskommissionen vælger selv sin formand blandt de deltagende borgmestre Beredskabskommissionens medlemmer, bortset fra politidirektøren, sidder for 4 år ad gangen og repræsentanterne for de frivillige udpeges tilsvarende for 4 år. Perioden følger den kommunale valgperiode Beredskabskommission ansætter en beredskabschef, der i samarbejde med Beredskabskommissi- onen sikrer varetagelsen af de opgaver, der er anført i pkt Beredskabschefen, der varetager Fællesskabet daglige ledelse, er underlagt Beredskabskommissionens instruktionsbeføjelse og skal følge dennes generelle anvisninger, herunder med hensyn til budget- og økonomiansvar. Beredskabschefen refererer i det daglige til Beredskabskommissionens formand Beredskabschefen foretager ansættelser og afskedigelser af Fællesskabet medarbejdere Beredskabschefen kan kun udøve myndighedsudøvelse efter konkret bemyndigelse fra Bered- skabskommissionen. 4. Tegningsregel 4.1. Fællesskabet tegnes af 2 medlemmer af beredskabskommissionen i forening eller af et medlem af Beredskabskommissionen i forening med beredskabschefen. Beredskabschefen kan dog tegne selskabet i anliggender, der ligger indenfor dennes stillingsfuldmagt. 5. Møder og Beslutninger i Beredskabskommissionen 2

37 5.1. Beredskabskommissionen udøver sin virksomhed i møder, der forberedes og indkaldes af for- manden De i Beredskabskommissionen trufne beslutninger er bindende for Deltagerkommunerne, herun- der med hensyn til betaling af bidrag jf. pkt. 10 og Beredskabskommissionen er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af Beredskabskommissio- nens medlemmer er til stede Hvert medlem af Beredskabskommissionen har en stemme. Medmindre andet fremgår af pkt træffes alle beslutninger med simpelt stemmeflertal Følgende beslutninger kræver tilslutning fra 2/3 af samtlige borgmestre i Beredskabskommissionen. Såfremt en beslutning omfattet af nedennævnte pkt. C medfører, at en Deltagerkommunes låneramme vil blive overskredet, har denne Deltagerkommune vetoret mod beslutningen og det uanset overskridelsen kan afværges ved deponering jf. lånebekendtgørelsens 6. A. Vedtagelse af årsbudget, der medfører forhøjelser, ud over almindelig prisregulering, af det bidrag Deltagerkommunerne skal betale til Fællesskabet. B. Beslutning om optagelse af nye interessenter i Fællesskabet. C. Beslutning om optagelse af lån, herunder indgåelse af finansielle leasingaftaler, der vil påvirke Deltagerkommunernes låneramme. D. Beslutninger der medfører væsentlige organisatoriske ændringer. E. Beslutning om opløsning af Fællesskabet Beredskabskommissionen skal vedtage en forretningsorden, hvorved der fastsættes nærmere bestemmelser om udførelsen af Beredskabskommissionens hverv. 6. Opgaver for Beredskabskommissionen 6.1. Beredskabskommissionen er pligtig at sikre varetagelsen af Fællesskabet opgaver jf. pkt. 2. og herunder opgaver, der i øvrigt i henhold til lovgivningen pålægges landets beredskaber. 7. Beredskabsplaner 3

38 7.1. Hver af de Deltagende Kommuners kommunalbestyrelser skal i henhold til beredskabslovens 25 udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af de respektive kommunalbestyrelser i et møde Beredskabsplanen for hver enkelt kommune udarbejdes på initiativ af beredskabschefen og koor- dineres med kommunernes kommunaldirektører. 8. Administration, m.v Fællesskabet etablerer egen administration. Administrationen er regnskabsførende for Fællesska- bet og varetager alle administrative opgaver for Fællesskabet og bistår Beredskabschefen i dennes daglige virke. Endvidere virker administrationen som sekretariat for Beredskabskommissionen Administrationen kan efter behov og til løsning af sine opgaver jf. pkt. 8.1., købe ydelser hos tredjemand, herunder hos en eller flere af Deltagerkommunerne. Indkøb sker under pligtig hensyntagen til gældende udbudsregler og lov 548 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. 9. Ejerandele 9.1. De enkelte Deltagerkommuner ejer hver en ideel andel af Fællesskabet som følger. Assens Kommune, 9,03 % Faaborg-Midtfyn Kommune, 9,69 % Kerteminde Kommune, 6,35 % Langeland kommune, 4,88 % Nordfyns Kommune, 8,74 % Nyborg Kommune, 8,89 % Odense Kommune, 39,31 % Svendborg Kommune, 10,36 % Ærø Kommune, 2,75 % 9.2. Ejerandelene er fastlagt på grundlag af Deltagerkommunernes nettoudgifter (korrigere nettoregn- skabstal) til eget beredskab i I nettoudgifterne (korrigerede nettoregnskabstal) er medregnet omkostningerne ved indtægtsgivende virksomhed og den hertil knyttede indtægt. 10. Udgiftsfordeling Alle udgifter til løsning af Fællesskabet opgaver afholdes inden for Fællesskabet budget. 4

39 10.2. Deltagerkommunerne betaler et årligt bidrag til Fællesskabet. Bidraget fastsættes i forhold til ejerandele Bidraget betales helårligt forud primo januar. 11. Budgetkompetencen og godkendelsesproceduren Beredskabskommissionen udarbejder hvert år inden 1. juni forslag til budget og flerårige budget- overslag for Fællesskabet virksomhed. Budgetforslaget fremsendes til Deltagerkommunerne senest 15. juni Deltagerkommunerne er pligtige at meddele Beredskabskommissionen alle relevante oplysninger til brug for budgetternes udarbejdelse Budgettet godkendes af Beredskabskommissionen. 12. Regnskabs- og revisionsregler Beredskabskommissionen udarbejder hvert kalenderår et årsregnskab for Fællesskabet virksom- hed med ledelsesberetning, resultatopgørelse og balance Regnskabet revideres af.kommunes eksterne revision. Beredskabskommissionen kan med Statsforvaltningens samtykke antage en anden revisor Det reviderede regnskab skal være udarbejdet og godkendt af Beredskabskommissionen senest den 1. april i det følgende regnskabsår. 13. Hæftelse Deltagerkommunerne hæfter solidarisk og ubegrænset for Fællesskabet forpligtelser overfor tred- jemand Indbyrdes fordeles hæftelsen i forhold til udgiftsfordelingen i pkt Procedure ved ændringer i eller opsigelse af aftalen samt ved opløsning Ændringer i nærværende vedtægt skal godkendes af hvert enkelt byråd i Deltagerkommunerne. 5

40 14.2. En Deltagerkommune kan opsige sin deltagelse i Fællesskabet med 12 måneders varsel til et ka- lenderårs udløb. Opsigelse kan dog tidligst ske den til udtræden den Ved en Deltagerkommunes udtræden af Fællesskabet har den udtrædende Deltagerkommune en ret til forlods at få udbetalt et beløb svarende til værdien pr. 1. januar 2016 af det indskud vedkommende præsterede ved etableringen af Fællesskabet. Der laves en udtrædelsesbalance, hvor alle Deltagerkommunerne tilsvarende forlods krediteres værdien af deres indskud pr. 1. januar 2016 (bogføres som gæld i udtrædelsesbalancen). Den herefter værende restegenkapital positiv eller negativ fordeles mellem Deltagerkommunerne (inklusiv den udtrædende Deltagerkommune) i forhold til deres ejerandele. Er restegenkapitalen negativ, skal den udtrædende Deltagerkommune indbetale sin del til Fællesskabet med et varsel på 14 dage. Er restegenkapitalen positiv skal den udtrædende Deltagerkommune have udbetalt sin del fra Fællesskabet med et varsel på 14 dage Ved opløsning af Fællesskabet har hver Deltagerkommune en ret til forlods at få udbetalt et beløb svarende til værdien pr. 1. januar 2016 af det indskud vedkommende præsterede ved etableringen af Fællesskabet. Den herefter værende restegenkapital positiv eller negativ fordeles mellem Deltagerkommunerne i forhold til deres ejerandele. Er restegenkapitalen negativ, skal hver Deltagerkommune indbetale sin del til Fællesskabet med et varsel på 14 dage. Er restegenkapitalen positiv udbetales hver Deltagerkommunes del hurtigst muligt Såfremt der, uden for tilfælde af opløsning, som følge af en eller flere Deltagerkommuners udtræden må forudses uforholdsmæssige store byrder for de resterende Deltagerkommuner, herunder som følge af overkapacitet, strandede omkostninger etc., skal der i forbindelse med opgørelsen af egenkapitalen tages skyldig hensyn hertil og afsættes de fornødne beløb til en passende afdækning af disse byrder. 15. Tvisteløsning Enhver tvist, der ikke løses ved forhandling eller i det administrative klagesystem, afgøres ved domstolene. Dokument slut. 6

41 Bilag: 3.3. Bilag 2b - Bilag til vedtægter - Liste over såvel lovpligtige som ikk e lovpligtige opgaver.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

42 Bilag til vedtægter Angivelse af såvel lovpligtige som ikke lovpligtige opgaver, som det fælles fynske beredskab forventes at påtage sig Lovpligtige opgaver i de 9 kommuner Beredskab Fyn skal udføre de deltagende kommuners samlede opgavevaretagelse vedrørende beredskabsloven samt sagsbehandling vedr. beskyttelsesrumsloven og fyrværkeriloven. Fællesskabets opgavevaretagelse vedrørende fyrværkerilov og lov om beskyttelsesrum omfatter ikke hertil relateret myndighedskompetence. Ikke lovpligtige opgaver Beredskab Fyn kan udføre tilknyttede serviceopgaver, som eksempelvis udarbejdelse af ikke lovpligtige beredskabsplaner for institutioner og virksomheder, gennemføre beredskabsrelaterede kurser, nødkald og telefonomstilling for kommunale enheder, tilsyn og sparring med skorstensfejere samt lignende opgaver for de deltagende kommuner i det omfang gældende lovgivning, herunder retsgrundsætningerne om kommunalfuldmagten, tillader det. Beredskab Fyn kan i begrænset omfang bistå andre kommuner, regionen og private virksomheder med lignende, når gældende lovgivning, herunder retsgrundsætningerne om kommunalfuldmagten, tillader det. Udgifter til udførelse af sådanne opgaver for andre betales af de kommuner mm, som får udført disse opgaver. Hhb rev

43 Bilag: 3.4. Bilag 3 - Oversigt over ejendomme der overdrages eller udlånes fra deltagerkommunerne til det fælles beredskab.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

44 Overigt over ejendomme der overdrages eller udlånes fra deltagerkommunerne til det fælles beredskab Fælles Fynsk Beredskab Faaborg-Midtfyn Kommune stiller følgende lokaler til rådighed: - Mellemgade 15, 5600 Faaborg - Odensevej 17, 5750 Ringe - Sundvænget 9, 5600 Faaborg Kerteminde Kommune stiller følgende ejendom til rådighed for Falck. Bygningen stilles fremover til rådighed: - Grønvej 9, 5550 Langeskov Langeland Kommune stiller følgende lokaler til rådighed: - Nørrebro 51, 5900 Rudkøbing - Mjølbyvej 12, 5900 Rudkøbing Nyborg Kommune stiller følgende ejendomme til rådighed for hhv. det frivillige beredskab og for hjælpeberedskabsstationen. Ejendommene stilles fremover til rådighed for det fælles beredskab. - Skaboeshusevej 102, 5800 Nyborg - Hulvejen 1, 5853 Ørbæk Odense Kommune overdrager følgende ejendomme: - Brandstation, Åsumvej Åsumvej 35, 5240 Odense NØ - Brandstation, Møllemarksvej Møllemarksvej, 5200 Odense V - Kragsbjergvej Svendborg Kommune overdrager følgende ejendomme: - Brandskole Poul Smeds Vej 20, 5700 Svendborg - Østerhovedvej, Skarø, ingen husnr. da huset ligger på offentlig vej - Drejø Skovvej 4, 5700 Svendborg på Drejø Svendborg Kommune stiller endvidere følgende ejendom til rådighed: - Bodøvej 18 Ærø Kommune har solgt brandstationen i Marstal. Kommunen har i henhold til købsaftalen brugsret til bygningen til og med år 2017 og stiller i denne periode bygningen til rådighed for det fælles beredskab. - Brandstation, Marstal Gasværksvej 16, 5960 Marstal

45 Bilag: 3.5. Bilag 4 - Notat vedr. finansiering af tilbygning til hovedsæde og omlægning af vagtcentral.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

46 Notat vedrørende finansiering af tilbygning til hovedsæde og omlægning af vagtcentral Fælles Fynsk Beredskab I forbindelse med etableringen af det fælles beredskab anbefales det, at der opføres en tilbygning til hovedsædet i Odense og en omlægning af vagtcentralen. En foreløbig vurdering viser, at der vil være engangsudgifter på ca. 6,5 mio. kr. til ombygning af hovedsædet på Åsumvej + yderligere ca. 0,9 mio. kr. til ændring af vagtcentralen, det vil sige at kommunerne skal finansiere en samlet udgift på ca. 7,4 mio. kr. fordelt med rådighedsbeløb på ca. 1,0 mio. kr. i 2015 og 6,4 mio. kr. i Finansieringen af anlægsudgiften på de 7,4 mio. kr. kan enten ske ved at kommunerne giver et anlægstilskud eller ved låneoptagelse i Kommunekredit. Anlægstilskud fra kommunerne (model 1) Kommunerne kan give Beredskab Fyn et anlægstilskud mod at det årlige driftsbidrag bliver nedsat svarende til en tilbagebetalingstid over 20 år. Derved spares renteomkostninger til ekstern finansiering. Lån i Kommunekredit (model 2) Beredskab Fyn kan optage et 20-årigt lån i Kommunekredit, da det er et interessentskab med kommuner som interessenter. Det kræver en godkendelse i alle byråd, men ikke en garantistillelse. Hvis Beredskab Fyn optager et lån vil det belaste kommunernes lånerammer og medføre en deponering. Deponeringen kan frigives med 1/25 del årligt eller hvis den enkelte kommune har en ledig låneramme. Beredskab Fyn skal afholde udgifter til renter og afdrag indenfor driftsrammen. Økonomiske konsekvenser Samarbejdsaftalen fastlægger de juridiske, beredskabsfaglige og økonomiske rammer for etableringsprocessen med henblik på at sikre, at det fælles fynske beredskab kan stå klar til drift den 1. januar Det fremgår af punkt 8 i samarbejdsaftalen, at alle udgifter forbundet med sammenlægningen fordeles blandt kommunerne i henhold til andel af indbyggertal pr. 1. januar Vedtægterne for Beredskab Fyn vil være gældende fra 1. januar 2016 når den nye Beredskabskommission er tiltrådt. Det fremgår af vedtægterne at kommunernes årlige bidrag til Beredskab Fyn fastsættes i forhold til ejerandele svarende til andelen af nettodriftsudgifterne i regnskab Anlægsudgifterne på 7,4 mio. kr. og tilbagebetalingen til kommunerne har både virkning før og efter 1. januar Det anbefales derfor, at fordelingen af anlægsudgifterne og tilbagebetalingen til kommunerne sker efter fordelingsnøglen, der fremgår af vedtægterne svarende til andelen af nettodriftsudgifterne i regnskab Anlægstilskud fra kommunerne (model 1) Hvis kommunerne giver et anlægstilskud på 7,4 mio. kr. skal den enkelte kommune medfinansiere en forholdsmæssig andel heraf. Det årlige driftsbidrag til Beredskab Fyn nedsættes samtidigt med kr. årligt i 20 år (dvs. indtil ombygningen er tilbagebetalt). Beredskab Fyn sparer dermed renteomkostninger til ekstern finansiering på ca. 1,6 mio. kr. samlet set over en 20-årig periode. Lån i Kommunekredit (model 2) 1

47 Hvis Beredskab Fyn optager et 20 årigt serielån på 7,4 mio. kr. i Kommunekredit vil renten ved et fastforrentet lån være ca. 2%. Der skal årligt betales kr. i afdrag i de 20 år, og i år 1 vil der være en renteudgift på kr. Den årlige renteudgift vil falde med kr. årligt i takt med at der afdrages på lånet. Kommunerne skal i dette tilfælde foretage en deponering. Hvis den enkelte kommune finansierer et anlægstilskud som beskrevet i model 1 vil det være den billigste løsning for Beredskab Fyn, idet der samlet set over en 20-årig periode spares ca. 1,6 mio. kr. i renteomkostninger. Endvidere vil det være den nemmeste løsning for kommunerne at administrere, da der ikke skal ske deponering. Indstilling Det indstilles: At finansiering af ombygningsudgifter på 7,4 mio. kr. sker på baggrund af anlægstilskud og anlægsbevilling fra kommunerne (model 1) fordelt med rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. i 2015 og 6,4 mio. kr. i At anlægstilskuddet på 7,4 mio. kr. fra kommunerne fordeles efter fordelingsnøglen, der fremgår af vedtægterne svarende til andelen af nettodriftsudgifterne i regnskab At kommunernes driftsbidrag til Beredskab Fyn nedsættes med samlet kr. årligt i 20 år (dvs. tilbagebetalingen til kommunerne sker via fordelingsnøglen, der fremgår af vedtægterne). 2

48 Bilag: 3.6. Beslutningsprotokol fra Beredskabskommisionen den 1. juli 2015 Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

49 Side /10726 Fælles fynske beredskab Beredskab Fyn, Borgmesterforum Fyns indstilling til Byrådet. Beredskabschef Mogens Bjerregaard og afdelingschef Allan Filtenborg deltager i punktet. Beslutningstema Svendborg Kommune har sammen med øvrige kommuner i Borgmesterforum Fyn besluttet en model med et fælles fynsk beredskab fra 1. januar Borgmester Forum Fyn har på sit møde den 16. juni 2015 behandlet sagen og sendt beslutningen til behandling og godkendelse i byrådet. Der følges op på Beredskabskommissionens orientering den 29. oktober 2014 og beslutningerne på Beredskabskommissionsmødet den 29. januar Ved nedlæggelse af hjælpestation Gudme optimeres Station Svendborg, med udskiftning af Hurtig Slukningsenhed (HSE) til kraftigere køretøj samt nabohjælp fra stationerne i Ørbæk og Ringe. Køretøjsportefølge som nu og fast bemanding i dagtimerne. Redningskøretøjet forbliver og bemandingen på 1 holdleder og 7 mand på første slukningstog og 1 holdleder og 5 mand på andet slukningstog beholdes. Indstilling: Beredskabet indstiller Borgmesterforum Fyns anbefalinger til drøftelse og afgørelse, ved at godkende - Forslag til vision for det fælles Fynske beredskab - De beredskabsfaglige anbefalinger. Herunder udmøntning af besparelserne. - Forslag til vedtægter for det fælles fynske beredskab. Herunder, at der iværksættes en analyse af, hvilke faktorer, der er udgiftsdrivende for beredskabet og indgås en aftale om fordelingsnøglen til ikrafttrædelse 1. januar Det tydeliggøres, at responstiderne i forhold til Gudme og lignende områder ligger inden for gældende regler. - Det fælles beredskab benævnes Beredskab Fyn. - Indsatslederordning godkendes med fællesskabet Svendborg-Langeland. - Ændring af slukningsområder og dynamiske udkald på tværs af kommunegrænser. - To observatører i Beredskabskommissionen. - Hovedkvarter i Odense.

50 Side 3 Beredskabet indstiller direktionens anbefalinger til drøftelse og afgørelse, ved at godkende - Vedligeholdelse, evt. fjernelse, al drift- og afsavnsgodtgørelse til offentlige beskyttelsesrum overføres til selskabet. - Gratisydelser, som bl.a. undervisning i førstehjælp, med grundmoduler på op til 12 timer og vedligeholdelseskurser, Elementær Brandbekæmpelse og instruktion af sikringsanlæg (ABA-anlæg) for Svendborg Kommunes personale. Samme gælder for spejdere, foreninger og skoleklasser med demonstrationer i førstehjælp og brandbekæmpelse. Selskabets ydelser og service skal fortsætte på samme måde som tidligere. - Brandskolen skal være placeret i Svendborg Kommune og drives som indtægtsdækket virksomhed, og opfylde behovene og forpligtelserne for søfartsskolerne i det sydfynske område, jf. aftalen mellem Redningsberedskabet og Svendborg Søfartsskole af 1. marts Brandtekniske sager (p.t. årligt sager), lejlighedsgodkendelser til større arrangementer skal kunne behandles lokalt og borgerne skal kunne få denne service på brandskolen. - Fyrværkeritilladelser, jf. Sikkerhedsstyrelsens bestemmelser, skal overføres til selskabet, uden ekstra udgift. Sagsfremstilling: Baggrund, se Borgmesterforums beslutningsreferat, forkortet: Som en del af økonomiaftalen for 2015 indgik regeringen og KL i 2014 aftale om nedbringelse af antal kommunale beredskaber i Danmark fra 87 til max. 20 enheder. Borgmesterforum Fyn besluttede på den baggrund, at der skulle arbejdes for et fælles fynsk beredskab. Middelfart valgte at stå udenfor. I slutningen af 2014 godkendte de øvrige ni kommuner på Fyn et kommissorium for etablering af et fælles beredskab. Borgmester i Nyborg kommune, Kenneth Muhs blev valgt som politisk ansvarlig for forberedelserne til det nye beredskab. Der blev desuden nedsat en administrativ styregruppe, en beredskabsfaglig arbejdsgruppe og en forvaltningsfaglig arbejdsgruppe, samt et sekretariat for sammenlægningen. Der er endvidere tilknyttet revisor og juridisk bistand til forberedelsesarbejdet. Endelig sparres der med øvrige kommuner uden for Fyn og med KL. I foråret 2015 indgik de involverede fynske kommuner en samarbejdsaftale og besluttede, at der skal realiseres en

51 Side 4 besparelse på det nye fælles beredskab på kr. 6 mio. pr. år. Den 1. april 2015 blev Mogens Bjerregaard ansat som beredskabschef for det nye fælles beredskab. I forbindelse med forberedelserne er der udsendt nyhedsbreve til medarbejderne og der er afholdt medarbejderarrangementer den 19. og 21. maj. Der er samtidig nedsat et midlertidig samarbejdsudvalg med medarbejderrepræsentanter og den nye beredskabschef. Udvalget havde sit første møde den 1. juni. De frivillige i de fynske beredskaber er inddraget i forberedelserne via en særlig arbejdsgruppe under den beredskabsfaglige arbejdsgruppe og der afholdes et arrangement for de frivillige den 11. juni. Endelig afholdtes et beredskabsseminar den 4. juni med kommunalbestyrelserne og beredskabskommissionerne som målgruppe i Svendborg. Borgmesterforum har godkendt forslag til vision, beredskabsfaglige anbefalinger, herunder udmøntning af besparelserne og vedtægterne for det fælles fynske beredskab. Vedtægterne for det fælles 60-selskab skal i henhold til styrelsesloven godkendes af de involverede kommunalbestyrelser/byråd og af Statsforvaltningen. Med borgmesterforummet anbefaling af de foreslåede vedtægter, vil processen herefter være, at vedtægterne sendes til foreløbig høring i Statsforvaltningen og derefter til godkendelse i byrådet. Har Statsforvaltningen bemærkninger til vedtægterne under den foreløbige høring, indarbejdes disse i sagsfremstillingen i de respektive kommuner. Den samlede pakke med forslag til vision, beredskabsfaglige anbefalinger, udmøntning af besparelser samt vedtægter forventes at kunne forelægges kommunerne efter sommerferien. Parallelt med godkendelsen af forslagene fortsætter de praktiske forberedelser til det nye fælles beredskab herunder udpegning af ledelsen og økonomiafklaringen. Desuden forberedes arbejdet med overdragelse af kontrakter og aftaler samt virksomhedsoverdragelsen af medarbejderne, der kan ske når 60-selskabet er oprettet. Vision for det fælles fynske beredskab En væsentlig del af forberedelserne til det fælles fynske beredskab er foregået i den beredskabsfaglige arbejdsgruppe bestående af de 9 nuværende beredskabschefer og med inddragelse af medarbejdere og frivillige i de nuværende fynske beredskaber. Svendborg Kommunes beredskabschef kan af hensyn til besparelserne også anbefale indstillingen. Med udgangspunkt i dette arbejde og stilles følgende forslag til vision for det fælles fynske beredskab: Visionen er et samarbejde, der giver et fælles fynsk serviceniveau med afsæt i kommunernes forskellige

52 Side 5 risikoprofiler og med et effektivt og borgernært beredskab. Beredskabssamarbejdet vil sikre et fynsk perspektiv, og desuden bidrage til vækst, udvikling og arbejdspladser på Fyn. Beredskabsfaglige anbefalinger, herunder udmøntningen af besparelserne Den beredskabsfaglige arbejdsgruppe har konkretiseret visionen i et samlet sæt af beredskabsfaglige anbefalinger, herunder forslag til udmøntningen af besparelserne. Anbefalingerne består af: a) En samlet og kortfattet oversigt over de beredskabsfaglige anbefalinger, herunder udmøntningen af de besluttede besparelser. b) Den samlede rapport fra den beredskabsfaglige arbejdsgruppe: Rapport over indretning af det fælles fynske beredskab. Rapporten indeholder et resume, et skema over anbefalingerne, gennemførte analyser i 6 arbejdsgrupper, samt et omfattende bilagsmateriale. Bemærk! Billagsmaterialet til rapporten er fortroligt af hensyn til de kommende kontraktforhandlinger med forskellige entreprenører. Etablering af 60-selskab godkendelse af vedtægter KL har meddelt, at udmøntningen af aftalen med regeringen om nedbringelsen af antal kommunale beredskaber skal ske ved etablering af samordnede beredskaber i 60-selskaber i henhold til den kommunale styrelseslov. Da der ved oprettelse af et 60-selskab sker overdragelse af kompetencer fra kommunerne til selskabet, skal oprettelsen - ifølge styrelsesloven - ske ved godkendelse i de involverede kommunalbestyrelser/byråd. Den forvaltningsfaglige arbejdsgruppe har med støtte fra advokatfirmaet Focus Advokater udarbejdet et forslag til vedtægter. Forslag til vedtægter for det fælles fynske beredskab fremgår af bilag 3a og 3b. I bilag 4 fremhæves en række væsentlige forhold i vedtægterne. Vedrørende fordelingsnøglen, foreslås en overgangsordning, hvor fastlæggelse af kommunernes ejerandele og procentvise betaling til selskabets udgifter indtil 1. januar 2019 sker efter kommunernes nettoregnskab Fordelingen efter 1. januar 2019 skal undersøges nærmere, således at fordelingen sker med afsæt i, hvad der er udgiftsdrivende for beredskabet. Det er den administrative styregruppes anbefaling, at beredskabet i udgangspunktet ikke må blive dyrere for nogen kommune, idet det dog samtidig anerkendes, at ændringer i de udgiftsdrivende faktorer også medfører ændret betaling. Det foreslås derfor, at der indgås en aftale mellem deltagerkommunerne om, at der iværksættes en analyse af, hvilke faktorer, der er udgiftsdrivende for beredskabet,

53 Side 6 og at der på den baggrund indgås en aftale om ny fordelingsnøgle til iværksættelse 1. januar Aftalen om iværksættelse af analysen sendes til godkendelse i kommunerne sammen med visionen, de beredskabsfaglige anbefalinger og udkast til vedtægter efter sommerferien. Der er bemærkninger til sagen fra: Administrationen: Kommunaldirektør Erik Meldgaard Bendorf: - Service- og gratisydelser med undervisning og demonstrationer for kommunens ansatte, foreninger mfl. skal fortsætte som tidligere uden ekstra udgift. Beredskabet: - Offentlige beskyttelsesrum skal serviceres af selskabet, som hidtil uden ekstra udgift. - Fyrværkeritilladelser overgår til selskabet og skal kunne serviceres fra Svendborg. - Brandteknisk byggesagsbehandling og lejlighedstilladelser til større arrangementer skal kunne behandles i Svendborg. Beredskabskommissionen, jf. mødet den 29. januar 2015: - Brandskolen skal forblive i Svendborg Kommune og servicere på samme måde som tidligere. - Det skal sikres, at Beredskabsforbundet og øernes beredskab prioriteres højt og får en lokal forankring. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Foreløbigt økonomisk overblik Den forvaltningsfaglige arbejdsgruppe arbejder p.t. med at skabe et overblik over økonomien i tilknytning til det nye fælles fynske beredskab. Arbejdet understøttes af revisorselskabet E&Y. Der er i første omgang indberettet økonomioplysninger fra alle de involverede kommuner til et fælles datarum. Disse data skal kvalitetssikres og harmoniseres i samarbejde med revisoren, hvilket kan føre til justeringer af de indsamlede data. Der kan derfor på nuværende tidspunkt alene gives et foreløbig overblik over økonomien ved etableringen af det fælles fynske beredskab. Bilag: Bilag 1: En samlet og kortfattet oversigt over indstillingerne herunder af de besluttede besparelse Bilag 2: Rapport over indretningen af det fælles fynske beredskab Bilag 3a: - Forslag til vedtægter for det fælles fynske beredskab Bilag 3b: - Bilag til vedtægter - Liste over såvel lovpligtige som ikke lovpligtige opgaver

54 Side 7 Bilag 4: - Fremhævelse af væsentlige forhold i de foreslåede vedtægter Bilag 5: - Foreløbigt overblik over økonomien ved etableringen af det fælles fynske beredskab Bilag 6: - Fælles fynsk beredskab Nyhedsbrev nr. 5. juni 2015 Bilag 7: Fakta ark vedr. fælles fynsk beredskab Bilag 8: Borgmesterforum Lukket dagsorden referat Bilag 9: Enkeltmedlemmer af beredskabskommissionen har bedt om følgende bemærkninger Bilag 10: Kvalificering af udfasning af station Gudme Bilag 11: Analyse af responstider til Lundeborg (endnu ikke udarbejdet) Beslutning i Beredskabskommissionen den 1. juli 2015: Godkendt som indstillet. Niels Manniche (T) anmodning og følgende tilføjelse imødeses: - Er principielt imod Regeringens og Kommunernes Landsforenings aftale om en ny struktur på Beredskabsområdet. - Er imod lukning af Gudme hjælpestation. Borgmesterforum Fyn og Beredskabskommissionens anbefaling tilstilles til Miljø-, Klima- og Trafikudvalget for senere indstilling til Økonomiudvalget. Sign: Lars Erik Hornemann, Torben Schultz-Pedersen (f. Politidirektøren, Fyns Politi), Niels Høite Hansen, Frank Kristiansen, Steffen Norgreen og Jørgen Fredeløkke Afbud: Niels Manniche

55 Bilag: 3.7. Beredskab Fyn - Sagsfremstilling til politisk behandling i deltagerkommunerne - Fælles fynsk beredskab - Sagsfremstilling til politisk behandling i deltagerkommunerne.docx Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

56 Fælles Fynsk Beredskab Sagsfremstilling til politisk behandling i deltagerkommunerne Sagsresumé Som en del af Økonomiaftalen for 2015 indgik regeringen og KL i 2014 aftale om nedbringelse af antallet af kommunale beredskaber i Danmark fra 87 til max. 20 enheder. De nye beredskabsenheder skal jf. Økonomiaftalen være i drift pr. 1. januar Beredskabsenhederne skal oprettes som 60-selskaber i henhold til den kommunale styrelseslov. På den baggrund besluttede Borgmesterforum Fyn den 9. september 2014, at der skal arbejdes for etableringen af et fælles fynsk beredskab. I denne sag stilles forslag til visionen for det fælles fynske beredskab og de beredskabsfaglige anbefalinger vedrørende etableringen af beredskabet, herunder hvorledes den besluttede besparelse på kr. 6 mio. skal udmøntes. Desuden stilles forslag til vedtægterne for 60-selskabet. Endelig stilles der forslag til de økonomiske rammer for det nye fælles beredskab. Borgmesterforum Fyn havde forslagene til behandling på deres møde den 16. juni Efterfølgende er der arbejdet videre i de arbejdsgrupper, der forbereder det nye fælles beredskab. På den baggrund er der foretaget enkelte tilføjelser og justeringer til den foreliggende sagsfremstilling. Indstilling Det indstilles, at kommunalbestyrelsen/byrådet godkender følgende punkter jf. sagsfremstillingen: a) Forslag til vision for det fælles fynske beredskab b) De beredskabsfaglige anbefalinger, herunder udmøntningen af besparelserne c) Forslag til vedtægter for det fælles fynske beredskab d) Forslag til økonomiske principper for sammenlægningen jf. økonomiafsnittet, herunder 1. Forslag til fordelingsnøgle 2. Forslag til opgørelse af aktiver, herunder overdragelse af bygninger 3. Forslag til håndtering af indirekte omkostninger 4. Forslag til finansiering af tilbygning til hovedsæde og omlægning af vagtcentral 5. Forslag til håndtering af tjenestemænd 6. Forslag til feriepengeforpligtelse Sagsfremstilling Baggrund Som en del af Økonomiaftalen for 2015 indgik regeringen og KL i sommeren 2014 aftale om nedbringelse af antal kommunale beredskaber i Danmark fra 87 til max. 20 enheder. På det tidspunkt var der allerede overvejelser om et fynsk beredskabssamarbejde, og Borgmesterforum Fyn besluttede på den baggrund, at der skulle arbejdes for et fælles fynsk beredskab. Middelfart valgte at stå udenfor, da kommunen var involveret i overvejelserne om et fælles beredskab i Trekantsområdet. I slutningen af 2014 godkendte de øvrige ni kommuner på Fyn et kommissorium for etablering af et fælles beredskab. Som en del af kommissoriet blev borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs valgt som politisk ansvarlig for forberedelserne til det nye beredskab. Der blev desuden nedsat en administrativ styregruppe, en beredskabsfaglig arbejdsgruppe og en forvaltningsfaglig arbejdsgruppe, samt et sekretariat for sammenlægningen. Der er endvidere tilknyttet revisor og juridisk bistand til forberedelsesarbejdet. Endelig sparres der med øvrige kommuner uden for Fyn og med KL. De i Økonomiaftalen for 2015 aftalte besparelser på beredskabsområdet består dels af en nedregulering af det kommunale bloktilskud med kr. 50 mio. i 2015 og kr. 75 mio. i 2016 og frem. Ud over DUT-reguleringen, har regeringen og KL en forventning om, at der kan frigøres yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. 1

57 Kommunerne i det fynske samarbejde har i forbindelse med indgåelsen af en samarbejdsaftale i foråret 2015 besluttet at realisere DUT-reguleringen af besparelserne i tilknytning til etableringen af det fælles beredskab pr. 1 januar DUT-reguleringen udgør i alt 6 mio. kr. for de 9 deltagerkommuner. Den samlede økonomi i det fynske beredskab er på knap 90 mio. kr. før den nævnte besparelse og øvrige reguleringer af økonomien affødt af sammenlægningen. Den 1. april 2015 blev Mogens Bjerregaard ansat som beredskabschef for det nye fælles beredskab. Siden er den kommende ledelse udpeget og den øvrige organisering er fastlagt. Se mere om organiseringen og arbejdet med forberedelserne på Forslaget til vision, de beredskabsfaglige anbefalinger og vedtægter har været forelagt Borgmesterforum Fyn den 16. juni. Borgmesterforummet har anbefalet det samlede oplæg til godkendelse i deltagerkommunernes kommunalbestyrelser. Som bemærket ovenfor, har der siden været enkelte justeringer og tilføjelser til sagsfremstillingen på baggrund af det videre arbejde. Forberedelserne er nu nået til det punkt, hvor etableringen af det fælles fynske beredskab kan lægges op til beslutning i kommunalbestyrelserne. Vedtægterne for det fælles 60-selskab skal i henhold til styrelsesloven godkendes af de involverede kommunalbestyrelser/byråd og af Statsforvaltningen. Vedtægterne er sendt til forhåndsgodkendelse i Statsforvaltningen den 24. juni Der forventes en tilbagemelding ultimo september. Hvis Statsforvaltningen kommer med udtalelser, der kræver ændringer af vedtægterne, vil disse blive forelagt deltagerkommunerne. Der vil desuden blive udarbejdet en overdragelsesaftale, der indenfor rammerne af sagsfremstillingen, skal indeholde en oversigt over de aftaler og principper, der i forbindelse med etableringen af 60-selskabet er indgået kommunerne imellem, og som ikke fremgår af selskabets vedtægter. Overdragelsesaftalen vil f.eks. indeholde aftaler om at der skal iværksættes beregning af ny fordelingsnøgle pr. 1. januar 2019, overdragelse af aktiver under kr., præmisser for udlån af bygninger og håndtering af tjenestemænd. Overdragelsesaftalen forelægges særskilt til tiltrædelse i kommunerne. Parallelt med den politiske behandling af forslagene fortsætter de praktiske forberedelser til det fælles beredskab, herunder forberedelse af arbejdet med overdragelse af kontrakter og aftaler samt virksomhedsoverdragelse af medarbejderne, der kan ske når 60-selskabet er oprettet. Vision for det fælles fynske beredskab En væsentlig del af forberedelserne til det fælles fynske beredskab er foregået i den beredskabsfaglige arbejdsgruppe bestående af de 9 nuværende beredskabschefer og med inddragelse af medarbejdere og frivillige i de nuværende fynske beredskaber. Med udgangspunkt i dette arbejde stilles følgende forslag til vision for det fælles fynske beredskab: Visionen er et samarbejde, der giver et fælles fynsk serviceniveau med afsæt i kommunernes forskellige risikoprofiler og med et effektivt og borgernært beredskab. Beredskabssamarbejdet vil sikre et fynsk perspektiv, og desuden bidrage til vækst, udvikling og arbejdspladser på Fyn. Beredskabsfaglige anbefalinger, herunder udmøntningen af besparelserne Den beredskabsfaglige arbejdsgruppe har konkretiseret visionen i et samlet sæt af beredskabsfaglige anbefalinger, herunder forslag til udmøntningen af besparelserne. Anbefalingerne består af: a) En samlet og kortfattet oversigt over de beredskabsfaglige anbefalinger, herunder udmøntningen af de besluttede besparelser (bilag 1) b) Den samlede rapport fra den beredskabsfaglige arbejdsgruppe: Rapport over indretning af det fælles fynske beredskab. Rapporten indeholder et resume, et skema over anbefalingerne og gennemførte analyser i 6 arbejdsgrupper. Rapporten ligger tilgængelig på hjemmesiden ( Besparelserne udmøntes således, at: - en ændret ledelsesstruktur fra 9 til 1 fælles beredskab vil medføre en effektivisering på kr. 1 mio. - en omorganisering af det forebyggende beredskab vil medføre en effektivisering på kr. 1 mio. - en omorganisering af det afhjælpende beredskab vil medføre en effektivisering på kr. 4 mio. 2

58 Da det i forbindelse med forberedelserne til gennemførelsen af besparelserne på det afhjælpende beredskab er blevet klart, at Beredskabsstyrelsen kræver en ny samlet risikobaseret dimensionering for de 9 deltagerkommuner, inden de foreslåede besparelser kan vurderes og iværksættes, og da det skønnes, at den nye dimensionering først kan være på plads medio 2016, kan der opstå problemer med at nå den fulde besparelse på 6 mio. kr. i Viser det sig at blive et problem, tages det op i den nye Beredskabskommission. Etablering af 60-selskab forslag til vedtægter KL har meddelt, at nedbringelsen af antal kommunale beredskaber skal ske ved etablering af samordnede beredskaber i 60-selskaber i henhold til den kommunale styrelseslov. Da der ved oprettelse af et 60-selskab sker overdragelse af kompetencer fra kommunerne til selskabet, skal oprettelsen - ifølge styrelsesloven - ske ved godkendelse i de involverede kommunalbestyrelser/byråd. Den forvaltningsfaglige arbejdsgruppe har med støtte fra advokatfirmaet Focus Advokater udarbejdet et forslag til vedtægter, der fremgår af bilag 2a og 2b. Siden Borgmesterforum Fyns behandling af vedtægterne den 16. juni 2015 er der foretaget en revidering i beredskabskommissionens sammensætning, idet det foreslås, at der indsættes en medarbejderrepræsentant med stemmeret med henblik på at leve op til kravet om et ulige antal stemmeberettigede medlemmer. Derudover er der foretaget nogle få tekniske ændringer. Følgende forhold i vedtægterne skal fremhæves: - Selskabet vil få navnet: Beredskab Fyn. - Selskabet får til opgave at løfte kommunernes opgaver og myndighedsudøvelse i henhold til beredskabsloven, og vil være praktisk udførende i henhold til beskyttelsesrumsloven og fyrværkeriloven. - Selskabet får desuden mulighed for at påtage sig yderligere opgaver, herunder indtægtsdækket virksomhed, som selskabet kan udføre i henhold til den skrevne lovgivning eller kommunalfuldmagten. - Selskabet bliver ledet af en beredskabskommission bestående af de 9 borgmestre, politidirektøren, én medarbejderrepræsentant og to observatører for de frivillige (uden stemmeret). Formanden vælges blandt de 9 borgmestre. - Beredskabskommissionen træffer som udgangspunkt beslutninger ved simpelt stemmeflertal, dog træffes beslutninger om forhøjelse af årsbudget, nye interessenter, belastning af kommunernes låneramme, væsentlige organisatoriske ændringer og opløsning ved 2/3 flertal blandt borgmestrene i deltagerkommunerne. - Beredskabskommissionen udarbejder hvert år forslag til budget, der fremsendes til kommunerne, før det vedtages i beredskabskommissionen. - Af vedtægterne fremgår det, at deltagerkommunernes ejerandele og procentvise betaling til selskabets udgifter fastlægges ud fra nettoregnskab Bemærk, at det samtidig foreslås, at der indgås en aftale i mellem deltagerkommunerne om, at der iværksættes en analyse af, hvilke faktorer, der er udgiftsdrivende for beredskabet, og at der på den baggrund indgås en aftale om en ny fordelingsnøgle til iværksættelse 1. januar Ved opløsning af selskabet eller i tilfælde af en kommunes udtræden har hver kommune ret til forlods at få udbetalt et beløb svarende til værdien af det indskud vedkommende præsterede ved etableringen af selskabet. Den herefter værende restkapital positiv eller negativ fordeles mellem kommunerne i forhold til deres ejerandele. Økonomi Fordelingsnøgle I forbindelse med oprettelsen af det fælles fynske beredskab fastlægges et driftsbudget og en åbningsbalance gældende fra 1. januar Det fælles beredskab afholder alle løbende udgifter inden for den fastlagte driftsramme. Driftsrammen for det fælles beredskab i 2016 fastlægges på baggrund af de direkte løbende omkostninger til beredskabet i regnskab 2014 fremskrevet til 2016-priser (ud fra KL s pris og lønskøn). Hertil ligges udgifter til administrationsaftalen og øvrige indirekte fællesomkostninger (se nedenfor). Herefter fratrækkes DUT-besparelsen på 6 mio. kr. svarende til forudsætningerne i økonomiaftalen. Endelig fratrækkes en årlig tilbagebetaling af 3

59 anlægstilskud med kr. i 20 år vedrørende ombygningen af hovedkvarter og vagtcentral for 7,4 mio. kr. i 2015/2016 (se nedenfor). Deltagerkommunerne betaler et årligt driftsbidrag til det fælles beredskab svarende til fordelingsnøglen i vedtægterne. Driftsbidraget betales helårligt forud primo januar. Det fremgår af vedtægterne, at ejerandel og finansieringsnøgle er fastlagt på baggrund af nettodriftsudgifterne til kommunernes beredskab i regnskab 2014 korrigeret for forskelle i regnskabspraksis mellem kommuner, herunder udgifter til bygningsvedligeholdelse og løbende udskiftning af aktiver (fx køretøjer, materiel, inventar). Fordelingsnøglen fremgår af nedenstående tabel: Regnskab Indbyg- Regnskab Korrektion Korrigeret Andel Beløb i kr. gere Brutto Indtægt Netto Regnskab (2014-priser) 1/ Assens ,03% Faaborg-Midtfyn ,69% Kerteminde ,35% Langeland ,88% Nordfyns ,74% Nyborg ,89% Odense ,31% Svendborg ,36% Ærø ,75% I alt ,0% Kilde: Regnskabstallene er indhentet i kommunerne, og der er foretaget korrektion for forskelle i regnskabspraksis kvalificeret af revisionen EY. Der foreslås indført en overgangsordning frem til 1. januar 2019 vedrørende kommunernes bidrag til det fælles beredskab således at fordelingsnøglen fra 1. januar 2016 og frem til 1. januar 2019 afregnes med udgangspunkt i kommunernes andel af udgifterne til beredskabet i Fordelingsnøglen foreslås herefter ændret med virkning pr. 1. januar 2019 således, at kommunernes bidrag til det fælles beredskab herefter sker på baggrund af hvilke objektive faktorer (fx befolkning, arbejdspladser, areal) der er udgiftsdrivende for beredskabet. Der iværksættes en analyse af, hvilke objektive faktorer der er udgiftsdrivende for beredskabet, og på den baggrund indgås der en aftale om ny fordelingsnøgle til iværksættelse 1. januar Det er et princip, at udgifterne til beredskabet i udgangspunktet ikke må blive dyrere for nogen kommune, idet det dog samtidig anerkendes, at ændringer i de udgiftsdrivende faktorer også medfører ændret betaling. Aktiver Som udgangspunkt overdrages de aktiver der i dag anvendes af kommunernes beredskaber til det fælles beredskab. Ejendomme, der udelukkende bruges til beredskab, værdisættes og indregnes i selskabets åbningsbalance pr. 1. januar Øvrige ejendomme udlånes fra kommunerne til selskabet. Følgende præmisser foreslås for ejendomme der udlånes: - Hvis der ikke hidtil er betalt leje for en ejendom, fastholdes denne ordning således, at der heller ikke opkræves leje fra selskabet. - Hvis en kommune ønsker at benytte et lejemål til andre formål, kan selskabets brugsret til ejendommen opsiges med en rimelig varsel. I det tilfælde, er kommunen forpligtiget til at stille en anden passende ejendom til rådighed. - Vedligehold af de ejendomme der stilles til rådighed påhviler selskabet for så vidt det gælder slitage og skader i forbindelse med brug, og kommunen i forhold til øvrig vedligehold og forbedringer. 4

60 Præmisserne for udlån af ejendomme indarbejdes i overdragelsesaftalen. (Se bilag 3 for nærmere gennemgang af ejendomme der overdrages eller udlånes fra deltagerkommunerne) Øvrige aktiver med en anskaffelsespris på over kr. værdisættes og indregnes også i selskabets åbningsbalance pr. 1. januar I tilfælde af opløsning af det fælles beredskab eller en kommunes udtræden, sker der i henhold til vedtægterne en forlods udbetaling til den eller de udtrædende kommuner svarende til værdien af den enkelte kommunes indskud. For så vidt angår aktiver under kr. vil disse aktiver ved opløsning eller en kommunes udtræden tilbageføres til den kommune, hvor aktiverne er lokaliseret. Præmisserne for håndteringen af aktiver under kr. ved opløsning og udtræden indarbejdes i overdragelsesaftalen. Det afhjælpende beredskab på Ærø løses på nuværende tidspunkt fra to brandstationer på Ærø (Ærøskøbing og Marstal). Brandstationen i Marstal er af ældre dato, og er solgt i 2014 til kr. med brugsret indtil Det er op til det fælles beredskab at beslutte, hvorvidt der skal opføres en ny brandstation i Marstal som erstatning for den nuværende. Såfremt det besluttes at opføre en ny brandstation, stiller Ærø Kommune forlods provenuet på kr. fra salg af den gamle brandstation til rådighed til financieringen. Restfinancieringen sker i hht. vedtægterne. Indirekte omkostninger I det beredskabsfaglige oplæg til selskabets organisering anbefales en mellemløsning i forhold til administration, hvor selskabet selv håndterer hovedparten af de administrative opgaver, og derudover betaler for særydelser hos en administrationskommune. Der vil derfor skulle påregnes en ekstraudgift for kommunerne til omkostningerne til den pågældende administrationskommunes håndtering af de administrative særydelser. Opgaven som administrationskommune er udbudt internt blandt deltagerkommunerne, med henblik på at sikre drift sikkerhed pr. 1. januar I forbindelse med indgåelsen af administrationsaftalen vil det blive afdækket, hvilke indirekte udgifter, der overføres til selskabet (f.eks. forsikringer, der skal tegnes af selskabet) og som ikke kan indgå i administrationsaftalen. Disse vil også skulle betales af deltagerkommunerne. Der lægges vægt på at holde udgiften nede i forhandlingen af administrationsaftalen. Finansiering af tilbygning til hovedsæde og omlægning af vagtcentral I forbindelse med etableringen af det fælles beredskab anbefales det, at der opføres en tilbygning til hovedsædet i Odense og en omlægning af vagtcentralen. En foreløbig vurdering viser, at der vil være engangsudgifter på ca. 6,5 mio. kr. til ombygning af hovedsædet samt yderligere ca. 0,9 mio. kr. til ændring af vagtcentralen, det vil sige at kommunerne skal finansiere en samlet udgift på ca. 7,4 mio. kr. Det foreslås, at: - finansiering af ombygningsudgifter på 7,4 mio. kr. sker på baggrund af anlægstilskud og anlægsbevilling fra kommunerne (model 1, bilag 4) fordelt med rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. i 2015 og 6,4 mio. kr. i anlægstilskuddet på 7,4 mio. kr. fra kommunerne fordeles efter fordelingsnøglen, der fremgår af vedtægterne svarende til andelen af nettodriftsudgifterne i regnskab kommunernes driftsbidrag til det fælles beredskab nedsættes med samlet kr. årligt i 20 år (dvs. tilbagebetalingen til kommunerne sker via fordelingsnøglen, der fremgår af vedtægterne). (Se desuden bilag 4) Tjenestemænd Der er i alt 10 tjenestemænd i deltagerkommunernes beredskaber (7 i Odense, 1 i hhv. Kerteminde, Nyborg og Svendborg). Det foreslås, at der indgås udlånsaftaler mellem det fælles beredskab og de pågældende 4 kommuner vedrørende de 10 tjenestemænd med den konsekvens, at selskabet løbende refunderer tjenestemændenes løn og pension til den pågældende kommune, der har pensionsforpligtelsen. Betalingen for den pensionsalder tjenestemændene optjener hos beredskabet fastsættes til 20,3 % af tjenestemændenes pensionsgivende løn. Der er taget højde for beredskabets udgift hertil ved fastlæggelse af deltagerkommunernes driftsbidrag og fordelingsnøglen jf. foranstående afsnit. 5

61 Det foreslås endvidere, at der indgås aftale med det fælles beredskab om, at der findes passende opgaver inden for det fælles beredskab i de situationer, hvor tjenestemændene ikke længere skal løse de oprindelige opgaver. Kan dette ikke lade sig gøre, skal beredskabet betale op til 3 års rådighedsløn. Når tjenestemændene er pensioneret, kræver ordningen ikke yderligere administration mellem kommunen og fællesskabet, idet kommunerne forestår udbetaling af pension til tjenestemændene. Feriepengeforpligtelse Som led i stiftelsen af 60-selskabet skal kommunerne indskyde feriepengeforpligtelsen pr vedrørende medarbejdere omfattet af virksomhedsoverdragelsen til det fælles beredskab. Feriepengeforpligtelsen overføres og indskydes via åbningsbalancen og fratrækkes derved værdien af de enkelte kommuners indskudte aktiver. Bilag - Bilag 1: En samlet og kortfattet oversigt over de beredskabsfaglige anbefalinger, herunder udmøntningen af de besluttede besparelser - Bilag 2a: Forslag til vedtægter for det fælles fynske beredskab - Bilag 2b: Bilag til vedtægter: Liste over såvel lovpligtige som ikke lovpligtige opgaver - Bilag 3: Overigt over ejendomme der overdrages eller udlånes fra deltagerkommunerne til det fælles beredskab - Bilag 4: Notat vedr. finansiering af tilbygning til hovedsæde og omlægning af vagtcentral 6

62 Bilag: 4.1. Svendborg Kommunes Vandhandleplan pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

63 Vandhandleplan for Svendborg Kommune

64 Vandhandleplan for Svendborg Kommune 2015 Vandplan Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

65 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Svendborg Kommune 2015 Vandplan Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn Udarbejdet september 2015, Svendborg Kommune. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Kilder: Vandplan Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13 Vanddistrikt: Jylland og Fyn og Vandplan Det Sydfynske Øhav. Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt: Jylland og Fyn, begge offentliggjort den 30. oktober Kontaktadresse: Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg Mail: keu@svendborg.dk Fotos: Terkel Broe Christensen. Forsidefoto: Syltemade Å-systemet med Ollerup Sø i forgrunden. 3

66 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Svendborg Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram indenfor kommunens geografiske områder. Svendborg Kommune er omfattet af to vandplaner, der dækker henholdsvis vandoplandet for Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav. Byrådet beslutter allerede den 27. november 2012 den kommunale vandhandleplan på baggrund af de statslige vandplaner offentliggjort den 22. december Den 3. december 2012 erklærer Natur- og miljøklagenævnet dog vandplanerne ugyldige, og hjemsender dem til fornyet behandling. Dermed er Svendborg Kommunes vandhandleplan ligeledes ugyldig og skal besluttes på ny. Efter fornyet behandling offentliggør staten igen den 30. oktober 2014 vandplanerne. På baggrund af disse og deres indsatsprogrammer har Svendborg Kommune udarbejdet denne vandhandleplan. Planen indeholder en rækkefølge og et tidspunkt for igangsættelse af for de enkelte indsatser. Indsatserne skal senest påbegyndes i 2015, og der skal være opnået målopfyldelse jf. vandplanen inden udgangen af Dog er der i forhold til indsatser på spildevandsområdet først et krav om at indsatserne er gennemført to år efter vandplanens offentliggørelse. I Svendborg Kommune skal følgende indsatser iværksættes: 28 spærringer i vandløb skal gøres passable 4 km rørlagte vandløb fordelt på 13 strækninger skal genåbnes Sørup Sø skal restaureres Mindst 6 ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning eller skal kloakeres 24 regnvandsbassiner skal forbedres Udpegningen af lokaliteter for de konkrete indsatsprojekter er baseret på statsligt kortmateriale og er derfor ikke præciseret yderligt i denne plan. Det skyldes, at handleplanen ikke må foregribe lodsejeraftaler eller afgørelser. Vandhandleplanen indeholder desuden en redegørelse i forhold til anden relevant planlægning - blandt andet: Kommuneplan, vandforsyningsplan, spildevandsplan og råstofplan. Ydermere vil planen informere om, hvordan offentligheden efter reglerne i sektorlovgivningen vil blive inddraget i planens gennemførsel. Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at se vandplanerne, herunder at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 4

67 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold Resumé af de statslige vandplaner Forord Baggrund Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Forholdet til anden relevant planlægning Bilag 42 5

68 2. Resumé af de statslige vandplaner Resumé af planer for områderne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15: Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Svendborg Kommune er omfattet af Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder også en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver de krævede handlinger. Svendborg Kommunes samlede areal er 415 km 2, heraf er en mindre del 12 km 2 i kommunens nordvestlige område dækket af vandplanen for Odense Fjord. Samlet dækker vandplanen for Odense Fjord-oplandet cirka km 2, og berører udover Svendborg Kommune 6 andre kommuner: Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Kerteminde Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune samt mindre dele af Assens Kommune og Nyborg Kommune. Der skal kun i et mindre omfang ske indsatser i Svendborg Kommune indenfor Odense Fjord-vandoplandet. Vandplanen for Det Sydfynske Øhav dækker cirka 765 km 2 og berører Svendborg Kommune med et areal på 403 km 2. De øvrige kommuner er Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune og Ærø Kommune samt mindre dele af Nyborg Kommune. I oplandet bor cirka indbyggere, der findes 296 kilometer målsatte vandløb og 13 søer større end 5 hektar. Oplandets vigtigste kystvande er området mellem Fyn, Ærø og Langeland med mange små og større øer. Vandplanerne skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Der er fastsat konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. I første planperiode fra skal indsatsen sikre, at der landsplan skal ske en reduktion i udledningen af kvælstof med cirka tons pr år. Op til 450 kilometer vandløb skal restaureres, 150 kilometer rørlagte vandløb skal genåbnes og i vandløbene skal spærringer fjernes, så der gives bedre passage for fisk og andre dyr i åerne. Desuden skal op imod ukloakerede ejendomme i det åbne land have renset deres spildevand. På spildevandsområdet skal yderligere cirka 250 overløbsbygværker, hvor forurenet kloakvand løber over ved kraftig regn forbedres. For at nå målene skal der blandt andet også etableres vådområder og udlægges randzoner langs vandløb og søer. De to vandplaner, som berører Svendborg Kommune kan hentes fra Naturstyrelsens hjemmeside ved at klikke på følgende link: Vandplanen for Odense Fjord Vandplanen for Det Sydfynske Øhav 6

69 3. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområderne Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Svendborg Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Svendborg Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste og anden planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Figur 1: Svendborg Kommune med angivelse af vandoplandsgrænser (blå streger) for de to vandplaner, som dækker kommunen: 1.13 Vandplanen for Odense Fjord og 1.15 Vandplanen for Det Sydfynske Øhav. De sorte streger angiver kommunegrænser. 7

70 Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser, og i flere tilfælde udgør vandløb Svendborg Kommunes kommunegrænse. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Denne handleplan skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). 8

71 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålsloven 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Svendborg Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til Svendborg Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Svendborgs Byråd. Byrådets udkast til vandhandleplan af 31. marts 2015 er fremlagt til offentlig høring i mindst 8 uger frem til den 26. maj Bemærkninger og indsigelser kan inden den 26. maj 2015 fremsendes til Svendborg Kommune på adressen: Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg eller mailes til keu@svendborg.dk 9

72 4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 30. oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. miljømålslovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 10

73 Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 3: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 3 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 4. Vandløb Miljømål Økologisk tilstand Mål for faunaklasse Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand Faunaklasse er bortfaldet Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 4: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes 11

74 tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding (figur 5). Se vandplanerne, afsnit 1.4 Retningslinjer. 1 Max indvinding = 35 % naturlig grundvandsdannelse 2 Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse 3 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning = 10 % 4 Max reduktion af sommervandføring = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning Figur 5: Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 12

75 Hørup Å 13

76 5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanerne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 og deres indsatsprogrammer (se figur 7 og 8). Indsatsprogrammer er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammerne er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Svendborg Kommunes vandhandleplan er et udtræk af statens vandplaner for henholdsvis Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav for de indsatser, der skal ske indenfor Svendborg Kommunes geografiske områder. De indsatser, som Svendborg Kommune er ansvarlig for gennemførslen af, er angivet som antal/strækningers længde i nedenstående figur 6. Påvirkninger, som skal Anvendelse af virkemiddel Effekt af indsats reduceres og tilhørende Antal Længde/areal virkemidler Fjernelse af faunaspærringer 28 spærringer Fysisk påvirkning Genåbning af rørlagte vandløb 13 strækninger 4 km Fysisk påvirkning Sørestaurering 1 sø Reduktion af forfor Spredt bebyggelse forbedret Mindst 6 spildevandsrensning ejendomme* Reduktion af fosfor og kvælstof samt iltforbrugende stoffer og miljøfarlige stoffer Regnbetingede udløb bassiner 24 bassiner Reduktion af fosfor og kvælstof samt iltforbrugende stoffer og miljøfarlige stoffer samt fysisk påvirkning Figur 6: Svendborg Kommunes indsatser i 1. planperiode jf. vandplanernes indsatsprogrammer. Kommunekort Efter handleplanbekendtgørelsens 4, stk. 2 skal det i handleplanen vises på kort, hvor kommunalbestyrelsen vil gennemføre de foranstaltninger, der er nævnt overfor i figur 6. Lokaliseringen og prioriteringen af Svendborg Kommunes indsatser er vist i følgende figurer på side 20-22: Figur 9-10: Indsatser i forhold til fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagte vandløb og sørestaurering Figur 11-12: Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning Figur 13-14: Regnbetingede udløb bassiner Indsatserne kan ses på et mere detaljeret kommunekortet i bilag 1, eller digitalt på Kortinfo. Igangsatte indsatser Svendborg Kommune har allerede igangsat flere af indsatsprogrammets indsatser, inden vandplanerne er endeligt offentliggjort. Årsagen er, at det lovmæssige og finansielle grundlag har været til stede i form af vandløbslovens regler om vandløbsrestaurering og en statslige finansiering til indsatser på vandløbsområdet. 14

77 Derfor har Svendborg Kommune igangsat de indsatser, som er planlagt igangsat i den kommunale vandhandleplan vedtaget i december 2011, men som sidenhen er erklæret ugyldig jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Det drejer sig om vandhandleplanens indsatser planlagt igangsat i 2013 og 2014 vedr. etablering af passage forbi spærringer i vandløb, genåbning af rørlagte vandløb og sørestaurering. Status på disse indsatser fremgår af tabellen i figur 9, side På spildevandsområdet er indsatserne også igangsat vedr. de regnbetingede udløb. Status på denne indsats fremgår af tabellen i figur 13, side

78 Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Anvendelse af virkemidler Fysiske påvirkninger Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger (1000 kr./år) Indsatsprogram supplerende foranstaltning Hovedvandopland Odense Fjord Effekter Reduceret påvirkning af overfladevande Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring i normsystemet Oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 129 0, ,3 ha 0, Op til 432 ha Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 0 m 3 Kompenserende udpumpning 0 m 3 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Fjernelse af faunaspærringer 42 stk Vandløbsrestaurering 0 km + Genåbning af rørlagte vandløb 5 km Sørestaurering 0 lokalitet 4. Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 0 anlæg Spredt bebyggelse forbedret 0 ejd spildevandsrensning Regnbetinget udløb bassiner 24 udløb 0,3 0, Industri forbedret rensning/afskæring til 0 anlæg renseanlæg 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt/år Figur 7: Indsatsprogram for Vandplanen for Odense Fjord. 16

79 Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Anvendelse af virkemidler Fysiske påvirkninger Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger (1.000 kr./år) Indsatsprogram supplerende foranstaltning Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav Effekter Reduceret påvirkning af overfladevande Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler 6. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer* Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i 100 0, visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring i normsystemet Oversvømmelse af ådale med henblik på 8,0 ha 0,1 12 fosfor-fjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Op til 459 ha Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 0 m 3 Kompenserende udpumpning 0 m 3 8. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Fjernelse af faunaspærringer 41 stk Vandløbsrestaurering 0 km + Genåbning af rørlagte vandløb 4 km + 89 Sørestaurering 1 lokalitet Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 0 anlæg Spredt bebyggelse forbedret Ca. 6 ejd. 0,1 0, spildevandsrensning Regnbetinget udløb bassiner Ca. 14 udløb 0,21 0, Industri forbedret rensning/afskæring til 0 anlæg renseanlæg 10. Akvakultur Ferskvandsdambrug 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt/år Figur 8: Indsatsprogram for Vandplan for Det Sydfynske Øhav. 17

80 6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Svendborg Kommune har blandt andet på baggrund af input fra Det Grønne Råd prioriteret indsatsen ud fra følgende kriterier. Generelt: Rekreative muligheder Arbejde i helheder (for eksempel i hele vandsystemer) Synergi med Natura 2000-planer Udjævning af indsats (blande store og små projekter) Fremkommelighed (lodsejerønsker) Spildevandsrensning før indsatser i vandløb Specifikt: Spildevandsrensning i det åbne land: Størst forskel mellem mål og aktuel tilstand i den konkrete recipient (primært vandløb) Regnbetingede udløb: Små og store projekter startes samtidig af hensyn til fremdrift i hele indsatsperioden Spærringer: Projekter nederst i vandsystemet først Åbning af rørlagte vandløb: Prioriteres efter fjernelse af spærringer Sørestaurering: Høj prioritet. Kun Sørup Sø, forundersøgelse kan startes Indsatserne vil følge tre spor: 1 De fysiske påvirkninger af overfladevande (genåbning af rørlagte vandløb, spærringer og sørestaurering) med Svendborg Kommune (Natur og Klima) som ansvarlig for den praktiske gennemførsel. 2 Påvirkninger fra punktkilder: Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning med Svendborg Kommune (Natur og Klima) som ansvarlig for den administrative gennemførsel og lodsejerne for den praktiske gennemførsel. 3 Påvirkninger fra punktkilder: Regnbetingede udløb bassiner med Vand og Affald som ansvarlig for den praktiske gennemførsel. I praksis betyder det, at indsatserne i de tre spor søges gennemført parallelt i samme vandløbsopland. Således at indsatsen i et vandløbssystem afsluttes før indsatsen i det næste prioriterede vandløbssystem påbegyndes. Indsatserne i de tre spor skal dog ikke vente på hinanden. Vandløbssystemerne prioriteres således: 1) Syltemade Å, 2) Hundstrup Å inkl. Hørup Å, 3) Stokkebæk, 4), Vejstrup Å, 5) Tange Å og 6) nogle korte kystvandløb. I de enkelte vandoplande prioriteres indsatsen i forhold til påvirkninger af overfladevand således: Indsats vedr. spærringer startes nederst i systemet først Store spærringer sættes i gang tidligt Åbning af rørlagte strækninger øverst i systemet sidst 18

81 I forhold til påvirkninger fra punktkilder prioriteres indsatsen således: Indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning ved enkelt ejendomme tilstræbes det at indsatsen følger samme rækkefølge som ved vandløbsprioriteringen: Hundstrup Å, Hørup Å, Vejstrup Å, Tange Å og til sidst det kystnære området ved Rantzausminde. Dog er der nogle praktiske/tekniske forhold, som gør at indsatserne omkring Hundstrup Å må gennemføres i en anden rækkefølge. Indsatsen i forhold til de regnbetingede udløb følger også vandløbsprioriteringen. Det vil sige gennemførsel af indsatsen i forhold de regnbetingede udløb vil ske i følgende rækkefølge i disse vandløb: Syltemade Å, Hørup Å, Hundstrup Å, Vejstrup Å, Kobberbækken, Trappebækken, Christinedalsbækken og Skelbækken. Prioriteringen har ført til den realiseringsrækkefølge og det tidspunkt for igangsættelse af indsatserne opstillet i vandplanerne, som fremgå af de næste seks siders kort og tabeller: Figur 9 og 10 viser indsatsen i vandløb (åbning af rørlagte vandløb, fjernelse af spærringer og sørestaurering). Figur 11 og 12 viser indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse. Bilag 3 viser baselineindsatsen for spildevandsrensning i det åbne land for enkelt ejendomme jf. kravene i Region Figur 13 og 14 viser indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning i forbindelse med de regnbetingede udløb/bassiner. Svendborg Kommune griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge. 19

82 Prioritering Opland Indsats/ virkemiddel Lokalitet Status Starttidspunkt 1 Syltemade Å Fjerne faunaspærring Vestre Mølle Under realisering Syltemade Å Fjerne faunaspærring Rør i Stevningegrøften under Fåborgvej Forundersøgt Note 5: Kommunen er fritaget for at gennemføre projektet pga. manglende Syltemade Å Åbne rørlagt vandløb Ollerup/Skerninge Skel (tilløb til Syltemade Å under Villabakken) 4 Syltemade Å Åbne rørlagt vandløb Tilløb fra Ollerup (Kohaverenden) omkostningseffektivitet Forundersøgt Note 5: Kommunen er fritaget for at gennemføre projektet pga. manglende omkostningseffektivitet Forundersøgt. Afventer afgørelse fra staten på note 5-anmodning. 5 Syltemade Å Åbne rørlagt vandløb Afløb fra Løvehave Forundersøgt Note 5: Kommunen er fritaget for at gennemføre projektet pga. manglende omkostningseffektivitet 6 Syltemade Å Sørestaurering Sørup Sø Forundersøgt 2013 Realiseret. 7 Hundstrup Å Fjerne faunaspærring Gundestrup Mølle Forundersøgt Hundstrup Å Fjerne faunaspærring Elleskovs Mølle Forundersøgt Hundstrup Å Fjerne faunaspærring Sterrebyvej over Spangebækken 2014 Forundersøgt. Afslag fra staten om midler til realisering på grund af ringe omkostningseffektivitet. Realiseres med Havørred Fyn og kommunale midler. 10 Stokkebækken Åbne rørlagt vandløb Hønsehaverenden Afslag fra staten om midler til forundersøgelse. Afventer evt. vådområdeprojekt i Bøllemosen. 11 Tange Å Fjerne faunaspærring Mellem Landevejen og Forundersøgt Tange Å Mølle Under realisering. 12 Engelsbækken Åbne rørlagt vandløb Bøsøre Forundersøgt Engelsbækken Åbne rørlagt vandløb Lærkenborg Forundersøgt Engelsbækken Åbne rørlagt vandløb Engelsbækgård Note 5: Kommunen er fritaget for at gennemføre projektet pga. manglende omkostningseffektivitet Engelsbækken Fjerne faunaspærring Klintholmvej Forundersøgt Isebæk Fjerne faunaspærring Knarreborg Mølle Note 5: Kommunen er fritaget for at gennemføre projektet pga. manglende omkostningseffektivitet 2014 Figur 9: Svendborg Kommunes vandhandleplan for den fysiske påvirkning af overfladevande Prioritering Opland Indsats/ virkemiddel Lokalitet Status Starttidspunkt 20

83 17 Isebæk Fjerne faunaspærring 18 Isebæk Fjerne faunaspærring 19 Hammesbro Bæk Åbne rørlagt vandløb 20 Egsmadeafløbet (Egenappebæk) Fjerne faunaspærring 21 Egsmadeafløbet (Egenappebæk) Fjerne faunaspærring 22 Egsmadeafløbet Fjerne (Egenappebæk) faunaspærring 23 Skellet Fjerne (Skelbækken) faunaspærring 24 Lehnskov Bæk Fjerne faunaspærring 25 Asbæk Fjerne faunaspærring 26 Asbæk Åbne rørlagt vandløb 27 Egense Bæk Åbne rørlagt (Vandløb fra vandløb Egense) 28 Ormerenden Fjerne faunaspærring 29 Vejstrup Fjerne faunaspærring 30 Vejstrup Fjerne faunaspærring Sandbjerggård, nedstrøms Sandbjerggård, opstrøms To korte stræk af Elsehoved Landkanal 2 spærringer ved Skovmølle Note 5: Kommunen er fritaget for at gennemføre projektet pga. manglende omkostningseffektivitet Note 5: Kommunen er fritaget for at gennemføre projektet pga. manglende omkostningseffektivitet Forundersøgt. Note 5: Kommunen er fritaget for at gennemføre projektet pga. manglende omkostningseffektivitet Spærringen under Skårupøre Strandvej er fritaget for gennemførsel (Note 5) pga. manglende effekt. Spærring ved Skovmøllevej 26 under realisering Huusomsvej Under realisering Egenappevej Indgår ikke længere i 2014 vandplanerne. 3 spærringer Forundersøges spærringer omkring godset Lehnskov Note 5: Kommunen er fritaget for at gennemføre 2 af projekterne (ODE-447 og ODE-448) pga. manglende omkostnings-effektivitet eller effekt. De tre resterende projekter forundersøges spærring i Bøgeskov Forundersøges strækninger Forundersøges strækning ved kysten Forundersøges spærringer Forundersøges Lillemølle (Vejstrup Forundersøges Vandmølle) Klingstrup Forundersøges Figur 9, fortsat. 21

84 Figur 10: Kortet viser beliggenhed af indsatser i vandløbene i Svendborg Kommune. Samme kort i større målestoksforhold og med supplerende oplysninger om alle Svendborg Kommunes indsatser kan ses i bilag 1. 22

85 Prioritering Vandløbsopland/ lokalitet Indsats/virkemiddel: Kloakering/ forbedret spildevandsrensning (Cirka antal ejendomme) Status 1 Hundstrup Å 19 ejendomme kloakeres Ejendommene indgår i den gældende spildevandsplan. 5 ejendomme egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal udarbejdes 2 Hørup Å 12 ejendomme egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal udarbejdes 3 Vejstrup Å 4 ejendomme kloakeres Ejendommene indgår i den gældende spildevandsplan. 4 ejendomme egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal udarbejdes 4 Tange Å 54 ejendomme kloakeres Ejendommene indgår i den gældende spildevandsplan. 27 ejendomme egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal udarbejdes Starttidspunkt Rantzausminde 3 ejendomme enten kloakering eller egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal udarbejdes 2016 Figur 11: Svendborg Kommunes vandhandleplan for påvirkninger fra punktkilder: Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning. Af vandplanens indsatsprogrammer (side 16 og 17) fremgår, at 6 ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning. Af kortmaterialet (WebGIS) fremgår det, at ejendommene er beliggende i 8 områder. Da alle ejendomme indenfor de enkelte områder skal gennemføre en indsats skal angivelsen af de 6 ejendomme betragtes som værende en minimumsangivelse. I ovenstående figur 11 ses Svendborg Kommunes vurdering af, hvor mange ejendomme i det åbne land, som skal have forbedret spildevandsrensning. 23

86 Vejstrup Å Hundstrup Å Hørup Å Tange Å Rantzausminde Figur 12: Kort med angivelse af de områder (skraverede felter), hvor ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning. Samme kort i større målestoksforhold med supplerende oplysninger viser alle Svendborg Kommunes indsatser - se bilag 1. 24

87 Prioritering Vandløbsopland Indsats (antal bassiner) 1 Syltemade Å 5 U41-4 U41-1 U41-5 U71-1 U Hørup Å 4 U21-1 U22-1 U27-1 U Hundstrup Å 3 U51-3 U51-5 U58-1 Udledningsnummer Status Gennemført Gennemført Gennemført Gennemført Alle tre indsatser afventer færdiggørelse/-melding Starttidspunkt Vejstrup Å 1 GO9B91F Kobberbækken 6 E12UO1F E10UO1F E07UO1F E08UO2R E08UO1R E01X13R Gennemført 90 erne Gennemført 90 erne Gennemført i 2006 Trappebækken 3 E11UO1S E05U01F E06U01F Christinedalsbækken 1 C05080F Skelbækken 1 U Figur 13: Svendborg Kommunes vandhandleplan for påvirkninger fra punktkilder: Regnbetingede udløb/bassiner. 25

88 Figur 14: Kortet viser beliggenhed af indsatser i forhold til regnbetingede udløb - bassiner i Svendborg Kommune. Samme kort i større målestoksforhold med alle Svendborg Kommunes indsatser og med supplerende information kan ses i bilag 1. 26

89 7. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte. I beskrivelsen henvises til kommunekortet i bilag 1 eller Kortinfo, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner langs vandløb. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen samt indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand - vandløb og søer Vandløb Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3- vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Der findes mere end 300 kilometer vandløb i Svendborg Kommune, heraf er de 175 kilometer offentlige vandløb kilometer af disse er åbne og 28 kilometer er rørlagte. Derudover er der 112 kilometer åbne private vandløb samt et ukendt antal kilometer rørlagte private vandløb. 4 kilometer af disse og fortrinsvis de offentlige vandløb er omfattet af statens vandplan med krav om en kommunal vandløbsindsats. I Svendborg Kommune vil vandplanernes indsatsprogram resultere i 13 strækninger og i alt 4 kilometer rørlagte vandløb vil blive åbnet, og der vil blive skab passage for fisk og smådyr forbi 28 spærringer i vandløbene for eksempel i forbindelse med opstemninger ved vandmøller eller rør-underførelser. Lokaliseringen af de enkelte indsatser fremgår af statens kortmateriale, se kortbilag nr. 1 eller via hjemmesiden Kortinfo. Vandplanens virkemidler Åbning af rørlagte vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet 27

90 Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projekterne forudsætter tilladelse efter 37 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Vandløbsregulativer For alle offentlige vandløb er udarbejdet et vandløbsregulativ. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Genåbning af rørlagt vandløb i Syltemade Å-systemet. Projektstart: Figur 15: Genåbning af rørlagte vandløb skal ske på 13 stækninger (4 km) i Svendborg Kommune. Foto og kort viser et eksempel (rød streg på kortet) fra den øverste del af Syltemade Å-systemet nord for Ollerup. 28

91 Sikring af kontinuitet forbi Vejstrup Vandmølle. Projektstart: Figur 16: Fjernelse af spærringer og sikring af kontinuitet skal ske på 28 lokaliteter i Svendborg Kommunes vandløb. Foto og kort viser et eksempel fra Vejstrup Vandmølle i Vejstrup Å. Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven) På landsplan er i alt udpeget 14 søer til sørestaurering. Sørup Sø vest for Svendborg by er en af dem. Søen har et areal på 11 hektar, middeldybden er 2,9 meter og på det dybeste sted er den 4,3 meter. Søen opfylder ikke miljømålet på grund af en intern fosforbelastning fra søbunden. Primært tidligere tiders spildevandsudledning er kilde til fosforforureningen. Sørup Sø, der har afløb til Syltemade Å-systemet ligger opstrøms Hvidkilde Sø, Nielstrup Sø og Ollerup Sø. Sørup Sø får ikke længere tilledt spildevand. Vandplanens virkemidler i forhold til sørestaurering Fosforfælding ved aluminium tilsætning (immobilisering af fosfor) Biomanipulation ved opfiskning Vandplanen peger på, at virkemidlet fosforfælding ved tilsætning af aluminium skal sikre, at Sørup Sø får en tilstand, som kan opfylde miljømålet. Kommunens øvrige søer, hvis tilstand ikke opfylder vandplanens miljømål vil blive forbedret via vandplanens øvrige indsatser: Spildevandsrensningen, randzoner og ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen. Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. 29

92 Sørestaurering i Sørup Sø. Projektstart: Figur 17: Sørup Sø skal som den eneste sø i Svendborg Kommune restaureres. Indsatsen skal ske ved fosforfældning med aluminiums-behandling. Kvælstof-vådområder Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Vandplanerne for henholdsvis Det Sydfynske Øhav og Odense Fjord angiver en kvælstofreduktion ved en vådområdeindsats på 52 og 49 tons pr år. Da Svendborg Kommune ikke har egnede arealer til etablering af vådområder i oplandet til Odense Fjord, bidrager Svendborg Kommune ikke til vådområdeindsatsen der. I forhold til Vandplanen for Det Sydfynske Øhav har Svendborg Kommune sammen med Langeland Kommune og Ærø Kommune flere arealer, som er anvendelige arealer til vådområdeprojekter. Nyborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke egnede områder i oplandet til Det Sydfynske Øhav. 30

93 Vådområdeprojekt Hørup Å Vådområdeprojekt Bøllemosen Figur 18: Kortet viser beliggenheden af de vådområdeprojekter i Svendborg Kommune, som indgår vandoplandsplanen (VOP en) for Det Sydfynske Øhav. Jf. aftalen mellem KL og Miljøministeriet fra 2009 er der i forbindelse med gennemførslen af den kommunale vådområdeindsats er nedsat en vandoplandsstyregruppe bestående af medlemmer af de involverede kommuner. Styregruppen har besluttet en Vandoplandsplan (VOP), som fungerer som et styringsinstrument for gennemførslen af indsatsen. VOP en version 14.0 for Det Sydfynske Øhav er vedlagt i bilag 2. I Svendborg Kommune indgår to projekter i vandoplandsplanen deres beliggenhed fremgår af figur 18. Desuden er 6 vådområdeprojekter i gang med at blive forundersøgt på Langeland. Projekt Areal (ha) Kvælstofreduktion Status (tons/år) Bøllemosen Forundersøges Hørup Å 55 5 Under realisering Figur 19: Angiver status for Svendborg Kommunes vådområdeindsats. To vådområdeprojekter i Svendborg Kommune ved henholdsvis Langemarken og Lundby er forundersøgt, men er opgivet på grund af manglende mulighed for at indgå en frivillig aftale med en lodsejer og på grund af tekniske årsager. 31

94 Vandoplandsplanen er dynamisk, og det må forventes at ske ændringer i planen med hensyn til antallet af projekter, projekternes areal, kvælstofreduktion og evt. gennemførsel efterhånden, som de enkelte vådområdeprojekter er forundersøgt. Vådområdeprojekt Hørup Å Er forundersøgt og under realisering. Figur 20: Eksempel: Vådområdeprojektet ved Hørup Å ved Kirkeby. Projektgrænsen er markeret med en rød streg. Spildevand Kommunerne skal udarbejde en spildevandsplan i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, som indeholder nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. Svendborg Kommunes Spildevandsplan havde fokus på en række områder i det åbne land, hvor ejendommene er udlagt til kloakering og til egen forbedret spildevandsrensning. 306 ejendomme skal kloakeres, og 867 ejendomme skal selv etablere forbedret rensning. Da den gældende spildevandsplan udløb i 2012, har Svendborg Kommune vedtaget en ny spildevandsplan, som gælder for perioden Her i planlægges for realisering af de indsatser som er fastlagt i Regionplan 2005 og som endnu ikke er gennemført. Vandplanens krav til 32

95 indsatser på spildevandsområdet vil blive indarbejdet i den gældende spildevandsplan via et tillæg. For at have gennemført indsatsen i Svendborg Kommunes Spildevandsplan mangler endnu cirka op til 700 ejendomme at få forbedret deres spildevandsrensning. Af den statslige Basisanalyse For Vandområdeplaner fremgår det, at der er opnået målopfyldelse i en række af de vandløb, hvor der i oplandet er krav om forbedret spildevandsrensning. Det betyder at antallet af ejendomme, som skal have forbedret spilderensning formentlig vil blive lavere end de 700 ejendomme. Den manglede indsats jf. Svendborg Kommunes spildevandsplan og vandplanens spildevandsindsatser skal være gennemført senest to år efter vandplanens offentliggørelse, det vil sige senest den 30. oktober Vandplanen stiller krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kommer til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Vandplanens virkemidler Renseanlæg Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak (se eksempel i figur 21) Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme (se eksempel i figur 22) Dette medfører, at kommunen også skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i den nye spildevandsplan. I Svendborg Kommune stiller vandplanerne ikke krav til en yderlig indsats i forhold til rensningsanlæg. For regnvandsbetingede udledninger er der krav om indsatser i 24 udløb. Indsatsen skal gennemføres, jf. tidsplanerne i vandplanernes indsatsprogrammer. Inden udløbet af planperioden skal 2/5-dele af indsatsen gennemføres, og de resterende 3/5-dele skal gennemføres i perioden Tidspunkterne for igangsætning af den sidste 2/5-dele indsats vil fremgå af Svendborg Kommunes kommende spildevandsplan. Derudover stiller vandplanerne krav om, at yderlig et antal ejendomme i det åbne land fordelt på 8 områder skal have forbedret spildevandsrensning. Indsatsen skal være afsluttet senest oktober Det vil fremgå af spildevandsplanen, at nogle ejendomme skal kloakeres, mens andre ejendomme skal have egne rensningsløsninger. Beliggenheden af indsatsområderne i forhold til punktkilder fremgår af kommunekortet i bilag 1 eller kan ses på kortet i KortInfo. I efteråret 2015 forlægges Svendborg Byråd et forslag til Spildevandsplan Der er en høringsperiode på mindst 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. 33

96 Forbedring af det regnbetingede udløb. Projektstart: Forår Figur 21: Der skal foretages en indsats for at sikre forbedret rensning af spildevandet ved at forbedre 24 regnbetingede udløb i Svendborg Kommune. Ovenstående eksemplet stammer fra Skelbækken, der er et tilløb til Syltemade Å. Forbedring spildevandsrensning for enkeltliggende ejendomme. Projektstart: Figur 22: Fordelt på 6 områder skal ejendomme i det åbne land have forbedret spildevandsrensning for eksempel ved kloakering eller ved egen løsning. Det kan ske ved etablering af et minirensningsanlæg som vist på billedet. 34

97 Grundvand Vandindvinding Vandplanerne stiller i første vandplanperiode ingen krav om indsats i Svendborg Kommune i forhold til vandindvindingen. Vandplanerne er desuden udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Kommunalbestyrelsen skal vedtage en indsatsplan for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse om indsatsplaner. Indsatsområderne omfatter områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding. En indsats kan spænde vidt. Det kan f.eks. være at nitratindholdet overvågnes, at grundvandsressourcen undersøges, eller at der foretages skovrejsning. Svendborg Kommune er inddelt i fire indsatsområder, se figur 23. Kommunegrænse Svendborg og Tåsinge generelle indsatsområder Generelle indsatsområder - ikke kortlagte 0 10,00 kilometer Figur 23: Generelle indsatsområder i Svendborg Kommune. De blå (Svendborg og Tåsinge) er kortlagt. Fåborg- Egebjerg og Sydøstfyn (gule) vil blive afrapporteret inden for nogle få år. 35

98 Indsatsområde Tåsinge og Svendborg er kortlagt, og der er udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for vandværkerne i områderne. Staten har meldt ud at indsatsområde Fåborg-Egebjerg og Sydøstfyn bliver kortlagt i Når staten har afsluttet kortlægningen skal Svendborg Kommune udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanlægningen vil foregå i samarbejde med vandværkerne og interessenter i et koordinationsforum. Derudover vil de berørte grundejere blive inddraget. Når forslaget til indsatsplanerne er politisk godkendt sendes forslaget ud i offentlig høring i 12 uger. Høringssvarende bearbejdes, og den endelige plan sendes til politisk godkendelse. Svendborg Kommune arbejder på at udpege de BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) omkring de almene vandværkers boringer. Når arbejdet er tilendebragt, skal det vurderes, om der er en konkret trussel mod grundvandet indenfor de enkelte BNBO er. Svendborg Kommune skal herefter afgøre, om der skal gives et påbud efter 24. Vandforsyningsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er, at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Når ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i et område, kan det på sigt være en løsning at flytte eller sprede vandindvindingen. Er det ikke umiddelbart muligt vægter indvindingen til drikkevand højeste i vandplanen - se vandplanens retningslinje nummer 39. Øvrige indsatser i kommunen Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 24. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. 36

99 Vandplan , Vanddistrikt I: 1.15 Det Sydfynske Øhav giver ikke anledning til, at Region Syddanmark skal foretage nogen ændringer i kortlægningen i Råstofplan Et område beliggende øst for Kirkeby langs Hørup Å, søges omdannet til vådområde. Her er et sammenfald mellem vådområdeindsatsen og råstofplanens interesseområde for udnyttelse af rødler. I forbindelse med etablering af vådområdet vil kommunen ved anlæggelsen af området søge at udnytte ler-resursen efter aftale med de involverede lodsejere. Handlingsplan for klimatilpasning Kommunerne skal udarbejde handlingsplaner for klimatilpasning, hvor kommunens samlede klimatilpasningsinitiativer skal beskrives. Svendborg Kommunes Klimatilpasningsplan har været i høring og forventes endeligt vedtaget i første kvartal Klimaplanen vil indgå som tillæg til kommuneplanen. Regionplan 2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Nogle retningslinjer fra regionplanen er ikke inkluderet i vandplanerne, men kan være nyttige at bibeholde og kan derfor indgå i vandhandleplanen. Svendborg Kommune har valgt at indarbejde relevante retningslinjer fra Regionplan 2005 i kommuneplan 2009, og de er revideret i kommuneplan Konkret drejer det sig om retningslinjer vedr.: Placering af nye grundvandsboringer Grundvandsbeskyttelse og placering af forurenende aktiviteter Indvinding af grundvand og overfladevand til vandingsformål Mulighed for at give nye tilladelse til indvinding af grundvand Indvinding fra ferske vandområder Indvinding af grundvand og hensyn til natur og kulturarv Indvinding af vand til varmeudvinding og køleformål Råstofindvinding Da det er et handle for krav i forbindelse med kommuneplanen, vurderer Svendborg Kommune, at retningslinjerne er relevante at bibeholde i kommuneplanen, idet kommunen hermed forpligter sig. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner. 37

100 7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 24: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis). Kommuneplan Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplanerne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland giver ikke Svendborg Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende kommuneplan. Lokalplaner En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. En lokalplan kan for eksempel bestemme, hvad et område skal bruges til, hvor der skal bygges, nyt eller hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. 38

101 Det forventes, at nødvendige anlæg for vandplanernes gennemførelse har et omfang og en karakter der ikke er lokalplanpligtige i sig selv og vandplanerne derfor forventes at kunne gennemføres ved dispensation jf. 19 og 20 i Planloven for de områder som allerede er lokalplanlagte, men ikke indeholder bestemmelser specifikt møntet på åbning af vandløb mm. Vandplanerne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland giver ikke anledning til ændringer i Svendborg Kommunes gældende lokalplaner. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 24. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Vandplan , Vanddistrikt I: 1.15 Det Sydfynske Øhav giver anledning til, at Region Syddanmark skal foretage mindre ændringer i kortlægningen i Råstofplan Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er, at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i et område, således at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning, har dette betydning for vandforsyningsplanen. Spildevandsplanen Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Vandplanerne giver anledning til ændringer i Svendborg Kommunes gældende spildevandsplan i forhold til punktkilderne: Enkeltejendomme i det åbne land og for regnvandsbetingede udløb. 39

102 Der stilles i vandplanerne ikke krav i Svendborg Kommune om indsats i forhold til rensningsanlæg. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, der er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel, der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste eller bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Relation til Natura 2000-handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr af 25/11/2011) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan med henblik på at realisere Natura 2000-planen hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. 40

103 Vandplan for hovedvandopland 1.15, Det Sydfynske Øhav giver Svendborg Kommune anledning til at koordinere indsatsen med den kommunale Natura 2000-handleplan for Natura 2000-område 118, Søer ved Tårup og Klintholm. Åbning af vandløbsstrækning koordineres med etablering af mulige vandhuller til klokkefrø. Herudover indeholder vandplanen for hovedvandopland 1.15, Det Sydfynske Øhav inden for Svendborg Kommune 12 næringsrige søer og kransnålalge-søer, der er kortlagt som habitat naturtypesøer i Natura 2000-planerne for hhv. Søer ved Tårup og Klintholm (nr. 118), Rødme Svinehaver (nr. 241), Thurø Rev (nr. 242) og Sydfynske Øhav (nr. 127). Nogle af disse søer har ugunstig bevaringsstatus pga. forhøjet næringsstofniveau. I vandplanen er der i 1. planperiode ikke planlagt en indsats i disse søer. Vandplan for hovedvandopland 1.13, Odense Fjord giver ikke Svendborg Kommune anledning til at koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner for specifikke vandafhængige naturtyper. 41

104 Bilag 1: Kommunekort, der viser Svendborg Kommunes indsats jf. vandplanerne for henholdsvis Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav. 42

105 43

106 44

107 45

108 Bilag 2: Vandoplandsplan (VOP version 15.0) for Det Sydfynske Øhav. 46

109 Bilag 3: Baselineindsatsen for spildevandsrensning i det åbne land for enkelt ejendomme jf. kravene i Region