Fra hjemmesygeplejerske til bagvagt Et debatoplæg om fremtidens kommunale sygepleje
|
|
- Michael Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens sygepleje i kommuneren 4. og 5. oktober 2011 Fra hjemmesygeplejerske til bagvagt Et debatoplæg om fremtidens kommunale sygepleje Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk
2 2 Spørgsmålet er..hvordan hjemmesygeplejen skal organiseres, hvilke personlige og faglige kompetencer hjemmesygeplejerskerne skal have, og ikke mindst hvilken rolle hjemmesygeplejen skal spille i det fremtidige sundhedsvæsen? (Fremtidens hjemmesygepleje, Statusrapport)
3 1. UDVIKLINGEN I SYGEHUSVÆSENET De store træk, de store tal og drivkræfterne bag
4 De store træk og de store tal: Demografi og sygelighed 4 Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 205, 4. maj 2011 Flere ældre men er de raskere? er de rigere? er de mere selvhjulpne? arbejder de længere? det er svært at sige hvad det kommer til at betyde i praksis Sygelighed bl.a. fra 1,75 til 2 mio. kronikere på 10 år ( ) (SIF)
5 5 Hvad sker der i sygehusvæsenet? Nye og bedre behandlingsmuligheder: Flere kan behandles Holdningsændringer i befolkningen: Alt skal behandles! Holdningsskift på sygehusene: Sengeleje er problemet ikke løsningen, viser forskningen. Tab af muskelmasse, infektionsrisiko, patientliggørelse, osv. Konvertering fra stationær til ambulant virksomhed Kvalitetsfremme og driftsoptimering går hånd i hånd: Pakkeforløb, LEAN og spildtid, bedre kapacitetsudnyttelse, accelererede forløb, hurtig udredning på FAME (triagering og udredningspakker)
6 De store træk i hospitalssektoren: Resultatet Vi udreder og behandler flere, på kortere tid (99-09): 24 % kortere indlæggelser 60% mere ambulant aktivitet 8 % flere indlæggelser Færre, men sygere, patienter i sengene: Acceleration af forløb: Kun dem der vælter forbliver indlagt Den private sektor tager de lette og ukomplicerede Konvertering fra stationært til ambulant Skred ml. intensive og almindelige patienter 6
7 7 Rammevilkår: Hvor går sygehusvæsenet hen? Sygehusstrukturen: Færre matrikler, mere centralisering, supersygehuse og længere afstand Aktiviteten: Mere ambulant, flere standardforløb (pakker mv.), kortere indlæggelser, mindre sengeleje Efterspørgselspres: Øgede og forbedrede behandlingsmuligheder Flere behandlingskrævende (i hvert fald flere, der ønsker behandling!)
8 2. KONSEKVENSER FOR KOMMUNERNE
9 9 Konsekvenser af udviklingen Opgaveøgning Ændret demografi, ændret sygdomsbillede og bedre behandlingsmuligheder Opgaveglidning Kortere indlæggelser, mere ambulant aktivitet, mobile teknologier Opgaveændring Nye og bedre behandlingsmuligheder og behandlingsteknologi
10 Udviklingen i plejepersonalet på sygehusene Antal beskæftigede plejepersonaler på offentlige sygehuse fra (fuldtidsbeskæftigede) i % Sygeplejersker % SOSU-ass. ** % Sygehjælpere % (SOSU-ass.+sygehj.) % Plejere + plejehjems-ass % Øvr. SOSU-hj., besk. vejl. og hjemmehjælpere % Øvrigt plejepersonale i alt % Plejepers. i alt (inkl. spl.) % Spl. andel af plejepers. 70% 69% 70% 71% 72% 72% 73% 72% 73% 74% Mere plejepersonale på sygehusene (+ 9 %) Sygeplejerskernes andel vokser (fra 69 % til 74 %)
11 11 Udviklingen i personaleudbuddet Fuldførelse af uddannelser - sygeplejersker og SOSU-assistenter - fra Sygeplejersker SOSA /- % SOSA opskoling SOSU-ass. i alt Note: Fuldførte = Antal studerende der har fuldført en uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9). Fx omfatter fuldførte 2007 alle fuldførte i perioden 1/ til 30/ Kilde: Institutionernes indberetninger til Danmarks Statistik og UNI C Statistik & Analyse samt egne beregninger af udviklingen i %. Data er tilgængelige via UVM Databanken
12 DSR-medlemmer fordelt på beskæftigelsessted (93-10) Øvrige/ uoplyst Hospitaler Læge-konsultation Andre institutioner Sundhedspleje Uddannelsesinstitutioner Integrerede ordninger Plejehjem Hjemmesygepleje
13 13 Udviklingen i DSR-medlemmer ( ) i % I alt 11% Lægekonsultation 201% Andre institutioner 79% Øvrige/uoplyst 70% Sundhedspleje 55% Integrerede ordninger 20% Hospitaler 19% Uddannelsesinstitutioner -5% Hjemmesygepleje -63% Plejehjem -69% Hjemmesygepleje, Integrerede & Plejehjem -25%
14 Personaleudviklingen (absolut & relativ) % ALLE sociale tilbud* (relativt) ALLE sociale tilbud* (absolut) 90% % 70% % 50% Social- og sundhedshjælper mv % 30% Social- og sundhedsassistent % % Sygeplejerske 0% Kilde: Statistikbanken, RES10. * Figuren kan IKKE DIREKTE SAMMENLIGNES med tidl. versioner af RES10, RES10X og RES10XX: For omfatter opgørelsen alle sociale tilbud mv. for ældre, voksne handicappede og for børn og unge med særlige problemer, men ikke børnepasning. Opgørelsen er udvidet med regionale tilbud mv. Tal i RES10X for omfatter kun kommunal ældreomsorg mv. Der er betydelig usikkerhed knyttet til tallene.
15 Personaleudviklingen i kommunerne (relativ) % 80% Hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere mv. 60% Social- og sundhedsassistenter mv. 40% Ledende sygepleje 20% Sygeplejearbejde 0% Kilde: Statistikbanken; RES10 (2008), RES 10X ( ) og RES 10XX (2007) Note: Tal for 2007 og 2008 kan pga. strukturreformen ikke uden videre sammenlignes med tidl. år. Fra 2003 til 2005 er ca visiterende medarbejdere mv. overført til ansættelse i myndighedsfunktionen. Private leverandører ca i 2007 er ikke med.
16 Sygeplejerskernes rolle under forandring? Den sygepleje vi laver, den foregår jo også via otte andre. Jeg vil sige, at man i højere grad også fungerer som konsulent end bare som sygeplejerske. Man kan sige, at sygeplejen udvikler sig fra det meget kliniske, hvor det er nogle helt konkrete ting man går ud og gør ved borgerne. I dag er man meget mere den undervisende, og vejledende og koordinerende man er længere væk fra patienten, men man skal stadig trække i alle trådene. (Hjemmesygeplejerske) Udfordringen: At skabe en organisation, der passer til virkeligheden Understøtte leveringen af sygepleje via otte andre Understøtte rollen som konsulent, undervisende, vejledende, koordinerende 16
17 17 Rammevilkår for kommunerne Færre sygeplejersker Flere med lavere uddannelser. Udgiftspres: Øget medfinansiering af sygehusforbrug. Udgiftspres: Efterspørgselspres på ældre området
18 6. KOMMUNALE KERNEOPGAVER I FREMTIDEN
19 19 Kerneopgaverne Håndtere sygegere patienter i hjemmet med (relativt set) færre ressourcer og lavere uddannelsesniveau. Skabe sammenhæng og kvalitet i komplekse forløb: Bedre organisering og mindre dobbeltarbejde giver mest mulig sundhed for pengene. Begrænse efterspørgsel Behov for mere hjælp til selvhjælp ( vende dem i døren og forebygge at de banker på! som i Fredericia, og andre kommuner) Hjælpere og terapeuter er centrale Forebyggelse KRAM, livsstil og adfærdsændring på langt sigt versus forebyggelse af indlæggelser på kort sigt Hjælpernes og sygeplejerskernes rolle?
20 20 Tid til forandring Fortsætter vi som hidtil mangler vi ca. 40 mio. om føje år! (ældrechef i Fredericia). Hvis antallet af faguddannede SOSU er og sygeplejersker skal opretholdes på niveauet for 2007, vil der i 2017 være behov for en stigning på ca. 120 sygeplejersker og knap 1000 SOSU er. (Århus Kommune, strategioplæg fire strategiske ledetråde) Vi kan ikke løse nutidens problemer med den samme tænkemåde, som vi brugte, da vi skabte dem. (Einstein)
21 21 Forebyggelse en sundhedsfaglig opgave? Sygeplejerskerne i kommunerne skal ikke fokusere på KRAM, livsstil og adfærdsændring på langt sigt Socialfaglighed : Psykologi, sociologi, pædagogik Et (kommunal)politisk ansvar! Sygeplejerskerne i kommunerne skal fokusere på forebyggelse af (gen)indlæggelser på kortere sigt Forebyggelse af indlæggelser handler ikke primært om adfærdsændringer hos den enkelte og (social)psykologi Det handler om hurtig og koordineret handling, evt. udredning, medicinering og behandling: Sundhedsfaglighed
22 Forebyggelse af (gen)indlæggelser: Glostrup-projektet, og hvad vi kan lære af det Opfølgende hjemmebesøg ved egen læge og hjemmesygeplejerske til ældre (+78) efter udskrivning fra sygehus Randomiseret, kontrolleret interventionsstudie på Glostrup Hospital og 7 kommuner i optageområdet Intervention 1 UGE: FÆLLES sygebesøg: praktiserende læge og hjemmesygeplejerske. Gennemgang af: Medicin, Klinisk/paraklinisk opfølgning, Behov f. kommunale foranstaltninger 3 UGER + 8 UGER Opfølgning hvis det skønnes nødvendigt. LÆGE - Besøg / konsultation Hjemmesygeplejen deltager ad hoc 22
23 23 Forebyggelse af (gen)indlæggelser: Glostrup-projektet og hvad vi kan lære af det (II) Resultatet? Risikoen for genindlæggelse reduceres med 23% Prisen? Besparelse på kr. 5000/ patient excl. kommunale besparelser Nyt studie i Vestklyngen finder kommunale besparelser på ca kr. / patient over 6 måneder (se Konklusionen: Vi har alt det vi skal bruge: Vi skal bare gøre det! Der skulle ikke nye folk, specialister el. teams til. Der skulle ikke store strukturændringer til. Der skulle et langt mere systematisk og struktureret samarbejde mellem de eksisterende aktører i primærsektoren til. Er problemet manglende evidens? Hvis det her var en pille.. (F. Olesen, prof. i almen med)
24 24 Hvem er de forebyggelige indlæggelser? Kroniske baggrundssygdomme / svækkelse Kroniske diagnoser er ikke det udløsende Ofte relateret til basale sundhedsforhold Prikken over i et -syndromet Mindre problemer vælter læsset Infektioner, væskemangel mv.
25 25 Hvad skal der til i praksis, ifølge praktikerne? Rettidig omhu: At samle kræfterne og reagere i tide Ikke nye specialister eller tunge systemer. Timing er afgørende. Samarbejde: Mere fokus på at inddrage hjælperne i forebyggelsen Få specialister kan ikke løse opgaven. Det handler om at involvere de mange ikke satse på de få. Kultur: Firkantet mekanikertilgang og fokus på handling Fra dokumentation til handling: Fokus på klare rammer, klare retningslinjer, klare rutiner, rette og klare handlemuligheder (der virker!) Viden: Mere viden i yderste led på en praksisnær måde (Meritgivende) kurser er ikke løsningen i yderste led Kunsten af skabe praksisnær læring i hverdagens samarbejde og feedback
26 Sygeplejerske (sundhedslov) Sygehus Hotline? Borger Praktisk hjælp/pers. pleje (sociallov) Egen læge Andre? Hjemmesygeplejen i fremtiden: Kompetencer, roller og organisering 26 1) Opsporing: Hvad skal der holdes øje med? 2) Opsporing Hvordan gør vi i hverdagen ude hos borgerne? 3) Konference: Observationer viderebringes/ diskuteres? 4a) Konference: Give feedback og skabe læring. Hvad kan hjælperne selv gøre hvad skal andre gøre? 4b) Handling: Hvilke muligheder skal sygeplejerskerne have for hurtig handling? 4c) Handling Hvordan skal samarbejdet m egen læge foregå? 4d) Handling Hvordan skal samarbejdet m hospital foregå?
27 Hjemmesygeplejen og koordination: Er vi på rette vej? 27 Fordeling af kliniske opgaver i hjemmesygeplejen i 2010 (Statusrapport, Fremtidens Hjemmesygepleje)
28 28 Hjemmesygeplejen og koordinationsopgaverne: Patientforløbene hænger for ofte ikke sammen Kommunale senge (aflastning + genoptræning Daglig hjemmehjælp Hjemmeplejen Daglig hjemmesygepleje Aftenhjemmeplejen Kommunale senge og botilbud Plejehjem Talepædagog Kommunal rehabilitering Ergoterapeut Genoptræningscenter Visitationen Myndighedsopgaven 71 årig kvinde, kendt med diabetes II, får en apopleksi Forløbskoordinator Sygehus apopleksi/rehabiliteringsafdeling Akut sygdomsforløb Udgående apopleksiteam AMA Egen læge Forebyggende hjemmebesøg Div. kan og skal : Projekter, forebyggelse Kroniske baggrundslidelser, ambulante Diabetesambulatorium forløb, udredning & rehabilitering Vagtlæge Vagtlæge II Almen praksis
29 29 Specialisering i praksis Det kommunale Social/ sundhedsvæsen ÆPO Sundhed/ forebyggelse Visitation Handicap Børn Hjemmesygeplejen (4 distrikter) KOL / Diabetes spl. Diætister og diabetesprojekt Motion på Recept Sundhedsplejen Plejehjem Hjemmehjælp (områder Genoptræning (2 enheder) Hjælpemiddel området Skoletandplejen Aflastning/akut pladser Daghjem/ Dagcentre (10 steder) Forløbskoordinator Forebyggende hjemmebesøg Demens spl.
30 30 Kompetencerne tilbage i driften Udgangspunkt: Overdreven / ukritisk / forkert specialisering giver flere ulemper (og koordinationsarbejde) end fordele Vision: En mindre kompleks organisation med bredere jobs til (flere) kompetente sygeplejegeneralister Løsning: Integrere så mange funktioner som overhovedet muligt i de samme personer Nye strategisk mantra: Færre kasser i diagrammet og mere personkontinuitet (som i fx almen praksis) Muligheder: Jobenlargement, rekruttering og fastholdelse, prestigen (og lønnen) tilbage til de store driftsområder
31 31 Fremtidens hjemmesygeplejerske: Den gode bagvagt Kompetencer: Klinisk opdateret generalist: Er fagligt kompetent i bredden ikke subspecialiseret Leder: Har overblik og kan organisere, lede og fordel og prioritere (andres og eget) arbejde Klinik på distancen: Kan vurdere og prioritere patienter på distancen: Hvor skal jeg selv ud, hvor akut? Hvad kan andre gøre? Uddanner: Følger op, lærer fra sig og løfter konstant kompetencer omkring sig Organisatoriske forudsætninger: Er koblet langt tættere til øvrigt social- og sundhedsfagligt personale (ikke nødvendigvis strukturændring tilbage til integration / ud af søjlerne) Har langt bedre tværsektoriel samarbejde og faglig sparring m. hospital og almen praksis
KOL-seminar i Region Syd 6. november 2008. Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan!
KOL-seminar i Region Syd 6. november 2008 Workshop C: Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan! Sidsel Vinge cand.merc., ph.d. senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk Slagplan!
Læs mereSidsel Vinge. Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut
Politiske mål, visioner og strategier der binder forebyggelsesarbejdet sammen med indsatsen til de syge borgere: Et debatoplæg om kommunal sundhedspolitik Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere
Læs mereHVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?
Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk
Læs merePersonaleudvikling. Direktør Judith Mølgaard OUH og Lægelig direktør Søren Aggestrup SHS
1 Personaleudvikling Direktør Judith Mølgaard OUH og Lægelig direktør Søren Aggestrup SHS 2 Program Introduktion ved JM Ledelsesmodeller i DK ved SA Ledelse i klyngestruktur? ved JM Klyngestruktur i SHS
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereSundhedsvæsenets økonomiske udfordringer nu og fremad. Jakob Kjellberg / DSI
1 Sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer nu og fremad Jakob Kjellberg / DSI Den helt sikre: Befolkningens fortid 2 Konsekvenserne er betydelige 1. Udviklingen ret sikker prognose 3 2010 2020 Fra 2010-2020:
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereDanmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL
Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet
Læs mereOPGAVEGLIDNING MELLEM SEKTORERNE: UDFORDRINGER OG DILEMMAER
1 OPGAVEGLIDNING MELLEM SEKTORERNE: UDFORDRINGER OG DILEMMAER Sidsel Vinge Senior projektleder cand.merc., ph.d. siv@dsi.dk 2 Hvad driver udviklingen i sekundærsektoren? Flere ældre, flere kronikere: Større
Læs mereDe nære behandlingstilbud
De nære behandlingstilbud Udformning af almen praksis i krydsfeltet mellem kommuner og sekundærvæsenet Praktiserende læge i Skjern Praksisudviklingskonsulent Region Midt Lars Foged Har supersygehusene
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereKonference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27.
Konference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27. april, København Fokus på fundamentet Hospital Patient Kommune Almen praksis Hvad med
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs mereFOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver
FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mere7-BY MØDE. København 17. marts 2015
7-BY MØDE København 17. marts 2015 Program Den ældre medicinske patient Udviklingen i sundhedsvæsnet det nære sundhedsvæsen Ældremilliarden 275 250 225 Den demografiske udfordring i forhold til 2012 200
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereInddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus
Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige
Læs mereAalborg Kommunes sundhedsstrategi:
Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereHvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale
Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereSundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg
Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereEn ny måde at arbejde på I Fredericia kommune
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer
Oversigt over høringssvar Strategi for det nære sundhedsvæsen Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ældrerådet S. 9 under fakta boksen Konkret vil vi: afsnit 2 - Sikre sammenhængende forløb.
Læs mereKØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI
KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereDisposition. Projektets dobbelte formål. Virkemidler til udvikling. 16. september 2010 Forløbskoordinerende funktioner - Opstartsmøde
Disposition 16. september 2010 Forløbskoordinerende funktioner - Opstartsmøde Formål og forventninger til projektet Overordnede perspektiver på forløbskoordination Lidt om forandringsledelse Opstart af
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mere- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser
- 10 akutsygeplejersker - Opererer i tidsrummet 7.00-23.00 alle ugens dage - Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser 1 Akutteamet i Sønderborg
Læs mereNotat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Korttidsafsnittet Odder Kommune VIA Sygeplejerskeuddannelsen side 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereKL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs mereDet nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 Mest meningsfuldt at snakke om det sammenhængende sundhedsvæsen Fru. Hansens almen tilstand Indlagt
Læs mereDemensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå
Læs mereOrganisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam
Organisation Sundhedschef Leder af sygeplejen Distrikt Fjord Distrikt Alssund Distrikt Sydals Distrikt Nordals Akutteam 1 Sygeplejedistrikter 2 Sygeplejedistrikterne Ca. 30 sygeplejersker i hvert distrikt
Læs mereBudget 2016 Social og Sundhedsudvalget
Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:
Læs mereKommunernes Sundhedsfaglige opgaver. Ældrechef Svendborg Kommune Kirsten Vie Madsen
Kommunernes Sundhedsfaglige opgaver S Ældrechef Svendborg Kommune Kirsten Vie Madsen Indhold i oplæg Organisering og indhold i kommunernes Sundhedsfaglige opgaver Hvordan kommunen løser de mange nye sundhedsfaglige
Læs mereIntegration følge hjem og følge op
Integration følge hjem og følge op a m Glostrup PKO træf 19 april 2012 Lars Rytter Praksiskonsulentordningen (PKO) Rammen er Region hovedstadens ældreplan Region H s ældreplan 2010 flg aktiviteter: Følge
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereR A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg
R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mereCarsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,
Læs mereBodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.
Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd
Læs mereTværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.
Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mere20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering.
IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Balancekatalog 20.000 5.32 Integreret pleje -
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereTanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018
Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 I dag Fortiden Fremtiden Forberedelser til fremtiden Et kig tilbage Sammenlægning af 13 amter til 5 regioner Planlægning af det specialiserede sygehusvæsen
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereReferat fra 1. møde i arbejdsgruppen spor 4: Overbelægningsproblematikken i Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Vest Strategi og Plan Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 post@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen spor 4: Overbelægningsproblematikken i Hospitalsenheden
Læs mereKommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen
Danske Ældreråds Konference om Det Nære og Sammenhængende Sundhedsvæsen Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen Seminaroplæg ved sundheds-
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mere1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereKolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne
Kontornotits Senior- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsområdet Emne: Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereBeskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.
Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Et debatoplæg om kommunernes rolle i patientbehandlingen
Det nære sundhedsvæsen Et debatoplæg om kommunernes rolle i patientbehandlingen 2 Indhold Forord 3 Det nære sundheds- væsen under pres 4 Det ændrede sygdomsbillede De komprimerede sygehusforløb Den forsømte
Læs mereForbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune
Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereTværsektorielt samarbejde
Tværsektorielt samarbejde samarbejde mellem borger, almen praksis, sygehus og kommune Inger Marie Rosenberg Borup & Lene Munch Almen praksis Hospital Kommune Bermuda-trekanten Ansvar Kommunikation Overblik
Læs mereTværsektoriel prognose af patientflow kan man undgå genindlæggelser?
Tværsektoriel prognose af patientflow kan man undgå genindlæggelser? Mikkel Harbo mikkel.harbo@systematic.com, +45 2544 2803 Indhold 1. Situationen & Problemstillinger i det tværsektorielle samarbejde
Læs mereHvem er vi og hvor kommer vi fra?
Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Anni Kjærgaard Sørensen, Chef for Sygeplejen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Christian Jørgensen, Ledende Oversygeplejerske, Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx
Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Læs mereFremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet
Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet Notat Sidsel Vinge Dansk Sundhedsinstitut Maj 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside:
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mere2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
Læs mereTemadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet
Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet v. Pleje- og Omsorgschef Susanne B. Jørgensen www.ballerup.dk Budget- og demografimodel To effekter årgangseffekt: - midlertidig - store årgange afløses
Læs mereMuligheder og visioner i udviklingen af rollen som social og sundhedshjælper. Mads Gammelmark Sundhed- og omsorgschef Aarhus Kommune
Muligheder og visioner i udviklingen af rollen som social og sundhedshjælper Mads Gammelmark Sundhed- og omsorgschef Aarhus Kommune Det skal jeg igennem Hvordan er det at være social- og sundhedshjælper
Læs mere