med Energinet.dk. Tonne Kjærsvej Fredericia

Transkript

1

2 Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Sendt til: 21. maj 2015 Vedrørende høring om Energinet.dk's markedsforskrifter samt "Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse" Datatilsynet Borgergade 28, København K CVR-nr Telefon Fax dt@datatilsynet.dk J.nr J.nr Sagsbehandler Mads Toftgaard Nielsen Direkte Ved af 7. maj 2015 har Energinet.dk anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til markedsforskrifterne D1, F1, H1, H2, H3 og I, samt Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse. Datatilsynet har telefonisk den 21. maj 2015 drøftet ændringerne til markedsforskrifterne med Energinet.dk. Idet Datatilsynet forudsætter, at behandling af personoplysninger som følge af lovforslaget vil sker under iagttagelse af persondatalovens regler 1, giver lovforslaget ikke umiddelbart tilsynet anledning til at komme med bemærkninger. Med venlig hilsen Mads Toftgaard Nielsen 1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer

3 1. juni 2015 INOE DI Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Sendt p- mail til Høringssvar til udkast til opdaterede markedsforskrifter for Engrosmodellen som følge af seneste lovændring af Elforsyningsloven og Lov om afgift af elektricitet og momsloven, bekendtgørelser m.v. DI takker for høringen. DI har ingen kommentarer. Med venlig hilsen Ingeborg Ørbech *SAG* *SAGDI *

4 Notat Dok. ansvarlig: HHO Sekretær: EDR Sagsnr.: Doknr: d Høringssvar vedr. tilføjelse til udkast til "Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse" Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere tilføjelsen til udkastet til vilkårene for elleverandørers betalinger og sikkerhedsstillelse. Ud over kommentarer til tilføjelsen er der også et par enkelte kommentarer vilkårenes øvrige indhold. Uacceptabelt ikke at tage højde for tilfælde med væsentlige ændringer Vedrørende ændring af priser Dansk Energi finder det uacceptabelt, hvis ikke der i Energinet.dks betalingsvilkår sættes en frist for det tilfælde, at en prisændring findes at være væsentlig. Også selvom, som det af Energinet.dk selv anføres, er yderst sjældent at sådanne væsentlige stigninger forekommer. Dansk Energi foreslår, at Energinet.dk anvender samme varslingsregler, som indsat i Standardaftalen. Der foreslås derfor en tilføjelse til punkt 2.5.3, således at den fulde ordlyd bliver: Ændringer i priser meddeles af Energinet.dk til Elleverandøren via DataHub med et forudgående varsel på mindst 1 måned. Væsentlige ændringer af priser til ugunst for Elleverandøren meddeles af Energinet.dk til Elleverandøren via DataHub med et forudgående varsel på mindst 4 måneder. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer i eksisterende priser, som forhøjer det enkelte priselement med 10 pct. eller mere, og som samtidig forhøjer betalingen for målepunktet med mindst 40 kr. pr. måned inkl. moms. Oprettelsen af et nyt priselement betragtes altid som en væsentlig ændring. Varsling af vilkårsændringer bør også afspejles Vedrørende ændring af vilkår Herudover bør betalingsvilkårene også afspejle eventuelle ændringer af vilkår. Dansk Energi foreslår, at følgende tekst kommer med i vilkårene:

5 Energinet.dk er berettiget til at ændre vilkår for Elleverandørens betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse. Dette følger af elforsyningsloven, hvorefter priser og betingelser for anvendelse af transmissionsnettet fastsættes af Energinet.dk efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet. Ændringer af Aftalen til ugunst for Elleverandøren meddeles Elleverandøren med et forudgående varsel på mindst 4 måneder. Har ændringen ingen direkte betydning for Elleverandørens forhold til Kunderne er varslingsfristen dog på mindst 1 måned. Krav om sikkerhed bør objektiviseres Vedrørende sikkerhedsstillelse Punkt i vilkårene giver Energinet.dk mulighed for at kræve sikkerhed ud fra konkrete, men også subjektive vurderinger. Tidligere udkast til Dansk Energis standardaftale har haft lignende indhold. Imidlertid fandt Dansk Energi, med vedtagelsen af de seneste tilpasninger af engrosmodellen, behov for, at kravene til sikkerhedsstillelse skulle objektiviseres således, at der bliver større klarhed om, hvornår en elleverandør kan vente at blive stillet over for et krav om sikkerhedsstillelse af det enkelte netselskab. Dette er sket ved at indføre en række faktorer i aftalen, der per automatik udløser et krav om sikkerhedsstillelse, såfremt de indtræffer. Dansk Energi anbefaler Energinet.dk at objektivisere sine vilkår for sikkerhedsstillelse på tilsvarende vis. Mindst 8 dages betalingsfrist Vedrørende betalingsfrist Af punkt og fremgår det, at Energinet.dk fastsætter en betalingsfrist i rykker 1 og 2 på 8 kalenderdage. Af Dansk Energis standardaftale er der fastsat en lignende frist, dog formuleret med et mindst 8 kalenderdages frist. Dansk Energi anbefaler, at der indsættes et mindst i Energinet.dks betalingsfrist. Vedrørende oplysning til RKI Af punkt fremgår det, at Energinet.dk kan oplyse kreditoplysningsbureauer om elleverandørens manglende betaling i overensstemmelse med lovgivningen. Oplysning til RKI per automatik Dansk Energis tidligere udkast til standardaftalen har haft samme indhold. Dansk Energi har imidlertid fundet behov for at objektivisere kravet til, hvornår der skal ske en sådan videregivelse af oplysninger til RKI, hvorfor der nu per automatik skal ske oplysning til RKI i overensstemmelse med lovgivningen, såfremt elleverandøren ikke betaler inden for fristen i rykker 2. Dansk Energi skal anbefale, at Energinet.dk foretager samme tilpasning af sine vilkår. 2

6 Høringssvar vedr. vilkårene Side 11 3 Helle Brondbjerg Energinet.dk DONG Energy Salg & Service A/S Teknikerbyen Virum Danmark Tlf Fax CVR-nr Høringssvar af markedsforskrifter Den 1. iuni 2015 På vegne af vores handels og distributionsselskab fremsendes hermed hørringssvar på markedsforskrifterne. Vi kan se, at nogle af ændringerne i markedsforskrifterne primært kommer til at påvirke Dong Energy, og vi stiller os naturligvis til rådighed for uddybning af vores synspunkter. Vores ref. sorho Sorho@dongenergy.dk Tlf Overordnede kommentarer Vores væsentligste kommentarer vedrører Flexafregning, hvor der introduceres processer til skift af afregningsform, som er helt unødvendige og tunge, og hvor der grundlæggende ikke er behov for ændringer, da gældende regelsæt er tiltrækkeligt og klart bedre. Karensperiode på 1-2 måneder vil dels resultere i flere omkostninger hos netselskaberne dels forsinke indførelsen af Flexafregning, og ingen af delene er acceptable. Karensperioden er søgt argumenteret igennem ud fra en antagelse om, det det nok er svært, så lad os hellere være forsigtige. For Dong Energy vil karensperioden have den stik modsatte effekt af den tiltænkte, idet karensperioden medfører, at information skal undertrykkes, og der opstår krydsende og dobbelte processer, som er byrdefulde. Og endelig bliver kunderne ikke konverteret til Flexafregning lige så hurtigt, som bekendtgørelsen kræver. Nuværende regelsæt giver netselskaber, som har brug for en øve-periode mulighed herfor, mens andre netselskaber kan vælge at effektuere målerbytterne fra dag til dag. Dong Energis målerprojekt øver sig efteråret 2016, og herefter bytter vi ca målere om dagen. I forprojektet vil processerne blive optimeret, og fejl og uhensigtsmæssigheder fjernet. Der er således ingen grund til at tro, at fejl og mindre gode processer vil bestå og optræde for enhver nyt målerbytte i hele projektets levetid på 3-4 år, og som karensperioden omfatter. Vi støtter en generel varsling på overordnet niveau, og mener, at denne matcher leverandørers og netselskabers interesser bedst. Side 1/12 Hovedkontor: Kraftværksvej Fredericia, Danmark

7 Markedsforskrifterne behandler ikke den kunderelaterede varsling, hvilket er dyrket i brancheregi. Analyser viser, at ingen kunder får økonomiske påvirkninger ved overgang til flexafregning, som kræver varsling på forkant. Leverandørerne har således mulighed for at orientere kunden om skiftet på førstkommende regning efter skiftet, og det er således muligt at bruge gældende proces under hensynstagen til Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsens krav. Alt andet lige er det dog tvivlsomt, om Forbrugerbeskyttelsbekendtgørelsen overhovet er i spil, da Målerbekendtgørelsen definerer, at kunder skal overføres til timeafregning, når måleren og systemer er klare. Vores ref. sorho Energinet.dks varslingsregler bør følge standardaftalens vilkår, og nye priselementer eller væsentlige prisstigninger på et enkelt tarifelement, bør derfor varsles med 4 måneder. Markedsforskrifterne indeholder et forslag om at beholde solcellekunderne i gr. 6 som skabelonkunder, hvilket vi ikke kan støtte. Solcellekunder bør flexafregnes ligesom alle andre kunder, hvorved der bliver ens processer for energi og tariffer. Herudover bliver det muligt at opfylde kravene i bekendtgørelsen om fjernaflæste målere samt at harmonisere processerne omkring timeafregning, hvilket giver en mere effektiv drift. Markedsforskriften introducerer rykkere på tidspunkter, hvor tidsfrister er oveholdt, hvilket bør fjernes fra forskriften. Dong Energy ønsker ikke at modtage rykkere i utide, og hvor alle regler er overholdt, da sådanne rykkere støjer og er ressourcekrævende. Rykkere bør kun sendes, når tidsfrister er overskredne, men hvis aktører alligevel ønsker disse, kan datahubben evt. stille dem til rådighed på frivillig basis. Rykkerlister fortæller kun, om data mangler ikke om data er korrekte, og for Dong Energy er det langt vigtigere at få adgang til hurtige dataudtræk, så det er muligt at lave konsistenstjek. Herved findes også evt. huller i data. Forskrift D1 Afsnit 3.2 og 3.4: Der synes lidt tilfældig brug af begreberne måledata og forbrug i brødtekst og overskrifter ifm. tabellerne for legitime modtager (net hhv. leverandører). Leverandører har også adgang til måledata for egne målepunkter (dette kunne evt. præciseres i teksten), selvom det er forbrugsopgørelser, der i praksis er væsentligt for leverandørerne for time-/flexafregnede målepunkter er der dog stort ikke forskel på de modtagne data, men begreberne bør til trods ikke anvendes i flæng. Tabel 1 og 2 omtaler fordelt og periodiseret forbrug. Gemmes disse informationer på målepunktsniveau og hvordan er data i givet fald tilgængelige. Side 2/12

8 Afsnit 3.4 (tabel 2): Bør der evt. tilføjes tællerstande (aflæste målerstandsværdier) til tabellen under Data per målepunkt af hensyn til fuldstændighed (?) Vores ref. sorho Afsnit 3.5 (primært internt og evt. afledt spørgsmål til Datahub funktionalitet): Det anføres, at kunder kan initiere download af egne data til fx regneark fra kundeportalen findes denne funktionalitet allerede (synes der har været spørgsmål til dette før)? Det skal sikres at funktionaliteten rent faktisk understøtter dette og at det ikke bliver et afledt krav på leverandørerne i stedet. Afsnit Afsnittet kunne skærpes formuleringsmæssigt. Indholdet er dog ok, jf. de besluttede rammer. [I princippet svarer rammerne til dem, som gælder for færdiggørelse af timeafregnede MP dog med den forskel at der accepteres op til 5% estimater (i praksis vil der også forekomme estimater på timeafregnede efter dag 5, men andelen bør være betydeligt mindre)] Sidste linje i afsnittet hvilket formål har denne? Hvilke øvrige målepunkter henvises der til, som har relevans i dette afsnit? Afsnit 4.1.3: Den sidste del af afsnittet synes mangelfuldt i sin konsekvensrettelse, jf. rammerne i afsnit og Der accepteres således manglende værdier for flexafregnede MP helt frem til 5. arbejdsdag kl , så teksten er ikke udtømmende. Evt. slettes den del vedr. manglende værdier frem til dag 3 og der henvises blot til reglerne i afsnittene ovenfor. Delafsnittet Fremsendelse til Datahub synes blot som en gentagelse af øvrige afsnit. Kunne slettes og afsnittets underafsnit kunne generelt samles i et flydende afsnit uden meningsforstyrrelse. Afsnit vedr. fremsendelse til elleverandører: Vil der også for timeaflæste MP kunne garanteres fremsendelse med 1 times varsel på alle ugedage eller fortsat kun på arbejdsdage? (en ændring stiller væsentlige krav til ENDKs drift/support ved nedetid og det bør sikres at en ændring så der garanteres fremsendelse på alle ugedage kan håndteres eller om det blot er en hensigt, når muligt hvis det sidste bør forskrifter tilpasses så der alene fremgår hvad der kan garanteres, men med notits til de generelle bestræbelser på at håndtere måledata på alle ugedage hos såvel aktører (Netvirksomheder) som i Datahub). I tabel 4 synes grænsen på 1 MWh/h forholdsvis lille for flexafregnede kunder. I dag er der en del store kunder, som har et lille årligt forbrug, og som muligvis overføres til Flexafregning. Er grænsen sat så lavt, da en kunde på 10 kv niveau også skal timeaflæses selv om forbruget er under kwh? Afsnit 4.2: Side 3/12

9 Afsnittet omfatter aktiviteter for 15/60-måledata fra dag En del af disse krav er dog allerede beskrevet i afsnit 4.1 (som omfatter hele perioden frem til dag 5), og overskrift/afsnitsopdeling synes således forvirrende. Afsnittene kunne med fordel fusioneres, så der undgås unødige gentagelser og essensen af hvad der sker hhv. før/efter dag 3 fremstår klart og samlet i stedet for fragmenteret flere steder i de to afsnit. Afsnit 4.3. Vi vil anbefale brugen et andet ord end skøn, som indikerer en tilfældighed, men hvor opgørelsen er baseret på præcise målinger og beregninger. Vores ref. sorho Afsnit 4.4.1, pkt.1: Hvad forstås ved ikke-afregningsvalide måledata? Begrebet er ikke konsistent med de fejltyper, der nævnes i afsnit Umiddelbart synes kun statuskoden NULL at udgøre mulige ikke-afregningsvalide data, da øvrige fejltyper bør fanges inden. Punktet bør uddybe hvad der forstås ved det indførte begreb eller helst henvise til gældende begreber/statuskoder, der kan indsendes til Datahub. Afsnit 4.4.2, pkt. 3: Synes fornuftigt at der indføres mulighed for at modtage rapporter over korrigerede måledata, da dette vil lette evt. fejlfinding hos aktørerne. Men det er helt utilstrækkeligt, hvis rapporten skal udskrives pr. måned jævnfør bilag 4. Herudover er vi usikre på kommentaren Ad.4. Vi vil forvente, at rapporten altid viser den aktuelle og korrigerede værdi. Afsnit 5.1. side 29 øverst vedr. gruppe 6. Aht korrekt afregning af nettariffer skal der sendes timedata på solcellekunderne og ikke kun en gang om året Afsnit 7.4: Vi fortrækker klart, at solcellekunder med timemålere bliver flexafregnede, og at denne metode slet ikke tages i anvendelse. Den beskrevne metode kan muligvis bruges nogle steder, men den synes langt fra langtidsholdbar. Endvidere opfatter vi metoden som værende strid med Målerbekendtgørelsen, hvor alle kunder skal timeafregnes. Hvad forstås ved en af Energinet.dk udpeget kunde (til brug for placering af overskudsproduktion for grp.6)? Det er ikke rimeligt, at Energinet.dk bemyndiges til at udpege, hvem som helst til at administrere dette målepunkt pr. netområde? Vil kunden være en elhandler (ift. salg/køb af energi i markedet?) og kan denne gøre indsigelser mod udpegelsen? Hvordan tænkes dette håndteret i praksis (aftaler m.v.) mangler beskrivelse?? Hvis metoden skal implementeres vil vi fortrække, at netselskabet er kunden, da denne er den eneste aktør, som evt. kan have en mulighed for at påtage sig risikoen, og da der er en entydig sammenhæng med omkostningen til nettab. Dette vilkår er dog af regulatorisk karakter og kræver myndighedernes accept. Hvordan håndteres problemet, hvis der er baglænsmålere på disse solcellekunder? Side 4/12

10 Vores ref. sorho Afsnit 8.2.4: Vedr. krav til indsendelse af måledata for timemålte MP før overgang til flexafregning Kravet om 1 måneds karensperiode er et vilkår som primært vil gælde for Dong Energy, og vi undrer os svært over denne interesse for og bekymring på vores vegne. Der er ikke grund til nye regler på et område, der har fungeret upåklageligt i over 15 år, og hvor det har været muligt at lave målerbytter fra dag til dag. Forslaget vil generere betydelige omkostninger for Dong Energy og forsinke indførelsen af Flexafregning, hvilket vi ikke kan støtte. Hvis reglerne endeligt skal laves om, vil vi forslå, at tidsfristen seneste dagen efter målerbyttet forlænges et par dage, idet det netop er datahubbens afvisning af målerbyttet, når meldingen bliver forsinket, som driller i dag. Nogle netselskaber har valgt at sætte fjernaflæste målere op og hjemtage timeværdier men samtidig beholde kunderne som skabelonkunder. Dette har Dong Energy aldrig gjort og vi ønsker ikke at implementere processer, som understøtter dette i korte mellemperioder. Vi frygter, at leverandører og kunder vil ønske hurtigere eksekvering, hvorefter der introduceres yderligere processer, hvor det vil være svært at holde tungen lige i munden. Og endeligt vil der i denne periode være masser af øvrige målerbytter på skabelon-, flex- og timeafregnede (ca stk. de næste 4-5 år), hvor karensperioden vil medføre, at det ikke er muligt at bruge samme proces over for disse målerbytter. Der har aldrig været en tilsvarende restriktion eller begrænsning på udøvelse af virksomhed i elmarkedet, og bekymringen synes fuldstændig uden begrundelse, da Dong Energy altid har været blandt de ypperste til at agere i elmarkedet. Vi vil indtrængende bede om, at denne regel fjernes, så kunder i Dong Energys netområde ikke pålægges særlige og overflødige omkostninger, og at vores kunder også kan få fordele ved deres nye målere så hurtigt som muligt. Der introduceres en ny cancelleringsproces, som der tilsvarende ikke er brug for. Processen induceres formentlig fordi, det er erkendt, at det ikke er muligt at varsle et målerbytte med flere måneders varsel, og det bliver det heller ikke fremadrettet. Cancelleringsmuligheden giver 2 grundlæggende problemer For det første hjælper det på ingen måde netselskabet, og i vores situation skønner vi, at ca. 99 % af samtlige forventede målerbytte efterfølgende ville blive annulleret. Prognoseusikkerheden er så stor, at vi aldrig vil annoncere overførsel af en kunde til Flexafregning før måleren er sat op. Til gengæld er vi sikre på, at vi herefter også kan levere en god kvalitet af måledata. Side 5/12

11 For leverandørerne bliver mange cancelleringer en kæmpe udfordring, da de først kender de konkrete målerbytter med 2-3 dages varsel. Det er således hverken muligt at bruge den foranliggende periode til varsling af kunde eller til at dimensionere et indkøb. Vores ref. sorho Beskrivelsen af processen tager ikke stilling til, hvad der sker, når et målerbytte f.eks. sker dagen før eller dagen efter den varslede dag, og der ser ikke ud til at være tænkt på krydsende processer i karensperioden omkring målerbytter, tarifskift, periode- og ekstraaflæsninger osv., men som vi vurderer som meget væsentlige. Kravet om skift til d. 1. i en måned kan vi ikke støtte. Netop den 1. i en måned af der ekstra stort arbejdspres som følge af periodemæssige afregninger, og overførsel af mange kunder til Flexafregning samme dag er ikke fornuftigt, og vi foretrækker klart en udjævning over måneden. En af begrundelserne har været en mere præcis opgørelse af andelstal, men dette argument forstår vi ikke. Andelstallene fastlægger den relative fordeling, mens niveauet fastlægges af residualkurven, og det er kun, hvis en leverandør har en meget atypisk geografisk kundefordeling, at der kan opstå forkerte indkøb. Hvis punktet er relevant, kan Energinet.dk blot saldoafregne hurtigere, hvilket branchen i øvrigt har efterspurgt i mange år. Der har været velfungerende regler på området i over 15 år, og hvor det har været muligt at bytte målere med dags varsel eller med et længere varsel, og alle leverandører og netselskaber har indrettet sig herefter. Netskaberne har haft forskellige praksisser, og markedsforskrifterne har tilgodeset samtlige interesser, da ensretning af disse processer blev vurderet for byrdefuld i forhold til en evt. benefit ved harmonisering. Om 5 år overføres den sidste kunde til flexafregning, og Introduktion af meget byrdefulde regler i en overgangsperiode synes ikke meningsfuldt. Afsnit 9. Vi ved godt at der ikke er sket redaktionelle ændringer på dette område, men vi vil alligevel nævne emnet endnu engang, da teksten giver mulighed for urealistiske forventninger hos leverandørerne, og hvor vi ikke har nogle tekniske muligheder for at levere. I afsnittet om fysiske afbrydelse af et målepunkt, står, at netselskaberne også skal kommunikeres ved tekniske afbrydelser og reparationer af nettet. Vi har tidligere opponeret mod dette, da ingen netselskaber i Danmark har registreringer og systemer, der muliggør dette. Vi kan kommunikere hændelser på kunde- eller installationsniveau, men hvis der f.eks. sker en 400 kv fejl i Sverige som mørklægger Sjælland 5 dage, medfører det ingen registreringer på hverken kunde- eller installationsniveau, og derfor kan vi heller ikke kommunikere sådanne hændelser. Tilsvarende gælder ved lavere spændingsniveauer. Vi har som sagt tidligere kommunikeret dette, og for 1-2 år Side 6/12

12 siden havde vi et telefonmøde med jer og Dansk Energi herom. På dette tidspunkt mener jeg også, at I skrev til Tilsynet, at driftsforstyrrelser ikke skulle kommunikeres via datahubben. Og ed at tydeliggøre dette i forskriften kan man eliminere mange misforståelser. Til orientering kan vi oplyse, at processen i sin tid blev introduceret for at give leverandørerne indsigt i de restancelukninger, som netselskabet foretog, og formålet var altså ikke at informere om andre typer af tekniske hændelser, som vi jævnfør ovenstående ikke har teknisk mulighed for. Vores ref. sorho Afsnit 10.2: Det fremgår ikke helt klart om det er Datahub, der beregner og fremsender korrektionsafregning mellem leverandører for nettabskorrektionen? (fremgår ej heller entydigt af H3?), men vi vil forvente at afregningsgrundlaget opdateres, så netselskaberne på tarif-området blot kan medtage forholdet i den kommende afregning af leverandøren, og tilsvarende skal energiafregningen justeres af Energinet.dk. Afsnit 11, Oversigt 1 - pkt : Uanset aflæsningsformen må der kun indsendes forbrugsopgørelse for gruppe 6 nettoafregnede målepunkter én gang årligt ved ordinær årsopgørelse, flytning og leverandørskift Gælder dette for alle målepunktstyper eller kun den MP-type hvorpå nettoforbruget skal afregnes (E17). For øvrige MP-typer bør der kunne indsendes måledata/forbrugsopgørelser til brug for afregning af fx nettariffer, der jf. lovgivningen ikke skal/kan nettoficeres. Kravet ovenfor synes ikke entydigt/konsistent med selve forskriftens hovedafsnit? Afsnit 11, Oversigt 1 - pkt : Konsistensrettelse vedr. minimumskravet til aflæsningsfrekvens for fjernaflæste skabelonafregnede MP. Bilag 2, side 71: Pkt. 1: Det anføres, at fusioner skal aftales med ENDK i god tid, hvorefter ENDK meddeler dette til aktører i Datahub min. 1 uge før fusionen. Hvis anden del kan tidsfastsættes præcist, hvorfor kan i god tid så ikke? (synes uhensigtsmæssigt desuden synes en uges varsel måske af lidt om end det for leverandører ikke bør have større konsekvenser!). Der introduceres et markedskrav om aflæsning af alle kunde ved fusion af netområder. Kravet opfyldes automatisk, når alle kunder er fjernaflæste, men for Dong Energy vil det være en uhyrlig omkostning, som ikke står mål med benefitten, og kravet bør fjernes. Herudover er teksten om 5 % grænse meget uklar menes der her energiindhold pr. år eller pr. time, og hvordan vægtes timer, hvis der er tale om denne opløsning. PS. Hvis solcellekunderne er skabelonkunder, vil aflæsningen i øvrigt fremprovokere betydelige omkostninger for denne kundegruppe. Side 7/12

13 Bilag 4: Det giver ikke mening at rykke for flexafregnede måledata på 3. arbejdsdag, da fristen for fremsendelse endnu ikke er overskredet (dog gælder krav om hurtigst muligt/uden ugrundet ophold). En sådan procedure vil betyde en ekstrem stor mængde huller, som vil give støj og fjerne fokus, og som vil generere omkostninger. Der indføres rykning for skabelonforbrug allerede efter 21 kalenderdage, men hvor fristen er 35 kalenderdage. Dette er urimeligt og uacceptabelt, og Dong Energy vil frabede os sådanne rykkere, som er meget forvirrende og ressourcetung i vores hverdag. Dong Energy ønsker ikke at blive rykket for data på forhold, hvor et krav eller tidsfrist ikke er overskredet. Hvis nogle netselskaber ser en fordel i sådanne rykkere, vil vi anbefale at disse selskabers supporteres særligt, og at ordningen ikke er tvungen. Antager at muligheden for opsætning af korrektionsrapporter gælder både for Netvirksomheder og i særdeleshed for Elleverandører (anføres ikke specifikt dette fremgår dog af forskrift I som en del af aktørstamdata)? Vores ref. sorho Bilag 6: Rammerne for ENDKs beslutning om udskydelse af fiksering/refiksering synes meget vage bør skærpes/præciseres, da dette ellers synes at kunne føre til uhensigtsmæssige udskydelser uden reel begrundelse. ENDK bør ved udskydelse oplyse om årsag og mod forlangende fremvise dokumentation ift. revision af procedurer til undgåelse af nye tilfælde. Der mangler nærmere beskrivelse af nødplaner, som ENDK iværksætter for at sikre at fiksering/refiksering kan gennemføres hurtigst muligt efter udskydelsen. Generelt bør der skulle meget til for at en (re-)fiksering udskydes! Forskrift H1 Afsnit 3.4: Synes uhensigtsmæssigt at henvise til den konkrete bekendtgørelse, der p.t. er gældende i det denne forventeligt revideres inden engrosmodellens ikrafttrædelse. Bør være nok i forskriften at henvise til gældende forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelse m.v. (evt. indføres et bilag, hvor de gældende bekendtgørelser kan anføres og som alene så skal opdateres, når der sker ændringer i lovgrundlaget). (gælder også fodnote 7) Afsnit 3.5.2: Det anføres at der maksimalt kan hentes historiske timedata for den periode leverandøren har været leverandør på målepunktet. Det bør dog præciseres at leverandøren har ret til efter leverancestart at indhente op til 3 års historiske årsforbrug i Datahub også for perioder forud for leveringsstart (af hensyn til afregningsformål, jf. krav i Faktureringsbekendtgørelsen). [Hvad angår Kundestyret dataadgang generelt skal det fortsat nævnes at denne funktionalitet ikke endeligt er udviklet/meldt ud til aktørerne, hvilket udgør en risiko ift. håndtering af forskrifternes rammer, såfremt dette ikke sker snarligt og i god tid ift. aktørernes behov for udvikling/tilpasning af IT-systemer til håndtering af dataadgangs-procedurekravene!] Side 8/12

14 Afsnit 7, s.43: Pkt. 3 i proceslisten skal konsekvensrettes i det besked fremsendes til Netvirksomheden umiddelbart efter anmeldelse og ikke først efter udløb af fristen, jf. også rettelser i selve afsnittet Ad 3. Vores ref. sorho Afsnit 7 ad 4: Såfremt netvirksomheden modtager annulleringen af leveranceophøret på eller senere end den ønskede skæringsdato, skal netvirksomheden sikre, at afbrydelse ikke allerede er udført. Netvirksomheden skal gentilslutte forsyningen, såfremt afbrydelse er udført. Dette krav om gentilslutning gælder kun såfremt afbrydelsen ikke er anmeldt til Datahub. Hvis netvirksomheden har anmeldt afbrydelsen er annullering ikke mulig og afbrydelsen står ved magt. Genåbning kræver ny-tilflytning af kunde samt separat anmodning om genåbning (bør præciseres for fuldstændigheden og procesforståelsens skyld). For at undgå uhensigtsmæssige annullering og krav om genåbning til Netvirksomhederne er der af samme grund indført mulighed for at anmelde afbrydelsen (den fysiske) dagen før effektdatoen, således dette kan indmeldes straks efter udførelsen. Den afsluttende kommentar om, at netselskabet ikke anmelde afbrydelses eller genåbning til datahubben da afbrydelsen ikke overstiger 24 jævnfør kap. 9, synes forket og bør udgå. Kapitel 9 henviser til en helt anden proces, og bør ikke sammenblandes med leveraceophør. Ad. 7. Vedr. slutafregning. Det synes unødigt bøvlet og genererer en mulighed for krydsende processer og dermed fejl, at netvirksomheden skal afvente en bekræftelse fra datahubben inden der sendes aflæsninger. Ad vi vil opfordre til, at Markedsforskifterne ikke definerer varslingsfrister (15 dage), som kan være i strid med love eller bekendtgørelser, og Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelses definerer opsigelsesfrister. Afsnit 8: Dong Energy kan ikke støtte den meget omstændelige og besværlige proces i pind 1-4, som introduceres i dette afsnit. I mange år har det været muligt at skifte afregningsform fra dag til dag, og aktørerne har indrettet deres systemer og verdener herefter. I slutningen af marts skrev Ulrik til os, at karensreglerne kun var tiltænkt målerbytte-overgangen til Flexafregning, og nu ser vi, at reglerne på alm. overgang bliver endnu mere besværlig, hvor der dels introduceres en karensperiode og herefter, at skiftet kun kan ske til den 1. i en måned. Emnet har tidligere været behandlet og besluttet i arbejdsgrupper og Expertpanel, og vi forstår ikke hvorfor emnet tages op igen i denne sammenhæng. Dong Energys målerbytteprocesser, som tager udgangspunkt i over 15 års erfaring på området, matcher på ingen måde dette forslag til proces, og vi kan kun fraråde at indføre den. Målerbytter og tilhørende ændringer bør ske i nuet for at minimere fejl, og der er ingen erfaringer, der viser det modsatte. Side 9/12

15 Forskrift H2 Afsnit 1.13 Fordelingskurven anvendes ved forbrugsbaseret kundeafregning af skabelonafregnede forbrugere og ikke blot ved slutafregning dette begreb giver forkert billede af hvornår fordelingskurven anvendes. Vores ref. sorho Afsnit 4: Kunne evt. tydeliggøres hvornår hhv. fordelingskurven og residualkurven anvendes til forskellige afregningsformål. Fremgår af teksten, men kunne sættes lidt skarpere op for læseren. Vi vil anbefale en anden terminologi end skøn. Forskrift H3 Afsnit 3.3: Der er tilføjet mulighed for at ændre priser efter udløb af anmeldelsesfristen via kontakt og dokumentation til ENDK. Dette synes ikke hensigtsmæssigt og afsnittet bør præciseres, så det angives at der kun kan ske ændringer uden for tidsfrister, såfremt der foreligger et pålæg fra myndighederne (fx Energitilsynet), jf. også rammerne i Dansk Energis Standardaftale. En forglemmelse, fejl eller andet må ikke være tilstrækkeligt, da det sætter leverandørerne i en vanskelig situation ift. kundevarsling m.v. Henvisning til afgifter synes yderligere uheldig, da leverandørerne burde have en indsigt i afgiftsstørrelser, som burde forhindre sådanne fejl. Afsnit 4.3. Den skitserede procedure ser fornuftig ud. Vi vil dog anbefale, at der åbnes mulighed for en hurtigere fremsendelse af korrekt engrosafregning, og at netselskaberne ikke påtvinges at vente til næstkommende engrosafregning. Afsnit 6: Det er tilfredsstillende, at forskriften giver mere operationel ramme for håndtering af fejlagtige afgiftstilknytninger end der lægges op til i loven, således at netvirksomheden i første instans kan bede den stamdataansvarlige (elleverandøren) rette evt. fejl i særlige afgiftsforhold. Kun hvis dette ikke sker inddrages ENDK i fejlretningen med blokering overfor elleverandøren til følge. Desuden tilfredsstillende at forskriften fastsætter tidsramme (senest 1 dag efter modtagelse af stamdatabesked om elvarme-registrering) inden for hvilken netvirksomheden skal registrere elvarme-målepunkt og knytte denne til forbrugsmålepunkt for elvarmekunde i en målepunktsstruktur. Det havde dog været ønskeligt, at Datahub foretog de nødvendige tilknytningskorrektioner, når elvarme-målepunkt og målerstruktur er oprettet i Datahub, da den foreslåede proces er lang og med risiko for fejl hos leverandørerne. Ønsket har været diskuteret i TI-gruppen, og vi vil klart anbefale automatiserede processer, da manuel håndtering altid vil ende i flere fejl og forsinkelser. Der introduceres en blokeringsfunktion, hvor Energinet.dk kan blokere målepunktet for enhver af- eller tilknytning af Energinet.dks tariffer herunder afgifter. Det synes dog ikke logisk, at det kun er netselskabet, som kan anmode Side 10/12

16 om en ophævelse og slet ikke på Energinet.dks tariffer, som ikke er en del af netselskabets ansvarsområde. Herudover bør leverandører have mulighed for selv at indføre betaling af afgifter på et målepunkt uden at netselskabet skal give lov først. Vores ref. sorho Forskrift I Afsnit 3: Elleverandørens forpligtelser vedr. vedligehold af tilknytninger af tariffer synes udvidet ift. tidligere versioner, i det ENDKs egne tariffer nu også omfattes (ud over afgifter og PSO). Hvilken praktisk konsekvens har dette, i det der i udgangspunkt altid opkræves system/transmissionstariffer? I teorien udvider det leverandørens ansvar og stiller krav til dennes systemer ift. vedligehold af evt. fejl i tilknytninger og hvad med håndtering af tilknytninger til childmålepunkter fx i relation til nettoafregning skal leverandøren her foretage tilknytning efter eget bedste bud? (bør/vil initialt ske ved oprettelse i Datahub af Datahubben) (Hvornår er denne ændring indføjet?) Afsnit 5: Det anføres: Netvirksomhedens målepunktsrelaterede stamdata udveksles med BRS- 006 via EDI med-delelser, bortset fra abonnement, gebyr og tarif-tilknytninger, der udveksles med BRS-035 og BRS-037 men BRS-035 anvendes ikke længere til dette, denne BRS anvendes til formidling af fordelingskurven (skal konsekvensrettes i teksten). Vilkår for betaling og sikkerhedsstillelse Afsnit 2.5: 1 måneds varsling af prisændringer er ikke tilstrækkeligt, når Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsens regler tages i betragtning. Dr skal også varsles om væsentlige ændringer i system- og nettarif, og det er ikke muligt at slå tarifferne sammen og dermed reduceres den relative prisændring, som det er gjort i notatet Afsnit Vi har ikke kendskab til at der findes lovregler, som pålægger Energinet.dk regler for varsling, hvilket der henvises til. Lovgrundlaget bør i givet fald fremgå. I dag er Energinet.dks prisændringer undtaget i Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen, og fremadrettet, er det kun leverandørerne, som er underlagt varslingsregler. Energinet.dks varslingsregler bør følge standardaftalens vilkår, og nye priselementer eller væsentlige prisændringer bør derfor varsles med 4 måneder. Side 11/12

17 Med venlig hilsen DONG Energy Vores ref. sorho Søren Holme Side 12/12

18 Fra: Tina Lykke Skafsgaard Hentze Sendt: 1. juni :13 Til: Engrosmodel Emne: SV: Udsendelse af Engrosmodel markedsforskrifter i høring Hej, Hermed vores kommentarer: H3 Punkt 3.3.1, sidste passus side 14: Vi mener ikke det er forsvarligt at tillade prisændringer tilbage i tid. Det medfører korrektioner til kunderne og ekstra administrative omkostninger hos elleverandørerne hvem betaler for denne omkostning? Vi foreslår at man indhenter det tabte fremad i tid fremfor at korrigere i allerede afregnet og måske endeligt refikseret data. Vi kan ikke se hvordan dette kan fungere i praksis på data, der er endeligt refikseret. Punkt 4.3, passus 2 side 19: Hvis netselskaberne har lov til at estimere og fakturere elleverandørerne, så mener vi også at elleverandørerne bør have lov til det samme. Vi kender data for vi har alle priserne (også netselskabernes), så vi vil godt kunne afregne vores kunder såfremt Datahub en ikke kan levere data. Ellers er vi tilbage til det uheldige udgangspunkt, at elleverandørens cash flow er afhængig af netselskabernes faktureringshastighed. Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse Punkt 2.3.2: Idet rykker 1 kan udløse en betydelig konsekvens for elhandleren ser vi også gerne den stilet til direktøren, på samme måde som rykker 2 (punkt 2.3.3). Punkt 2.3.4: Vi mener ikke at Energinet må videregive oplysninger til Kreditbureauer om elhandleres betalingsforhold hvis der er tvister omkring udeståender. Punkt 2.4.2: Generelt synes vi at det er voldsomt ordbrug, at betegne det som grov misligholdelse hvis man ikke betaler én faktura til tiden. Punkt 2.4.3: I forlængelse af punkt bør man også her stile meddelelsen der følger rykker 1 til direktøren. Punkt 2.4.4: Igen mener man at det er en grov tilsidesættelse af forpligtelserne, hvilket vi synes er en lidt overilet konklusion. Punkt 2.4.5:

19 Man bruger ord som kvalificeret indsigelse og betragtes som grundløs, hvilket ikke er konkret nok. Hvem skal definere hvornår en indsigelse er kvalificeret? Ud fra hvilke kriterier vurderes noget som grundløs? Det er overladt til en subjektiv vurdering af den part, som har udstedt faktura, hvilket gør dem til uvildig dommer i en proces, der udmønter sig i en alvorlig økonomisk konsekvens for elhandleren! Det bør være langt skarpere defineret, så ingen subjektive vurderinger kan finde sted. Og det kan blive fastslået ved anden afgørelse. Hvad er det for en afgørelse, hvis ikke det er en endelig dom endnu en subjektiv vurdering? Hvad med kravet om sikkerhedsstillelse, såfremt dommen falder ud til elleverandørens fordel? Det står der ikkke noget om. Vi anbefaler, at man også sender indsigelserne rekommanderet. Punkt 3.1.1: Det er utilstrækkelig retspraksis at man kan kræve sikkerhedsstillelse på disse vilkår fx fordi man får viden om ustabil betaler! Et krav om sikkerhedsstillelse mellem to parter bør vurderes på de to parters mellemværende, og ikke evt. mellemværende mellem fx os og Dong. Punkt 3.1.3: Vi finder det urimeligt, at man kræver tre måneders sikkerhedsstillelse pga. en manglende betaling af én måned. Sikkerhedens størrelse bør afspejle parternes mellemværende. Punkt 3.1.5: Det bør være tydeligere specificeret hvilken rente pengene forrentes med (er det fx Cibor og er det 1 eller 3 måneders, etc.)? Bankernes almindelige indlånsrente er for bredt formuleret. Punkt 3.1.8: Denne passus er meget upræcist beskrevet, det er ikke klart for os, hvad man mener? Dog vurderer vi det som relativt lang tid, at man har tre måneder til at tilbagebetale modpartens penge. Punkt 3.1.9: Denne passus gør det muligt for Energinet at beholde modpartens penge i uendelighed, hvilket vi finder særdeles urimeligt! Når et udestående er afklaret, bør man tilbagebetale pengene med det samme. Med venlig hilsen Energi Danmark Tina Lykke Skafsgaard Hentze IT-Projektleder Følg os på LinkedIn

20 Høringssvar fra Energi Fyn til - Vilkår for el leverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse Side ; Der anføres, at 'rykker 2 sendes ved rekommanderet brev ' - dette virker noget gammeldags - hvorfor anvendes 'digital postkasse' ikke? Side 7, pkt. 2.5; Ændres priselementet så det jf. "Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet" medfører, at el leverandøren skal varsle slutkunden - bør varsling fra energinet.dk følge og understøtte dette. Evt. kan tilføjes samme formulering som i H3 side 14: "Der gælder de samme regler omkring varsling af prisændringer af Energinet.dk s tariffer (herunder afgifter) som for net virksomhederne." Man har generelt valgt at anvende formuleringen "Priser". Det bør præciseres hvad denne formulering indeholder, så der kan drages paralleller til formuleringerne i Markedsforskrifterne - eksempelvis som formuleringen anvendt i H3. Side 8, pkt c) Ubetænkeligt! - bør erstattes med, 'såfremt Energinet.dk finder særlige grunde hertil.'

21 Høringssvar fra EnergiMidt Vilkår for elleverandørers betaling af yderlser fra Energinet.dk: (side 7): Ændringer i priser meddeles af Energinet.dk til Elleverandøren via DataHub med et forudgående varsel på mindst 1 måned. Varsel for ændringer i priser på 1 mdr. bør være 4 mdr. som for netselskaberne, dette for at sikre at elleverandørerne kan nå at varsle kunderne med de 3 mdr. som foreskrevet i forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen Forskrift D1: Side 24: Fordelingskurven beregnes time for time som det fikserede residualforbrug divideret med månedens sumandelstal jf. forskrift H2. Den skal ensrettes med H2, alternativt kun angive en henvisning uden beskrivelse. Side 38 afsnit 7.4: 7.4 Overskudsproduktion for årsbaserede nettoafregnere For at undgå skævvridning af residualforbruget og fordelingskurven opretter Energinet.dk for hvert netområde et produktionsmålepunkt (E18) med en af Energinet.dk udpeget kunde som ejer. På måle-punktet indsender DataHub en sum af samtlige M2 målinger for anlæg i nettoafregningsgruppe 6 i netområdet. Energimængden på målepunktet parkeres således på nettet, indtil anlægsejerne indhenter energien igen. Energimængden sælges i markedet, og provenuet udbetales til den udpegede kunde på månedsbasis. Den udpegede kunde skal herefter købe præcis samme energimængde på et skabelonafregnet måle-punkt på årsbasis. Netselskabet har uændret risikoen på PSOen og overliggende net, uanset parkeringen af overskudsproduktionen, idet parkeringen kun tager højde for markedsprisen Side 46 afsnit 10.2: Hvordan sikres at nettabsleverandøren får besked om ændringer i måledata, som ikke korrigeres via refixering eller evt. korrektionsafregning? Hvis fortegnet er modsat, hvordan sikres det at elleverandøren kan få fat i nettabsleverandøren? (således den der har tab holdes skadesfri) Side 71: 1. Fusion af netvirksomheder Fusion af netvirksomheder medfører, at samtlige netvirksomhedsreferencer til netområder, måle-punkter og engrosydelser ændres fra den/de hidtidige netvirksomheder til den fortsættende net-virksomhed. Tidspunktet for registrering af fusion af netvirksomheder i DataHub skal aftales mellem de involverede aktører og Energinet.dk i god tid. Energinet.dk sørger for at informere samtlige aktører via DataHubs markedsportal senest 1 uge før, fusionen registreres i DataHub. Varslingen bør minimum være 1 mdr. 2. Fusion af netområder Elleverandører må kun have én forbrugsbalanceansvarlig i det fusionerede netområ-de. Såfremt der ikke er samme balanceansvarlig i de oprindelige netområder, skal elleverandøren inden markedsskæringsdatoen have bragt dette forhold i orden. Varslingen bør fastholdes ved 3 mdr. som det er i dag, for at sikre at elleverandørerne kan leve op til kravet om én balanceansvarlig for hvert netområde, og øvrig generel tilretning af data.

22 Forskrift H1: Side 48: 3. Ved skift af afregningsform fra skabelonafregning til flex- eller timeafregning påskal netvirk-somheden gennemføre skiftet til den 1. i en måned. Anmeldelse skal ske senest 31 kalender-dage før skæringsdatoen. Der bør fastholdes samme frister som i dag, løbende måned plus en måned. Side 44: Såfremt der på tidspunktet for stop eller annullering af leveranceophøret er sendt meddelelse til netvirksomheden om Når et leveranceophør annulleres i DataHub, sender DataHub annullering af leveranceophøret til netvirksomheden. Såfremt netvirksomheden modtager annulleringen af leveranceophøret på eller senere end den ønskede skæringsdato, skal netvirksomheden sikre, at afbrydelse ikke allerede er udført. Netvirksomheden skal gentilslutte forsyningen, såfremt afbrydelse er udført. Netvirksomheden skal i dette tilfælde ikke anmelde afbrydelse eller genåbning til DataHub, da afbrydelsen ikke overstiger et fuldt kalenderdøgn, jf. kapitel 9. Der kan opstå konflikt mellem den igangværende proces for afbrydelse (ift. opdatering af stamdata), idet der kan komme en annullering ind efter et målepunkt er fysisk afbrudt og inden stamdata er opdateret. Der er fortolkning ift. leverandørskifte og flytning, vedr. aftalens skriftlighed. Bør det ikke være ens? Der henvises til samme sted i lovgivningen Forskrift H3: Afsnit 4.3: Et alternativt, estimeret afregningsgrundlag fra netvirksomhederne kan eksempelvis baseres på de udsendte fikserede dagsværdier for måneden, suppleret med data fra foregående måned for evt. manglende dage. Netvirksomhederne og Energinet.dk skal dokumentere afregningsgrundlaget overfor elleverandørerne med samme detaljering, som det normale engrosafregningsgrundlag fra DataHub. Netvirksomhederne kan ikke løfte denne opgave, idet de ikke kender til elleverandørernes aftagenumre! Derudover, er der en risiko ved overgangsperioden, hvis der er huller i måned 1 efter engrosovergang, vil der være udfordringer med at udfylde huller med forrige måneds data. Hele afsnit 6, hvordan skal elleverandørerne kunne vide hvilke tilknytninger der skal være, på det enkelte målepunkt? ENDK skal alligevel verificere særlige afgiftsforhold mod uafhængige registre, vil det så ikke være en fordel at det ændres i denne sammenhæng. Derudover, er der i afsnittet henvist til, at netselskabet skal, kontakte elleverandøren direkte, hvis der konstateres fejl, dette kan ikke lade sig gøre, når netselskabet ikke kender elleverandøren er det tiltænkt, at der skal anvendes webformular til dette formål? Pkt. 6.1: Når en elleverandør registrerer i DataHub, at der er elvarme på forbrugsmålepunktet, skal netvirksomheden senest 1 arbejdsdag efter modtagelse af besked om elvarmeregistrering tilknytte et elvarmemålepunkt til forbrugsmålepunktet, således at målepunkterne indgår i en målepunktstruktur. Når en elleverandør konstaterer, at der er ikke længere skal være elvarme registreret for for-brugsmålepunktet, skal elleverandøren tilknytte almindelig afgiftssats på forbrugsmålepunktet og stoppe tilknytning af reduceret afgiftssats. Tilsvarende stoppes tilknytninger af den almindelig afgiftssats og den negative reducerede afgiftssats på elvarmemålepunktet. Endeligt skal elleverandøren sende besked til DataHub om afregistrering af elvarme for målepunktet. Netvirksomheden skal senest 1 arbejdsdag

23 efter modtagelse af besked fra DataHub om afregistrering af elvarme på for-brugsmålepunktet afkoble elvarmemålepunktet fra strukturen med forbrugsmålepunktet. Det er urealistiske tidsfrister, der bør min. være 5 arbejdsdage til disse opgaver. Forskrift I: Side 13: Elleverandøren er ansvarlig for alle kunderelaterede stamdata 5. Det indebærer bl.a. en forpligtigelse til, at indberette og vedligeholde: - Kundenavn(e) - Kontaktnavn(e) og adresse til udsendelse af aflæsningskort, information om strømafbrydelse og diverse information fra netvirksomheden, herunder repræsentantskabsvalg. - Eventuelle elafgiftsforhold (afgiftsnedsættelse eller fritagelse) - Tilknytninger af Energinet.dk s tariffer. Det er uklart hvilke tariffer der er fra Energinet.dk, bør uddybes, hvad det indeholder, eksempelvis systemtariffen kan pålægges alle målepunkter, fra ENDK. Det vil være en klar fordel hvis ENDK på lige fod med netselskaberne vedligeholder deres egne tariffer. Der kunne f.eks. ved PSO fritagelse, spares procestid ved registrering samtidig med godkendelse hos ENDK. Side 21: Målepunktsadresse vaskeanvisning Skal angives for forbrugsog produktionsmålepunkter. Angiver om måle-punktsadressen er vaskbar. Vaskbar / Ikke vaskbar Netvirksomheden Det bør være definitionerne fra Dansk Energis anbefalinger, der anvendes. (der har været nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at opnå enighed om kriterierne, i branchen) Afsnit 3.1(side 14): Passer ikke med de aktuelle forhold/anbefalinger fra ENDK vedr. datakonsistens og kontroller. Generel kommentar: Derudover har vi en generel kommentar, som vi ikke helt kan gennemskue hvor den hører til udover H3. Det kan være H2 og/eller I (måske også D1). Det drejer sig om en beskrivelse af, hvornår abonnementer og tariffer opkræves, ift. et målepunkts tilslutningsstatus (tilsluttet, afbrudt, osv ) Der kunne eks. Laves et skema som kunne give et overblik.

24 Høringssvar Vindenergi Danmark amba Vi har gennemgået forskrifterne og har en række kommentarer. Det skal dog understreges fra start at kommentarerne skal forstås generelt og de udpegede rettelser derfor kun ikke ses som vejledende. Der vil helt sikkert være flere rettelser af samme karakter som de påpegede. Kommentarerne kan opdeles i 3 generelle emner: 1. Begrebsforvirring i forhold til todelt el-leverandørrolle forbruger / producenter. 2. Uklarheder i forhold til hvordan afsnit skal forstås som el-leverandør på produktionssiden. 3. Mangler i dokumentation eller funktioner i datahubben for at understøtte el-leverandøren på produktionssiden. 1. Begrebsforvirring i forhold til todelt el-leverandørrolle forbruger / producenter. Der er i termologi og definitionsoversigten anvendt termer som elforbrug, forbrug og årsforbrug. Er alle disse begreber uvæsentlige for produktionsmålepunkter der har en produktion og ikke et forbrug. Eksempler kan ses i D1 afsnit 1.4, 1.12, 1.14, 1.15, 1.20, 1.31, 1.24, 1.35, 1.36, 1.37 og Tilsvarende i F1, H1, H2, H3, I - samt i stort set alt anden kommunikation fra Energinet. Begrebet GSRN-nr anvendt i D og F er ikke entydigt da der på produktionssiden anvendes to forskellige GSRN-nr.. Af Energinet har det tidligere være formidlet så det ene hed GSRN og det andet enten EDIEL eller MSCONS-nr. I forbindelse med datahubben er sidstnævnte i flere tilfælde blevet betegnet som GSRN, hvilket giver en stor risiko for fejl. Det ville være et stort ønske at dokumentationen blev gennemgået ud fra en el-leverandør på produktionssidens udgangspunkt således det man læser ikke skal fortolkes men i stedet kan tages for gode varer. F1 7.6 værdier under 5 rundes ned her skal der vist skrives 0,5, det samme i forhold til oprundning. 2. Uklarheder i forhold til hvordan afsnit skal forstås som el-leverandør på produktionssiden. I dokumentet Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra energinet.dk og sikkerhedsstillelse ( ) må henvises til begreber som aftagernumre (1.2), dem antager jeg vi ikke har nogen af. Derudover beskrives det at vi vil blive faktureret på baggrund af forbrug i en måned (2.1.1), i og med vi kun har produktionsmålepunkter er dette så generelt ikke gældende for os? For flexafregnede kunder er det gældende at der maksimalt må ligge 5% estimerede værdier, hvad er satsen ved timeafregnede målepunkter? Ref. D