VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET FOR HEJRE-FELTET, UDBYGNING OG PRODUKTION IKKE-TEKNISK RESUMÉ, 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET FOR HEJRE-FELTET, UDBYGNING OG PRODUKTION IKKE-TEKNISK RESUMÉ, 2011"

Transkript

1 VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET FOR HEJRE-FELTET, UDBYGNING OG PRODUKTION IKKE-TEKNISK RESUMÉ, 2011

2 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 2 Hejre 3 VVM-processen 4 Etablering og drift af produktionsanlæg 4 Boring af brønde 5 Platform 5 Transportsystem 6 Drift 6 Nedlukning 7 Miljøet omkring Hejre-feltet 9 Miljøvurdering 9 Fysisk påvirkning 9 Støj og lys 9 Emissioner til luft 10 Planlagte udledninger til havet 11 Utilsigtet udledning til havet 14 Socioøkonomi 15 Samlet vurdering 16 Forebyggende tiltag 1

3 DANMARK Indledning DONG E&P har planer om at udbygge Hejre-feltet i den centrale del af Nordsøen. Som led i myndighedernes godkendelse af udbygningsplanerne er der udarbejdet en VVM-redegørelse (vurdering af virkninger på miljøet). VVM-redegørelsen er en miljøvurdering, der har til formål at skabe overblik over projektets påvirkninger på det omgivende miljø og de tiltag der gøres for at forebygge og reducere påvirkningerne. Dette ikke-tekniske resumé opsummerer hovedpunkterne i VVM-redegørelsen. Den fulde miljøvurdering er dokumenteret i rapporten Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Hejre - feltudbygning og produktion, Hejre Hejre-feltet ejes af et konsortium, bestående af DONG E&P, Bayerngas Petroleum Danmark AS og Bayerngas Danmark Aps. DONG E&P er operatør for konsortiet. Olien og gassen i Hejre-feltet blev påvist ved en efterforskningsboring i Feltet ligger i den centrale del af Nordsøen, en tæt ved den norske sokkelgrænse. Der er ca. 5 km til norsk sokkelgrænse, ca. 45 km til tysk og engelsk sokkelgrænse og ca. 70 km til hollandsk sokkelgrænse. Se placering af Hejre på nedenstående kort. Olien og gassen i Hejre-reservoiret ligger i et geologisk lag bestående af sandsten ca. fem kilometer nede i undergrunden. På grund af dybden har olie- og gasforekomsten et tryk og en temperatur, som er højere end i de øvrige danske felter, men som er kendt fra norske og engelske felter i Nordsøen og i verden i øvrigt. Hejre-feltet er et såkaldt HPHT-felt, dvs. et felt hvor olie og gas har høj temperatur og højt tryk. Evalueringen af udbygningskoncepterne er baseret på undersøgelser af projektøkonomi, teknisk gennemførlighed samt arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø, myndighedsforhold, bæredygtig udvikling og forretningsmæssige forhold. Det valgte udbygningskoncept består af en produktionsplatform på Hejre og transport af olie og gas herfra via ny og eksisterende infrastruktur. Konceptet består af følgende: Boring af fem produktionsbrønde, med mulighed for boring af op til syv yderligere produktionsbrønde inden for feltområdet (fra platform eller satellitter) Anlæg, drift og nedlukning af produktionsplatform og mulige satellit-opkoblinger Anlæg, drift og nedlukning af en ca. 24 km gasrørledning, der forbindes til den eksisterende rørledning nordøst for Hejre-feltet mellem Syd Arne-feltet og Nybro i Jylland via Y-forbindelsesstykket på Syd Arne-Nybro rørledningen Anlæg, drift og nedlukning af en ca. 90 km olierørledning til den eksisterende Gorm E-pumpeplatform sydøst for Hejre-feltet Mindre ændringer på Gorm E-pumpeplatform. Herudover planlægges ændringer og ombygninger på olietransportsystemet (Gorm E til Fredericia) og på anlæg i Fredericia. Disse behandles i en separat VVM-proces. DONG E&P har sammen med sine partnere vurderet adskillige tekniske udbygningskoncepter. På grund af det høje tryk og den høje temperatur i Hejre-feltet har der været lagt vægt på gennemprøvede, sikre løsninger. NORGE DANMARK STORBRITAN- NIEN Koncepttegning over udbygning af Hejre-feltet Hejre Olierørledning ca. 90 km TYSKLAND km HOLLAND Position af Hejre i Nordsøen TYSKLAND Hejre platform Mindre ændringer på Gorm E pumpeplatform Gasrørledning ca. 24 km 2

4 VVM-processen VVM-redegørelsen for Hejrefeltet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 359 af 25/03/2010 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om kulbrinteindvinding, rørledninger, m.v. på søterritoriet og kontinentalsoklen. I udarbejdelsen af VVM-redegørelsen er der desuden taget hensyn til de danske offshorehandlingsplaner: Handlingsplan for energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen Handlingsplan for beskyttelse af miljøet i forbindelse med aktiviteter i den danske del af Nordsøen (Offshorehandlingsplanen). Desuden er der taget hensyn til bestemmelserne i EU-lovgivning og de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. De vigtigste er: Oslo-Paris-konventionen (OSPAR-konventionen) for beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten EU s Havstrategidirektiv, der sætter fremtidige mål for havmiljøets tilstand EU s NEC-direktiv, der fastsætter nationale lofter for udledning af forurenende gasser. VVM-redegørelsen har til formål at skabe et overblik over den planlagte udvikling af Hejre-feltet, over de resulterende påvirkninger på det omgivende miljø samt de indsatser der gøres for at forebygge og reducere påvirkningerne. Redegørelsen indeholder følgende: Socioøkonomiske konsekvenser Forebyggende tiltag. I VVM-redegørelsen beskrives og vurderes udbygningsprojektet direkte og indirekte virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, havbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem ovennævnte. DONG E&P er opmærksom på at ændret regulering af offshoreindustrien, f.eks. foranlediget af Havstrategidirektivet eller OSPAR kan give ændringer i grænseværdier for udledninger og emissioner til miljøet. De mulige ændringer er endnu ikke defineret og er derfor ikke indeholdt i denne VVM. Som ansvarlig operatør er det DONG E&P s målsætning at udvikle Hejre-feltet ud fra principperne Best Available Technology (BAT) og Best Environmental Practices (BEP), og herved sikre miljøet bedst muligt mod skadelige påvirkninger. VVM-redegørelsen indgår i konsortiets ansøgning til Energistyrelsen om tilladelse til at etablere og drive produktionsanlægget på Hejrefeltet. Som en del af myndighedsbehandlingen, bliver VVM en sendt i otte ugers høring i offentligheden og hos andre myndigheder. Høringssvarene indgår i Energistyrelsens endelige stillingtagen til udviklingen af Hejre-projektet, og eventuelt hvilke miljømæssige betingelser, der skal indgå i tilladelsen til at anlægge og drive produktionsplatform, mulige satellit opkoblinger og rørledninger. Beskrivelse af overvejede alternativer for udbygningen af Hejre-feltet Samlet beskrivelse af den valgte udbygningsløsning og de resulterende udledninger til havet, emissioner til luft, støj mv. Beskrivelse af miljøet omkring Hejre-feltet Vurdering af indvirkninger på miljøet ved boring af brønde, lægning af rørledninger, etablering og drift af produktionsanlæg samt nedlukning Vurdering af indvirkning på miljøet ved utilsigtede hændelser 3

5 Etablering og drift af produktionsanlæg Det endelige design af installationerne på Hejre-feltet er endnu ikke fastlagt i detaljer. De tekniske beskrivelser er derfor baseret på konceptuelle designstudier, modelleringer samt erfaringsbaserede estimater og antagelser. Installationerne på Hejre designes ud fra principperne om Best Available Technology (BAT) og Best Environmental Practices (BEP). Det betyder, at i det endelige design vil den bedste til rådighed værende, praktisk anvendelige teknologi blive anvendt. Boring af brønde Brøndene vil blive boret fra en såkaldt jack-up borerig, der flydende på sit eget skrog bliver bugseret til Hejre-lokaliteten. Her sænkes riggens tre ben ned på havbunden og løfter derved riggens skrog med boreudstyr, hjælpeudstyr, helikopterdæk og beboelse. Når en brønd er boret færdig, støbes en brøndvæg (cementering) og brønden gøres klar til produktion (komplettering). Ved disse operationer bruges en række kemikalier, der delvist udledes til havet, i alt ca. 110 ton/ brønd, heraf forventes ca. 90% af kemikalierne at være på OSPARs PLONOR-liste. Bore- og kemikalieeksperter har udvalgt de mindst skadelige kemikalier, der kan bruges i forbindelse med boring, cementering og færdiggørelse af brøndene, og de har vurderet hvilke mængder, der skal bruges. Der skal bruges specielle kemikalier, som er stabile ved de høje temperaturer i Hejre-reservoiret. Miljøkemikere og havbiologer har vurderet de valgte kemikaliers mulige miljø-effekter (beskrives senere). Endeligt valg af kemikalier til boring, cementering og færdiggørelse af brøndene foretages først kort før borestart. Brønde bores med brug af boremudder, der har forskellige funktioner: Det transporterer borespåner (udboret materiale) i hulrummet mellem boret og brøndvæggen Det køler og smører borehovedet Det skaber et tryk i borehullet, der hindrer indstrømning af brøndvæsker i borehullet og mindsker risikoen for brøndudblæsning (dvs. ukontrolleret udstrømning af olie og gas fra reservoiret) Det modvirker, at borehullet falder sammen Det forsegler borehulsvæggen, så borevæske ikke siver ud i undergrunden. Typisk bruges vandbaseret boremudder i de øverste dele af brønden og oliebaseret boremudder i de mere komplicerede, nederste dele. Det er nødvendigt, da oliebaseret boremudder blandt andet har bedre egenskaber med hensyn til friktion, fjernelse af borespåner, cirkulationshastighed og bevarelse af borehullets stabilitet under boring. Boreoperation Når brøndene bores, vil borespåner med vandbaseret boremudder blive udledt til havet, i alt ca m3 borespåner/brønd og ca ton vandbaseret boremudder/brønd, heraf forventes ca. 60 % af kemikalierne at være på OSPARs PLONOR-liste (Pose Little or NO Risk to the Environment). Oliebaseret boremudder og borespåner med oliebaseret mudder udledes ikke, men fragtes til land, hvor det håndteres som affald. 4

6 Platform Hejre-platformen er planlagt som en integreret platform med brøndområde, procesområde, udstyrsområde og beboelsesområde. Hejre-platformen vil bestå af en bærende konstruktion samt en overbygning. Begge dele vil blive bygget på land, transporteret til Hejre-feltet og løftet på plads af flydekraner. Pæle til fastholdelse af den bærende konstruktion bliver banket ned i havbunden. Transportsystem Der bliver lagt to rørledninger i forbindelse med udvikling af Hejre-feltet, en ca. 90 km olierørledning til Gorm-feltet og en ca. 24 km gasrørledning til Y-forbindelsesstedet på Syd Arne-Nybrorørledningen. Rørledninger er normalt nedgravet helt eller delvist i havbunden for at sikre rørledningens stabilitet. Rørledningerne kan alternativt dækkes med sten - f.eks. hvor de nye rørledninger skal krydse eksisterende installationer nær platforme og rørsamlinger mv. Før ibrugtagning vil rørledningerne blive trykprøvet for at finde eventuelle defekter i rørledningen efter udlægningen. Prøvningen foretages ved at fylde rørledningen med havvand tilsat trykprøvekemikalier. Efterfølgende sættes røret under tryk i nogle timer, hvorefter vandet med kemikalier pumpes ud i havet. Trykprøvekemikalier vil blive udvalgt, kort før de skal bruges. Brug og udledning af trykprøvekemikalier vil ske efter godkendelse fra myndighederne. På Gorm E-pumpeplatformen, der er en del af olietransportsystemet, skal der foretages mindre ændringer for at kunne modtage olien fra Hejre-feltet. Under driften vil tømning af ny grisefælde give anledning til små ekstraemissioner af bl.a. flygtige kulbrinter, men samlet set vurderes der ikke at ske væsentlige ændringer i udledninger og emissioner fra Gorm E. Oversigtstegning af mulig fremtidig Hejre-platform 5

7 Drift Når Hejre-feltet begynder at producere, vil en blanding af olie, gas og vand under højt tryk stige op i brøndene. På Hejre-platformen adskilles olie, gas og vand i processystemet, der bl.a. består af kølere, separatorer og gasbehandlingssystem med fjernelse af vand og kompression. Forskellige produktionskemikalier tilsættes olie-, gas og vandstrømmene under produktionen for at forhindre korrosion i rørsystemet, lette adskillelsen mellem olie og vand og forbedre kvaliteten af gassen. Fra Hejre-reservoiret ventes der meget lave mængder produceret vand. Volumen anslås til ca. 318 m3/dag, men kan blive op til m3/dag. Så stor en del som muligt vil blive transporteret til land sammen med olien. Den resterende del udledes til havet efter rensning. Udledning af den resterende mængde produceret vand anses som BAT og BEP for Hejre-feltet på grund af det høje tryk i reservoiret, og de høje økonomiske og miljømæssige omkostninger ved at presse vandet tilbage i reservoiret. En del af produktionskemikalierne samt noget olie vil blive udledt med det producerede vand. Det forventes at der vil blive udledt ca. 140 ton kemikalier pr. år, samt vand med et maksimalt olieindhold på 10 mg pr. liter, hvilket er noget under OSPARs nuværende grænse på 30 mg olie pr. liter udledt vand. De 10 mg olie pr. liter udledt vand er aftalt mellem danske offshore operatører og de danske myndigheder jvf. Offshore Handlingsplanen. Med 10 mg olie pr. liter udledt vand vil der blive udledt 1,2 op til 5,8 ton olie/år. Procesanlæg på offshoreplatform Nedlukning Når Hejre-feltet har udtjent sin levetid, vil feltet blive nedlukket. Alle myndighedskrav på tidspunktet for nedlukningen vil blive overholdt. I design af Hejre-platformen er der taget hensyn til afmontering. Det forventes dog at så stor en del af anlæggene på Hejre-feltet vil blive fjernet som praktisk muligt, og at materialerne vil blive genanvendt. Brøndene vil blive sikret, således at der ikke kan ske udslip fra reservoiret. Platformen vil have et system til gasafbrænding af hensyn til sikkerheden på platformen. Systemet vil have et automatisk tændsystem, der sikrer at gassen altid vil antændes, hvis der opstår nødsituationer, samt et gasindvindingsanlæg. Der vil derfor ikke blive brændt gas af under normal og stabil drift på Hejre-platformen. Det vil være nødvendigt at afbrænde gas ved opstart af produktionen på platformen, når nyt udstyr skal tages i brug, ved trykaflastning af processystemet i nødsituationer m.v. I et gennemsnitsdriftsår med stabil drift forventes det, at der afbrændes maksimalt 5 mio. m3 gas/år. Olien eksporteres fra Hejre-platformen gennem den nye rørledning til det danske olietransportsystem ved Gorm E-pumpeplatformen. Derfra føres olien til land og videre til anlæg i Fredericia via eksisterende rørledninger. Gassen komprimeres og eksporteres gennem ny og eksisterende infrastruktur til gasbehandlingsanlægget i Nybro. 6

8 Miljøet omkring Hejre-feltet Hejre-feltet ligger i den centrale del af Nordsøen. Her er vanddybden ca. 70 meter. På dette sted i Nordsøen er den biologiske produktion relativ lav. De vigtige biologiske områder med stor biologisk produktion - de såkaldte højproduktive hydrografiske fronter - ligger mere end 100 km fra Hejre-feltet. Hejre ligger ligeledes langt fra vigtige fugleområder. De biologiske og fiskerimæssige forhold omkring Hejrefeltet kan kort beskrives som følger: Fiskeri: I området omkring Hejre-feltet fiskes der efter rødspætte, tunge, torsk, kuller, mørksej, hvilling, jomfruhummer og tobis, men fiskeriaktiviteten er lille i forhold til andre fiskeområder i Nordsøen (se figur). Hejre-feltets beliggenhed i Nordsøen i forhold til højproduktive områder Gennemsnitligt antal fiskedage for , for fartøjer større end 10 m. Der tælles 1 dag pr. fartøj, der fisker i det aktuelle område, antallet af dage kan således være større end 365 dage. (Kilde: Fiskeridirektoratet) Hejre-feltets beliggenhed i Nordsøen i forhold til fuglebeskyttelsesområder 7

9 Bunddyr: Bunddyrsamfundet omkring Hejre-feltet omfatter forskellige arter af børsteorme, muslinger, snegle, pighuder og krebsdyr. Bunddyrene udgør fødegrundlaget for de bundlevende fisk i området. Bunddyrsamfundet ved Hejre-feltet er karakteriseret ved relativt høj biodiversitet og høj tæthed. Havpattedyr: Der vil kunne findes strejfende gråsæler ved Hejre-feltet. Hvaler kan også forekomme. Der er observeret blandt andet marsvin, hvidnæse og vågehval ved platformene i den centrale del af Nordsøen. Desuden forekommer øresvin, spækhugger, grindehval og kaskelot regelmæssigt i Nordsøen. De fleste individer er imidlertid observeret i den nordlige del af Nordsøen omkring Norske Rende, ca. 200 km nord for Hejre-feltet. Hvaler optræder på EF-habitatdirektivets bilag IV og skal derfor beskyttes alle steder, de findes inden for EU. Torsk gyder omkring Hejre-feltet Fisk: Området omkring Hejre-feltet er gydeområde for torsk. Desuden kan der forekomme rødspætteæg, makrelæg og makrellarver. Det er desuden sandsynligt, at sildelarver passerer området, drivende med strømmen. Fugle: Nordsøen er som helhed et meget vigtigt område for havfugle, men Hejre-feltet ligger langt fra de vigtigste fugleområder. I vinterperioden kan der forekomme alkefugle, skråper, suler og stormsvaler i området. Suler kan forekomme i området omkring Hejre-feltet i vinterperioden Marsvin bliver af og til observeret ved platformene i Nordsøen. Foto: Jonas Teilmann 8

10 Miljøvurdering Den planlagte udbygning af Hejre-feltet medfører en række miljøpåvirkninger, der er vurderet med hensyn til korttids- og langtidseffekter, blivende og midlertidige effekter samt direkte, indirekte og kumulative effekter. De vigtigste miljøpåvirkninger er udledninger til havet, emissioner til luft, fysiske påvirkninger, støj og lys. I dette resume gives et overblik over miljøpåvirkningerne under anlæg og drift af brønde og installationer på Hejre-feltet, samt utilsigtede, pludselig opståede hændelser som eksempelvis spild. Fysisk påvirkning Placering af borerig, platform og rørledninger vil medføre en forstyrrelse af bundfauna, forårsaget af bortgravning, tildækning og spredning af ophvirvlet sediment. Der vil være en fysisk påvirkning af havbunden i forbindelse med nedlægning af rørledninger og fra boreriggens ben. For rørledninger vurderes det, at kraftige påvirkninger vil være begrænset til maksimalt 100 m fra gravefeltet, og at bundfaunasamfundet forventes genetableret efter 0,5-2 år. Boreriggens tre ben vil efterlade synlige ændringer i havbunden, men disse ændringer vil forsvinde ved naturlig tilsanding. Platformens ben vil optage et areal, som før var tilgængeligt for bundfauna mm. Tilstedeværelsen af platformen har også en positiv effekt, idet den vil fungere som et kunstigt rev. Flere undersøgelser har vist, at området umiddelbart omkring en platforms strukturer er et yndet opholdssted for fisk som f.eks. torsk, kuller, sej og lange. Platformen kan desuden fungere som hvilested for især småfugle, der er på træk over Nordsøen. Emissioner til luft Emissioner stammer primært fra: Energiproduktion ved brøndboring Energiproduktion til drift af platform Afbrænding af gas i højtryksflare. Afbrænding af gas i forbindelse med opstart af produktionen på Hejre-feltet samt energiforbrug til drift af generatorer og kompressorer på platformen er de største kilder til emission af CO 2 og NOx. Hejre-feltet forventes at bidrage med en stigning i CO 2 -emissionerne fra de samlede offshore-aktiviteter i den danske del af Nordsøen på mindre end 7 % (opgørelse fra 2009). Sammenlignet med de samlede danske CO 2 emissioner vil Hejrefeltet bidrage til en stigning på mindre end 0,2 %. (opgørelse fra 2008). CO 2 er en drivhusgas der medvirker til den globale opvarmning. CO 2 -emissionerne forårsaget af Hejrefeltet alene vurderes ubetydelige og effekten vil ikke kunne måles. Andre emissioner, primært NO X og SO 2, men også CH 4, flygtige organiske forbindelser (VOC) og polyaromatiske hydrokarboner (PAH) betragtes primært som bidragende til lokale og regionale frem for globale miljøpåvirkninger. De anses ikke for at give væsentlige effekter (forsuring og eutrofiering) i havmiljøet, og da Hejre-feltet er beliggende så langt fra land vurderes disse emissioner heller ikke at give anledning til væsentlige miljømæssige eller sundhedsskadelige effekter på land. Støj og lys I forbindelse med nedbankning af lederør, inden selve boringen begynder, og ved nedbankning af pæle til platformens bærende konstruktion vurderes det, at sæler og hvaler midlertidigt forstyrres af støjen og svømmer væk fra arbejdsområdet. Ved start på støjende arbejde forventes det at følge såkaldt soft start -procedure, der indebærer at nedramningen starter med lav kraft og derefter langsomt øges, således at havpattedyr og fisk i nærheden af området kan nå at svømme væk. Der anvendes også observatører, som holder øje med, om der er marine pattedyr i nærheden inden man starter nedbankningen, og man begynder således ikke arbejdet i mørke eller ved lav sigtbarhed. Herudover vurderes det, at der ikke vil være betydelige effekter af støj og lys fra de øvrige aktiviteter i forbindelse med etablering og drift af platformen. Sikkerhedsmæssig afbrænding af gas. Foto: Niels Åge Skovbo 9

11 DONG E&P vil arbejde for at minimere emissioner til luft så meget som praktisk muligt og vil samarbejde med myndighederne om at følge internationale mål som Danmark har forpligtet sig til. I forbindelse med det endelige design vil det eksempelvis blive undersøgt, om der er mulighed for at bruge low NOx turbiner, der kan reducere emissionen af NOx. Planlagte udledninger til havet Udledning af mindre mængder kemikalier og olie til havet fra boreoperationer og drift sker efter godkendelse fra myndighederne. DONG E&P arbejder løbende og systematisk med at mindske disse udledninger og deres evt. påvirkninger. Miljøvurderingen er baseret på et erfaringsmæssigt skøn over de planlagte udledninger. Der er foretaget modelberegninger på udledninger af kemikalier og olie, der under almindelige forhold forventes udledt til havet. - Udledning af borespåner og -mudder Ved boring af brøndene udledes der borespåner og vandbaseret boremudder. Når der bores med oliebaseret boremudder i de dybe dele af brøndene, bliver der hverken udledt borespåner eller boremudder til havet. Målinger omkring borerigge i forbindelse med udledning af borespåner med vandbaseret boremudder har vist, at miljøeffekten er marginal. Der vil ikke være målelige effekter på fiskebestandene og en meget begrænset effekt på havbunden og bunddyrene. Eventuelle effekter vil holde sig inden for en afstand af 100 m fra udledningspunktet, og ca. to år efter ophør af boring vil der ikke længere være effekter fra boringerne. Perioden er afhængig af bl.a. strømforhold ved borestedet. - Udledning af olie og øvrige kemikalier Anlægsfasen: Beregninger viser, at eventuelle effekter af kemikalier, der udledes i forbindelse med boring og cementering, vil være kortvarige og holde sig inden for en afstand af 100 m fra udledningspunktet. Enkelte kortvarige udledninger af engangskarakter (f.eks. fra tryktestning af rørledning og færdiggørelse af brønd) kan have en effekt op til 6 km. Det vurderes, at afledte effekter på fiskeæg, fiskelarver og andre planktonorganismer, der kan optræde omkring Hejre, vil være lokale og uden målelige effekter på bestandene i Nordsøen. Driftsfasen: Under produktion og drift af platformen forventes det, at der udledes produceret vand, kølevand samt rengøringsmidler. Det producerede vand indeholder rester af en række produktionskemikalier og olie. Beregninger af spredning og effekt af produktionskemikalierne viser en lokal påvirkning inden for en afstand af nogle få hundrede meter fra Hejre-platformen. Et enkelt kemikalie, som af arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige årsager tilsættes for at fjerne svovlbrinte, kan dog have en større effekt. Kemikaliet kan påvirke organismer op til 1,7 km fra Hejre-platformen. Tilsætningen af dette kemikalie optimeres/minimeres under drift af platformen. Risikoen for miljøpåvirkning pga. af udledning af olie med det producerede vand er vurderet til at begrænse sig til mindre end 100 m fra platformen. Det vurderes derfor ikke at ville give anledning til betydende effekter på miljøet. Der opnås ikke kendskab til indhold af naturligt forekommende svagt radioaktive radonisotoper (NORM Naturally Occuring Radioactive Material) i det producerede vand før produktionsstart, og dermed er der heller ikke kendskab til, om det vil blive udledt fra Hejre-feltet. Det forventes ikke at der vil ske udledning af produceret vand fra Hejre-feltet i de første produktionsår, hvor produktionsmodeller viser meget små vandvolumener. I de første produktionsår forventes det at al produceret vand kan eksporteres med olien til behandling på olieterminalen i Fredericia. Der er usikkerhed omkring varigheden af denne mulighed, men det forventes på nuværende tidspunkt at kunne lade sig gøre i op til 5-6 år. Borespåner boret med vandbaseret mudder Indholdet af olie i det producerede vand analyseres hver dag før udledning til havet 10

12 I 2012 forventes en ny risikobaseret tilgang til vurdering af udledninger af produceret vand fra offshoreinstallationer at blive indført ud fra OSPARs retningslinjer. DONG E&P forventer, at mulige fremtidige ændringer i myndighedernes regulering vil indgå i forhandlingerne af fremtidige udledningstilladelser for Hejre-feltet. Kølevandet har ved udledning en højere temperatur (35-40º C) end havvandet, men det vurderes at den målelige temperaturstigning og effekter på økosystemet vil være lokal. Der tilsættes typisk et kemikalie til kølevandet for at forhindre bakterie- og algevækst i rørsystemerne. Det vil potentielt kunne påvirke organismer i havmiljøet i en afstand af op til 0,7 km fra Hejre-platformen. Det er nødvendigt at rengøre dele af platformen med jævne mellemrum, hvilket giver anledning til udledning af rengøringsmiddel til havet. Rengøringen varer typisk 1-2 timer, og rengøringsmidlet kan potentielt påvirke organismer op til en km fra platformen. Samlet vurdering: Påvirkninger på miljøet forårsaget af udledning af kemikalier og olie fra aktiviteter i forbindelse med udvikling og drift af Hejre-feltet er således begrænset til lokalområdet. Enkelte kemikalier vil have en kortvarig påvirkning maksimalt seks km fra udledningsstedet. Det er samlet beregnet og vurderet, at selv under den lidet sandsynlige antagelse af, at alle fiskeæg, der kommer i berøring med udledningsfanen, dræbes, vil dette ikke påvirke bestandene af disse arter i Nordsøen. På basis af spildmodelleringen er effekter på fiskeæg og -larver, fugle, pattedyr og andre økologiske forhold blevet vurderet. Modelsimuleringerne er udarbejdet af SINTEF og DNV ved hjælp af SINTEFs OSCAR (Oil Spill Contingency And Response) model. Da der ikke er tilstrækkelig med data for Hejre-olien om, hvordan den vil opføre sig i miljøet (f.eks. nedbrydning og spredning), er der brugt en modelolie til simuleringerne. SINTEF har vurderet, at olien fra Kristin-feltet i Norge kan bruges som modelolie for, hvordan olien fra Hejre-feltet vil opføre sig i forbindelse med spild. Hejre-olien er karakteriseret som en let olie. En del af olien vil hurtigt fordampe ved et spild, olien har dog også nogle tungere oliekomponenter, der vil have længere levetid på havoverfladen og i vandsøjlen. Lækage fra rørledning: For en lækage på olierørledning mellem Hejre-platformen og Gorm E-pumpeplatformen, er der simuleret et værst tænkeligt scenarie, hvor udslippet sker på den del af olierørledningen, der er tættest på land. Et sådant uheld vil statistisk set ske 1 gang pr. 222 år. Spildet vil selv i værste tilfælde blive opdaget og stoppet inden for få timer, på grund af trykfaldet i rørledningen, og den spildte mængde olie vil være begrænset. Modelleringen viser, at olien ikke vil påvirke kystnære eller internationalt beskyttede naturområder (Natura 2000). Der vil kunne forekomme olie på havoverfladen inden for en radius af 50 km fra lækagen, og den miljømæssige effekt vurderes at være begrænset. Utilsigtet udledning til havet Uforudsete udledninger af olie og/eller kemikalier kan forekomme i sjældne tilfælde. DONG E&P har et spildberedskab, der også vil inkludere Hejre-feltet. Hvis der sker et spild, vil beredskabet søge at stoppe, inddæmme og opsamle spildet, så skaderne begrænses mest muligt. Signaturforklaring 5-10% 10-20% Forår - Kemikaliespild For kemikaliespild er det vurderet, at det værst tænkelige uheld, (spild af en helt fyldt transportbeholder med kølevandsbiocid) vil kunne medføre risiko for midlertidige effekter i maksimalt 500 meters afstand fra Hejre-platformen. - Oliespild For at kunne vurdere miljøpåvirkningerne i tilfælde af oliespild er der foretaget modelsimuleringer, der viser, hvorledes olien vil spredes i tilfælde af lækage på olierørledning eller ved udblæsning fra en brønd under boring eller produktion for at vurdere potentielle miljøeffekter ved et oliespild % 35-50% 50-70% 70-90% % Natura-2000 område Sandsynlighed (%) for spredning af olie på havoverfladen ved lækage fra rørledning i forårsmånederne, hvor spredningen af olie kan blive størst. Den største mængde olie vil blive spildt til havet fra rørledning, hvis lækagen sker i nærheden af Gorm E-pumpeplatform 11

13 Brøndudblæsning: Der er simuleret fire brøndudblæsnings-scenarier under både boring og produktion, hver med simulering af spild henholdsvis ved havoverfladen og ved havbunden. En brøndudblæsning er en ukontrolleret udstrømning af olie, gas og vand fra reservoiret via en brønd. Risikoen for en brøndudblæsning ved Hejre-feltet er meget lav, men på grund af det høje tryk og temperatur i reservoiret kan mængden af olie, der strømmer ud af brønden, være stor. Sandsynligheden for et værst tænkelig spild vil ske er statistisk set 1 gang pr år, men der tages en lang række forholdsregler for at mindske risikoen for et sådan uheld, og - hvis det sker - for at begrænse mængden af spildt olie og miljøeffekterne. Resultaterne af modelsimuleringerne af en række forskellige brøndudblæsningsscenarier fra Hejre-feltet viser at: Der er meget lille sandsynlighed for, at olie vil spredes til kyster eller kystnære områder Der er meget lille sandsynlighed for, at olien vil spredes til og påvirke høj-produktive områder Der er meget lille sandsynlighed for at olie vil spredes til og påvirke danske Natura 2000-områder I det værst tænkelige scenarie er der en sandsynlighed for at olie vil spredes til Doggerbanke, et Natura 2000-område i tysk og hollandsk sektor. Signaturforklaring 5-10% Forår Efter et spild vil olien undergå en række fysiske processer og kemiske reaktioner: Fordampning Opløsning af olien i vand Spredning af oliepartikler og opløste oliestoffer i vand til oliefilm og små oliedråber Sedimentation (nedfald på havbunden) af tungere oliepartikler Biologisk nedbrydning af olien af mikroorganismer (både i vand og sediment). Processerne og reaktionerne vil blive påvirket af vandtemperatur, vind- og strømforhold. - Påvirkning af miljøet ved værst tænkelige spildscenarie Det værst tænkelige scenarie ved Hejre-feltet er en brøndudblæsning, der varer 85 dage før den stoppes og har et samlet spild på ca m3 olie (ca tons). Samtlige sikkerhedsbarrierer skal fejle på en gang for at en sådan udblæsning kan ske, og på trods af det store spild i Mexico Golfen i foråret 2010 er sandsynligheden for, at en sådan udblæsning vil ske ved Hejre-feltet, meget lille. Der vil kunne forekomme olie på havoverfladen inden for en radius af 100 km fra spildet. Som for de andre udblæsningsscenarier, er der meget lille sandsynlighed for at olien vil nå kyster, kystnære områder, højproduktive områder eller danske Natura 2000-områder. Der kan ske påvirkning af Natura 2000-området Doggerbanke i tysk og hollandsk sektor % 20-35% 35-50% 50-70% 70-90% % Natura-2000 område Potentielle miljøpåvirkninger fra dette værst tænkelige scenarie opsummeres i det følgende: Sandsynligheden for, at oliespildet vil ramme de vigtige opvækstområder for torske- og rødspættelarver ved de hydrografiske fronter i den østlige del af Nordsøen, er meget lille. Afhængig af hvornår på året spildet forekommer, er der risiko for påvirkning af æg og larver fra torsk og rødspætter (januar-maj) eller makrelæg og -larver (maj-juni). Æg og larver er væsentligt mere sårbare overfor påvirkninger end voksne fisk. Voksne fisk vil flygte fra olieudslipsområdet. Potentielle effekter vurderes ikke at kunne påvirke bestandene af torsk, rødspætte eller makrel i Nordsøen Sandsynlighed (%) for spredning af olie på havoverfladen ved den værst tænkelige brøndudblæsning ved Hejre-feltet i forårsmånederne hvor spredningen af olie kan blive størst 12

14 Det kan ikke udelukkes, at olieklumper, der synker til bunds (sedimenteres), vil kunne påvirke bunddyr og -fisk omkring Hejre-platformen. En del af de mere giftige dele af olien vil på dette tidspunkt være fordampet, nedbrudt mv. og olieklumperne vil indeholde færre giftige oliebestanddele for bunddyr og -fisk Fugle er specielt sårbare overfor olie på havoverfladen på grund af skader på fjerdragten. Der er risiko for, at forholdsvis beskedne mængder af alkefugle, skråper, suler og stormsvaler vil dø i forbindelse med en brøndudblæsning om vinteren inden for en radius af 100 km fra Hejre-feltet. Inden for denne radius findes ingen områder af særlig betydning for Nordsøens fugleliv. Det vurderes derfor, at Nordsøens bestande af disse fuglegrupper ikke vil blive påvirket måleligt af dette Havpattedyr vil oftest flygte fra områder med oliespild, men det kan ikke udelukkes, at enkelte individer af strejfende gråsæler, spættede sæler eller marsvin vil kunne blive påvirket. Det vil dog ikke have målelige effekter på bestandene i Nordsøen. Strejfende sæler ses af og til i området omkring Hejre-feltet. Foto: Svend Tougaard Mulige grænseoverskridende effekter ved uplanlagte spild: I det omtalte værst tænkelige scenarie er der risiko for, at olien spredes ind i det tyske Natura 2000-område DE Doggerbank ca. 50 km syd for Hejre-feltet samt ind i det hollandske Natura 2000-område NL , Dokkerbanke, der ligger i forlængelse heraf. Det hollandske område ligger ca. 70 km sydvest fra Hejre-feltet. Sandsynligheden for en brøndudblæsning på Hejre-feltet, der kan give anledning til påvirkninger i disse områder, er dog meget lille (1 pr år). Hvis det værst tænkelige brøndudblæsnings-scenarie sker, er sandsynligheden for, at olien vil spredes til det tyske Natura 2000-område op til 35-50%, mens der vil være op til 20-35% sandsynlighed for, at olien spredes til det hollandske Natura 2000-område. Der vil ske størst spredning, hvis spildet sker i forårs -og sommermånederne. Udpegningsgrundlaget for det tyske Natura 2000-område er naturtypen sand-banker med lavvandet vedvarende dække af havvand samt de to arter af havpattedyr marsvin og spættet sæl. I det hollandske Natura 2000-område er udpegningsgrundlaget tilsvarende samt havpattedyrearten gråsæl. Det vurderes, at forekomsten af nedsynkende oliefragmenter til havbunden potentielt kan have påvirkninger på naturtypen sandbanker. Det kan ikke udelukkes, at enkelte individer af marsvin, spættet sæl og gråsæl kan blive påvirket af forekomsten af olie ved havoverfladen. 13

15 Socioøkonomi På baggrund af miljøvurderingen er der foretaget en vurdering af, om påvirkningerne på miljøet har afledte effekter på samfund, mennesker og økonomi. Den socioøkonomiske analyse viser, at der er tale om marginale tab for fiskeriet som følge af forbudszoner. De potentielle tab i forbindelse med et olieudslip vurderes begrænsede, da der er lav sandsynlighed for at et spild vil ramme kyster, kystnære områder eller påvirke fiskebestandene i Nordsøen. I den periode, hvor et spild bekæmpes, kan der dog ske begrænsninger i fiskeriet i de berørte områder. Sandsynligheden for et så stort spild er dog lille. Fiskeaktiviteten i området omkring Hejre-feltet er lille i forhold til andre fiskeområder i Nordsøen 14

16 Samlet vurdering Den samlede risiko for miljøet ved anlæg og drift af Hejre-feltet er evalueret ud fra en kombineret vægtning af sandsynligheden for en hændelse og konsekvensen af denne. Resultaterne af evalueringen af miljøkonsekvenser er, at den samlede risiko for miljøet, herunder for fiske-, fugle- og havpattedyr bestande, økosystemer, luft samt socioøkonomi, ved anlæg og drift af Hejre-feltet er ubetydelig. Der vil ske påvirkninger fra planlagte udledninger og der kan ske påvirkninger hvis der sker utilsigtede spild, men det vurderes samlet set, at de afledte effekter heraf vil være uden målelige effekter på bestandene, økosystemer, luft og socioøkonomi. Der er risiko for, at olie vil kunne spredes til internationale beskyttede områder (Natura 2000) i Tyskland og Holland, hvis det værst tænkelige oliespild sker, men sandsynligheden vil være lille. Spildsimuleringerne viser, at uanset spildscenarie, vil sandsynligheden for spredning af olie til kyster, kystnære og højproduktive områder være meget lille. Det vurderes at miljøeffekterne af et spild ikke vil have målelige effekter på fiske-, fugle- og havpattedyr bestandene i Nordsøen. Kumulative effekter Der er ca. 21 km fra Hejre-feltet til det nærmeste af de øvrige felter i Nordsøen (Harald). Da de beregnede maksimale potentielle påvirkningsafstande for planlagte udledninger fra Hejre-platformen er under 6 km, vurderes der derfor ikke at være kumulative effekter som følge af samtidige påvirkninger fra Hejre og Harald eller andre felter. Forudsætningen er, at påvirkningsafstandene fra øvrige felter ikke er væsentligt større end dem, som er beregnet for Hejre. Der er desuden generelle kumulative effekter, som aktiviteterne på Hejre-feltet og andre aktører i Nordsøen bidrager til uden for den zone, hvor det enkelte stof udgør en målelig eller modellérbar toksisk risiko. Det samme gælder for andre typer påvirkning, f.eks. støj, lys og emissioner til atmosfæren. Disse kumulative effekter er væsentlige årsager til at myndigheder og operatører til stadighed søger at mindske den samlede forurening. Grænseoverskridende effekter Hejre-platformen placeres ca. 5 km fra den dansk/norske grænse, mens der er ca. 45 km til dansk/tysk, og dansk/ engelsk grænse. Størstedelen af de identificerede miljøpåvirkninger er lokale inden for en afstand af nogle hundrede meter fra platformen. Enkelte, kortvarige påvirkninger kan dog forekomme i en afstand op til 6 km. Det er samlet beregnet og vurderet, at selv under antagelse af, at alle fiskeæg, der kommer i berøring med udledningsfanen, dræbes, vil dette ikke påvirke bestandene af de pågældende arter. Der vurderes således ikke at være grænseoverskridende effekter ved anlæg og drift af feltet. Der er foretaget en vurdering af sandsynligheden for, og effekter af, forskellige typer af spild fra Hejre-feltet. I tilfælde af utilsigtet brøndudblæsning kan der potentielt forekomme en grænseoverskridende effekt i både norsk, tysk, engelsk og hollandsk sektor. 15

17 Forebyggende tiltag DONG E&P arbejder systematisk på at mindske miljøpåvirkningerne fra sine aktiviteter og har derfor indført et miljøledelsessystem som er godkendt i henhold til den internationale standard for miljøledelse, ISO For Hejre-projektet betyder det konkret: at der kontinuert er blevet, og fortsat bliver, arbejdet for at mindske projektets miljøpåvirkninger at der indføres arbejdsrutiner for at forebygge, at uheld indtræffer og et beredskab, der sikrer at effekter af et uheld reduceres mest muligt at der løbende og systematisk arbejdes med at mindske miljø- og arbejdsmiljøpåvirkningerne fra brug og udledning af kemikalier at der indføres faste retningslinjer for, hvordan kemikalier overføres til og opbevares på platformen for at reducere risikoen for uheld og udslip at uheld og nærved-hændelser registreres og analyseres for at imødegå fremtidige utilsigtede miljøpåvirkninger Miljøberedskab Hejre-feltet vil omfattes af DONG E&P s samlede miljøberedskab. Der vil blive etableret felt-specifikke arbejdsprocedurer for at forebygge uheld, samt beredskabsplan og strategi for at reducere omfang og effekter af et eventuelt spild. Beredskabet dimensioneres til at kunne håndtere potentielle spildmængder fra Hejre-feltet. En række bekæmpelsestiltag igangsættes, hvis et spild skulle ske. Første trin i beredskabet består i med alle midler at standse udslippet, uanset type af spild. Ved oliespild påbegyndes mekanisk opsamling og inddæmning af olien med flydespærrer. Hvis myndighederne tillader det kan kemisk bekæmpelse også sættes ind. Effektiviteten af begge typer metoder afhænger bl.a. af vejret. DONG E&P har beredskabsaftaler med operatører af bekæmpelsesmidler, samt faste aftaler med andre offshoreoperatører (nationale som internationale via Operators Co-operative Emergency Service) om gensidig bistand i forbindelse med alvorlige offshoreulykker. DONG E&P har desuden påbud om straks at varsle danske myndigheder i tilfælde af spild. at miljøprincipperne, BAT og BEP (bedste teknik til rådighed og bedste miljømæssige praksis), har været en del af overvejelserne i processen med at vælge den endelige tekniske løsning for Hejre-feltet. Prøver udtages jævnligt af sediment og bundfauna ved platforme i den danske del af Nordsøen for at monitere om der sker påvirkninger. Foto: Sverre Mortensen 2009, DHI 16

18 DONG Energy A/S Agern Allé Hørsholm DONG E&P

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) FOR ETABLERING OG DRIFT AF ADDA OG TYRA N INDHOLD. 1 Introduktion 3. 2 Omfang og metode 5

VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) FOR ETABLERING OG DRIFT AF ADDA OG TYRA N INDHOLD. 1 Introduktion 3. 2 Omfang og metode 5 MAERSK OIL VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) FOR ETABLERING OG DRIFT AF ADDA OG TYRA N ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk IKKE-TEKNISK

Læs mere

VVM for Hejre-feltet C086-COWI-S-DG-0002 rev. 1

VVM for Hejre-feltet C086-COWI-S-DG-0002 rev. 1 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 7 2. Introduktion... 20 2.1 Hejre-feltet... 20 2.2 VVM-omfang... 24 3. Nationale og internationale krav... 29 4. Alternative udbygningsløsninger... 36 4.1 0-alternativ...

Læs mere

JUNI 2014 MAERSK OIL. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N

JUNI 2014 MAERSK OIL. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N JUNI 2014 MAERSK OIL Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET IKKE-TEKNISK RESUMÉ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1) BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033

Læs mere

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1 PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT Dette dokument

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Boreteknologi og vandrette boringer

Boreteknologi og vandrette boringer 1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1 PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Status for den danske Offshore handlingsplan

Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøstyrelsen 25.06.2008 tva Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøministeren fremlagde den 19. december 2005 den såkaldte Offshore handlingsplan (jf. Bilag 2) med det formål, at miljøpåvirkningerne

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Miljøstatusrapport. Juni 2016

Miljøstatusrapport. Juni 2016 Miljøstatusrapport 215 Juni 216 Miljødata 215 Hovedaktiviteter på dansk sokkel Myndighedskrav og - tilladelser Olie Gas Danmark (OGD) har siden 214 udgivet en årlig miljøstatusrapport. Formålet med miljøstatusrapporten

Læs mere

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø Miljøstatusrapport Den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i 014 7 8 Aktivitetsniveauet

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion

VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Hess Denmark ApS VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Oktober 2006 Hess Denmark ApS VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Oktober 2006 Dokument nr 62341-A-2 Revision nr 1 Udgivelsesdato

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Wintershall Noordzee BV P.O. Box 1011 NL 2280 CA Rijswijk Netherlands Miljøstyrelsen Virksomheder J.nr. MST-400-00012 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel

Læs mere

Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn.

Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +4541780482 Fax 7262 6790 chbe@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM- redegørelse af " Fredericia Rangerbanegård henstilling af farligt gods" December 2014 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Bilag B - Skema til brug for VVM-screening

Bilag B - Skema til brug for VVM-screening Bilag B - Skema til brug for VVM-screening Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj 2017) VVM Myndighed Sorø

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn

Læs mere

Kapitel 11. Grænseoverskridende indvirkninger DEN

Kapitel 11. Grænseoverskridende indvirkninger DEN Kapitel 11 Grænseoverskridende indvirkninger 1546 Indhold Side 11 Grænseoverskridende indvirkninger 1549 11.1 Indledning 1549 11.2 Rørledningernes linjeføring i nærheden af grænserne for de enkelte landes

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV) Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:

Læs mere

Bilag B - VVM-screening Ny boring til Døjringe Vandværk

Bilag B - VVM-screening Ny boring til Døjringe Vandværk Bilag B - VVM-screening Ny boring til Døjringe Vandværk Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj 2017) VVM Myndighed

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1) BEK nr 382 af 25/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1253-00010 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING Til Hørsholm Kommune Dokumenttype Notat Dato Marts 2017 HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING HØRSHOLM KOMMUNE SMV-SCREENING Revision 0 Dato 2017-03-01 Udarbejdet af LSC

Læs mere

Skuldelev Energiselskab a.m.b.a. Egevej 27, Skuldelev 4050 Skibby Tlf (mobil )

Skuldelev Energiselskab a.m.b.a. Egevej 27, Skuldelev 4050 Skibby Tlf (mobil ) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af solfangeranlæg i tilknytning til Skuldelev Kraftvarmeværk Navn og

Læs mere

Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde

Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde Ikke-teknisk resume - Juli 2005 Indholdsfortegnelse Side 4 Beskrivelse af felter og udbygninger Felternes position Reservoirbeskrivelse og

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning. 12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Ny produktion på Statens Serum Institut

Ny produktion på Statens Serum Institut Ny produktion på Statens Serum Institut Del 3: Ikke-teknisk resumé Del 1. Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport Offentliggjort som forslag 1. november 2011 Endelig udstedt til Københavns Kommune

Læs mere

Beskrivelse af rev. Ikke relevant. indvirkning. indvirkning Neutral. Negativ

Beskrivelse af rev. Ikke relevant. indvirkning. indvirkning Neutral. Negativ Udarbejdet af mn661 19.12.2016 Plan nr.: lokalplan nr. 5 Tekst: Ophævelse af del af lokalplan nr. 5 Skema status Dato Udfyldt/rev. af Beskrivelse af rev. Bygherre A Team Plan B 19.12.2016 Mn661 Miljøvurderingsgruppen

Læs mere

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af et vertikalt jordvarmeanlæg. Anlægget består af jordvarmeslanger

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Miljøstatusrapport 2013

Miljøstatusrapport 2013 Miljøstatusrapport 2013 Olie Gas Danmark Knabrostræde 30 DK-1210 København K Tlf. : +45 3841 1880 E-mail: info@oilgasdenmark.dk Design: e-types Daily Tryk: Jyderup Bogtryk/Offset Tekst- og databearbejdning:

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS DAN

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS DAN Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke-teknisk resumé Dato August 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske udgave gældende

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS HARALD. Maersk Oil. Ikke-teknisk resume. September 2015

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS HARALD. Maersk Oil. Ikke-teknisk resume. September 2015 Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke-teknisk resume Dato September 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske udgave

Læs mere

Energistyrelsen. Scopingnotat. Endelig version januar 2012

Energistyrelsen. Scopingnotat. Endelig version januar 2012 Energistyrelsen Scopingnotat Endelig version januar 2012 STRATEGISK MILJØVURDERING I FORBINDELSE MED UDBUD I OMRÅDET VEST FOR 6 15 Ø MED HENBLIK PÅ EFTER- FORSKNING OG INDVINDING AF OLIE OG GAS, OG UDBUD

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Natur og Miljø, Gentofte Kommune, GEO Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Natur og Miljø, Gentofte Kommune, GEO Basis oplysninger Bilag 3 VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Skema

Læs mere

Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10.

Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. Dok. nr. 340-2018-37281 Bilag B - Skema til brug for VVM-screening Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj

Læs mere

Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10.

Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. Dok. nr. 340-2018-18828 Bilag 2 - Skema til brug for VVM-screening Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj

Læs mere

Screening af Vandforsyningsplan

Screening af Vandforsyningsplan Screening af Vandforsyningsplan 2019-2028 I henhold til Miljøvurderingsloven 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan

Læs mere

Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6

Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6 MILJØVURDERING AF PLANER - SCREENINGSSKEMA xx april 2016 Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6 Læsevejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige myndigheder

Læs mere

STENLILLE NATURGASLAGER

STENLILLE NATURGASLAGER Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Til berørte myndigheder Den 3. marts 2017 Ref. srlr Miljøscreening af Høring I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1533 af 10. december

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Skema til projektafgrænsning

Skema til projektafgrænsning Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Lokalplan 311 Off formål, børnehave Støvring Ådal, Støvring Projektansvarlig: Toke Rinfeldt-Iversen (TRI) Miljøvurdering er påbegyndt: 28. 04.17 Miljøvurdering

Læs mere

VVM ens betydning og potentiale i store og komplekse sager DONG/Shell Hejre projekt i Fredericia

VVM ens betydning og potentiale i store og komplekse sager DONG/Shell Hejre projekt i Fredericia VVM ens betydning og potentiale i store og komplekse sager DONG/Shell Hejre projekt i Fredericia VVM for begyndere 9. November 2011 Klaus Hougaard Miljøstyrelsen Odense Projektet er affødt af en planlagt

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

VVM Myndighed. Screening efter VVM-reglerne. Frederikshavn Kommune. Basis oplysninger

VVM Myndighed. Screening efter VVM-reglerne. Frederikshavn Kommune. Basis oplysninger Bilag? Screening efter VVM-reglerne VVM Myndighed Basis oplysninger Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre 3 varmeboringer på Hans Ruths Vej 16, 9990

Læs mere

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS GORM

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS GORM Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke Ikke-teknisk teknisk resume resumé Dato August 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den

Læs mere

Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt

Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt En samfundsøkonomisk analyse fra Miljøstyrelsen har beregnet, at det kun koster cirka 3-4 millioner kroner

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

Notat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008

Notat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008 Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk NY VESTHAVN CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger

Læs mere

Afgrænsning af VVM. Jøncksvej i Rødby Havn 29. AUGUST Lone Reiff, seniorkonsulent Civilingeniør Tlf / mail:

Afgrænsning af VVM. Jøncksvej i Rødby Havn 29. AUGUST Lone Reiff, seniorkonsulent Civilingeniør Tlf / mail: Afgrænsning af VVM Jøncksvej i Rødby Havn 29. AUGUST 2018 Lone Reiff, seniorkonsulent Civilingeniør Tlf. 2373 9697 / mail: LKR@niras.dk Indholdet Skarp afgrænsning ved miljøkonsekvensvurdering af mindre

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt Udkast til Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller

Læs mere

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2.

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2. VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Danfoss A/S har søgt om byggetilladelse til at opføre en containergård ved E3 i Elsmark. Der skal etableres en 272 m 2 befæstet og overdækket

Læs mere

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr o te t havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr Almindelig delfin Finhval Grindehval Gråsæl Hvidnæse Marsvin Spækhugger Spættet sæl Vågehval Øresvin Copyright, udgivet af StoneCom ApS Forfatter:

Læs mere

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg Idéoplæg Oktober 2015 VVM-redegørelse Marts 2016 Sammenfattende redegørelse Juli 2016 INDHOLD 1. Den sammenfattende redegørelse 3 1.1 Indhold 3 1.2 Den videre

Læs mere

VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune

VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk miljo.teknik@glostrup.dk Tlf: 4323 6100 VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune 25-03-2019 18/5824 1. Introduktion Glostrup

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Vertikalt jordvarmeanlæg. Solbrinken 24B 2750 Ballerup Ballerup Kommune

Vertikalt jordvarmeanlæg. Solbrinken 24B 2750 Ballerup Ballerup Kommune VVM Screening VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Vertikalt jordvarmeanlæg. Solbrinken 24B 2750 Ballerup Ballerup Kommune Tekst Der søges om tilladelse til etablering af

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

Ønsker til VVM redegørelsen (scoping)

Ønsker til VVM redegørelsen (scoping) Ønsker til VVM redegørelsen (scoping) rev. 2 Aarhus Kommune lægger vægt på, at VVM redegørelsen bruges til at få en god og let læselig belysning af de miljømæssige konsekvenser af projekter, der er omfattet

Læs mere

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7 MILJØVURDERING AF PLANER - SCREENINGSSKEMA 30. november 2016 Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7 Læsevejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Bilag 3 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Natur og Miljø, Gentofte Kommune, GEO

Bilag 3 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Natur og Miljø, Gentofte Kommune, GEO Bilag 3 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Natur og Miljø, Gentofte Kommune, GEO-2016-00162. Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Fornyelse af eksisterende indvindingstilladelse

Læs mere

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM).

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). VVM-screening af sø efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. 1. Projektbeskrivelse Den 30. september 2016 Sagsnummer 16/14340 Ansøger Anlæg Placering Ejer Peter Bang Vind, Nordre

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg

Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg VVM-screening af: Journalnummer: Adresse: Matrikel: Projekt: Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg 09.08.26-P19-38-16 Okavangovej 44, 3600 Frederikssund, 3cp, Snostrup By, Snostrup GeoDrilling

Læs mere

MÆRSK OLIE OG GAS as

MÆRSK OLIE OG GAS as MÆRSK OLIE OG GAS as VURDERING AF VIRKNINGEN PÅ MILJØET FRA YDERLIGERE OLIE OG GAS AKTIVITETER I NORDSØEN AUGUST 2010 SAMMENFATNING Vurdering af virkning på miljøet i perioden 2011 til 2015 Denne redegørelse

Læs mere

1 - Anmelderskema vandindving. Hører til journalnummer: P Udskrevet den

1 - Anmelderskema vandindving. Hører til journalnummer: P Udskrevet den 1 - Anmelderskema vandindving 1 2 3 4 5 6 7 2 - Screeningsafgørelse Vurdering af pligt til udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport i henhold til 15 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Thomas Nestler Høyer Anlæg DGU nr. 199.438 Placering

Læs mere

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS HALFDAN. Maersk Oil. Ikke-teknisk resume. September 2015

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS HALFDAN. Maersk Oil. Ikke-teknisk resume. September 2015 Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke-teknisk resume Dato September 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske udgave

Læs mere

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser Kommuneplan 2017-2029 Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser Marts 2018 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget...

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Almagerbakke 22, 3660 Stenløse

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Almagerbakke 22, 3660 Stenløse Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Almagerbakke 22, 3660 Stenløse 1. Projektbeskrivelse Ansøger KFUM spejderne, 1. Lyngby gruppe, v. Niels Jensen Anlæg Boring/brønd DGU

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere