RADIOGRAFEN VERDENSKONGRES DOWN UNDER FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 38 ÅRGANG - OKTOBER Hvem har ansvaret for mammografiscreningen?

Transkript

1 RADIOGRAFEN FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 38 ÅRGANG - OKTOBER 2010 VERDENSKONGRES DOWN UNDER Ledigheden rammer nu også radiografer PROJEKT- KONFERENCE CONRAD Hvem har ansvaret for mammografiscreningen?

2 Indhold RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. Annoncer: Henvendelse til FRD s ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer redaktion@radiograf.dk Redaktion: 3 Formanden har ordet FAGLIG REDAKTØR: Troels Jeppensen Ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer 4 Notitser 6 Verdenskongres Down Under 10 Ledigheden rammer nu også radiografer Henvendelse til redaktionen kan ske på redaktion@radiograf.dk Formand: Charlotte Graungaard Bech Poulskervej Neksø Tlf charlotte@radiograf.dk Faglig konsulent: 12 Landskursus 2011 ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Erik Roland Foreningens kontor roland@radiograf.dk 14 Lufthavnsscannere alligevel på vej til danske lufthavne 16 Til Projektkonference med CONRAD 18 Mammografiscreening i spotlightet 20 Kort Nyt Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis FRD s holdninger. Produktion: FRD s kontor: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax frd@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt 22 Kursuskalender 23 Studiesiden DEADLINES Leveringsfrister 2010 Stof og annoncer hos frd Udkommer ca. November December Januar xx.xx Ingen udgivelser xx.xx 2 RADIOGRAFEN OKTOBER 2010

3 FORMANDEN HAR ORDET Fakta Af Charlotte Graungaard Bech, Formand LEDER I Information, den 27. september kunne man læse et indlæg af Signe Friberg Nielsen, forhandlingsdirektør i Danske Regioner, hvor hun gentager pointen fra Lønkommissionens redegørelse, der som bekendt udkom i foråret. Hun skriver, at der stort set ikke er uligeløn mellem mænd og kvinder, der arbejder indenfor samme fag i den offentlige sektor. Når der alligevel er lønforskelle på det samlede danske arbejdsmarked, er det fordi, vi har et arbejdsmarked, der er kønsopdelt, og fordi der er forskel på lønnen på det private og det offentlige arbejdsmarked. Når der alligevel er lønforskelle på det samlede danske arbejdsmarked, er det fordi, vi har et arbejdsmarked, der er kønsopdelt. Jeg finder det lettere frustrerende gang på gang at skulle læse og høre, at der ikke er uligeløn i Danmark. Da Sundhedskartellet i forbindelse med OK 08 brændte igennem og gjorde offentligheden opmærksom på, at der er store lønforskelle mellem mænd og kvinder, så vidste vi jo godt at mændene primært arbejder i det private og kvinderne i det offentlige. Lønkommissionen valgte en anden indgangsvinkel, men fakta er at der er store forskelle på kvinders og mænds løn så kan man kalde det uligeløn eller begrunde fakta i det kønsopdelte arbejdsmarked det er og bliver samme suppe. Men så lad os da holde fast i det kønsopdelte arbejdsmarked. Hvor kom det fra? Det forklarer Bert Asbild, formand for Danske Bioanalytikere, i et indlæg i samme avis, som et svar til Signe Friberg Nielsen. Det handler om den urimelighed, der opstod i forbindelse med Tjenestemandsreformen i Afsættet for reformen var, at man samfundsmæssigt havde brug for at kunne tiltrække og fastholde tjenestemænd i den offentlige sektor; lønnen var sakket bagud i forhold til overenskomstansatte, og noget måtte gøres. Fair nok, lønnen kom op. Desværre skete der i samme hug dét, at embedsmændene fik indplaceret en række kvindedominerede faggrupper på en måde, som er helt utidssvarende i dag. Alt for lav, med andre ord, skriver Bernt Asbild. Dette faktum fremførte Sundhedskartellet også gang på gang i Lønkommissionen, men arbejdsgiverne lykkedes med at holde det ude ved at definere det historiske perspektiv til efter Bert Asbild fortsætter: Husk lige på at den centralt afsatte lønramme altid er stram som en krympet babytrøje. Mænd og kvinder i visse fag deles således om at bære denne historiske uretfærdighed. Den kønsdiskrimination, der de facto er tale om, stammer nemlig helt tilbage fra slutningen af tresserne. Dengang blev det betragtet som ganske logisk at placere kvindefag på et lavere niveau end typiske mandefag. Mænd var fædre og forsørgere. Kvinder var mødre, som sysselsatte sig med nogenlunde de samme opgaver, når de var ude på arbejdsmarkedet. Det krævede ikke særlig megen oplæring og Herre Gud; de penge de tjente, var vel alligevel bare til nye gardiner og en af de hersens nymodens charterrejser. Vi ved jo alle at verden er totalt forandret i dag og hvordan selv samme verden ser ud. Signe Friberg Nielsen skriver også at det er den private sektor, der så at sige finansierer den offentlige sektor. Her lader det til at statsminister Lars Løkke Rasmussen er enig. Han sagde i dag (skrivende stund) i sin åbningstale: Væksten kan kun komme et sted fra de private virksomheder. Det er jo sådan set ikke urigtigt, blot for unuanceret er sandheden ikke at den offentlige sektor også er afgørende for private virksomheder vækstmuligheder? Det sker jo bl.a. ved at sikre veluddannet arbejdskraft, mulighed for børnepasning og effektiv sundhedsbehandling. Det kan vel anerkendes at vi alle er afhængige af hinanden og bidrager på hver vores felter alle med stor og uvurderlig betydning for samfundet. Lønmodtagere har brug for et job for at kunne forsørge sig, men samfundet har da i den grad også brug for at vi besætter jobbene. Igen en gensidig afhængighed, hvis eksistens helt mangler fokus i denne debat. Men jeg er dog enig med Signe Friberg Nielsen i én ting, nemlig at vi har et fælles ansvar for at løse problematikken hvad end vi kalder den! Spørgsmålet er hvordan? Den kønsdiskrimination, der de facto er tale om, stammer nemlig helt tilbage fra slutningen af tresserne. Og her er jeg fuldstændig enig med min kollega Bert Asbild i hans løsningsforslag: Vi må have en ny lønindplaceringsreform som et endeligt opgør med et antikveret kvindesyn, som ingen alligevel har længere. En indplacering, der afspejler, at fagene nu baserer sig på både teoretiske og praktiske kompetencer, og som sikrer at vi kan bemande livsvigtige funktioner i sundhedssektoren, også når længere levealder og store ældreårgange kræver deres. I samfundets klare interesse kan politikerne, som i 60 erne, vel finde en pose penge til en reform og uden at det er et brud med den Danske Model! Fagene skal have ændret det lønmæssige balancepunkt. Så skal vi nok tage den derfra. Charlotte Graungaard Bech Formand, FRD OKTOBER 2010 RADIOGRAFEN 3

4 Notitser Verdens bedste nyheder Vi hører ofte om, at vi som kollektiv eller individ skal gøre en forskel. Gennem sommeren har vi set adskillige eksempler på, hvordan andre har brug for vores indsats. Meget konkret bliver det, når vi konfronteres med akutte, humanitære katastrofer i ulande. Men bag ved sådanne ligger ofte fundamentale problemer, som vi ikke må glemme: dyb fattigdom, manglende infrastruktur, lavt eller intet uddannelsesniveau, svære vilkår for især kvinder og børn. De skal også forbedres. FN har defineret en række målsætninger for forbedring af sådanne basale problemer. Disse Milleniummål 2015 har sat klare rammer for, hvor, hvordan og på hvilket niveau, der skal væres dokumenterede forbedringer inden Og rigtigt fint er det, at det kunne se ud, som om der sker noget. Danida og Udenrigsministeriet har netop lanceret Verdens bedste nyheder, der fortæller om og dokumenterer fremskridt på de valgte områder. Læs dem på Ændring af befordringsrabat for studerende Endnu en konsekvens af genopretningsaftalen rammer de studerende. Et nyt lovforslag som skal harmoniserer befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, giver samtidig staten et provenu på 75 mio. kr. årligt. Fermover vil de studerende kun få befordringsrabat for abonnementskort, der dækker strækningen mellem bopæl og uddannelsessted. Samtidig fremgår det ikke tydeligt om uddannelsessted både betyder uddannelsesinstitution og praktiksted. I den udstrækning man overhovedet kan tale om fordele for de studerende, er det studerende på videregående uddannelser med lange transportafstande, der favoriseres, mens studerende i ungdomsuddannelserne og studerende med korte transportafstande betaler den forholdsmæssig største andel spareforslag, skriver FTF på deres hjemmeside. Mangelfuld IT giver overarbejde, aflyste operationer og manglende tværgående kommunikation Aflyste operationer og masser af frustration over et it-system, som ikke virker optimalt. Sådan ser hverdagen ud især på Århus Sygehus, hvor knas med PACS har voldt store problemer den seneste tid. Det skriver Dagens Medicin. Systemet gør det muligt at hente røntgenbilleder fra nye undersøgelser, lave beskrivelser og hente billeder fra gamle undersøgelser frem i samme arbejdsgang.»for to år siden skulle vores system have en opgradering, som skulle tage en uge, men det virker fortsat ikke tilfredsstillende. Selv om det er blevet bedre, går systemet stadig ned og er desuden langsomt. Det er langtfra optimalt,«siger Thomas Christiansen, ledende overlæge på radiologisk afdeling på Århus Sygehus. Ifølge Frank Pedersen, kontorchef for sundhed og leder af PACSstyregruppen i Region Midtjylland, har problemerne dog toppet.»da vi skulle opgradere it-systemet for to år siden, gav det en række følgevirkninger, og vi fandt ud af, at vi pressede vores it-infrastruktur for meget. Det gav en del problemer, men selv om der stadig er mindre problemer, har vi lokaliseret alle og har taget hånd om dem. Desuden er det nuværende system midlertidigt, og vi arbejder på en helt ny it-infrastruktur,«siger Frank Pedersen. Mangler sammenhæng Også i Region Syddanmark har der været problemer, og generelt set opstår problemerne oftest, når man skal samle flere forskellige teknologier i samme it-system, siger Calle Thøgersen, medicoteknisk chef.»der mangler i alle regioner en praksis og standarder for, hvordan vi mest optimalt får teknologierne til at arbejde sammen,«siger Calle Thøgersen. Samme bøn kommer fra ledende overlæge Thorkil Christensen på radiologisk afdeling på Aalborg Sygehus, der ikke har problemerne med PACS internt, men når de skal have billeder fra en patient fra en anden region.»så skal den anden region brænde billederne på en cd og sende den med posten til os. Det er langsommeligt og koster ressourcer,«siger han. Radiografiens dag den 8. november Mandag den 8. november fejrer radiografer og radiologer over hele verden årsdagen for Conrad Røntgens opdagede røntgenstrålerne i Conrad var den første som gav os muligheden for at kikke ind i menneskets krop uden først at skulle skære i den. Den mulighed har siden revolutioneret den radiografers og lægers undersøgelser og behandling af patienter. For at synliggøre faget har FRD s hovedbestyrelse besluttet, at der på udvalgte afdelinger skal uddeles bolsjer og flyers til patienterne med let spiselig viden om hvem og hvad radiografer er. 4 RADIOGRAFEN OKTOBER 2010

5 NY hurtig tynd let FDR D-EVO: Flat Panel DR-kassette, en smartere Digital EVOlution! FDR D-EVO er en nem måde for brugerne at opgradere til DR uden nogen større ændringer i deres eksisterende røntgenudstyr og gør det også muligt at integrere avanceret DR i eksisterende CR-miljøer. Mobiliteten af denne DR kassette betyder, at enhver undersøgelse i eller udenfor bucky-skuffe kan udføres med lethed. FDR D-EVO er en billig DR løsning designet til at imødekomme ethvert budget. Fujifilm Danmark Hurtig, tynd og let Prewiev på 3 sekunder Exponerings interval på 9 sekunder Høj DQE og MTF Forbedret billedkvalitet og reduceret dosis

6 Verdenskongr Down Under Den 6 8. september afholdt radiografernes verdensorganisation, ISRRT (International Society of Radiographers and Radiological Technologists) internationalt møde i forbindelse med den 16. kongres og frd var med. Af Erik Roland ISRRT har længe haft brug for en modernisering set med danske øjne, men også andre lande i Europa har ønsket ændringer specielt de nordiske land har støttet initiativer i den retning. Men en verdensorganisation er ikke sådan at flytte. For det første er der kun Councilmøde hver andet år, og desuden kommer mødedeltagerne med forskellige mødekulturer og erfaringer. Endelig er mulighederne i de forskellige lande absolut ikke ens, så derfor er behovet for forandringer ikke de samme. Forandring Ved Councilmødet for to år siden lykkedes det at få vedtaget en beslutning, der pålagde bestyrelsen at gennemføre en undersøgelse blandt medlemslandene i den kommende periode om ønsker til ISRRT i fremtiden. Bestyrelsen har taget denne beslutning meget seriøst. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, hvilket også var forventeligt. Men at man også engagerede et konsulentfirma til at analysere svarene og fremkomme med forslag til initiativer, der kunne være med til at opfylde nogle af de mange ønsker til ISRRT, det var mere end forventet i hvert fald set med FRD s øjne. Den første formiddag blev brugt på en detaljeret gennemgang og debat af rapporten og de fire indsatsområder som konsulentfirmaet havde fundet frem til på baggrund af svarene fra medlemsorganisationerne. De fire indsatsområder er: 1. Kommunikation 2. Fokus på udviklingslandene 3. Overføre aktiviteter til medlemsorganisationerne og regionale netværk 4. ISRRT Ledelse og struktur Til hvert af punkterne havde bestyrelsen udarbejdet forslag til initiativer. Jeg har valgt at fokusere på initiativerne omkring kommunikation, da det er den der danner broen til medlemslandenes medlemmer. Initiativerne til de øvrige punkter kan fås ved at kontakte FRD s kontor. Kommunikation Det er ISRRT s ambition at kommunikere effektivt med alle medlemsorganisationer og associerede medlemmer. For at blive i stand til dette vedtog bestyrelsen en række yderligere indsatsområder for kommunikationen. Organisationer og associerede medlemmer vil være i stand til at vælge at modtage Newsletter (ISRRT s medlemsblad) i elektronisk format fra En plan til at udfase papirkommunikation over 5 år. Arbejde på at styrke ISRRT s hjemme- 6 RADIOGRAFEN OKTOBER 2010

7 es Få styr på forkortelserne ISRRT: International Society of Radiographers and Radiological Technologists RSNA: Radiological Society of North Amarica EFRS: European Federation of Radiographers Societies IAEA: Internationale Atomenergiagentur SIS: Statens Institut for Stråleforebyggelse WHO: World Health Organisation politisk NGO: Non Goverment Organisation ECR: Eurpean Congress of Radiology Der stemmes om forslaget fra Danmark og USA. Mødebordet side, som den internationale website for radiologiske videnskaber. Søge støtte til at øge den tekniske kapacitet (og personalestøtte) til at køre en ægte interaktiv hjemmeside, der forbinder verdens organisationer af radiografer. Websitet vil blive yderligere udviklet for at lette tovejs-kommunikation mellem organisationer og enkeltpersoner. Dette vil kræve et passwordbeskyttet område, der skal udvikles. Websitet vil blive anvendt til at stille resultaterne af forskning, erfaring og teknisk rådgivning (f.eks. strålebeskyttelse) indsamlet fra medlemsorganisationer til rådighed. Websitet kan også danne fokus for kommunikation inden for regionerne, især når regionale strukturer ikke er etableret eller er under udvikling. Bestyrelsen vil erstatte et ansigt til ansigt møde årligt med et webbaseret møde (f.eks. SKYPE) fra Udvalg og/eller arbejdsgrupper vil som standard holde webbaserede møder. Bestyrelsen vil offentliggøre dagsordener og referater på hjemmesiden. Der vil være mulighed for medlemslandene og associerede medlemmer for at skrive kommentarer og spørgsmål og dermed fremme inddragelse og engagement mellem Councilmøderne. Alle aktiviteter i ISRRT vil blive omfattet af en særlig kommunikationsplan. Anvende bedste praksis i Public Relations til bedre at fortælle den gode historie om ISRRT. (Fri annonceplads i medlemsorganisationernes tidsskrifter vil være et første skridt hen imod at få ordet ud.) Hjælpe de udviklede lande og udviklingslandene til at se relevansen af ISRRT i forhold til faget, uanset hvilket speciale der arbejdes inden for, f.eks. radiografi, stråleterapi og nuklearmedicinsk billedbehandling. Formanden på forkant Under denne debat gjorde FRD s formand opmærksom at Danmark kunne støtte de fire indsatområder, men der var for få initiativer der ville fremme ISRRT i bevistheden hos de enkelte medlemmer i medlemsorganisationerne. Det var trods alt for medlemmernes skyld at man mødtes. Det var dog vigtigt at processen med moderniseringen fortsatte. Der var ingen der på dette tidspunkt gik ind i en nærmere debat, hverken for eller i mod. Derfor frygtede Charlotte Graungaard Bech, at det skulle falde til jorden som mange andre gode initiativer gennem tiden har gjort i ISRRT regi. Det skulle vise sig at i hvert fald én repræsentant havde hørt indlægget og i en pause mellem møderne blev FRD s formand kontaktet af repræsentanten fra USA, der gerne ville fremsætte et forslag til beslutning på mødet og gerne ville have FRD med som forslagsstiller. Forslaget gik i sin enkelthed ud på at bestyrelsen blev pålagt at få gennemført de mange initiativer. Konkrete forslag til gennemførelse af moderniseringen blev således fremskyndet til at skulle ligge klar allerede i foråret 2011 og ikke vente til næste ordinære møde i Med beslutningen får bestyrelsen også ret til at bruge de nødvendige resurser til projekterne. Det var to glade mødedeltagere der mødtes efter afstemningen for det viste OKTOBER 2010 RADIOGRAFEN 7

8 En enkelt dansk radiograf havde fået en poster godkendt. Dorrit Larsen fra stråleterapien i Herlev præsenterede en poster om Cone Beam CT. Klar til møde, dag 2 ud af 3 planlagte. ISRRT s nye præsident Michael Ward og FRD s formand Charlotte Graungaard Bech. Kim Berg formand for de finske radiografer, takker for valget af Finland som vært for verdenskongressen FRD varetog Norsk Radiograf Forbunds interesser (NRF), da NRF måtte melde afbud kort før mødet, pga. risiko for konflikt på både det private og det offentlige område. sig at forslaget fra USA og Danmark blev enstemmigt vedtaget. Europa ISRRT har nu ikke alene accepteret, men også forstået nødvendigheden af at 28 organisationer i Europa har sluttet sig sammen i EFRS (European Federation of Radiographers Societies). ISRRT og EFRS arbejder nu sammen om bl.a. faglige foredrag til ECR (Eurpean Congress of Radiology). ISRRT spiller også en vigtig rolle i forbindelse med udarbejdelsen af det faglige program for radiografer ved RSNA (Radiological Society of North Amarica) i tiden fremover. Det er en stor anerkendelse af ISRRT fra RSNA s side. Forskellen på ISRRT og EFRS er, at EFRS kan og skal arbejde politisk, den mulighed eksisterer ikke for ISRRT, der har status som NGO (Non Goverment Organisation) under WHO (World Health Organisation). En del af WHO ISRRT har lige fået denne anerkendelse godkendt for endnu en 3-årig periode. WHO er en af ISRRT s vigtige samarbejdspartnere og ISRRT vil fortsætte samarbejdet med de forskellige afdelinger i WHO. ISRRT har overfor WHO forpligtet sig til at være med til at genetablere radiografiske tjenester i Haiti når tiden er passende. I den forbindelse søges radiografer, der kunne tænke sig at afvikle workshop(s) i Haiti. Det kræves, at man kan gennemføre sin undervisning på fransk. I samarbejde med WHO vil ISRRT også arbejde med uddannelsesprogrammer i udviklingslandene. Det er lykkedes ISRRT at opbygge et godt samarbejde med IAEA (Internationale Atomenergiagentur). ISRRT s formand (afgående) fremførte at dette samarbejde er vigtigt da vi er i en tid med øget bevidsthed og bekymring for eksponering af befolkningen fra stråling til medicinsk brug, især brugen af CT-undersøgelser er bekymrende. Han har nok ikke talt med SIS (Statens Institut for Stråleforebyggelse) i Danmark, for de har ingen bekymring i den retning. Ved slutningen af mødet blev værtslandet for verdenskongressen 2014 meddelt, og det var Finland der vandt, foran Spanien, Irland og Tyrkiet. Tilfredshed Jeg er meget tilfreds med dette ISRRTmøde, specielt er jeg glad for at USA s og Danmarks forslag blev enstemmigt vedtaget. Desuden blev Michael Ward valgt som ny præsiden, en mand der vil modernisere ISRRT, samtidig blev Donna Newman fra USA og Rita Eyer fra Canada valgt ind i bestyrelsen, begge er de interesserede i forandringer hurtigt. Desuden får jeg mulighed for at tale med de Europæiske repræsentanter i bestyrelsen igen senere på året, så jeg er meget optimistisk for ISRRT s fremtid, udtaler FRD s formand Charlotte Graungaard Bech. Udover at deltage i møderne og de faglige foredrag var Charlotte Graungaard Bech også chairman på et seminar omhandlende udvikling af radiografers roller i fremtiden radiografer fra 54 lande deltog i kongressen.der var ca. 200 foredrag og 63 posters blev præsenteret. 8 RADIOGRAFEN OKTOBER 2010

9 Har du også besluttet ALDRIG AT BLIVE GAMMEL? Har du tænkt over, om du har råd...? Bestil et tilbud på en supplerende opsparing på pka.dk/mer eller ring til og hør mere om dine muligheder.

10 Ledigheden rammer nu også radiografer Hen over sommeren er der pludselig registreret en kraftig vækst i ledigheden for radiografer. Især blandt de nyuddannede i Syddanmark ser det skidt ud, og der er ingen tegn på bedring på den korte bane. Af Michael Dreyer, faglig konsulent For bare 1 år siden var det en uskreven sandhed, at radiografer var en mangelvare, og sådan så det ud til at ville være et godt stykke fremover. Så da FRD fik lavet en fremskrivning, hvor en af scenarierne viste at kapaciteten ville være fyldt op allerede i 2010, så var det ikke noget der gav anledning til stor bekymring. For der har jo altid manglet radiografer! Nu har virkeligheden, især på baggrund af de besparelser vi ser på hospitalerne, overhalet selv vores mest pessimistiske fremskrivninger. Hospitalerne kører nærmest på nødgeneratorer, der bliver ikke tænkt udvikling - nærmere afvikling, og ansættelsesstop og fyringsrunder er blevet en ny del af hverdagens tankegods. Følger ledigheden tæt FRD s hovedbestyrelse har også på mødet den 28. september drøftet den stigende ledighed. Dér, hvor FRD som forening kan prøve at øve indflydelse er ved at presse på for at radiografer ansættes, når vores virkningsfelt udvikler sig. Vi har et stort udviklingspotentiale, for eksempel også perceptions CT, nuklear medicin, stråleterapi mv. Derudover, så er der stadig en del terræn at hente ind, der hvor der allerede er afgivet kompetencer. Der vil f.eks. ikke være mening i at etablere nye uddannelsesforløb for betjeningspersonale til mammografiscreeningen, når der er ledige radiografer. Endelig er der nogle store årgange, der begynder at nærme sig pensionsalderen, hvilket vi heller ikke har været vant til. Så hovedbestyrelsen vælger indtil videre at bevare is i maven på beskæftigelsesområdet. Hårdt for dimittenderne Erfaringen viser, at de første der mærker krisen er de nyuddannede. For før man starter fyringer, så vil der som regel være en periode, hvor den økonomiske situation søges reddet af ansættelsesstop og nedlæggelse af stillinger. Og det går hårdt ud over de nyuddannede. Således er 2/3 af de ledige radiografer opgjort pr. 1. august dimittender. For 3½ år siden, da de startede på uddannelsen, var der nærmest garanti for jobs. Dengang fik de at vide, hvad vi alle også gik og troede, at manglen på radiografer var stor, og at den situation ville fortsætte mange år endnu. Med den ændrede situation er der en reel fare for at mange nyuddannede opgiver allerede inden de er kommet i gang, og påbegynder en anden uddannelse. Det er synd for alle, både de nyuddannede, arbejdspladserne og samfundet. I forbindelse med et møde i Undervisningsministeriet (Hvid Zones styregruppe) om optag på uddannelserne, blev situationen for dimittenderne debatteret. Det er ikke sandsynligt at man vil nedsætte antallet af optag, da vi ved at behovet vil stige igen i løbet af få år. Og når vi er i en situation med ledighed, er det samfundsmæssigt bedre at have uddannede ledige end uuddannede ledige. I det hele taget har vi haft stor succes med vores Hvid Zone kampagne og endelig fylder vi studiepladserne op med kvalificerede studerende, som på sigt vil være med til at løfte faget. 10 RADIOGRAFEN OKTOBER 2010

11 ARBEJDSMARKED De udsatte Mønstret, som vi ser i de få egentlige fyringer der har været på vores område, er at de som er udsatte er de medarbejdere der har en relativt høj løn, men måske ikke længere kan løbe så hurtigt, eller ikke længere har så stort behov for udvikling. Det er ældre medarbejdere, og det er medarbejdere ansat på særlige vilkår. Det er så som så med rummeligheden, når riget fattes penge. Som konsekvens af dette oplever vi i sekretariatet, at vores medlemmer er mere tøvende med at stå på deres ret. Det gælder både økonomisk, såsom løntillæg og med hensyn til arbejdstiden, hvor medarbejderne udviser større fleksibilitet end sundt er, for at tækkes ledelsen. Det er jo hårde tider, og enhver forsøger at sikre sig. Fagbladet FOA skrev den 30. september, at der på deres område er sket et signifikant fald i sygefraværet. Det vurderes, at en del af årsagen til dette kan findes i de arbejdsmiljømæssige årsager, hvor der har været konkrete projekter for at bringe sygefraværet ned. Men det er også påvist i flere udenlandske undersøgelser at sygefraværet falder med konjunkturerne. Et faldende sygefravær er derfor ikke udelukkende et sundhedstegn. Det kan også skyldes, at medarbejderne helst ikke vil være en af de udsatte ved at have et højt sygefravær. Rammer hårdt For en lille faggruppe og en faggruppe med en specifik produktiv funktion, som radiograferne jo er, så er vi hidtil sluppet billigt i forhold til både sygeplejersker og assistenter. Men også den forholdsvis gode situation har en bagside, fordi de det går ud over, står forholdsvis alene i situationen. Der er ikke ligestillede at netværke med, til at støtte eller som kan trøste når det bliver for svært. Mange kollegaer er lettede over at de slap fri, og risikerer i deres lettelse at glemme hensynet til de der blev fyret. Det kan således føles dobbelt hårdt at blive fyret. Først er de blevet udstødt af gruppen og har derigennem lidt et identitetstab, de er ikke længere radiografer, de er nu arbejdsløse. Dernæst er de isolerede med deres situation, der er ingen ny flok at være en del af, de står alene. FRD vil naturligvis gerne prøve at hjælpe så godt som muligt, ligesom A-kassen også gør deres bedste. Men A-kassen er også hårdt ramt, for DSA s vedkommende er antallet af ledige eksploderet. Siden årsskiftet er antallet af ledige på hele sundhedsområdet mere end tredoblet, og for radiograferne er der det sidste 1½ år sket en stigning fra 0 til 24 ledige. Derfor presses også A-kassens resurser til det yderste. Det private holdt for Det var på det private område, at recessionen ramte først, og indtil nu også hårdest. Manglende ordrer gør, at der hurtigt skrides til fyring på det private område. Det er ganske enkelt et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og er der faldende efterspørgsel på ydelserne, så falder antallet af ansatte prompte. I begyndelsen mærkedes det ikke så kraftigt, for de ansatte kunne jo bare vende tilbage til det gamle, men indenfor det sidste ½ år har der ikke rigtig været noget gammelt at vende tilbage til. Faldet er kolossalt fra en hverdag med gode arbejdsforhold, og ikke mindst god løn, til en hverdag på dagpenge med jobsøgning minimum to gange om ugen til jobs, der ikke er der, og hvor der søges på alt fra vejrobservatør til telefonsælger. Der er ikke overskud blandt de ledige til meget andet end overlevelse, når ens relativt høje radiografløn falder til dagpenge på gennemsnitligt kr. om måneden. Så kom Herlev Den 14. januar kunne man så læse på radiograf.dk s nyhedsside, at 136 medarbejdere, deriblandt 1 radiograf, blev varslet afskediget på Herlev Hospital, hvor personalet på to år havde gennemført 30 % flere behandlinger, og hvor der har været 40 % flere patienter gennem indgangen. Derudover var der forlydender om at der i alt nedlægges 345 stillinger de resterende stillinger skulle nedlægges ved ansættelsesstop. Der var i perioden op til opsigelserne stort pres på personalet og i særdeleshed på tillidsrepræsentanterne, der stod til rådighed for de afskedigede. FRD var også til stede for at tale med medlemmerne på stedet. Men det var ikke kun Herlev, der var i bekneb. Der var også forlydender om at der skulle afskediges op mod 100 på Hvidovre (senere blev tallet ca. 60) og 70 på Frederiksberg Hospitaler (senere 39), ligesom Rigshospitalet (der blev afskediget 109) og Bornholm stod for skud. Senere fulgte andre regioner og andre hospitaler i Region Hovedstaden. Senest blev det i september måned kundgjort, at der på OUH var 15 ansatte fra røntgenafdelingen, der kom i en omstillingspulje, da der principielt ikke fyres ansatte i Region Syddanmark. Og der er gang i besparelsessnakken i alle regioner. Det er efterhånden blevet en uvelkommen del af hverdagen. Fremtiden Vi har talt med en del radiografer om denne nye situation, som er helt uvant på vores område. Som et medlem skriver, så er det ikke reel og konkret bekymring for jobsituationen lige her og nu, snarere hvor den her usikkerhed pt. vil bære hen på den lange bane. Vil disse besparelser eskalere yderligere, fordi det bare er mentaliteten og ånden i dag at penge og nedskæringer er vigtigere end humanisme og hensynet til de svage/syge i samfundet? Vil det gå over i den stik modsatte grøft med ledigheden fordi skolerne sender langt flere studerende gennem systemet nu end tidligere? En anden ting, der vækker lidt bekymring er, hvordan det bliver med bevægeligheden i vores branche hvis folk klynger sig til deres stillinger af frygt for at arbejdsløshed. Hidtil har vi som radiografer ikke været bange for at sige vores stillinger op for at søge nye udfordringer og udvikle os fagligt andetsteds. Men vil vi fortsat opleve denne dynamik? Til denne situation udtaler formanden for FRD, Charlotte Graungaard Bech, at fremskrivningen også taler om mangel på sundhedspersonale allerede i 2014, så krisen er midlertidig. Derfor har vi en opgave i at sørge for at radiograferne ikke forlader faget på trods af de svære tider. Mulighederne for jobrotation ved videreuddannelse skal for eksempel afsøges ude på afdelingerne. Har du nogle tanker, som du vi dele med os, så tøv ikke. Lad os gennem debat se om vi kan skabe nogle løsninger til situationen, og give de ledige et håb om at komme i job igen. Er du selv berørt af ledighed, så tøv ikke med at henvende dig til FRD. Stil krav, og vi vil prøve at opfylde dem efter bedste evne. En del af det at stå i fagforening er, at du ikke står alene med dine problemer. Vi har gerne ville tale med ledige radiografer, og har også haft kontakt til nogle af dem. Men det er ikke nemt at have overskud til at indgå i et direkte interview når ens hverdagssituation er stressfyldt fordi man skal have en hverdag til at hænge sammen. Artiklen er derfor primært baseret på mine erfaringer gennem de samtaler jeg har haft med de ledige eller de tilbagemeldinger jeg har fået, når jeg har anmodet om et egentligt interview. OKTOBER 2010 RADIOGRAFEN 11

12 Landskursus 2011 Fredag den 4. og lørdag den 5. februar 2011 afholder Foreningen af Radiografer i Danmark Landskursus. Landskurset foregår på radiografuddannelsen i Odense, UCL Lillebælt Blangstedgårdsvej Odense SØ. Prisen inkluderer morgenkaffe/te inklusive brød fredag morgen, frokost fredag (inkl. 1 øl eller 1 vand), kaffe fredag eftermiddag inklusive brød samt formiddagskaffe lørdag morgen inklusive brød. Der vil desuden være frisk frugt i pauserne ligesom der vil blive serveret en forfriskning fredag eftermiddag, efter det sidste foredrag. Fredag aften arrangeres der spisning på Restaurant Birk og Conrad Karen Brahes vej Odense C Drikkevarer er ikke inkluderet. Prisen er kr. 200,00. Der er kun 60 pladser på restaurationen, så her gælder princippet først til mølle. Deltagere: På kurset kan deltage radiografer og radiografstuderende, der er medlem af FRD samt røntgensygeplejersker, der er medlem af Dansk Sygeplejeråd. Pris for deltagelse: Aktive medlemmer af FRD samt røntgensygeplejersker, der er medlem af DSR...kr ,00 Radiografstuderende der er medlem af FRD...kr. 415,00 Efterlønsmodtagere, pensionister, der er medlem af FRD...kr 415,00 Spisning fredag aften incl. kaffe (eksklusive drikkevarer)...kr. 200,00 Tilmeldings- og betalingsfrist: Tilmeldingsfrist er den 7. januar Betaling skal væres FRD i hænde senest den 31. januar NB: vigtigt: Hvis FRD skal fremsende elektronisk faktura, SKAL der oplyses et EAN-nummer SAMT en kontaktperson til dit arbejdssted, samt korrekt adresse, hvortil faktura skal fremsendes!! Hvordan tilmelder jeg mig og betaler: Tilmelding kan ske enten ved at sende tilmeldingsblanketten, ved at maile til Jeanette på jeanette@radiograf.dk eller ved at benytte tilmeldingskuponen på FRD s hjemmeside under Møder/kurser, Kursus tilmelding. Hvis du mailer, skal du huske at oplyse, om du ønsker at deltage i spisningen fredag aften. Betaling kan ske enten til FRD s giro eller til FRD s konto i Danske Bank, reg. nr konto Husk at anføre hvem og hvad betalingen omfatter. NB: ved mindre end 80 tilmeldinger til landskurset ser vi os desværre nødsaget til at aflyse kurset. TILMELDING: Landskursus fredag den 4. og lørdag den 5. februar 2011 Stilling: Navn: Arbejdssted: EAN-nummer: Kontaktperson: Adresse: Postnr.: Telefon: By: Send eller fax ( ) jeres tilmelding snarest muligt, dog senest den 7. januar Tilmeldingen kan også sendes som på jeanette@radiograf.dk - den skal blot indeholde de samme oplysninger som tilmeldingsblanketten. Tilmelding kan ligeledes foretages på under Møder/Kurser, Kursus tilmelding. Betaling skal ske senest den 31. januar Hvis FRD skal fremsende elektronisk faktura, SKAL der oplyses et EAN-nummer SAMT en kontaktperson til dit arbejdssted, samt korrekt adresse, hvortil faktura skal fremsendes!! 12 RADIOGRAFEN OKTOBER 2010

13 PROGRAM Landskursus Fredag den 4. februar 2011 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Morgenkaffe og indskrivning Velkomst ved FRD s formand Charlotte Graungaard Bech Trombotecmi. Det er en ny procedure i afdelingen hvormed det er muligt at suge blodprop ud af et blodkar i hjernen. Foredragsholdere oplyses senere. Nøjagtigheden af udmålinger foretaget i PACS på konventionelle knoglebilleder. v/ radiograf Nina Heigren, Holbæk Sygehus Hvordan bidrager radiograferne med deres faglighed til løsninger i en nuklear medicinsk afdeling, o.s.v.? v/ radiograf Christina Baun, Odense Universitets Hospital. Frokost Indførelse af plexiglasvugge ved CTC af spædbørn. v/radiograferne Line W. Dansbo og Mia M. Hansen, Rigshospitalet FlachCT af hjertet V/ radiograferne Lena Lassen og Ditte Marie Toft, Vejle Sygehus Kaffepause Modulopbygget uddannelse v/ konst. studierektor, lektor, radiograf Marianne Gellert, University College Lillebælt Brug af videnscenter laboratorier ift. Innovative læringsformer ved billeddiagnostiske modaliteter. v/ lektor, radiograf Helle Precht og adjunkt, radiograf Anne Sofie Nielsen University College Lillebælt Socialt samvær Spisning restaurant Birk og Conrad Lørdag den 5. februar 2011 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Patientens retsstilling radiografens åg Patientklager er virkelighed også for radiografer forholder du dig til det i dit daglige virke? V/ formand Charlotte Graungaard Bech og afdelingsradiograf Karen Lisbeth Brædstrup. Bispebjerg Hospital Foredrag om Medicinsk Teknologi Vurdering og 3 D knogleoptagelser, med forskellige eksempler. v/ overradiograf Lene Tarp, radiograf Jannie Jensen og radiograf Trine Agertoft Odense Universitets Hospital Afventer bekræftelse Kaffepause med brød Radiograf i felten. v/radiograf Kim Pelle Christensen, Svendborg Sygehus Afslutning OKTOBER 2010 RADIOGRAFEN 13

14 Lufthavnsscannere alligevel på vej til danske lufthavne I augustudgivelsen af Radiografen kunne man læse, at der ikke var nogen planer om at indføre helkropsscannere i danske lufthavne. Onsdag den 29. september viste det sig, at det var en påstand med modifikationer. Af Troels Jeppesen Der er endnu ingen planer om at indføre helkropsscannere i Danmark som sådan. Men onsdag den. 29. september kunne Jyllandsposten alligevel bringe nyheden om, at Københavns Lufthavn planlægger at opstille en testscanner, der formentligt tages i brug inden årsskiftet. Det har trukket lidt længere ud end egentlig beregnet, men fra vinterfartplanens start i slutningen af oktober, ser det nu ud til at en form for kropsscannere vil blive taget i brug i Københavns Lufthavn på forsøgsbasis, siger direktør Henrik P. Jørgensen som er kommunikationsdirektør for Københavns Lufthavn. Han fortæller i øvrigt, at man har været inde i flere former for teknik, også for at få det mest effektive system frem, uden at støde det private menneske. Redaktionen har kontaktet Københavns Lufthavn for at høre nærmere om navn, model og specifikationerne på den helkropsscanner de planlægger at teste. De har imidlertid valgt ikke at vende tilbage til os, men har oplyst at der er tale om en model der ikke har været testet i andre lufthavne. ikke nogen som helst tryghed for borgerne og os fagfolk. Er det folk, der har forstand på stråling der giver tilladelser, og kontrollerer og betjener området? FRD har ikke kunnet få oplyst om der er tale om helkropsscannere baseret på ioniserende stråling, aktive eller passive terahertsscannere. Men vi kan konstatere at det ikke er SIS, der er ansvarlige for området. Skulle vores bekymringer om 20 år vise sig at være overflødige, så vil vi da straks ønske den rejsende borger tillykke, men indtil der er sikker forskning på området, må vi være på vagt, mener formanden for FRD. Og man skal huske på, at når helkropsscannerne først er her, så vil der i modsætning til et tilsvarende medicinsk eksperiment med stråling af tilfældigt udvalgte personer, hverken skulle foreligge et informeret samtykke som sikrer at du er informeret og indforstået med strålingsrisikoen eller muligheden for ikke at deltage hvis du altså vil ud i verden. Men det er ikke nødvendigvis kun strålingsfaren som bekymrer FRD s formand Charlotte Graungaard Bech. I FRD er vi bekymrede for den fremtidige udvikling med helkropsscannere. Vi ved jo godt at der skal kigges kritisk på producenternes egne udmeldinger omkring risici, siger Charlotte. Med indførelsen af helkropsscannere kan danskerne se frem til omfattende ukritisk bestråling af passagerer i alle aldre, både gravide og børn, samt mænd og kvinder i den fødedygtige alder. Og det på trods af at disse grupper er særligt udsatte for skader i forbindelse med stråling. Samtidig er der ikke noget der tyder på at Sundhedsministeriet vil udarbejde reguleringer eller vejledning i forhold til at mindske scanninger af disse grupper. Det er ikke fordi vi i Foreningen af Radiografer i Danmark ser bort fra ønsket om at øge sikkerheden i de danske lufthavne, men vi så gerne at Sundhedsministeriet og Københavns Lufthavn ikke lukker øjnene for den øgede sundhedsrisiko, som kan blive resultatet af helkropsscanningers ukritiske indryk, siger Charlotte Gaungaard Bech og fortsætter. Den helt store problematik, set med mine øjne, er den lemfældighed, vi er vant til at vores område er omgivet af. Det giver Kunne du ikke også tag et tandbillede Jeg tror, jeg knækkede en tand på en sten i mit fly-måltid. 14 RADIOGRAFEN OKTOBER 2010

15 5% LSBprivat Løn FRD har et samarbejde med Lån & Spar, der giver dig store medlemsfordele: Højeste rente på din lønkonto lav rente på dit billån Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto På LSBprivat Løn får du 5 % i rente på de første kr. og 0,25 % på resten. Du får LSBprivat Løn på baggrund af en almindelig kreditvurdering. For at få LSBprivat Løn, skal du være medlem af FRD og samle hele din privatøkonomi hos os. Lav rente på dit billån uden udbetaling Når du har LSBprivat Løn, kan du også få LSBprivat Bil til 5,95 % i rente (svarer til ÅOP på 7,76 %). Tilmed uden udbetaling og med lav stiftelsesprovision. Har du et billån i en anden bank, overfører vi dit billån helt uden stiftelsesprovision. Det er nemt at skifte bank Du skal blot investere tid til et møde, så klarer vi resten også kontakten til din nuværende bank. Online: Klik ind på På forsiden vælger du Book et møde, så bliver du kontaktet. Ring: Ring på og aftal tid til et personligt eller telefonisk møde. Rentesatserne er variable og gældende pr. 7. juli 2010.

16 Til Projektkonference med CONRAD Radiografer fra hele Region Syddanmark mødte op med godt humør til årets projektkonference, som løb af stabelen torsdag den 23. september. Af Troels Jeppesen Fremmødet var stort til dette års konference. Egentligt var der tilmeldt 65 deltagere, men i de sidste dage inden konferencen voksede listen til 95 engagerede radiografer. Og traditionen tro blev konferencen indledt med en fællessang, hvor deltagerne sang godt igennem. For tredje gang afholdte Radiografisk Videncenter på UC Lillebælt CONRAD en projektkonference med præsentationer af hvad der rør sig i den radiograffaglige verden. På programmet var forskellige oplæg omkring radiograffaglige projekter, som er blevet gennemført siden sidste gang CONRAD inviterede Region Syddanmarks radiografer til træf. Såvel nybagte bachelorer som mere garvede radiografer var repræsenteret blandt foredragsholderne. Konferencen var desuden kendetegnet ved en stor faglig bredde - med emner inden for både tekniske og menneskelige dimensioner af Radiografien. Auditoriet var fyldt med koncentrerede radiografer og radiografstuderende, der havde opmærksomheden stift rettet mod oplægsholderne. Der blev stillet mange gode spørgsmål og givet kvalificeret modspil. I pauserne var der lejlighed til at møde gamle kolleger, lærere og studiekammerater, og snakken gik livligt på kryds og tværs. Alt i alt et hyggeligt og vellykket arrangement med et solidt fagligt udbytte. CONRAD: Radiografisk Videncenter CONRAD er forankret i University College Lillebælts Radiografuddannelsen og formålet er at bidrage til professionens udvikling, i en tid, hvor ikke mindst den teknologiske udvikling skaber nye muligheder og udfordringer. Radiografens rolle videreudvikles og redefineres kontinuerligt, og det Radiografiske Videncenters formål er ar bistå i udviklingen og formidlingen af viden om radiografi i nært samarbejde med både praksis- og forskningsmiljøer og erhvervsliv. 16 RADIOGRAFEN OKTOBER 2010

17 Redaktionelt Berigtigelse: Præcisering af artikel på Studiesiden om klageadgang. I septemberudgaven 2010 bragte Radiografen en påstand om, at studerende var blevet misinformeret af studiestedet om deres klageret. Påstanden var en information redaktionen havde fået fra tredjehånd. Vi beklager meget at det har kunne forstås således at studiestedet stilles i miskredit, og vil i den forbindelse gerne præcisere, at det ikke er korrekt at de studerende mangler information. Uddannelsesstederne har i de studerendes studiehåndbog en vejledning, der beskriver de elementer omhandlende eksamen, den studerende i henhold til lovgivningen kan klage over. Annoncer dit kursus i Radiografen og få det lagt op på foreningens hjemmeside Ved annoncering af kurser i Radiografen inkluderes nu også, at annoncen bliver lagt på foreningens hjemmeside radiograf. dk. Her vil det blive liggende ind til kursets afvikling, eller tre udgivelser af radiografen fra først kommende udgivelse. Ønskes kurset fortsat på hjemmesiden efter den tredje udgivelse skal det indrykkes på ny. Kurset vil derved igen blive bragt i Radiografen og fortsat ligge på hjemmesiden de næste tre udgivelser. Annoncepris er for 2010 kr. 17,00 + moms pr. spaltemillimeter Spaltebredde: Tal med os, hvis du får ondt i arbejdslivet DSA er din samarbejdspartner og støtte gennem hele karrieren. Vi har vores egen socialrådgivning, der er klar til at hjælpe, hvis du for eksempel bliver syg, har problemer med sociale myndigheder eller har spørgsmål om barsel. Akavede stillinger, tunge løft og et opskruet arbejdstempo fører ofte til skader, og risikoen er særlig høj inden for det sundhedsfaglige område. DSAs rådgivere hjælper dig med at finde ud af, hvad der skal til for at komme videre. Det kan være et jobskifte, nyt fagområde eller måske en revalidering. Du kan læse mere om rådgivningen og hvad, vi kan hjælpe dig med, på Her kan du også læse mere om vores mange andre tilbud. 1 = 42,75 mm 2 = 89,5 mm 3 = 136,25 mm 4 = 183,00 mm Spaltehøjde: 250,50 mm DANSKE SUNDHEDSORGANISATIONERS ARBEJDSLØSHEDSKASSE TELEFON dsa@dsa-akasse.dk DIN SIKKERHED ALTID OKTOBER 2010 RADIOGRAFEN 17

18 Mammografiscreening i spotlightet September viste sig, at være måneden hvor mediernes spotlight blev rettet mod screeninger i det private. Hamlet blev kritiseret for dårlige brystkræft-screeninger og fingeren blev rettet mod billedkvaliteten og positioneringen. Men hvor ligger ansvaret for screeningerne? Af Troels Jeppesen Privathospitalet Hamlet har siden marts sidste år og indtil udgangen af januar 2010 screenet kvinder for brystkræft. Men de mammografier, som hospitalet har leveret til Region Hovedstaden, har været af så dårlig en kvalitet, at der har været en øget risiko for at overse brystkræft hos kvinderne. Sådan konkluderede DR nyhederne, søndag den. 19. september. At billedkvaliteten har været ringe på Hamlet er der ikke tvivl om. Både Ole Falberg der som uafhængig radiograf har evalueret 250 billeder fra Hamlet og screeningschef og overlæge i Region Hovedstaden, Ilse Vejborg, har slået fast, at billedkvaliteten generelt har været svingende og i perioder for dårlig. Ansvaret er deres Og at privathospitalet simpelthen ikke har været gearet til det tempo eller den kvalitet, som der forlanges i mammografiscreeningsprogrammet. I juli sidste år fik Hamlet besked på at stramme op, men af et mødereferatet fra Styregruppen for Mammografiscreening i Region Hovedstaden i oktober 2009 fremgik det, at på trods af, at optagelserne er blevet bedre, er der stadig problemer med for mange folder og for ringe fokusering og positionering. Uheldig sammenblanding af begreberne Officielt mener Hamlet, at kritikken er helt ubegrundet og skyldes en misforståelse fordi pressen blander to typer brystundersøgelser sammen, nemlig klinisk mammografi, som anvendes, når der er mistanke om brystkræft eller følelig knude og så den generelle mammografiscreening som er en forebyggende screeningsundersøgelse for brystkræft. I en udtalelse på deres hjemmeside skriver de, at alle billeder taget ved mammografiscreening på Hamlet blev vurderet af speciallæger på henholdsvis Rigshospitalet eller Herlev Hospital. Hvis kvaliteten af billederne ikke var god nok, blev patienten genindkaldt, og billederne taget om. Når Hamlet mener at pressen blander begreberne, så er det fordi de ifølge dem selv igennem flere år har gennemført klinisk mammografi for Rigshospitalet og Herlev Hospital med positive tilbagemeldinger og stor tilfredshed hos regionens overlæger. Men det ændrer ikke ved, at kvaliteten af billederne på mammografiscreeningerne det første halve år ikke var på niveau med Rigshospitalets screeningsenhed. Det er dit ansvar Hvorfor gik det galt Hamlets egen forklaring går meget på det strukturelle i udliciteringen. Hamlet vandt i 2009 et udbud, hvor man over en periode på et år skulle screene op til kvinder i Region Hovedstaden. Det blev i alt til ca kvinder. Billederne skulle efterfølgende vurderes og beskrives af Rigshospitalets og Herlevs egne speciallæger, forklarer de på deres hjemmeside. 18 RADIOGRAFEN OKTOBER 2010

19 FAGLIGT Som radiografer har vi et ansvar for det arbejde vi udfører og det omfatter både, at sikre kvaliteten i selve arbejdets udførelse, men også at sige fra overfor uhensigtsmæssige strukturer og procedurer som risikerer at krompromitere patienternes sikkerhed, mener Charlotte. Forberedelsestiden på to måneder var kort, idet projekter af denne størrelsesorden med tilhørende investeringer ikke kan startes op, før udbuddet er vundet. Opgaven var ikke bare stor men også ny for Hamlets ellers meget kompetente og erfarne personale inden for klinisk mammografi. Hamlets personale gennemgik derfor efteruddannelse på Odense Universitetshospital med henblik på at lære de specielle screeningsteknikker. De erkender dog, at den korte forberedelsestid ikke var nok til at personalet kunne nå at opbygge en rutine i at tage netop disse typer billeder. Ingen har ansvaret Men hvem har ansvaret? Ingen kan være i tvivl om, hvad FRD mener, udtaler Chalotte Graungaard Bech, formand for FRD. Kvaliteten skal være i orden på det arbejde vi udfører som radiografer. Om kritikken så er fortjent er en helt anden sag. Allerede mandag den 22. tog vi kontakt til Ole Falberg for at få adgang hans rapport om Hamlets billedkvalitet, men vi har endnu ikke hørt fra ham. Derfor vil Charlotte heller ikke udtale sig konkret om billedkvaliteten på Hamlet, men fortæller dog, at der ikke må Det er din skyld herske tvivl om, at alle radiografer er ansvarlige for at sikre, at de undersøgelser vi laver er af en ordentlig kvalitet. Som radiografer har vi et ansvar for det arbejde vi udfører og det omfatter både, at sikre kvaliteten i selve arbejdets udførelse, men også at sige fra overfor uhensigtsmæssige strukturer og procedurer som risikerer at krompromitere patienternes sikkerhed, mener Charlotte. Om der kan findes en årsag i de arbejdsforhold der var på Hamlet, for eksempel om der var for høje krav om at screene mange patienter på kort tid eller lignende kan Charlotte ikke sige noget om. Men det friholder dog ikke den enkelte radiograf for at levere den kvalitet, der skal til, men kan være en forklaring. Selvom det ikke friholder radiograferne, så kan man jo spørge sig selv, hvorfor den påståede dårlige billedkvalitet og ditto positionering i nogle tilfælde gik uproblematisk gennem radiologerne. For selvom den enkelte radiograf har et ansvar for det arbejde han eller hun udfører, så kan det være et umådeligt stort ansvar at pålægge den enkelte, hvis det er uhensigtsmæssige strukturer og procedurer, der er årsag til kvalitetsforringelserne, slutter Charlotte. Regioner har ansvaret for mammografi At uhensigtsmæssige strukturer og procedurer er et for stort ansvar for den enkelte radiograf, synes at blive bakket op af Sundhedsstyrelsen. I et brev til regionerne skriver Sundheds-styrelsen, at det er regionerne der har ansvaret for mammografiundersøgelser udført på private klinikker og sygehuse. Her blev det indskærpet, at når en region udbyder mammografiscreening til en privat klinik eller sygehus, så har regionen ansvar for, at kvalitetskravene i aftalen lever op til de kliniske retningslinjer for mammografiscreening. Regionen har også ansvaret for at følge op på, om den private udbyder lever op til det aftalte og, hvor der er væsentlige brister i kvaliteten, som kan have Ansvaret er mit betydning for patientsikkerheden skal regionen orientere Sundhedsstyrelsen om at kvaliteten ikke er tilfredsstillende. OKTOBER 2010 RADIOGRAFEN 19

20 KORT NYT CT-skanning kan afsløre åreforkalkning i hjertets kranspulsårer Yderligere forskning er nødvendig før CT kan bruges til at skelne mellem farlig og mere ufarlig åreforkalkning Nye CT-skanningsmetoder bruges i stigende omfang til at undersøge for forsnævringer i kranspulsårerne hos patienter, der kan have hjertesygdom. Sådanne forsnævringer skyldes oftest åreforkalkning, men da langt fra alle forsnævringer giver blodpropper i hjertet, ville det være ønskværdigt, hvis man kunne identificere såkaldt farlige åreforkalkninger, inden de eventuelt fører til blodpropper. Farlig åreforkalkning er blandt andet kendetegnet ved, at den indeholder store mængder fedtvæv, hvorimod mere ufarlig åreforkalkning primært består af bindevæv eller kalk. CT kan identificere forskellige væv ved hjælp af absolutte værdier (Hounsfield Units (HU)), som beregnes ud fra de forskellige vævs massefylde eller tæthed. Kalk har en meget høj HU-værdi, hvorimod både fedt- og bindevæv har meget lave HU-værdier. CT-skanninger på kunstige modeller af hjertets kranspulsårer har imidlertid vist, at kontrastkoncentrationen i kranspulsårerne har betydning for de HU-værdier, man måler i åreforkalkningerne. Forskere på Århus Universitetshospital har derfor undersøgt, om det samme gør sig gældende hos patienter. Forskerne skannede 14 hjertesyge patienter to gange med to forskellige kontrastblandinger, hvilket resulterede i henholdsvis høj og lav HU-værdi i kranspulsårerne. HU-værdierne i åreforkalkningerne ændrede sig signifikant, når forskerne ændrede kontrasten, og som konsekvens heraf ændrede flere af åreforkalkningerne type fra bindevævsholdige ( ufarlige ) til fedtvævsholdige ( farlige ). Forskerne konkluderer derfor, at CT kan bruges til at finde åreforkalkninger, men at videre opdeling af åreforkalkningen i henholdsvis fedtdominerede og bindevævsdominerede åreforkalkninger kræver en standardisering af brugen af kontrastblanding. Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Impact of luminal density on plaque classification by CT coronary angiography. Dalager MG, Bøttcher M, Andersen G, Thygesen J, Pedersen EM, Dejbjerg L, Gøtzsche O, Bøtker HE. Int J Cardiovasc Imaging Sep 5. Yderligere information: Ph.d.-studerende Maiken Dalager, eller maikendalager@gmail.com Ny forskning peger på ultralyd som et billigt og genkaldeligt mandligt præventionsmiddel Af Troels Jeppesen Måske vil det i fremtiden være muligt at bruge ultralyd som en pålidelig og billig præventionsform til mænd. Lige nu forskes der ved University of North Carolina i hvordan ultralyd påvirker mandens umodne sædceller. Metoden tegner til både at kunne give en midlertidig og en permanent prævention. Efter at været faldet over forskning fra 70 erne fra University of Missouri-Columbia, som påviste, at en dosis ultralyd rettet mod testiklerne, kunne resulterer i et stort nok tab af umodne sædceller til at gøre mænd sterile, besluttede Chefforsker James Tsuruta, Ph.D, fra University North Carolina ved Chaple Hill i USA, at kaste sig ud i forskning af mulighederne i at bruge ultralyd som præventionsmiddel til mænd. Vi vil være sikre på, at gentagende brug af metoden ikke resulterer i nogle uheldige kumulative konsekvenser Allerede dengang fandt man ud af, at for at ultralyd kunne påvirke mænds sædkvalitet skulle den gives med en bestemt frekvens og kræft. Afhængig af dosis kan præventionen enten blive permanent eller midlertidig, hvor sædkvaliteten genoprettes efter ca. 6 måneder. Nu har Tsuruta og Paul Dayton, Ph.D. modtaget et legat på dollars til at forske i effekten af ultralyd på de mandlige testikler. Formålet er at udvikle en billig, let anvendelig og genkaldelig metode til mandlig prævention. Forskningen er stadig i sit tidlige stadie, men allerede nu viser de første forsøg som er fortaget på dyre, at almindeligt kommercielt tilgængeligt terapeutisk ultralydsudstyr kan reducerer sædkvaliteten nok til at gøre mænd sterile. Næste skridt er at fastslå den mindst mulige dosis som stadig vil give en midlertidig prævention. Derefter skal der testes om der er en uheldige kumulative konsekvenser af gentagende behandlinger. Vi vil være sikre på, at gentagende brug af metoden ikke resulterer i nogle uheldige kumulative konsekvenser, udtaler Tsuruta til Diagnostic Imaging Europe. Ved udgangen af dette etårs legat burde vi have nok data til at kunne afgøre hvorvidt,det er forsvarligt at bruge ultralyd som prævention på mennesker. Kilder: Diagnostic Imaging Europe, august/septemper udgivelsen. 20 RADIOGRAFEN OKTOBER 2010