Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Kim Jensen. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Kim Jensen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse (revideret) af ny kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bilag 1, 5.8. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 6. oktober 2011 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Den 2-årige kandidatuddannelse (120 ECTS) i forebyggelse og sundhedsfremme skal uddanne kandidater, der kan varetage funktioner, der knytter sig til udvikling, implementering og evaluering af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Uddannelsens kompetenceprofil Viden Har på baggrund af såvel sundheds-, natur-, samfunds- som humanvidenskabelige teorier dybtgående viden om og forståelse af: - centrale begreber som sundhed, sygdom og risiko - forebyggelse, sundhedsfremme, information mv. - risikofaktorer og sociale determinanter for sygdom i et både nationalt og internationalt perspektiv - strukturelle forholds betydning for udviklingen af sygdom - forandringsprocesser i såvel et individ- som et organisatorisk perspektiv - forskningsmetodologi - evidens - centrale sundhedspolitiske og sundhedsøkonomiske begreber og metoder til økonomisk evaluering Akkrediteringsrådet 15. december 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Færdigheder Kan anvende relevant sundheds-, natur-, samfunds- og humanvidenskabelig forskningsmetodologi, herunder programteori og statistiske metoder. Kan identificere centrale problemstillinger indenfor forebyggelse og sundhedsfremme på baggrund af relevante teorier og begreber. Besidder informationskompetence på højt niveau. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen).

2 Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kan analysere, diskutere, vurdere, tilrettelægge, gennemføre og evaluere projekter, interventioner, indsatser, strategier og programmer indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Kan udarbejde beslutningsgrundlag for forebyggelsesindsatser på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder. Kan formidle forskningsbaseret viden om forebyggelse og sundheds-fremme og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med såvel specialister som ikke-specialister. Kompetencer Kan drive forandringsprocesser. Kan samarbejde i faglige fællesskaber på tværs af fag og videnskabelige discipliner. Kan vurdere et eksisterende vidensgrundlag for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Kan analysere og vurdere sundhedsmæssige konsekvenser af politikker og indsatser. Kan udvikle forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på et flervidenskabeligt grundlag og vurdere resultaterne heraf. Kan selvstændigt udføre udviklings-, implementerings- og evalueringsarbejde indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i befolkninger. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. marts Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 6. oktober 2011 samt den 30. november 2011 ift. adgangskrav indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 13. december 2011 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient.san.publ. Master of Science (MSc) in Public Health Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-points. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UUD 7185 AUUD 7185 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for folkesundhedsvidenskab. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav - Bestået bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab - Bestået bacheloruddannelse i medicin med industriel specialisering - Bestået bacheloruddannelse i idræt - Bestået bacheloruddannelse i medicin - Bestået professionsbacheloruddannelse i sygepleje med minimum 10 ECTS-point i epidemiologi og statistik 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 - Bestået professionsbacheloruddannelse i ernæring og sundhed med minimum 10 ECTS-point i epidemiologi og statistik - Bestået professionsbacheloruddannelse i fysioterapi med minimum 10 ECTS-point i epidemiologi og statistik - Bestået professionsbacheloruddannelse i ergoterapi med minimum 10 ECTS-point i epidemiologi og statistik - Bestået professionsbacheloruddannelse i jordmorderkundskab med minimum 10 ECTS-point i epidemiologi og statistik Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Tekst til uddannelsesguiden.dk Med en kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab vil du blive i stand til at varetage funktioner, der knytter sig til udvikling, implementering og konsekvensvurdering af forebyggelses- og sundhedsfremme-aktiviteter. Gennem uddannelsen vil du lære at igangsætte undersøgelser og omsætte viden til handling. Eksempelvis ny viden fra videnskabelige publikationer, sådan at denne viden hurtigt kommer til gavn for de relevante borgere. Kandidatuddannelsen består af fire semestre. På hvert semester udarbejdes et problemorienteret projektarbejde i tilknytning til et relevant forskningsmiljø. Der arbejdes typisk med aktuelle problemstillinger i samarbejde med offentlige og private virksomheder om indikationer for og håndtering af risikofaktorer for sygdom, om udvikling og om effektvurdering af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter. Du lærer at analysere, diskutere, vurdere, tilrettelægge, gennemføre og evaluere projekter, interventioner, indsatser, strategier og programmer inden for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Projektarbejderne forudsætter analyser af metoder og resultater fra såvel sundheds-, natur-, samfunds- og humanvidenskabelig forskning. Projektarbejdet suppleres af kurser i blandt andet forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse, epidemiologi og statistiske metoder, organisation, strategi og ledelse, sundhedsøkonomi og prioritering samt læring og forandringsprocesser. Kombinationen af den specifikke faglighed fra den adgangsgivende uddannelse med kernefagligheden i kandidatuddannelsen samt projektarbejdets valgmuligheder giver dig mulighed for at sammensætte en kandidatuddannelse, der retter sig mod specifikke erhvervsfunktioner og ansættelsesområder. Det primære arbejds-

5 marked for de uddannede kandidater er i den offentlige sektor. Der er dog også et potentielt arbejdsmarked i den private sektor. Høring Idet universitetets indstilling vedr. adgangskrav ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest d. 2. januar 2012 kl på mail acedenmark@acedenmark.dk under hensyntagen til juleferie. Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Side 5/5 Det betyder, at der kan klages til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på iu@iu.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark

6 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 6/6 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

7 Kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2011

8 Ny uddannelse, 2011 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

9 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af vurderingerne... 8 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte...20 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Særlige forhold

10 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

11 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab består af: Kernefaglig ekspert Professor Rolf Rønning, Senter for innovasjon i tjenesteyting, Højskolen i Lillehammer. Aftagerrepræsentant Sundhedschef Helle Vibeke Nyborg Rasmussen, Kolding Kommune. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. juni 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 10. juni 2011 modtaget supplerende dokumentation om tekst til uddannelsesguide. 22. juni 2011 modtaget supplerende dokumentation i form af ny indstilling af uddannelsens danske titel/betegnelse. 1. juli 2011 modtaget supplerende dokumentation vedr. antal VIP og antal publikationer. 10. august 2011 modtaget supplerende dokumentation vedr. forventet antal studerende på første årgang, retskravsbachelorer, adgangsbegrænsning, aftagerpanel og præcisering af beskæftigelsestal. 15. august 2011 modtaget supplerende dokumentation i form af ny indstilling af takstindplacering. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. august 2011 Høringssvar modtaget 12. september Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet der er redegjort for anvendelse af høringssvar, aftagere har forholdt sig til uddannelsens niveau og beslægtede uddannelser samt sket en præcisering af høringssvar fra DI Nordjylland samt nye oplysninger om høringssvar fra 3F. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet universitetet har skærpet adgangskravet for professionsbachelorer. Universitetet har desuden skærpet kravet til inddragelse af epidemiologi og statistisk metode i projektmodulerne og ændret på læringsmålene for fagkurset Sundhedsøkonomi og prioritering, så der er balance mellem læringsmål og studievægt. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 1 og 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 22. september

12 Bemærkninger Idet universitetet har ansøgt om den latinske titel cand.scient.san.publ., og at denne titel er vurderet fagligt at være svarende til indholdet af uddannelsen jf. kriterium 3, anvendes den tilsvarende uddannelsesbetegnelse kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab jf. uddannelsesbekendtgørelsen bilag 1 pkt. 5.8 i akkrediteringsrapporten. I universitetets ansøgning anvendes betegnelsen kandidatuddannelsen i forebyggelse og sundhedsfremme. Hvor der i akkrediteringsrapporten henvises til ansøgningen, vil universitetets oprindelige betegnelse fremgå. Universitetet har den 22. juni 2011 revurderes deres indstilling af uddannelsens danske titel/betegnelse, sådan at den er i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 pkt og således benævnes kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab. 6

13 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet indstilles til afslag på akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2). - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi relevante aftagere i nogen grad har været involveret i udviklingen af uddannelsen, idet enkelte arbejdsmarkedsområder, der er beskrevet under uddannelsens erhvervssigte, ikke er repræsenteret i processen omkring udviklingen af uddannelsen. Desuden vurderes det, at omfanget af aftagerkontakter i høringsrunden er relativt lavt. Aftagerne har i høringsrunden af egen drift forholdt sig direkte eller indirekte til beslægtede uddannelser og uddannelsens niveau. Det er desuden vurderingen, at aftagerpaneler ikke har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Det er vurderingen, at relevante aftagere i tilstrækkelig grad har behov for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil. Det er vurderingen, at de kommunale og regionale aftagere giver udtryk for et behov for den ansøgte uddannelse. Aftagere fra UCN, DI og 3F giver udtryk for et vist behov inden for hhv. undervisningssektoren og større offentlige og private virksomheder. Det er vurderingen, at behovsanalysen viser et mindre behov i konsulentbranchen. Det bemærkes, at behovsanalysen overvejende afdækker et regionalt behov for uddannelsen. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 1 og 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 7

14 Resumé af vurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Aalborg. Sprog Dansk. Hovedområde Det sundhedsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 25 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej. 8

15 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Den 2-årige kandidatuddannelse (120 ECTS) i forebyggelse og sundhedsfremme skal uddanne kandidater, der kan varetage funktioner, der knytter sig til udvikling, implementering og evaluering af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Uddannelsens kompetenceprofil Viden Har på baggrund af såvel sundheds-, natur-, samfunds- som humanvidenskabelige teorier dybtgående viden om og forståelse af: - centrale begreber som sundhed, sygdom og risiko - forebyggelse, sundhedsfremme, information mv. - risikofaktorer og sociale determinanter for sygdom i et både nationalt og internationalt perspektiv - strukturelle forholds betydning for udviklingen af sygdom - forandringsprocesser i såvel et individ- som et organisatorisk perspektiv - forskningsmetodologi - evidens - centrale sundhedspolitiske og sundhedsøkonomiske begreber og metoder til økonomisk evaluering Færdigheder Kan anvende relevant sundheds-, natur-, samfunds- og humanvidenskabelig forskningsmetodologi, herunder programteori og statistiske metoder. Kan identificere centrale problemstillinger indenfor forebyggelse og sundhedsfremme på baggrund af relevante teorier og begreber. Besidder informationskompetence på højt niveau. Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyseog løsningsmodeller. Kan analysere, diskutere, vurdere, tilrettelægge, gennemføre og evaluere projekter, interventioner, indsatser, strategier og programmer indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Kan udarbejde beslutningsgrundlag for forebyggelsesindsatser på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder. Kan formidle forskningsbaseret viden om forebyggelse og sundheds-fremme og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med såvel specialister som ikke-specialister. Kompetencer Kan drive forandringsprocesser. Kan samarbejde i faglige fællesskaber på tværs af fag og videnskabelige discipliner. Kan vurdere et eksisterende vidensgrundlag for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Kan analysere og vurdere sundhedsmæssige konsekvenser af politikker og indsatser. Kan udvikle forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på et fler-videnskabeligt grundlag og vurdere resultaterne heraf. Kan selvstændigt udføre udviklings-, implementerings- og evalueringsarbejde indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i befolkninger. 9

16 Uddannelsens struktur Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1 Indikationer for og håndtering af risikofaktorer for sygdom 15 7-trins-skala Intern Epidemiologi og statistiske metoder 5 B/IB Intern Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse 5 B/IB Intern Organisation, strategi og ledelse 5 B/IB Intern 2 Effektvurdering af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter 15 7-trins-skala Ekstern Forskningsspørgsmål og -design 5 B/IB Intern Sundhedsøkonomi og prioritering 5 B/IB Intern Læring og forandringsprocesser 5 B/IB Intern 3 Udvikling af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter 20 7-trins-skala Intern Valgfag (f.eks. projektledelse, sundhedssociologi, organisationsteori, registerforskning) 5 B/IB Intern Valgfag (f.eks. kommunikationsmedier, telehomecare eller 5 B/IB Intern rehabiliteringsteknologi) 4 Kandidatspeciale 30 7-trins-skala Ekstern Udkast til studieordning, s

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Af ansøgningen fremgår det, at... kandidaterne forventes at have ansættelsesmuligheder meget bredt. De konkrete ansættelsesområder vil være influeret af den toning af kandidatuddannelsen, som finder sted i projektmodulerne samt af den adgangsgivende bachelorgrad. De væsentligste ansættelsessteder er: - Stat, regioner og kommuner med funktioner knyttet til analyse, planlægning, implementering inden for alle forvaltningsområder - Konsulentfirmaer der varetager opgaver for den private og offentlige sektor (f.eks. Rambøll, Cowi, MUSMAAN og Implement) - HR-funktioner i store offentlige og private virksomheder herunder arbejdsmiljøområdet - Forsknings-, udviklings- og uddannelsesinstitutioner og -enheder - Øvrige (jobcentre, fagforeninger, patientforeninger m.v.). (Ansøgning, s. 5) Det er vurderingen, at uddannelsen har et bredt men klart erhvervssigte. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Universitetet har inddraget aftagere og aftagerpanel på forskellig vis og i flere tempis. Der er i ansøgningen redegjort for følgende typer af inddragelse: - Åbent reviewmøde den 26. april med to eksterne opponenter fra kommune og professionshøjskole. - Skriftlig høringsrunde med svar fra 7 aftagere i maj Drøftelse i studienævnet for sundhed, teknologi og idræt den 11. maj Desuden er der planlagt et møde i aftagerpanelet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor uddannelsens studieordning og kompetenceprofil vil blive drøftet. Mødet forventes afholdt i september På det åbne reviewmøde var hhv. en repræsentant fra Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Aalborg Kommune og en repræsentant fra University College Nordjylland (UCN) opponenter på uddannelsen med afsæt i et udkast til uddannelsen samt udkast til studieordningen for uddannelsen (Ansøgning, s. 5). Om anvendelsen af mødet i forhold til videreudviklingen af uddannelsen, fremgår det af ansøgningen (s.5.), at Opponenternes feedback resulterede i, at kompetenceprofilen blev gennemarbejdet på ny med henblik på at præcisere, at fokus i uddannelsen er at uddanne kandidater, (...) kan udvikle viden og handlingskompetence indenfor forebyggelse og/eller sundhedsfremme. Det medførte desuden, at kursusmodulerne fra at være monofaglige (...) nu er blevet flerfaglige, så de i højere grad støtter op om projektarbejderne på de to første semestre. Specielt blev uddannelsens bredde diskuteret med det resultat, at forebyggelseselementet i uddannelsen er blevet styrket. (Ansøgning, s. 5) Universitetet har desuden skriftligt sendt et udkast til uddannelsen til relevante aftagere med spørgsmål til aftagerens generelle vurdering af uddannelsens faglige indhold og relevans, et bud på aftagerens konkrete behov for dimittender fra uddannelsen samt øvrige synspunkter og bemærkninger til uddannelsen. Det fremgår af universitetets høringssvar, at aftagerne fik tilsendt en sammenfatning af uddannelsens formål, adgangsforudsætninger, indhold og struktur, en generel samfundsmæssig og erhvervsspecifik begrundelse for 11

18 uddannelsen samt en skematisk oversigt over uddannelsens kompetenceprofil, struktur og indhold (Høringssvar, s. 1). Det fremgår at bilag 2b, at 7 aftagere har afgivet et høringssvar. Aftagerne fordeler sig på 3 kommuner, en repræsentant fra Dansk Industri Nordjylland (DI) og Handel, Transport og Service Nordjylland (HTS), en uddannelsesinstitution (UCN), Region Nordjylland, og en konsulentvirksomhed (Implement Consulting Group). Det konstateres, at aftagerne ikke i det tilsendte uddannelsesoplæg er blevet præsenteret for beslægtede uddannelser og uddannelsesniveau. Det konstateres også at flere af aftagerne af egen drift i flere tilfælde direkte eller indirekte har forholdt sig til beslægtede uddannelser og til uddannelsens niveau. F.eks. fremgår det, at Aalborg Kommune efterlyser akademiske medarbejdere og Region Nordjylland anfører, at Det vil være vigtigt, at en kandidatuddannelse i forebyggelse og sundhedsfremme stiler højere end generelle kompetencer inden for området. En kandidatuddannelse i forebyggelse og sundhedsfremme skal give anledning til markant fordybelse i området, der ligger ud over bl.a. professorbachelor-niveauet, både i forhold til viden, færdigheder og kompetencer, hvis kommende kandidater skal udgøre en væsentlig forandring og godt bud på at styrke området. (Bilag 2c) Universitetet oplyser videre, at de har været i dialog med relevante personer i 3F I mail af 27. maj 2011 fremgår bl.a.: Implementering af sundheds-fremme- og forebyggelsestiltag er en udfordring i dag både på kommunalt og regionalt niveau, men også på arbejdspladser hvor der netop er mulighed for at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme hos de grupper, som har mest behov samt hvis vi skal forsøge at se 4 år frem vil der afgjort være brug for kandidaterne, men i hvilket omfang fagbevægelsen kan tilbyde ansættelse til disse er uklart. Universitetet skal beklage, at denne dialog med 3 F ikke fremgår af ansøgningen. (Høringssvar, s. 2) Endelig peger universitetet på sig selv som aftager af kandidater i forhold til forskningssektoren, som en del af kandidaternes arbejdsmarked både inden for sociologi og sundhedsvidenskab. Universitetet vurderer i deres høringssvar, at det kun er det... statslige område (styrelser o.lign.) samt de potentielle ansættelserssteder, der i ansøgningen er nævnt i en parentes under øvrige (jobcentre og patientforeninger), som AAU ikke har været i dialog med. (Høringssvar, s. 3) Det er samlet set vurderingen, at relevante aftagere i nogen grad har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Der lægges vægt på, at enkelte væsentlige arbejdsmarkedsområder, der er beskrevet under uddannelsens erhvervssigte, ikke er repræsenteret i processen omkring udviklingen af uddannelsen. Dette gælder staten, jobcentre og patientforeninger. Der lægges endvidere vægt på, at omfanget af aftagerkontakter i høringsrunden er relativt lavt. Aftagerne har kun indirekte og af egen drift i høringsrunden forholdt sig til beslægtede uddannelser og uddannelsens niveau. Det fremgår at universitetet har anvendt tilbagemeldingerne fra konsulentbranchen i høringsrunden i den videre udvikling af uddannelsen. Det er vurderingen, at universitet har afholdt et åbent reviewmøde med to relevante repræsentanter fra erhvervslivet, som har dannet baggrund for den videre udvikling af uddannelsen. Det er desuden vurderingen, at aftagerpaneler ikke har været involveret i udviklingen af uddannelsen (Supplerende dokumentation, 10. august 2011). Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Af høringssvarene fremgår det, at de 8 aftagere er positive overfor etableringen af uddannelsen. Aftagerne fra reviewmødet er inkluderet i denne gruppe, idet de repræsenterer arbejdsgivere, som også indgår i høringsrunden. Aftagerne angiver, at behovet primært er i den kommunale sektor, som på baggrund af kommunalreformen i 2007, har ansvar for sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning. F.eks. skriver Hjørring Kommune, at der med etableringen af uddannelsen Alt andet lige må (...) forventes, at øge de nordjyske kommuners mulighed for at rekruttere kandidater i sundhedsfremme og forebyggelse, og det har vi brug for. (Bilag 2c) UCN tilkendegiver, at de har interesse i de kommende dimittender som undervisere på deres kort- og mellemlange uddannelser inden for sundhed og ernæring mv.; Ved UCN vurderer vi, at kandidaterne kan vare- 12

19 tage undervisningsopgaver indenfor området i forhold til både de sundhedsfaglige grunduddannelser og efter- og videreuddannelse. (Bilag 2c) Universitetet gør i deres høringssvar opmærksom på, at behovet for kandidaterne i folkesundhedsvidenskab på arbejdsmarkedet inden for større offentlige og private virksomheder er repræsenteret og afdækket via aftager fra DI og HTS Nordjylland (tidligere Dansk arbejdsgiverforening (DA)). Repræsentanten peger på, at I stadig flere virksomheder indtager forebyggelse en stadig større og større rolle. ( ) [uddannelsen] kan medvirke til at styrke indsatsen i såvel den forebyggende indsats, som indsatsen når skaden er sket. (...)Tanken bag forslaget til kandidatuddannelse i forebyggelse og sundhedsfremme er gode og allerede nu er der brug for sådanne kandidater. I første omgang vil disse kandidater primært blive anvendt i indenfor den offentlige sektor og i store organisationer/virksomheder samt indenfor rådgiverfeltet. Om disse kandidater på sigt vil finde anvendelse i mellemstore virksomheder er det for indeværende uendeligt svært at spå om. (Bilag 2c) Det anerkendes, at universitetet dermed har afdækket kandidaternes arbejdsmarked inden for større private og offentlige virksomheder. Det bemærkes, at universitetet ikke har taget direkte kontakt til konkrete større private og offentlige virksomheder og indhentet deres konkrete behov for kandidater i folkesundhedsvidenskab. Fra konsulentbranchen tilkendegiver en aftager, at [s]pecifikt i forhold til konsulentbranchen [er] endnu kun er ansat få kandidater fra folkesundhedsvidenskab. Hvorvidt kandidater i Forebyggelse og sundhedsfremme kan finde arbejde i konsulentbranchen afhænger dels af, om der fremover vil være et fortsat og stigende marked for konsulentbranchen på sundheds- og forebyggelsesområdet i det offentlige, dels af om kandidaterne får anvendelige kompetencer på et tilstrækkeligt højt niveau. (...) Hvis (regionerne og) kommunerne får økonomisk råderum til selv at ansætte analyse- og udviklingsmedarbejdere på området, og der opbygges et nationalt videncenter og/eller regionale udviklingscentre på forebyggelsesområdet, vil der formentlig ikke være meget arbejde til konsulentfirmaerne. Hvis udviklingen fortsætter som nu med små kommunale enheder og meget begrænsede midler til strategi og udvikling vil der være voksende behov for konsulentbistand. (Bilag 2c) Af universitetets høringssvar fremgår det endvidere, at universitetet har været i dialog med fagforeningen 3F, som tilkendegiver, at Implementering af sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag er en udfordring i dag både på kommunalt og regionalt niveau, men også på arbejdspladser hvor der netop er mulighed for at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme hos de grupper, som har mest behov samt... hvis vi skal foresøge at se 4 år frem vil der afgjort være brug for kandidaterne, men i hvilket omfang fagbevægelsen kan tilbyde ansættelse til disse er uklart. (Høringssvar, s. 2). Det er vurderingen, at relevante aftagere i tilstrækkelig grad har behov for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil. Det er vurderingen, at de kommunale og regionale aftagere giver udtryk for et behov for den ansøgte uddannelse. Aftagere fra UCN, DI og 3F giver udtryk for et vist behov inden for hhv. undervisningssektoren og større offentlige og private virksomheder. Det er vurderingen, at behovsanalysen viser et mindre behov i konsulentbranchen. Det bemærkes, at behovsanalysen overvejende afdækker et regionalt behov for uddannelsen. Beslægtede uddannelser I ansøgningen er der identificeret følgende beslægtede uddannelser - kandidatuddannelsen i sundhedsfremme og sundhedsstrategier, RUC - kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab, KU og SDU - sundhedsfaglig kandidatuddannelse, KU, AU og SDU - masteruddannelsen of Public Health (MPH), KU og AU - masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, AU I ansøgningen redegør universitetet for hvorledes den ansøgte uddannelse ligner og adskiller sig fra de ovennævnte eksisterende uddannelser (Ansøgningen, s. 8f.). Af redegørelsen følger det, at den ansøgte uddannelse har stor lighed med kandidatuddannelsen i sundhedsfremme og sundhedsstrategier, idet der på begge ud- 13

20 dannelser inddrages humanistiske og socialvidenskabelige perspektiver på sundheds og sygdom. Der redegøres ikke for forskelle mellem de to uddannelser. I forhold til de eksisterende kandidatuddannelser i folkesundhedsvidenskab, er det universitetets vurdering, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra de eksisterende ved at inddrage humanistiske og socialvidenskabelige perspektiver på sundhed, som... udgør væsentlige dele af vidensgrundlaget for forståelsen af forhold vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme (Ansøgningen, s. 8f.). Desuden vurderer universitetet, at de eksisterende kandidatuddannelser i folkesundhed... i særlig grad vægter kliniske problemstillinger (Ansøgningen, s. 9). Det kan tilføjes, at optagelsesgrundlaget for den ansøgte uddannelse og de eksisterende kandidatuddannelser er væsentligt forskelligt, da de adgangsgivende uddannelser til den ansøgte uddannelse alene er sundhedsvidenskabelige på hhv. bachelor- og professionsbachelorniveau (Se kriterium 4 eller adgangskrav). Se øvrige forskelle og ligheder i nedenstående skema. Beslægtede uddannelser Kandidatuddannelsen i sundhedsfremme og sundhedsstrategier, RUC Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab, KU og SDU Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, KU, AU og SDU AAU s beskrivelse af forskelle og ligheder Ligheder: Den ansøgte uddannelse inddrager humanistiske og socialvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom. Dette er også tilfældet for specialiseringen i sundhedsfremme og sundhedsstrategier (RUC) Forskelle: Inddrager ikke viden om humanistiske og socialvidenskabelige perspektiver på sundhed som i ansøgte uddannelse udgør væsentlige dele af vidensgrundlaget for forståelsen af forhold vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme. Adskiller sig fra ansøgte uddannelse, idet disse uddannelser i særlig grad vægter kliniske problemstillinger. Forskelle: ECTS-fordelingen og det specifikke faglige indhold i varierer uddannelserne imellem. Inddrager ikke viden om humanistiske og socialvidenskabelige perspektiver på sundhed som i ansøgte uddannelse udgør væsentlige dele af vidensgrundlaget for forståelsen af forhold vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme Ligheder: Optager også sundhedsvidenskabelige bachelorer og professionsbachelorer. Masteruddannelsen of Public Health (MPH), KU og AU Har også sundhedsøkonomi i kompetenceprofilen. Ligheder: har ligesom ansøgte uddannelse fokus på forebyggelse, men adskiller sig ved ikke at have et flervidenskabeligt perspektiv på de faglige problemstillinger Har også sundhedsøkonomi i kompetenceprofilen. Masteruddannelsen i humanistisk Forskelle: sundhedsvidenskab og praksisudvikling, AU nelserne imellem. ECTS-fordelingen og det specifikke faglige indhold i varierer uddan- Udarbejdet af ACE Denmark pba. ansøgningen, s. 8f. 14

21 Det er universitetets konklusion, at der er flere forskelle og ligheder mellem den ansøgte uddannelse og beslægtede eksisterende uddannelser, men at [i]ngen andre uddannelser deler den ansøgte uddannelses vægtning af læring og forandringsprocesser i relation til forebyggelse og sundhedsfremme (Ansøgningen, s. 9) Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil i nogen grad adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofil. Den ansøgte uddannelse jf. universitetets egen redegørelse adskiller sig i overvejende grad fra de øvrige uddannelser ved uddannelsens vægtning af læring og forandringsprocesser samt at der på uddannelsen anlægges et mere socialvidenskabeligt fokus. Desuden er det vurderingen, at uddannelsen i mindre grad adskiller sig fra kandidatuddannelsen i sundhedsfremme og -strategier samt kandidatuddannelserne i folkesundhedsvidenskab. Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser Universitetet har i ansøgningen redegjort for beskæftigelsen for de eksisterende kandidatuddannelser i folkesundhedsvidenskab og den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Syddansk Universitet i perioden Det følger af opgørelsen, at ledigheden for dimittender fra folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet er faldet fra 9 til 0 procent. For tilsvarende kandidater fra SDU er ledigheden steget fra 6 til 10 procent i perioden For den sundhedsfaglig kandidatuddannelse på SDU er ledigheden 6 procent i UBST-tal for beskæftigelse blandt nyuddannede kandidater i sundhedsvidenskab og folkesundhedsvidenskab Kandidat Andel ledige Antal nyuddannede Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab (KU) % % % 34 Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab (SDU) % % Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (SDU) % Opgørelsen omfatter ledighed 4-19 måneder efter endt uddannelse. Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af UBST-tal med opdateringsdato Der er ikke angivet ledighedstal for dimittender fra kandidatuddannelsen i sundhedsfremme og -strategi, idet tallene ikke er tilgængelige. Det er ligeledes heller ikke muligt at få beskæftigelsestal for dimittenderne fra masteruddannelserne. Det konstateres endvidere, at der ikke i ansøgningen er afsøgt andre kilder til afdækning af arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser. Ledigheden på landsplan for hhv. det sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige hovedområde er i perioden hhv. 1 procent og faldende fra 4 til 2 procent. Det er vurderingen, at arbejdsmarkedssituationen for et udsnit af beslægtede uddannelser kombineret med hovedområdetal sandsynliggør, at der er behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det er vurderingen, at relevante aftagere i nogen grad har været involveret i udviklingen af uddannelsen, idet enkelte arbejdsmarkedsområder, der er beskrevet under uddannelsens erhvervssigte, ikke er repræsenteret i 15

22 processen omkring udviklingen af uddannelsen. Desuden vurderes det, at omfanget af aftagerkontakter i høringsrunden er relativt lavt. Aftagerne har i høringsrunden af egen drift forholdt sig direkte eller indirekte til beslægtede uddannelser og uddannelsens niveau. Det er desuden vurderingen, at aftagerpaneler ikke har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Det er vurderingen, at relevante aftagere i tilstrækkelig grad har behov for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil. Det er vurderingen, at de kommunale og regionale aftagere giver udtryk for et behov for den ansøgte uddannelse. Aftagere fra UCN, DI og 3F giver udtryk for et vist behov inden for hhv. undervisningssektoren og større offentlige og private virksomheder. Det er vurderingen, at behovsanalysen viser et mindre behov i konsulentbranchen. Det bemærkes, at behovsanalysen overvejende afdækker et regionalt behov for uddannelsen. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1a: Referat af review den 26. april Bilag 1b: Deltagerliste til review den 26. april Bilag 2a: AAU s henvendelse til eksterne samarbejdspartnere. Bilag 2b: Oversigt over svarpersoner. Bilag 2c: Tilbagemeldinger. Supplerende dokumentation, den 10. august 2011 vedrørende planlagt møde i aftagerpanel. Høringssvar af 12. september

23 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Af ansøgningen fremgår det, at uddannelsen skal basere sig på forskningsområder, der går på tværs af hovedområder. Der er fem institutter, som skal levere undervisning til uddannelsen: - Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (primær ansvarlig) - Institut for Matematiske Fag, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet - Institut for Læring og Filosofi, Tværfakultært institut - Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Institut for Økonomi og Ledelse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Om forskningsmiljøerne på de fem institutter anføres følgende beskrivelser: På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er det især forskere med lægefaglig eller ingeniørfaglig baggrund, der arbejder med arbejdsmedicin, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, statistisk behandling af sundhedsdata, kliniske databaser og informationssystemer, rehabilitering og tele-homecare, der vil være relevante undervisere på uddannelsen. Institut for Matematiske Fag på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet har en meget stærk forskningsgruppe i sundhedsstatistik, som bl.a. leverer undervisning til matematikstuderende, som ønsker en stærk profil som sundhedsmatematikere. Institut for Matematiske Fag leverer også undervisning til øvrige bachelorog kandidatuddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Fra det tværfakultære Institut for Læring og Filosofi deltager forskere fra Center for Læring I Organisationer (CLIO) i tilrettelæggelsen af uddannelsen. Der forskes her i samspillet mellem læreprocesser og organisationsudvikling og dermed i anvendelse af undervisning (i bred forstand) og intervention inden for arbejdspladsens rammer, herunder forskellige former for evaluering af organisationers virke, samt mod genanvendelse og transformation af viden og kompetencer på tværs af organisatoriske sammenhænge. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er Institut for Økonomi og Ledelse i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Region Nordjylland ved at opbygge et forskningscenter i Center for Improvement in Health Care. Instituttet leverer bl.a. undervisning til kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering i sundhedsøkonomi og markedsanalyse. Institut for Sociologi og Socialt Arbejde har et veletableret forskningsmiljø inden for sundhedssociologi, som siden 2002 har udbudt en specialisering i sundhedssociologi på kandidatuddannelsen i Sociologi. (Ansøgningen, s. 11f.) I ansøgningen fremgår en oversigt over hvilke forskningsmiljøer, herunder navne på VIP er, som er ansvarlige for hvert enkelt modul af uddannelsen (Ansøgning, s. 12). Flere af modulerne skal leveres af forskere på 17

24 tværs af flere forskningsmiljøer, f.eks. skal fire forskningsmiljøer levere ind til modulet Udvikling af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter. Semester Modul Forskningsmiljøer Ansvarlig VIP 3 Udvikling af forebyggelseseller sundhedsfremmeaktiviteter Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Udsnit af tabel i ansøgningen, s. 12. Institut for Læring og Filosofi Institut for Økonomi og Ledelse Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Torben Jørgensen Pascal Madeleine Erik Laursen Lars Ehlers Lisbeth B. Knudsen Det er vurderingen, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet angiver i ansøgningen, at Alle involverede institutter har mange års erfaring med forskningsprojekter i samarbejde med sygehuse og andre offentlige sundheds-aktører. (Ansøgning, s. 12). Konkret angives det, at Torben Jørgensen, ledende overlæge, dr.med. og leder af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden er tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet som adjungeret professor. Henrik Bøggild ledende embedslæge i Nordjylland er ansat som lektor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. (Ansøgning, s. 12) Det er vurderingen, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet har i ansøgningen redegjort for, at [u]ddannelsen er tilrettelagt af en gruppe forskere (...)med forsknings- og uddannelsesmæssig interesse i forebyggelse og sundhedsfremme samt de videnskabelige medlemmer af Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Der er i ansøgningen angivet hvem de er, deres funktion samt hvilket institut og fakultetet VIP erne er tilknyttet (Ansøgning, s. 13f.). Det fremgår af oversigten at tilrettelæggerne alle er VIP er, som fordeler sig over alle fem involverede institutter. Der redegøres desuden for, at universitetet vil styre den praktiske gennemførelse af uddannelsen ved at udpege semester- og modulansvarlige, som skal stå for den daglige koordinering af undervisning og tilbagemelding til studieledelsen (Ansøgning, s. 14) Det er vurderingen, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Universitetet har dels angivet en oversigt med fagansvarlige for hvert modul, dels redegjort for retningslinjerne for hvem der kan indgå som undervisere, fagansvarlige og koordinatorer på uddannelsen (Ansøgning, s. 12 og 14). Om retningslinjerne for varetagelse af undervisningen på uddannelsen fremgår det af ansøgningen, at [k]ursusundervisningen og projektvejledningen vil blive varetaget af forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af eksterne undervisere (typisk fagspecialister). Tilsvarende vil ph.d.-studerende og eksterne undervisere kunne indgå i vejlederkorpset. Det vil dog altid være en person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau, som er ansvarlig for projektvejledningen. (Ansøgning, s. 14) 18

25 Det bemærkes kritisk, at det ikke i ansøgningen er angivet i hvilket omfang universitetet påtænker at anvende eksterne undervisere og ej heller hvordan universitetet vil sikre at undervisningen, varetaget af en ekstern underviser, vil være forskningsbaseret. Det er vurderingen, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet I ansøgningen dokumenterer universitetet forskningsproduktionen for perioden for de fem involverede institutter. Forskningsproduktion opgjort ift. antal artikler der har opnået henholdsvis 1 og 2 BFI point i perioden samt opgørelse af antal VIP i perioden Institutter Antal VIP (professor, lektor, Antal publikationer adjunkt) BFI 1 BFI 2 BFI 1 BFI 2 BFI 1 BFI 2 Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Institut for Læring og Filosofi Institut for Matematiske Fag Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Institut for Økonomi og Ledelse Ansøgning, s. 14 samt supplerende dokumentation den 1. juli Note: BFI 1: det normale niveau. BFI 2: Det høje niveau. Fordelingen mellem niveau 1 (det normale niveau) og niveau 2 (det høje niveau) er 80 % af fagets publiceringer på verdensplan på niveau 1 og 20 % på niveau 2. På baggrund af opgørelsen og tilrettelæggernes CV er, er det vurderingen, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 3a: Oversigt over tilrettelæggere og udviklere af uddannelsen. Bilag 3b: CV er for tilrettelggere og udviklere af uddannelsen. Supplerende dokumentation vedr. antal VIP knyttet til de opgjorte forskningsenheder. 19