DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

Transkript

1 DrHOFTEBRUD Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud National årsrapport december november 2011 Version 2, kommenteret Marts 2012

2 2 Henvendelse vedr. rapporten til: Kompetencecenter for Klinisk kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus N Telefon: (+45) Fagligkvalitet@rm.dk Web-adresse:

3 3 Revisionspåtegnelse Denne årsrapport er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB) Nord og er blevet klinisk auditeret i samarbejde med styregruppen for området Hoftenære Lårbensbrud. Rapporten lever samlet set op til basiskravene vedrørende rapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser. Der henvises til de epidemiologiske og sundhedsfaglige kommentarer, konklusioner og anbefalinger i selve rapporten. Reimar W. Thomsen Klinisk epidemiolog for DrHOFTEBRUD Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB) Nord

4 4 Indhold 1 Forord Styregruppens medlemmer Indledning Oversigt over indikatorerne...9 Sammenligning af indikatorer med tidligere årsrapporter Datagrundlag Definitioner og inklusionskriterier for patientforløb i LPR Datakomplethed Datakvalitet Antallet af patientforløb Variabelkomplethed Resultater Indikator 1: Smerter Indikator 2: Tidlig mobilisering Indikator 3: Basismobilitet Indikator 4: Rehabilitering Indikator 5: Osteoporoseprofylakse Indikator 6: Faldprofylakse Indikator 7: Overlevelse Indikator 8: Reoperation inden for 2 år efter osteosyntese - samlet Indikator 8a: Reoperation inden for 2 år efter osteosyntese - uforskudt medial fraktur Indikator 8b: Reoperation inden for 2 år efter osteosyntese - forskudt medial fraktur Indikator 8c: Reoperation inden for 2 år efter osteosyntese - per/subtrochantær fraktur Indikator 9: Reoperation, hemi- eller totalalloplastik Indikator 10: Reoperation, dyb infektion Bilag 3: Tabel 5. Fordeling af potentielle prognostiske faktorer og andre covariate Bilag 5: Vejledning i fortolkning af resultater fra NIP hoftenære frakturer

5 5 1 Forord Denne rapport er den første, der udkommer i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings-program (RKKP), men repræsenterer en umiddelbar fortsættelse af det arbejde, der har foregået i NIP regi. Data omfatter perioden 1/ til 30/ Med overgangen til RKKP er der opstillet nogle nye krav til præsentation af data, således at denne rapport udover, som tidligere, at præsentere data på regionsniveau, nu også præsenterer data på sygehusniveau i én og samme rapport. Det er også den første rapport, hvor et helt års data er indsamlet på den nye måde, hvor data høstes via Landspatientregistret, i stedet for via særlige skemaer eller portaler. Det er nu anden gang, at data høstet på denne måde kan præsenteres. Første gang var der en del indkøringsbesvær af forskellige tekniske årsager, som medførte besvær med at konvertere data til det korrekte format, men disse problemer er nu næsten væk, og data er dermed de mest komplette, som hidtil har kunnet præsenteres. Men metoden betyder også, at kodefejl bliver meget synlige, dette har betydet, at der har været indberettet patienter fra nogle enheder, der ikke kan have kirurgisk behandlet patienter af denne type. I alt er der indberettet patienter fra knap 60 enheder. Styregruppen har været enig om at ekskludere data fra enheder, der har indberettet meget få patienter (under 10) for at lette overskueligheden, og skal samtidig opfordre til større kodningspræcision. Sidste år kunne vi, baseret på en delårsopgørelse regne os frem til, at der måtte være ca brud af denne type i landet pr. år. Denne antagelse var ikke helt skæv, idet der i den aktuelle helårsperiode er includeret nye hoftenære brud, der er opereret med enten påpladssætning og såkaldt intern fiksation, eller med en hel- eller halvprotese. Data viser, at ca. 7,5/1.000 indbyggere over 64 år kan forvente at få et brud af denne type på et år. Dette er knap 1%. Konsekvenserne af et brud af denne type er fortsat ganske alvorlige. Dels medfører et brud næsten altid en funktionsnedsættelse og dårligere livskvalitet, men også dødeligheden er stor, således at kun 88% kan forventes at overleve 30 dage efter bruddet. Dette er desværre et resultat, der er blevet lidt forringet over de seneste perioder, men samtidig kan det så konstateres, at gennemsnitsalderen er stigende til nu 83 år (median 84 år). Samtidig er der blevet ændret i inklusionskriterierne, således at patienter med såkaldt patologiske frakturer (kræftbetingede brud) og patienter med flere skader (multitraumepatienter) nu også inkluderes, da de i praksis ikke kan ekskluderes via data fra Landspatientregisteret. Det er styregruppens opfattelse, at dette i stort omfang kan forklare den øgede mortalitet. Der er en ganske stor variation i mortaliteten, når denne beregnes efter den såkaldte OR metode. Denne øges yderligere, når der korrigeres for køn, alder og comorbididet. En enkelt region skiller sig ud med en signifikant højere mortalitet end de øvrige. Der er ganske store forskelle fra sygehus til sygehus. På tilsvarende vis men dog ikke med statistisk signifikans er der en relativ stor variation i andelen af patienter, der må reopereres indenfor 2 år. Da der er tale om en meget stor patientgruppe, drøftes det ofte hvilke faktorer der forårsager denne type brud, og hvordan de bedste behandlingsresultater kan opnås. Det er styregruppens opfattelse, at de valgte indikatorer i høj grad understøtter de bedst mulige resultater, men de såkaldte prognostiske faktorer har også stor betydning, idet de på længere sigt kan medvirke til at afdække om f.eks. boligforhold, ernæringsstatus, den enkelte patients basismobilitet eller det såkaldte operationsdelay har betydning for outcome efter et lårbensbrud. Der er denne gang opnået en betydelig bedre grad af indberetning, således at grundlaget for såkaldt multivariable analyser bedres. Vi skal opfordre alle sygehuse til at sikre, at også de prognostiske faktorer indberettes, og at alle eventuelt som supplement til andre scoresystemer anvender CAS som mål for basismobiliten. Det skal bemærkes, at ventetiden til operation (fra indlæggelse) fortsat er ca. 1,5 døgn i gennemsnit, og at kun ca. 54% opereres indenfor et døgn efter indlæggelsen. Data er dog lidt usikre, netop fordi indlæggelsestidspunktet er anvendt som starttidspunkt, idet der er variation i registreringspraksis fra sygehus til sygehus, således at indlæggelsestidspunktet kan afvige ganske meget fra ankomsttidspunktet til

6 6 sygehuset. Styregruppen anbefaler, at det overvejes om starttidspunktet i stedet for indlæggelsestidspunktet, kan være ankomsttidspunktet til akutsygehuset. Som det også blev bemærket i sidste rapport er der for denne patientgruppe registreret betydeligt flere delindlæggelser, end der er reelle patientforløb ( delindlæggelser relateret til forløb). Dette betyder, at patienterne flyttes rundt mellem flere forskellige afdelinger. Praksis er ganske udtalt, og styregruppen skal anbefale en overvejelse af, om de mange brudte forløb er hensigtsmæssige. Styregruppen skal opfordre alle sygehuse og afdelinger til generelt at reflektere over de resultater, der er opnået. Målet skal selvfølgeligt være at bedre behandlingskvaliteten. Styregruppen håber, at det i efteråret bliver mulighed for at afholde et seminar, hvor det kan drøftes om der er behov for ændring af indikatorsættet incl. prognostiske faktorer. Samtidig er styregruppen meget bevidst om, at eventuelle ændringer skal være velbegrundede, idet der ved hver ændring er en indkøringsperiode, inden data er tilstrækkelige, og at det skal være let at indsamle de ønskede data. Blandt de emner der påtænkes drøftet er: operationstype, præhospital indsats, nosokomielle infektioner, indberetning af implantat lot-nummer, kirurgkompetencer, organisationsform (ortogeriatri), effekten af hurtig operation og operationsdelay. Niels Dieter Röck Ledende overlæge Dorte Ebdrup Oversygeplejerske Formandskabet for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

7 7 2 Styregruppens medlemmer Formandskab: Ledende overlæge, MPM Niels Dieter Röck, Odense Universitetshospital Oversygeplejerske Dorte Ebdrup, Ortopædkirurgisk Afdeling, Farsø Øvrige styregruppemedlemmer: Fysioterapeut, M.Sc. Bente Hovmand, Professionshøjskolen Metropol, Fysioterapeutuddannelsen, København Oversygeplejerske Grethe Kirk, Sygehus Thy-Mors, Thisted Overlæge Jens Ole Laursen, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Klinisk udviklingssygeplejerske Kirsten Boding, Sygehus Syd, Nykøbing F. Klinisk oversygeplejerske Margit Holm, Hvidovre Hospital Ledende overlæge, Magne Juhl, Regionshospitalet Viborg Professor, ledende overlæge Else Marie Damsgaard, Århus Universitetshospital Udviklingsfysioterapeut, M.Sc. Thomas Linding Jakobsen, Hvidovre Hospital Ergoterapeut, Helle Marie Møller Pedersen, Århus Universitetshospital Klinisk sygeplejespecialist, cand.scient.san, ph.d.-stud. Hanne Mainz, Århus Universitetshospital 1. reservelæge Henrik Palm, Hvidovre Hospital Dokumentalist: Afdelingslæge, ph.d. Alma B. Pedersen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Klinisk epidemiolog: Afdelingslæge, lektor, ph.d. Reimar Wernich Thomsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Statistiker: Cand.scient. Henrik Nielsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest: Kompetencecenterleder Birgitte Randrup Krog, MPH Kvalitetskonsulent Anne Haagen Hjelm

8 8 3 Indledning Dette er den 10. Årsrapport fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud (tidligere Nationale Indikator Projekt - hoftenære frakturer), omhandlende perioden 1. december november Rapporten vil blive auditeret og kommenteret af styregruppen for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud på den nationale kliniske audit d. 5. marts Styregruppen er ansvarlig for faglige vurderinger, kommentarer, konklusioner og anbefalinger i forhold til indikatorresultaterne. Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB) Nord er ansvarlig for datagenerering og analyser. Herudover har Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest, som en del af auditprocessen, foretaget kontrol af konsistens af årsrapporten. Der henvises venligst til vedlagte Bilag Vejledning i fortolkning af resultater fra NIP hoftenære frakturer. Denne årsrapport er nummer to i rækken, der er baseret på patientforløb, indikatorer og øvrige variable identificeret ved hjælp af SKS koder fra Sygehusvæsnets Klassifikationssystem (SKS) i Landspatientregisteret (LPR). Tidligere årsrapporter var baseret på primær dataindberetning til en database dedikeret til sygdomsområdet via Klinisk Måle System (KMS). Rapporten omfatter indlæggelsesforløb for patienter opereret for hoftefraktur der har en udskrivelsesdato i LPR mellem 1. december 2010 og 30. november Skæringsdato for det anvendte LPR udtræk har været 16. januar Der er i perioden i alt registreret 7158 patientforløb. Rapporten søger på basis af de opstillede indikatorer at belyse følgende: - Lever dansk behandling og pleje op til de fastlagte standarder? - Er der klinisk betydningsfuld variation i behandling og pleje mellem forskellige regioner i Danmark? Rapporten indeholder indikatorværdier for hele landet og for de fem regioner, og - som noget nyt - også for de enkelte sundhedsproducerende enheder (afdelinger) inden for hver region. For de indikatorer, hvor sammenligning med tidligere indikatorværdier er relevant, er indikatorværdier for den sidste - eller for de sidste to - opgørelsesperioder angivet (dvs. 1. marts november 2010 (9 måneder, LPR-baseret) og 16. august februar 2010 (6½ måneder, KMS-baseret)). At perioderne ikke er lige lange, skyldes at den nye LPR-baserede indberetningsmetode blev påbegyndt 1. marts 2010, hvor tidligere KMSbaserede opgørelsesperioder havde fast starttidspunkt 16. august hvert år. Population omfatter kun akut indlagte patienter med hoftenær fraktur og en alder på 65 år eller ældre på indlæggelsesdatoen. Følgende tre vigtige inklusionskriterier er gældende: 1. Patienter skal være registreret i LPR med en af følgende diagnosekoder som primær aktionsdiagnose: DS720 Medial femurfraktur; DS721 Pertrochantær femurfraktur; DS722 Subtrochantær femurfraktur. 2. Patienter skal desuden under samme indlæggelsesforløb være registreret med en af følgende operationskoder: KNFB 0-99 Primære indsættelser af ledprotese i hofteleddet; KNFJ 4-9 Frakturbehandlinger i lårben (herunder osteosyntese). 3. Patienter skal desuden under samme indlæggelsesforløb være registreret med en entydig sideangivelse for operationen, dvs.: TUL1 (højre) eller TUL2 (venstre) tillægskode til procedurekoden. Der må endvidere ikke være tale om en reoperation, dvs. der må ikke være registreret en tidligere samsidig A-diagnose hoftenær fraktur med tilhørende operationskode KNFB eller KNFJ4-9 inden for 2 år. For nærmere forklaring, se afsnittet Datagrundlag - Definitioner og inklusionskriterier for patientforløb i LPR.

9 9 4 Oversigt over indikatorerne I denne årsrapport fra DrHOFTEBRUD anvendes følgende indikatorer og standarder: Indikatorområde Indikator Type Standard Smerter 1. Andelen af patienter, der i hvile og i forbindelse med mobilisering systematisk får vurderet deres smerter ved hjælp af en smerteskala Proces Mindst 90% Tidlig mobilisering 2. Andelen af patienter, der efter operationen mobiliseres inden for 24 timer Proces Mindst 80% Basismobilitet 3. Andelen af patienter, der får vurderet deres basismobilitet inden udskrivelsen. Indikatorgruppen anbefaler anvendelse af CAS Proces Mindst 90% Rehabilitering 4. Profylakse Osteoporose 5. Profylakse Fald Andelen af patienter, der får udarbejdet en genoptræningsplan som indeholder både ADL funktionsvurdering forud for knoglebruddet og ADL funktionsvurdering inden udskrivelsen Andelen af patienter, hvor der er taget stilling til medicinsk osteoporoseprofylakse Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% 6. Andelen af patienter, hvor der er taget stilling til faldprofylakse Proces Mindst 80% Overlevelse 7. Andelen af patienter, som er i live 30 dage efter operationsdato Resultat Mindst 90% Reoperation Osteosyntese 8a. 8b. Andelen af patienter med osteosynteret uforskudt medial fraktur, der inden for 2 år reopereres Andelen af patienter med osteosynteret forskudt medial fraktur, der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 15% Resultat Højst 30% 8c. Andelen af patienter med osteosynteret subtrochantær og trochantær fraktur, der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 5% Reoperation Hemi- eller totalalloplastik 9. Andelen af patienter med en hemi- eller totalalloplastik, der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 10% Reoperation Dyb infektion 10. Andelen af patienter, der reopereres pga. dyb infektion inden for 2 år Resultat Højst 2% Sammenligning af indikatorer med tidligere årsrapporter Det er ikke muligt direkte at sammenligne resultaterne fra den foreliggende rapport med resultaterne fra tidligere perioder. En række indikatorer er nye og blev først taget i brug fra og med sidste opgørelsesperiode (1. marts november 2010). Derfor er kun denne ene historiske periode vist for disse indikatorer. For indikatorerne vedr. smerter, rehabilitering, og overlevelse, hvor sammenligning bagud er relevant og mulig, er indikatorværdier for de sidste to opgørelsesperioder angivet (1. marts november 2010 og 16. august februar 2010) For indikatorer vedrørende reoperation gælder, at disse fortsat er opgjort for patienter tidligere indberettet til KMS-indberetningssystemet, nemlig i perioden 1. december november Resultaterne er sammenlignet med perioderne 1. marts november 2008, og 16. august februar Der kan efter skæringsdatoen for indberetning til de forrige årsrapporter være blevet indberettet ekstra patientforløb til LPR tilhørende tidligere perioder disse forløb er nu regnet med. Sidste års krav om, at både operationsdato og udskrivningsdato skal ligge inden for opgørelsesperioden, er frafaldet. Det er nu kun udskrivningsdatoen der definerer perioderne. Der kan med den nuværende LPR-baserede metode være registreret hofteoperationer på afdelinger, der ikke tidligere har figureret i indikatortabellerne, fordi o de ikke tidligere har optrådt som dataindberettende enheder i NIP-hoftenære frakturer o de ift. tidligere har skiftet navn, organisation, er sammenlagt med andre enheder, etc.

10 10 5 Datagrundlag De data, der nu anvendes som baggrund for opgørelse af resultater for indikatorerne i NIP-hoftenære frakturer, er primært baseret på SKS-koder indberettet til LPR fra sygehusafdelinger, som har patienter indlagt på grund af hoftenær fraktur. I NIP-hoftenær fraktur anvendes udtræk af følgende indberettede SKS-koder: Diagnosekoder, procedurekoder og tillægskoder til identifikation og inklusion af patienter med førstegangs ensidigt opereret hoftenær fraktur Procedurekoder og værdikoder som baggrund for vurdering af indikatorresultater Værdikoder og diagnosekoder som prognostiske faktorer Definitioner og inklusionskriterier for patientforløb i LPR Indlæggelse: En patients kontakt til en sygehusafdeling med en indlæggelsesdato og en udskrivningsdato i LPR. Kan udgøre et komplet indlæggelsesforløb eller kun en del af et sådant forløb = Delindlæggelse. Indlæggelsesforløb: En patients samlede indlæggelsesforløb på en eller flere afdelinger på et bestemt sygehus, hvor der i nogle tilfælde kan optræde flere udskrivnings- og (gen-)indlæggelsesdatoer i LPR med højst én dag imellem hver (del-)indlæggelse. Er niveauet for indikatoropgørelsen i databasen. Hvilke patienter er inkluderet? Datakilde for denne rapport er et udtræk fra Landspatientregisteret dateret 16. januar 2012 for perioden Det skal bemærkes, at der kan forekomme en tidsmæssig forsinkelse, fra patienten er udskrevet, til data er indberettet og registreret i LPR. Der er inkluderet patienter, der i Landspatientregisteret (LPR) er registreret med hoftenær fraktur, defineret som følgende aktionsdiagnose (A-diagnose) koder: DS720 Fractura colli femoris DS721 Fractura pertrochanterica DS722 Fractura subtrochanterica femoris Endvidere gælder følgende vedr. patientinklusion: Indlæggelsen, hvor A-diagnosen hoftenær fraktur er givet, skal være akut Indlæggelsen med A-diagnose hoftenær fraktur kan eventuelt efterfølges af en eller flere indlæggelser på andre afdelinger; i så fald er disse koblet til et samlet indlæggelsesforløb Patienten skal være opereret, dvs. under det samlede indlæggelsesforløb have fået registreret en af følgende operationskoder: KNFB 0-99 Primære indsættelser af ledprotese i hofteleddet, eller KNFJ 4-9 Frakturbehandlinger i lårben (herunder osteosyntese) Patienten skal have en gyldig sideangivelse på enten højre eller venstre side tilordnet indlæggelsesforløbet i LPR Patienten skal være fyldt 65 år på datoen for indlæggelsen Der må ikke være tale om en reoperation, dvs. der må ikke være registreret en tidligere samsidig A- diagnose hoftenær fraktur med tilhørende operationskode KNFB 0-99 eller KNFJ 4-9 inden for 2 år Opgørelsesperioden: Patienternes indlæggelsesforløb skal være afsluttet med en udskrivningsdato der ligger mellem den 1. december 2010 og den 30. november 2011, uanset dato for operationen.

11 11 Datakomplethed LPR-data er behæftet med visse begrænsninger, som det er vigtigt at være opmærksom på ved tolkning af resultaterne. Der kan principielt forekomme: Variationer i kodepraksis mellem læger og afdelinger/sygehuse ( Hvordan kodes en hoftenær fraktur mest rigtigt? ) Fejlkodning eller manglende kodning af en korrekt diagnosticeret patient ( Patienten havde reelt en hoftenær fraktur, men fik en kode for en anden tilstand ) Korrekt kodning, men fejldiagnostik ( Patienten fik en kode for hoftenær fraktur, men fejlede reelt noget andet ) Målet for DrHOFTEBRUD er en høj dækningsgrad, dvs. at alle patienter med akut indlæggelsesforløb og operation pga. ny hoftenær fraktur (i henhold til de opstillede in- og eksklusionskriterier) inkluderes, så registret kan give et retvisende billede af kvaliteten af behandling og pleje til patienter med primær hoftenær fraktur i Danmark. Hvis særlige patientgrupper, f.eks. patienter med en særlig god eller dårlig prognose, har nedsat sandsynlighed for at få diagnose eller operation korrekt registreret i LPR, vil der være introduceret en systematisk fejlkilde i registreringen (selektionsbias), og fortolkning af resultater fra registret vanskeliggøres. Det er dog tænkeligt, at udvælgelsen af patienter til registret via LPR frem for via særskilt KMS-indberetning faktisk kan øge kompletheden i forhold til tidligere. Omvendt må det huskes, at indhentning af patientforløb via LPR ikke giver mulighed for med sikkerhed at ekskludere atypiske sygdomstilfælde, f.eks. patienter med patologisk fraktur hvis de bliver kodet som almindelig hoftenær fraktur, patienter med hoftenær fraktur som led i multitraume, m.fl. Datakvalitet Der er ikke gennemført en formel landsdækkende datakvalitetsaudit af LPR-indberettede diagnose- og operationskoder for akut indlagte patienter med hoftenær fraktur. Der er dog tidligere gennemført regionale pilottests. Disse tests tyder på, at der er meget høj prædiktiv værdi af kombinationen A-diagnose hoftenær fraktur + hofteoperationskode for tilstedeværelse af sand opereret hoftenær fraktur. Tests tyder også på, at der er høj komplethed af disse koder i LPR, når man sammenligner med patienter med hoftenær fraktur, der er blevet primært indberettet til indberetningssystemet. I en test i Århus Amt i de første 11 måneder af 2008 kunne man således blandt 721 patienter indberettet til NIP genfinde 96% i LPR med A-diagnose hoftenær fraktur, og 97% i LPR med hofteoperationskode (foretaget operation var ikke et krav i NIP-indberetningen dengang). I samme periode kunne man omvendt kun finde i alt 18 patienter i LPR med kombinationen A- diagnose hoftenær fraktur + hofteoperationskode, der ikke var blevet indberettet til NIP, hvoraf 7 patienter ved klinisk validering ydermere viste sig at burde have været indberettet til NIP.

12 12 Antallet af patientforløb De følgende tabeller viser antallet af registrerede indlæggelser og indlæggelsesforløb i DrHOFTEBRUD. Tabel 1 viser antallet af 1) samlede indlæggelsesforløb og 2) delindlæggelser med hoftenær fraktur, fordelt på regionerne. En patients samlede indlæggelsesforløb i LPR kan udgøres af en eller flere (del-)indlæggelser på forskellige afdelinger. Tabellens første kolonne viser antallet af samlede indlæggelsesforløb i LPR, der er startet akut med A-diagnosen hoftenær fraktur og har udskrivningsdato Indlæggelsesforløbene svarer til antallet af opererede patienter, og forløbene er tilordnet regionen med den afdeling, der har indberettet operationskoden til LPR. Tabellens anden kolonne viser antallet af separate (del-)indlæggelser, som en patient måtte have haft på et sygehus i regionen inden for et længere samlet indlæggelsesforløb med hoftenær fraktur, uanset stedet for operationen. Ratioen mellem antal delindlæggelser og antal samlede indlæggelsesforløb er også vist for hver region. En høj ratio kan fx dække over flytninger mellem afdelinger eller sygehuse, separat indberetning til LPR af indlæggelser på fælles akut modtageafsnit, hyppig overflytning til anden afdeling mhp. genoptræning, m.v. Efter beslutning på national klinisk audit 5. marts 2012 er indlæggelsesforløb fra afdelinger med < 10 opererede patienter ikke talt med i Tabel 1, og der er ikke opgjort data for disse forløb i rapporten. Det drejer sig om n=41 samlede indlæggelsesforløb fra i alt 25 afdelinger på landsplan. Det er konstateret, at de fleste af disse forløb repræsenterer operationskoder indberettet fra ergoterapien, fysioterapien, skadestuen, eller et ambulatorium. Tabel 1. Antal samlede indlæggelsesforløb, der er startet akut med A-diagnosen hoftenær fraktur ( ), og antal delindlæggelser der indgår i disse samlede forløb. Antal indlæggelsesforløb i alt Antal delindlæggelser i alt Ratio Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Totalt Klinisk-Epidemiologisk kommentar: På landsplan har der været 7158 samlede indlæggelsesforløb i LPR i opgørelsesperioden, som er startet med en akut A-diagnose hoftenær fraktur. Der har været del-indlæggelser, der indgår som led i disse indlæggelsesforløb. Rationen mellem delforløb og samlede forløb er procentuelt klart størst for Region Sjælland (= flest delindlæggelser per samlet patientforløb). Tabel S2 viser, hvordan de 7158 indlæggelsesforløb fordeler sig i forhold til regionernes totale antal indbyggere (rate/1000 indbyggere), og i forhold til regionernes antal indbyggere på 65 år eller derover (rate/1000 indbyggere på 65+ år).

13 13 Tabel S2. Antal patientforløb med hoftenær fraktur identificeret i LPR (12 mdr.), set i forhold til regionernes antal indbyggere, og i forhold til regionernes antal indbyggere på 65+ år og 85+ år. Region Forløb/ 12 mdr. Indb. i 1000 Rate/1000 indb. Indb. 65+ år i 1000 Rate/1000 indb. 65+ år Forløb/ 12 mdr. 85+ Indb. 85+ år i 1000 Rate/1000 indb. 85+ år Nord , , ,31 Midt , , Syd , , ,08 Hovedstaden , , ,56 Sjælland , , ,00 Total , , ,76 Klinisk-epidemiologisk kommentar: Det ses, at mellem 0.7% og 0.8% af den ældre befolkning på 65+ år inden for et år pådrager sig en hoftenær fraktur. Incidensraten i den ældre befolkning i regionerne er ret ens, dog tilsyneladende lidt højere i Region Nordjylland og lidt lavere i Region Sjælland i forhold til landsgennemsnittet. Tabellen viser også forekomsten af brud blandt 85+ årige, divideret med antal 85+ årige i hver region. Blandt de ældste borgere på 85+ er incidensen lavest i Region Hovedstaden. På landsplan ligger den overordnede incidensrate for hoftenære frakturer tæt på sidste opgørelsesperiodes. Variabelkomplethed Der er i anledning af implementeringen af NIP-hoftenære frakturer oprettet en række SKS-koder (procedurekoder og værdikoder) der skal anvendes ved kodning og indberetning af patienterne til LPR. Koderne er nærmere defineret i: Datadefinitioner for Hoftenære Frakturer. Det Nationale Indikatorprojekt, se For at sikre, at alle patienter med hoftenær fraktur indgår i opgørelsen af resultaterne, er det blevet anbefalet afdelingerne, at kodning og indberetning af diagnose- og procedurekoder foretages i umiddelbar tilknytning til patientens udskrivelse, overflytning eller død. I modsætning til kvalitetsdatabaser baseret på dedikeret dataindtastning (fx indikator opfyldt = ja/nej/uoplyst ) vil datakompletheden for de LPR-registrerede variable, der er nødvendige til indikatorberegning, altid være 100%. Det er sådan, fordi tilstedeværelse af indberettede data (= f.eks. procedurekode evt. med tilhørende værdikode og dato) definerer selve indikatoropfyldelsen. Fravær af en indberettet procedurekode regnes således som en ikke foretaget intervention = ikke-opfyldt indikator for patienten. Visse værdikoder er planlagt anvendt til justering i analyserne af patienternes dødelighed og/eller reoperationsrisiko (f.eks. funktionsniveau, BMI, boligforhold, frakturstilling) når en tilstrækkelig komplethed er opnået. Fravær af indberettede værdikoder vil derfor kunne medføre manglende justeringsmulighed i forhold til indikatorerne. Se venligst senere. Kompetencecenteret vil på årets nationale audit præsentere statistiske modeller for mortalitet, der er forsøgt justeret for yderligere prognostiske faktorer end den i denne 1. udgave af rapporten viste model, med henblik på videre drøftelser i styregruppen.

14 14 Tabel 3 (se Bilag 1, elektronisk link følger) viser for hver enkelt indikator en oversigt over indberettede koder fra hver enkelt delindlæggelse (se rapportens Tabel 1, 2. kolonne, ovenfor) for patienter med akut A- diagnose hoftenær fraktur, dog således at patienten skal være opereret på en sygehusafdeling i regionen. For hver opererende afdeling er således vist samtlige delindlæggelser i landet for alle opererede patienter i regionen. Idet niveauet for den senere indikatoropgørelse er antallet af opererede patienter (se rapportens Tabel 1, 1. kolonne, ovenfor), giver Tabel 3 (Bilag 1) et billede af, under hvilke delindlæggelser, der er foregået indberetning af relevante koder for regionens opererede patienter. (Antallet af delindlæggelser på opererende afdeling kan være lidt større i Tabel 3 end i Tabel 1, da der i sjældne tilfælde kan være foregået genindlæggelse på opererende afdeling efter forudgående primærindlæggelse). Tabel 4 (se Bilag 2, elektronisk link følger) viser fordelingen og korrektheden af indberetninger af de relevante koder blandt de samlede patientforløb, for hvilke der er blevet indberettet koder. Jf. tabel 3 kan der være blevet indberettet koder under flere delindlæggelser for samme samlede patientforløb; i tilfælde af både korrekt og ikke-korrekt indberettede koder under forskellige delforløb er det den korrekte kode, der gælder. Tabellen viser også, hvor mange patientforløb der har indberettet koder for ingen indikation og lignende, hvilket er vigtigt i forhold til tolkning af tæller og nævner i de senere indikatorberegninger. Klinisk-epidemiologisk kommentar: Det ses, at ikke-korrekt indberettede kodetyper, fx procedurekoder indberettet som tillægskoder, nu glædeligvis er blevet et meget sjældent fænomen. Det er stort set kun én afdeling på landsplan, ortopædkirurgisk afdeling i Hillerød, der tilsyneladende har haft disse problemer i denne opgørelsesperiode. I denne rapport medtages dog også fejlindberettede koder som godkendt i indikatorernes tæller, selv om disse koders ydelser ikke sikkert kan tidsbestemmes hvis der ikke er tale om procedurekoder. Prognostiske faktorer Tabel 5 (for Tabel 5 på afdelingsniveau, se Bilag 3 bagest i rapporten) viser fordelingen på regionsniveau af potentielle prognostiske faktorer og andre kovariate. Der er vist fordeling af alder, køn, boligforhold, BMI, basismobilitet ved indlæggelsen, frakturtype, frakturstilling, operationstype, operationsside, operationsdelay, og komorbiditet, som indberettet for patienter med hoftenær fraktur og tilordnet de opererende afdelinger. Klinisk-epidemiologisk kommentar: Det ses, at patienterne har en medianalder på nu 84 år, og at 72% er kvinder. Mere end 60% af akut indlagte har betydende komorbiditet (kategori 1, 2 eller 3) inden for de sidste 10 år, med den laveste andel i Region Nordjylland og den højeste i Region Hovedstaden. Der ses manglende data for boligforhold for 8% af patienterne på landsplan (sidste år: 19%), og for op til 14% af patienterne på regionalt plan. 6% har oplyst egen bolig i tilknytning til institution, 18% på døgninstitution. For frakturstilling mangler 11% data (sidste år: 24%), op til 21% mangler dog data i én region, hvilket vil vanskeliggøre stratificerede reoperationsopgørelser om 2 år. BMI data er også blevet meget mere komplette, 87% har fået en måling af BMI indberettet, og 82% har en VPH kode værdi for BMI på landsplan (Hillerød har haft problemer med kodetyper, se ovenfor). Mange patienter har også fået indberettet CAS score, og hele 78% har en CAS-score = 6 ved indlæggelsen. Den procentuelle fordeling af frakturtype, frakturstilling, operationstype, og operationsdelay svarer meget godt til tidligere forhold bedømt på primært indberettede data til det tidligere KMS-indberetningssystem. Operationsdelay er median 23 timer (sidste periode: 22 timer), hvor Region Sjælland tilsyneladende har flest patienter der venter mere end 48 timer på operation (i alt 24%).

15 15 Tabel 5. Prognostiske faktorer og andre kovariate Prognostisk faktor - Alder (år) Antal Median 25% percentil 75% percentil Gennemsnit Spredning Minimum Maximum Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Prognostisk faktor - Køn Kvinde Mand I alt Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Prognostisk faktor - Boligforhold SKS-kode ikke indberettet Egen Bolig (ZRSB01) Egen bolig i tilknytning til institution (ZRSB01A) Hjemløs (ZRSB02) Døgninstitution (ZRSB04) Ingen oplysninger om boligforhold (ZRSB09) Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land I alt Prognostisk faktor - Boligforhold Boligforhold ikke indberettet korrekt * Opererende region Region Nordjylland 0 Region Midtjylland 2 Region Syddanmark 2 Region Hovedstaden 367 Region Sjælland 0 I alt 371 * Koder indberettet som tillægskoder m.v.

16 16 Prognostisk faktor - BMI Ernæringstilstand Opererende region Procedurekode korrekt indberettet Værdi for BMI indberettet Værdi for BMI ikke indberettet Procedurekode ikke korrekt indberettet * Værdi for BMI indberettet Værdi for BMI ikke indberettet Måling af BMI indberettet Antal % Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Prognostisk faktor - BMI Ernæringstilstand Opererende region BMI BMI BMI BMI Andet Værdi for BMI indberettet Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Body Mass Index (BMI) beregnes ud fra måling af vægt (i kg) og højde (i m), som Vægt/Højde 2 Prognostisk faktor - BMI Måling af BMI ikke indberettet korrekt * Opererende region Region Nordjylland 0 Region Midtjylland 0 Region Syddanmark 2 Region Hovedstaden 326 Region Sjælland 1 I alt 329 * Koder indberettet som tillægskoder m.v. Prognostisk faktor - Basismobilitet før brud Procedurekode korrekt indberettet Værdi ikke indberettet Værdi indberettet Procedurekode ikke korrekt indberettet * Værdi ikke indberettet Værdi indberettet Måling af mobilitet før brud indberettet Antal % Antal % Antal % Antal % Basismobilitet før brud

17 17 Prognostisk faktor - Basismobilitet før brud CAS score = 0 CAS score = 1 CAS score = 2 CAS score = 3 CAS score = 4 CAS score = 5 CAS score = 6 CAS score uoplyst Værdi for CAS score indberettet Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Cumulated Ambulation Score (CAS) anvendes til vurdering af basismobilitet. Tre aktiviteter vurderes: ud af og op i seng; rejse/sætte sig i stol; gang inden døre. De tre aktiviteter scores hver med 0-2 point, hvor 0 = kan ikke, 1 = kan med personstøtte, 2 = kan selvstændigt. Dette resulterer i en total CAS score fra 0-6. Prognostisk faktor - Basismobilitet før brud Opererende region Måling af mobilitet før brud ikke indberettet korrekt * Region Nordjylland 0 Region Midtjylland 0 Region Syddanmark 0 Region Hovedstaden 0 Region Sjælland 1 I alt 1 * Koder indberettet som tillægskoder m.v. Prognostisk faktor - Frakturtype (diagnose) Medial femurfraktur Pertrochantær femurfraktur Subtrochantær femurfraktur Antal % Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land I alt Prognostisk faktor - Frakturstilling SKS-kode ikke indberettet Frakturstilling forskudt Frakturstilling uforskudt Frakturstilling uoplyst Antal % Antal % Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land I alt

18 18 Prognostisk faktor - Frakturstilling for Medial femurfraktur SKS-kode ikke indberettet Frakturstilling forskudt Frakturstilling uforskudt Frakturstilling uoplyst Antal % Antal % Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land I alt Prognostisk faktor - Frakturstilling Frakturstilling ikke indberettet korrekt * Opererende region Region Nordjylland 91 Region Midtjylland 29 Region Syddanmark 63 Region Hovedstaden 2 Region Sjælland 5 I alt 190 * Koder indberettet som tillægskoder m.v. Prognostisk faktor - Operationstype Primære indsættelser af ledprotese i hofteleddet Frakturbehandlinger i lårben I alt Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Prognostisk faktor - Operationsside Højre side Venstre side I alt Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land

19 19 Prognostisk faktor - Operationsdelay (timer) Delay i timer 0-23 timer timer timer 73+ timer Uoplyst I alt Median Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Landsresultat Prognostisk faktor - Operationsdelay (døgn) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst Antal Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Landsresultat I alt Prognostisk faktor - Charlson score * I alt Antal % Antal % Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land * Charlson comorbidity index score benyttes til at beskrive antal og alvorlighed af patientens komorbide tilstande og bygger på CPR-nummer-baseret søgning på pågældende persons udskrivningsdiagnoser og ambulante diagnoser indberettet i Landspatientregisteret gennem de seneste 10 år før og under akut indlæggelse med A-diagnose hoftenær fraktur. Der er vist 4 kategorier: Kategori 0: ingen kontakter registret i Landspatientregisteret gennem de seneste 10 år før og under akut indlæggelse med A-diagnose hoftenær fraktur. Kategori 1: 1 point for relevante komorbiditetsdiagnoser. Kategori 2: 2 point for relevante komorbiditetsdiagnoser. Kategori 3: 3 eller flere point for relevante komorbiditetsdiagnoser.

20 20 Patientgrundlag for de enkelte indikatorer Tabel 6 (for Tabel 6 på regionsniveau, se Bilag 4, elektronisk link følger) angiver fordelingen af data til beregning af nævneren for henholdsvis indikator 1-7 (patientgrundlag 1. december november 2011) og indikator 8-10 (patientgrundlag 1. december november 2009). Tabel 6. Patientgrundlag for de enkelte indikatorer Ikke relevant for beregning Patientgrundlag I alt Antal % Antal % Antal 1. Smerter Tidlig Mobilisering Basismobilitet Rehabilitering Profylakse Osteoporose Profylakse Fald Overlevelse Reoperation Osteosyntese a. Reoperation Osteosyntese - uforskudt medial fraktur b. Reoperation Osteosyntese - forskudt medial fraktur c. Reoperation Osteosyntese - per-/subtrochantær fraktur Reoperation Hemi- eller Totalalloplastik Reoperation Dyb Infektion Kolonnen ikke relevant for beregning omfatter patienter, som ikke indgår i patientgrundlaget for den enkelte indikator. For indikator 1 Smerter gælder det patienter med indberettet: Smertevurdering forsøgt, men vurdering ikke mulig. For indikator 2 Tidlig mobilisering gælder det patienter med indberettet: Vurdering: Ingen indikation for tidlig mobilisering. For indikator 3 Basismobilitet gælder det ingen, idet alle patientforløb er relevante. For indikator 4 Rehabilitering gælder det patienter med indberettet: Stillingtagen, men ingen genoptræning. For indikatorerne 5 Profylakse Osteoporose og 6 Profylakse Fald gælder det ingen, idet alle patientforløb er relevante. For indikator 7 Overlevelse gælder det patienter uden gyldigt CPR nummer. For indikator 8 Reoperation Osteosyntese gælder det patienter fra NIP-indberetningssystemet som ikke har osteosyntese, eller er uden gyldigt CPR nummer, uden primæroperationsdato, uden overensstemmelse i primæroperationsdato mellem NIP og LPR, eller uden entydig operationssideangivelse. For de stratificerede indikatorer 8a - 8c skal patienterne endvidere også have angivelse af frakturstilling og frakturtype. For indikator 9 Reoperation Alloplastik gælder det patienter fra NIP-indberetningssystemet som ikke har alloplastik, eller er uden gyldigt CPR nummer, uden primæroperationsdato, uden overensstemmelse i primæroperationsdato mellem NIP og LPR, eller uden entydig operationssideangivelse. For indikator 10 Reoperation pga. dyb infektion gælder det patienter fra NIP-indberetningssystemet, som ikke har osteosyntese eller alloplastik, eller er uden gyldigt CPR nummer, uden primæroperationsdato, uden overensstemmelse i primæroperationsdato mellem NIP og LPR, eller uden entydig operationssideangivelse.

21 21 6 Resultater De efterfølgende tabeller viser indikatorresultater, dvs. andelen af patienter, der opfylder de forskellige indikatorer under deres samlede indlæggelsesforløb. Indikatorværdien er tilordnet den afdeling i regionen, der har indberettet operationskoden til LPR.

22 22 Indikator 1: Smerter Andelen af patienter, der i hvile og i forbindelse med mobilisering systematisk får vurderet deres smerter ved hjælp af en smerteskala (Standard er sat til 90%) Antal patientforløb relevante for denne indikator (nævner) omfatter alle patientforløb, fraset patienter med indberettet kode for Smertevurdering forsøgt, men vurdering ikke mulig. Opfyldelse af indikator Antal med målt og registreret smerteniveau (tæller) forudsætter, at der er indberettet kode for Systematisk vurdering af smerte ved hjælp af en smerteskala. Tabellen med tilhørende graf viser landsresultatet, regionale resultater, og afdelingsresultater for indikatorværdien. Klinisk-epidemiologisk kommentar: På landsplan fik 81% af patienterne systematisk vurderet deres smerteintensitet. Dette er en stigning på 11 procentpoint i forhold til sidste opgørelsesperiode. På regionsniveau er variationen fra 69% til 94%. To regioner har holdt deres indikatorværdi tæt på sidste opgørelsesperiodes værdi. To regioner har gjort betydelige fremskridt, nemlig de to regioner der oplevede størst fald ved overgang fra KMS- til LPRindberetning i sidste periode. En region har oplevet tilbagegang. En region opfylder standarden. Det må haves in mente, at der er regionale forskelle i andelen af patienter, der angives ikke at kunne medvirke til smertevurdering (se Bilag 4: Patientgrundlag for de enkelte indikatorer). Indikatoren er stigende, men endnu ikke opfyldt på landsplan. Indikatorgruppens kommentarer: Opfyldelse af indikatoren er blevet bedre end i sidste periode, men er fortsat dårligere end det gjorde sig gældende før ændringen i registreringsmetoden. Der er således fortsat en motivationsopgave på dette område.

23 23 Standard >= 90 % Antal patientforløb Antal med målt og registreret smerteniveau Andel (95% CI) Andel (95% CI) Andel (95% CI) Sygehus Thy - Mors, Thy Ortopæd. sengeafdeling (78; 91) 86 (75; 93) 68 (55; 80) Aalborg Sygehus, Alb O-kir sengeafdeling (59; 70) 81 (74; 86) 80 (73; 86) Sygehus Vendsyssel, Hjr O-kir sengeafdeling (92; 98) 96 (92; 98) 99 (95;100) Sygehus Himmerland, Far O-kir sengeafdeling (91;100) 100 (88;100) 89 (67; 99) Region Nordjylland (78; 84) 89 (85; 91) 85 (82; 89) Regionshospitalet Horsens og Brædstrup, Ortopædkirurgisk Afdeling, Horsens (91; 98) 88 (80; 94) 70 (58; 80) Holstebro Ort.kir.afd (98;100) Aarhus Universitetshospital, Ortopædkirurgisk Afdeling E (97;100) 93 (88; 96) Hospitalsenheden Vest, Skadestue Holstebro (54;100) Hospitalsenheden Vest, Ortopædkirurgiske Senge Holstebro (81; 90) 85 (80; 89) Regionshospitalet Silkeborg, Ortopædkirurgisk afdeling K (79; 94) 77 (59; 90) 89 (76; 96) Århus, NBG, Ort.kir. afd. E (90;100) Århus, THG, Geriatrisk afd. G.. 99 (96;100) Regionshospitalet Randers, Ortopædkirurgisk afdeling O (95; 99) 65 (57; 73) 98 (93;100) Regionshospitalet Viborg, Skive, Ortopædkirurgisk afdeling, Viborg (95;100) 95 (91; 98) 98 (94;100) Region Midtjylland (93; 96) 85 (83; 87) 96 (94; 97) OUH Odense Universitetshospital, Od + Mi Ortopædkirurgisk Afdeling O OUH Svendborg Sygehus, OUH Fælles Akut Sengeafdeling (Svendborg) OUH Svendborg Sygehus, Ortopæd-kirurgisk afd., Sygehus Fyn Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, Ortopædkirurgisk afdeling Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, Ortopædkirurgisk ambulatorium Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, SVS Ortopædkirurgisk afsnit (Esbjerg) (77; 86) 84 (78; 89) 61 (49; 73) (71; 95) (79; 90) 77 (70; 83) 78 (72; 84) (36; 52) 51 (41; 61) 31 (22; 41) (22; 66) 54 (37; 69) (63; 76) 66 (58; 73) Ortopædkirurgi, Sydvestjysk Sygehus.. 93 (87; 97) Fredericia og Kolding Sygehuse, Ortopædkirurgisk afdeling, Kolding (59; 71) 25 (18; 34) 62 (51; 72) Vejle Sygehus, Ortopædkirurgisk afdeling (72; 87) 89 (81; 94) 90 (80; 96) Region Syddanmark (69; 74) 66 (63; 69) 70 (67; 74) Ortopædkir. afd. M, Bispebjerg Hospital.. 86 (80; 91) Bispebjerg Hospital, Ortopædkirurgisk afd. M (82; 90) 73 (67; 78) Ortopædkir. afd. Hvidovre Hospital, afsnit (98;100) Hvidovre Hospital, Ortopædkirurgisk operation (95; 98) 68 (63; 74) Glostrup Hospital, Ortopædkirurgisk afd. A.. 99 (92;100) Herlev Hospital, Ortopæd-kirurgisk afdeling T (75; 82) 67 (62; 72) 87 (82; 90) Hillerød, Ortokir. Afd.. 89 (82; 94) Helsingør, Ortokir. Afd (83; 99) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød, HI Ortkir. Afd., senge (68; 79) 31 (25; 38)

24 24 Standard >= 90 % Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød, Ortkir. Afd, Udefkt. HL, senge Antal patientforløb Antal med målt og registreret smerteniveau Andel (95% CI) Andel (95% CI) (41; 78) 82 (70; 91) Andel (95% CI) Bornholms Hospital, Kirurgisk afdeling (82; 99) 85 (62; 97) 81 (61; 93) Bornholms Hospital, Kirurgisk ambulatorium (75;100) 100 ( 3;100) Region Hovedstaden (83; 86) 63 (60; 66) 91 (88; 92) Sygehus Nord,Køge, 3800E20 - KOE Ortopædkirurgisk Afd (96; 99) 94 (90; 97) 80 (73; 86) Sygehus Nord, Holbæk, 3800J40 - HOL Ortopædkirurgisk Afd (12; 23) 13 ( 9; 20) 96 (90; 99) Sygehus Syd, Næstved, 3800P70 - NAE Ortopædkirurgisk Afd ( 0; 38) 17 (11; 26) 92 (79; 98) Sygehus Syd, Slagelse, 3800S30 - SLA Ortopædkirurgisk Afd (82; 93) 67 (58; 75) 97 (92; 99) Sygehus Syd, Nykøbing Falster, 3800X00 - NFS Ortopædkirurgisk Afd (51; 65) 56 (46; 65) 85 (76; 91) Region Sjælland (66; 72) 54 (50; 58) 89 (86; 91) Land (80; 82) 70 (68; 71) 87 (86; 88)

25 25

26 26

27 27 Indikator 2: Tidlig mobilisering Andelen af patienter, der mobiliseres inden for 24 timer efter operationen (Standard er sat til 80%) Antal patientforløb relevante for denne indikator (nævner) omfatter alle patientforløb, fraset patienter med indberettet kode for: Vurdering: Ingen indikation for tidlig mobilisering. Opfyldelse af indikator Antal mobiliseret inden for 24 timer efter operation (tæller) forudsætter, at der er indberettet kode for Mobilisering påbegyndt <= 24 timer efter operationstidspunkt. Tabellen med tilhørende graf viser afdelingsresultater, regionale resultater, og landsresultatet for indikatorværdien. Klinisk-epidemiologisk kommentar: På landsplan blev 76% af patienterne mobiliseret inden for 24 timer efter operationen. Dette er en stigning på 8 procentpoint i forhold til sidste opgørelsesperiode. På regionsniveau er variationen mindre end sidste år, fra 69% til 83%. Selv om de to regioner, der sidste år lå dårligst, har oplevet betydelige forbedringer, opfylder kun to regioner i år indikatoren, idet én region har oplevet tilbagegang fra opfyldt sidste år til ikkeopfyldt. Det må haves in mente, at der er regionale forskelle i andelen af patienter, der angives ikke at have indikation for tidlig mobilisering (se Bilag 4: Patientgrundlag for de enkelte indikatorer). Indikatoren er endnu ikke opfyldt på landsplan, men nærmer sig. Indikatorgruppens kommentarer: Der er denne gang overordnet set væsentligt bedre indikatoropfyldelse, men der er stor variation og målet nås ikke. I en enkelt region er målopfyldelsen direkte blevet dårligere end sidste år. Så også der er der en motiveringsopgave på de enkelte institutioner.