Finanstilsynets forslag til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finanstilsynets forslag til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter"

Transkript

1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt Maria Houkjær (DEP) Fra: Anders Kragsnæs Balling Sendt: 8. oktober :55 Til: Emilio Hellmers (FT); Morten Harpøth Johansen (FT) Emne: VS: Høring over tilsynsdiamant for kreditinstitutter Fra: Klaus Struwe Sendt: 8. oktober :43 Til: Anders Kragsnæs Balling Cc: Jens Møller Nielsen Emne: Høring over tilsynsdiamant for kreditinstitutter Finanstilsynets forslag til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Dansk Aktionærforening har med interesse læst forslaget til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter. For Dansk Aktionærforening er det centrale i denne sammenhæng investorernes interesser. Det er af helt afgørende betydning for investorerne, at danske realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer har den højeste grad af sikkerhed og letomsættelighed. Dansk Aktionærforening finder derfor, at Finanstilsynets udkast til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter er et godt initiativ, der kan bidrage til at sikre eller genopbygge tilliden til de danske realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer. Venlig hilsen Klaus Struwe Politisk konsulent for Dansk Aktionærforening KLAUS STRUWE DEVELOPMENT Management Consultant Hans Bruuns Vej 14, st. DK-2920 Charlottenlund Tel.:

2 2

3 Finanstilsynet Århusgade København Ø Att. kontorchef Anders Balling Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Indledende generelle betragtninger Finansrådet har noteret sig, at Finanstilsynet med baggrund i Rangvidrapportens anbefalinger vil indføre en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter som et nyt tilsynsværktøj. Det er Finansrådets vurdering, at tilsynsdiamanten for pengeinstitutter overordnet set har været et godt og fornuftigt initiativ. Grundlæggende giver det således god mening, at Finanstilsynet ligeledes vil indføre en realkreditinstitutdiamant som et nyt tilsynsværktøj. Finansrådet finder, at tilsynsdiamanten for realkredit samlet set er et balanceret og nuanceret tiltag, der vil kunne bidrage til at sikre ro og stabilitet på boligmarkedet, så danske boligejere fortsat har adgang til god og stabil boligfinansiering. Også den lange indfasning er med til at sikre dette. 7. oktober 2014 Finanssektorens Hus Amaliegade 7 DK-1256 Copenhagen K Telefon Fax Journalnr. 413/16 Dok. nr v2 Tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter foreslås suppleret med en overvågnings- og indberetningsordning for pengeinstitutter for så vidt angår lån, der er sammenlignelige med de lån, der omfattes af realkredittens pejlemærke om begrænsning af afdragsfrihed for private og to andre pejlemærker. Finansrådet finder, at overvågnings- og indberetningsordningen potentielt kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på konkurrencen i den finansielle sektor. Pengeinstitutter opererer under en anden forretningsmodel end realkreditinstitutter, og det bør der tages hensyn til i udformningen af indberetningerne og i fortolkningen af disse. Derudover må det sikres, at tiltaget ikke indebærer store administrative byrder for pengeinstitutterne forbundet med afgrænsning af relevante lån, opgørelse af værdien af relevante pejlemærker og indberetning af disse. Finansrådet antager, at overvågnings- og indberetningsordningen alene vedrører lån med pant i boliger i Danmark. Det fremgår ikke, om udenlandske pengeinstitutter, der opererer i Danmark gennem filialer, tilsvarende vil blive omfattet af overvågnings- og indberetningsordningen. Sideløbende med tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter vil der ifølge Finanstilsynets notat mere robust ejendomsfinansiering blive taget to initiativer til at modvirke prisbobler på ejendomsmarkedet, henholdsvis et krav om, at boligkøberne som udgangspunkt skal stille med en udbetaling på mindst 5 pct. ved boligkøb, og et krav om, at erhvervsejendomme som udgangspunkt kun kan belånes, hvis den kan generere positiv likviditet. Dette

4 skal efter planen ske ved en ændring af henholdsvis bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og en ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. samt en tilhørende vejledning. Side 2 De påtænkte krav til kreditinstitutternes udlånspolitik kan isoleret set virke fornuftige, og afspejler en lære om behovet for en holdbar ejendomsfinansiering, som kan drages af erfaringerne fra før finanskrisen. Finansrådet finder det imidlertid principielt problematisk at lovregulere disse specifikke dele af pengeinstitutternes kreditpolitik. Pengeinstitutternes kreditter bør baseres på kreditvurderinger, som tager hensyn til mange forskellige faktorer, og som i den enkelte sag kan og skal vægtes forskelligt. Kreditvurderinger og elementernes vægtninger er derfor individuelle, og bør ikke afgrænses af firkantede regler. Spørgsmålet er derfor, om de tilsigtede mål kan opnås på en mere hensigtsmæssig måde. Journalnr. 413/16 Dok. nr v2 I det følgende uddybes Finansrådets bemærkninger til specifikke pejlemærker i den foreslåede tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og de foreslåede initiativer til at modvirke prisbobler på ejendomsmarkedet. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter: Begrænsning af afdragsfrihed for private Pejlemærket om begrænsning af afdragsfrihed for realkreditinstitutter foreslås suppleret med en kvartalsvis indberetnings-og overvågningsordning for pengeinstitutter af relevante pejlemærker for deres lån, således at Finanstilsynet kan overvåge, at afdragsfrie lån ikke flyttes fra realkredit til pengeinstitutter. Det forekommer ikke Finansrådet helt klart, om formålet med det kommende pejlemærke for afdragsfrihed i tilsynsdiamanten og den supplerende indberetningsordning for pengeinstitutter reelt rækker ud over at begrænse omfanget af afdragefrie lån i realkreditsektoren og beskytte den danske realkreditmodels guldrandethed. Hvis formålet har det bredere samfundsøkonomiske sigte at begrænse den samlede private gældssætning i Danmark, kunne det være nyttigt med et stærkere analytisk grundlag. Finansrådet finder, at det er vigtigt at undgå, at indberetningen og den efterfølgende overvågning lægger et pres på pengeinstitutterne til at fastlåse deres forretningsmodeller og produktsortiment for så vidt angår lån til private med pant i fast ejendom. En sådan indskrænkning af konkurrencen vil ikke være samfundsmæssig gavnlig. Gennem årene har markedsandele flyttet sig mellem realkredit og pengeinstitutter. I perioden har der således været et fald i pengeinstitutternes samlede udlån på 16 pct., mens udlån i realkreditinstitutter er steget med 15 pct. i samme periode. Omvendt steg pengeinstitutternes udlån væsentligt mere end realkreditinstitutternes udlån op mod finanskrisen. Pengeinstitutter er allerede underlagt et pejlemærke i tilsynsdiamanten for pengeinstitutter, der begrænser udlånsvæksten. Det bliver realkreditten

5 også nu fremadrettet, så på den måde bidrager tilsynsdiamanten til, at konkurrencen sker på fair vilkår. Side 3 Pengeinstitutternes forretningsmodel er forskellig fra realkreditinstitutters forretningsmodel både med hensyn til kreditvurdering, produkter og funding. Der henstår således en vanskelig opgave med at afgrænse de låneprodukter, der kan siges at være i direkte konkurrence med realkreditinstitutternes boligudlån. Pengeinstitutter anvender således sikkerhed i form af pant i fast ejendom i forbindelse med mange forskellige lånetyper og kreditfaciliteter, der ikke kan sammenlignes eller er i konkurrence med et realkreditudlån. Journalnr. 413/16 Dok. nr v2 Finansrådet skal opfordre til, at pengeinstitutterne inddrages i arbejdet med den nærmere afgrænsning af, hvilke lånetyper mv. indberetningen skal omfatte, samt den tekniske udformning. Her vil det også være hensigtsmæssigt, at undersøge mulighederne for at udnytte de forskellige indberetninger som pengeinstitutterne allerede er pålagt. Selvom pejlemærket vedrørende afdragsfrihed først indføres med endelig virkning i 2020, vil pejlemærket allerede fra starten lægge et pres på omfanget af afdragsfrie realkreditlån. Den seneste boligprisudvikling viser, at boligpriserne nogle steder er begyndt at stige og andre steder muligvis er stabiliseret. Denne udvikling er positiv, men det er Finansrådets opfattelse, at boligmarkedet specielt uden for de større byer fortsat er skrøbeligt. Det er derfor hensigtsmæssigt løbende at følge udviklingen med henblik på at gribe ind, hvis begrænsningen i muligheden for afdragsfrie realkreditlån mod forventningen får mærkbar negativ effekt på prisudviklingen uden for de større byer. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter: Summen af de 20 største eksponeringer er mindre end den egentlige kernekapital Det tilsvarende pejlemærke for pengeinstitutter, der har til hensigt at begrænse sandsynligheden for store tab på enkeltkunder, tager udgangspunkt den internationale afgrænsning af store eksponeringer, således som dette defineres i EU-lovgivningen. Finansrådet finder, at pejlemærket for store eksponeringer i tilsynsdiamanten for realkredit tilsvarende bør tage udgangspunkt i den internationale afgrænsning af store eksponeringer. Krav om mindst 5 pct. udbetaling ved boligkøb Finansrådet er enig i, at det er fornuftigt, at boligkøberne selv skal stille med en udbetaling ved boligkøb. Det er positivt både ud fra et mikro- og et makroøkonomisk perspektiv, og det bidrager til at øge kundernes robusthed. Det kan konstateres, at en sådan udbetaling allerede er en del af langt de fleste institutters kreditpolitik. Det er derfor unødvendigt at gøre denne del af institutternes kreditpolitik til regulering, særligt med henblik på de væsentlige ulemper dette vil medføre.

6 Finansrådet har følgende uddybende bemærkninger: Side 4 Initiativet om en 5 pct. udbetaling påtænkes gennemført med en bestemmelse om, at et kreditinstitut skal sikre, at der ydes en passende egenfinansiering ved privatkunders boligkøb. Der er risiko for, at initiativet vil medføre, at kunderne låner til udbetalingen på det grå lånemarked. Journalnr. 413/16 Dok. nr v2 En forskydning af lånemassen fra kreditinstitutterne til det grå lånemarked vil være til skade for både kreditinstitutterne og kunderne. Den højere rente på det grå lånemarked udgør en større belastning for kundernes økonomi, hvilket igen vil give udslag i en større kreditrisiko for kreditinstitutterne, i det omfang kunderne har lånt de første 0-95 pct. i et kreditinstitut. Netop bekymringen for en forskydning af kundernes låntagning til fordel for det grå lånemarked fremgår også af rapport om modvirkning af prisbobler på ejendomsmarkedet via finansiel regulering. Det anføres på rapportens side 6, at udformningen af værktøjerne bør have for øje at undgå omgåelse, således at der f.eks. ikke opstår et omfattende gråt lånemarked, som indirekte indebærer systemiske risici for penge- og realkreditinstitutterne. Finansrådet mener, at der med det foreslåede initiativ i form af en bestemmelse i god skik-bekendtgørelsen også er et problem i, at pengeinstitutterne ikke kan kontrollere, om en udbetaling er finansieret andre steder fra. Dertil kommer, at en udbetaling - uanset om den kommer via opsparing eller fra det grå lånemarked - ikke siger noget om, hvorvidt kunden kan bære den løbende likviditetsmæssige belastning, som boligkøb medfører. Hvis initiativet gennemføres i god skik-bekendtgørelsen med en bestemmelse om, at et kreditinstitut skal sikre, at der ydes en passende egenfinansiering, rejser dette en meget stor udfordring for kreditinstitutterne. I praksis er det ikke muligt for kreditinstitutterne at sikre eller dokumentere, hvor kunden får finansieringen fra. Det er uklart, hvorledes kreditinstitutterne skal forholde sig, hvis kunden hæver kr. på en kassekredit og efter et kortere eller længere tidsrum betaler kr. i udbetaling. Bestemmelsen kan tilskynde kunderne til at undlade at tilbagebetale på et dyrere lån, for eksempel et billån, for i stedet for at spare pengene op til en egenfinansiering til boligkøb, således at kunderne tilskyndes til at træffe inoptimale økonomiske beslutninger. I notatet om mere robust ejendomsfinansiering bemærker Finanstilsynet, at kreditinstitutterne har mulighed for at fravige hovedreglen om en egenfinansiering på 5 pct., hvis institutterne foretager en såkaldt særlig forsvarlighedsvurdering og tilrettelægger rådgivningen af kunden i overensstemmelse hermed. Herefter anfører Finanstilsynet i notatet et par konkrete eksempler, hvor den særlige forsvarlighedsvurdering kan være relevant.

7 Finansrådet finder det positivt, at institutterne får mulighed for at fravige hovedreglen ved at foretage den særlige forsvarlighedsvurdering. Finansrådet finder det dog ikke nødvendigt og måske endda lidt uhensigtsmæssigt, at Finanstilsynet nævner konkrete tilfælde, hvor den særlige forsvarlighedsvurdering kan være relevant. Det er svært i skrivende stund at tage højde for alle relevante eksempler i nutiden og i fremtiden. Det kan i et dynamisk marked hurtigt risikeres, at eksemplerne bliver utidssvarende eller utilstrækkelige. En hovedregel uden passende og nødvendige undtagelsesmuligheder vil kunne udgøre en hæmsko for boligmarkedet. Finansrådet foreslår derfor, at Finanstilsynet undlader at anføre de konkrete eksempler. Vurderingen heraf bør i stedet for indgå som et element i institutternes almindelige kreditvurdering. Side 5 Journalnr. 413/16 Dok. nr v2 Afslutningsvis finder Finansrådet anledning til at knytte en kommentar til Finanstilsynets forudsætning om, at kravet om udbetaling vil få størst betydning i netop de større byer, hvor boligerne er dyrest, og hvor de 5 pct. derfor udgør det største beløb. Finansrådet mener ikke umiddelbart, at den absolutte beløbsstørrelse er det eneste element, der har betydning for konsekvenserne af kravet. Forhold som demografi og familiære forhold kan også have betydning. Positiv likviditet ved belåning af erhvervsejendomme Finansrådet er grundlæggende enig i formålet med at ville adressere dette område, som historisk set har været medvirkende til at skabe prisbobler, hvilket også flugter med Rangvid-rapportens anbefaling på området. Udvalget konstaterede, at flere pengeinstitutter inden krisen i høj grad fokuserede på værdien af belånbare aktiver i deres kreditvurdering, i stedet for i højere grad at tage højde for debitors evne til at generere likviditet og evne til at skabe indtjening. Det er Finansrådets indtryk, at banksektoren i høj grad i deres respektive kreditpolitikker allerede har indført et sådant princip, og har lært af erfaringerne fra den seneste krise. Finansrådet finder det derfor afgørende, at tilgangen forbliver principbaseret. Finansrådet har følgende uddybende bemærkninger: Finansrådet finder det principielt problematisk at lovregulere dele af bankernes kreditvurderinger. Kreditvurderinger er i høj grad et håndværk, som tager hensyn til flere forskelligartede oplysninger på en gang, og som i den enkelte sag kan og skal vægtes forskelligt. Kreditvurderinger og elementernes vægtninger er derfor individuelle, og kan ikke opstilles via en formel. Som kompensation til den i initiativet regelfaste tilgang, foreslås det, at det i en tilhørende vejledning nævnes, hvilke omstændigheder der kan retfærdiggøre et udlån til brug for erhvervsejendomme, som ikke til en start har et positiv cash-flow. Henset til kreditsagers forskelighed og kompleksitet, vil det imidlertid være en umulig opgave at opliste alle undtagelsesmulighederne i en vejledning.

8 Ligeledes kan det være vanskeligt at opstille en definition af positiv likviditet. Side 6 Af disse forskellige årsager vil Finansrådet foreslå, at der ikke indføres en lovregel til brug for kreditvurderinger af erhvervsejendomme. Den principbaserede tilgang er langt at foretrække. Journalnr. 413/16 Dok. nr v2 Med venlig hilsen Søren Gade

9

10 Finanstilsynet Århusgade København Ø Att. Kontorchef Anders Balling Mail: Lokale Pengeinstitutter Toldbodgade 33, 4. sal P.O DK 1022 København K. T F CVR-nr J.nr.: 3065/001 Dok. nr.: 3065/001 BD Høring omkring tilsynsdiamant for realkreditsektoren 8. oktober 2014 Kontakt Søren Krarup Direkte Lokale Pengeinstitutter takker for muligheden for at afgive høringssvar om realkreditsektorens tilsynsdiamant. Vi finder, at en tilsynsdiamant for realkreditsektoren er et godt initiativ, der på linje med pengeinstitutdiamanten vil kunne udstikke fornuftige rammer for sektoren. Lokale Pengeinstitutter skal primært henvise til Finansrådets høringssvar, som vi også har givet input til. Supplerende har vi dog følgende specifikke kommentarer: 1) Begrænsning af afdragsfrihed Helt overordnet er der blandt mange af foreningens medlemmer bekymring for, at begrænsningen af afdragsfriheden kan udøve negativ indflydelse på udviklingen i ejendomspriserne uden for de største byer. Den seneste boligprisudvikling viser, at boligpriserne nu stiger i alle landets regioner. Denne udvikling er glædelig, men boligmarkedet specielt uden for de større byer må fortsat betegnes som værende skrøbeligt. Da boligpriserne har været mere pressede, og indkomsterne er lavere uden for de større byer, frygter vi, at realkreditinstitutternes tilpasning til grænseværdien for pejlemærket vedrørende afdragsfrihed allerede nu kan betyde, at realkreditinstitutterne bliver mere tilbageholdende med at yde nye lån med afdragsfrihed og konvertere eksisterende lån med afdragsfrihed til nye afdragsfrie lån uden for de større byer. Det kan resultere i en negativ påvirkning på omsætningen af boliger, boligpriserne og væksten uden for de større byer. Vi skal derfor opfordre til, at myndighederne nøje følger udviklingen, så de påtænkte begrænsninger i afdragsfriheden ikke kommer til at ramme skævt. Begrænsningen af afdragsfrihed i realkreditsektoren tænkes suppleret med en løbende indberetningsordning for pengeinstitutterne. Vi skal her henvise til Finansrådets bemærkninger vedrørende dette. Supplerende skal vi anføre, at såfremt der indføres en sådan indberetningsordning for pengeinstitutter, er det vigtigt, at den påtænkte løsning ikke bliver administrativ tung. Ligeledes skal vi anbefale, at der fastsættes en minimumsgrænse således, at pengeinstitutter, hvor de berørte lånetyper kun udgør en ikke-væsentlig andel af pengeinstituttets samlede udlån til private, kan undlade at indberette og få tilsynsreaktioner.

11 2) Pejlemærke for summen af de 20 største eksponeringer Pengeinstitutdiamanten indeholder i dag et pejlemærke vedrørende summen af store engagementer. Foreningen har noteret sig Finanstilsynets udmeldinger om, at dette pejlemærke planlægges at skulle korrigeres, hvilket vi stiller os kritiske overfor. Side 2 af 2 J.nr.: 3065/001 Dok. nr.: 3065/001 BD Vi har forstået, at den påtænkte korrektion i pengeinstitutdiamanten vil komme til at lægge sig tæt op af pejlemærket for store eksponeringer i realkreditdiamanten. I realkreditdiamanten lægges der op til, at pejlemærket for store eksponeringer skal beregnes som de 20 største eksponeringer sat i forhold til den egentlige kernekapital. Finanstilsynet argumenterer for, at anvendelsen af den egentlige kernekapital som reference i stedet for hele kapitalgrundlaget, der også indeholder hybrid kernekapital og supplerende kapital, skyldes, at den egentlige kernekapital er fuldt tabsabsorberende i going concern. Lokale Pengeinstitutter skal påpege, at i henhold til reglerne i CRR-forordningen er både egentlig kernekapital og hybrid kernekapital tabsabsorberende i going concern. Henset hertil synes det ubegrundet alene at anvende egentlig kernekapital som reference i beregningen. Dette vil samtidig straffe institutter, der i de seneste år har hjemtaget hybrid kapital og nogle endda med et højt trigger-niveau. Foreningen finder det derfor vigtigt, at beregningen af pejlemærket vedrørende store eksponeringer ændres således, at det bliver hele den tabsabsorberende kernekapital, der anvendes som kapitalbegreb. Med venlig hilsen Søren Mølgård Søren Krarup

12

13

14 Koncerndirektionen Pr. Finanstilsynet Århusgade København Ø Att. kontorchef Anders Balling 8. oktober 2014 FORSLAG TIL TILSYNSDIAMANT FOR REALKREDITINSTITUTTER Finanstilsynet udsendte den 11. september 2014 forslag til tilsynsdiamant for realkreditinstitutter. Nykredit bakker op om en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter, da den vil medvirke til at øge stabiliteten i det danske realkreditsystem og i dansk økonomi som helhed. Denne stabilitet er vigtig for, at obligationer udstedt af realkreditinstitutter vil kunne handle til attraktive kurser selv i krisetider. De fem pejlemærker afspejler udmærket de risici, som bør adresseres. Nykredit bakker ligeledes op omkring indberetningskravene til pengeinstitutter for lån, der direkte substituerer realkreditlån. Der kan dog overvejes en bagatelgrænse, således at relativt små pengeinstitutlån ikke omfattes af indberetningspligten, jf. at sådanne ikke kan sammenlignes direkte med realkreditlån. Det er særdeles vigtigt for den finansielle stabilitet, at de overordnede risici reguleres ensartet, uanset hvilken juridisk enhed, der måtte yde lånet. Det er især den fremadrettede udvikling, der bør være fokus på. For så vidt angår implementeringshorisonten, vil vi foreslå, at pejlemærkerne for kort funding, låntagers renterisiko og begrænsning af afdragsfrihed ses som en helhed af hensyn til kunderådgivningen, således at disse pejlemærker får virkning samtidigt - i Dermed vil eventuelle ændringer i kundernes lån kunne foretages mere smidigt. Nykredit har følgende specifikke kommentarer til forslagets pejlemærker: Pejlemærke for låntagers renterisiko Overordnet set finder Nykredit pejlemærket fornuftigt kalibreret. Det er fornuftigt, at pejlemærket alene vedrører et udvidet boligsegment samt herunder ejendomme med en høj belåning (lån som overstiger 75% af lånegrænsen). Det bør overvejes om pejlemærket burde give mulighed for en noget højere andel af lån med variabel rente [35%] i kombination med et skærpet krav til låntagers evne til at kunne betale en højere rente. Nykredit Realkredit A/S CVR-nr Nykredit Kalvebod Brygge København V Tlf Fax

15 Et krav kunne være, at låntager skal kunne betale et fastforrentet lån med afdrag, dog mindst med en rente på [4%]. I Danmark er mængden af variabelt forrentede lån relativ lav set i en international sammenhæng. Omvendt betyder de høje danske gældsniveauer, at variabelt forrentede lån bør være særligt sikre for kunden. En justering af pejlemærket kunne give mulighed for, at mange F1-låntagere kunne konvertere til Cita-baserede lån med lang funding. I definitionen af udlån, hvor renten kun er låst fast i op til 2 år, er der behov for en tydeliggørelse af den tekniske beregning. Der er umiddelbart tre produkttyper/produkt-kombinationer, der bør vurderes nærmere: Variabelt forrentede lån med renteloft såkaldte garantilån eller RenteMax med fx halvårlig rentefixing indregnes som kort rente med mindre renteloftet er tilstrækkeligt lavt. Tilstrækkeligt lavt renteloft foreslår Tilsynet løbende defineret ud fra det aktuelle renteniveau. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da garantilån således kan rykke ind og ud af pejlemærket i takt med ændringer i markedsrenten, uden der er sket adfærdsmæssige ændringer hos hverken realkreditinstituttet eller låntagerne. Garantilån ydet på et tidspunkt med et højere renteniveau og tilsvarende højere renteloft bør således ikke indregnes som et rentefølsomt produkt blot fordi markedsrenterne er faldet. Opgørelsen af låntagers rentefølsomhed i forhold til et renteloft bør således fastlåses på tidspunktet, hvor lånet ydes eller refinansieres, og således følge obligationerne hele vejen til udløb. Særligt den erhvervsmæssige del af det udvidede boligsegment (boligudlejningsejendomme og andelsboliger) har finansieret sig med variabelt forrentede lån. En del af disse låntagere har imidlertid også tilknyttet en fast-renteswap fra en bank, som eliminerer låntagerens rentefølsomhed. Det bør være muligt at kombinationen af realkreditudlån og renteswap ses under ét i opgørelsen af pejlemærket, dvs. opfattes som ikke-rentefølsomt. Låntager vil få en forøget risiko, såfremt det variabelt forrentede realkreditlån alene skulle omlægges. Låntyper, hvor rentefixingen sker gradvis over mere end 2 år (eksempelvis såkaldte P33-lån), bør ligeledes indregnes under hensyntagen til dette. Disse låntyper er netop designet til at udjævne låntagerens følsomhed over for ændringer i markedsrenterne og bør således helt eller i hvert fald delvist opfattes som ikke-rentefølsomt. Pejlemærke for begrænsning af afdragsfrihed for private Overordnet set finder Nykredit pejlemærket fornuftigt. Det forhold, at en betydelig andel af de afdragsfrie lån har udløb af den afdragsfri periode i de kommende år, betyder samtidig, at tilpasningen bliver lettere, og at timingen for den nye regulering er god. Det er Nykredits erfaring, at mere end halvdelen af låntagerne vælger at afdrage, når den afdragsfrie periode udløber. Hvis blot 25% af de kommende års udløb af Side 1/1

16 afdragsfrihed resulterer i lån med afdrag, vil diamantens mål kunne forventes opfyldt i Lige som med pejlemærket for låntagers renterisiko er det fornuftigt, at pejlemærket for begrænsning af afdragsfrihed alene fokuserer på ejendomme med en høj belåning (lån som overstiger 75% af lånegrænsen). Pejlemærket har i forslaget fokus på udlånet i det yderste belåningsbånd (ejerboliger belånt mellem 60-80% af ejendomsværdien). For låntagere med både afdragsfrie lån og lån med afdrag har prioritetsstillingen derfor betydning for indregningen i pejlemærket. Problemstillingen kan beskrives ved følgende eksempler med to låntagere (A og B) med ejerboliger: Låntager A: Lån med afdrag i belåningsbåndet 0-40% + afdragsfrit lån i belåningsbåndet 40-80% => det afdragsfrie lån i båndet 60-80% indregnes i pejlemærket. Låntager B: Afdragsfrit lån i båndet 0-40% + lån med afdrag i båndet 40-80% => intet af det afdragsfrie lån indregnes i pejlemærket. Selvom begge låntagere er lige eksponeret mod afdragsfrihed, så indgår kun den ene låntager i målet. Tilsvarende forbedres pejlemærket heller ikke, hvis begge låntagere omlægger en andel af deres afdragsfrie lån til lån med afdrag. Med udgangspunkt i forrige eksempel får begge låntagere omlagt de inderste 20% belåningsværdi af deres afdragsfrie lån til et lån med afdrag: Låntager A: Lån med afdrag i båndet 0-60%+ afdragsfrit lån i båndet 60-80% => det afdragsfrie lån i båndet 60-80% indregnes (fortsat) i pejlemærket. Dvs. ingen effekt af, at låntager A nu afdrager mere. Låntager B: Afdragsfrit lån i båndet 0-20% + lån med afdrag i båndet 20-80% => det afdragsfrie lån indregnes (fortsat) ikke i pejlemærket, ligesom pejlemærket ikke påvirkes af låntagers forøgede afdrag. Selvom begge låntagere nu afdrager mere, så er målet ikke blevet forbedret. En løsning på denne problemstilling er, at afdrag tæller positivt uanset, hvor i prioritetsstillingen afdraget foretages. En af flere mulige løsninger kan være en beregningsmetodik som for pejlemærket for låntagers renterisiko. Den foreslåede justering af pejlemærket bør naturligvis medføre en rekalibrering af målet. Side 1/1

17 En sådan revision af pejlemærket vil også kunne adressere de bekymringer, der har været rejst i relation til mulige påvirkninger af de regionale boligmarkeder. Pejlemærke for begrænsning af lån med kort funding Nykredit finder det foreslåede pejlemærke godt. Det sikrer en udjævning af obligationssalget over årene på grund af fundingens længere løbetid. Hertil kommer en spredning af obligationssalget indenfor kalenderåret. Det samme krav om spredning af obligationssalget møder realkreditinstitutterne i de kommende EU-regler om NSFR og i ratingbureauernes likviditetsnøgletal. Tilsynsdiamanten, NSFR og ratingbureauernes likviditetsnøgletal bør generelt trække i samme retning og således være så ensartede som muligt. På kort sigt vil vi anbefale at pejlemærkets endelige formulering foretages ved udgangen af 2014, idet det er vores forventning, at der vil foreligge væsentlig ny information om den internationale udvikling på området i november Konkret er der behov for at overveje, hvorledes obligationer med en juridisk løbetid, der afviger fra den forventede løbetid, skal behandles. Det gælder såkaldte soft bullits og tilsvarende obligationer, der søges refinansieret oftere end den juridiske løbetid tilsiger. Afgørende for stabiliteten på det danske obligationsmarked vil være, at investorerne er trygge ved sådanne løbetidsforlængelser / løbetidsforkortelser. Side 1/1

18 Finanstilsynet Århusgade København Ø Værløse Vedr.: Høring omkring tilsynsdiamant og mere robust ejendomsfinansiering Parcelhusejernes Landsforening skal hermed berøre et par for parcelhusejere mest centrale elementer af det foreliggende materiale. Idet vi naturligvis står til rådighed for en uddybning af vores synspunkter. Vi skal dog også tillade os at henvise til de i medierne og debatten i øvrigt hyppigt fremkomne synspunkter fra PL s side. Der skal ikke være nogen tvivl om, at PL ikke ønsker en yderligere statsstyring/ maksimale rammer for, hvorledes to parter nemlig låntageren og finansieringsinstituttet m. fl. interagerer, når man skal finansiere en families boligkøb og lån, der direkte eller indirekte kan hænge sammen med dette. PL skal i hovedtræk tilslutte sig de omfattende kritikpunkter og risikomomenter, som Realkreditrådet og Finansrådet i deres høringssvar er fremkommet med inden for den del, der berører private låntagere. PL tilslutter sig også disse organisationers positive syn, som vi opfatter det, på, at de fleste af de skitserede problemer vil kunne opfanges i det nuværende system med visse få korrektioner. PL skal understrege, at vi opfatter forslagene næsten sortsynsagtigt og påvirkede ekstremt voldsomt af ideen om, at en styring teoretisk vil kunne indebære, at man kan undgå visse meget tænkte situationer. Dette er lagt til grund uden, at vi ser, at der er taget højde for de følgevirkninger, der dermed induceres i systemet for boligejere m. fl. Overset effekt på boligmarkedet Vi ser kun i begrænset omfang, at man i oplægget har analyseret omkring, hvad der sker i markedet og i den eksisterende ejendomsværdi, hvis man initierer de forslag der omhandles, herunder begrænsninger og krav til udbetalingers størrelse. Der vil være markante demografiske effekter og en stadig større del af befolkningen, der afskæres fra at opfylde deres ønske om egne bolig. Endvidere påregner vi, at der vil kunne være en tendens til aftalte omgåelser af reglerne og parallelle lånemarkeder, som vi ikke ser, at det er hensynsmæssigt at åbne op for. Vi skal henvise til de mange undersøgelser, der understreger de positive sider i, at den private del af låntagerne faktuelt har haft en meget lille misligholdelse af lån. Desuden er den struktur, at man er personligt hæftende for de optagne lån, - også hvis der går noget galt, helt anderledes motiverende for at indgå låneaftaler, der er realistiske. Disse er naturligvis baserede på den generelt gode rådgivning, der ydes fra långivere m. fl. i det nuværende marked. De ikke- private låntageres ofte selskabsbaserede lån har ikke samme indbyggede forpligtigelse, hvorfor de private låntagere har måttet acceptere markant højere bidrag og isoleret deraf følgende risikorelateret højere rente. PL ser ikke, at der i forslagene er taget højde for disse forhold, vel nærmere tværtimod. For et stykke tid siden så vi ellers i kortene, at der blandt andet i Nordea var tilløb til kombinationslån. Dermed ville der være gået hul på den byld, eller blokering, der har været omkring et fast stående lån helt til udløb om 30 år eller måske længere. Det ville efter

19 Parcelhusejernes Landsforenings opfattelse blive pænt efterspurgt. De familier, der har brug for disse helt eller delvis afdragsfrie lån, er ikke bare de ældre boligejere, der vil spare ned i deres friværdi, men også rigtig mange yngre familier og førstegangskøbere, der også vil/burde se på sådanne udvidede muligheder i de stående låneelementer. Ikke begrænse aftalefriheden PL kæmper for en udvidelse af aftalefriheden også for stående lån, så det individuelt tilpasses den enkelte. Årsagen er, at ejer-familierne har/skal indse, at de alligevel ikke har nogen udsigt til nogen sinde eller for få, først om rigtig mange år, at tjene så mange penge efter skat, at de kan at blive boliggældsfrie. Derfor skal de da heller ikke starte med dag 1, hvor de overtager deres hus, at afdrage på lånene, men gøre det når det passer netop dem. Det er helt fint at starte med at afdrage på den yderste og dyreste del af deres lån, men hvorfor være tvunget til at afdrage på netop hele boliglånet og ikke anden dyrere gæld, dermed også den billigste inderste del af deres prioritetslån? Naturligvis er der nogen af disse nye kunder, der så vil kunne få frigjort friværdi til andre formål eller rettere selv kan disponere over deres formue uden at skulle følge det idiotiske system fra gamle dage med, at alle skulle tvinges til at afdrage på lån, idet forudsætningen var at man skulle være gældfri når man blev pensioneret. Det er der meget få af de nye boligejere, der vil kunne opnå eller forbrugsmæssigt ønsker. Vi ved at der er mange, der laver/vil lave deres nuværende 10 års afdragsfrie realkreditlån om når de når til de nugældende restriktive 10 år. Det er jo om spild af ressourcer, når det lån, som de egentlig ville have, var et kombinationsprodukt, som de økonomisk kunne klare uden at skulle lave om og fifle/sammensætte forskellige forbrugs- og boliglån. Det er de tvungne til i dag, fordi der er så voldsom styring af hvad der må aftales, så man skal være kreativ og betale mange omkostninger for at få den afdragsprofil/-produkt, som man egentlig efterspørger, nemlig et delvist stående lån fra start til slut. Vi påregner, at kreativiteten vil øges i andre sektorer og så vil det være selve realkreditsektoren, der skal acceptere blokeringer og en konkurrence, som de ikke kan svare igen på, når andre vil udbyde/finder ud af, at lave sådanne kombinationslån og formentlig med års stående lån eller til forfald når man flytter. Ideen om en statslig styring og tilsyn med en minimums udbetaling virker som en meget kunstig måde at tro at man i et så kreativt marked kan lave en styring. Men omgåelserne vil koste boligejerne i omkostninger og risiko. Det overses i debatten omkring fastforrentede lån, at dette annuitetslån har et meget lille samlet afdrag omkring de 20 % de første knapt 10 år på, hvorfor der er en begrænset effekt over til det afdragsfrie lån, specielt hvis der samtidig er sparet tilsvarende ned på andre og dyrere finansielle produkter. Rammepantebreve PL så gerne at der når man alligevel er i gang med at lave omlægninger, så overvejer muligheden for genbelåning af realkreditpantebreve, således at disse er rammepantebreve, der kan genopfyldes. Derved vil en af de for realkreditsektoren diskriminerende konkurrenceparametre over for banksektoren kunne reduceres.

20 PL noterer sig også, at det i stort omfang er de fiskale indtægter, der øges tillige med omkostningerne til realkreditten og bankerne, fordi boligejere så ofte skal omlægge og refinansiere en gæld som man egentlig ønsker skal være stående og dermed får en fast rente-husleje i form, der er til at overskue. Ironisk nok så har man i samme periode en markant modgående opsparing i pensionsordninger, som kun indirekte ved køb af obligationer m. v. stilles til rådighed for de fremtidige pensionister. Vi har tilladt os til illustration af nogle af vore synspunkter, at vedlægge et par lederartikler fra vort medlemsmagasin MIT HUS, der afspejler en række af de forhold, hvor PL understreger en række af de forhold, hvor vi er i konflikt med den i oplægget meget store interesse for en yderligere detailstyring. Med venlig hilsen, Landsformand Allan Malskær, cand. polit. Bilag: Parcelhusejernes Landsforening, Kirke Værløsevej 24, 1.C., 3500 Værløse 1) Mit Hus nr (leder) Forsvar afdragsfriheden og øg konkurrencen Det er bare for let politisk, at skære alle, der har valgt 10 år med afdragsfrihed, over en kam, som nogle med betalingsproblemer. Efter en lang periode med næsten hysteriske overskrifter og dommedagstekster, er der kommet lidt mere realisme ind i den skingre debat om afdragsfrie lån. Heldigvis er der kommet tal og beregninger på bordet, der viser, at det har været yderst fornuftigt at tage de lån, samt at det er få der vurderes at komme i klemme. Havde de ikke taget lånene, kunne nogle have været endnu mere i klemme. Resultaterne understøtter PL s ønske om, at afdragsfrihed i en periode, fortsat er noget man skal have som valgmulighed.

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Att. Henrik Bruun Johannessen Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse samt vejledning om god skik Under henvisning til Tilsynets mail af

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Realkredit: Se om din bank flår dig

Realkredit: Se om din bank flår dig Realkredit: Se om din bank flår dig Nye prisstigninger på realkreditlån flår boligejerne for milliarder - især dem med afdragsfrie flekslån Af Louise Kastberg, september 2012 03 Gebyrbombe under boligejere

Læs mere

Side 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE

Side 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Generelt...2 2. Lånetyper...3 2.1. Obligationslån...3 2.2. Kontantlån...3 2.3. Rentetilpasningslån (Flelån)...3 2.4. Lån med renteloft...3 2.5.

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Lad os få ro om dansk boligfinansiering

Lad os få ro om dansk boligfinansiering NR 3. DECEMBER 2009 Lad os få ro om dansk boligfinansiering SDO-lån er kommet for at blive; lad os derfor lægge SDO-diskussionerne bag os og få ro om den danske boligfinansieringsmodel. Da SDO-reglerne

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 P R E S S E M E D D E L E L S E Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 I 2010 er nettoudlånet faldet til blot 38,2 mia. kr., som er det laveste siden år 2000. Det dækker over en stigning i variabelt

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Dansk realkredit er noget helt specielt I mere end 200 år har danskerne kunnet låne penge på en ganske særlig måde. Muligheden

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Side 1 af 5 Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Maj 2015 DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån (RT-lån) i kroner (DKK) og i euro (EUR). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Vælg det lån med afdrag

Vælg det lån med afdrag Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Vælg det lån med afdrag RIGTIGE Få eksperternes lånetips Privatøkonomi og boliglån INDHOLD: Sværere at få afdragsfrie

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få styr på dit boliglån 12 sider Sådan er dit boliglån skruet sammen INDHOLD: Få styr på dit boliglån Uvidenhed koster dyrt...4-5

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån Til Københavns Fondsbørs og pressen Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån 21. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 to nye obligationer til

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER OM KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner, regioner, kommunale interessentskaber, samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredits mission

Læs mere

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Produkt Pålydende rente i pct. Debitorrente i pct. Årlige omk. i pct. før skat Bankens kreditomkostninger Offentlige omkostninger til sikkerhed KREDITTER (1) Kunder

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Vælg det bedste. boliglån. Oversigt: 5 lånetyper

Guide. Foto: Scanpix. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Vælg det bedste. boliglån. Oversigt: 5 lånetyper Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Vælg det bedste boliglån Oversigt: 5 lånetyper Vælg det bedste boliglån INDHOLD: Behold roligt dit F1-lån...4-6 Vi vil

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Tirsdag den 23. oktober 2012

Tirsdag den 23. oktober 2012 Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske

Læs mere

Pressebriefing om Nykredit II

Pressebriefing om Nykredit II 30. NOVEMBER 2011 Agnete Gersing Pressebriefing om Nykredit II Afgørelse truffet på Konkurrencerådets møde den 30. november 2011 NYKREDITS TILSAGN OM ADMINISTRATIONSBIDRAG Sagens udgangspunkt» Nykredit

Læs mere

Andelsboligforeningernes bidragssatser

Andelsboligforeningernes bidragssatser Andelsboligforeningernes bidragssatser ABF 213 Andelsboligforeningernes bidragssatser Realkreditlån til andelsboligforeninger betragtes som erhvervsudlån. Der findes ingen officielle prislister, og det

Læs mere

Ordforklaring til Långuide

Ordforklaring til Långuide 20. april 2015 Ordforklaring til Långuide Oversigt Belåningsinterval... 2 Delydelse... 2 Effektiv rente ekskl. omkostninger... 2 Fradragskonto... 2 Færdigmelding i forbindelse med forhåndslån... 3 Kalkulationsrente...

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg til en kontantpris på kr. 1.900.000,00 med en udbetaling på kr. 95.000,00.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg til en kontantpris på kr. 1.900.000,00 med en udbetaling på kr. 95.000,00. 1 København, den 15. april 2009 KENDELSE Klagerne ctr. DanBolig Horsens A/S Bredgade 14 7160 Tørring Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne som følge af, at disse ikke

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter 1 af 7 18-06-2012 10:36 Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter J.nr. 2:8032-108, -135, -136, -137 og -139/LD Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkredit Danmark har ved brev af 23. juni

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2014 3. april 2014 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Nøgletalsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere