Vejleder. Aarhus Universitet. Forfatter. Per Harder. Forbrugerkredit. fokus på ÅOP og forbrugerbeskyttelsen ved prisoplysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejleder. Aarhus Universitet. Forfatter. Per Harder. Forbrugerkredit. fokus på ÅOP og forbrugerbeskyttelsen ved prisoplysning"

Transkript

1 Aarhus Universitet Kandidatafhandling Cand.merc.(jur.) Vejleder Hans Henrik Edlund Juridisk institut Forfatter Per Harder Forbrugerkredit fokus på ÅOP og forbrugerbeskyttelsen ved prisoplysning Handelshøjskolen i Aarhus September

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Afgrænsning... 5 Metode og retskilder... 6 Kapitel 1 Hvad er forbrugerkredit? Kreditaftalelovens anvendelsesområde Kreditaftalelovens definitioner og begreber Definitioner Hvad forstås ved kreditaftale? Hvad forstås ved kreditkøb? Hvad forstås ved køb med ejendomsforbehold? Øvrige begreber Markedet for forbrugerkredit Finansieringsselskaber mv Banker og sparekasser Realkreditinstitutter Samlet Kapitel 2 Hvordan beskyttes forbrugerne? Kreditaftalelovens oplysningspligt Oplysninger i forbindelse med markedsføring Markedsføringsloven Skiltningsbekendtgørelsen Prisoplysningsbekendtgørelsen Samlet Kapitel 3 Hvad er de årlige omkostninger i procent og hvad bruges den til? Generelt om beregningen af ÅOP Reglerne for beregningen af ÅOP Beregningen af ÅOP ÅOP ved lån med fast løbetid og fast lånebeløb ÅOP ved kreditter uden løbetid og variabelt lånebeløb Beregningen af ÅOP efter skat Anvendelsen af ÅOP som sammenligningsgrundlag

3 Sammenligningen af ÅOP ved forskellig lånebeløb og/eller løbetider Anvendelsen af forudsætninger Samlet Kapitel 4 Er forbrugerbeskyttelsen tilstrækkelig? Forskelle og uklarheder i reglerne om oplysning ved skiltning og markedsføring for henholdsvis pengeinstitutter og finansieringsselskaber Små korte lån SMS lån Forbrugerombudsmandens retningslinjer Forslag om at øge forbrugersikkerheden ÅOP loft en løsning eller en forværring? Det nye forbrugerkreditdirektiv Samlet Konklusion Abstract Litteraturliste Bilag

4 Indledning Anvendelsen af forbrugerkredit er i de sidste mange år blevet meget udbredt. Ikke mindst må det antages, at det skyldes, det stadig voksende udbud i finansieringsformer, som på forskellig vis mere eller mindre lokker forbrugerne med muligheden for at få opfyldt deres forbrugsdrømme. På den anden side er det ingen hemmelighed, at der forbruges langt mere i dag end for eksempelvis 20 år siden. Hvorvidt det er adgangen til nemmere og hurtigere finansieringsmuligheder eller behovet for at forbruge, som er årsagen til, at danskerne optager mere forbrugerkredit, er vanskeligt at sige. Uanset er forbrugerkredit blevet mere almindeligt, hvilket indikerer, at det for nogle forbrugere er blevet vigtigere at have de nyeste forbrugsgoder end en fornuftig privatøkonomi. Dette illustreres tydeligt i programmet Luksusfælden, der kører på TV3, hvor almindelige danskere med rod i økonomien på baggrund af optagelse af flere forbrugslån får hjælp til at styre deres egen privatøkonomi. Den verserende finanskrise har dog sat en dæmper på forbrugerkreditten. Ved udgangen af fjerde kvartal 2008 faldt forbrugerkreditten med 2,7 pct. Mængden af den samlede långivning var dog stadig højere sammenlignet med året før. Faldet i forbrugerkreditten sker for første gang siden andet kvartal 2004, hvor forbrugerkreditten udgjorde omkring 14,4 mia. kr. Til sammenligning udgjorde forbrugerkreditten i fjerde kvartal ,1 mia. kr. efter faldet på de 2,7 pct. 1 Det antages, at faldet i forbrugerkreditten skyldes den ændrede konjunktur, som finanskrisen har medført. Væksten i markedet for forbrugerkredit og udbuddet af finansieringsformer er med til at gøre markedet komplekst og vanskeligt for forbrugerne at færdes på. Beskyttelsen af forbrugerne er derfor vigtig. Markedet skal gøres gennemsigtigt og overskueligt. Derudover skal forbrugerne rustes til at træffe en velinformeret beslutning i forhold til dennes behov og ønsker. En af de ting, der fremhæves i forbindelse med forbrugerbeskyttelsen, er de årlige omkostninger i procent ÅOP, da denne er det bedste grundlag for at sammenligne for- 1 NYT fra Danmarks statistik, nr. 40, 4. februar Det bemærkes, at betegnelsen forbrugerkredit her kun omhandler finansieringsselskabernes udlånsvirksomhed, det vil sige udlån til forbrug uden for penge- og realkreditsektoren

5 skellige låne- og kredittilbud. Ikke desto mindre er anvendelsen af ÅOP som sammenligningsgrundlag ikke uden problemer. Hertil kommer, at grundlaget for forbrugerbeskyttelsen må baseres på, at forbrugerne bliver i bedre stand til at overskue markedet og træffe velinformerede beslutninger, samt en dybere forståelse af hvad forbrugerkredit er. Dette giver anledning til at stille følgende spørgsmål: Hvad er forbrugerkredit? Hvordan beskyttes forbrugerne? Hvad er de årlige omkostninger i procent og hvad bruges den til? Er forbrugerbeskyttelsen tilstrækkelig? Fremstillingen er inddelt i fire kapitler, der hver i sær besvarer ovenstående spørgsmål. I kapitel 1 redegøres der for begreberne og definitionerne anvendt i kreditaftaleloven, samt det overordnede udseende af markedet for forbruger kredit i generelle termer. I kapitel 2 redegøres der for indholdet af oplysningsreglerne i kreditaftaleloven og markedsføringsloven, samt indholdet i skiltningsbekendtgørelsen (andre kreditgivere) og prisoplysningsbekendtgørelsen (pengeinstitutter). I kapitel 3 redegøres der for reglerne for og beregningen af ÅOP, samt anvendelsen af ÅOP som sammenligningsgrundlag diskuteres. I kapitel 4 diskuteres og vurderes forbrugerbeskyttelsens tilstrækkelighed i forhold til de to bekendtgørelser, Forbrugerombudsmandens retningslinjer for små lån, det nye forbrugerkreditdirektiv, samt et beslutningsforslag om at forbyde SMS-lån og indførelsen af et ÅOP-loft. Afgrænsning Afhandlingens emneområde er kreditgiverens oplysningspligt i forbindelse med forbrugerkreditaftaler. Ud fra formuleringen af kreditaftalelovens anvendelsesområde, kan en forbruger både være en fysisk person og en ikke-fysisk person. Udtrykket forbruger omfatter i afhandlingen fysiske personer. Der ses således bort fra regler, der omfatter ikke-fysiske personer. Ved besvarelsen af, hvad de årlige omkostninger i procent er, ses der på de grundlæggende beregningsmetoder og forudsætninger bag beregningen af ÅOP før skat. I denne - 5 -

6 sammenhæng ses der bort fra ÅOP efter skat. I forhold til hvad ÅOP bruges til, bliver både ÅOP før og efter skat, anvendt. Metode og retskilder Afhandlingen tager udgangspunkt i den traditionelle retsdogmatiske metode, således at de relevante retskilder er indsamlet og analyseret med henblik på besvarelsen af afhandlingens problemstilling. Retskilderne består af først og fremmest af dansk lovgivning, primært kreditaftalelovens regler om kreditgiverens oplysningspligt, definitioner og beregningen af ÅOP, samt bekendtgørelse om information til forbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser (skiltningsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter (prisoplysningsbekendtgørelsen). I forbindelse med diskussionen af de to bekendtgørelser, anvendes ligeledes Forbrugerombudsmandens vejledning til skiltningsbekendtgørelsen, henholdsvis Finanstilsynets vejledning til prisoplysningsbekendtgørelsen. Yderligere består retskilderne af Rådets direktiv 87/102/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, som er implementeret ved den nugældende kreditaftalelov, samt Rådets direktiv 08/48/EØF om forbrugerkreditaftaler, der afløser Rådets direktiv 87/102/EØF. Derudover består retskilderne af Forbrugerombudsmandens retningslinjer for markedsføring af kortfristede eller mindre lån indgået som fjernsalgsaftaler. Da disse retningslinjer har karakter af en vejledning, er de således ikke bindende for private eller offentlige myndigheder. Retskildeværdien er derfor lav. På baggrund af de indsamlede retskilder, undersøges afhandlingens problemstilling. Udover de nævnte retskilder anvendes der ligeledes grundlæggende økonomisk teori i forhold til metoden til beregningen af ÅOP

7 Kapitel 1 Hvad er forbrugerkredit? Aftaler om forbrugerkredit reguleres af kreditaftaleloven. En dybere forståelse af forbrugerkredit søges ved at kigge nærmere på lovens anvendelsesområde, samt de begreber og definitioner, der anvendes i kreditaftaleloven Kreditaftalelovens anvendelsesområde Den nugældende kreditaftalelov regulerer, som nævnt alle typer af kreditaftaler, hvor en erhvervsdrivende (kreditgiver) yder eller giver tilsagn om at yde kredit som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsageligt handler uden for sit erhverv, jf. 1, stk. 1. Endvidere gælder loven for kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en ikkeerhvervsdrivende, såfremt aftalen er indgået eller formidlet for kreditgiveren af en erhvervsdrivende, jf. 1, stk. 2. Lovens 1, stk. 1 og 2, angiver således lovens anvendelsesområde for forbrugerkreditaftaler. Anvendelsesområdet i lovens 2 og 3, bliver suppleret af lovens kapitel 11, således at kreditkøb, der ikke er forbrugerkøb, er gældende, jf. 2. I 3, anføres de tilfælde, der ikke er omfattet af loven. Kreditaftaler er således undtaget, hvor kreditten skal indfries senest 3 måneder efter aftalens indgåelse eller ved kreditkøb senest 3 måneder efter salgsgenstandens levering, eller kredit, der aftales i et retsforlig, jf. 3, stk. 1. Loven gælder dog uanset stk. 1, nr. 1, hvis der er tale om et køb med ejendomsforbehold eller et kreditkøb med variabelt lånebeløb, jf. 3, stk. 2. Endvidere finder lovens kapitel 2 om kreditgiverens oplysningspligt ikke anvendelse, hvor det samlede beløb ikke overstiger kr. eller kreditten ydes vederlagsfrit, jf. 3, stk. 3. For forbrugerkreditaftaler er loven præceptiv, således at lovens bestemmelser ikke ved forudgående aftale kan fraviges til skade for forbrugeren, jf. 7, stk Kreditaftalelovens definitioner og begreber Kreditaftaleloven indeholder i 4-6 en definition af hvad der forstås ved en kreditaftale, et kreditkøb og et køb med ejendomsforbehold. Derudover anvendes begreberne forbruger, kreditgiver, sælger, køber, forbrugeraftale og forbrugerkøb, som ikke er defineret i loven. I det følgende gives indledningsvist en beskrivelse af, hvad der nærmere skal - 7 -

8 forstås ved definitionerne i loven og derefter hvad der skal forstås ved de øvrige nævnte begreber Definitioner Hvad forstås ved kreditaftale? En kreditaftale defineres i lovens 4, stk. 1, som en aftale om kredit i form af henstand, lån eller tilsvarende form for finansiel ydelse. Formuleringen af 4 tjener til at afgrænse lovens anvendelsesområde. Begrebet kreditaftale anvendes i loven som et overbegreb i forhold til lovens anvendelsesområde. Det dækker herefter: 2 Lån af penge med eller uden sikkerhedsstillelse også kaldet kontantlån, kassekreditter, kredit i forbindelse med tjenesteydelser mv. som en erhvervsdrivende (kreditgiver, typisk finansielle institutioner) yder til forbrugere Kreditkøb, der foretages af forbrugere Erhvervsmæssige kreditkøb med eller uden ejendomsforbehold, disse behandles ikke, jf. afsnittet afgrænsning. Definitionen omfatter således også kreditkøb. Disse behandles dog særskilt i afsnit , da der gælder særlige regler for disse køb. I det næste beskrives derfor kun kreditaftaler, der ikke er kreditkøb. Kreditaftaler, hvor der er givet henstand med betalingen foreligger, hvor kreditgiveren (kreditor) og forbrugeren (debitor) har aftalt, at modtagelse af ydelsen skal en del af vederlaget betales og det resterende skal først betales senere. Der er ligeledes tale om henstand, hvis det er aftalt, at tilbagebetalingen af den resterende del af vederlaget sker ved en række faste ydelser typisk månedligt. Denne type henstand betegnes egentlig henstand. Modsat står faktisk henstand, der opstår, hvor kreditor undlader at kræve betaling af debitor, når forfaldstidspunktet eller handlingstidspunktet er kommet. I forarbejderne til loven står, at Enhver form for faktisk henstand [ ] er omfattet af loven. 3. Udviklingen i retspraksis har imidlertid slået fast, at kun egentlig henstand, der baserer 2 Andersen, s Se bemærkninger til forslag til lov om kreditaftaler, FT 1989/90, tillæg A, s

9 sig på en udtrykkelig eller stiltiende aftale mellem kreditgiveren og forbrugeren er omfattet af loven. 4 Lovens 12 regulerer dog faktisk henstand i tilfælde, hvor forbrugeren med kreditgiverens stiltiende accept overskrider kreditrammen, det vil sige, det højeste beløb, som må trækkes på kontoen, jf. 10, stk. 1, nr. 1, samt at overtrækket varer ud over tre måneder. Der sondres i loven mellem kreditaftaler, hvor der ydes kredit i form af lån med fast lånebeløb og kreditaftaler, hvor der ydes kredit i form af lån med variabelt lånebeløb. Lån med fast lånebeløb er typisk kontantlån, hvor lånebeløbet betales direkte til forbrugeren enten ved en check eller ved direkte indsættelse på forbrugerens konto. Det er uden betydning, hvad lånet skal bruges til eller om lånet er sikret ved pant eller anden form for sikkerhedsstillelse, eksempelvis ved ejendomsforbehold eller kaution. Det er dog afgørende, at debitor er forbruger og at lånebeløbet ikke bruges i forbindelse med erhvervsvirksomhed. Kreditaftaler med variabelt lånebeløb er aftaler, hvor kredittager efter aftale med kreditgiver gives en trækningsret på en konto indenfor en aftalt kreditramme, 5 for eksempel en kassekredit eller en lønkonto med overtræksret i en bank eller sparekasse, eller en konto hos et kontokortselskab, som MasterCard, et benzinselskab, en butikskæde eller lignende, Ud fra ovenstående er kreditaftaler kendetegnet ved, at forbrugeren ved indgåelsen af en kreditaftale opnår et lånebeløb eller en trækningsret, jf. 4, stk. 1. Andre finansielle ydelser, for eksempel kautionserklæringer eller lignende, er ikke kreditaftaler, da der ikke opnås et lånebeløb eller en trækningsret. 6 Derudover er der heller ikke tale om en kreditaftale, hvor der er aftalt en præstation af løbende ydelser, for hvilke forbrugeren har ret til at betale helt eller delvis bagud, jf. 4, stk. 2. Det kan eksempelvis være en aftale om levering af vand, gas, elektricitet mv., hvor forbrugeren betaler bagud eller via acontobeløb. 4 Thomsen, s Thomsen, s Thomsen, s

10 Hvad forstås ved kreditkøb? Køb på kredit betegner en kreditaftale, der er indgået med henblik på køb af løsøre og adskiller sig derfor fra de kreditaftaler, beskrevet i afsnit , der kaldes fritstående lån. Kreditkøb defineres i loven på to måder. Den første er en generel definition af et kreditkøb, defineret ved en aftale mellem køber og sælger, hvorefter sælgeren giver køberen henstand mod betaling af købesummen eller en del af denne, jf. 5, nr. 1. Den anden definerer kreditkøb, hvor en tredjemand yder kreditten i form af et lån, et såkaldt lånekøb. eller hvor købesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren, jf. 5, nr. 2. Dette kaldes også et oprindeligt trepartsforhold, fordi kreditgiveren oprindeligt bliver part i købsaftalen ved dets indgåelse. 7 Reglerne om oprindelige trepartsforhold er direkte overført fra kreditkøbsloven, der var gældende ret inden kreditaftalelovens ikrafttræden. Definitionen af oprindelige trepartsforhold er således den samme i de to love og det har været genstand for en del debat i forhold til dens anvendelsesområde. 8 I afgørelsen U H, fik højesteret for første gang mulighed for at tage stilling til forståelsen af kreditkøbslovens regler om oprindelige trepartsforhold. Landsretterne havde været meget tilbageholdende med at statuere, at der var tale om et oprindeligt trepartsforhold, hvor kreditgiver ydede et sælgerformidlet lån til køber. Det blev specielt tillagt vægt, at kreditgiveren foretog en kreditvurdering af køber. 9 Ved afgørelsen i U H blev det fastslået, at bestemmelsen i kreditkøbsloven 1, stk. 2, nr. 2, har et vidt anvendelsesområde, hvorfor den tilsvarende bestemmelse i kreditaftaleloven 5, nr. 2, ligeledes har et vidt anvendelsesområde. Det fremgår af præmisserne til dommen, at kreditgiverens tilkendegivelse i form af udlevering af brochurer med låneansøgningsskemaer til sælger, om at ville yde lån til sælgers kunder var nok til, at der var tale om en aftale mellem kreditgiveren og sælgeren. Dette skyldes, at tilkendegivelsen ansås at være et løfte, som sælger kunne benytte over for sine kunder, og som kreditgiveren i forhold til sælger ikke vilkårlig kunne undlade at opfylde. 7 Thomsen, s Andersen, s Kristensen, pkt

11 Kreditkøb efter 5, nr. 2, er kendetegnet ved, at sælgeren kan give køberen tilsagn om finansiering af købet ved lån hos kreditgiveren, uanset om kreditgiveren har betinget først at foretage en kreditvurdering af køberen eller ej. 10 Der er altså tale om et lånekøb, når en detailhandler tilbyder sine kunder at købe en vare på kredit, som typisk finansieres af et finansieringsselskab i form af et lån. Netop denne sammenkædning mellem lån og køb af løsøre konstituerer et lånekøb. Endvidere er finansiering via de såkaldte eksterne kontosystemer omfattet af 5, nr. 2, hvor et kontokortselskab eller lignende har indgået en aftale med sælgeren for eksempel et butikscenter om at tilbyde kunderne kontokort til brug for køb i det pågældende butikscenter.. Udover de kreditkøb, der er defineret i 5, nr. 1 og 2, er såkaldte efterfølgende trepartsforhold ligeledes omfattet af loven. Der er tale om et efterfølgende trepartsforhold, når sælgeren i et kreditkøb efter 5, nr. 1, eller en kreditgiver i et kreditkøb efter 5, nr. 2, har overdraget sine rettigheder til en tredjemand enten til eje eller sikkerhed. 11 Et efterfølgende trepartsforhold er således kendetegnet ved, at der sker et kreditorskifte. Udenfor definitionen af kreditkøb i 5, nr. 2, falder de situationer, hvor der ikke er nogen aftale mellem kreditgiver og sælger, således at kunden selv har fundet finansieringen via eksempelvis et finansieringsselskab og derefter anvender lånet til køb af løsøre. Dette kaldes for fritstående lån og dækker lån og lånetilsagn, der ikke er omfattet af kreditkøbsreglerne, jf. 4, stk. 1. Afgrænsningen mellem fritstående lån og oprindelige trepartsforhold beror på, om der foreligger en aftale mellem kreditgiveren og sælgeren, som beskrevet ovenfor. Det er muligt at kombinere et oprindeligt trepartsforhold og et fritstående lån, men kreditgiveren kan ikke ved denne kombination skabe sig en bedre retstilling og dermed unddrage sig sit ansvar. En kombination sker ved, at kreditgiveren yder et lån til køber, der overskrider løsøregenstandens værdi, hvorved køber får en overskydende kredit efter købet. Køberen bevarer de samme indsigelser over for kreditgiveren. Hvis køber misligholder sin betalingsforpligtigelse splittes kreditten op, således at den overskyden- 10 Thomsen, s Thomsen, s

12 de del af lånet behandles som et fritstående lån og den del af kreditten, der gik til købet behandles som et oprindeligt trepartsforhold. 12 Kreditkøb er således ikke blot et kreditkøb. Der kan være tale om et almindeligt kreditkøb efter 5, nr. 1, hvis der blot er en aftale om, at sælger giver køber henstand med betalingen af købesummen eller en del heraf. Derudover kan et kreditkøb være et oprindeligt trepartsforhold, hvor kreditgiver yder et sælgerformidlet lån til kunden på baggrund af en aftale mellem kreditgiver og sælger, jf. 5, nr. 2. Kravene til, hvornår der foreligger en aftale mellem kreditgiver og sælger er ret vide, således at blot en tilkendegivelse fra kreditgiver til sælger i form af et løfte om at yde lån til dennes kunder statuerer en aftale. Eksempelvis via udleveringen af lånebrochurer, som sælger kan bruge til at markedsføre långivningen overfor køber. Det er således det samarbejde, der foreligger og den fælles interesse i at sælge varer via långivning, der danner rammen for, hvornår der er tale om en aftale mellem kreditgiver og sælger. Yderligere kan et kreditkøb være et efterfølgende trepartsforhold, således at der enten i et kreditkøb efter 5, nr. 1, eller 5, nr. 2, sker et kreditorskifte, enten ved at henholdsvis sælger eller kreditgiveren overdrager rettighederne i forhold til kreditkøbet til tredjemand Hvad forstås ved køb med ejendomsforbehold? Ved Køb med ejendomsforbehold forstås efter 6, stk. 1, et kreditkøb, hvor det er aftalt, at sælgeren kan tage det solgte tilbage, hvis køberen ikke opfylder sine forpligtigelser. Et lejekøb efter 6, stk. 2, anses også som et køb med ejendomsforbehold, hvor aftaler, der er betegnet som en lejekontrakt, eller hvor betaling i øvrigt fremtræder som vederlag for brug af genstanden, og det må antages, at det er meningen, at modtageren efterfølgende også bliver ejer af genstanden. De nærmere regler omkring køb med ejendomsforbehold findes i kreditaftaleloven kapitel 10, herunder ejendomsforbeholdets gyldighed. Den første forudsætning for at et ejendomsforbehold er gyldigt, er, at det er aftalt med forbrugeren senest ved overgivelsen af det købte, jf. 34, stk. 1, nr. 1. Derudover kræves det, at det samlede beløb, der skal betales, jf. 9, stk. 1, nr. 5 overstiger kr. og at kreditkøbet ikke er sket i henhold til en aftale om kredit med variabelt lånebeløb, jf. 12 Thomsen, s

13 34, stk. 1, nr Yderligere skal mindst 20 pct. af kontantprisen være fyldestgjort til sælgeren ved overgivelsen af det købte. I forhold til kravet i 34, stk. 1 nr. 2, er det værd at bemærke, at der ved køb af flere genstande er grundlaget, det samlede beløb, som forbrugeren skal betale. Det er således ikke en hindring, at de enkelte genstande har en værdi på under kr. så længe de sælges i samme kontrakt Øvrige begreber Udover de begreber, der er defineret i kreditaftaleloven og beskrevet ovenfor, så anvendes der ligeledes nogle begreber der ikke er defineret i loven. I forhold til kreditaftaler, der ikke er kreditkøb, anvendes begrebet forbrugeraftale i modsætning til kreditkøb, hvor det betegnes forbrugerkøb. Hverken begrebet forbrugeraftale eller forbrugerkøb er defineret i loven. Forbrugeraftalebegrebet i lovens 1 er dog formuleret i tråd med de principper, der findes i andre forbrugerbeskyttende love, for eksempel aftalelovens 38 a, hvorefter en forbrugeraftale er en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part forbrugeren hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Begrebet forbrugerkøb anvendes flere steder i loven, som det er defineret ved købelovens 4 a og fastlagt gennem retspraksis. Forbrugerkøb forstås efter købelovens 4 a, som et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. 13 Begrebet forbruger betegner således den anden part, som hovedsageligt handler uden for sit erhverv. En forbruger kan derfor både være en juridisk person og en fysisk person. Sidst nævnte er oftest tilfældet, og i afhandlingen er det primære fokus på de fysiske personer, jf. afsnittet afgrænsning. Begrebet kreditgiver kan være både en fysisk eller juridisk person, der udøver kredit i forbindelse med sin erhvervsmæssige virksomhed, jf. 1, stk. 1. Kreditgiver skal altså være erhvervsdrivende, jf. dog 1, stk. 2. Som erhvervsdrivende forstås enhver, der driver privat erhvervsvirksomhed, hvad enten der er tale om hoved- eller bibeskæftigelse. 14 Typisk er kreditgiver en bank, sparekasse, finansieringsselskab eller lignende. 13 Thomsen, s Kreditaftaleloven, note 4 (Karnov)

14 Hvornår der er tale om erhvervsmæssig kontra ikke-erhvervsmæssig udlånsvirksomhed, beror som hovedregel ikke på, om den ydede kredit er ydet som led i personens hovederhverv, som en biydelse eller et vilkår i den konkrete aftale. For at en erhvervsdrivende person kan anses som kreditgiver, skal denne have givet et forpligtigende tilsagn om lån eller kredit. Butikscentre, butikskæder eller lignende kan således også være kreditgiver. 15 Begrebet køber anvendes i forbindelse med kreditkøb, da reglerne herfor både omfatter forbrugerkøb og ikke-forbrugerkøb. Reglerne for ikke-forbrugerkøb kan dog fraviges, hvis der ikke er taget ejendomsforbehold, jf. lovens 7, stk. 2. Begrebet sælger hentyder til den der er kreditgiver i et almindeligt kreditkøb og den der er formidler af lån for eller overdrager rettighederne, ifølge kreditkøbet til tredjemand. Sælger er også kreditgiver ved oprindelige og efterfølgende trepartsforhold. I næste afsnit beskrives kort, hvordan markedet for forbrugerkredit ser ud medhensyn til udbydere og hvilke typer produkter de typisk tilbyder Markedet for forbrugerkredit Forbrugerkredit associeres ofte med udlån til forbrug udenfor penge- og realkreditsektoren, for eksempel via finansieringsselskaber. En del af de lån, der stammer fra banker og sparekasser, samt realkreditinstitutter anvendes dog også til forbrug. Finansieringsselskabernes udlån til forbrug udgjorde i 4. kvartal 2008 ca. 21 mia. kr., hvilket dog kun er en mindre del af den samlede kreditformidling. Til sammenligning udgjorde bankernes og sparekassernes udlån til husholdninger i alt 373 mia. kr. ved udgangen af 4. kvartal 2008, mens realkreditinstitutternes udlån til samme udgjorde mia. kr. ved udgangen af november Hvor stor en del af dette, der gik til forbrug er vanskeligt at sige, men det må antages at en del af det gik til forbrug, enten via en kassekredit i bank eller sparekasse, ved optagelsen af for eksempel et prioritetslån i boligen eller optagelse af tillægslån med eller uden omlægning i et realkreditinstitut. 15 Jf. Thomsen, s NYT fra Danmarks statistik, nr februar

15 Mulighederne for at optage forbrugerkredit er mange og ofte lokker annoncer med at forbrugerne kan lån penge både billigt, hurtigt og nemt. En simpel Google søgning på ordet lån gav forskellige annoncer med overskrifter som, lige ned i lommen, lån uden sikkerhed, lån på 15 min osv. Det kan derfor ikke undre, at de fleste forbrugere finder markedet for forbrugerkredit vanskeligt at overskue, for hvad dækker disse annoncer egentlig over? Overordnet sker lån- og kreditgivningen til forbrug i langt overvejende grad gennem tre grupper af udbydere: Finansieringsselskaber mv. Banker og sparekasser Realkreditinstitutter Det er vanskeligt at give en dækkende beskrivelse af alle låne- og kredittyper, da låneudbyderne ofte kalder produkterne noget forskelligt og anvender forskellige betegnelser, selvom der måske er tale om samme produkt. Herunder vil de enkelte grupper af udbydere af lån og kreditter til forbrug, samt de typer af lån eller kredit de tilbyder, blive gennemgået Finansieringsselskaber mv. Udenfor bank- og realkreditsektoren er der en lang række virksomheder, der tilbyder forbrugerne forbrugslån eller forbrugerkredit. Finansieringsselskaber omfatter både deciderede finansieringsselskaber, der har som hovederhverv at låne penge ud, samt supermarkedskæder, benzinselskaber, butikscentre og lignende, der ikke nødvendigvis har lån- og kreditgivning, som deres hovederhverv. Lån- og kreditgivningen i detailhandlen sker oftest i samarbejde med finansieringsselskaber. Overordnet kan lån- og kreditgivningen fra finansieringsselskaberne deles i tre grupper: 17 Købe-/kontokort Gruppen dækker over alle former for udlån, hvor der er tilknyttet et kort, der kan bruges ved køb i eksempelvis et bestemt butikscenter eller en bestemt butikskæde, eller til udlån. Et konto-/købekort fungerer nogenlunde som et kreditkort, således at der oprettes en konto hos udbyderen af kortet, hvor der gives kredit for en nærmere fastsat periode. 17 Finansrådet, s

16 Oftest står der finansieringsselskaber bag disse konto-/købekort eller kundekort, som det også kaldes, hvis der ses bort fra benzinselskaberne. Blankolån Blankolån er et kontantlån, hvor lånebeløbet udbetales i rede penge enten ved en check til låntageren eller til låntagerens konto. Der er således ikke tilknyttet noget konto- eller købekort og der skal heller ikke stilles nogen form for sikkerhed. Blankolån er typisk fastforrentet og tilbagebetales efter annuitetsprincippet, hvilket vil sige, at der betales en fast månedlig ydelse. Størrelsen af blankolån der optages til forbrug, er normalt et mindre beløb op til kr., men kan være større. Lån med sikkerhedsstillelse I denne gruppe hører lån, hvor der er givet sikkerhed i form af pant, eksempelvis køb af bil, eller sikkerhed i det underliggende varekøb (ejendomsforbehold), kaution eller lignende Banker og sparekasser I bankerne og sparekasserne er det muligt at låne til forbrug på to måder enten gennem optagelsen af et lån eller oprettelsen af kredit. Typisk sker udlån med sikkerhed i fastejendom eller anden form for sikkerhed, eksempelvis kaution eller køb af bil med pant i bilen. Udover at låne penge er det også muligt at få kredit, typisk via en kassekredit, hvor der oprettes en konto i banken eller sparekassen med et kreditmaksimum på eksempelvis kr. Optagelsen af lån eller kredit i banker og sparekasser er typisk billigere, men kan også være vanskeligere at få end hos et finansieringsselskab Realkreditinstitutter Realkreditinstitutterne udlåner kun med sikkerhed i fast ejendom i form af pant. Realkreditlån anvendes ikke kun til investering i fastejendom, men også til forbrug. En del af provenuet ved optagelsen af tillægslån uden omlægning eller ved omlægning anvendes nemlig til forbrug Finansrådet, s

17 1.4. Samlet Som beskrevet i afsnit 1.1. og 1.2., er der tale om en forbrugerkreditaftale, hvis en erhvervsdrivende kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af lån eller henstand. Det vil sige, at når en erhvervsdrivende yder eller giver tilsagn om at yde kredit til en forbruger, der handler uden for sit erhverv, er der tale om en forbrugerkreditaftale. Dette gælder, uanset om kreditten er betinget af, at den skal anvendes til køb hos den pågældende kreditgiver eller om kreditten kan anvendes frit. Forbrugerkredit foreligger således i udgangspunktet i alle de tilfælde, hvor en forbruger tilbydes kredit i form af lån eller henstand, med eller uden henblik på køb af løsøre, hvis kreditten tilbydes af en erhvervsdrivende, der driver privat erhvervsvirksomheder. Optagelsen af forbrugerkredit kan altså ske på mange måder og ofte er det ikke vanskeligt at opnå et lån. Især den teknologiske udvikling har gjort det muligt at låne penge i løbet af ganske kort tid for eksempel via internettet. Men hvad er forbrugerkredit? Set fra forbrugernes side, så betegner forbrugerkredit optagelsen kredit i form af lån eller henstand med henblik på køb af forbrugsgoder. Det kan for eksempel være køb af alt fra biler, rejser, møbler og hårde hvidevare til almindeligt dagligdagsforbrug af fødevare og tøj. Kort sagt, finansiering af forbrugerkøb, som en forbruger ikke har økonomi til. Lån og kreditter til forbrug kan derfor adskilles fra lån, der optages med henblik på for eksempel køb eller istandsættelse af bolig, pensionsopsparing eller investeringer af forskellig art. Set fra kreditaftalelovens side sondres der mellem kreditaftaler, der indgås medhenblik på køb af løsøre, det vil sige kreditkøb med eller uden ejendomsforbehold og kreditaftaler der indgås uden henblik på køb af løsøre. Sondringen foretages, da der er forskelle i beskyttelsesbehovet afhængig om det er den ene type forbrugerkreditaftale eller en anden. Hvordan forbrugerne beskyttes, beskrives nedenfor i kapitel 2. Kapitel 2 Hvordan beskyttes forbrugerne? Kreditaftalelovens oplysningspligt Det fremgår af lovens 8, stk. 1, at en kreditaftale skal udfærdiges skriftligt og indeholde de oplysninger, der er nævnt i 9, 10 og 14, samt aftalens øvrige væsentlige vilkår

18 De oplysninger der skal gives afhænger af, om der er tale om en kreditaftale med fast lånebeløb eller variabelt lånebeløb. Oplysningsreglerne findes i kreditaftaleloven kapitel 2. Ved kreditaftaler med fast lånebeløb skal kreditgiveren efter 9, stk. 1, give forbrugeren følgende oplysninger i forbindelse med aftalens indgåelse: 1) Lånebeløbet: det lånte beløb efter fradrag af stiftelsesomkostninger, kurstab og lignende. 2) Størrelsen af en eventuel udbetaling 3) Kreditomkostningerne angivet som et beløb opgjort efter 13. 4) De årlige omkostninger i procent beregnet efter ) Det samlede beløb der skal betales: Summen af lånebeløbet, udbetalingen og kreditomkostningerne. 6) De enkelte ydelser, antallet af disse og deres forfaldstid. 7) Aftalens varighed og betingelserne for dens opsigelse. Det fremgår af 9, stk. 2, at kreditgiveren tillige skal oplyse forbrugeren om kontantprisen på genstanden. Såfremt kreditomkostningerne, ydelserne eller andre vilkår, der har betydning for størrelsen af de årlige omkostninger i procent, kan ændres under kreditaftalens forløb, skal forbrugeren have oplysninger om, hvordan omkostningerne kan ændres, jf. 9, stk. 3. Hvis det ikke er muligt at beregne de årlige omkostninger i procent, skal forbrugeren oplyses om den nominelle årlige rente. Ved kreditaftaler med variabelt lånebeløb, skal kreditgiveren efter 10, stk. 1 give forbrugeren følgende oplysninger inden aftalens indgåelse: 1) Kreditrammen: Det eventuelle højeste beløb, som må trækkes på kontoen. 2) De nærmere regler og betingelser for pålæg af kreditomkostninger, samt beregningsmåde og den nominelle årlige rente, hvis en periodisk rente anvendes. 3) De årlige omkostninger i procent ved forskellige udnyttelser af kontoen. 4) Det samlede beløb der skal betales ved forskellige udnyttelser af kontoen: Summen af lånebeløbet og kreditomkostningerne. 5) Hvorledes gælden skal betales

19 6) Hvor ofte forbrugeren vil modtage kontoudtog. 7) Aftalens varighed og betingelserne for dens opsigelse. Derudover finder bestemmelserne i 9, stk. 3-4 tilsvarende anvendelse. Kreditgiveren skal ved aftalens indgåelse også oplyse forbrugeren om størrelsen af de omkostningerne, der er nævnt i 13, stk. 2, nr. 2-6, samt under hvilke omstændigheder de skal betales. Er omkostningerne ikke kendt, skal forbrugeren, hvis det er muligt oplyses om beregningsmåden for omkostningerne eller gives et skøn over omkostningernes størrelse, jf. 14. Såfremt der er aftalt en variabel rente, skal oplysningerne efter 9 og 10 om renten eller om beløb, hvor renten indgår, gives på grundlag af renten på tidspunktet for oplysningerne og med angivelse af, hvorledes renten er variabel. For kreditaftaler med variabelt lånebeløb, hvor der for hver periode er aftalt, at forbrugeren skal tilsendes et kontoudtog, skal denne indeholde oplysning om saldoen ved periodens start og slutning, størrelsen af og tidspunktet for debiteringer og krediteringer i perioden, den årlige nominelle rente, hvis en periodisk rente anvendes og det seneste tidspunkt, hvor betaling skal ske for at undgå yderligere kreditomkostninger, jf. 11. Reglerne i 9 og 10, hvorefter der skal gives oplysning om renten eller beløb, hvori renten indgår, er ikke til hinder for, at det aftales mellem parterne, at renten helt eller delvis skal være variabel. Oplysningerne skal således gives ud fra renten på tidspunktet for afgivelsen af oplysningerne og angive hvorledes renten er variabel, jf. 15, stk. 1. Hvis der ikke er tale om banker, sparekasser eller realkreditinstitutter, kan det kun aftales, at renten skal variere med størrelsen af Nationalbankens diskonto eller lignende uden for kreditgiverens indflydelse, jf. 15, stk. 2. Dette gælder ligeledes for andre kreditomkostninger, jf. 15, stk. 3. Forbrugeren skal endvidere informeres om enhver ændring i den årlige nominelle rente eller de øvrige kreditomkostninger, enten via særskilt underretning, ved førstkommende kontoudtog eller tilsvarende, jf. 14, stk. 4. Såfremt kreditgiveren ikke opfylder sin oplysningspligt efter kapitel 2, indtræder de civilretlige sanktioner i omfatter kreditaftaler med fast lånebeløb, herunder kreditkøb, mens 24 kun omfatter kreditkøb. Efter 23, stk. 1 kan kreditgiveren kun kræve lånebeløbet samt en årlig rente af den til enhver tid værende restgæld, der svarer til Nationalbankes officielle udlånsrente med et tillæg på 5 pct.. Kreditgiveren mister blandt andet eventuelle stiftelsesomkostninger, da kreditgiveren kun kan kræve

20 lånebeløbet, jf. 9, stk. 1, nr. 1. Endvidere, hvis de årlige omkostninger i procent er angivet for lavt, kan kreditgiveren ikke kræve højere kreditomkostninger end hvad der svarer til den oplyste procent, jf. 23, stk. 2, 2. pkt. Det præciseres i 1. pkt., at kreditgiveren ikke på grundlag af aftalen kan kræve yderligere kreditomkostninger af forbrugeren. Disse regler gælder dog ikke, såfremt kreditgiveren kan godtgøre, at på trods af de manglende eller urigtige oplysninger, så har forbrugeren haft et forsvarligt grundlag til at bedømme kreditomkostningerne, jf. 23, stk. 3. Resultatet af 23 stk. 1-2, kan således betyde, at restgælden bliver mindre. Hvis dette er tilfældet, følger det af stk. 4, at kreditaftalen afvikles som aftalt, således at afkortningen sker i den eller de sidste ydelser der betales. 24 gælder kun kreditkøb, hvilket ses af, at bestemmelsen omtaler kreditgiveren, som sælgeren. Efter denne bestemmelse kan sælgeren ikke kræve godtgørelse for omkostninger, der eller ville påløbe ved forbrugerens misligholdelse, såfremt sælgeren ikke har givet oplysninger som foreskrevet i Reglerne omkring opgørelsen af kreditomkostningerne og beregningen af ÅOP behandles nedenfor i kapitel Oplysninger i forbindelse med markedsføring Markedsføringsloven I det omfang der udbydes varer eller tjenesteydelser på markedet finder markedsføringsloven anvendelse på privat erhvervsvirksomhed samt offentlig virksomhed, jf. 2, stk. 1. Loven har til formål at sikre, at erhvervsdrivende udviser god markedsføringsskik, blandt andet under hensyntagen til forbrugerne. Begrebet markedsføring i god markedsføringsskik skal forstås bredt og ikke kun i teknisk forstand, som reklamer og skiltning, men som enhver handling foretaget i erhvervsøjemed. Derudover må markedsføring, der angår forbrugernes økonomiske interesser, ikke være egnet til mærkbart at forvride deres økonomiske adfærd, jf. 1. Handlinger inden indgåelse af en økonomisk aftale, for eksempel reklamering eller rådgivning om aftalens indhold, vil være omfattet af bestemmelsen i 1, stk. 2, såfremt der er tale om forhold, der angår forbrugernes økonomiske interesser. Samfundsinteresser er ikke omfattet af stk

Lov om kreditaftaler

Lov om kreditaftaler Lov om kreditaftaler VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter I medfør af 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010, som

Læs mere

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 29. oktober 2010

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 29. oktober 2010 Ministerialtidende 2010 Udgivet den 29. oktober 2010 27. oktober 2010. Nr. 87. Vejledning til bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter (Prisoplysningsbekendtgørelsen)

Læs mere

Kreditaftaleret. 6.1 Indledning til kreditaftaleret. Kapitel 6. 6.1.1 To typer aftaler omfattet af kreditaftaleloven

Kreditaftaleret. 6.1 Indledning til kreditaftaleret. Kapitel 6. 6.1.1 To typer aftaler omfattet af kreditaftaleloven Kapitel 6. Kreditaftaleret 6.1 Indledning til kreditaftaleret Kreditaftaleloven (KAL) er først og fremmest en forbrugerbeskyttelseslov, der har til formål at beskytte forbrugere i forbindelse med aftaler

Læs mere

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling.

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling. PENGEFORDRINGER I. PENGEFORDRINGER 1. Hvad er en fordring? En erhvervsdrivende kan have tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser. Disse udgør en del af omsætningsaktiverne. Vi taler om pengefordringer.

Læs mere

i lyntempo sig i lyntempo Danskere elsker at låne dyrt Kraftig stigning i dyre lån Vi gældsætter os Danskerne gældsætter Lån til Forbrug

i lyntempo sig i lyntempo Danskere elsker at låne dyrt Kraftig stigning i dyre lån Vi gældsætter os Danskerne gældsætter Lån til Forbrug Kraftig stigning i dyre lån 6. november - JP, Berlingske Tidende, Urban, 24 Timer, Nyhedsavisen, Børsen Vi gældsætter os i lyntempo Danskerne gældsætter sig i lyntempo Danskere elsker at låne dyrt Danskerne

Læs mere

Variabel Kvartårligt (bagud)

Variabel Kvartårligt (bagud) Rentesatser udlån Gældende fra den 1. juli 2015. Generelt Rente (hvis ikke andet angivet) Rentetilskrivning (hvis ikke andet nævnt) Variabel Kvartårligt (bagud) Kontoform/produktnavn a1 Kassekredit 12,75

Læs mere

Retningslinjer for kortfristede lån indgået som fjernsalgsaftaler, april 2014

Retningslinjer for kortfristede lån indgået som fjernsalgsaftaler, april 2014 Dato: 24. marts 2014 Sag: FO-12/01374-70 Sagsbehandler: /bb Retningslinjer for kortfristede lån indgået som fjernsalgsaftaler, april 2014 Baggrunden for retningslinjerne... 1 1. Anvendelsesområde... 3

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Rentesatser udlån Side 2.1

Rentesatser udlån Side 2.1 Rentesatser udlån Side 2.1 Rentesatsen fastsættes ud fra en individuel vurdering af kundeforholdet. Herunder tages hensyn til forretningsomfanget med banken, engagementsstørrelse, sikkerhedsstillelse og

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Abonnementsvilkår for Mobilaftale. 10. november 2014

Abonnementsvilkår for Mobilaftale. 10. november 2014 Abonnementsvilkår for Mobilaftale 10. november 2014 Abonnementsvilkår for Mobilaftale 10. november 2014 1. Aftalen 1.1 Disse vilkår gælder for aftaler om YouSee Mobilaftale 6, 12 og 24. YouSee Mobilaftale

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste

Coop Bank Samlet prisliste Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. september 2015 (Gælder fra 27. februar 2015 for nye kunder og produkter) 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Jan Trzaskowski !#$%$$% Jan Trzaskowski!"#$%$$% & Internetjura 280-289 Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Direktivet om vildledende reklame (direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 og direktiv

Læs mere

Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger Gældende fra den 20. november 2014

Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger Gældende fra den 20. november 2014 1. Navn og kontaktoplysninger på kreditgiver/kreditformidler Kreditgiver: Adresse: Tlf.nr.: +45 33 42 37 10 E-mail: Websted: EnterCard Danmark (cvr-nr 30072030), filial af EnterCard AS (org-nr 980844854)

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

19. november 2014 RENTESATSER

19. november 2014 RENTESATSER 19. november 2014 RENTESATSER Indlånssatser 19. november 2014 Produkter Pålydende rente Nominel årlig rente Bemærkninger Standardkonto 0,125 % 0,125 % Kvartårlig rentetilskrivning Budgetkonto 0,125 % 0,125

Læs mere

2. februar 2015 RENTESATSER

2. februar 2015 RENTESATSER 2. februar 2015 RENTESATSER Indlånssatser 2. februar 2015 Produkter Pålydende rente Nominel årlig rente Bemærkninger Standardkonto 0,125 % 0,125 % Kvartårlig rentetilskrivning Budgetkonto 0,125 % 0,125

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Produkt Pålydende rente i pct. Debitorrente i pct. Årlige omk. i pct. før skat Bankens kreditomkostninger Offentlige omkostninger til sikkerhed KREDITTER (1) Kunder

Læs mere

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet.

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet. Avedøre B/S, afd. Store Hus Vester Voldgade 17 1552 København V Dato 31. maj 2013 Vores ref. Jess Bering Hansen Ejendomsnr. 0393644 16 Beliggenhed Sadelmagerporten 2-4 m.fl. 2650 Hvidovre Standardiseret

Læs mere

PRISER OG VILKÅR GENERELT

PRISER OG VILKÅR GENERELT INDHOLD Side DOKUMENTGEBYR OG BEVILLINGSPROVISION 2 Dokumentgebyr 2 Bevillingsprovision 2 HANDEL MED FINANSIELLE INSTRUMENTER 2 KLAGEVEJLEDNING 2 RENTE, LØBENDE PROVISION OG DEKORT 2 Renteberegning 2 Tillæg

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T. vedrørende

K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T. vedrørende Retsudvalget 2009-10 L 91 Bilag 2 Offentligt Lovafdelingen Dato: 8. januar 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-7003-0028 Dok.: ATH40151 K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T vedrørende

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Stiftelsesomkostninger. Årlige omkostninger i (%) - Før skat

Stiftelsesomkostninger. Årlige omkostninger i (%) - Før skat Udlån, Privatkunder: Satser pr. 3.7.214 "Swedbank tilbyder kun lån med variabel rente" Standard lånetyper Pålydende Rente i (%) Nominel årlig rente (effektiv) i (%) Stiftelsesomkostninger Årlige omkostninger

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering Jan Trzaskowski!"#$%&!'($) %**) + Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Fjernsalgsdirektivet (Direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997) Forbrugerkøbsdirektivet (Direktiv

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber

Læs mere

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V.

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har påført klagerne et

Læs mere

Rentefolder. - Rentesatser gældende fra 10. februar 2015 - 01-07-2015. Fanø Sparekasse, Tinghustorvet 51, 6720 Fanø, CVR nr.

Rentefolder. - Rentesatser gældende fra 10. februar 2015 - 01-07-2015. Fanø Sparekasse, Tinghustorvet 51, 6720 Fanø, CVR nr. 01-07-2015 Rentefolder - Rentesatser gældende fra 10. februar 2015 - Design: Jean Marc Wolf Fanø Sparekasse, Tinghustorvet 51, 6720 Fanø, CVR nr. 32285015 Indholdsfortegnelse Rentesatser Indlån Ansvarlig

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 26. februar 2009 hedder det: Ændring af renten på Ks prioritetslån

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 26. februar 2009 hedder det: Ændring af renten på Ks prioritetslån Kendelse af 19. marts 2010 (J.nr. 2009-0019011) Pengeinstitut påbudt at ændre principper for rentefastsættelse på visse lån samt at slette formulering i pengeinstituttets almindelige forretningsbetingelser.

Læs mere

Toyota banker bankerne. Danmarks bedste og billigste billån 2015.

Toyota banker bankerne. Danmarks bedste og billigste billån 2015. Toyota banker bankerne Danmarks bedste og billigste billån 2015. APR. 2015 Her kigges på en Ford Fiesta, der prismæssigt ligger op til 185.000 kroner. Ford er ikke med i testen af billån. Billån test»

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0142 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0142 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0142 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. maj 2011 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kreditaftaler

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Rentefolder. - Rentesatser gældende fra 15. november 2013 - 15-11-2013. Fanø Sparekasse, Tinghustorvet 51, 6720 Fanø, CVR nr.

Rentefolder. - Rentesatser gældende fra 15. november 2013 - 15-11-2013. Fanø Sparekasse, Tinghustorvet 51, 6720 Fanø, CVR nr. 15-11-2013 Rentefolder - Rentesatser gældende fra 15. november 2013 - Design: Jean Marc Wolf Fanø Sparekasse, Tinghustorvet 51, 6720 Fanø, CVR nr. 32285015 Indholdsfortegnelse Rentesatser Indlån Ansvarlig

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor.

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor. Lånevilkår Ferratum Ferratum Denmark ApS (herefter Ferratum ) kan bevilge lån til en fysisk person (herefter Kunden ), som er mindst 23 år og myndig, er dansk statsborger med dansk CPR- nummer og folkeregisteradresse,

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond

Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond Side 1 af 6 LBK nr 1192 af 08/12/2009 Gældende (Rejsegarantifondsloven) Offentliggørelsesdato: 11-12-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Læs mere

Andelsboligens kendetegn

Andelsboligens kendetegn Andelsboligens kendetegn I Danmark er der fire 'store' boligformer: Andelsbolig Ejerbolig Almen bolig Privat udlejning Andelsboligen udgør godt 7 % af det samlede boligmarked og findes i hele landet, men

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt 3. maj 2007 Eksp.nr. 328534 /abn-dep Bidrag til samlenotat forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 Vedrørende dagsordenspunkt

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få styr på dit boliglån 12 sider Sådan er dit boliglån skruet sammen INDHOLD: Få styr på dit boliglån Uvidenhed koster dyrt...4-5

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført: Kendelse af 12. maj 1998. 97-129.334. Låneforenings virksomhed omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Låntagere ikke anset for virksomhedsdeltagere. Spørgsmål om hæftelse. Lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

Serviceydelser, der er gratis eller koster gebyr

Serviceydelser, der er gratis eller koster gebyr Andelskassen J.A.K. Serviceydelser, der er gratis eller koster gebyr Checks: Check kr. 4,00 Check med følgeskr. (brevcheck) kr. 5,00 Udstedelse af check/gavecheck kr. 20,00 Fremsendelse af check/gavecheck

Læs mere

Elevtekst til programmet Afbetal. Indhold af elevteksten

Elevtekst til programmet Afbetal. Indhold af elevteksten Elevtekst til programmet Afbetal Indhold af elevteksten 1. Køb på afbetaling 2. Rentefoden beregnes eller ydelsen beregnes 3. To andre beregninger 4. Pas på gebyrerne! 5. Opgaver 1. Køb på afbetaling Når

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

Tilsagn over for Forbrugerombudsmanden

Tilsagn over for Forbrugerombudsmanden Teleområdet Teleselskabernes behandling af klager over indholdstakserede tjenester mv. Teleselskaberne, TDC, Telenor, Telia og 3 har ved tilsagn bl.a. forpligtet sig til at behandle klager over indholdstakserede

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE /TFL Klager: CØV 7800 Skive Sekretariat: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Indklaget energiselskab: I/S Skive Fjernvarme CVR 6832 6214 Marius Jensens Vej 3 7800 Skive Amagerfælledvej

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Analyse af markedet for forbrugslån i Danmark

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Analyse af markedet for forbrugslån i Danmark Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 299 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Analyse af markedet for forbrugslån i Danmark august 2010 Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af

Læs mere

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom 2 7. O K T O B E R 2 0 0 4 Indhold 1. Anvendelsesområde 3 2. Definitioner 3 2.1 Debitor 3 2.2 Nyudstedt pantebrev ved ejerskifte 3 2.3 Nyudstedt

Læs mere

Pålydende udlånsrente. 50 % udnyttelse 8,25 %-13,75 % 8,509 %-14,475 % 10,1 % - 16,4 %

Pålydende udlånsrente. 50 % udnyttelse 8,25 %-13,75 % 8,509 %-14,475 % 10,1 % - 16,4 % Andelskassen J.A.K. Rentesatser - Udlån Alle rentesatser er variable. Alle udlån bevilges på baggrund af almindelig kreditvurdering. Lånetyperne og beregningseksemplerne er baseret på Finanstilsynets prisoplysningsbekendtgørelse

Læs mere

Coop MasterCard Kredit

Coop MasterCard Kredit Coop MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark Køb på Coop.dk Køb på Internet, postordre (ved fjernsalg) mv. Køb i Coop butikker

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

Samlet oversigt over rentesatser for udlån for Standardkunder, NordikSolo samt Nordik360 fordelsprogram

Samlet oversigt over rentesatser for udlån for Standardkunder, NordikSolo samt Nordik360 fordelsprogram Prisbog Rente og gebyrsatser Prisbogen indeholder BankNordiks gældende rente og gebyrsatser, primært på privatkundeområdet. Har du konkrete spørgsmål til satserne eller behov for en uddybning, er du naturligvis

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring. Til lovforslag nr. L 91 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring. Til lovforslag nr. L 91 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 91 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. april 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring 1. Ændringsforslag

Læs mere

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Bilag 1 Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Markedsføring af bredbåndsforbindelser Indledning: De generelle krav, der

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 Sag 25/2012 (2. afdeling) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Peter Giersing) mod 1) Det Faglige Hus 2) Fagforeningen Danmark 3) Det Faglige Hus - A-kasse

Læs mere

Beregningen af ÅOP til tabel I, samt er eksempel på beregning ved metode 2, der er anvendt i tabel VIII, dog ikke med disse tal.

Beregningen af ÅOP til tabel I, samt er eksempel på beregning ved metode 2, der er anvendt i tabel VIII, dog ikke med disse tal. Bilag A Beregningen af ÅOP til tabel I, samt er eksempel på beregning ved metode 2, der er anvendt i tabel VIII, dog ikke med disse tal. Kreditoplysninger Kreditramme (hovedstol) 5000,00 Intern rente =

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0069 aq. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. Danbolig Kristjansen & Partnere Brotorvet 2 9400 Nørresundby

Klager. J.nr. 2012-0069 aq. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. Danbolig Kristjansen & Partnere Brotorvet 2 9400 Nørresundby 1 København, den 17. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Danbolig Kristjansen & Partnere Brotorvet 2 9400 Nørresundby Nævnet har modtaget klagen den 11. april 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet

Gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet Gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet Betænkning nr. 1509 København 2009 Gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet Betænkning nr. 1509 Publikationen kan bestilles via Justitsministeriets hjemmeside

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

Plus Bolig Afdeling Tove Ditlevsens Vej

Plus Bolig Afdeling Tove Ditlevsens Vej Plus Bolig Afdeling Tove Ditlevsens Vej UDBUDSMATERIALE EU-udbud af Kombination af byggelån og realkreditlån til finansiering af renovering i afdeling Tove Ditlevsens Vej 10. februar 2012 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Standardgaranti ved køb af nybygget fast ejendom

Standardgaranti ved køb af nybygget fast ejendom 5. marts 2009 Til [sælgers navn] (sælger) Standardgaranti ved køb af nybygget fast ejendom Til sikkerhed for [købers navn]s (køber) opfyldelse af købsaftale af [xx.xx.xxxx] vedrørende køb af ejendommen

Læs mere

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb... 13 1. Introduktion... 13 2. Kreditaftalelovens anvendelsesområde... 13 2.1. Forbrugerkreditaftaler... 14 2.2. Erhvervskreditaftaler... 14 2.3.

Læs mere

Rentesregning: Lektion A2. Intern rente, Flere rentetilskrivninger, Excel. Introduktion. Peter Ove Christensen. Forår 2012

Rentesregning: Lektion A2. Intern rente, Flere rentetilskrivninger, Excel. Introduktion. Peter Ove Christensen. Forår 2012 Rentesregning: Lektion A2, Flere rentetilskrivninger, Excel Peter Ove Christensen Forår 2012 1 / 26 Definition Hvilken rentesats giver vores betalingsrække en ønsket værdi? Denne rentesats kaldes for den

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Flybilletter. 1. Indledning. Vejledning

Flybilletter. 1. Indledning. Vejledning Flybilletter Vejledning Flyselskaber skal i markedsføring af tilbud på rejser oplyse kunderne, hvis et specifikt tilbud kun gælder enkelte destinationer eller et lille antal siddepladser på flyet. Dertil

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Noget om lån. Lisbeth Lund-Hansen 2010. www.citykirken.dk

Noget om lån. Lisbeth Lund-Hansen 2010. www.citykirken.dk Noget om lån Der er mange forskellige priser på lån alt efter hvem du er, hvor meget du ejer, hvad pengene skal bruges til og hvem du låner af. Helt generelt afhænger prisen på et lån ofte af, hvor stor

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Standard leveringsbetingelser

Standard leveringsbetingelser Standard leveringsbetingelser 1. Anvendelsesområde Disse almindelige betingelser finder anvendelse for enhver af kundens ordrer om levering af ydelser fra CompanYoung ApS (herefter CompanYoung), medmindre

Læs mere

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR

Læs mere

Klagerne. København, den 2. november 2009 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup

Klagerne. København, den 2. november 2009 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup 1 København, den 2. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har forsinket handlens gennemførelse og dermed er erstatningsansvarlig

Læs mere

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag LÅN 1q Begreber i forbindelse med lån En stor del af forbruget i det danske samfund finansieres ved hjælp af lån. Mange af os låner penge når vi skal købe større forbrugsgoder, såsom biler. Lån er imidlertid

Læs mere

Særlige bestemmelser for lån og kreditter

Særlige bestemmelser for lån og kreditter - Privatkunder 1. Ændring af renter og priser Renter og priser er variable, medmindre andet fremgår udtrykkeligt. Priser betegnes også som gebyrer. Særlige bestemmelser 1.1. Ændring af variable rentesatser

Læs mere

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning 1. Formål Det elektroniske mærke skal fremme, at erhvervsdrivende udviser god skik ved handel og markedsføring på internettet eller i tilsvarende

Læs mere

Særlige bestemmelser for lån og kreditter - Privatkunder

Særlige bestemmelser for lån og kreditter - Privatkunder Særlige bestemmelser for lån og kreditter - Privatkunder 1. Ændring af renter og priser Renter og priser er variable, medmindre andet fremgår udtrykkeligt. Priser betegnes også som gebyrer. 1.1. Ændring

Læs mere

Særlige bestemmelser for lån og kreditter

Særlige bestemmelser for lån og kreditter - Privatkunder 1. Ændring af renter og priser Renter og priser er variable, medmindre andet fremgår udtrykkeligt. Priser betegnes også som gebyrer. Særlige bestemmelser 1.1. Ændring af variable rentesatser

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere