STUDIEPLAN INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN GRUNDUDDANNELSEN SEMESTER OVERBYGNINGS-UDDANNELSEN SEMESTER

Transkript

1 STUDIEPLAN INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN GRUNDUDDANNELSEN SEMESTER OVERBYGNINGS-UDDANNELSEN SEMESTER 1

2 STUDIEPLAN INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN INDHOLD _ GENERELT OM STUDIET Grunduddannelsens semester, ny studieordning 3 6 semester eksamen, ny studieordning 4 Overbygningsstudiet på gammel studieordning 5 Overbygningsstudiet på ny studieordning 6 GENERELT OM INSTITUTTET 8 Linien for Beklædningsdesign 8 Linien for Tekstildesign 18 Linien for Møbel og Rumdesign 33 Linien for Industrieldesign 45 Linien for Keramik og Glasdesign 60 FÆLLES FORLØB Fælles designteori, semester 88 Fælles designteori, semester 92 Fælles temaer og designredskaber, semester 95 TVÆRGÅENDE PROJEKTER 97 2

3 GENERELT OM STUDIET _ Grunduddannelsens semester, ny studieordning (hvis du er optaget som studerende efter 2003) Grunduddannelsen er bygget op om tre studieelementer: Designprojekter, Designredskaber og Designteori. Designprojekter Designprojektet er det centrale element i uddannelsen. Det er her du ved at arbejde med konkrete problemer lærer at formulere og analysere designfaglige problemstillinger, formgive samt visualisere og formidle designløsninger. Løsningerne bliver til i en proces, hvor du eksperimenterer og anvender designfagets arbejdsmetoder, redskaber og teknikker. Designredskaber I designredskaber skal du tilegne sig designfaglige redskaber, metoder og teknikker, som skal anvendes i designprojekterne. På semester er designredskaberne specifikke (rettet mod specialisering). De specifikke designredskaber er tilrettelagt i sammenhæng med projekterne; under studieplanens projektbeskrivelser fremgår det hvilke redskaber der undervises i. Designteori Designteori er en metodisk, analytisk disciplin. Den skal sætte dig i stand til at forstå og anvende akademisk analyse og metode. Studiets forløb Grunduddannelsen kvalificerer først og fremmest til at fortsætte studierne på overbygningsuddannelsen, men den giver principielt også mulighed for at søge ud på arbejdsmarkedet. Fra semester er grunduddannelsen bred i sin tilgang mens den fra semester supplerer fokus på almene kompetencer med en begyndende specialisering. Grunduddannelsen adskiller sig fra overbygningen ved relativt stramme rammer om studiet, som ikke tillader praktik, udveksling og linjeskift (kun mod dispensation på semester). Det skal sikre et godt grundlag for videre studier på den mere åbne og fleksible overbygningsuddannelse. Bedømmelse Ved afslutningen af hvert semester gennemføres der normalt en bedømmelse i hvert studieelement. et med bedømmelsen er at dokumentere de kvalifikationer der er erhvervet ved uddannelsen. På grunduddannelsen gennemføres der en bedømmelse i hvert af de tre studieelementer efter hvert semester. På 6. semester gennemføres der kun bedømmelse af designredskaber og 6. semester-eksamen. På grunduddannelsen bedømmes begge semestrets projekter i designprojekter og bedømmelsen inkluderer også en skriftlig refleksion. Grunduddannelsen består af 180 ECTS-point, som skal bestås inden overbygningen kan påbegyndes. Karakterer Studerende optaget i 2004 eller derefter bliver bedømt med karakter efter ECTS-skalaen, da der pt. finder en forsøgsordning med karakterer sted. Karakterer anvendes til bedømmelserne af designteori, designprojekter og 6. semester eksamen på grunduddannelsen. Studieaktivitet Studieaktivitet vurderes samlet efter hvert semester. Studieaktiviteten skal godkendes. Godkendes studieaktiviteten ikke to semestre i træk eller tre semestre i alt på hele uddannelsen kan den studerende ikke fortsætte uddannelsen. 3

4 6. semester eksamen, ny studieordning Form 42 Grunduddannelsen afsluttes i 6. semester med besvarelsen af et selvstændigt formuleret og af skolen godkendt eksamensprojekt inden for den linje den studerende har fulgt på 4. til 6. semester. Ved 6. semester eksamen skal de studerende demonstrere, at de har opnået grundlæggende kundskaber og indsigt i designfaglig teori og metode og kan omsætte givne forudsætninger og krav til innovative designløsninger. 6. semester eksamen skal være en designløsning og kan således ikke være en ren teoretisk opgave. I forhold til 6. semester eksamen efter Bekendtgørelsen fra 1989 stiller 6. semester eksamen på 2005 studieordningen øgede krav til akademisk metode, skriftlighed og refleksion herunder analyse og inddragelse af teori. Eksamen skal aflægges på den linje, som den studerende har fulgt på 4. til 6. semester. 6. semester eksamen minder i fremgangsmåde om afgangseksamen efter Bekendtgørelsen fra 1989, men omfanget og kravene er mindre. Bedømmelsen af 6. semesters eksamensprojekt er også en bedømmelse af den studerendes egnethed til at fortsætte på overbygningsuddannelsen ved Danmarks Designskole eller på en overbygningsuddannelse/kandidatuddannelse ved en anden uddannelsesinstitution. Det er ikke muligt at blive optaget på overbygningen før hele Grunduddannelsen er bestået. Den studerende skal således have opnået 180 ECTS, før der kan søges om optagelse på overbygningen. Forløb 6. semester eksamen har fire overordnede faser: 1. fase: Den studerende tilmelder sig 6. semester eksamen ved at afleverer vejlederønske og en foreløbig problemformulering. 2. fase: Den studerende skal udarbejde en problemformulering og et program som afleveres til Studieadministrationen. Problemformulering og program skal godkendes af vejlederen. Programmet skal indeholde: 1. Problemformuleringen. 2. Projektbeskrivelsen - indhold, bindinger, afgrænsninger. 3. Beskrivelse af afleveringsform og - omfang. 4. Arbejds- og tidsplan. 3. fase: Den studerende skal udarbejde en skriftlig refleksion som afleveres i Studieadministrationen. Den skriftlige refleksion skal være en analytisk og teoretisk refleksion over projektet. Den skriftlige refleksion skal eksklusiv visuelt materiale være: 5 normalsider for én studerende 6 normalsider for to studerende 7 normalsider for tre studerende 8 normalsider for fire studerende 4. fase: Den studerende skal til en mundtlig eksamen, hvor eksamensprojektet fremlægges for vejleder og én ekstern censor. Ved eksamen skal den studerende fremlægge sit projekt, hvorefter der er tid til diskussion og spørgsmål fra vejleder og censor. Har den studerende fået dispensation af Studienævnet til at skifte til eller gæste en anden linje på 4. eller 5. semester, vil der i det enkelte tilfælde skulle tages stilling til på hvilken linje 6. semester eksamen aflægges. 4

5 Til eksamen gælder at: Én studerende har 45 min. (inkl. votering). Heraf bør ca. 10 min. gå til den studerendes fremlæggelse, ca. 20 min. til diskussion og spørgsmål fra censor/vejleder og 15 min. til votering. Ved gruppebedømmelse forlænges eksaminationen (inkl. votering) med 15 min. for hver ekstra studerende. Bedømmelseskriterier Der er i studieordningerne opstillet en række kompetencemål for uddannelsen. De udgør uddannelsesmæssige endemål, som designprojekternes, designredskabernes og designteoriens læringsmål skal stræbe imod og realisere. Det er disse mål som 6. semester eksamensprojektet holdes op imod ved bedømmelsen. Kompetencemål for grunduddannelsen Almene kompetencer En dimittend fra grunduddannelsen skal på et grundlæggende niveau kunne: Formulere og analysere designfaglige problemstillinger ved brug af kunstneriske og videnskabelige metoder Formgive og visualisere designløsninger Formidle analyser i klart sprog såvel mundtligt som skriftligt Strukturere egen læring Faglige kompetencer En dimittend fra grunduddannelsen skal på et grundlæggende niveau kunne: Demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber Vurdere og anvende metoder for analyse og designfaglig problemløsning Praksiskompetencer En dimittend fra grunduddannelsen skal i en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng kunne: Træffe og begrunde designfaglige beslutninger Analysere praktiske problemstillinger Indgå i tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper Demonstrere kendskab til relevant teknologi. _ Overbygningsstudiet på gammel studieordning (hvis du er optaget som studerende før 2003) De kommende semestres studieprogram er tilrettelagt, så det gør det muligt for dig at følge det samme program, hvad enten du er på gammel studieordning eller ny. Flertallet af de tilrettelagte aktiviteter gennemføres, så alle studerende, uafhængigt af studieordning, kan deltage. På instituttet har vi tidligere haft en række kurser og én projektperiode, og det har været projektperioden, du er blevet bedømt og evalueret på ved semestrets afslutning. I det nye studieår er der tilrettelagt to projektperioder, som har integrerede redskabskurser. Som udgangspunkt skal du følge og gennemføre begge projekter. Midt i semestret har du mulighed for at deltage i to temauger med overskriften Originaler og kopier, som er fælles og obligatorisk for alle studerende på ny ordning (7. semester) men valgfri for dig. Hvis du ikke deltager, vil dit projektarbejde blive forlænget tilsvarende (to uger). Du har også mulighed for at tage del i designteori-forelæsningerne, som er tilrettelagt for ny ordning. Du vil dog ikke modtage vejledning i designteori og forløbet indgår ikke i semesterbedømmelsen. Hvis du ønsker at følge forelæsningerne, så kontakt den ansvarlige underviser (se under beskrivelsen). Bemærk særlige datoer for aflevering af problemformulering og program. Datoerne bliver lagt på intranettet umiddelbart efter semesterstart. 5

6 Se under din tilmeldt linie, hvad der bliver udbudt i de enkelte projektperioder. Som alternativ til din linies tilbud, er det muligt at følge et af de tværgående forløb: MIL-projektet (NR. xx) Synoptik-forløbet (NR. xx) TV-design (NR. xx) _ Overbygningsstudiet på ny studieordning (hvis du er optaget som studerende i 2003 eller senere) Overbygningsuddannelsen er bygget op om tre studieelementer: Designprojekter, Designredskaber og Designteori. Designprojekter Designprojektet er det centrale element i uddannelsen. Det er her du ved at arbejde med konkrete problemer lærer at formulere og analysere designfaglige problemstillinger, formgive samt visualisere og formidle designløsninger. Løsningerne bliver til i en proces, hvor du eksperimenterer og anvender designfagets arbejdsmetoder, redskaber og teknikker. Designredskaber I designredskaber skal du tilegne sig designfaglige redskaber, metoder og teknikker, som skal anvendes i designprojekterne. Der sondres mellem specifikke designredskaber (rettet mod specialisering) og fælles designredskaber. De specifikke designredskaber er tilrettelagt i sammenhæng med projekterne, mens de fælles designredskaber er placeret som selvstændige temablokke midt i semestret og i slutningen af januar. Designteori Designteori er en metodisk, analytisk disciplin. Den skal sætte dig i stand til at forstå og anvende akademisk analyse og metode. Se under din tilmeldt linie, hvad der bliver udbudt i de enkelte projektperioder. Som alternativ til din linies tilbud, er det muligt at følge et af de tværgående forløb: MIL-projektet (NR. xx) Synoptik-forløbet (NR. xx) TV-design (NR. xx) 6

7 Bedømmelse På overbygningen sker der en samlet bedømmelse af de specifikke designredskaber og designprojekter efter hvert semester. Derudover er der en bedømmelse af designteori efter hvert semester. De fælles designredskaber vurderes udelukkende på studieaktivitet. 10. semester afsluttes alene med afgangseksamen. Ved bedømmelsen af specifikke designredskaber og designprojekter på overbygningen bedømmes dit niveau alene ud fra det sidste projekt i semestret (projekt 2). Projekter på overbygningen inkluderer ikke en skriftlig refleksion, men du har selv mulighed for at vægte det skriftlige i projektet og har således mulighed for at aflevere en skriftlig rapport. ECTS-point udløses normalt kun ved en bestået bedømmelse, men for de fælles designredskaber på overbygningen udløses ECTS-point ved godkendt studieaktivitet. Grunduddannelsen består af 180 ECTSpoint, som skal bestås inden overbygningen kan påbegyndes. Overbygningen består af 120 ECTS, som du skal gennemføre inden du kan få dit afgangsbevis. Karakterer Studerende optaget i 2004 eller derefter bliver bedømt med karakter efter ECTS-skalaen, da der pt. finder en forsøgsordning med karakterer sted. Karakterer anvendes til bedømmelserne af designteori, designprojekter og 6. semester eksamen på grunduddannelsen. På overbygningen anvendes karakterer til bedømmelsen af designteori, den samlede bedømmelse af specifikke designredskaber og designprojekter samt til afgangseksamen. Studieaktivitet Studieaktivitet vurderes samlet efter hvert semester. Studieaktiviteten skal godkendes. Godkendes din studieaktivitet ikke to semestre i træk eller tre semestre i alt på hele uddannelsen, kan du ikke fortsætte uddannelsen. 7

8 Instituttet Instituttets studieprogram sigter mod at ruste dig med kreative, tekniske intellektuelle og professionelle metoder til at gøre en markant forskel i en kompleks designprofession i stadig udvikling. Igennem undersøgelse og fortolkning af samfundsmæssige, kulturelle og det omliggende miljøs problemstillinger oparbejder den studerende en kritisk og innovativ tilgang til problemløsning. På instituttet tilbyder vi undervisning i relevante designmetoder, teori og tekniske discipliner, men det er først og fremmest gennem dit arbejde med designprojekter, hvor du problemløser, eksperimenterer og arbejder med dit personlige visuelle udtryk inden for stillede eller selvvalgte rammer, at du lærer at udvikle en selvstændig, metodisk tilgang til designløsninger. Studiets første tre år giver et kunstnerisk, praktisk og teoretisk fundament, som åbner for, at du på den toårige overbygning med egne fagkombinationer kan specialisere dig inden for beklædning, tekstil, keramik og glas, industriel design og møbel og rum. På overbygningsstudiet opnår du indsigt i produktdesigns teori og historie, og du tilegner dig såvel konkrete faglige kvalifikationer som generel kompetence i designmetoder, formgivning, visuel konceptudvikling og kommunikationsprocessen i praksis med de dertil knyttede teknologiske, æstetiske, formidlings- og medierelaterede aspekter. En dimittend fra Institut for Produktdesign bliver i stand til på et højt niveau at varetage komplekse designopgaver på forskelligartede designfelter inden for den private og offentlige sektor. Uddannelsen giver med sin vægt på håndværk og metode dimittenderne en stor erhvervsmæssig spændvidde fra start af egen virksomhed over beskæftigelse som trendsætter og processtyrer til designer af industriel produkt- og komponentdesign og forskning. Instituttets studieprogram sigter mod at ruste dig med kreative, tekniske intellektuelle og professionelle metoder til at gøre en markant forskel i en kompleks designprofession i stadig udvikling. _ Linien for beklædningsdesign Linjen beklædningsdesign på Danmarks Designskole har til formål at uddanne kandidater med speciale i overordnede designløsninger inden for mode- og beklædningsindustrien og kan på kvalificeret niveau fungere i professionelle sammenhænge i design- og produktionsteams. Studiet skal give kandidaten en klar faglig og teoretisk kompetence, der bygger på viden og kunnen. Kandidaten skal kunne bringe de metodiske, formmæssige og teknologiske værktøjer, der knytter sig til beklædning, i anvendelse, for herigennem at bidrage til en udvikling af faget. Studiet på Beklædningsdesign tilbyder et specialiseret læringsmiljø med vægt på følgende designteoretiske og designpraktiske dimensioner: æstetik, kultur og historie, proces, form og materiale samt visualisering. Det æstetiske ligger som et grundelement i selve beklædningsmediets udtryksform. Viden om fagets kultur og historie er med til at give overblik, styrke analyse og undersøgelse/research. Proces omfatter både det videnskabelige, kunstneriske, metodiske og det intuitive i designprocessen, komposition og idé-generering, over strategisk design og konceptopbygning til produktionsmetoder og etisk stillingtagen. Form, materiale og visualisering er beklædningsdesigns omdrejningspunkt og egentlige udtryksform. Når du er færdig med 6. semester, efter grunduddannelsens 3 år forventes det, at du har grundlæggende indsigt i designfagets metoder og det kunstneriske og videnskabelige grundlag, og at du kan give form og udarbejde designløsninger inden for beklædningsdesign på et grundlæggende niveau. I overbygningsstudiet erhverver du kompetencer gennem et uddannelsesforløb baseret på kunstnerisk virksomhed og designforskning. Den studerende skaber i sit specialestudium sin egen individuelle faglige profil igennem fordybelse i stillede og selvvalgte faglige projektopgaver inden for rammerne af beklædningsdesign. Uddannelsen kombinerer den praksisorienterede tilgang til beklædningsdesign hvor materialeforståelse, eksperimenterende formgivning og koncepter er de centrale elementer - med en akademisk, metodisk tilgang til design. Når du når afgangsniveau vil du have udbygget dine færdigheder i 8

9 beklædningsdesign, så du selvstændigt kan anvende kunstneriske og videnskabelige teorier og metoder og udarbejde designløsninger på et højt niveau i en erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng. 4. semester, forår 2007: Titel Kollektionsopbygning og kollektionens enkelte dele. Projektperiode 1 forår opgaveprojekt Linie / semester Beklædningsdesign, 4. semester Beklædnings- og modeindustrien arbejder med kollektioner, som et idémæssigt samlet koncept for forskellige beklædningsdele. Denne periode introducerer til de processer og arbejdsmetoder der specifikt knytter sig til kollektionsudvikling. Med særligt fokus på centrale problemstillinger til udvikling af en beklædningskollektion: research, idéudvikling, komposition og sammenhæng, undervises i praktisk håndtering af, samt i metoder til målgruppeanalyse og konceptudvikling med henblik på oplæg til udvikling af konkrete og funktionelle beklædningsprodukter. Designteori: I forbindelse med projektet følges det fælles teoriforløb. Forløbet er organiseret som forelæsninger og temablokke, hvor du arbejder videre med at udbygge og raffinere dine analytiske og metodiske kompetencer. Forløbet vil styrke dit begrebsapparat til teoretisk og sproglig refleksion over designfaglig praksis. Du får styrket dine evner til at forstå og arbejde med væsentlige sociale, kulturelle, filosofiske og historiske problemstillinger i forhold til design. (Se afsnittet: Fælles designteori, semester) Designredskaber: Designredskab: Form 1, introduktion til grundlæggende formgivning. Arbejdstegning samt målskema som produktionsredskab. Uge 6-9 Projektet bygger videre på den studerendes generelle metodiske kompetencer. og introducere specifikt til beklædningsbranchen og de grundlæggende principper og metoder til konceptudvikling og kollektionsopbygning af beklædningsdesign, hvor form, materialer og farver udgør en helhed i produktudviklingen. - At give et grundlæggende fagligt overblik i teori og praksis. - At få erfaring og indsigt i specifikke metoder til opbygning af kollektioner, samt metoder til visualisering af koncept og grundlæggende konstruktion af form. Projekt: Introduktioner, individuel vejledning og fælles gennemgange. Redskaber: Holdundervisning, introduktioner og workshop. Afleveringsform Aflevering af individuelle projekter, mood board, kollektionsoversigt, produktionstegning samt opsyede styles. Derudover materiale fra redskabsforløb. Skitsebøger og 3 siders refleksion. Bedømmelse for studerende på ny studieordning: Projekter og designredskaber bedømmes ved semesterets afslutning (med karakter for 1. og 3. semester, hhv. 2. og 4. semester!). Studieelementet designprojekter udløser 14 ECTS-point og studieelementet designredskaber udløser 9 ECTS-point ved bedømmelsen bestået. Bedømmelse for studerende på gammel studieordning: 9

10 Projektet evalueres ved semesterets afslutning med udarbejdelse af en pædagogisk vejledning foretaget af vejleder og en intern censor. Ansvarlig underviser Gitte Christophersen og Anne Damgaard Uge 6-13 Titel Ritualer Projektperiode 2 forår opgaveprojekt Linie / semester Beklædning 4. semester og studerende fra Institut for Ædelmetal Ritualer kan forstås som symbolske handlinger der udspringer fra religioner, et samfunds eller en gruppes traditioner; bryllup, begravelse, indsættelse af præsidenter, translokationer, fastelavn, at trykke hånd og sige god dag, er bare et par eksempler. I krydsfeltet mellem beklædning smykke - kropsdekoration udvikles kropsprodukter der klart udtrykker et budskab eller en kommentar til rituelle og symbolske handlinger og ceremonier - fra hverdagslivets til religiøst og kulturelt betingede. Gennem konceptopbygning og efterfølgende komposition af en produktserie, skabes et univers som en dialog mellem krop, produkt og iscenesættelse. Designteori: I forbindelse med projektet følges det fælles teoriforløb. Forløbet er organiseret som forelæsninger og temablokke, hvor du arbejder videre med at udbygge og raffinere dine analytiske og metodiske kompetencer. Forløbet vil styrke dit begrebsapparat til teoretisk og sproglig refleksion over designfaglig praksis. Du får styrket dine evner til at forstå og arbejde med væsentlige sociale, kulturelle, filosofiske og historiske problemstillinger i forhold til design. (Se afsnittet: Fælles designteori, semester) Designredskaber: 2 ugers workshop: eksperimenterende drapering og tredimensional skitsering. Uge Med fokus på det narrative, at introducere til metoder indenfor konceptudvikling af skulpturelle former til kroppen. At undersøge, analysere og eksperimentere med form og materialer i forhold til kroppen. - Gennem tværfagligt samarbejde at udvide den studerendes formmæssige og kunstneriske repetoire. - I samarbejde med studerende med en anden faglig baggrund, at opnå forståelse for og metoder til formidling af idé og univers gennem produktets endelige udtryk og visuelle/rumlige iscenesættelse. Redskab: Holdundervisning og øvelser. Projekt: fælles introduktioner, gæsteforelæsninger, gruppevejledning og fælles gennemgange. Afleveringsform Aflevering af gruppe projekter, koncept, produkt og iscenesættelse. Derudover materiale fra redskabsforløb. Skitsemateriale og 3 siders refleksion. Bedømmelse for studerende på ny studieordning: Projekter og designredskaber bedømmes ved semesterets afslutning (med karakter for 1. og 3. semester, hhv. 2. og 4. semester!). Studieelementet designprojekter udløser 14 ECTS-point og studieelementet designredskaber udløser 9 ECTS-point ved bedømmelsen bestået. 10

11 Bedømmelse for studerende på gammel studieordning: Projektet evalueres ved semesterets afslutning med udarbejdelse af en pædagogisk vejledning foretaget af vejleder og en intern censor. Ansvarlig underviser Ann Merete Ohrt og Helle Grangård Uge semester, efterår 2006 Titel Det komplekse produkt etik, ressourcer, samfund Projektperiode 1+ 2, efterår Projekt 1: opgaveprojekt, projekt 2: problemprojekt Linie / semester Beklædningsdesign, 5. semester Tekstil- og beklædningsindustrien er en af verdens mest forurenende. En stor del af dansk beklædning produceres af økonomiske grunde i 3. verdens lande, hvor miljø- og produktionsmæssige forhold ofte kan være meget problematiske. Vesten er opmærksom på disse problemer og i flere og flere beklædningsvirksomheder indgår bæredygtig produktion og code of conduct som virksomheds- og designstrategi. I begge projektperioder arbejdes med det bæredygtige som design parameter i forhold til beklædning. Begrebet anskues fra det konkrete til det abstrakte fra en miljømæssig til en global kulturel og samfundsmæssig problematik. Projektperiode 1: introducerer til tekstil- og beklædningsprodukters indvirkning på miljøet og til analysemetoder af produktets cyklus fra vugge til grav, herunder dets indvirkning på miljø og ressourceforbrug. Fokus på nytænkning i forhold til materialer og produktets berettigelse og kontekst. Projektperiode 2: med afsæt i ovenstående inddrages overordnede globale, lokale og individuelle perspektiver på begrebet bæredygtighed. Der arbejdes på konceptplan med bæredygtige strategier i forhold til beklædning. Designteori: I forbindelse med projektet følges det fælles teoriforløb. Faget sigter mod at ruste dig til at sammenholde og vurdere væsentlige sociale, kulturelle og historiske problemstillinger og sammenhænge af betydning for samtidens designpraksis. Undervisningen styrker dine færdigheder i at foretage selvstændige koblinger mellem teori og praksis, så du senere kan indfri kravene i forbindelse med projektet på 6. semester. (Se afsnittet: Fælles designteori, semester) Designredskaber: 3ugers workshop: Enkle tekstile teknikker, herunder introduktion til Pad-system og digital tekstilprint. Uge Kursus: Form 2, videregående formteori og konstruktion. Arbejdstegning i Illustrator som produktionsredskab. Uge At give den studerende indblik i og forståelse for bæredygtig produktudvikling i en moderne forbrugskultur. At introducere til problematikker, herunder miljømæssige konsekvenser i forhold til produktion af beklædning. Introduktion til bæredygtighed som designstrategi og metoder til implementering af disse i beklædningssammenhæng. Grundlæggende introduktion til tekstile teknikker og metoder samt videregående undervisning i formteori og konstruktion af beklædning. 11

12 - At opnå forståelse for betingelserne ved bæredygtigt design, produktudvikling og produktion. - At forholde sig kritisk til den moderne forbrugskultur - At styrke den studerede analytiske og strategiske kompetencer til at udforske og anvende komplekse problemstillinger i forhold til koncept- og kollektionsudvikling af beklædning samt produktion af denne. - At kunne anvende enkle manuelle og digitale tekstile teknikker i forbindelse med produktudvikling. - At opnå videregående kompetence indenfor formgivning, konstruktion og digitale produktionsredskaber. Projekt: Fælles introduktioner og forelæsninger, workshops, individuelt projektarbejde, individuel vejledning og fælles gennemgange. Redskaber: Holdundervisning, øvelser og fælles gennemgange. Afleveringsform Aflevering af individuelle projekter og materiale fra designredskaber. Skitsebøger og samlet refleksion fra begge projektperioder, 6 sider. Bedømmelse for studerende på ny studieordning: Projekter og designredskaber bedømmes ved semesterets afslutning (med karakter for 1. og 3. semester, hhv. 2. og 4. semester!). Studieelementet designprojekter udløser 14 ECTS-point og studieelementet designredskaber udløser 9 ECTS-point ved bedømmelsen bestået. Bedømmelse for studerende på gammel studieordning: Projektet evalueres ved semesterets afslutning med udarbejdelse af en pædagogisk vejledning foretaget af vejleder og en intern censor. Ansvarlig underviser Peter Dammand og Ann Merete Ohrt Uge og uge semester, forår 2007 Grunduddannelsen afsluttes i 6. semester med besvarelsen af et selvstændigt formuleret og af skolen godkendt eksamensprojekt. I perioden indgår en række redskabsforløb: Workshop: tredimensional skitsering i strækbare materialer og jersey. Uge 6-7 Kursus: Form 3, formgivning og forarbejdningsudtryk til forskellige silhuetter. Uge se side 4 Overbygningen semester et med undervisningen på uddannelsens 3. del - 7. til 10. semester - er, at den studerende opøver evnen til selvstændigt at programmere designprojekter og til selvstændigt at kunne opsøge, bearbejde og anvende viden med henblik på at udvikle en selvstændig og personlig arbejdsmetode i en vekselvirkning mellem bearbejdning af faktuelle oplysninger og formgivning inden for beklædning. Der lægges vægt på den studerendes egen tilgang og personlige, kunstneriske stillingtagen set i forhold til en fremtidig placering i branchen. 12

13 Projektarbejdet med tilknyttet designteori og -redskaber et er studiets kerne. Undervisningen og studierne vil sætte fokus på, at de studerende udvikler professionelle designfaglige kompetencer gennem udarbejdelsen af kortere eller længerevarende projektopgaver. Projektopgaverne vil forholde sig til temaer formuleret af linien eller af problemstillinger, som den studerende, enkeltvis eller i grupper, selv formulerer og får godkendt af linien. Studerende på 7. og 8. semester forventes at bruge fra 3 6 måneder til praktik og/eller udvekslingsophold. Studerende på 9. semester forventes at arbejde med en projektopgave af et omfang og i en bearbejdningsgrad som et afgangsprojekt. 7. semester, efterår 2006 Titel Briller på hovedet Projektperiode 1 efterår opgaveprojekt Linie / semester Beklædningsdesign, industriel design og visuel kommunikation, 7. semester. Mulighed for deltagelse for studerende på 9. semester. Projektet formuleres som en konkurrence der løses i grupper på tværs af specialerne. Projektets omdrejningspunkt er idégenerering indenfor et produktområde med udgangspunkt i virksomheden Synoptiks identitet og formunivers. Konkurrencens fokus er at nytænke og udvikle bud på brilledesign til unge mellem 20 og 30 år, med det formål at gøre briller mere populære i denne aldersgruppe, som i vidt omfang bruger deres livsstil til at sætte sig selv i scene. Designteori: I forbindelse med projektet følges teoriforløbet Designorienterede forundersøgelser. Forløbet har til hensigt at give de studerende overblik over forskellige metoder til at gennemføre brugerorienterede forundersøgelser og deres designimplikationer. I løbet af kurset gennemføres øvelser i relation til det sideløbende projektarbejde. Diskussion af litteratur relateres til de studerendes egne projekter og erfaringer med formålet at udvikle en reflekterende designpraksis. Kurset bidrager med at bevidstgøre væsentlige aspekter ved brugerorienterede forundersøgelser. (Se afsnittet: Fælles designteori, semester) Designredskaber: Workshop i formudvikling og metode til udarbejdelse af mock-ups At udvikle den studerendes kompetence til, i grupper, hurtigt og præcist at aflæse en virksomhed og med afsæt deri, at udvikle en serie af idéer og modeller. At udvikle de studerendes kompetencer til visuelt og verbalt at argumentere for de formmæssige valg, der er truffet, baseret på den forudgående analyse af virksomheden og målgruppe og iscenesætte produkterne i en visuel kontekst. - at kunne formulere og analysere en designfaglig problemstilling. - At kunne varetage planlægningen og gennemførelsen af et designprojekt inden for en given tidsramme - At udvikle modeller og iscenesætte disse i en visuel kontekst i forhold til konceptoplæg. Introduktioner og foredrag, gruppevejledning og fælles gennemgange. Afleveringsform Konkurrenceoplæg indeholdende: Oplæg, mock-up og videopræsentation. 3 siders refleksion. 13

14 Bedømmelse for studerende på ny studieordning: Projektet indgår i studieelementet Designprojekter og specifikke designredskaber, som bedømmes samlet ved afslutningen af semestret. I designprojekter og designredskaber indgår kun semestrets sidste projekt i den afsluttende bedømmelse. Bedømmes med tilstedeværelse af vejleder og en intern censor. Bedømmelse for studerende på gammel studieordning: Projektet evalueres ved semestrets afslutning med udarbejdelse af en pædagogisk vejledning foretaget af vejleder og en intern censor. Ansvarlig underviser Henrik Lund-Larsen, Peter Gyllan og Ann Merete Ohrt Uge Introduktion: Mandag d. 4. september kl i D109 Fællestema: Original og kopi. se side 96 Uge Titel Karriereudvikling og designidentitet Projekt 2, efterår 2006, problemprojekt Linie / semester Beklædningsdesign, 7. semester. Med udgangspunkt i oplæg omkring mode og identitetsskabelse, sættes den studerendes egen design identitet i spil gennem subjektive refleksioner og analyse. Gennem skriftlige og visuelle øvelser udfoldes og synliggøres fokus for det videre studie og fremtidig karriere. Projektet sigter på at skabe indsigt og bevidsthed omkring modens betydning som identitetsskabende instans i moderne samfund og at sætte denne viden i spil i forhold til egne mål. Designteori: I forbindelse med projektet følges teoriforløbet Designorienterede forundersøgelser. Forløbet har til hensigt at give de studerende overblik over forskellige metoder til at gennemføre brugerorienterede forundersøgelser og deres designimplikationer. I løbet af kurset gennemføres øvelser i relation til det sideløbende projektarbejde. Diskussion af litteratur relateres til de studerendes egne projekter og erfaringer med formålet at udvikle en reflekterende designpraksis. Kurset bidrager med at bevidstgøre væsentlige aspekter ved brugerorienterede forundersøgelser. (Se afsnittet: Fælles designteori, semester) Designredskaber: 4 ugers workshop: Modeillustration og photoshop - skriftlig og visuel formidling af eget designarbejde. Uge At videreudvikle og styrke den studerendes arbejdsproces- og metoder samt analyseredskaber gennem research, skrift og personlig billeddannelse. At øge bevidstheden om mulige placeringer af eget design i en moderne samfundsmæssig og kulturel kontekst. At finde og forstå sin personlige design identitet og sætte denne i spil i en omverdens kontekst. - At forberede sig på og styrke det professionelle fokus i forhold til ønsker om praktikophold, afgangsprojekt og ikke mindst fremtidige karrieresammenhænge. - At kunne formidle resultatet af eget designarbejde skriftligt og visuelt. 14

15 Introducerende oplæg, workshops, gruppe- samt individuel vejledning, fællesgennemgange. Aflevering Aflevering af individuelt projekt i form af portefolio, c.v. og ansøgning. Materiale fra redskabsforløb samt 3 siders refleksion. Bedømmelse for studerende på ny studieordning: Projektet og de tilknyttede designredskaber bedømmes ved semestrets afslutning. Studieelementet udløser 15 ECTS-point til designprojekter og 5 ECTS-point til designredskaber ved bedømmelsen bestået. Bedømmes med tilstedeværelse af vejleder og en intern censor. Bedømmelse for studerende på gammel studieordning: Projektet evalueres ved semestrets afslutning med udarbejdelse af en pædagogisk vejledning foretaget af vejleder og en intern censor. Ansvarlig underviser Ann Merete Ohrt og Peter Dammand : Uge semester, forår 2007 Titel Konkurrenceoplæg Projektperiode 1 forår Problemprojekt Linie / semester Beklædningsdesign, 8. semester samt afgængere I semestrets første projektperiode gennemføres et konkurrenceprojekt til en af de store internationale modekonkurrencer. Den studerende formulerer og gennemfører selvstændigt et projekt målrettet den internationale modescene. Evaluering og godkendelse af projektets kvalitet inden indsendelse. Designteori: I forbindelse med projektet følges teoriforløbet Designorienterede forundersøgelser. Forløbet har til hensigt at give de studerende overblik over forskellige metoder til at gennemføre brugerorienterede forundersøgelser og deres designimplikationer. I løbet af kurset gennemføres øvelser i relation til det sideløbende projektarbejde. Diskussion af litteratur relateres til de studerendes egne projekter og erfaringer med formålet at udvikle en reflekterende designpraksis. Kurset bidrager med at bevidstgøre væsentlige aspekter ved brugerorienterede forundersøgelser. (Se afsnittet: Fælles designteori, semester) Designredskaber: Form 4 A: Konstruktion og bearbejdning af avancerede formudtryk Kursus: Arbejdstegning, æstetik og kommunikation At programmere og udarbejde et konkurrenceoplæg på højt internationalt niveau. At formulere og analysere en designfaglig problemstilling selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af kunstneriske og teoretiske metoder. At skabe kendskab og kontakt til den internationale modeverden. - At kunne arbejde professionelt på et kunstnerisk og teoretisk niveau indenfor meget præcist definerede rammer. 15

16 - At spejle og sammenligne egne kompetencer, styrker og svagheder i forhold til designstuderende fra hele verden. - At skabe et internationalt netværk Introduktion, individuel vejledning og fællesgennemgange. Afleveringsform Aflevering af individuelt projektmateriale i forhold til konkurrencebetingelser. Skitsebøger og 3 siders refleksion. Bedømmelse for studerende på ny studieordning: Projektet indgår i studieelementet Designprojekter og specifikke designredskaber, som bedømmes samlet ved afslutningen af semestret. I designprojekter og designredskaber indgår kun semestrets sidste projekt i den afsluttende bedømmelse. Bedømmes med tilstedeværelse af vejleder og en intern censor. Bedømmelse for studerende på gammel studieordning: Projektet evalueres ved semestrets afslutning med udarbejdelse af en pædagogisk vejledning foretaget af vejleder og en intern censor. Ansvarlig underviser Ann Merete Ohrt Uge 6-11 Fællestema: projektledelse uge , se side 97 Titel: Strategisk design Projektperiode 2 forår Problemprojekt Linie / semester Beklædningsdesign, 8. semester Den studerende sammensætter individuelt og efter aftale med vejleder periodens indhold i form af et selvstændigt formuleret designprojekt med afsæt i en selvvalgt virksomhed. Samarbejdet kan indgås med en virksomhed inden for branchen eller som et strategisk oplæg for virksomheder der ikke i forvejen producerer beklædning. Designteori: I forbindelse med projektet følges teoriforløbet Designorienterede forundersøgelser. Forløbet har til hensigt at give de studerende overblik over forskellige metoder til at gennemføre brugerorienterede forundersøgelser og deres designimplikationer. I løbet af kurset gennemføres øvelser i relation til det sideløbende projektarbejde. Diskussion af litteratur relateres til de studerendes egne projekter og erfaringer med formålet at udvikle en reflekterende designpraksis. Kurset bidrager med at bevidstgøre væsentlige aspekter ved brugerorienterede forundersøgelser. (Se afsnittet: Fælles designteori, semester) Designredskaber: 16

17 Form 4B: Konstruktion og bearbejdning af avancerede formudtryk Kursus: Introduktion til canvas samt videreudvikling af redskaber til graduering i Pad-system. Semestret er forbeholdt udadvendt virksomhed for at den studerende får direkte kontakt til designerhvervet ved selvstændigt at formulere et projekt/case i en udadvendt sammenhæng. Projektet skal give den studerende kompetencer til at udvikle designstrategier for udvikling og implementering af nye produkter til en konkret virksomhed. Individuel vejledning og fællesgennemgange. Redskabsforløb: introduktioner og øvelsesforløb. Aflevering Aflevering af individuelt projekt, materiale fra redskabsforløb samt 3 siders refleksion. Bedømmelse for studerende på ny studieordning: Projektet og de tilknyttede designredskaber bedømmes ved semestrets afslutning. Studieelementet udløser 15 ECTS-point til designprojekter og 5 ECTS-point til designredskaber ved bedømmelsen bestået. Bedømmes med tilstedeværelse af vejleder og en intern censor. Bedømmelse for studerende på gammel studieordning: Projektet evalueres ved semestrets afslutning med udarbejdelse af en pædagogisk vejledning foretaget af vejleder og en intern censor. Ansvarlig underviser Ann Merete Ohrt Uge semester, efterår 2006 gammel studieordning Titel: Opsamling og Indstillingsopgave Linie / semester Beklædningsdesign, 9. semester Indstillingsopgaven er tænkt som et helstøbt designprojekt, hvor alle elementer i designprocessen kommer i spil fra det abstrakte og eksperimenterende, til den endelige konkrete, fysiske og produktionsmæssige stillingtagen til produkterne og disses iscenesættelse. Designteori: I forbindelse med projektet følges teoriforløbet Designorienterede forundersøgelser. Forløbet har til hensigt at give de studerende overblik over forskellige metoder til at gennemføre brugerorienterede forundersøgelser og deres designimplikationer. I løbet af kurset gennemføres øvelser i relation til det sideløbende projektarbejde. Diskussion af litteratur relateres til de studerendes egne projekter og erfaringer med formålet at udvikle en reflekterende designpraksis. Kurset bidrager med at bevidstgøre væsentlige aspekter ved brugerorienterede forundersøgelser. (Se afsnittet: Fælles designteori, semester) Designredskaber: Form 5 : konstruktion, detaljering og bearbejdning af avancerede formudtryk. Uge Workshop: koncept- og idégenerering, uge

18 Som optakt til eksamensprojekt er formålet at fokusere på den studerendes kompetencer til at formulere og analysere en designfaglig problemstilling selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af kunstneriske og teoretiske metoder. At finpudse den enkelte studerendes personlige formsprog og formidling. At den studerende kan formgive og visualisere et beklædnings/mode koncept på et højt niveau. Introduktioner, individuel vejledning, fællesgennemgange. Redskabsforløb: introduktioner, workshop og øvelser. Aflevering Aflevering og præsentation af individuelle projekter samt materiale fra redskabsforløb. Projektarbejdet bedømmes samlet ved intern censur ved semestrets afslutning. Ansvarlig underviser Ann Merete Ohrt Uge semester - afgang Ved afgangseksamen skal den studerende dokumentere viden og færdigheder til selvstændigt at kunne beskrive, løse og præsentere større, komplekse projekter inden for et valgt designområde. Den studerende skal have udviklet en selvstændighed og analytisk arbejdsmetode, og med afgangsprojektet demonstrere at have opnået analytisk, funktionel og kunstnerisk holdning og indsigt i såvel faglige som samfundsmæssige forhold. Linien for Tekstildesign Tekstildesign har som sit fokusområde designfaglige problemstillinger knyttet til udvikling af tekstiler til beklædning og rumlige sammenhænge samt opgaver, hvor fagets kerneområder som f.eks. taktilitet, mønsterdannelse, tekstile teknologier og materialer er en del af det formskabende element. Dette kan være i spektret fra nye intelligente fibre anvendt i beklædningssammenhænge til akustisk regulering eller filtrering af lys i privat og offentligt miljø, og opgaverne kan rette sig mod såvel industriel produktion som unik fremstilling. Udviklingen af tekstiler spænder over planlægning af det overordnede koncept til den praktiske, konkrete materialebaserede produktudvikling og er tæt forbundet med en grundlæggende viden om materialers og konstruktioners egenskaber og muligheder. Tekstildesign tager udgangspunkt i arbejdsmetode, kunstneriske, teknologiske og intellektuelle færdigheder samt samfundsrelaterede forhold som grundlag for løsning af komplekse problemstillinger. Når du er færdig med 6. semester, efter grunduddannelsens 3 år forventes det, at du har grundlæggende indsigt i designfagets metoder og det kunstneriske og videnskabelige grundlag, og at du kan give form og udarbejde designløsninger inden for tekstildesign på et grundlæggende niveau. I overbygningsstudiet erhverver du kompetencer gennem et uddannelsesforløb baseret på kunstnerisk virksomhed og designforskning. Den studerende skaber i sit specialestudium sin egen individuelle faglige profil igennem fordybelse i stillede og selvvalgte faglige projektopgaver inden 18

19 for rammerne af tekstildesign. Uddannelsen kombinerer den praksisorienterede tilgang til tekstildesign hvor materialeforståelse, eksperimenterende formgivning og koncepter er de centrale elementer - med en akademisk, metodisk tilgang til design. Når du når afgangsniveau vil du have udbygget dine færdigheder i tekstildesign, så du selvstændigt kan anvende kunstneriske og videnskabelige teorier og metoder og udarbejde designløsninger på et højt niveau i en erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng. Fagligt indhold Mønstre som visuelt sprog. Principper og metoder til udvikling af mønstre, herunder perceptuelle og visuelle fænomener og virkemidler i forhold til ornament og repetition på flade og rumlig form. Organisering af farver som grundlag for komplekse farvesammenstillinger i mønstre. Digital og manuel skitsering i forhold til tekstile virkemidler. Tryk som medie farver, lys og materialer. Idégenerering og produktudvikling inden for manuelle og digitale tryktekniske metoder og processer, hvor farve, mønster og materiale udgør en kompleks og sammenhængende helhed. Manipulation af overflader, hvor tekstilets karakter, overflade, taktilitet og form forandres ved hjælp af kemiske og mekaniske metoder. Metodisk og analytisk arbejde med udvikling af et visuelt formsprog med tekstilet som formskabende element. Struktur, materiale og taktilitet i tekstile konstruktioner. Fibrenes principielle egenskaber og tekstile konstruktioners opbygning til to- og tredimensionel form er grundlæggende for bearbejdning og anvendelse af tekstiler til givne funktioner. Med baggrund i materialelære og ved anvendelse af manuelle og digitale redskaber opbygges viden om materialegenskaber i interaktion med konstruktioner og efterbehandlinger. Tekstiler i forhold til kontekst. Med udgangspunkt i research og analyse af f.eks. kulturelle fænomener, bæredygtige problemstillinger og strategisk design produktudvikles tekstiler til rumlige, arkitektoniske eller beklædningsmæssige sammenhænge. Udviklingen af tekstiler tager udgangspunkt i samfundsmæssige, etiske og nye teknologiske problemstillinger, der peger mod fremtidsmuligheder inden for feltet. Visualisering, præsentation og kommunikation. Formidling af visioner, ideer og projektløsninger. 4 SEMESTER MØNSTRE SOM VISUELT SPROG NATURENS FÆNOMENER SOM DESIGNMOTIV Opgaveprojekt 4:1, designredskaber. Linie / semester Tekstildesign, 4.semester. I forløbet introduceres til de principielle egenskaber og begreber et mønster kan beskrives ud fra med fokus på metoder til udvikling af mønstre, samt analyse af mønstervirkninger set i historisk og nutidig perspektiv. Indledende undersøgelser har fokus på mønstrets form og dimension, som belyser spændvidden mellem struktur, ornament og mønster med afsæt i naturens fænomener som tema. Indenfor opgaveprojektets tema arbejdes med individuelle problemstillinger, hvor processeer og metoder retter sig imod udvikling af et sammenhængende koncept af mønstre, farve, materiale og funktion. Projektet er tænkt som et eksperimenterende og undersøgende proces, hvor ide, skitsering og produktudvikling et tæt forbundet. Herunder indføring i digitale og manuelle redskaber trykmetoder samt teoretisk og praktisk anvendelse af farvegrupper til syntetiske og naturlige materialer. Et eller flere mønsterforslag udarbejdes i store formater hvor registrering af mønstrets form, farve og materialernes egenskaber analyseres i sammenhæng med overordnet koncept. Designteori: 19

20 I forbindelse med projektet følges det fælles teoriforløb. Forløbet er organiseret som forelæsninger og temablokke, hvor du arbejder videre med at udbygge og raffinere dine analytiske og metodiske kompetencer. Forløbet vil styrke dit begrebsapparat til teoretisk og sproglig refleksion over designfaglig praksis. Du får styrket dine evner til at forstå og arbejde med væsentlige sociale, kulturelle, filosofiske og historiske problemstillinger i forhold til design. (Se afsnittet: Fælles designteori, semester) Designredskaber: Kursus i mønsterudvikling og farver. Kursus i IT, Illustrator, Photoshop og Inkjetprinter. Kursus i materialelære. Workshop i tryktekniske metoder. Studiekreds, sideløbende studier Mønstre og virkemidler. At introducere til grundlæggende metoder og principper indenfor konceptudvikling af tekstildesign, hvor mønster, form, farve, materiale udgør en helhed i produktudvikling af tekstiler til beklædning el. arkitektonisk sammenhæng. At den studerende på baggrund af historisk og teoretisk viden kan perspektivere mønstres virkning og betydning i en kulturel og nutidig sammenhæng. At de studerende kan arbejde metodisk ud fra grundlæggende principper i opbygning og udvikling af mønstre, farver, materialer og kan analysere og reflektere ud fra kunstneriske og teoretiske begreber inden for visuelle virkemidler. At kunne omsætte ideer til kunstnerisk form i materialer ud fra manuelle og digitale trykmetoder og teknikker. Herunder kendskab til industrielle produktionsmetoder. At kunne reflektere over formgivningsprocessen fra idé til kunstnerisk form. Designredskaber: holdundervisning, introduktioner, workshop, kursus. Opgaveprojekt: individuel og gruppe vejledning. Fælles gennemgange. Afleveringsform Individuelle projekter præsenteres i opdelte faser som viser hele designprocessen fra idé til konklusion. Derudover afleveres skitsebog samt en skriftlig refleksion på 3 sider. Materiale fra undersøgelser i designredskaber afleveres særskilt i en mappe. Bedømmelse for studerende på ny studieordning: Projekter og designredskaber bedømmes ved semesterets afslutning (med karakter for 1. og 3. semester, hhv. 2. og 4. semester!). Studieelementet designprojekter udløser 14 ECTS-point og studieelementet designredskaber udløser 9 ECTS-point ved bedømmelsen bestået. Bedømmelse for studerende på gammel studieordning: Projektet evalueres ved semesterets afslutning med udarbejdelse af en pædagogisk vejledning foretaget af vejleder og en intern censor. Undervisere Malene Kristiansen og Else Kallesøe Uge 6 14 SPOR FIBRE, MATERIALER, STRUKTURER OG TAKTILITET I TEKSTILE KONSTRUKTIONER Opgaveprojekt 4:2 og designredskaber 20

21 Linie / semester Tekstildesign 4. semester Periodens tema er SPOR ud fra visuelle og fysiske aftryk i vore omgivelser fremkommet ved naturlige processer eller mekaniske bearbejdninger. Indledende ideudvikles fra indtryk til udtryk, hvor SPOR, strukturer og rytmer transformeres over i et bredt spekter af materialer til flade og tredimensionel form. Oplægget fra den indledende ideudvikling danner basis for den studerendes individuelle problemstilling og undersøgelser af fibre, garner og materialers taktile identitet i forhold til styrke, fald, elasticitet, transparens, mønstring m.m. i udvikling af vævede konstruktioner med fokus på det overordnede tema. Gennem at forfølge intentionerne i oplægget konkretiseres eksperimenterne i væven mod et specifikt udtryk, hvor de iboende tekstile kvaliteter er bærende for fortællingen, og hvor det æstetiske udtryk og de funktionelle krav analyseres og perspektiveres. Materialeegenskaber og karakterforandringer udfordres i form af efterbehandlinger og manipulationer som en praktisk materialelære i en undersøgende form. Designteori: I forbindelse med projektet følges det fælles teoriforløb. Forløbet er organiseret som forelæsninger og temablokke, hvor du arbejder videre med at udbygge og raffinere dine analytiske og metodiske kompetencer. Forløbet vil styrke dit begrebsapparat til teoretisk og sproglig refleksion over designfaglig praksis. Du får styrket dine evner til at forstå og arbejde med væsentlige sociale, kulturelle, filosofiske og historiske problemstillinger i forhold til design. (Se afsnittet: Fælles designteori, semester) Designredskaber: materialelære bindingslære Computerprogram Weavepoint tekstilhistorie et med forløbet er at skærpe den visuelle opmærksomhed og gennem produktudvikling i materialet opbygge en taktil erfaring og viden om fibres, materialers og konstruktioners egenskaber og udtryk, som er grundlæggende for formgivning inden for tekstildesign. At introducere til arbejdsmetoder og teoretisk viden til produktudvikling af vævede konstruktioner med specifikke egenskaber. et er at den studerende opnår grundlæggende forståelse for og viden om fibres, materialers og konstruktioners principielle egenskaber, generelt og i sammenhæng med opbygningen af vævede tekstiler. Endvidere at den studerende opnår grundlæggende praktisk fortrolighed med produktudvikling af vævede tekstiler til specifikke funktioner, såvel brugsmæssigt som æstetisk, fra idé til materialiseret form. At den studerende udvikler en designfaglig terminologi og dermed redskaber til refleksion over formgivningsprocessen. Ideudvikling og praktisk produktudvikling i fælles forum, organiseret individuelt og gruppevis. Materialelære og væveteori i forelæsningsform og som holdundervisning. Individuelt projektarbejde med studiegruppe- og individuel vejledning. Afleveringsform Afleveringen skal redegøre for alle designprocessens elementer. Der skal i det endelige projekt afleveres en serie vævede tekstiler bestående af minimum seks forslag, som sammen udgør en konceptuel helhed. Derudover skitsebog samt en skriftlig refleksion på 3 sider. 21