Kirkens væsen og opgave
|
|
- Kristen Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kirkens væsen og opgave Kirkernes Verdensråd har offentliggjort et oplæg til et fælles-kirkeligt dokument om kirkens væsen og opgave. 1 En teologisk arbejdsgruppe har udarbejdet det nedenfor gengivne svar, som er tiltrådt i Danske Kirkers Råd Af Danske Kirkers Råd 2 Metodologiske Overvejelser Det er helt tydeligt, at dokumentets grundlæggende udgangspunkt er de konfessionelle spaltninger. Dette kommer f.eks. klart frem i de 'grå bokse', der giver en oversigt i listeform over forskellige konfessionelle standpunkter, og hvor det formodentlig må antages, at der foreligger en underforstået motivation i retning af at overvinde dem. Selv om man naturligvis kan håbe på dette, viser et århundredes økumeniske erfaringer, at dette næppe i øjeblikket er indenfor realistisk rækkevidde. At tage udgangspunkt i den konfessionelle forskellighed kan synes naturligt, fordi en sådan pluralisme udgør den kontekst, som vore kirker lever i. Det er i denne kontekst, at de skal udvikle sig til noget 1 2 Kirkernes Verdensråd har udarbejdet et vigtigt fælles-kirkeligt dokument om, hvad vi på tværs af kirkeskel kan sige om kirkens væsen og opgave: The Nature and Mission of the Church. Dokumentet er blevet sendt ud til Kirkernes Verdensråds ca. 350 medlemskirker i hele verden med henblik på tilbagemelding. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd tog initiativ til et svar på dette vigtige kirkelige dokument og inviterede Danske Kirkers Råd for at sikre den økumeniske dybde og bredde. På denne baggrund nedsattes en teologisk arbejdsgruppe, der gennem et års tid har gennemarbejdet et udkast til svar fra Danske Kirkers Råd. Arbejdsgruppen har bestået af Bent Hylleberg (Baptistkirken), Michael Marvell (Frelsens Hær), Lars Messerschmidt (Den katolske Kirke), Poul Sebbelov (Den danske ortodokse Menighed), Jørgen Thaarup (Metodistkirken), Anna Marie Aagaard (Folkekirken), Peder Nørgaard-Højen (Folkekirken), Anders Gadegaard (Folkekirken og formand for arbejdsgruppen). Som sekretær har medarbejder i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Jan Nilsson fungeret. Med enkelte justeringer godkendte Danske Kirkers Råd svaret ved konsensus på et rådsmøde den 2. september Svaret er sendt til Kirkernes Verdensråd (Faith and Order) og indgår i en international drøftelse i oktober Dokumentet The Nature and Mission of the Church (engelsk tekst) kan læses ved at klikke her. Svaret fra Danske Kirkers Råd blev godkendt i den engelsksprogede version, i hvilken det af hensyn til behandlingen i Kirkernes Verdensråds organer var udarbejdet. Svaret er efterfølgende blevet oversat til dansk af Erling Tiedemann; den teologiske arbejdsgruppe har med enkelte modifikationer godkendt oversættelsen.
2 2 andet noget, som vil være i stand til at overvinde konfessionel uenighed og hele de dybe sår fra den konfessionelle skyttegravskrig. Når man efterlyser nye veje, er det vigtigt at vide præcist, hvor man befinder sig her og nu. Men dette udgangspunkt kan lede vild. Det kunne være mere konstruktivt at begynde med, hvad alle kristne kirker har fælles: den levende tradition, sådan som den finder udtryk i gudstjenestefællesskabet og fælles handlinger. Alle kristne har et fælles sprog, der har sine rødder i Skriften, og som udtrykker sig i den tidligste trosbekendelse. Dette kan man opfatte som en slags kristent Ursprache, som stadigvæk bruges i så godt som alle kirkers gudstjeneste. Imidlertid tilsløres den dybere betydning af dette Ursprache i alvorlig grad, ikke mindst fordi kirkerne har indført deres egne fortolkninger og deres egen konfessionelle sprogbrug, idet hver enkelt kirke hævder, at dens konfessionelle holdning er den eneste gyldige, når det gælder at forkynde og fortolke det kristne budskab. Man vil kunne argumentere for, at vi ikke kan gøre andet end at tage vore forskellige sprogbrug og vore fortolkninger i anvendelse, hvis vi overhovedet ønsker at tale om vor tro. Enhver taler i sit eget sprog, sin egen dialekt. Men det er lige præcist årsagen til, at interkonfessionelle bestræbelser ikke kan begynde eller i hvert fald ikke alene kan begynde med de dogmatiske forskelle, uanset hvor væsentlige sådanne diskussioner end måtte være. Interkonfessionelle bestræbelser må nødvendigvis begynde dér, hvor vi befinder os, nemlig som værende ét i Kristus og derfor ét med hinanden. I den økumeniske dialog møder vi lex orandi før lex credendi. Kristen gudstjeneste tager enhver fortolkning og enhver sprogbrug til sig i en stærk og levende indsats for at forsone dem med hinanden, således at lex credendi stadig mere kan komme til at spejle den levende tradition, sådan som den aktualiseres og kommer til udtryk, når kristne kirker fejrer gudstjeneste og beder. Til trods for alt, hvad der er opnået af positivt på det ekklesiologiske område, er forfatterne til nærværende besvarelse helt på det rene med den kendsgerning, at der os imellem ikke hersker fuld enighed om det teologiske indhold af begrebet 'Kirken'. Vi repræsenterer kirkesamfund, som ikke er i fuldt fællesskab med hinanden, og som endda af og til udelukker hinanden, hvad angår adgang til sakramenterne. Men overbevisningen om, at enhver trosretnings medlemmer på en eller anden måde er forbundet med Kristus, ansporer alligevel både vor beskedne indsats i retning af og vort inderlige håb om at disse tendenser må blive overvundet, og at vi må nå til en stadig dybere fælles forståelse af Hans Kirke. Kapitel 1: Den Treenige Guds Kirke Sektion A: Kirkens væsen, identificerer Kirken som creatura verbi et creatura spiritus og dermed som Guds gave. I dette afsnit fremhæves den treenige Gud som årsag og ophav til som giveren af Kirken som fællesskab, mens 10, 11 og 13 mere går i dybden med hensyn til Guds gave. Gud skaber Kirken som samfund ved at drage mennesker ind i et livsfællesskab med sig, idet Han ligedanner mennesker med Kristus ved at gøre dem til lemmer på Kristi legeme. Gennem en delagtighed i Guds liv, sådan som dette liv formidles til os gennem evangeliets levende stemme, sakramenterne og trofast tjeneste, bliver de Guds Kirke en både guddommelig og menneskelig realitet, et mysterion, jf. 45. Forsøgene i disse afsnit (og i lignende afsnit i resten af teksten, fx i 49) på at formulere en ekklesiologi, som holder giveren og gaven sammen, vinder genklang hos os. Det lykkes for teksten at knytte giver og gave sammen, og dermed undgår den enten at gøre den ene, hellige, katolske og apostolske Kirke til alt for meget at være objektivt givet (nemlig ved udelukkende at lægge vægt på
3 3 Gud som nådens giver) eller at gøre kirken alt for subjektiv (nemlig ved udelukkende at fokusere på menneskers modtagelse eller ikke-modtagelse af Guds gaver). Skønt vi medgiver, at senere dele af teksten går mere i dybden med hensyn til sakramenterne og embedet som redskaber for Gud, når han giver os 'tro i fællesskab', så mener vi dog, at de indledende afsnit om Kirkens natur også kræver en udtrykkelig henvisning til den gudstjenstlige ramme, inden for hvilken denne ekklesiologi finder mening. Vi forstår teologi som udlægning af den kristne praksis. Den treenige Gud er en Gud, der først lovprises og bedes til; der først dyrkes i gudstjenesten, og hvis fortælling fortælles. At tale om Gud handler også om at gøre noget legemligt såsom at spise og drikke, at vaske synder af i dåbens vand, at tage del i gudstjenesten og at tjene vor næste. Det er den faktiske gudstjeneste i fællesskab, som giver indhold til, hvad kristne mener med 'Gud', selv om en sådan levende bekendelse ofte ikke svarer til fællesskabets ord og til den selvforståelse, som udtrykkes i trosbekendelser jf. den tekstboks, der følger efter 13. På samme måde er vi enige i, at afsnittene i A II (Bibelske indsigter) ikke alene forudsætter et 'og' (Bibelen og den levende tradition), men også 'en hermeneutisk cirkel' det er gennem at tolke Skriften, at den kristne menighed tolker sig selv. Afslutningen af den bibelske kanon er både en virkning af og årsag til cirkelbevægelsen mellem den bibelske tekst og den gudstjenestefejrende menighed. Således eksisterer Bibelen takket være den gudstjenestefejrende menighed, til brug for den gudstjenestefejrende menighed og for at forme den gudstjenestefejrende menighed. I overbevisningen om, at gudstjenesten, sådan som den faktisk former sig, tolkningen af Bibelen og formuleringen af troslæren er et sammenvævet hele, anerkender vi, at der eksisterer en bred mangfoldighed af måder at læse Bibelen på og af kirkeopfattelser (jf. 16), som teologien ikke fuldt og helt og entydigt formår at give udtryk for (jf. 45 og 60). Forskelle i måder at læse Bibelen på og i dogmeformuleringer bliver kun en hindring for kristen enhed, når én måde at læse på og én teologisk tradition defineres som den ene og eneste legitime kristne hermeneutik og således bliver gjort absolut som en afgud. Det følger heraf, at vi opfatter økumeniske bestræbelser som forsøgene på at opmuntre kristne trosfællesskaber til at anerkende hinanden som analoge veje til at vidne sandt om den ene Gud, Fader, Søn og Helligånd og om det ene koinonia, der ikke har sin grund hverken i etnisk oprindelse, race eller social gruppe, men i Guds gave en ny skabning (jf. 26). Sektion B: Kirkens sendelse, Vi bekræfter Faith and Order-udkastets fokus på mission som værende en konstitutiv del af Guds Kirke i tjeneste for Guds herredømme. På linje med udkastet ønsker vi at bekræfte, at en troværdig, apostolisk Kirke er en missionerende kirke ( 35) i en bestemt tid og på et bestemt sted. En missionerende kirke er en livsform i gudstjeneste, forkyndelse, og tjeneste (leitourgia, kerygma og diakonia; jf. 36) indenfor en bestemt historisk kontekst. Og selv om dét at følge den korsfæstede og opstandne Kristus er lig med at søge liv i overflod for alle, så kan forfølgelse og martyrium blive konsekvensen for missionsbevidste kristne menigheder i en brutal verden. Kapitel II: Kirken i historien Som danskere, der lever i et sekulariseret samfund, kan vi genkende beskrivelsen i 51 af et svælg mellem 'believing' og 'belonging'. Denne skelnen støttes af empiriske data. Afsnittene om 'Kirken og synd' ( med den tilhørende tekstboks) sætter fokus på den kendsgerning, at den teologi-
4 4 ske debat om 'Kirken og synden' ikke har formået at formulere sig overbevisende. Det forekommer os, at troende kristne forholder sig mest adækvat til den individuelle og kollektive synds magt ved at gå til den barmhjertige, treenige Gud med det angerfulde hjertes bøn: 'Se ikke på vore synder, men på din Kirkes tro'. De kristne tror, at Kirken er Kristi ene og hellige legeme, men fordi 'den historiske Kirke' rent faktisk fremtræder, som den gør, har vi behov for 'den bodfærdighed, indbyrdes forsonlighed og genoprettelse' ( 59), som kan identificere vore lokale menigheder som ikke bare vores kirke, men også Jesu Kristi Kirke ( 66, samt tekstboksen og New Delhi-Erklæringen). Vore drøftelser om sektionerne B, C og D, 57 66, " Fællesskab og mangfoldighed" (sammen med de tilhørende tekstbokse) og kapitel III, sektion B og C, "Dåb" og "Eukaristi" (med tekstbokse) har vist de fortsat divergerende opfattelser med hensyn til ekklesiologi og kirkelig ordo, sådan som der er redegjort for i udkastet. Vi konstaterer, at der findes kirkesamfund, hvis kald ikke omfatter at meddele sakramenter, men som ikke desto mindre opfatter sig selv som delagtige i Kirkens sakramentale liv. Set som helhed forekommer det os, at disse afsnit i teksten går let hen over problemerne. De beskriver adækvat forståelsen af et 'reelt men ufuldstændigt fællesskab' samt den økumeniske tilnærmelse, der er blevet opnået. De åbner imidlertid ikke nye veje med hensyn til at bløde op på tilvante teologiske formuleringer omkring disse spørgsmål veje, som det ville koste kirkerne at betræde. Kapitel III: At leve det kristne fællesskab i og for verden. I erkendelse af vor fælles overbevisning om, at det er sammen med hinanden, at syndere bliver til Kristi legeme og til noget, der er større end dét, de var som enkeltpersoner, vil vi gerne fremhæve vores enighed med teksten i 71, hvor 'den apostolske tradition' formuleres i aktive begreber. Apostolicitet 'Kirkens permanente karakteristikon' betyder, at den bærer vidnesbyrd om apostlenes tro, sådan som denne er nedfældet i Bibelen, at den forkynder og nyfortolker dette vidnesbyrd, at den fejrer dåb og eukaristi, videregiver embedets ansvar, har fællesskab i bøn og lidelse, at den tjener de nødlidende og gensidigt deler de gaver, der gives til hver kirke. Vi opfatter lex orandi lex credendi princippet derhen, at det omfatter alle disse handlinger, og følgelig forstår vi vort økumeniske kald som kaldet til at skabe en sådan praksis, at den konkrete lokale kirke bliver et levende vidnesbyrd om den apostolske tro. Vi bekræfter, at den apostolske tjeneste, der påhviler alle troende ( 82 89, med tekstboks), udføres af både lægfolk og ordinerede, men bemærker her, a) nogle protestantiske traditioners læggen vægt på at knytte alle troendes tjeneste sammen med specifikke kirkelige funktioner og forpligtelser, der tillægges lægfolk, både kvinder og mænd; b) den ortodokse og romersk-katolske monastiske tradition som en særlig form for vidnesbyrd; c) sammenfletningen indenfor den ortodokse og den romersk-katolske kirke af en historisk bispe-succession (kun mænd) med gyldigt forsæde ved eukaristifejringen og med videregivelsen af den ene apostolske tro; d) de forskellige udgaver af et treleddet embede (jf. 87); e) den lutherske traditions mangel på en fælles global praksis og en fælles af alle accepteret forståelse af det ordinerede embede og f) diskrepansen, som opleves i alle vore kirker, mellem praksis og teori, hvad angår den apostolske tjeneste, der gælder for alle troende. I overensstemmelse med bekræfter vi, at kirkerne både har brug for det almindelige præstedømme, der gælder alle troende, for det ordinerede præstedømme og for en eller anden form for episkopé, udøvet både på det personlige plan, på menighedens plan og kollegialt. Skønt vi er ganske parate til at vedgå de skiftende roller og former, som det særlige præstedømme har antaget og antager (og mindre parate eller 'overhovedet ikke' parate til at udstrække embedspræstedømme til også
5 5 at omfatte kvinder), så er forholdet mellem en historisk bispesuccession i det apostolske embede og Kirkens apostolske kontinuitet (jf. 89, tekstboks f) stadig et uløst spørgsmål. Manglen på konvergens mellem de forskellige former for ordineret præstedømme forplanter sig i varierende opfattelser med hensyn til 'konciliaritet og primat' ( ). Den romersk-katolske Kirke tillægger biskoppen af Rom paveligt primat. De ortodokse og protestantiske traditioner har antaget forskellige former for konciliaritet som veje til at udtale sandheden på hele Kirkens vegne. Vi noterer os imidlertid, at Den ortodokse Kirkes vægt på konciliariteten indbefatter begrebet om samtidig lighed og primat indenfor hierarkiet (jf. 97). Vore overvejelser vedrørende 'autoritet ' ( ) i sammenhæng med 'konciliaritet og primat' har fokuseret på begrebet autoritet som noget, der nødvendigvis er integreret i kirkelegemet hvad enten dette så sker hierarkisk, eller autoriteten betros til mere horisontale strukturer. Hverken Bibelen, de tidlige kristne trosbekendelser eller vore nedarvede 'bekendelsesskrifter' tolker sig selv. I stedet for at udforme én institutionaliseret måde at udøve kirkelig autoritet på, forekommer nøglespørgsmålet os at være: Hvorfra forventer et kristent trosfællesskab vejledning med hensyn til, om dets aktuelle tankesæt og praksis fortsat ligger i forlængelse af apostlenes tro? Kapitel IV: I og for verden Dokumentet identificerer forskelle i etiske standpunkter som noget potentielt kirkesplittende. I dag truer dette spørgsmål fremskridtene i den økumeniske bevægelse. Kirkerne har ikke nået til en fælles forståelse af begrebet etisk vranglære, og en meget større indsats må gøres for at undgå yderligere splittelse blandt kirkerne. Set fra vort synspunkt trænges der til en afklaring af, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilken grad etik skal betragtes som en integreret del af ekklesiologien? Efter vor opfattelse går udkastet for let hen over dette spørgsmål.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereÅrskonferansen 2019 Teologiske samtaler
Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler HOVEDFORMÅL # Det er ulike måter å forstå og lese Bibelen på # Vi har alle et bibelsyn Book of Discipline Om den hellige Skrifts tilstrækkelighed for frelse: Den
Læs mereFolkekirken og Porvoo
Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien
Læs mereVisions- og Værdigrundlag
Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,
Læs mereKend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge
Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century
Læs mereSKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED
Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereFra Jerusalem til folkekirken
Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig
Læs mereSakramenterne og dåben
Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereTROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.
TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys
Læs mere1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mereBeskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke
Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har
Læs mereReformationen og folkekirken
Lektion 16 Reformationen og folkekirken År 1500: Reformationen luthersk, reformert, anglikansk Den næste store splittelse kom i 1500-tallet. Og det var der, den lille gren, som folkekirken (Den lutherske
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mereKIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.
KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk
Læs mereÅR A, B og C LANGFREDAG
ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre
Læs mereHvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?
Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som
Læs mereÅbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.
studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til
Læs mereÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne
ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN Forbønner for katekumenerne P: Kære brødre og søstre: I forbereder jer nu til at fejre påskens frelsebringende mysterier og har i dag påbegyndt den 40 dage lange vandring frem mod
Læs mereNår det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2
Læs mereKlokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.
Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.
Læs mereOpsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.
Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereDet følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2
Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereFremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30
Læs mereVedtægter for Skive Bykirke
- 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag
Læs mereos ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.
Prædiken ved Reformationsfejring 29-10-2017 Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereEn præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet
En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereHelligånden og kirken
9 TIL SABBATTEN 4. MARTS 2017 Helligånden og kirken Ugens vers Introduktion Og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én
Læs mereBibelens syn på autoriteter
Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken
Læs mereikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag
Læs mereAt de må være ét. Ugens vers. Introduktion
3 TIL SABBATTEN 20. OKTOBER 2018 At de må være ét Ugens vers Introduktion Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig
Læs mereVelkomst og tema: Prædiken:
Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge
Læs mereHÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste
Læs mereVedtægter for Lolland-Falster Kirken
Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS
Læs mereArbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces
Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte
Læs mereVedtægter for Den Evangelisk-Lutherske Frikirke
1 Vedtægter for Den Evangelisk-Lutherske Frikirke Stiftet 4. november 1855 i København 1 Kirkesamfundets navn Kirkesamfundets navn er Den Evangelisk-Lutherske Frikirke i Danmark. 2 Trosbekendelse Kirkesamfundet
Læs mereJeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
Læs mereHerre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN
6. søndag efter påske 2014, Hurup og Gettrup Johs. 17, 20-26 Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN De fire evangelier har hver deres særlige kendetegn.
Læs mereFra Jerusalem til Folkekirken
Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst
Læs mereJohannes første brev
Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har
Læs mereStudie 12 Menigheden 68
Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mereDE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM
SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereVedtægter for Danske Kirkers Råd
Vedtægter for Danske Kirkers Råd 1. Grundlag Stk. 1. Danske Kirkers Råd er et fællesskab af kristne kirker, trossamfund og menigheder i Danmark, som tilbeder og bekender én Gud - Faderen, Sønnen og Helligånden
Læs merePÅLIDELIGE MENNESKER
1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners
Læs mereHøjmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne
Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer
Læs mereAf Jesper Bacher, Tidehverv 2016, nr. 10, s
Af Jesper Bacher, Tidehverv 2016, nr. 10, s. 193-194 Vi må vedgå, at der under pavedømmet er meget kristen-gods, ja, alt vort kristen-gods er dér, og derfra er det kommet til os. Vi vedgår nemlig, at der
Læs mereBornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!
Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereBarnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18
Lektion 18 Barnedåb og nadver Barnedåb Lad de små børn komme til mig? Teksten, hvor Jesus siger Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre (Mark. 10,13-16) er en fast del af vores dåbsritual.
Læs mereGudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:
Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs mereHelingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:
Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Indledning: Spil evt. lidt musik, mens I samles om alteret. Mesteren Jesus siger: Jeg Er Verdens lys. Den, der følger mig, skal
Læs mereHOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
HOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Anne, 34 år, der beskriver sig selv som religiøst søgende. HVEM ER DU? Jeg har prøvet at sætte mig på et helligt bjerg i Indien
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414 Hvem er vismændene? Hvad er de for nogle mennesker? Hvilken religion er
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb
TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!
Læs mereKristne Kerneværdier 2012 2013
Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:
Læs mere365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest
Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292
Læs mereHelligånden er Guds ånd. Gud i mig
Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FÆLLESSKAB Mennesket er skabt til fællesskab med andre mennesker og med Gud. Vi er med i mange fællesskaber: i familien, på arbejdspladsen, sammen
Læs mereKonfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991
Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereTjenestedelingen i menigheden
Tjenestedelingen i menigheden 1 Tim 2,11-12: 11 En kvinne skal ta imot læren i stillhet, hun skal underordne seg. 12 Jeg tillater ikke en kvinne å opptre som lærer eller å være mannens herre, hun skal
Læs mereMission og dialog vejledning
Lektion 14 Mission og dialog vejledning Formål Deltagerne skal få kendskab begrebet mission og dets bibelske fundering. Desuden skal de gøre sig overvejelser over deres eget syn på mission. Deltagerne
Læs mereEt lille oplæg om kvindelige tjenester - Erik
Et lille oplæg om kvindelige tjenester - Erik Jeg vil vælge at dele problematikken op i et teologisk og et pastoralt spørgsmål. TEOLOGISK: Fortolkningsprincipper er det der lægger til grund for vores forståelse
Læs mereKIRKEN OG KIRKENS EMBEDER
KIRKEN OG KIRKENS EMBEDER KIRKE - EKKLESIOLOGI Ekklesiologi betyder læ ren om kirken (ekklesia) Ekklesia sta mmer fra det græ ske ord ekkaleo, som betyder kalde ud. Ekklesia bruges derfor i den græske
Læs mereKIRKEN OG KIRKENS EMBEDER
KIRKEN OG KIRKENS EMBEDER KIRKE - EKKLESIOLOGI Ekklesiologi betyder læ ren om kirken (ekklesia) Ekklesia sta mmer fra det græ ske ord ekkaleo, som betyder kalde ud. Ekklesia bruges derfor i den græske
Læs merePrædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher
Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mereNår frivillige leder professionelle
Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.
Læs mereBruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.
Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mere# $% "&' $ " ' "&" % ( *"!,"&%!"+#
!" # $% "&' $ " ' ""&" ( "" %")" "&" % ( *" &( %%"+!,"&%!"+# -+.!"#$ #% % # %#$## ## & # $# %! '! # "() "#" #% '! %*## $% # # # * +*! # ",%#* -%.,* -%. # #,* # $ *# #* #%/#0 # -%. %+ *## *! " # " " * #
Læs mereIndledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).
Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,
Læs mere