Nye skridt på det danske obligationsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye skridt på det danske obligationsmarked"

Transkript

1 Nye skridt på det danske obligationsmarked Børsmæglerforeningen

2

3 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG KONKLUSIONER 1.1 Rapportens formål Erhvervsobligationer i euro-området Udvikling af erhvervsobligationer og securitisation på den danske markedsplads Erhvervsobligationer Securitisation Kreditderivater Ændring af placerings- og solvensregler Skattemæssige betragtninger Anbefalinger... 9 PERSPEKTIVERNE FOR UDBREDELSE AF ERHVERVS- OBLIGATIONER, SECURITISATION OG KREDIT- DERIVATER PÅ DET DANSKE MARKED 5.1 Indledning Udstedersiden Det svenske erhvervsobligationsmarked Investorsiden Placeringsregler Kvalificeret emittent Dansk securitisation Anvendelse af kreditderivater i Danmark KAPITEL 5 KAPITEL 2 KAPITEL 3 GLOBALISERING, EURO'EN OG DET DANSKE OBLIGATIONSMARKED 2.1 Markante strukturforandringer Nye arbejdsbetingelser for det europæiske kapitalmarked Et fælles europæisk kapitalmarked er endnu i sin vorden Dansk kapitalmarkedstilpasning til ØMU DET DANSKE OBLIGATIONSMARKED I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG 3.1 Betydningen af et velfungerende marked Det danske obligationsmarked i internationalt perspektiv Europæiske forskydninger i forholdet mellem udbud og efterspørgsel Fra fastforrentede lån til rentetilpasningslån SKATTEMÆSSIGE BETRAGTNINGER VEDRØRENDE DET DANSKE OBLIGATIONSMARKED 6.1 Asymmetrisk beskatning Mindsterentebestemmelsen BILAG Bilag 1 - Kreditvurdering (Ratings) Bilag 2 - Beskrivelse af de forskellige former for securitisation KAPITEL 6 KAPITEL 4 INTERNATIONALE TENDENSER I MARKEDET FOR ERHVERVSOBLIGATIONER OG SECURITISATION 4.1 Oversigt Erhvervsobligationer Forøget investorinteresse Forøget udstederinteresse Securitisation Kreditderivater Påvirkning af den finansielle sektor Udgiver: Børsmæglerforeningen layout: Finansrådet Tryk: Schultz Grafisk A/S Forsidefoto: Nonstock/Eric Johnson Oplag: 800 stk. ISBN

4 RESUMÉ Det europæiske kapitalmarked er præget af markante strukturtilpasninger og -forandringer. Processen er domineret af globalisering, teknologisk udvikling, professionalisering af markedet, shareholder value og indførelsen af euro'en. Det europæiske kapitalmarked er på vej til at blive langt mere avanceret og standardiseret uden fysiske grænser. Udviklingen har indebåret, at det europæiske marked for erhvervsobligationer, securitisation og kreditderivater har været karakteriseret ved en signifikant vækst. De store strukturforandringer påvirker den europæiske finansielle sektor, som er midt i en konsolideringsproces. Bankerne indtager en aktiv rolle i udviklingen af de nye finansielle markeder. Den traditionelle rolle som ind- og udlånsgiver bliver i stigende omfang suppleret af en langt mere avanceret produktpalet såsom formidler af erhvervsobligationer, securitisation, emissionsgarantier, kreditderivater, back-up faciliteter samt ejerskab og andre former for tilknytning til investeringsforeninger etc. I Danmark er markedet for erhvervsobligationer og securitisation endnu af begrænset omfang. En af årsagerne er den danske erhvervsstruktur, mens andre årsager er af lovgivningsmæssig karakter. Perspektiverne for at få igangsat en dansk udvikling er imidlertid gunstige, blandt andet fordi obligationsproduktet er særdeles udbredt på det danske kapitalmarked. I Sverige er der et marked for erhvervsobligationer, som ikke kun anvendes af de største virksomheder. Et tilsvarende marked er absolut inden for rækkevidde i Danmark. Øget brug af securitisation og kreditderivater vil blive lettet mærkbart ved ny lovgivning, mens en ændring af placeringsreglerne og risikovægtningen på investorsiden vil bidrage positivt til udviklingen. Kravene til ændringer er af et relativt overskueligt omfang. 4

5 KAPITEL 1 KAPITEL 1 INDLEDNING OG KONKLUSIONER 1.1 Rapportens formål Formålet med denne rapport er at pege på de senere års væsentligste udviklingstræk på obligationsmarkederne herhjemme og i udlandet. Dernæst indeholder rapporten forslag til en række initiativer, der kan bidrage til, at det danske obligationsmarked fortsat vil være en attraktiv og effektiv markedsplads, der kan følge med den internationale udvikling til gavn for investorer og låntagere. Den skærpede konkurrence i kølvandet på internationaliseringen stiller krav til virksomhederne om at kunne optimere deres kapitalanvendelse gennem avanceret finansstyring. En sådan finansstyring kræver anvendelse af de nye teknikker, som internationale konkurrenter ellers ville distancere sig på. Inden for det område, der vedrører fremskaffelse af fremmedkapital via obligationsmarkederne, er der i de seneste år udviklet en række nye produkter/teknikker, der har en central placering i de aktiviteter, der har betydning for værdiskabelse i virksomhederne og dermed det meget brede begreb shareholder value. Det drejer sig om erhvervsobligationer, securitisation og kreditderivater. Ved brug af disse nye produkter/teknikker opnås bedre styring af virksomhedernes kapitalomkostninger. 1.2 Erhvervsobligationer i euro-området I Europa har der i de seneste år været en hastig vækst i markedet for erhvervsobligationer. Hidtil har udstedelse af erhvervsobligationer overvejende været et amerikansk fænomen, hvor der længe har været et veludviklet marked for erhvervsobligationer. Europæiske virksomheder har derimod traditionelt finansieret sig enten via banklån eller via udvidelse af aktiekapitalen. låntagere og investorer. Bankerne spiller en aktiv rolle i denne markedsopbygning. Ydermere er mulighederne for udvikling af et europæisk marked for erhvervsobligationer blevet væsentligt forbedret med introduktionen af euro'en i 1999, idet den fælles valuta skaber bedre betingelser for et effektivt og likvidt marked. Set fra virksomhedernes side giver udstedelse af erhvervsobligationer mulighed for at sprede finansieringen ud på flere kilder og opnå lang, fast finansiering. Set fra bankernes side giver stigende pres på rentemarginalen behov for udvikling af nye forretningsområder - erhvervsobligationer er et af dem. Endvidere er såvel virksomhederne som bankerne generelt udsat for et stigende krav om at maksimere afkastet til aktionærerne. Det fører blandt andet til ændret kapitalstruktur i virksomhederne, hvor erhvervsobligationer ofte indgår i refinansieringsprocessen, mens bankerne bevæger sig væk fra den traditionelle rolle som långiver henimod i højere grad at fremstå som låneformidler. Investorinteressen for erhvervsobligationer er dels begrundet i et øget placeringsbehov, dels i at denne placeringsform giver adgang til risikospredning med mulighed for et merafkast i forhold til statsobligationer, som længe har været den dominerende obligationstype i Europa. Et andet udviklingstræk på de europæiske kapitalmarkeder er den øgede brug af securitisation, hvor illikvide aktiver omstruktureres til likvide aktiver (obligationer). I takt med den øgede brug af erhvervsobligationer og securitisation er der også opstået et internationalt marked for såkaldte kreditderivater. Kreditderivater er afledte produkter på erhvervsobligationer eller erhvervslån. Etableringen af et europæisk marked for erhvervsobligationer har baggrund i ændrede krav og behov hos både 5

6 1.3 Udvikling af erhvervsobligationer og securitisation på den danske markedsplads I Danmark er der lang tradition for anvendelse af obligationsproduktet i kapitalformidlingen. Der formidles større lånebeløb via obligationsmarkedet end via traditionelle bankudlån og aktiemarkedet. Målt på værdien af den børsnoterede, cirkulerende obligationsmasse er det danske marked blandt de 10 største i verden. Derfor er de danske markedsdeltagere - investorer, udstedere og formidlere - internationalt konkurrencedygtige, når det drejer sig om anvendelse af de teknikker, der knytter sig til analyse og håndtering af porteføljer af de gængse obligationstyper på det danske marked. De danske markedsdeltagere har imidlertid ikke samme konkurrenceevne på produktområder omfattende erhvervsobligationer, securitisation og kreditderivater i forhold til udenlandske markedsaktører. Ved en eventuel dansk deltagelse i ØMU en vil denne konkurrencesituation give udenlandske markedsdeltagere en fortrinsstilling, når dansk erhvervsliv skal finansieres og give udenlandske virksomheder en fortrinsstilling over for danske virksomheder, der ikke har tradition for at anvende disse teknikker i den løbende tilpasning af deres kapitalgrundlag. Denne situation bør snarest imødegås ved at fjerne de danske hindringer af reguleringsmæssig art, der hæmmer markedets udvikling, så dansk deltagelse også på dette område kan komme på højde med den internationale udvikling. Markedsdeltagerene kan tage afsæt i den platform af know-how, som er skabt blandt andet med realkreditobligationer. 1.4 Erhvervsobligationer Hidtil har der kun været begrænset brug af erhvervsobligationer i Danmark. Som årsag hertil er det blevet fremhævet, at udstedelse af erhvervsobligationer er forbundet med relativt store, faste omkostninger, hvorfor selskabet skal have et vist finansieringsbehov, før en udstedelse er økonomisk fornuftig. Ligeledes har realkreditinstitutterne i vidt omfang været i stand til at imødekomme virksomhedernes behov for lang finansiering med fast rente til lave omkostninger. Det hører imidlertid med til billedet, at de faste omkostninger forbundet med erhvervsobligationer faktisk er relativt lavere i Danmark sammenlignet med det europæiske og amerikanske marked. Der kan også peges på, at der i Sverige igennem de seneste år er opstået et indenlandsk marked for erhvervsobligationer, hvor svenske virksomheder med kapitalbehov har oprettet såkaldte CP- og MTN-programmer (Commercial Paper og Medium Term Note). Under CP- og MTNprogrammerne kan virksomhederne udstede erhvervsobligationer med mulighed for notering på den svenske fondsbørs. Formen med udstedelse under et CP- og MTNprogram indebærer blandt andet, at virksomheden ikke behøver at udstede et prospekt ved hver låneoptagelse, hvilket reducerer virksomhedernes udstedelsesomkostninger ved gentagen brug af programmet. Formen giver ligeledes mulighed for en fleksibel låneoptagelse. De svenske virksomheder opnår således en nem og billig adgang til kapitalfrembringelse via CP- og MTN-programmerne på det indenlandske marked. Der vil også være baggrund for et tilsvarende indenlandsk dansk marked for erhvervsobligationer ved brug af MTNog CP-programmer. Det vil dog kræve en række justeringer. I den forbindelse bør der blandt andet ske en tilretning af prospektbekendtgørelsen og Københavns Fondsbørs regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer. Ved ændringerne skal der skabes mulighed for en godkendelsesprocedure til notering af MTN-programmer på Fondsbørsen, inden der udstedes obligationer under programmet. Samtidig bør Værdipapircentralen (VP) tage initiativ til dematerialisering af danske CP er. 1.5 Securitisation I tilknytning til realkreditproduktets stærke placering på obligationsmarkedet herhjemme må det bemærkes, at realkreditsystemet repræsenterer en form for securitisation, hvor realkreditten med sikkerhed i pantebreve har udstedt obligationer. I udlandet har en betydelig del af væksten i securitisation netop taget udgangspunkt i belåning af fast ejendom. I dag foregår securitisation i udlandet dog ofte i et helt andet set-up, hvor mange andre typer aktiver end fast 6

7 ejendom indgår. På sigt må der også vurderes at være et dansk marked for egentlig securitisation. Det vil imidlertid kræve en særskilt lovgivning. Herhjemme er securitisation uden for realkreditten kun blevet etableret i forbindelse med udstedelsen af CMO er og CBO er. Den hertil knyttede securitisationsteknik finder sted i et selvstændigt selskab, benævnt SPV (Special Purpose Vechicle), der er omfattet af Lov om Sparevirksomheder og Udstedere af forudbetalte betalingskort. Securitisation under Lov om Sparevirksomheder og Udstedere af forudbetalte betalingskort giver imidlertid anledning til flere problemer. Der er således afgrænsningsproblemer, idet det er uklart, hvor mange typer af aktiver et selskab kan erhverve inden for loven. Dernæst er der et skattemæssigt problem, når et SPV risikoafdækker tidsmæssige forskydninger mellem betalinger på aktiver og udstedte obligationer. Derivater, der anvendes til risikoafdækning, beskattes således efter lagerprincippet, mens de underliggende produkter typisk beskattes efter realisationsprincippet. Lovmæssigt er det imidlertid også muligt at foretage securitisation under lovgivningen om kreditinstitutter, men det vil i givet fald være underlagt omkostningsbelastende solvenskrav. Børsmæglerforeningen vil derfor anbefale udarbejdelse af en særskilt lovgivning for securitisation i Danmark, således at der under dansk lovgivning og tilsyn kan foretages forskellige former for securitisation. En række lande har de senere år gennemført eller taget initiativ til lovgivning om securisation. Det er derfor vigtigt, at de danske regler kommer på højde med den internationale udvikling, således at de danske markedsdeltagere stilles konkurrencemæssigt på lige fod med aktører i udlandet. Indtil et samlet lovkompleks er gennemført, vil Børsmæglerforeningen foreslå, at et SPV under Lov om Sparevirksomhed og Udstedere af forudbetalte betalingskort får adgang til at investere i forskellige typer af aktiver. I tilknytning hertil bør der gives adgang til mulighed for realisationsbeskatning af deriviater. 1.6 Kreditderivater Kreditderivater er afledte instrumenter på erhvervsobligationer eller lån. Mod betaling sikrer køberen af kreditbeskyttelse sig, at yderen af beskyttelsen betaler forskellen mellem det underliggende aktivs værdi og pari, hvis virksomheden misligholder betalingerne på dette aktiv. Kreditderivater er ligeledes velegnede til at styre krediteksponeringen i erhvervsobligationsporteføljer og giver mulighed for en øget fleksibilitet med hensyn til styring af kredit- og solvensbelastningen på bankers låneportefølje. Markedet for kreditderivater er de sidste år vokset kraftigt, og der er i dag en række udenlandske banker, der tilbyder køb og salg af kreditderivater med tilgodehavender på større virksomheder i Skandinavien som underliggende aktiv. Det er derfor forventningen, at der i det skandinaviske marked vil komme en øget efterspørgsel efter kreditderivater. Der er dog en række hindringer, som i dag vanskeliggør aktiv handel med kreditderivater for danske banker. Kreditderivater kan opfattes som en garanti, der reducerer kapitalbelastningen på det underliggende engagement. Teknisk set er produktet dog et derivat. Kreditderivater, der anvendes i handelsbeholdningen, falder således mellem to stole. Børsmæglerforeningen anbefaler derfor, dels at der udarbejdes regler for reduktion i solvensbelastning af et engagement, såfremt kreditrisikoen er afdækket ved hjælp af et kreditderivat, dels at der udarbejdes regler for behandling af kreditderivater i handelsbeholdningen på linie med øvrige derivater og de underliggende aktiver. 1.7 Ændring af placerings- og solvensregler Det er vigtigt for udviklingen af et marked for erhvervsobligationer herhjemme, at der ikke i lovgivning og anden regulering er uhensigtsmæssige hindringer for danske investorer til at investere i erhvervsobligationer. De nuværende regler for, hvor stor en del af pensionsformuen som livsforsikringsselskaber og pensionskasser må investere i erhvervsobligationer, hæmmer imidlertid denne sektors tilskyndelse til at investere i erhvervsobligationer. 7

8 Tilsvarende er danske pengeinstitutter underlagt mere restriktive kapitaldækningsregler end pengeinstitutter i de øvrige EU-lande ved placering i erhvervsobligationer med høj kreditværdighed. investere i ikke-børsnoterede, men særligt sikre erhvervsobligationer (jævnfør ovenstående om medtagelse af visse erhvervsobligationer som guldrandede papirer) ligeledes overvejes. De gældende placeringsregler for de forsikringsmæssige hensættelser i livsforsikringsselskaber og pensionskasser indebærer, at højst 50 pct. af pensionsmidlerne må placeres i aktier, børsnoterede erhvervsobligationer med videre, og at minimum 50 pct. af pensionsmidlerne skal placeres i guldrandede papirer, primært stats- og realkreditobligationer. I reglerne sondres der således ikke mellem børsnoterede erhvervsobligationer og børsnoterede aktier, selv om de børsnoterede erhvervsobligationer frembyder en større sikkerhed end aktier, idet aktiekapitalen hæfter først ved tab i virksomheden. Børsmæglerforeningen vil derfor foreslå, at erhvervsobligationer udstedt eller garanteret af virksomheder med en rating på AA-/Aa3 eller højere (S&P/Moody s) og hjemmehørende i zone A-lande bliver inkluderet som guldrandede papirer. Ved investering og handel med erhvervsobligationer af høj kvalitet pålægges de danske pengeinstitutter en større kapitalbelastning end pengeinstitutter i alle andre EUlande (bortset fra Spanien). EU s kapitaldækningsdirektiv åbner således mulighed for, at de enkelte landes myndigheder kan tillade, at erhvervsobligationer i pengeinstitutternes handelsbeholdning kan henregnes til gruppen af kvalificerede emittenter, der kun indgår med en kapitalvægtning på 20 pct. Under de gældende danske regler medgår erhvervsobligationer udstedt af kvalificerede emittenter i pengeinstitutternes beholdning således med en kapitalvægtning på 100 pct. svarende til kapitalvægtningen på direkte erhvervsudlån. Den særlige danske status virker således konkurrenceforvridende for de danske pengeinstitutter, idet den høje kapitalvægtning er med til at fordyre omkostningerne ved handel og investering med erhvervsobligationer for de danske pengeinstitutter. Herudover anbefaler Børsmæglerforeningen, at børsnoterede erhvervsobligationer, hvor det udstedende selskabs aktier ligeledes er børsnoterede, kan erhverves af livforsikringsselskaber og pensionskasser op til en grænse på 75 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser. Samme regel bør gælde for erhvervsobligationer med en investment grade rating, som ikke vil være guldrandede ifølge ovenstående. Det bør bemærkes, at begrænsningerne på, hvor stor en del af pensionsmidlerne det enkelte livsforsikringsselskab eller pensionskasse må placere i en enkelt virksomhed på to til fire pct. af pensionshensættelserne, fortsat vil være gældende. Den foreslåede justering om øget adgang til investering i erhvervsobligationer vil således ikke medføre en potentielt større engagementsrisiko på den enkelte virksomhed. Justeringen sikrer derimod en diversifikation i såvel aktie- som erhvervsobligationsporteføljen og dermed i den samlede portefølje. Ved en ændring i placeringsreglerne for pensionssektoren bør en udvidet adgang for investeringsforeningerne til at Børsmæglerforeningen vil derfor foreslå, at pengeinstitutter med videre i lighed med de fleste andre EU-lande får adgang til at henregne erhvervsobligationer med investment grade rating fra S&P/Moody s til gruppen af kvalificerede emittenter, som indgår i handelsbeholdningen med et kapitalvægtningskrav på 20 pct. 1.8 Skattemæssige betragtninger En øget anvendelse af erhvervsobligationer og securisation fordrer, at der i skattesystemet ikke er væsentlige hindringer herfor. Generelt er dette heller ikke tilfældet, idet afkast af erhvervsobligationer skattemæssigt er ligestillet med andre obligationsprodukter. Den tvungne brug af lagerprincippet i derivatbeskatningen giver imidlertid anledning til problemer, og der bør åbnes for en bredere adgang til symmetrisk beskatning af derivater og det underliggende aktiv. Dernæst er der behov for en hurtig afklaring af mindsterentebestemmelsen, såfremt Danmark vælger at deltage i euro'en, blandt andet af hensyn til de private investorer. 8

9 1.9 Anbefalinger Placerings- og solvensregler for ehvervsobligationer At erhvervsobligationer udstedt eller garanteret af virksomheder hjemmehørende i et Zone A-land med en rating på AA-/Aa3 eller højere bliver inkluderet som guldrandede papirer At børsnoterede erhvervsobligationer, hvor det udstedende selskabs aktier ligeledes er børsnoteret, kan erhverves af livsforsikringsselskaber og pensionskasser for op til 75 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser At erhvervsobligationer med en investment grade rating kan erhverves af livsforsikringsselskaber og pensionskasser for op til 75 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser At pengeinstitutter med videre i lighed med de fleste andre EU-lande får adgang til at henregne erhvervsobligationer med investment grade rating fra S&P/Moody s til gruppen af kvalificerede emittenter, som indgår i handelsbeholdningen med et kapitalvægtningskrav på 20 pct. Udstedelsesadgang for erhvervsobligationer At der foretages de nødvendige tilretninger af prospektbekendtgørelsen og reglerne for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs, således at der skabes eksplicit hjemmel til en godkendelsesprocedure til notering af MTN-programmer forud for notering på Københavns Fondsbørs At VP tager initiativ til dematerialisering af danske CP er Securitisation At et SPV under Lov om Sparevirksomheder og Udstedere af forudbetalte betalingskort kan investere i mange typer af aktiver blandt andet lån, leasingkontrakter og andre tilgodehavender At der gives mulighed for realisationsbeskatning af derivater i SPV er under Lov om Sparevirksomheder og Udstedere af forudbetalte betalingskort At der udarbejdes en særskilt securitisation lovgivning, der giver den danske finansielle sektor mulighed for gennemførelse af transaktioner under dansk lov og tilsyn Kreditderivater At der udarbejdes regler for reduktion i solvensbelastning af et engagement, såfremt kreditrisikoen er afdækket ved hjælp af et kreditderivat At der udarbejdes regler for mark-to-market behandling af kreditderivater i handelsbeholdningen Skattemæssige betragtninger At der skabes reel mulighed for at opnå symmetri i beskatningen af derivater og det underliggende aktiv At der sker en hurtig afklaring af mindsterentebestemmelsen, såfremt Danmark vælger at deltage i euro'en 9

10 2 KAPITEL 2 GLOBALISERING, EURO EN OG DET DANSKE OBLIGATIONSMARKED 2.1 Markante strukturforandringer De internationale kapitalmarkeder har igennem de seneste år været præget af markante strukturforandringer og tilpasninger. De geografiske grænser og strukturer på de nationale kapitalmarkeder er gradvist ved at blive udvisket til fordel for et langt mere standardiseret og avanceret kapitalmarked uden fysiske grænser. Baggrunden for de markante ændringer har primært været fem overordnede faktorer: den teknologiske udvikling, liberalisering af kapitalbevægelserne, shareholder value, en professionalisering af markedet og endelig indførelsen af euro en i Europa i Set fra et kapitalmarkedssynspunkt har den teknologiske udvikling først og fremmest betydet, at den elektroniske informationsudveksling og handel med værdipapirer og penge bevæger sig hurtigere og langt lettere over de nationale grænser. I dag har markedsdeltagere i stor udstrækning adgang til de samme informationer på samme tidspunkt, og overførsel af betalinger og værdipapirer kan gennemføres hurtigere til stadigt lavere omkostninger. Professionaliseringen af markedet er kendetegnet ved, at en stadigt stigende del af den private opsparing forvaltes af professionelle investorer såsom investeringsforeninger, pensionsfonde, livsforsikringsselskaber etc. Denne udvikling har blandt andet baggrund i markante forskydninger i den demografiske udvikling, idet det nye århundrede kommer til at byde på flere ældre og relativt færre erhvervsaktive med tilhørende behov for større privat pensionsopsparing. Professionalisering af markedet har samtidig sat øget fokus på afkastet. 2.2 Nye arbejdsbetingelser for det europæiske kapitalmarked Set med europæiske øjne vil globaliseringen og introduktionen af euro en først og fremmest betyde, at det europæiske kapitalmarked tager et stort skridt hen imod øget integration af de nationale obligationsmarkeder. Elimineringen af valutarisikoen medfører lavere transaktionsomkostninger og fjerner en stor usikkerhedsfaktor for grænseoverskridende aktiviteter. Gennemsigtigheden i markedet bliver større og konkurrencen intensiveret, hvorved prisdannelsen bliver skarpere og mere ensartet på de nationale kapitalmarkeder. Samtidig bliver udbuddet af forskellige finansielle produkter kraftigt forøget, og sideløbende er de nationale lovgivninger i gang med at tilnærme sig hinanden, ligesom handelskonventionerne i stadig større udstrækning bliver harmoniseret. Der vil dog fortsat være mange mindre nationale udstedelser, som placeres nationalt. Set med investorøjne vil den fælles europæiske valuta og den stigende harmonisering medføre bedre investeringsmuligheder. Det stigende udbud af finansielle produkter indebærer, at adgangen til at sprede risikoen vokser ganske betragteligt og dermed også mulighederne for at opnå en bedre forrentning. Det skyldes blandt andet, at det bliver langt lettere at sammenligne de nationale værdipapirer på tværs af landegrænser og dermed deres afkast og risiko, ligesom likviditeten bliver forøget. Markedet bliver smallere, men med større dybde. Med bortfaldet af valutarisikoen må det i fremtiden derfor forventes, at andre risikofaktorer såsom kredit-, likviditetsog juridisk risiko vil få relativt stigende betydning for værdiansættelsen af europæiske obligationer. På erhvervssiden vil den teknologiske udvikling og globaliseringen samt den øgede vægt på shareholder value betyde strukturtilpasninger, hvor mange erhvervssektorer vil gennemløbe en kontinuerlig restruktureringsproces med konsolidering, rationalisering, fokus på kerneaktiviteter, opkøb og fusioner. I USA er det en proces, som har kunnet 10

11 konstateres igennem de seneste 10 år. I Europa er processen ved at tage fart. De store strukturforandringer påvirker den finansielle sektor i Europa, som befinder sig midt i en konsolideringsproces. Den stigende fokusering på skabelsen af shareholder value medfører dels et pres på rentemarginalen, dels en tilpasning af pengeinstitutternes balance. Presset på rentemarginalen giver behov for udvikling af nye forretningsområder. På pengeinstitutternes balance giver udviklingen sig udslag i relativt færre udlån på aktivsiden og en lavere indlånsstigning på passivsiden i form af, at bankindskud i stedet typisk placeres i investeringsforeninger, pensionsfonde etc. Bankerne indtager en aktiv rolle i denne udvikling. Den traditionelle rolle som ind- og udlånsgiver bliver i stigende omfang suppleret af en mere avanceret produktpalet såsom formidler af erhvervsobligationer, emissionsgarantier, back-up faciliteter samt ejerskab og andre former for tilknytning til investeringsforeninger. 2.3 Et fælles europæisk kapitalmarked er endnu i sin vorden Et egentligt europæisk kapitalmarked er endnu langt fra så udviklet, som kapitalmarkedet i USA, og en fuld integration vil være et resultat af en kontinuerlig proces. Euro en vil indtil år 2002 være en konteringsvaluta, og tendensen til, at de europæiske markedsdeltagere har en vis præference for egne nationale papirer, vil formentlig vare en rum tid endnu. Risikovilligheden er ændret i samme periode - blandt andet som følge af lavere nominelle renter og lavere realrenter. Den europæiske aktiekultur har grebet om sig, og specielt er villigheden til at bevæge sig ud over de nationale aktiemarkeder forøget. Øget risikovillighed må endvidere forventes at ville øge interessen for investeringer i mere avancerede finansielle produkter såsom erhvervsobligationer og udstedelse af samme. For det danske kapitalmarked og obligationsmarked vil globaliseringen og euro en spille en stor rolle for den fortsatte udvikling, uanset om Danmark vælger at deltage i euro-samarbejdet eller ej. Det danske kapitalmarked vil under alle omstændigheder være en del af processen, men en betydelig del af strukturforandringerne vil blive gjort lettere qua et tættere tilhørsforhold til et stort europæisk kapitalmarked. 2.4 Dansk kapitalmarkedstilpasning til ØMU Det danske kapitalmarked og lovgivningen er i mange henseender løbende blevet tilpasset det europæiske marked. Først og fremmest i kraft af det Indre Marked med indførelsen af princippet om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital. Den nationale lovgivning er dog på visse områder fortsat meget national. Det gælder for eksempel skattelovgivningen og placeringsregler for livsforsikringsselskaber og solvensregler. På det finansielle område er integrationen først og fremmest blevet understøttet af en række finansielle direktiver, hvis formål blandt andet har været at indføre det europæiske pas. Dermed sikres finansielle institutter ret til at drive virksomhed i alle EU-lande på grundlag af tilladelse fra myndighederne i instituttets hjemland. For det danske kapitalmarkeds vedkommende har processen allerede sat tydelige spor. Det danske rentespænd over for Tyskland er blevet kraftigt indsnævret, og den danske krone er præget af stor stabilitet over for euro en med baggrund i en troværdig fastkurspolitik. De renteforskelle, som i dag kan observeres, afspejler således den potentielle risiko for en dansk devaluering samt en kredit- og likviditetspræmie. Risikopræmiens størrelse taget i betragtning synes de finansielle markeder at regne Danmark for præmedlem af ØMU en. En dansk deltagelse vil i denne forbindelse derfor først og fremmest betyde en eliminering af valutarisikoen, give plads til en yderligere indsnævring af rentespændet over for euroområdet samt en redenominering af de danske obligationer til euro. 11

12 På udstederside har der de senere år været foretaget en række tilpasninger til de internationale markedsvilkår. Gennem de seneste år har der blandt investorerne været en stadigt stigende efterspørgsel efter likviditet, det vil sige større volumen koncentreret på færre serier. Eksempelvis sker langt hovedparten af nyudstedelserne af statsobligationer i det 2-, 5- og 10-årige segment. Ligeledes er der truffet beslutning om at tilpasse de danske markedskonventioner til international standard, jævnfør boks 2.1. BOKS 2.1 TILPASNING AF DANSKE MARKEDSKONVENTIONER 1 Ex-kupon-perioden på 30 dage vil blive reduceret til 0 dage. Det vil sige, at udbetalinger på en obligation fremover vil blive betalt til den, der har obligationen i depot, når rente-/udtrækningskørslen gennemføres. 2 Rentekonventionen bliver ændret fra at regne med 30/360 dage pr. måned/ år til at regne med det faktiske antal dage. 3 Udtrækningsproceduren vil blive ændret fra at være i hele antal stk. pr. depot ved tilfældig udtrækning til at være den samme procentandel for alle depoter. Hermed fjernes usikkerhed hos obligationsejerne for udtrækningens størrelse på netop deres depot. 12

13 3 KAPITEL 3 DET DANSKE OBLIGATIONSMARKED I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG 3.1 Betydningen af et velfungerende marked Det danske obligationsmarked spiller en betydningsfuld rolle i dansk økonomi for formidlingen af kapital. Den danske stat finansierer således sit lånebehov via udstedelse af statsobligationer, og langt den største del af fast ejendom er finansieret via realkreditobligationer. På investorsiden har obligationsproduktet været den hidtil dominerende placeringsform for såvel privatpersoner som institutionelle investorer. 3.2 Det danske obligationsmarked i internationalt perspektiv Set i relation til den danske økonomis størrelse er den danske obligationsmasse særdeles stor, og målt i forhold til bruttonationalproduktet, BNP, andrager obligationsmassen godt 185 pct. Tyskland har den næststørste cirkulerende obligationsmængde målt i forhold til BNP på godt 115 pct., jævnfør figur 3.1. Baggrunden for den særdeles store obligationsmængde er, at Danmark i modsætning til andre lande næsten udelukkende har finansieret landbrugs-, erhvervs- og boligbyggeriet med børsnoterede realkreditobligationer. I andre lande sker finansieringen typisk via banklån. Ser man bort fra realkreditobligationerne, er obligationsmarkedet i Danmark på linie med sammenlignelige lande. Det skal ligeledes bemærkes, at tallene alene afspejler de børsnoterede obligationer. Det reelle marked vil således være marginalt større i kraft af for eksempel private placeringer. Udover at det danske marked er karakteriseret af en betydelig obligationsudstedelse, er obligationsmarkedet også kendetegnet ved at være meget likvidt med en høj omsætning for de gængse serier. Målt på omsætning er markedet også blandt de største i verden, og i 1999 blev der handlet for næsten mia. kr. (ekskl. repo er) svarende til over seks gange størrelsen FIGUR 3.1 MARKEDSVÆRDI AF CIRKULERENDE OBLIGATIONER, Mia. euro i forhold til BNP (højre akse) 200 Mia. euro % Danmark England Frankrig Holland Sverige Tyskland 0 KILDE: INTERNATIONAL FEDERATION OF STOCK EXCHANGES, FIBV, SAMT NORDIC SECURITIES MARKET STATISTICS 13

14 FIGUR 3.2 OBLIGATIONSOMSÆTNINGEN I UDVALGTE LANDE I MIA. EURO OG I FORHOLD TIL DEN CIRKULERENDE OBLIGATIONSMASSE I Omsætning Andel af cirk. masse (højre akse) Mia. euro % Danmark England Frankrig Holland Tyskland 0 KILDE: FEDERATION OF EUROPEAN STOCK EXCHANGES SAMT FIBV TABEL 3.1 OMSÆTNINGSHASTIGHED PÅ DET DANSKE OBLIGATIONSMARKED 1999 Stater Realer Obligationsmængde 658 mia. kr mia. kr. Obligationsomsætning mia. kr mia. kr. Omsætningshastighed i pct KILDE: KØBENHAVNS FONDSBØRS af det danske BNP. Forklaringen er først og fremmest en høj omsætningshastighed på 539 pct. på statsobligationsmarkedet, mens omsætningshastigheden på realkreditobligationer er 262 pct. Statsobligationer, der udgør godt 34 pct. af den cirkulerende obligationsmængde, står således for lidt over halvdelen af omsætningen, jævnfør tabel 3.1. Den høje omsætning af statsobligationer kan blandt andet forklares ved en stor udenlandsk efterspørgsel efter danske statsobligationer. Den store udenlandske efterspørgsel må tilskrives en høj grad af tillid til den økonomiske udvikling i den danske økonomi og den tætte tilknytning til euroområdet. Dernæst har udstedelsespolitikken løbende været tilpasset for at sikre, at udstedelsesform, løbetider og andre forhold har matchet ønskerne fra de internationale investorer, jævnfør kapitel 2. I 1999 var over 1/3 af de danske statsobligationer placeret hos udenlandske investorer. For realkreditobligationernes vedkommende er tallet en del lavere, men udlandets interesse har været stigende gennem de seneste år. Den lavere interesse hos udenlandske investorer for de danske realkreditobligationer kan tilskrives, at de danske realkreditobligationer normalt er konverterbare, hvilket ikke er tilfældet i andre europæiske lande. Samtidig er den danske konverteringsadfærd relativt kompleks. Konverteringsadfærden er således ikke kun afhængig af renteniveauet, men også af skattelovgivningen, markedsføringskampagner og nye produkter. 14

15 FIGUR 3.3 EJERFORDELING AF CIRKULERENDE OBLIGATIONSMASSE ULTIMO Stater Realer Øvrige % Finansielle institutioner Forsikring- og pensionsselskaber Udlandet Staten Private husholdninger Ikke-finansielle selskaber Ikke oplyst KILDE: DANMARKS STATISTIK 3.3 Europæiske forskydninger i forholdet mellem udbud og efterspørgsel I den kommende årrække vil udviklingstendensen i de europæiske obligationsmarkeder være domineret af forskydninger i forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Baggrunden er udsigten til faldende nyudstedelser og stigende efterspørgsel efter lange obligationer fra den voksende institutionelle pensionsopsparing. For Danmarks vedkommende ventes også realkreditmarkedet at ændre karakter. 3.4 Fra fastforrentede lån til rentetilpasningslån Det danske realkreditmarked er ligeledes under forvandling. Rentetilpasningslån er ved at vinde indpas på bekostning af fastforrentede lån baseret på konverterbare obligationer. Rentetilpasningslånene står for en stor andel af nyudstedelserne samtidig med, at eksisterende konverterbare realkreditlån refinansieres med rentetilpasningslån. Refinansieringen er sket dels ved indfrielse, dels ved tilbagekøb af eksisterende realkreditlån. På kort sigt ventes ikke store forandringer på udbudssiden, men såfremt de offentlige finanser konsolideres yderligere i såvel USA, euroområdet og Norden i kølvandet på de konjunkturmæssige forbedringer, forventes udbuddet af statsobligationer at vise en vigende tendens. På pensionsområdet er der stigende krav om konsolidering af pensionsforpligtelserne, og ses det i sammenhæng med, at stort set alle prognoser tilsiger en fortsat forøgelse af pensionsopsparingen i EU i de kommende år, må der forventes en stigende efterspørgsel efter finansielle aktiver med lang løbetid. Dette forventes ikke modsvaret af en tilsvarende stigning i obligationer med lang løbetid. Derfor forventes investorerne at efterspørge aktiver med mellemlang løbetid, der giver et attraktivt merafkast - for eksempel erhvervsobligationer. Aftrapningen af skatteværdien af rentefradraget som følge af Pinsepakken har været med til at skærpe tilskyndelsen til at begrænse renteudgifterne og dermed øget interessen for rentetilpasningslån. Den store interesse fra boligejere for finansiering med rentetilpasningslån hænger givet også sammen med, at rentestrukturen har været stejl. Med udsigten til faldende nyudstedelser og øget efterspørgsel efter aktiver med lang varighed synes en fladere rentekurve at være oplagt, og dermed ventes interessen for rentetilpasningslån at aftage. Den langsigtede markedsandel for rentetilpasningslån er vanskelig at forudsige, men det forekommer sandsynligt, at niveauet er lavere end den aktuelle markedsandel for nyudlån. Aktuelt udgør den udestående lånemasse på rentetilpasningslån ca. 70 mia. kr., hvilket skal holdes op 15

16 FIGUR 3.4 RENTETILPASNINGSLÅN CONTRA FASTFORRENTEDE REALKREDITLÅN (UDESTÅENDE MÆNGDE ULTIMO MÅNEDEN) Fastforrentede Mia. kr Rentetilpassede 0 03/97 06/97 09/97 12/97 03/98 06/98 09/98 12/98 03/99 06/99 09/99 12/99 KILDE: NYKREDIT MARKETS mod godt 900 mia. kr. i fastforrentede konverterbare lån, jævnfør figur 3.4. Rentetilpasningslånene må således forventes at opnå en blivende markedsandel af realkreditlånene. Ses det i sammenhæng med forventningen om, at en fortsat konsolidering af de offentlige finanser medfører et lavere udbud af statspapirer, vil det på sigt stille den danske livs- og pensionssektor over for placeringsmæssige udfordringer. 16

17 KAPITEL 4 KAPITEL 4 INTERNATIONALE TENDENSER I MARKEDET FOR ERHVERVSOBLIGATIONER OG SECURITISATION 4.1 Oversigt Gennem de seneste år er der i Europa opstået et større marked for erhvervsobligationer, og samtidig er der sket en betydelig vækst i brugen af securitisation. Den stigende brug af disse produkter i kreditformidlingen har blandt andet baggrund i: låntager opnår billigere og/eller mere fleksible finansieringsmuligheder låntager efterspørger lang, fastforrentet finansiering fokus på shareholder value i pengeinstitutter og erhvervsvirksomheder fokus på merafkast 4.2 Erhvervsobligationer Traditionelt har europæiske virksomheder baseret sig på enten banklån eller nyudstedelse af aktier, når der har været behov for tilførsel af kapital. Derimod har europæiske selskaber ikke i nogen større udstrækning benyttet obligationsmarkederne til kapitalfrembringelse. I de seneste år er udstedelsen af erhvervsobligationer i Europa imidlertid steget betydeligt - dog fra et meget lavt niveau. Specielt efter introduktionen af euro'en 1. januar 1999 har der i euroområdet været en nærmest eksplosiv vækst i udstedelsen af eurodenominerede erhvervsobligationer, jævnfør figur 4.1. Den forstærkede interesse for udstedelse af erhvervsobligationer afspejles også i de internationale kreditvurderingsinstitutters dækning af europæiske selskaber, som er steget betragteligt igennem det seneste år. Kreditvurderingsinstituttet Fitch IBCA kreditvurderede således 143 europæiske industrielle og kommercielle selskaber ved udgangen af september 1999 mod 109 ved udgangen af en FIGUR 4.1 EMISSIONER AF ERHVERVSOBLIGATIONER I EUROPA Mia. US $ Værdi af samlede obl.udst. (Venstre akse) Antal euro-den. udstedelser KILDE: UNIBANK MARKETS 17

18 stigning på over 30 pct. S&P kreditvurderinger på ikkefinansielle selskaber steg fra 232 til 282 (+22 pct.), mens Moody's kreditvurderinger steg fra 273 til 323 (+20 pct.) selskaber i samme periode. I USA har der længe været et veludviklet marked for erhvervsobligationer. Udstedelse af erhvervsobligationer er for mange amerikanske firmaer den primære kilde for tilførsel af fremmedkapital, og stort set alle større selskaber i USA har udstedt erhvervsobligationer. Kun ca. 1/3 af kapitaltilførslen til de amerikanske selskaber kommer via udlån fra banker, hvorimod det store flertal af europæiske selskaber næsten fuldt ud har baseret sig på bankfinansiering. De udestående erhvervsobligationer set i forhold til bankernes balance i euroområdet er derfor væsentligt mindre, end hvad der gælder for de amerikanske banker, jævnfør figur 4.2. Handel med erhvervsobligationer er en integreret del af det finansielle system i USA, og markedet for erhvervsobligationer i USA må anses for meget effektivt med stor likviditet. De amerikanske bilfabrikanter er meget aktive i de finansielle gældsmarkeder. General Motor's finansieringsselskab GMAC, som har en A2-rating, har over 1700 udestående udstedelser inklusive Commercial Papers, callable bonds etc. Ford, som har en A1-rating, har ca. 800 udestående udstedelser. Stor volumen og det store antal udstedelser bevirker, at der stilles meget skarpe priser på obligationerne, og spændet mellem bud og udbud er til tider så lavt som et til to basispunkter, det vil sige 0,01-0,02 pct. Volumen i enkeltudstedelser går op til fem mia. USD, svarende til en mellemstor dansk statsobligationsudstedelse. Der er en udbredt forventning om, at det europæiske marked for erhvervsobligationer vil vokse yderligere i de kommende år. Det vil dog næppe inden for en overskuelig tidshorisont nå samme omfang som i USA. Det skyldes blandt andet, at amerikanske pengeinstitutter, modsat situationen i Europa, tidligere var underlagt restriktioner i långivningen til erhvervslivet. FIGUR 4.2 UDESTÅENDE ERHVERVSOBLIGATIONER I 1999 OG BANKERNES BALANCE I Erhvervsobligationer Bankernes samlede balancesum Mia. US$ EU-11 USA KILDE: UNIBANK MARKETS 18

19 En erhvervsobligation er en obligation udstedt af en privat virksomhed, hvorfor evnen til at honorere løbende rentebetalinger og tilbagebetaling af hovedstol er betinget af virksomhedens fremtidige indtjeningsevne. Som følge deraf spiller kreditværdigheden (rating) af den udstedende virksomhed en væsentlig rolle for kurs og rente på en erhvervsobligation. Udstedelse og afsætning på det internationale marked af en virksomheds obligationer forudsætter i reglen også, at et af de internationale kreditvurderingsinstitutter løbende foretager kreditvurdering af virksomheden. P.t. foretages hovedparten af udstedelserne i Europa af virksomheder med en høj kreditværdighed, jævnfør figur 4.3. I takt med et stigende antal udstedelser på erhvervsobligationsmarkedet forventes en større dybde i markedet, det vil sige flere udstedelser med lavere kreditværdighed. Den største forskel mellem erhvervsobligationer og andre obligationstyper er således den markante rolle, som kreditrisikoen spiller for kursdannelsen på erhvervsobligationen. 4.3 Forøget investorinteresse På efterspørgselssiden har der siden euro'ens indførelse været en markant øget interesse for erhvervsobligationer, og en voksende efterspørgsel må ventes i de kommende år. Den øgede investorinteresse har flere årsager. a) Ny aktivklasse: Erhvervsobligationer giver mulighed for at foretage en større spredning af risiko, end der hidtil har været adgang til ved investering i aktier og statsobligationer. Kursen på erhvervsobligationer er således afhængig af branche- og virksomhedsspecifikke forhold, og kursen på erhvervsobli- FIGUR 4.3 UDSTEDELSE AF ERHVERVSOBLIGATIONER I EUROPA FORDELT PÅ RATINGKATEGORIER 35% Andel af samtlige ratede udstedte 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Aaa Aa1 Aa2 Aa3 A1 A2 A3 Baa1 Baa2 Baa3 Ba1 Ba2 Ba3 B1 B2 B3 Caa Caa1 Caa2 Caa3 KILDE: UNIBANK MARKETS Investeringsklasse Spekulationsklasse - Særdeles stærk Aaa - Større usikkerheder Ba - Meget stærk Aa - Risiko for misligehold B - Stærk A - Meget spekulativ Caa - Tilstrækkelig Baa - Misligehold Ca/C 19

20 gationer med en relativt høj rating har således en forholdsvis lav korrelation med henholdsvis statsobligationer og aktier. b) Afkastmæssige forhold: Ændrede afkastmæssige forhold er også årsag til øget efterspørgsel efter erhvervsobligationer. Tidligere var der blandt andet betydelige renteforskelle på statsobligationerne mellem de nuværende eurolande som følge af valutakursrelaterede risikopræmier. Mulighederne for at opnå et valutakursbaseret merafkast inden for euroområ- det er forsvundet med euro'en, hvilket har ført til interesse for at opnå et merafkast ved investering i eksempelvis erhvervsobligationer eller emerging markets. Som illustreret i figur 4.4 er der tale om et positivt rentespænd mellem erhvervs- og statsobligationer. Den store forskel mellem A1og Ba2 (se bilag 1 for en mere detaljeret gennemgang af de enkelte kategorier) har baggrund i, at kategori A er en såkaldt investment grade, mens Ba2 er non-investment grade. Fra A til Ba2 stiger kravet til afkastet således markant som følge af den øgede risiko. Rentespændet viser en stigende tendens over tid, hvilket har baggrund i den stigende risiko for nedgradering, det vil sige jo længere tid til udløb, jo større risiko for nedgradering af kreditværdigheden. c) Indførelse af euro og harmonisering af handelskutymer: Indførelsen af euro'en, mere ensartede handelsregler og anden harmonisering har dannet ramme for et fælles kapitalmarked i hele euroområdet. Bortfaldet af valutakursrisikoen mellem de enkelte eurolande indebærer, at FIGUR 4.4 RENTENIVEAU FOR STATS- OG ERHVERVSOBLIGATIONER 9,5 9,0 8,5 8,0 Pct. 7,5 7,0 6,5 6,0 Stater A1 A3 Baa1 Ba2 5,5 5,0 4,5 4, År til udløb KILDE:(HANDELSDAG: 17/3-00) STAT: 5-ÅRIG TYSK STATSOBLIGATION FREM TIL JULI 1999 ER DATA FRA TYSKE "A" RATEDE EURO-ERHV. OBL, HEREFTER ER DATA FRA EURO INDEX europæiske obligationer i stigende grad vil blive anset som værende uden nationale karakteristika, jævnfør også kapitel 2. Denne udvikling vil medføre et mere likvidt marked, som i sig selv vil tiltrække placering af midler i euroobligationer, herunder eurodenominerede erhvervsobligationer. Euro'en vil endvidere medføre, at investorer lokaliseret i de enkelte eurolande på sigt vil betragte hele euroområdet som et hjemmemarked. Valutamæssige matchingrestriktioner mellem aktiver og passiver for en række institutionelle 20

.DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW

.DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW .DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW,ÃGHWWHÃNDSLWHOÃEHO\VHVÃGHWÃGDQVNHÃNDSLWDOPDUNHGÃÃKHUXQGHUÃE UVPDU NHGHWÃRJÃY UGLSDSLUDIYLNOLQJHQÃ2YHURUGQHWÃHUÃELOOHGHWÃDIÃGHWÃGDQVNH NDSLWDOPDUNHGÃDWÃ'DQPDUNÃLÃEHWUDJWQLQJÃDIÃVLQÃVW

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Finansforeningen 22. juni 2015

Finansforeningen 22. juni 2015 Finansforeningen 22. juni 215 Udvikling i L&P der har betydning for allokering til obligationer Generel vurdering af realkredittens udfordringer 2 Udviklingen i pensionsselskaberne i Danmark Pensionsproduktet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Investorernes syn på realkreditobligationer Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Det seneste årti havde fokus på boligejerne Der er udviklet mange nye interessante

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Kommuninvest Kort Valuta 2008 Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering

Læs mere

Investeringsforeningen. Jyske Invest Virksomhedsobligationer. En vigtig komponent. hvis dine investeringer skal op i gear.

Investeringsforeningen. Jyske Invest Virksomhedsobligationer. En vigtig komponent. hvis dine investeringer skal op i gear. Investeringsforeningen Jyske Invest Virksomhedsobligationer En vigtig komponent hvis dine investeringer skal op i gear Investeringsforeningen Jyske Invest Virksomhedsobligationer Det internationale marked

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. marts 2015 Kapitalmarkedsunion skal

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening)

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Onsdag den 21. december 2016 kl. 10.30 11.00 i Nordeas lokaler Heerings Gaard Overgaden neden

Læs mere

Bilag 5. Investeringspolitik

Bilag 5. Investeringspolitik Bilag 5 Investeringspolitik Stifternes Kapitalforvaltning Investeringspolitik 1. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om Folkekirkens økonomi, kapitel 5 og kapitel 5a Bekendtgørelse

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Credit flash. Nationalbanken styrker likviditeten i de danske pengeinstitutter. 9. maj 2008. 9. maj 2008

Credit flash. Nationalbanken styrker likviditeten i de danske pengeinstitutter. 9. maj 2008. 9. maj 2008 9. maj 2008 9. maj 2008 Credit flash flash - investeringsanalyse Nationalbanken styrker likviditeten i de danske pengeinstitutter Af senioranalytiker Jeanette Bjørnlund, jbj@nykredit.dk, 4455 1123 Midlertidig

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Vedtægter for. Investeringsforeningen Danske Invest Select

Vedtægter for. Investeringsforeningen Danske Invest Select Vedtægter for Investeringsforeningen Danske Invest Select 4. juni 2013 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Navn og hjemsted... 4 Formål... 4 Medlemmer... 4 Afdelinger... 5 Aktier:... 5 AlmenBolig

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

DB CAPPED FLOATER 2019

DB CAPPED FLOATER 2019 DB C A PPED F LOAT ER 2019 2 DANSKE BANK DANSKE BANK 3 DB CAPPED FLOATER 2019 Danske Bank tilbyder nu en obligation med variabel rente og en løbetid på 5 år kaldet DB Capped Floater 2019. Obligationen

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Pantebrevsmarkedet i Danmark. Indledning

Pantebrevsmarkedet i Danmark. Indledning Finanstilsynet Pantebrevsmarkedet i Danmark Indledning På baggrund af en række artikler i dagspressen er Finanstilsynet blevet anmodet om at udarbejde en redegørelse for pantebrevsmarkedet i Danmark, herunder

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Generel beskrivelse værdipapirer

Generel beskrivelse værdipapirer Generel beskrivelse af værdipapirer Højevej 18 Astrup 6900 Skjern Tlf. 9648 7000 Fax 9648 7019 Bank reg. nr. 5958 CVR-nr. 2176 9916 www.faan.dk Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Obligationer

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Sydinvest HøjrenteLande Valuta

Sydinvest HøjrenteLande Valuta Sydinvest HøjrenteLande Valuta Investering i obligationer i lokal valuta Investering i obligationer fra højrentelande I de senere år har investorer verden over i stigende grad investeret i obligationer

Læs mere

Credit flash - investering

Credit flash - investering 25. august 2008 25. august 2008 Credit flash - investering investeringsanalyse Roskilde Bank overtages af Nationalbanken og Det Private Beredska edskab Af senioranalytiker Jeanette Bjørnlund, jbj@nykredit.dk,

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Christian Ølgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet Børsmæglerforeningens årsmøde fredag den 8. marts 2013 Et dansk investeringsefterslæb

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Credit flash. Nationalbanken. Dato 11. juli 2008 11. juli 2008

Credit flash. Nationalbanken. Dato 11. juli 2008 11. juli 2008 Dato 11. juli 2008 11. juli 2008 Credit flash flash - investeringsanalyse Roskilde Bank modtager hjælp fra Nationalbanken Af Head of Credit Research, Ole Trøst Nissen, otn@nykredit.dk, 4455 1866 Roskilde

Læs mere

Generalforsamling 2017 i Investeringsforeningen Gudme Raaschou

Generalforsamling 2017 i Investeringsforeningen Gudme Raaschou Generalforsamling 2017 i Gudme Raaschou Bestyrelsens forslag til generalforsamlingen Vi vil gøre foreningerne enklere og bedre De tre foreninger Gudme Raaschou, Lån & Spar Invest og Lån & Spar MixInvest

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013 Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

INVESTORRETTIGHEDER Den Danske Finansanalytikerforening

INVESTORRETTIGHEDER Den Danske Finansanalytikerforening INVESTORRETTIGHEDER Den Danske Finansanalytikerforening 21 juni 2006 Advokat og Solicitor Catherine Tholstrup og Advokat Helene Møllmann WWW.PLESNER.COM Hvorfor er investorbeskyttelse ved erhvervsobligationer

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Aftale mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om finansiel stabilitet på pensionsområdet

Aftale mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om finansiel stabilitet på pensionsområdet 31. oktober 2008 Aftale mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om finansiel stabilitet på pensionsområdet Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension er enige om en

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Råd om værdipapirhandel

Råd om værdipapirhandel Rådgivning Den rådgivning, du får i banken, tager altid udgangspunkt i din investeringsprofil. Profilen fastlægger du og din rådgiver ud fra dine oplysninger om blandt andet formålet med investeringen,

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9 Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto

Læs mere

NOTE formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring om en samordnet europæisk handlingsplan for landene i euroområdet

NOTE formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring om en samordnet europæisk handlingsplan for landene i euroområdet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. oktober 2008 (OR. en) 14239/08 POLGEN 104 ECOFIN 411 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring

Læs mere

Vedtægter for Investeringsforeningen Danske Invest Select

Vedtægter for Investeringsforeningen Danske Invest Select Vedtægter for Investeringsforeningen Danske Invest Select 24. april 2017 (I) - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Navn og hjemsted... 4 Formål... 4 Medlemmer... 4 Afdelinger... 4 Aktier KL...

Læs mere