årsrapport CVR-nr

Transkript

1 årsrapport CVR-nr

2 InDholDSfortegnelSe Indholdsfortegnelse... side 2 Oplysninger om pengeinstituttet... side 3 Velkomst fra direktionen... side 4 Glimt fra det forløbne år... side 5 Ledelsesberetning... side 7 Direktion og bestyrelse... side 17 Ledelseshverv... side 18 Ledelsespåtegning... side 19 Intern revisors erklæringer... side 20 Den uafhængige revisors erklæringer... side 21 Resultatopgørelse for side 22 Balance pr side 23 Egenkapitalopgørelse for side 24 Kapitalforhold og solvens side 25 Noter... side 26 Organisationsdiagram side 56 Repræsentantskabet 1. januar 2012 til 31. december side 57 Side 2

3 oplysninger om pengeinstituttet Pengeinstituttet: Adresse: Borgergade Grindsted CVR-nr Hjemstedskommune Billund Telefon Telefax Hjemmeside Uafhængig revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Frodesgade 125 Postboks Esbjerg årsrapport 2013 Side3

4 velkomst fra DIrektIonen Otto Feierskov direktør Claus E. Petersen ordførende direktør årsresultat 2013 var dårligt - punktum forventninger til resultatet for 2013 blev ikke indfriet Sparekassens resultat ender med et underskud før skat på 243,6 mio. kr. Den primære indtjening og det samlede resultat for 2013 har ikke levet op til forventningerne ved årets start. Afvigelsen på den primære indtjening skyldes hovedsageligt mindre renteindtægter end forventet som følge af det stadig lave aktivitetsniveau. Den største afvigelse for resultatet skal dog findes i de samlede nedskrivninger. Finanstilsynets besøg afstedkom yderligere nedskrivninger m.m., hvoraf størsteparten er tilbageført til 2012, mens andelen af nedskrivningerne, der er indregnet i resultatet for 2013, udgør 98 mio. kr. Skift af metode for nedskrivninger, sammenholdt med en grundig gennemgang af sparekassens udlånsengagementer i 2. halvår, har medført et større behov for nedskrivninger som en konsekvens. Solvensoverdækning forbedret På trods af det dårlige resultat for året er det vigtigt at bemærke, at det er lykkedes at øge solvensoverdækningen med 0,8 % point siden ultimo Dette udspringer af en bevidst styring for at nedbringe balancen og et generelt lavere aktivitetsniveau hos vore kunder. Solvensoverdækningen er ultimo 2013 på 2,7 pct. indførte i 2. halvår 2013 en garantbørs for at sikre stabilitet i garantmidlerne, med baggrund i at forøge solvensen. Dette har betydet at opsagt garantkapital udbetales i takt med at andre kunder tegner ny garantkapital. Siden børsen blev introduceret har der været en fornuftig balance mellem nytegning og afgang. forretningsmæssige tilpasninger i 2013 Året har været præget af organisatoriske tilpasninger efter fusionerne med Sparekassen Farsø, Spar Salling Sparekasse og Sparekassen i Skals i Der er ydet et stort arbejde med at integrere systemer og produkter, hvilket er tilendebragt tilfredsstillende ultimo september. Opfølgningen på Finanstilsynets besøg i foråret har også fyldt meget. Redegørelsen blev offentliggjort den 14. august, og de krav til forbedringer, som blev påpeget i redegørelsen, er alle efterlevet senest ved årets udgang. På grund af tilpasningen på medarbejdersiden i årets løb, forventes der reducerede omkostninger til personale og administration de kommende år. Sparekassen er fra årsskiftet 2012/2013, som følge af fusionerne, blevet gruppe 2 pengeinstitut med deraf følgende højere krav til forretningsgange og administrative rutiner. Der er i årets løb brugt mange ressourcer på at tilpasse sparekassen til de nye EU-regler på kapitalområdet, CRD IV direktivet, som gradvis indfases fra januar forventninger til var et år, hvor sparekassen har mærket følgevirkningerne af krisen, selvom der har været lyspunkter og der fremadrettet er grobund for optimisme. De positive udsigter generelt for økonomien i Danmark for 2014 skulle gerne smitte af på vores kunder. Sparekassens eksponering mod landbrug er stor, og det er derfor et godt tegn, at der forventes forbedret indtjeningsniveau for landbrugssektoren i De forbedrede økonomiske vilkår forventes at få en positiv effekt på nedskrivningsbehovet. Direktionen Side 4

5 glimt fra Det forløbne år vi har fået nyt navn... Navneskifte i Skals NYT LOGO Læs mere på Den 25. februar skiftede de tidligere filialer i Sparekassen i Skals officielt navn til, og der kom nyt logo op på alle bygninger. Navneskiftet blev markeret med radiospots og annoncer i lokale aviser under overskriften Nu hedder vi, en lille forskel - mere at byde på. Formålet med kampagnen om navneskiftet var at fortælle kunderne, at de stadig har nemt ved at få gode råd og professionel rådgivning. Billån I starten af året introducerede et nyt og fordelagtigt billån til en variabel rente på 5,95%. Med dette tiltag har vi ønsket at fortælle såvel kunder som ikke-kunder om fordelene ved at få et billån i sparekassen frem for hos et finansieringsselskab. Udover en attraktiv rente kan vi også tilbyde rådgivning, så lånet passer bedst muligt til kundens økonomi. I løbet af foråret blev det nye billån markedsført med en større kampagne i filialnettet. Der var over 100 mio. kr. i udlånspuljen. Hovedgaden Skals Tlf Garantmøder 2013 Årets garantmøder blev afholdt i Løgumkloster, Grindsted, Ikast, Vejle, Farsø og Skals. Ca garanter mødte op til festlige aftener, der på sædvanligvis blev indledt med formandens beretning efterfulgt af en gennemgang af regnskabet for Herefter gik underholdningen på scenen - i skikkelse af Tørfisk, Brødrene Olsen, Sigurd Barret, De 4 Tenorer samt Birthe Kjær og Feel Good Band. I Skals var programmet lidt anderledes, og her spillede det lokale orkester Roulet. Forårets kundearrangementer Henover foråret er der blevet afholdt mange forskellige og spændende kundearrangementer i sparekassens filialer. I Give inviterede man eksempelvis nye kunder til champagnesmagning. Kunderne var velkomne til at tage et vennepar med, som måske også var interesseret i at lære bedre at kende. I Esbjerg inviterede filialen med stor succes en gruppe kvindelige kunder til pigeaften på Hudplejeklinikken. Jubilæum i Viborg og esbjerg Den 4. juni var der 25 års jubilæum i Viborg. Det blev fejret i forbindelse med byens Open by Night, hvor der blev serveret øl, vand og pølser i et telt uden for filialen. Mange besøgende lagde vejen forbi i løbet af aftenen, og der blev foretaget ca. 700 serveringer i løbet af de fire timer, arrangementet varede. I Esbjerg kunne de fejre 20 års jubilæum den 3. juni, og det blev markeret med åbent hus. I den anledning var der parkeret en pølsevogn uden for filialen og knap 300 mennesker besøgte filialen denne eftermiddag. Ny hjemmeside Fra den 24. juni var det en helt anderledes hjemmeside, der mødte kunderne på Det overordnede formål med siden er at brande for såvel nye som gamle kunder. Det skal være let og logisk at navigere rundt på siden og finde de informationer, man har brug for. Udover et friskt og lækkert design har hjemmesiden fået nye og spændende funktioner som eksempelvis MIT DJS og PDF PRINT, hvor man kan samle sider som en PDF og printe eller sende mail. årsrapport 2013 Side5

6 glimt fra Det forløbne år Lokale arrangementer I løbet af efteråret afholdes der mange arrangementer rundt omkring i markedsområdet. Sparekassen deltager med stort engagement i alt lige fra markedsdage til byfester. I år har filialen i Vinderup for eksempel vekslet kyllinge-dollars til den årlige fjerkrædag i byen, mens Grindsted filialen udstillede gamle billeder fra amtsudstillingen i 1936 til Grindsted Kulturnat. Sparekassen har også deltaget i Thyregod dage, Torvedag i Billund Byfest i Låstrup (Skals), Midtbyfest i Rødekro og meget mere. 10 års jubilæum i rødekro Den 13. september 2013 var det 10 år siden, at sparekassen slog dørene op for første gang i Rødekro. Det blev fejret med manér for både store og små. Filialen bød på kransekage og champagne til de voksne, og alle byens børn var inviteret til stort trylleshow på græsarealet bag ved sparekassen. Alle fremmødte børn fik sæbebobler og lidt mundgodt at hygge sig med under forestillingen. Mellem 250 og 300 børnehave- og dagplejebørn samt voksne deltog i de festlige begivenheder. tarok filmen Med efterårets film om den folkekære travhest Tarok blæste historiens vingesus over Skiveegnen - ikke mindst i. Fra 1966 til 1984 drev Familien Laursen, som ejede Tarok, autoværksted i netop den bygning, hvor sparekassen nu ligger. Derfor deltog filalen også med helsides annoncering i et eksklusivt lokalt magasin, som udkom i forbindelse med filmens premiere. I Jelling inviterede filialen alle interesserede i byens biograf for at se filmen. Billetter blev uddelt efter først til mølle princippet. open by Night i lokalområderne Det er blevet populært, at handelsstandsforeninger i såvel store som små byer årligt arrangerer nogle dage, hvor butikkerne holder åbent om aftenen. Ved disse lejligheder er sparekassens filialer gode til at finde måder at skabe opmærksomhed på. I Farsø serverede de ris á la mande til de travle julehandlende, og i Give blev sparekassens bil fyldt op med massevis af balloner som del af en sjov konkurrence. Og det har bestemt ikke skortet på gode idéer i sparekassens øvrige filialer. pensionskampagne 2013 Traditionen tro satte sparekassen i efteråret fokus på pension - denne gang under overskriften Hvor langt rækker din pension? I år var det almindelige standardbrev erstattet med et målebånd påtrykt en tekst, som i korte vendinger opfordrede kunder til at få gået deres pensionsopsparing efter i sømmene. Pensionsplakaterne med målebåndet samt agurk, pølse og brød har givet anledning til gode aktiviteter i filialerne. Der er lavet konkurrencer med målebåndet, og kunderne er blevet budt på brød og lidt god pølse. Julehygge og julesokker i filialerne Hvert år når julen nærmer sig, vælger mange af sparekassens filialer at give lokalområdets børn mulighed for at hænge en julesok op i filialen. En af de sidste dage inden jul kan børnene komme ind og hente julesokken med en lille gave i. Flere filialer arrangerer i denne forbindelse lidt julehygge og byder på gløgg og æbleskiver. Det er en populær aktivitet, som skaber glæde blandt de mindste. Samtidig er det en god lejlighed til at få kunderne ind i filialen til en lille snak. Side 6

7 ledelsesberetning året der gik overblik Resultatet er ikke tilfredsstillende og er negativt påvirket af et stadigt lavt aktivitetsniveau og et større nedskrivningsbehov end forventet. har realiseret et underskud på 243,6 mio. kr. før skat for året Til sammenligning var resultatet for 2012 et underskud på 127,5 mio. kr. før skat. Tallene er ikke sammenlignelige tilbage i tid på grund af sammenlægningerne med Sparekassen Farsø, Spar Salling Sparekasse og Sparekassen i Skals i 2012, idet resultatet for Sparekassen i Skals for 2012 ikke talte med i resultatet for 2012 og for de to andre kun talte med delvist fra fusionsdatoerne i 2012 til Netto rente- og gebyrindtægter på 783,2 mio. kr. er steget med 38,7 mio. kr. i forhold til 2012, en stigning på 5 %. Korrigeres der for markedsudvidelsen som følge af sammenlægningerne med Sparekassen Farsø, Spar Salling Sparekasse og Sparekassen i Skals i 2012, er der tale om et fald på 12,4 pct. hvilket ikke er tilfredsstillende. Det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede i sparekassen har i 2013 udgjort 478 personer. Pr udgjorde antal ansatte i sparekassen (ekskl. medarbejdere fra Sparekassen i Skals) omregnet til fuldtidsbeskæftigede 432. Stigningen på 46 personer skyldes sammenlægningen med Sparekassen i Skals pr Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender udgør i alt 598,1 mio. kr. mod 630,7 mio. kr. i Sparekassens kernekapital- og solvensprocent blev henholdsvis 12,1 pct. og 13,6 pct. mod 11,4 pct. og 12,5 pct. i Egenkapitalen er faldet med 16,3 pct. til mio. kr. i forhold til , primært som følge af resultatet for året og udbetaling af renter til garanter. Sparekassens garantkapital er på 871,9 mio. kr., mod 874,1 mio. kr. i Vi har garanter. Der udbetales 33,3 mio. kr. i rente i foråret 2014, forudsat at det godkendes på repræsentantskabsmødet. Sparekassen har nu kunder mod ultimo Den ombrudte resultatopgørelse viser sparekassens primære indtjening i forhold til de øvrige poster, der indgår i periodens resultat. ombrudt resultatopgørelse kr kr. Netto renteindtægter Gebyrer og udbytteindtægter Netto rente- og gebyrindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskr. på immaterielle og materielle aktiver Primær indtjening Kursregulering Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender Andre poster Resultat før skat Skat Periodens resultat Nøgletal 2013 pct pct. Solvensprocent 13,6 12,5 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 171,6 148,2 Summen af store engagementer 0 0 Årets nedskrivningsprocent 3,9 3,8 resultatopgørelsen Resultatet for 2013 er ikke sammenligneligt med resultatet for 2012, da sammenlægningen med Sparekassen i Skals først påvirker resultatet fra 1. januar Resultatet for 2012 er delvist påvirket af sammenlægningerne med Sparekassen Farsø og Spar Salling Sparekasse. De overtagne virksomheder påvirker resultatet fra henholdsvis den 15. marts og den 11. maj Den primære indtjening, jf. den ombrudte resultatopgørelse, udgør 285,5 mio. kr. og er faldet i forhold til 2012, hvor den var 316,9 mio. kr. Indtjeningen har ikke levet op til forventningerne, bl.a. som følge af et stadigt lavt aktivitetsniveau. Netto rente- og gebyrindtægter 1. halvår Netto rente- og gebyrindtægter 2. halvår Adm. omk. mv. 1. halvår Adm. omk. mv. 2. halvår 2009 Mio. kr Netto rente- og gebyrindtægter Index Udgifter til personale og adm Index Netto rente- og gebyrindtægter er steget med 38,7 mio. kr. (5,2 pct.) i forhold til 2012, mens udgifterne til personale og administration er steget med 61,7 mio. kr. (15,1 pct.). Omkostningsindexet stiger i såvel 2012 som i 2013 som en konsekvens af markedsudvidelserne. Der blev igangsat ressourcebesparelser i juni måned 2013, men disse vil først have fuld effekt fra 2014 regnskabet. Nedskrivningerne er i 2013 fortsat på et højt niveau og beløber sig til 598,1 mio. kr. mod 630,7 mio. kr. i Nedskrivninger uddybes i afsnittet vedrørende nedskrivninger og korrektivkonto på side 11 og afsnittet vedrørende nedskrivninger på side 49. balancen s balance udgør pr. 31. december mio. kr. mod mio. kr. i 2012, hvilket er et fald på 13,3 pct. Nedbringelsen af balancen er en kombination af en bevidst styring fra s side, samtidig med et stadigt lavt aktivitetsniveau hos kunderne. Solvensen er opgjort til 13,6 pct. ultimo 2013, mod 12,5 ultimo Solvensbehovet er opgjort til 10,9 pct. ultimo 2013 og det var 10,6 pct. ultimo Der er således en overdæk årsrapport 2013 Side7

8 ledelsesberetning ning på 2,7 pct. i 2013 mod en overdækning i 2012 på 1,9 pct. Altså en stigning på ca. 40 pct. I afsnittet om kapital på side 10, fremgår det at overdækningen ikke ændres særlig meget i perioden , med baggrund i de nye EU-regler, CRR (kapitalkravsforordningen). Det udskudte skatteaktiv som knytter sig til reguleringsposterne (forskelsbeløbende) i resultatopgørelsen i Supplerende/korrigerende information til årsrapporten 2012 og underskuddet i 2013 er ud fra et forsigtighedsprincip ikke indregnet som et skatteaktiv ultimo 2013 jf. nærmere på side 53 under skat. Udlånssiden er reduceret med 9,6 pct. fra mio. kr. ultimo 2012 til mio. kr. ultimo Udviklingen på udlånssiden er ikke tilfredsstillende, men en konsekvens af den stadigt lave samfundsmæssige aktivitet. Indlån er reduceret med 12,4 pct. fra mio. kr. ultimo 2012 til mio. kr. ultimo Korrigeres der for indfrielse af seniorlån i 2013 på ca mio. kr., er der tale om et mindre fald på 2,8 pct. Der er ingen seniorlån pr Udviklingen på indlånssiden er acceptabel. Garantkapitalen er faldet svagt fra 874,1 mio. kr. ultimo 2012 til 871,9 mio. kr. Egenkapitalen er ultimo 2013 reduceret med 16,3 pct. fra 1.678,1 mio. kr. ultimo 2012 til 1.405,0 mio. kr. ultimo Udviklingen i garantkapital og egenkapital kan ses på side 24. Egentlig egenkapital (Core tier 1) ligger på 9,0 pct. ultimo 2013 mod 8,9 pct. ultimo Kernekapital (Tier 1) er på 12,1 pct. mod 11,2 ultimo Kernekapitalens andel af den samlede basiskapital udgør nu 88,9 pct. Den likviditetsmæssige overdækning er på 171,6 pct., hvilket er tilfredsstillende. Usikkerhed ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til udlån. I arbejdes der løbende på forbedringer af metoder til indregning og måling heraf. Endvidere vil der være en vis usikkerhed knyttet til mulighederne for at udnytte sparekassens udskudte skatteaktiver. Der henvises til note 2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn for yderligere beskrivelse. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. Finanstilsynets besøg I foråret 2013 var Finanstilsynet på planlagt ordinær inspektion i, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. Besøget fandt sted samtidig med en proces med at integrere Sparekassen Farsø, Spar Salling Sparekasse og Sparekassen i Skals. Finanstilsynets redegørelse for inspektionen er offentliggjort den 14. august og indeholder blandt andet påbud om at præcisere forretnings- og styringsmodellen. Herudover afstedkom Finanstilsynets besøg yderligere nedskrivninger m.m., hvoraf størsteparten er tilbageført til 2012, mens andelen af nedskrivningerne, der er indregnet i resultatet for 2013, udgør 98 mio. Side 8 kr. De af Finanstilsynets påpegede krav til forbedringer er alle efterlevet senest ved årets udgang. garantbørs I august 2013 valgte s bestyrelse at indføre en garantbørs. Sparekassens garantkapital udgør en vigtig del af sparekassens kapitalgrundlag, og det er bestyrelsens pligt at beskytte kapitalen og dermed garanternes indskud. Med baggrund i øgede nedskrivninger i 2013 er sparekassens solvensoverdækning lavere end bestyrelsens fastsatte komfortgrænse. Mens sparekassen arbejder på at forøge solvensen, er der behov for stabilitet i garantmidlerne. Garantbørsen fungerer på den måde, at opsagt garantkapital bliver noteret i garantbørsen, når den valgte opsigelsesperiode er udløbet. Opsagt garantkapital bliver herefter udbetalt i takt med, at andre kunder tegner ny garantkapital. Vi er glade for at konstatere, at der hele tiden kommer nye garanter til. Det betyder, at der hver måned kan udbetales pæne beløb fra garantbørsen. Garanterne må dog påregne en vis ekspeditionstid for udbetaling afhængig af, hvor meget ny garantkapital der tegnes. I løbet af 2014 træder nye EU-regler i kraft på kapitalsiden. Det kan ikke udelukkes, at der efterfølgende vil blive et behov for tilretning af forholdene i relation til udlodningen til forskellige garantklasser som en konsekvens heraf. it-fusioner På baggrund af de 3 fusioner sparekassen har været igennem i 2012, Sparekassen Farsø i marts, Spar Salling i maj og Sparekassen i Skals i december, skulle der efterfølgende gennemføres it-fusioner med de 3 fusionspartnere. It-fusionen med Sparekassen Farsø blev gennemført i I løbet af 2013 har vi foretaget de sidste to it-fusioner. It-fusionen med Spar Salling Sparekasse fandt sted i marts 2013 og itfusionen med Sparekassen i Skals fandt sted i september Alle 3 it-fusioner er forløbet planmæssigt. Likviditet og kapital balancen mellem ind- og udlån Sparekassen har i de seneste år gået efter balance mellem indog udlån. Pr. 31. december udgør udlån til amortiseret kostpris mio. kr., og indlån udgør mio. kr. Der er mio. kr. mere i indlån end udlån, hvilket er positivt. At det er lykkedes at få et pænt indlånsoverskud er et resultat af øget fokus og kundernes lyst til at spare op og mindre lyst til at låne. Balancen mellem ind- og udlån er vigtig for fremtiden, da det giver et mere robust forretningsgrundlag, når konjunkturerne vender igen. De nuværende lånemuligheder gør det dyrere at skaffe likviditet, hvorfor finansiering via indlån giver mulighed for at tilbyde kunderne bedre priser. Likviditet forlængelse af statsgarantirammen Ved fusionen med Sparekassen Farsø fik forlænget statsgarantirammen via Finansiel Stabilitet for et beløb på op til mio. kr. Dette beløb er efterfølgende nedskrevet til mio. kr., der primo 2013 er udnyttet til at

9 ledelsesberetning udstede egne obligationer, som kan benyttes til at belåne i Danmarks Nationalbank, og dermed tælles med i likviditetsprocenten. 2/3 af obligationsbeløbet forfalder efter 3 år primo 2016, mens 1/3 forfalder ultimo Likviditetslån på mio. kr. med forfald primo 2013 er indfriet og erstattet af ovennævnte forlængelse af statsgarantien. Det første år er garantiprovisionen på 2,00 pct., det andet år 2,10 pct. og det tredje år og frem 2,25 pct. likviditetsprocenten Sparekassen har været i stand til at forbedre likviditetsprocenten til 171,6 procent i forhold til 148,2 procent ved ultimo , , , , Likviditetsprocent 160,0 likviditetsberedskab Fundingmarkedet er så småt ved at finde tilbage til en mere normal situation, men det er stadig betydeligt dyrere at hente funding end før finanskrisen. Sparekassen har en klar plan for, hvordan der i fremtiden skal hentes likviditet. tabel a: forventede ændringer i sparekassens likviditet Mio. kr Indfrielse af statsgaranti Hjemtagelse af nye likviditetslån *) Indtjening efter skat og rente til garantkapital Netto indlån- og udlånspåvirkning Årets likviditetspåvirkning *) alternativt i form af udlånsnedbringelse. Forventede ændringer i sparekassens likviditet fremgår af tabel A. Af tabel A fremgår endvidere hvor meget sparekassen forventer at hjemtage af nye likviditetslån. Det forudsættes, at der sker fuld refinansiering ved delindfrielse af statsgarantien i 2014 og I 2016 hvor statsgarantien udløber forudsættes ikke fuld refinansiering. tabel b: forventet likviditetsbeholdning/-procent Mio. kr Primo likviditet Årets likviditetspåvirkning Ultimo likviditet Likviditetsprocent 152 (min 50%) 128% 112% 112% 87% Likviditetsplanen (tabel B) viser, at under de budgetterede forudsætninger lever op til likviditetskravene i 152 i Lov om finansiel virksomhed i årene frem til og med Det er sparekassens plan løbende at hente funding efter behov til afløsning af udløbet af statsgarantien (se tabel A). tabel C: Indregning af belåningsregler af udlån og sektoraktier Mio. kr Udnyttelse af belåning af udlån i Nationalbanken i Udnyttelse af belåning af sektoraktier i Nationalbanken i Ultimo likviditet incl. belåning i Nationalbanken Likviditetsprocent 152 (min. 50%) incl. Nationalbanken* 172% 112% 112% 87% * Der gøres opmærksom på at udlånene ikke er pantsat i Nationalbanken. Den 2. december 2013 meddelte Danmarks Nationalbank, at pengeinstitutterne fra den 1. juli 2014 ikke længere kan tælle sektoraktier samt belåning af pengeinstitutternes udlån med i likviditetsprocenten, hvilket er indregnet i tabel C. Efter bortfald af disse midlertidige ordninger er s likviditet fortsat tilfredsstillende. tabel D: Indlånsoverskud Mio. kr Indlån incl. puljer Udlån til amortiseret kostpris Indlånsoverskud Pr udgør indlånsoverskuddet 1,4 mia. kr., som forventes formindsket lidt i 2014 hvorefter det er svagt stigende de kommende år (tabel D) Pr udgør indlån over kr. 1,6 mia. kr. ud af det samlede indlån på 12,7 mia. kr. Likviditetsplaner forelægges bestyrelsen minimum en gang årligt og med løbende opfølgning. Som en del af likviditetsplanerne findes en lovpligtig nødplan, som kan igangsættes, hvis det uforudsete skulle ske. Liquidity Coverage ratio (LCr) og Net Stable Funding ratio (NSFr) På likviditetsområdet implementeres i løbet af nogle år to nye nøgletal, som over tid vil erstatte den nuværende likviditetsprocent ( 152 i Lov om Finansiel Virksomhed). Fra januar 2015 indføres LCR. LCR er et kortsigtet likviditetsmål, som skal sikre, at sparekassen har tilstrækkelig likviditet til at modstå et 30-dages likviditetsstress. LCR angiver den mængde likvide højkvalitetsaktiver, som sparekassen skal holde for at modgå det netto likviditetsafløb, som vi vil opleve under et intensivt, kortsigtet likviditetsstress. Den 26. juni 2013 vedtog Europarådet CRD IV-pakken blandt andet indeholdende kapitalkravsforordningen (CRR), hvor den endelige implementering af LCR udskydes. Ifølge dansk lovforslag skal LCR kun udgøre 60 procent pr. 1. januar 2015 stigende til 100% pr. 1. januar Indtil da gælder de nuværende likviditetsregler. Der arbejdes fortsat fra dansk side på, at realkreditobligationer kan medregnes til niveau 1-aktiver fremfor niveau 2-aktiver, hvilket vil gøre det nemmere at efterleve kravene. årsrapport 2013 Side9

10 ledelsesberetning Tidligst fra 2018 indføres det andet nøgletal NFSR, som skal sikre, at sparekassens likviditetsprofil er passende stabil over en et-årig tidshorisiont. Det er endnu ikke fastlagt i hvilken form, den skal indfases. Stabil funding i Tilsynsdiamanten er i realiteten en forsimplet udgave af Net Stable Funding Ratio, og her ligger vi sikkert indenfor grænseværdien (se afsnit Tilsynsdiamanten side 11). nationalbankens belåningsordning I 2012 udnyttede Nationalbankens 3-årige lånefacilitet. I marts 2015 forfalder lån på 500 mio. kr. og i september 2015 forfalder lån på 500 mio. kr. I likviditetsplanen forudsættes disse lån refinansieret med korte lån i Nationalbanken i henhold til gældende regler indtil statsgarantien udløber i De tidligere nævnte statsgaranterede udstedte egne obligationer kan blandt andet benyttes som sikkerhedsstillelse for ovennævnte 3-årige lån i Nationalbanken. Kapital kapitalkrav Sparekassen udarbejder løbende kapitalplaner for den kommende kapitalsammensætning. Planerne forelægges bestyrelsen minimum en gang årligt og med løbende opfølgning. s kapitalplan for opgørelse (t.kr) af basiskapital pr.: Core tier 1 egentlig kernekapital Hybrid kernekapital efter fradrag Tier Supplerende kapital efter fradrag Basiskapital efter fradrag Vægtet balance Core tier 1 i pct. 9,0% 9,1% 9,1% 9,3% Tier 1 i pct.*) 12,1% 11,8% 11,2% 11,2% Solvenspct. 13,6% 13,3% 13,5% 13,7% Individuel solvensbehov 10,9% 10,6% 10,5% 10,5% Kapitalbevaringsbuffer - - 0,0% 0,6% Kontracyklisk kapitalbuffer - - 0,0% 0,0% Overdækning - solvens 2,7% 2,7% 3,0% 2,6% *) Efter fradrag af for meget efterstillet kapital. I tabellen ovenfor ses sparekassens kapitalplan frem til udgangen af Fra 1. januar 2014 træder nye regler i kraft (kapitalkravsforordningen CRR). For årene er opstillingen baseret på de nye regler. Opstillingen er bl.a. baseret på vurdering af de nye regler og på et estimat af effekten af reglerne. Kapitalbevaringsbufferen (som implementeres i dansk lovgivning på baggrund af kapitalkravsdirektivet CRD IV) vil udgøre 2,5 pct., når den er fuldt indfaset i Indfasning forventes at ske fra I tabellen ovenfor er denne indregnet med 0 pct. ved udgangen af 2015 og 0,625 pct. ved udgangen af Den kontracykliske kapitalbuffer (som implementeres i dansk lovgivning på baggrund af kapitalkravsdirektivet CRD IV) forventes tidligst indfaset fra En indføring af den kontracykliske kapitalbuffer pr. 1. januar 2015 vil gøre det muligt for Finanstilsynet at bruge bufferen, hvis kreditgivningen og konjunkturerne udvikler sig således, at udlånsvæksten stiger kraftigt i samfundet, og der er behov for at aktivere den for at modvirke udlånsvæksten. Ved udarbejdelsen af kapitalplanen, jf. ovenfor er det forudsat, at kravet er 0 i både 2015 og 2016, da det ikke vurderes, at væksten vil have et omfang, som gør det nødvendigt at foretage en opbremsning. Ved sammenligning mellem de realiserede tal pr og kapitalplanen for de efterfølgende år er det vigtigt at være opmærksom på, at fradraget i kapitalposterne - som følge af ejerskab af kapitalandele m.v. i andre kredit- og finansieringsinstitutter - stiger væsentligt i henhold til de nye regler. Hvis de nye regler havde været gældende pr , ville fradraget have været ca. 80 mio. kr. større, solvensoverdækningen dermed ca. 0,6 pct. point mindre, og det estimeres at de risikovægtede poster ville være netto ca. 100 mio. kr. mindre. Der vil være en positiv effekt som følge af reglerne om lempelse af vægtene på små og mellemstore virksomheder (artikel 501 i CRR). Modsat vil der være en negativ effekt på sparekassens nødlidende engagementer. Netto bevirker lempelsen på de risikovægtede poster, at solvensoverdækningen øges med ca. 0,1 procent point. Hvis de ovenfor omtalte nye regler havde været gældende pr , ville solvensoverdækningen således have været 0,5 procent point mindre, dvs. 2,2 pct. i stedet for 2,7 pct. Hertil kommer andre ændringer, som bl.a. indførelse af kapitalbevaringsbuffer og manglende medregning af statslig hybrid kernekapital efter Disse regler har dog primært virkning for sparekassen på lidt længere sigt. I årene er der sammenlagt indregnet et positivt resultat efter skat på ca. 330 mio. kr. og indregnet renter til garanter på ca. 105 mio. kr. I det individuelle solvensbehov pr indgår der et beløb på ca. 25 mio. kr. vedr. branchekoncentration (efter HHI beregningen). Da sparekassen er forholdsvis tæt på ikke at skulle afsætte et beløb på dette område, og da der arbejdes på at komme under grænseværdien, er der ikke indregnet et beløb til branchekoncentration (efter HHI beregningen) i de efterfølgende år. Pr. 31. december 2013 er solvensen opgjort til 13,6 pct. og solvensbehovet er opgjort til 10,9 pct. Der er hermed en overdækning på 2,7 pct. point. Dette svarer i beløb til ca. 367 mio. kr. Sparekassen er således forsvarligt kapitaliseret og lever til fulde op til lovens krav. Det er imidlertid bestyrelsens målsætning, at sparekassen skal kapitaliseres endnu bedre i de kommende år. Dette med baggrund i de nye kapitalregler og ønsket om en stærkere kapitalbase, når konjunkturerne vender. Følgende instrumenter kan i prioriteret rækkefølge bringes i anvendelse for at opnå den ønskede overdækning: I form af overskud I form af salg af sektoraktier I form af optagelse af kapital med rette egenskaber overholdende såvel CRD IV/CRR regelsættet som 8+ solvensmodelkravene I form af slankning af balancen De viste instrumenter kan bringes i anvendelse isoleret set hver for sig eller mere sandsynligt som en kombination heraf. Sparekassen har i mange år - som alternativ til at etablere selskaber deltaget aktivt i opbygningen og køb af fælles infrastruktur Side 10

11 ledelsesberetning for finansielle selskaber. Vi har således en betydelig beholdning af aktier i de pågældende selskaber. Den bogførte værdi af sparekassens aktier i disse selskaber overstiger 10 pct. af sparekassens basiskapital før fradrag, hvorved den overskydende del skal fratrækkes i basiskapitalen ( 31 stk. 1, nr. 13 i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital). Fradraget pr er ca. 194 mio. kr., svarende til 1,4 pct. af de risikovægtede poster, som ikke indgår i solvensoverdækningen. tilsynsdiamanten Sparekassen overholder alle tilsynsdiamantens pejlemærker, jf. tabellen nedenfor. de 5 nøgletal Finanstilsynets pejlemærke den Jyske Sparekasse overholdt Summen af store engagementer max. 125 % 125 0,0 a Udlånsvækst max. 20 % 20-9,6 a Ejendomseksponering max. 25 % 25 17,1 a Likviditetsoverdækning min. 50 % ,6 a Stabil funding max. 1* 1 0,76 a * Udlån/arbejdende kapital fratrukket obligationer med en restløbetid under 1 år. Arbejdende kapital består af indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og egenkapital, heri medregnes lån i Nationalbanken med restløbetid over 1 år. nedskrivninger og korrektivkonto Sparekassen har igennem de senere år foretaget store nedskrivninger. Nye nedskrivningsregler og tilpasning til Finanstilsynets metoder, på baggrund af deres ordinære inspektion i sparekassen i februar april 2013, er en del af forklaringen på de store nedskrivninger halvår 2. halvår Endelige tab af nedskrivninger I ovenstående figur vises udviklingen over en årrække for nedskrivninger og de endelige tab. Figuren viser tydeligt, at nedskrivninger ikke er lig med tab. Set over alle årene er tabet i gennemsnit 41,7 pct. På korrektivkontoen er der opbygget en samlet nedskrivningssaldo på mio. kr. inklusive hensættelser til tab på garantier m.m. på 42 mio. kr. Denne saldo er en buffer for fremtidige forventede tab. Hertil kommer nedskrivninger på overtagne engagementer (dagsværdireguleringer) i forbindelse med fusionerne med Sparekassen Farsø, Spar Salling Sparekasse og Sparekassen i Skals på 469 mio. kr. Sidstnævnte må ikke regnskabsmæssigt vises som en del af korrektivkontoen. Tillægges beløbet, vil den samlede korrektivkonto være på ca. 2 mia. kr. Med fremgang i samfundet kan der være mulighed for at en del af de nuværende nedskrivninger (og dagsværdireguleringer) ikke udløser tab og derved kan indtægtsføres over tid i sparekassens regnskab idégrundlag s idégrundlag er: At skabe overblik, så kunderne oplever overskud - personligt og økonomisk. Det er vores mål at kunne levere finansielle produkter, så kunderne oplever tryghed, overskuelighed og kompetent rådgivning. Vores rådgivning og salg af finansielle produkter og ydelser er desuden kendetegnet ved, at vores opfattelse af salg i vid udstrækning er synonym med større kundetilfredshed. Ved at opbygge og vedligeholde langvarige kundeforhold skabes fundamentet for den gode forretning, der er kendetegnet ved ligevægt mellem kundernes behov og sparekassens indtjening. Vision har en vision om at være en selvstændig virksomhed med en kontrolleret forretningsudvikling, der sikrer en stabil og stigende indtjening. Vi ønsker at være lokalt forankret i de områder, hvor vi har filialer. har en vision om at være en efterspurgt arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder føler sig værdsat og velinformeret. Vi ønsker at skabe en virksomhed, hvor rammerne for personlig udvikling gør det attraktivt og trygt at følge med og efterleve de krav, som omverdenen stiller til enhver tid. Værdigrundlag I bestræber vi os på at efterleve ovenstående idégrundlag og vision gennem nedenstående seks kerneværdier, der udgør sparekassens værdigrundlag: Ærlighed Professionalisme Handlekraft Visionær Teamånd Købmandskab Værdierne er formuleret i fællesskab med sparekassens medarbejdere og er med til at sikre, at alle i arbejder efter samme grundlag for at leve op til idégrundlag og vision. Markedspladsen Sparekassens forretningsmæssige hovedaktiviteter kan primært henføres til Indlån, Udlån, herunder Realkredit, Garantistillelse, Selvbetjeningsprodukter og Investeringsservice. Aktiviteterne henvender sig til privatkunder, offentlige kunder og foreninger samt mindre og mellemstore erhvervskunder* med udgangspunkt i vores nuværende filialdækning i Jylland. Vi følger vores nuværende kunder til andre geografiske områder, men er ikke aktivt opsøgende udenfor vores nuværende filialdækning. Der, hvor vi er geografisk til stede, lægger vi vægt på at være en aktiv medspiller i lokale initiativer og bidrage positivt til områdets udvikling. Sparekassens filialer er omdrejningspunktet for den personlige og individuelle rådgivning. Efter behov kan der trækkes på specialrådgivning fra driftsenhedens hovedfilial og hovedkontoret. * Defineret som virksomheder med under 250 ansatte og en årlig omsætning mindre end 1 mia.kr. årsrapport 2013 Side1 1

12 ledelsesberetning Velfungerende selvbetjeningsprodukter vurderes at være et vigtigt supplerende konkurrenceparameter Indenfor sparekassens hovedaktiviteter tilbydes en palette af produkter og serviceydelser, der løbende bliver udviklet, så de matcher sparekassens ønske om at tilbyde kunderne tidssvarende og relevante muligheder. Kundens behov for helhedsløsninger giver efterspørgsel efter produkter og serviceydelser, som sparekassen har valgt at tilbyde gennem eksterne samarbejdspartnere. Dette gælder især Investeringsservice, Korrespondentbank, Realkredit, Forsikring, Betalingsformidling og Pension. Sparekassen ønsker at samarbejde med leverandører, der lever op til sparekassens ønske om at tilbyde kunderne attraktive løsninger. ønsker at betjene både privatkunder, offentlige kunder, foreninger samt mindre og mellemstore erhvervskunder. Sparekassen prioriterer fortrinsvis helkundeforhold, og ønsker langvarige kunderelationer. Sparekassen vil gerne vokse med udgangspunkt i vores nuværende markeder, dels ved at forøge markedsandelen, og dels ved at dække flere behov hos nuværende kunder. Vi satser til stadighed i høj grad på en solid og nærværende rådgivning til hele kundekredsen, og får løbende nye kunder via mund-til-øre metoden. Kunder anbefaler os til familie, venner, bekendte og kolleger, og på den måde forøges kundeantallet. it It leverandører Skandinavisk Data Center (SDC) er i dag s primære samarbejdspartner på IT-området og ansvarlig for den daglige håndtering og driften af vores omfattende IT-løsning. Nets leverer sparekassens infrastruktur på betalingsformidlingsområdet. Sparekassens hjemmeside hostes hos Skybrud, som har udviklet vores web-platform. Hjemmesiden vedligeholdes og opdateres internt. Nets og SDC har været vigtige samarbejdspartnere i forbindelse med de tekniske fusioner i 2012 og skifter It-leverandør fra 2015 På baggrund af et ønske om at styrke fokus på kunde- og forretningssiden tog sparekassen i december 2013 beslutningen om at skifte IT-leverandør. har igennem længere tid analyseret på og vurderet muligheden for at reducere kompleksiteten i sine administrative opgaver. Blandt andet har sparekassen vurderet sine ITprocesser med henblik på at opnå optimale processer, reducere operationelle risici samt at få priseffektive IT-løsninger. På baggrund heraf har besluttet at indgå et strategisk samarbejde med BEC, der efter sparekassens vurdering har forudsætningerne for at understøtte sparekassens fremtidige behov på området. ny hjemmeside Fra den 24. juni var det en helt anderledes hjemmeside, der mødte kunderne på Udover et nyt design har hjemmesiden fået nye og spændende funktioner. Side 12 Det overordnede formål med siden er at brande for såvel nye som nuværende kunder. Det skal være let og logisk at navigere rundt på siden og finde informationer. På forsiden er der adgang til Netbank og flere forskellige kontaktmuligheder, så man hurtigt kan finde sin rådgiver eller nærmeste filial. I toppen af siden findes MIT DJS med mulighed for at få vist sin personlige rådgiver og filial samt dertilhørende kontaktinformationer. Derudover kan man få hurtig adgang til sine favoritsider. Den nye hjemmeside byder på flere nyheder og funktioner. Vi opfordrer alle, som ikke allerede har været rundt siden, til at besøge og selv gå på opdagelse. netbank til tablets I sommeren 2013 blev det muligt at få adgang til Netbank på en ipad eller Android tablet. Ved at installere en app, der hedder Netbanknøgle og herefter logge på Netbank med NemID via sparekassens hjemmeside er kunden opkoblet. Med Netbank på en tablet er der mange muligheder. Kunden kan overføre penge, betale regninger, oprette betalingsservice og meget mere. ny sikkerhedsløsning fra nets I efteråret 2013 introducerede Nets en ny sikkerhedsløsning, som gør det endnu mere sikkert at handle på nettet. Når kunden fremover bruger et internationalt betalingskort i en netbutik, som anvender Verified by Visa/MasterCard Secure Code, skal kunden bekræfte betalingen med en kode, som modtages via en SMS på mobiltelefonen. Udover at øge sikkerheden omkring nethandel er den nye løsning også mere brugervenlig, da kunden slipper for at skulle huske et selvvalgt kodeord. Swipp En helt ny måde at overføre penge på så dagens lys i juli måned under navnet Swipp. Uden at bruge NemID kan kunden nu hurtigt og nemt overføre beløb op til kr. pr. dag, når kunden har modtagerens mobilnummer. Både afsender og modtager skal være tilmeldt ordningen i eget pengeinstitut. Brancheorganisationer og samarbejdspartnere Sparekassen er medlem af Lokale Pengeinstitutter, en brancheforening for ca. 70 lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark, Færøerne og Grønland. Lokale Pengeinstitutters markedsandel er på ca. 25 pct., både for privatkunder og blandt små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Sparekassen er desuden med i 3S samarbejdet, som er et erfa-samarbejde mellem 9 sparekasser. Nye produkter europæiske aktier 2017 I perioden fra den 23. september til den 11. oktober 2013 udbød kontoen Europæiske Aktier Minimumsindskuddet på kontoen var kr., og der er mulighed for at få et afkast på op til 25 pct. Afkastet afhænger af udviklingen i aktierne i følgende ti europæiske børsnoterede virksomheder: Bayer, Siemens, Diageo, Ahold, BASF, Danone, Unilever, Nestlé, Tesco samt Hennes & Mauritz. Europæiske Aktier 2017 er et struktureret indlån med fuld kapitalbeskyttelse. Det betyder, at kunderne som minimum får hele det indskudte beløb tilbage, når kontoen udløber den 21. september Der har været stor interesse, og mange kunder har valgt at investere i Europæiske Aktier 2017.

13 ledelsesberetning billån 5,95% I starten af 2013 introducerede en ny og fordelagtig billånspulje til en variabel rente på 5,95%. Med dette tiltag har vi ønsket at fortælle såvel kunder som ikke-kunder om fordelene ved at få et billån i sparekassen frem for hos et finansieringsselskab. Udover en attraktiv rente kan vi også tilbyde rådgivning, så lånet passer bedst muligt til kundens økonomi. I løbet af foråret blev det nye billån markedsført med en større kampagne i filialnettet, og sparekassens reklamebil Juken blev omfolieret i en orange farve og et design, som matchede kampagnen i Der var afsat 100 mio. kr. i udlånspuljen. Nyt ungdomskoncept I juni måned lancerede sparekassen et nyt ungdomskoncept, som afløste Flextra konceptet. Det nye ungdomskoncept er aldersinddelt i tre grupper: FIRSTstep: 0-14 år NEXTstep: år MYstep: år Med det nye koncept sikrer vi, at sparekassens unge kunder tilbydes de produkter, tilbud og attraktive fordele, der er relevante for netop deres aldersgruppe. Alle kunder modtager et fødselsdagsbrev, når de fylder henholdsvis 15, 18 og 28 år, med information om hvilke produkter, sparekassen nu kan tilbyde dem. Samfundsansvar (CSr) Corporate Social Responsibility (CSR) dækker over samfundsansvar. Begrebet er langt fra en ny eller statisk størrelse. Det er et begreb i bevægelse, og der kommer hele tiden nye tiltag på området. har eksempelvis med vores forankring i og opbakning til lokalsamfundet udvist samfundsansvar helt fra sparekassens oprettelse - lang tid før det blev moderne. er en virksomhed, der med respekt for de forretningsmæssige mål opererer som ansvarlig samfundsaktør. Det drejer sig blandt andet om at være en aktiv spiller i det lokale og regionale forenings- og idrætsliv. I forbindelse med udvidelsen af vores markedsområde med Farsø, Salling og Skals har det været vigtigt, at alle vores lokalområder, ikke mindst de nye, fortsat mærker vores støtte. Vi ønsker at være til stede og pleje vores talrige sponsorater i særdeleshed med fokus på breddeidrætten. s gavefond uddeler både større og mindre beløb til kulturelle og sociale formål. Det lokale engagement er en hjørnesten i vores forretningsfilosofi. Også når det gælder medarbejdere, tager sparekassen sit sociale ansvar alvorligt. Tiltag inden for seniorordninger og sundhedsfremme er nogle af grundene til, at vi betragtes som en attraktiv arbejdsplads. Som miljøbevidst virksomhed har sparekassen de senere år taget initiativ til en række foranstaltninger, der medvirker til at begrænse sparekassens energiforbrug. Sparekassens bestyrelsesarbejde foregår elektronisk og yderligere besparelser på papirforbruget sker ved, at der i højere grad kommunikeres elektronisk med repræsentantskabet. På vores hjemmeside kan man læse mere om, hvad gør inden for samfundsansvar, fordelt på områderne: Samfund og lokalt engagement Medarbejdere Kerneforretninger CSR og samarbejdspartnere Miljø s gavefond og de uafhængige fonde s gavefond støtter formål og aktiviteter i hele sparekassens markedsområde. Der afsættes et beløb af sparekassens overskud til gavefonden, som administreres af bestyrelsen. Jelling Sparekasses Fond, Sparekassen Løgumklosters Fond, Fonden for Sparekassen Farsø og Fonden for Sparekassen i Skals er lokale og uafhængige fonde, der blev stiftet, da de fire sparekasser fusionerede med i henholdsvis 2007, 2009 og De uafhængige fonde bidrager til de lokalsamfund, der gennem årene trofast har støttet op om sparekassen, og de yder støtte til almennyttige og velgørende formål i de fire tidligere sparekassers markedsområder. På er det nærmere beskrevet, hvad de lokale fonde yder tilskud til, og hvordan man søger. Garantmøder Garanterne i bliver hvert år inviteret til garantmøde. Her gennemgår formanden årets gang i sparekassen, og direktionen gennemgår sparekassens regnskab og forventninger til fremtiden. Garantmøderne er en anledning til at sige tak til vores trofaste garanter, som udgør en vigtig del af sparekassens fundament. Garanterne havde også i år mulighed for at vælge frit mellem garantmøderne, der blev afholdt i Grindsted, Vejle, Løgumkloster, Ikast og Farsø. Underholdningen var en bred vifte af kendte danske kunstnere, som gav vores garanter en rigtig god aften. Med Tørfisk, Brødrene Olsen, De 4 Tenorer, Birthe Kjær & Feel Good Band samt Sigurd Barrett på scenen blev der både danset, grinet og sunget med. Garantmødet i Skals blev afviklet som planlagt før fusionen med middag og dans ved Roulet, og der deltog garanter fra Skals. Vidensressourcer Væsentlige vidensressourcer af særlig betydning for den fremtidige indtjening består hovedsageligt af vores engagerede medarbejdere samt de systemer og værktøjer, der anvendes i forbindelse med rådgivning. Medarbejdere I 2013 har arbejdet efter det interne tema Vi er fremtiden. Året har været præget af et særligt fokus på at vise kunderne, at sparekassen er det rigtige valg både i dag og i fremtiden. Det har blandt andet betydet, at medarbejderne i de enkelte driftsenheder har defineret 3 fokusområder, som driftsenheden fremadrettet vil arbejde efter for at blive endnu bedre til at betjene kunderne. årsrapport 2013 Side1 3

14 ledelsesberetning Reglerne for pengeinstitutternes tiltag til imødegåelse af hvidvask blev yderligere skærpet i løbet af Der er udpeget en hvidvaskansvarlig, der skal sikre, at sparekassen overholder reglerne i hvidvaskloven. Herudover er kravene til medarbejderuddannelse på hvidvaskområdet yderligere skærpet, idet alle medarbejdere i sparekassen hvert 2. år skal gennemgå et læringsprogram om hvidvask. Hen over sommeren skulle alle sparekassens rådgivere endvidere også bestå en test inden for de gule og grønne investeringsprodukter; testen i garant- og andelskapital. Med den ekstra fokus på videreuddannelse af sparekassens medarbejdere, sikrer vi fortsat, at s kunder altid får en kvalificeret og professionel rådgivning. Faktaboks om sparekassens medarbejdere Aldersfordeling 0-30 år = 10,09% år = 15,02% år = 28,33% år = 37,77% 61 - = 8,79% 0-30 år = 11,64% år = 15,98% år = 28,77% år = 38,13% 61 - = 5,48% Anciennitet i gennemsnit 12,7 år 12,0 år Kønsfordeling Mænd = 41,6% Kvinder = 58,4% Mænd = 41,3% Kvinder = 58,7% Gennemsnitsalder 47,5 år 46,4 år Antal medarbejdere omregnet til fuldtidsansatte 478,3 413,0 Uddannelsesdag i gennemsnit 1,7 3,8 Kønsfordeling for ledelsen i sparekassen Mænd = 82,3% Kvinder = 17,7% Mænd = 78,7% Kvinder = 21,3% mangfoldighed i s ledelse og bestyrelse ønsker generelt en mere lige fordeling af kvinder og mænd i såvel bestyrelse som i ledelsen. De repræsentantskabsvalgte medlemmer i sparekassens bestyrelse består i dag udelukkende af mænd. Bestyrelsen har en målsætning om at fordelingen skal ændres, således at andelen af kvindelige repræsentantskabsvalgte medlemmer af bestyrelsen skal udgøre mindst 25 % fra I sparekassens ledelse er andelen af kvinder i dag 21,9 %, målsætningen er 30 % fra Derfor har sparekassen fastlagt en strategi for at opnå denne fordeling. Det indebærer blandt andet, at man i de kommende år i højere grad vil være opmærksom på rekruttering af kvinder. Sparekassen har et talentudviklingsprogram med 8 yngre medarbejdere, hvoraf de 5 er kvinder. Det er blandt andet fra denne gruppe, at vi forventer at rekruttere vores fremtidige ledere. ønsker en åben og fordomsfri kultur, hvor den enkelte medarbejder udnytter sine kompetencer bedst muligt uanset køn. ansætter altid den kandidat, som er bedst egnet til en lederstilling uafhængigt af køn. God selskabsledelse Anbefalingerne for god selskabsledelse (Corporate Governance) er udformet af Komitéen for God Selskabsledelse, som arbejder for at fremme udviklingen i god selskabsledelse i børsnoterede danske selskaber. Nogle af anbefalingerne er derfor kun et lovmæssigt krav for børsnoterede aktieselskaber, og tidligere skulle sparekasser ikke forholde sig til disse. De seneste års uro i den finansielle sektor har imidlertid resulteret i et stort behov for at få genskabt tilliden til især ledelses- og driftsforhold i finansielle virksomheder. Derfor har Finansrådet besluttet at henstille til, at alle medlemsvirksomheder fra og med regnskabsåret 2013 skal forholde sig til samtlige anbefalinger. Denne henstilling har taget til efterretning, da vi mener, det er en god idé at synliggøre for vores kunder, at vi følger anbefalingerne for god selskabsledelse. Anbefalingerne for god selskabsledelse bygger på følg eller forklar -princippet. Det betyder, at skal følge anbefalingerne eller forklare, hvorfor de ikke følges eller kun følges delvist. Hvis en anbefaling ikke er et lovmæssigt krav, er det ligeså legitimt at forklare, hvorfor den ikke følges - som det er at følge. Anbefalingerne for god selskabsledelse er opdelt i følgende afsnit: 1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets invstorer og øvrige interessenter 2. Bestyrelsens opgaver og ansvar 3. Bestyrelsens sammensætning og organisering 4. Ledelsens vederlag 5. Regnskabsaflæggelse, risikostyring og revision Politisk og i medierne er der især stort fokus på bestyrelsens opgaver og ansvar samt bestyrelsens sammensætning og organisering. Sparekassen har de seneste år markant øget såvel fokus som indsats på dette område. Siden 2010 har bestyrelsen fulgt en procedure for en formaliseret og struktureret årlig samarbejdsevaluering. Derudover har bestyrelsen siden 2011 foretaget en supplerende årlig evaluering af de enkelte bestyrelsesmedlemmers kompetencer. Bestyrelsen har udarbejdet en kompetenceprofil med de overordnede kompetencer, som bestyrelsen skal besidde for at kunne udføre sine opgaver. Ved indstilling af kandidater til bestyrelsen tager bestyrelsen udgangspunkt i denne kompetenceprofil. På sparekassens hjemmeside er kompetenceprofilen tilgængelig sammen med en oversigt over de enkelte bestyrelsesmedlemmers kompetencer. På side 17 og 18 i denne ledelsesberetning kan man finde alle de yderligere oplysninger om medlemmerne af bestyrelsen, som Komitéen for god Selskabsledelse anbefaler. Bestyrelsen afholder årligt et strategiseminar, hvor sparekassens væsentlige forhold bliver drøftet. Ved samme lejlighed fastlægges sparekassens overordnede strategi, risikoprofil, politikker og forretningsmodel for det kommende år. Bestyrelsen drøfter årligt sparekassens aktiviteter for at sikre relevant mangfoldighed i sparekassens ledelsesniveauer. Mangfoldighed omfatter blandt andet alder, international erfaring og køn. Der redegøres for bestyrelsens målsætning om mangfoldighed samt status i venstre kolonne på denne side. Hele redegørelsen om god selskabsledelse i findes på sparekassens hjemmeside Redegørelsen for regnskabsperioden er en del af ledelsesberetningen i årsrapporten for Side 14

15 ledelsesberetning opfølgning på forventninger til 2013 og forventninger til 2014 Resultatforventningerne til 2013 blev ikke indfriet. Dette gælder såvel forventningerne til den primære indtjening som det samlede resultat. Den primære indtjening for 2013 blev ca. 286 mio. kr., hvilket er 84 mio. kr. mindre end angivet i årsrapporten Afvigelsen for 2. halvår i forhold til udmeldingen i halvårsrapporten 2013 blev negativ med 22 mio. kr. Den primære årsag til ovennævnte afvigelser er mindre renteindtægter end forventet, bl.a. som følge af faldende udlån. Afvigelsen på nedskrivninger blev markant. I årsrapporten 2012 blev der angivet et forventet nedskrivningsniveau for 2013 på 1,25 pct. Nedskrivningsprocenten blev markant højere, nemlig 3,9. Årsagen er dels metodeændringer for nedskrivninger (udløber af Finanstilsynets undersøgelse af sparekassen i foråret 2013) dels - at den i løbet af meget grundige gennemgang af engagementer i sparekassen har vist et større behov for nedskrivninger end tidligere forventet. For 2014 forventes et primært driftsresultat, der er ca. 50 mio. kr. større end realiseret i Ca. halvdelen af forbedringen forventes at komme fra øgede netto rente- og gebyrindtægter og den anden halvdel fra reducerede omkostninger til personale og administration. Der er i løbet af 2013 sket en tilpasning af omkostningerne, hvor effekten først vil vise sig i løbet af Der forventes nedskrivninger på et væsentligt lavere niveau i 2014 end i Nedskrivningerne for 2014 forventes at være i niveauet mio. kr. Baggrunden for forventningerne til faldet i nedskrivningerne for 2014 er et samspil af flere faktorer. For det første er der positive udsigter for økonomien generelt i Danmark. For det andet er prognoserne for de forskellige grene af landbrugssektoren, mink måske undtaget, noget bedre end de allerede fornuftige resultater opnået i 2013, og for det tredje vil sparekassen nyde godt af den grundige gennemgang af udlånsengagementer, der er foretaget i løbet af Bestyrelsens forslag til renter til garanter Instituttets forrentning af garantkapitalen indregnes direkte over egenkapitalen, og bestyrelsen foreslår en forrentning af garantkapitalen på t. kr. for regnskabsåret årsrapport 2013 Side1 5

16 ledelsesberetning Udvikling i sparekassens hovedtal Udvikling i udlån og indlån (mio. kr.) garantkapital (mio. kr.) Indlån Udlån Udvikling i indlån og udlån Udlånssiden er faldet med 9,6 pct. fra mio. kr. ultimo 2012 til mio. kr. ultimo Samtidig er indlån faldet med 12,4 pct. fra mio. kr. ultimo 2012 til mio. ultimo Garantkapital Garantkapitalen er faldet fra 874 mio. kr. ultimo 2012 til 872 mio. kr. ultimo egenkapital (mio. kr.) kunder - heraf garanter Garanter Egenkapital Egenkapitalen er i 2013 faldet med 16,3 pct. i forhold til ultimo Egenkapitalen udgjorde mio. kr. ultimo 2012 og udgør mio. kr. ultimo Kunder - heraf garanter Sparekassens kundeantal udgør ultimo mod ultimo Heri er indeholdt garanter ultimo 2013 mod på samme tid i Vigtige datoer i 2014 onsdag den 26. marts Ordinært repræsentantskabsmøde mandag den 31. marts Garantmøde - Klosterhallen - Løgumkloster tirsdag den 1. april Garantmøde - Dr. Ingrid Hallerne - Farsø torsdag den 3. april Garantmøde - Skals Hallen - Skals tirsdag den 8. april Garantmøde - Vejle Musikteater - Vejle onsdag den 9. april Garantmøde - Magion - Grindsted torsdag den 10. april Garantmøde - Ikast-Brande Arena - Ikast onsdag den 19. november Repræsentantskabsmøde Side 16

17 DIrektIon og bestyrelse direktion Ordførende direktør Claus E. Petersen, Vejlevej 76, Hørup, 7300 Jelling Direktør Otto Feierskov, Strandvejen 42, 7120 Vejle Øst Bestyrelse titel og navn adresse Født Valgt i på valg i Formand Gårdejer Sejer Mortensen (M) Hjortsvang Møllevej 2, 7160 Tørring *) Næstformand Statsaut. revisor Jakob Plum Lauridsen (M) Poppelvej 6, 7441 Bording Elektroinstallatør Bent Grøn Andersen (M) Kærbyvej 32, Nr. Rind, 8832 Skals Gartner Erik Bendixen (M) Hygumvej 62, Hygum, 7300 Jelling Erhvervsrådgiver Anette Hundebøll Bjerregaard (K) Rønshovedvej 60, 7100 Vejle **) Kunderådgiver Karsten Westergård Hansen (M) Tjørnevej 6, 7200 Grindsted **) Landmand Knud-Ove Hansen (M) Munkeparken 57, 6240 Løgumkloster *) Borgmester Ib Kristensen (M) Dalsvinget 38, 7200 Grindsted *) Kunderådgiver Preben Nørgaard Larsen (M) Hjorth Nielsens Vej 31, 8600 Silkeborg **) Kunderådgiver Steen Louie (M) Vangeager 6, 7120 Vejle Øst **) Advokat Bjarne L. Petersen (M) Tingkærvej 5, Limskov, 7183 Randbøl *) Direktør Bjarne Toftlund (M) Sdr. Boulevard 266, 5000 Odense C *) Elinstallatør Søren Øgaard (M) Kærgårdsvej 7, 9640 Farsø (K) Kvinde (M) Mand *) Uafhængigt medlem af bestyrelsen I Corporate Governance reglerne er der opstillet anbefalinger om bestyrelsens sammensætning og organisering. Herunder en anbefaling om bestyrelsens uafhængighed. Det anbefales at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte (i sparekassens tilfælde repræsentantskabsvalgte) bestyrelsesmedlemmer er uafhængige, således at bestyrelsen kan handle uafhængigt af særinteresser. Den nærmere definition af, hvornår man ikke er uafhængig, kan læses i sparekassens redegørelse for god selskabsledelse (punkt 3.2.1), som findes på følgende adresse: Sparekassen opfylder anbefalingen om, at mindst halvdelen af de repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer er uafhængige. **) Medarbejdervalgte Aldersgrænsen for medlemmer af bestyrelsen er 70 år jf. sparekassens vedtægter. risiko- og revisionsudvalg Statsaut. revisor Jakob Plum Lauridsen (formand) Gårdejer Sejer Mortensen Erhvervsrådgiver Anette Hundebøll Bjerregaard Advokat Bjarne L. Petersen Vederlagsudvalg Gårdejer Sejer Mortensen (formand) Statsaut. revisor Jakob Plum Lauridsen årsrapport 2013 Side1 7

18 ledelseshverv Ledelseshverv - direktion ordførende direktør Claus e. petersen Bestyrelsesformand for: PRAS A/S Finanshuset Farsø Pantebrevsselskab A/S *) Lokale Pengeinstitutter DJS Leasing A/S *) Næstformand for: Totalkredit Bestyrelsesmedlem i: s Støttefond Nykredit Holding A/S Det Private Beredskab Værdiansættelsesrådet Finansrådet HN Invest Tyskland 1 A/S **) Spar Pantebrevsinvest A/S **) Amanah Kredit A/S **) Direktør otto feierskov Bestyrelsesformand for: DJS Erhvervsinvest A/S *) Bestyrelsesmedlem i: Lokal Puljepension Finanshuset Farsø Pantebrevsselskab A/S *) DJS Leasing A/S *) Ledelseshverv - bestyrelse formand Sejer mortensen Bestyrelsesmedlem i: s Støttefond Jelling Sparekasses Fond Repræsentantskabsmedlem i: Danish Crown næstformand Jakob plum lauridsen Bestyrelsesformand for: s Støttefond Bording Hallens bestyrelse Bestyrelsesmedlem i: Ikast Værkerne Varme A/S bestyrelsesmedlem bent grøn andersen Bestyrelsesmedlem i: Fonden for Sparekassen i Skals BGA 2 Holding ApS BGA ApS Industriparken i Skals ApS BGA Holding ApS El-Kontakten A/S bestyrelsesmedlem erik bendixen Bestyrelsesformand for: Jelling Sparekasses Fond bestyrelsesmedlem knud-ove hansen Bestyrelsesformand for: Sparekassen Løgumklosters Fond bestyrelsesmedlem karsten Westergård hansen Bestyrelsesmedlem i: Danmarks Badminton Forbund Billund Kommunes Idrætsråd Badminton Midtjylland Bestyrelsesmedlem Ib Kristensen Bestyrelsesformand for: Ib Kristensen A/S JIK Holding A/S Bestyrelsesmedlem i: Capital of Children Company Grindsted Erhvervsgymnasium Billund Lufthavn Vækstforum udpeget af kommunerne i Region Syddanmark Billund Erhvervsfremme Entreprenørsammenslutningen af 1946 Bestyrelsesmedlem Steen Louie Bestyrelsesmedlem i: s Støttefond Hedensted Golfklub bestyrelsesmedlem bjarne l. petersen Bestyrelsesmedlem i: Jelling Sparekasses Fond AB Huset A/S Skov Advokater A/S Kollektivhuset Nørrevænget bestyrelsesmedlem bjarne toftlund Bestyrelsesformand for: Gensidig Forsikring Bestyrelsesmedlem i: Forsikring & Pension GF Ejendomsselskab A/S GF IT A/S Sparinvest Holding SA, Luxembourg bestyrelsesmedlem Søren øgaard Bestyrelsesformand for: Fonden for Sparekassen Farsø *) Tilknyttede virksomheder **) Associerede virksomheder Side 18

19 ledelsespåtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2013 for koncernen og. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af sparekassens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som sparekassen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Grindsted, den 27. februar 2014 Direktion Claus E. Petersen ordførende direktør Otto Feierskov direktør Bestyrelse Sejer Mortensen Jakob Plum Lauridsen Bent Grøn Andersen Erik Bendixen Anette Hundebøll Bjerregaard Karsten Westergård Hansen Knud-Ove Hansen Ib Kristensen Preben Nørgaard Larsen Steen Louie Bjarne L. Petersen Bjarne Toftlund Søren Øgaard årsrapport 2013 Side1 9

20 Intern revisors erklæringer til repræsentantskabet i den Jyske Sparekasse påtegning på koncernregnskabet og årsregnskabet Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Den Jyske Sparekasse for regnskabsåret 1. januar 31. december 2013, der omfatter resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som moderselskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.. Intern revisions ansvar og den udførte revision Vores ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet. Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner og i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder. Dette kræver, at vi planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ud fra en vurdering af de interne kontroller, der er relevante for udarbejdelse og aflæggelse af koncernregnskab og årsregnskab, og risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, har vi stikprøvevis efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i koncernregnskabet og årsregnskabet. Revisionen har endvidere omfattet en vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi har deltaget i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder og det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt resultatet af koncernens og s aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2013 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. Grindsted, den 27. februar 2014 Susanne Harbo Jensen revisionschef Side 20