Alkohol og anæstesi. Bevidsthed og hukommelse. Bio-fysik. Hvordan virker bedøvelsesmidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkohol og anæstesi. Bevidsthed og hukommelse. Bio-fysik. Hvordan virker bedøvelsesmidler"

Transkript

1 Alkohol og anæstesi Bio-fysik Hvordan virker bedøvelsesmidler på celleniveau? Det ved vi forbavsende lidt om på trods af, at vi bruger midlerne næsten hver dag. På DTU prøver man at kortlægge nogle af mekanismerne. Figur 1. Lattergas blev første gang anvendt som bedøvelsesmiddel i midten af forrige århundrede. Imidlertid havde den engelske kemiker Humphry Davy allerede i begyndelsen af 1800-tallet gjort lattergas eller dinitrogen-oxid kendt som rusmiddel. Blandt borgerskabet i London var såkaldte Inhalations parties på denne tid populære. Illustrationen er venligst udlånt af Steno Museet, Århus. Af Christa Trandum, Peter Westh, Kent Jørgensen og Ole G. Mouritsen Bevidsthed og hukommelse er begreber, som er nært knyttet til hinanden og som har optaget filosoffer, videnskabsmænd og lægmand i århundrede. Hvem har således ikke af og til ønsket sig at kunne huske lidt bedre eller måske bare at kunne holde hovedet klart? Men hvordan bærer vi os egentlig ad med at huske f.eks. beskeder, salmevers eller fysiske formler, og hvorfor kan vi nogle gange ikke engang huske de mest elementære ting? Lad det være sagt med det samme det er ikke målet med denne artikel at give svaret på disse store spørgsmål! Imidlertid er det sjovt, at mennesket, i lyset af denne manglende forståelse af sin egen bevidsthed, ligeså længe har benyttet sig af alkohol og andre rusmidler til at påvirke bevistheden. Det gælder lige fra brugen af en ordentlig tår bedøvende whisky til patienten før en operation, som vi kender det fra utallige sørøver og cowboy-film, til de såkaldte bevidsthedsudvidende stoffer, som var populære blandt hippierne i 60 erne og 70 erne. Også i vores moderne samfund har anæstetika (bedøvelsesmidler) til dels indtaget en naturlig plads. Læger og tandlæger benytter rutinemæssigt anæstetika til kortvarigt at frarøve deres patienter bevistheden før en operation, og de fleste voksne mennesker kan formentlig nikke genkendende til det faktum, at indtagelse af for meget alkohol ledsages af en række fysiske effekter; det være sig nedsat følsomhed over for sansepåvirkninger (så som smags- og lugtesans), nedsat hukommelse eller reduceret reaktionshastighed. På den baggrund er det derfor overraskende for mange, at de grundlæggende molekylære mekanismer bag alkohols (ethanol) og generelle anæstetikas biologiske effekt ikke er kendt. Doseringen af bedøvelsesmidler hos lægen og tandlægen er i stor udstrækning baseret på nogle få, empiriske observationer, og forskningen inden for dette område er derfor stadigvæk i dag, på tærskelen til det 21. århundrede, spredt og uden noget egentligt teoretisk grundlag. Hvilke stoffer er gode bedøvelsesmidler? Anæstesiologi er videnskaben, der beskæftiger sig med bedøvelsesmidler og deres effekt på kroppen. Man skelner mellem 4 Aktuel Naturvidenskab 4/1999

2 to typer anæstetika; lokale anæstetika, der som navnet antyder, virker lokalt (det vil hyppigst være den form for bedøvelse ens tandlæge benytter), og generelle anæstetika, herunder alkohol, som virker uspecifikt på hele centralnervesystemet. Selvom effekten af alkohol og generelle anæstetika på centralnervesystemet er velkendt, er moderne anæstesiologi baseret på nogle få markante eksperimentelle observationer. Blandt disse anses den såkaldte Meyer-Overton korrelation, der stammer fra omkring århundredeskiftet, for at være af fremtrædende betydning. Meyer og Overton opdagede, at der er en sammenhæng mellem en kemisk forbindelses opløselighed i olie og dens styrke som bedøvelsesmiddel; jo mere olie-opløselig en kemisk forbindelse er, jo bedre virker den som bedøvelsesmiddel. Et fælles kemisk træk for den gruppe forbindelser, der under ét kaldes generelle anæstetika, er da også, at de alle er hydrofobe eller indeholder hydrofobe grupper, som er opløselige i olie Polær (hydrofil) hovedgruppe U-polær (hydrofob) hale B. Cholin Fosfat Glycerol Fedtsyre Fedtsyre A. Figur 2.Skematisk billede af et tværsnit gennem en biologisk celle. men næsten uopløselige i vand (hydrofob = vandskyende). Her ud over har generelle anæstetika ikke mange fællesstræk; kemisk set udgør de en strukturelt meget forskelligartet gruppe, der omfatter så forskellige molekyler som alkoholer, ethere, halogenerede alkaner (lattergas) og de tungere ædelgasser. Sammenhængen mellem et stofs opløselighed i olie og dets styrke som bedøvelsesmiddel ledte naturligt til den antagelse, at effekten af alkohol og anæstetika induceres via Figur 3. Fosfolipidmolekyle (a) og nogle af de lipidagregater (b-c), der dannes i vand. Fosfolipid med vandopløseligt hovede og olieopløselig hale i form af to kulbrintekæder. (b): Lipiddobbeltlag. (c): Lukket lipiddobbeltlag (her vist i tværsnit) også kaldet en vesikel eller et liposom. C. Fra Molecular Biology of the Cell, 3rd ed. by Bruce Alberts et. al., Gengivet med tilladelse fra Garland Publishing Inc., New York, US. påvirkning af cellemembranen. Årsagen til dette skal findes i cellemembranens opbygning. Cellemembranen Alle celler er omgivet af en cellemembran, der afgrænser cellens indre med dens livsprocesser fra dens omgivelser. Membranen består af et dobbeltlag af lipider dvs. fedtstoffer, i hvilke en række proteinmolekyler er indlejret. Lipiderne har en hydrofil (vandopløselig) ende, der vender ud mod omgivelserne og en hydrofob (vandskyende) ende, som vender mod det andet lipidlag (se figur 3). Dette lipiddobbeltlag udgør et centralt element i alle cellemembraner og har først og fremmest som funktion at danne en permeabilitetsbarriere mellem cellens indre og dens omgivelser. Lipiddobbeltlaget forhindrer således vandopløselige molekyler i uden videre at komme gennem membranen, mens mere specielle membranrelaterede funktioner, som transport af ioner og større molekyler over cellemembranen, varetages af membranproteinerne. Da alkoholer og generelle anæstetika, som nævnt ovenfor, er helt eller delvis vand-uopløselige, udgør den hydrofobe del af lipiddobbeltlaget et godt opløsningsmiddel for disse stoffer. Sammenholdt med Meyer- Overton korrelationen er bestemmelsen af såkaldte fordelingskoefficienter, der er et mål for fordelingen af et givent anæstetika mellem vandfasen og lipiddobbeltlaget derfor en vigtig parameter inden for anæstesi-forskningen (se boks). Mulige mekanismer På trods af at lægevidenskaben altså i næsten 100 år har draget nytte af Meyer og Overtons observation, når en patient skal bringes i narkose, er man i dag ikke kommet meget tættere på gåden om, hvordan bedøvelsesmidler virker på et molekylært niveau. Ud over antagelsen om, at cellemembranen er central for bedøvelsesprocessen, deler forskningen inden for området sig i to hovedteorier; generel anæstesi indtræder som en følge af, at anæstetika bindes direkte til Meyer-Overton korrelationen Den simpleste og hyppigst benyttede model anæstesiologer, molekylærbiologer og biofysikere bruger, når de studerer og diskuterer vekselvirkningen mellem alkohol eller anæstetika og membraner er baseret på Meyer-Overton korrelationen. Det er en model, som antager, at alkoholmolekylerne eller anæstetikummolekylerne kun kan forekomme i to tilstande, opløst i membranen eller opløst i det vand, der omgiver membranen. Denne fordeling af alkoholmolekyler eller anæstesimolekyler mellem de to faser kaldes fordelingskoefficienten eller partitioningkoefficienten, og udtrykkes som: lipid X A KP vand X A hvor X lipid og X vand angiver molbrøken af alkohol i henholdsvis lipid og vand. Fordelingskoefficienten er specifik for det enkelte anæstetikum. Et eksempel på brugen af fordelingskoefficienter kan man få i Sundhedsstyrelsens folder Fakta om Alkohol, som man kan få på apotekerne. Her kan man læse, at kvinder ikke kan tåle at drikke så meget som mænd, selv når de vejer præcist det samme. Det skyldes, at mænd indeholder mere vand end kvinder i gennemsnit 68% mod 55%. Aktuel Naturvidenskab 4/1999 5

3 specifikke receptorer på iontransportkanalerne i nervemembranen, eller som følge af indirekte (uspecifik) binding til lipiddobbeltlaget. Herved induceres ændringer i lipidlagets fysiske egenskaber, som igen vil påvirke membranbundne proteiners egenskaber. Forskellige eksperimentelle observationer har skiftevis givet støttet til henholdsvis den ene og den anden teori. På den ene side har det faktum, at forskellige stereoisomere af et molekyle har forskellig styrke som bedøvelsesmiddel (stereoisomeri = molekyler med samme empiriske formel og samme konfiguration men med forskellig rumlig onformation), været et stærkt argument for, at der findes bindingssteder direkte på membranbundne proteiner. På den anden side har strukturelle undersøgelser og teoretiske beregninger været til stor støtte for teorien om indirekte binding. Disse forsøg har vist, at alkohol og anæstetika ændrer måden, hvorpå lipidmolekylerne i membranen pakkes og dermed den molekylære orden af lipidmolekylernes oliekæder. Dette får funktionel betydning for membranen, idet aktiviteten af membranbundne proteiner og enzymer påvirkes af lipidmembranens strukturelle opførsel. Biomembrangruppen på DTU Biomembrangruppen på Institut for Kemi på Danmarks Tekniske Universitet beskæftiger sig Monolagene i lipid-dobbeltlaget Varmetoning, H(J/mol) 2500 DMPC DMPC/cholesterol DMPC/ganglioside DMPC/sphingomyelin Figur 4. Graf, der viser bindingen af ethanol til en lipidmembran. Lipidmembranen består enten af kun en standardlipidtype eller af en blanding af standardlipidet og cholesterol eller standardlipidet og glykolipider (glykolipider = lipider med sukkergrupper, f.eks. gangliosid eller sphingomyelin). Af figuren ses det, at varmetoningen stiger, når der er glycolipider i indbygget i membranen, svarende til at mere alkohol bindes.omvendt ses det, at tilstedeværelsen cholesterol reducerer varmetoningen. Figur 5. Fordelingskoefficientsmodel. Alkoholmolekylerne er illustreret med grønt. De kan være opløst enten i lipiddobbeltlaget eller i vand. m ethanol (mol/kg H 2 O) Lipidkompositionen En vigtig observation er rapporteret fra forsøg med levende mus, der har indtaget alkohol over længere tid. Lipidsammensætningen i nervecellerne hos disse mus var ændret i forhold til referencegruppen; i særdeleshed var mængden af kolesterol i cellerne øget, ligesom musene udviste en vis tolerence over for alkohol. Omvendt er det blevet konstateret, at mus, der er blevet fodret med en kost specielt rig på en bestemt type glykolipider, kaldet gangliosider, er usædvanligt følsomme over for alkohol. For at opnå bedre forståelse for forbindelsen mellem lipidsammensætningen i cellerne og følsomhed overfor alkohol, har vi på Danmarks Tekniske Universitet brugt termodynamiske metoder til at undersøge, hvorledes ethanol bindes til lipidmembraner med forskellig sammensætning. Til forsøgene brugte vi som standard en simpel lipidmembran med kun en slags lipid og lipidmembraner, som ud over at indeholde vores standard, også indeholdt kolesterol eller glykolipider. Vores forsøg, som er illustreret i figur 4, viser at der bindes ca. 3 gange så meget ethanol til en membran uden kolesterol som til en kolesterolholdig membran, mens bindingen af ethanol til membraner, som indeholder glykolipider 3-dobledes i forhold til vores stanbredt med både eksperimentelle og teoretiske undersøgelser af lipider, lipidmembraner og membranproteiners strukturelle og funktionelle opførsel, herunder bl.a. også, hvorledes alkoholer og universelle anæstetika vekselvirker med lipidmembraner. Udgangspunktet for det eksperimentelle arbejde med alkohol og anæstetika er meget simple modelsystemer af den biologiske membran, såkaldte liposomer eller vesikler, der nemt og hurtigt kan fremstilles i laboratoriet ved simpelhen at tilsætte vand til lipider. Fokus for vores forskning er i hovedtræk rettet mod at opnå forståelse for, hvilken rolle membranens fysiske egenskaber spiller Hydrofile hovedgrupper Hydrofob-kerne: 3,5-4,0 mm for vekselvirkningen mellem alkohol og lipidmembranen, herunder bl.a. hvilken betydning lipidkompositionen har for bindingen af alkohol til membranen og, hvorledes bindingen afhænger af temperatur og tryk. Interessen for disse problemer har udspring i en række såkaldte in vivo observationer, og selvom der er langt fra vores simple modelsystemer til en aktiv nervecelle, så er målet med vores forskning at lægge nogle små brikker i det puslespil, der en dag måske vil give os forklaringen på, hvorfor vi bliver fulde (eller kan bedøves). 6 Aktuel Naturvidenskab 4/1999

4 Figur 6. Isotermt titreringskalorimeter, som bruges til at måle bindingen af alkohol til lipidmembraner. Ved hjælp af en injektionssprøjte kan meget nøjagtige mængder alkohol doseres til en liposomopløsning. Kalorimeteret registrer den varmeændring, som associationen mellem ethanol og membranen forårsager. Denne varme er et mål for antallet af alkoholmolekyler, der bindes til liposomet. Et titreringskalorimeter af typen vist på billedet kan måle varmeændringer i størrelsesordenen 10-7 C (10 i minus syvende). dard. Med andre ord, kolesterol forsegler membranen, således at alkoholmolekyler ikke kan trænge ind i membranen, mens glykolipiderne synes at gøre membranen mere tilgængelig for ethanol. Sammenhængen mellem mængden af ethanol i membranen og effekten af alko- Foto: Susanne Helmark hol viser sig altså her at følge nøjagtigt det mønster Meyer- Overton korrelationen forudsiger, nemlig at jo mere alkohol membranen kan optage jo stærkere er effekten som rusmiddel. Det traditionelle syn på lipidmembranen, som blot at være et solvent for membranproteiner og ionkanaler tyder derfor på at være for snæver, og selv små justeringer i membranens lipidsammensætning kan have stor fysiologisk betydning. Om forfatterne Christa Trandum er forskningsadjunkt, Peter Westh er forskningslektor, Kent Jørgensen er lektor og Ole G. Mouritsen er professor ved Institut for Kemi, Kemitorvet, Bygn. 207 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Kent Jørgensen er også tilknyttet Danmarks Farmaceutiske Højskole Hjemmeside: Flere oplysninger (Encyclopædia Britainnca) De har en meget overskuelig og grundig gennemgang af anæstetika. Man kan søge under anesthesia. esgbio/cb/cbdir.html som er en on-line cellebiologi tekstbog med mange gode illustrationer. Den store Methan-bøvs For omkring 55 millioner år siden var verden befolket med pattedyr men disse var vel at mærke meget forskellige fra nutidens pattedyr. Men på dette tidspunkt bredte en vifte af nye, moderne former sig, som vi i dag finder som fossiler i de geologiske lag bl.a. Nordamerika. De geologiske lag bærer vidensbyrd om, at tiden for 55 millioner år siden var præget af en global opvarmning. Overgangen fra de gamle til de moderne former for pattedyr er blevet tolket som et resultat af denne ekstraordinære globale opvarmning. Således har opvarmningen muliggjort, at de moderne pattedyr, som måske allerede var udviklet i områder i Asien, kunne brede marchere henover hidtil polare egne for at overtage scenen fra de arkæiske pattedyr i Nordamerika. Den store Methan-bøvs Årsagen til den ekstraordinære opvarmning skal måske findes under havbunden. Flere forskere har foreslået, at enorme mængder methan frigivet fra havbunden har været årsagen til den globale opvarmning. Denne teori kendes også som teorien om den store Methanbøvs. Den australske paleooceanograf Gerald Dickens har på baggrund af vidnesbyrd fra havbunds-sedimenter opstillet et scanarie for, hvad der skete. Hans teori er, at der, som det er tilfældet i dag, for 55 millioner år siden var dannet i omegnen af milliarder (10 12 ) tons methan-hydrat en kombination af is og methan under havbunden. Methanen dannes af mikroorgansimer, som frigiver methan ved omsætning af organisk materiale. På et tidspunkt har havvandet ved bun- den af ukendte årsager opvarmet methan-hydraten tilstrækkeligt meget til, at en fraktion af det den bundne methanhydrat blev nedbrudt til vand og methangas sådan ca. 1 billion tons. Methangassen gennembrød havbunden og forårsagede derved undersøiske mudderskred fra kontinentalskråningerne. Ved denne frigivelse er methanen sandsynligvis oxideret til CO2, som i sidste ende har nået atmosfæren og forårsaget drivhuseffekt. Den rygende revolver Teorien om Methan-bøvsen har nu fået yderligere vind i sejlene ved den amerikanske paleooceanograf, Miriam Katz s nylige undersøgelser af borekerner fra havbunden ud for Florida. I en dybde af 500 meter netop, hvor kernen viser de øvrige tegn på methan-begivenheden (skift i indholdet af mikrofossiler og kulstof-isotopsignal) findes et 20 cm tykt lag, som er tolket som rester af netop de undersøiske jordskred, som er opstået i kølvandet på Methan-bøvsen. Det er hermed lykkedes at lokaliserer en mulig rygende revolver for begivenheden. To tredjedele af methanen skulle angiveligt være frigivet i løbet af få tusind år, hvilket er at sammenligne med den hastighed, hvormed mennesket har frigjort kuldioxid til atmosfæren ved afbrænding af fossile brændstoffer. CRK Kilde: Science vol 286, nov Aktuel Naturvidenskab 4/1999 7

Membranen sladrer om membranpumpers funktion

Membranen sladrer om membranpumpers funktion Emneord: Biofysik og membranpumper Membranen sladrer om membranpumpers funktion Na + /K + -pumpen findes i alle cellemembraner fra dyr og holder styr på fordelingen af natrium og kalium på hver side af

Læs mere

-et spørgsmål om fedt

-et spørgsmål om fedt Liv -et spørgsmål om fedt Af Ole G. Mouritsen Jeg forsker i modellering af komplekse, molekylære fænomener. Hvad behager? Eller sagt på anden måde: Jeg forsker i fedtstoffer, og resultaterne kan bruges

Læs mere

Den magiske kugle. farvestoffer til tekstilindustrien. I sine forsøg med at udnytte farvestoffer til at farve mikroorganismer

Den magiske kugle. farvestoffer til tekstilindustrien. I sine forsøg med at udnytte farvestoffer til at farve mikroorganismer 18 T E M A M L Æ G E M I D L E R Den magiske kugle Visionen om fremstillingen af det perfekte lægemiddel en slags magisk kugle, der selv opsøger sit mål er en stor udfordring for lægemiddelforskningen.

Læs mere

EKSPERIMENTELLE BEVISER

EKSPERIMENTELLE BEVISER kapitel 4 EKSPERIMENTELLE BEVISER Der er et væld af, hvad man kunne kalde eksperimentelle beviser for, at relativitetsteorien er korrekt. Når jeg skriver beviser i anførelsestegn, er det i tråd med den

Læs mere

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget?

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Jes Fenger Afdeling for Atmosfærisk Miljø Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2000 TEMA-rapport fra DMU, 31/2000 - Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Forfatter:

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

Brintpiller som energilager

Brintpiller som energilager Brintpiller som energilager Af phd studerende Rasmus Zink Sørensen, lektor Tue Johannessen og professor Claus Hviid Christensen Brintsamfundet er en vision for, hvordan adgangen til energi i fremtiden

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Løs nu opgaverne i a) brug alt materialet her samt evt. regnearkene i Fronter som hjælp.

Løs nu opgaverne i a) brug alt materialet her samt evt. regnearkene i Fronter som hjælp. Udarbejdet af Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Indhold Introduktion til materialet. s. 2 Introduktion til chi i anden test. s. 4 Et eksempel hastighed og ulykker på motorveje s. 8 Sådan udregnes

Læs mere

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK Forfattere: Sociolog Susanne Aaen (aaen@cancer.dk) & PhD. Gert Allan Nielsen (gnielsen@cancer.dk) Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Den digitale revolution

Den digitale revolution datalogisk institut københavns universitet Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden DIKU 1970 2010 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Datalogisk Institut, Københavns

Læs mere

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse En undersøgelse af fire kommuner Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Af Gert Nielsen

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Et klik på skærmen - forstår du, hvad du læser? Udfordringer med it-læsestrategier for elever i læsevanskeligheder i overbygningen

Et klik på skærmen - forstår du, hvad du læser? Udfordringer med it-læsestrategier for elever i læsevanskeligheder i overbygningen Et klik på skærmen - forstår du, hvad du læser? Udfordringer med it-læsestrategier for elever i læsevanskeligheder i overbygningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metodeafsnit...

Læs mere

50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde. Toke Haunstrup

50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde. Toke Haunstrup 50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde Toke Haunstrup Toke Haunstrup 50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde Skandinavisk UFO Information 50 år med ufoer -

Læs mere

Sprogtilegnelse i teori og praksis

Sprogtilegnelse i teori og praksis Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvordan lærer børn sprog? Sprog er et komplekst fænomen, og det kan virke som et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De skal inden for meget kort tid af sig selv

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion

Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion Af Bente Hovmand fysioterapeut M Sc og Jeanette Præstegaard fysioterapeut M Sc Historien om en tåre Den unge pige bøjede hovedet. Øjnene blev

Læs mere

Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Klimaændringer i Arktis et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis ORDLISTE AMAP Arctic Monitoring and Assessment Programme Arktis Ofte defineret som Jordens overflade nord for 66

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

SYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGI. Debatoplæg

SYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGI. Debatoplæg SYNTESEBIOLOGI SYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGI SYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGI SYN TESE SYNTESEBIOLOGI SYNTESEBIOLOGI BIOLOGI SYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGI SYNTESEBIOLOGI

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser TEMA-rapport fra DMU De gode, de onde og de grusomme bakterier Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 33/2000 De gode, de onde og de grusomme bakterier Bjarne Munk Hansen Anne Winding

Læs mere

Interviewer: Okay Rindom: Som har en antipsykotisk effekt.

Interviewer: Okay Rindom: Som har en antipsykotisk effekt. Interview: Rindom: Hvis vi sådan helt overordnet skal se på det med hashen, så var det engang sådan i 50'erne, hvor man fra svensk side laver en stor undersøgelse. Alle unge mennesker på session, skulle

Læs mere

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark KRIMINALITETSUNDERSØGELSE Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark Den ungdom! Om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14.

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemfelt... 3 3. Problemformulering... 4 4. Metode... 4 5. Hvad er etnografi?... 5 6. Etnografi i historisk perspektiv... 9 7. Feltarbejdet... 12 7.1 Deltagerobservation...

Læs mere