Som vi ser det. Sygepleje på Hjuls anbefalinger efter fire års indsats på gadeplan. Nina Brünés, Line Ervolder og Charlotte Siiger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Som vi ser det. Sygepleje på Hjuls anbefalinger efter fire års indsats på gadeplan. Nina Brünés, Line Ervolder og Charlotte Siiger"

Transkript

1 Som vi ser det Sygepleje på Hjuls anbefalinger efter fire års indsats på gadeplan Nina Brünés, Line Ervolder og Charlotte Siiger Nr. 5 i Sygepleje på Hjuls pamfletserie

2 Indhold Forord 3 Organisatoriske og institutionelle rammer 5 En mobil og undersøgende tilgang 7 Opsøge og skabe kontakt 7 Netværksarbejde og brobygning 8 Følgeskab og besøg under indlæggelse 9 Undervisning: fokusuger og formidling 10 Ni udvalgte anbefalinger 11 Forsidefoto: Martin Lehmann Tryk: Burgundia tryk, Rønne 2

3 Forord Efter fire års arbejde som sygeplejersker i Sygepleje på Hjul er tiden kommet dertil, hvor vi - Nina Brünés og Line Ervolder - på skrift videregiver vores erfaringer med den sociale og sundhedsmæssige indsats på gadeplan til de mennesker, der er massivt udstødte af vores samfund. Derfor har vi i samarbejde med sygeplejerske og specialestuderende ved Institut for Antropologi Charlotte Siiger i efteråret 2002-foråret 2003 skrevet fem pamfletter. Disse er det første systematisk fremstillede materiale fra vores hånd om Sygepleje på Hjul. Pamfletterne er nummereret i en logisk rækkefølge, som er tænkt som en læservejledning. De er ganske vist skrevet på en måde, som giver mening, hvis de læses uafhængigt af hinanden. Men de må læses alle sammen, hvis man vil have et samlet billede af, hvem Sygepleje på Hjul er og hvordan vi arbejder. Vi er Egmont Fonden stor tak skyldig, for finansieringen af Sygepleje på Hjul gennem fire år. Endvidere en tak til lederen af Projekt Udenfor, dr. med. Preben Brandt, der har bidraget til skriveprocessen ved at deltage i de løbende diskussioner og foreslå redigeringer. I denne pamflet nr. 5: Som vi ser det. Sygepleje på Hjuls anbefalinger efter fire års indsats på gadeplan samler vi summarisk op på de anbefalinger, der står skrevet mere eller mindre eksplicit i pamfletterne 1-4. Den berører med store penselstrøg de emner, vi skriver om i de andre pamfletter og afrundes med ni udvalgte anbefalinger som vi mener, at vi med særlig styrke kan give videre. Pamfletten indeholder kun argumenter og forklaringer i begrænset omfang. For en uddybning må man læse dens "søsterpamfletter". Pamflet nr. 1: Ideologisk ramme. Sygepleje på Hjul - en del af Projekt Udenfor forklarer den tænkning, der ligger bag vores arbejdsmetoder. Her kan man læse, hvorfor Projekt Udenfor arbejder med målgruppen af massivt udstødte i lyset af begreberne normalisering og integration, og hvordan denne målgruppes handlinger kan forstås som taktik - de svages modstandsform. Samfundets udstødelsesmekanismer kan endvidere fortolkes som en konsekvens af, at samfundet i sidste instans er opdelt mellem de dominerende og de dominerede. Pamfletten beskriver Projekt Udenfor som en organisation, hvor den enkelte medarbejder har stor indfly- 3

4 delse på og ansvar for eget arbejdsområde og endelig som en institution med en skadesreducerende og en - i det hele taget - pragmatisk tilgang. I pamflet nr. 2: Fire år efter. Sygepleje på Hjuls erfaringer med at organisere en social - og sundhedsmæssig indsats på gadeplan beskriver vi i en form for (selv) evaluering, hvordan vi som sygeplejersker organiserede Sygepleje på Hjul fra begyndelsen og op til i dag. Den indeholder løbende diskussioner af, hvorfor der skete ændringer undervejs i Sygepleje på Hjuls måde at organisere arbejdet på. Pamflet nr. 3: Hverdagsfortællinger. Sygepleje på Hjuls oplevelser med gadens folk har fokus på brugerne. Den indeholder en beskrivelse og diskussion af "hjemløshed" og "brugergrupper" samt de generelt gældende forhold for de brugergrupper, vi med forsigtighed kategoriserer brugerne i. Hovedvægten i pamfletten ligger på en række fortællinger om brugerne og den sygepleje vi har ydet til dem. Pamflet nr. 4: Flere veje at gå. Sygepleje på Hjuls arbejde på gaden med samfundets mest udsatte borgere er langt overvejende forfattet af Nina Brünés og Line Ervolder. I denne beskriver og begrunder vi Sygepleje på Hjuls metoder, så andre der udfører eller planlægger at udføre et lignende arbejde kan drage nytte af vores overvejelser og erfaringer. Nina Brünés, Line Ervolder og Charlotte Siiger, Februar

5 Organisatoriske og institutionelle rammer I velfærdsdanmark er der en gruppe af mennesker, der ikke kan være sikre på at blive undersøgt og modtage behandling, hvis de bliver syge. De lever på gaden eller i nær tilknytning til denne. I Sygepleje på Hjul mener vi, at der er behov for en specialiseret gadesygepleje, som retter sig mod denne særligt sårbare og udstødte gruppe af hjemløse. Efter fire års erfaring mener vi, at denne sygepleje må være begrundet i en særlig ideologi og benytte sig af særlige metoder. Som vi ser det, hviler gadesygepleje på den etiske fordring, at man om nødvendigt må blande sig i et andet menneskes liv - også selv om vedkommende ikke beder om det. Det gælder om at ramme et balancepunkt mellem at give brugeren mulighed for at være "skæv" på egne betingelser og samtidig gribe ind, når "udefra kommende" omsorgs- og fagpersoner vurderer, at der er behov for hjælp. Selvom gadesygeplejersken tager udgangspunkt i den enkeltes viden, erfaring, drømme og ønsker, og overlader til ham selv at træffe sine valg blandt de givne muligheder, må hun alligevel stille sig tvivlende: Er brugerens frie vilje mon i virkeligheden så fri? Hvad skal der til for, at brugeren bliver mere tilfreds? Ønsker vedkommende i virkeligheden det, han siger han ønsker, eller ønsker han noget helt andet, som gadesygeplejersken ikke forstår og derfor ikke kan imødekomme? Denne tvivlende tilgang må kombineres med god tid, uendelig tålmodighed, fordomsfrihed og vilje til at nærme sig en udstødt person. Gadesygepleje har sin berettigelse, fordi ikke alle hjemløse søger sygepleje eller anden hjælp, selvom de har behov for det. Når en person ikke selv formår at opsøge hjælp, må hjælpen komme til vedkommende. Det kan være, han ikke magter at søge hjælpen eller det kan være, han ikke har lyst. Eller hans behov er uartikulerede - det vil sige, at han ud fra en sundhedsmæssig vurdering har nogle behov, som han ikke selv giver udtryk for eller ikke er klar over, at han har. Uanset om gadesygeplejersken er tilknyttet en stationær institution eller et mere mobilt projekt, vil vi anbefale, at hun arbejder ret uafhængigt af fastlagte institutionelle rammer. Dette, fordi gadesygepleje betinges af evne, vilje og muligheder for at søge kreative og utraditionelle løsninger, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis hun ikke er underordnet alt for faste strukturer. 5

6 Sygeplejersken kan med fordel være en del af et tværfagligt team. Vi vil anbefale, at det er en fast stab, der tager sig af disse sårbare mennesker, så medarbejderne kan udvikle erfaring og ekspertise i at tage sig af hjemløse og socialt udstødte grupper. Gadeplansarbejde bør ikke udføres af tilfældige medarbejdere, der på skift udgår fra en institution, som ellers ikke har specialiseret sig på området. Sygepleje på gaden er netop sygepleje og ikke lægelig behandling. Derfor må rammerne for arbejdet tilrettelægges sådan, at det kan udføres med sygeplejerskens faglige kompetence. Gadesygepleje skal ses som et nødvendigt supplement for en kortere periode i et menneskes liv. Den må ikke blive en slags "alternativt" behandlings- og plejetilbud, der er parallelt til og erstatter de allerede eksisterende tilbud, der retter sig mod alle borgere i landet. Af dette følger, at gadesygeplejersken naturligvis må have den viden og erfaring, der skal til for at kunne afgøre, om der er behov for, at brugeren bliver tilset af en læge. I første omgang behøver dette ikke nødvendigvis at være egen privatpraktiserende læge. Men på længere sigt må hun tilstræbe en permanent kontakt til vedkommende. Gadesygepleje drejer sig ikke om at besidde faglig ekspertise i bestemte sygdomme. Det, gadesygeplejersken skal kunne er at bedømme, hvilken form for eksperthjælp en bruger har behov for. Det er en åben og favnende form for sygepleje, hvilket vil sige, at adgangen til gadesygepleje foregår uden visitation, regler og kontrolforanstaltninger. Og at brugerne ikke behøver at oplyse, hvem de er. Gadesygeplejersken må være villig til at bevæge sig ud i grænseområder i ønsket om at forebygge og minimere de skader, der er forbundet med livet på gaden. Hun må tage sig af brugernes mest presserende behov først - også hvis dette indebærer at bevæge sig ind på andre faggruppers område, som at være behjælpelig med at løse boligproblemer eller økonomiske problemer. Målene med arbejdet må være realistiske, da de optimale løsninger ofte er udenfor rækkevidde. Som følge heraf er skadesreduktion i sin mest radikale form en integreret del af gadesygeplejerskens ideologi og metode, så langt den nu lader sig realisere i forhold til gældende politikker og love. 6

7 En mobil og undersøgende tilgang Hjemløse bevæger sig rundt i det offentlige rum. De får med jævne mellemrum nye opholdssteder. Derfor må gadesygeplejersken være mobil, hun må følge brugerne derhen, hvor de for tiden opholder sig, så hun fortsat kan komme til dem. En måde at nå ud til de hjemløse på og tilbyde kvalificeret sygepleje er ved hjælp af en mobil sundhedsklinik, men det må være lokale forhold der afgør, om der er behov for, at gadesygeplejersken har en bil, og i bekræftende fald, hvilken type bil der vil være egnet. Gadesygeplejersken kan med fordel begynde beskedent ved at bevæge sig undersøgende og observerende ud i felten med en rygsæk med sygeplejerartikler, buskort og taxaboner. Fra den position kan hun vurdere, om der er behov for en bil eller ej. De konkrete sygeplejeopgaver, der udføres på gaden udgør kun en del af gadesygeplejerskens funktioner. Hun bør endvidere sætte sin viden på spil i takt med en ændret virkelighed ved kontinuerligt og fra en sundhedsmæssig synsvinkel at forholde sig undersøgende og observerende til det, der sker på gaden. Hvor opholder brugerne sig, hvordan bevæger de sig rundt i byen og hvad beskæftiger de sig med? Kommer der nye hjemløse til? Sker der ændringer i forbruget af rusmidler? Dukker der nye sygdomme op? Og hvilke konsekvenser har dette for brugerne, gadesygeplejen - og for samfundsforholdene? Opsøge og skabe kontakt Eftersom gadesygepleje er en ny form for sundhedsmæssig indsats, må den enkelte gadesygeplejerske eksperimentere og dokumentere med henblik på en kontinuerlig metodeudvikling. De metoder der "fylder" i gadesygepleje, og som vi derfor anbefaler at videreudvikle er opsøge og skabe kontakt, sårpleje, medicinsk behandling, fokusuger, brobygning, netværksarbejde, følgeskab, besøg under indlæggelse og formidling. Det er metoder, som er kendte i sygeplejen generelt, men i gadesygeplejen får de en anden vægt og et særligt perspektiv, der adskiller sig fra andre sygeplejefaglige perspektiver. Det at opsøge og holde kontakt med dem, der har behov for gadesygepleje, er selvsagt forudsætningen for alle andre metoder. Det er gadesygeplejerskens opgave at tilbyde og fastholde kontakten til en bruger, også selvom han ikke overholder aftaler eller har vanskeligt ved at følge en plan. Gadesygeplejersken må indstille sig 7

8 på, at det tager tid at lave sundhedsarbejde; smid uret væk og vær til stede. Gadesygepleje fører kun sjældent til hurtige løsninger. Som regel er det det lange, seje træk der nytter. Dette indebærer, at hun må lægge det resultatorienterede på hylden og indstille sig på at tænke mere beskedent. Resultatet af hendes indsats er måske hverken synlig eller målbar eller også er det meget beskedent som "bare", at en bruger får et måltid mad og tøj på kroppen. Denne insisteren på at vedligeholde kontakten får til følge, at sygeplejersken må være parat til at handle "her og nu", hvis brugeren skal have en oplevelse af, at hun mener det alvorligt. At være mobil og fleksibel på mange niveauer er en væsentlig del af gadesygeplejerskens metoder. Planer for det daglige arbejde må som hovedregel stå åbne for ændringer, hvis det viser sig, at en bruger lige nu har behov for, at hun må gøre noget andet end planlagt. Selve det at etablere en dialog med brugerne bliver nemmere, hvis gadesygeplejersken har konkrete hjælpemidler til at skabe kontakt, fx et plaster, en kop kaffe, en cigaret eller en sovepose. Dette kan være indgangsvinklen til at blive en kendt og accepteret skikkelse i hjemløsemiljøet og opbygge en bekendtskabskreds af brugere. Det er en god idé at benytte denne bekendtskabskreds til at bane vejen til kontakt med andre hjemløse, der måske har behov for gadesygepleje. Sårpleje er en af gadesygeplejerskens få konkrete og umiddelbart lindrende metoder, der er decideret sygeplejefaglige. Gadesygeplejersken må være indstillet på at gå på kompromis med korrekte procedurer for, hvordan og under hvilke forhold man skifter en sårforbinding, fx når skiftningen foregår i det offentlige rum, såsom på bænke og trappeafsatser. Sårpleje har en værdi i sig selv, da ydelsen dækker et stort behov blandt hjemløse. Men derudover anbefaler vi, at gadesygeplejersken benytter den enestående mulighed en skiftning af en sårforbinding er, til at skabe en god og tillidsfuld kontakt til brugeren. Netværksarbejde og brobygning Gadesygepleje baserer sig på et udpræget samarbejde og benyttelse af personlige, professionelle og frivillige netværk. Netværket bruges til at kanalisere viden om en række forhold, der har betydning for de hjemløse. Gadesygeplejerskens opgave i netværket er bl.a. at vejlede de hjemløse i, hvor de kan søge hjælp, hvilke kriterier der er de 8

9 pågældende steder, og hvor der ydes basale tilbud som overnatning og servering af gratis mad. Hun må pleje sine netværksforbindelser til varmestuer, herberger, væresteder etc. ved at besøge de forskellige steder med jævne mellemrum. Hun må prioritere at være til stede, snakke med folk - brugere, ansatte og frivillige - så stedets medarbejdere og brugere ved, at de kan tage kontakt, hvis der dukker en bruger op med behov for gadesygepleje. Da gadesygepleje har til formål at indlemme brugerne i "systemerne", kan den kun fungere i et samarbejde med sygehuse, kommunale og amtskommunale forvaltninger, behandlings- og omsorgsinstitutioner m.m. I denne funktion ser vi gadesygeplejersken som brobygger, idet hun tilstræber at bane vejen for en bedre kommunikationen og skabe større forståelse mellem de kulturer, der på den ene side består af de forskellige former for systemer og på den anden side af de hjemløse og udstødte. Vi anbefaler, at gadesygeplejersken forsøger at påvirke institutioner til at tænke i utraditionelle, kreative løsninger og bøje formelle regler til gavn for brugerne. Af andre netværksbaserede funktioner foreslår vi, at gadesygeplejersken indgår i ad hoc projekter med private og offentlige organisationer, og at hun udveksler viden og erfaring med andre gadeplansprojekter. Det kan være via studiebesøg og samarbejde med gadeplansarbejdere i andre byer i ind- og udland. Følgeskab og besøg under indlæggelse Der er et stort behov blandt hjemløse for, at gadesygeplejersken følger dem til sociale eller sundhedsmæssige gøremål for at sikre, at de overhovedet kommer derhen, og at deres sag bliver behandlet. Derfor anbefaler vi, at gadesygeplejersken prioriterer det at følge brugerne højere end at have for mange faste mødesteder til faste tider. Til dette følgeskab hører, at gadesygeplejersken forbereder brugeren grundigt, inden de tager af sted ved at give ham indsigt i de regler, der eksisterer i systemet, så han ikke gør sig urealistiske forventninger. En lignende problemstilling gør sig gældende, når brugerne er indlagte på et sygehus. Vi anbefaler, at gadesygeplejersken besøger brugerne under indlæggelse, for at undgå, at de udskrives eller lader sig udskrive før de er færdigbehandlede. Vi mener, at hun bør træde i en omsorgsfunktion som pårørende, herunder blandt andet hjælpe med penge og cigaretter. 9

10 Gadesygeplejersken bør fungere som sygehuspersonalets samarbejdspartner bl.a. ved at være med til at forberede udskrivelsen tidligt under indlæggelsen og ved at personalet kan ringe til hende, hvis der opstår problemer. Tilbagevendende problematikker som erfaringsmæssigt viser sig at kræve gadesygeplejerskens indblanding opstår fx fordi sygehuspersonalet ikke kender til vilkårene på gaden eller at brugeren mener at have behov for en større dosis smertestillende medicin end personalet er parat til at give ham. Undervisning: fokusuger og formidling I perioder - gerne i flere uger - kan gadesygeplejersken med fordel sætte fokus på en bestemt sundhedsmæssig problemstilling, der ved sin hyppighed eller interesse blandt brugerne forekommer særlig relevant. I løbet af sådanne fokusuger kan der sættes ind på flere niveauer. Gadesygeplejersken kan benytte lejligheden til at opgradere sin viden for at kunne give den videre til brugerne. Det at undervise brugerne giver anledning til diskussioner i mellem dem og en øget opmærksomhed på emner, de måske ellers ikke beskæftiger sig med. Tanken er, at både den enkelte bruger og brugerne i fællesskab får højnet deres sundhedsmæssige viden. Vi anbefaler, at gadesygeplejersken fungerer som formidler til samarbejdspartnere og den øvrige offentlighed om hjemløse og udstødte gruppers forhold fx ved at holde foredrag og undervise. Dette indebærer, at hun grundigt overvejer om hendes særlige position og indsigt, forpligter hende til at være brugernes talerør. Det kunne være som brugernes "advokat" både i konkrete og principielle sager, hvor deres rettigheder er på spil eller at udtale sig til medier, skrive læserbreve mm. Hun kan endvidere gøre sig gældende i fora, hvor der træffes beslutninger om socialt udstødte menneskers forhold. Med sin særlige indsigt og viden om forholdene på gaden mener vi, at hun er i en enestående position til at påvirke holdningerne hos såvel professionelle som hos andre mennesker hen i mod en større forståelse for de udstødtes liv. 10

11 Ni udvalgte anbefalinger Vi anbefaler, at gadesygeplejersken blander sig i andres liv. Det gælder om at ramme det svære balancepunkt mellem at give brugeren mulighed for at være "skæv" på egne betingelser og samtidig gribe ind der, hvor gadesygeplejersken vurderer, vedkommende har behov for hjælp. er villig til at bevæge sig ud i grænseområder i ønsket om at forebygge og minimere de skader, der er forbundet med livet på gaden. ikke nødvendigvis er ekspert i bestemte sygdomme, men kan bedømme, hvilken form for eksperthjælp en bruger har behov for. arbejder mobilt og fleksibelt, så hun prioriterer det at følge brugerne højere end at have for mange faste mødesteder til faste tider, og så hun kan bringe sygeplejen derhen, hvor brugerne er. opererer uden visitationer, regler og kontrolforanstaltninger. Og at brugerne ikke behøver at oplyse, hvem de er. fra et sundhedsmæssigt perspektiv forholder sig observerende og undersøgende til de miljøer, hvor hjemløse og udstødte grupper befinder sig. baserer sig på et udpræget samarbejde og benytter sig af personlige, professionelle og frivillige netværk. arbejder som brobygger for at bane vejen for en større forståelse mellem de kulturer, der på den ene side består af de forskellige former for systemer og på den anden side af de hjemløse og udstødte. grundigt overvejer om hendes særlige position og indsigt forpligter hende til at være brugernes talerør. Det kunne være som brugernes "advokat" både i konkrete og principielle sager, hvor deres rettigheder er på spil, men også ved at udtale sig til medier, skrive læserbreve m.m. 11

12 12

Flere veje at gå. Sygepleje på Hjuls arbejde på gaden med samfundets mest udsatte borgere. Nina Brünés, Line Ervolder og Charlotte Siiger

Flere veje at gå. Sygepleje på Hjuls arbejde på gaden med samfundets mest udsatte borgere. Nina Brünés, Line Ervolder og Charlotte Siiger Flere veje at gå Sygepleje på Hjuls arbejde på gaden med samfundets mest udsatte borgere Nina Brünés, Line Ervolder og Charlotte Siiger Nr. 4 i Sygepleje på Hjuls pamfletserie Indhold Forord 3 Bemærkninger

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Fire år efter. Sygepleje på Hjuls erfaringer med at organisere en social- og sundhedsindsats på gadeplan

Fire år efter. Sygepleje på Hjuls erfaringer med at organisere en social- og sundhedsindsats på gadeplan Fire år efter Sygepleje på Hjuls erfaringer med at organisere en social- og sundhedsindsats på gadeplan Charlotte Siiger, Nina Brünés og Line Ervolder Nr. 2 i Sygepleje på Hjuls pamfletserie Indhold Forord

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Socialsygeplejerske for lighed i sundhed Herlev Hospital. v. Faglig konsulent Nina Brünés

Socialsygeplejerske for lighed i sundhed Herlev Hospital. v. Faglig konsulent Nina Brünés Socialsygeplejerske for lighed i sundhed Herlev Hospital v. Faglig konsulent Nina Brünés Baggrund for projektet Inspiration fra andre socialsygeplejerskeprojekter Socialt udsatte indlægges hyppigere end

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56 Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56 Regionshospitalet Viborg Neonatalafsnit B56 Kære forældre Velkommen til neonatalafsnit B56. Vi er en af Region Midtjyllands fire specialafdelinger, der plejer

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Ungeprojektet Indhold

Ungeprojektet Indhold Ungeprojektet Indhold Baggrund... 2 Projektets formål... 3 Karakteristik og afgrænsning af målgruppen... 3 Metoder og aktiviteter... 4 Opsøgende og udgående gadeplansarbejde... 4 Indsamling og formidling

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Værestedet er for folk med psykisk lidelse og/eller socialt ensomme. Vi startede i 2006 og er nu under Thsited kommune

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialsygeplejerske. Nina Brünés Sygeplejerske Projekt UDENFOR

Projektbeskrivelse Socialsygeplejerske. Nina Brünés Sygeplejerske Projekt UDENFOR Projektbeskrivelse Socialsygeplejerske Nina Brünés Sygeplejerske Projekt UDENFOR København, april 2006 1 Formål Formålet med dette projekt er at forebygge de konflikter, der ofte opstår i mødet mellem

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.

Læs mere

BEHANDLING OG PLEJE AF SYGE BØRN I HJEMMET SKABER TRYGHED FOR BÅDE BARNET OG FAMILIEN

BEHANDLING OG PLEJE AF SYGE BØRN I HJEMMET SKABER TRYGHED FOR BÅDE BARNET OG FAMILIEN BEHANDLING OG PLEJE AF SYGE BØRN I HJEMMET SKABER TRYGHED FOR BÅDE BARNET OG FAMILIEN og fagligheden er i top Det Sundhedsfaglige Børneteam VI GØR DET LETTERE Det Sundhedsfaglige Børneteam er en landsdækkende

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere