TEMA: Søfartens Ledere. Maritimt college i New York Blandt usa s bedste skoler. Mød søren arnberg. Manden bag verdens største skib

Transkript

1 Mød søren arnberg Manden bag verdens største skib Kinesere graver kanal gennem Nicaraguas jungle Søfartens Ledere nr PFA lancerer helt ny pensionsordning Tjek, om den passer til dit liv Læs også: De unge sømandsfamilier: Jeg har ikke selv valgt 2:1, og det har min kæreste heller ikke 20 procent mere for pengene: Danske lodstakster halter efter prisudvikling Rektor, shantyman og jolle-sejler: søren Vestergaard går på pension Lystbådehavne: Ingen erstatning efter Bodil TEMA: Maritimt college i New York Blandt usa s bedste skoler

2 Ø LEDER Vil holde kurs og fart V Som ny formand har jeg været rundt og hilse på hos mine formandskolleger i Sømændenes Forbund, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart/Dansk Metals Maritime Afdeling. Vi fire burde være hinandens nærmeste allierede. Mange spørger sikkert sig selv, hvad der skal ske nu, hvor jeg er blevet formand for Søfartens Ledere. Svaret er enkelt vi skal holde kurs og fart. Det, Jens Naldal startede op, skal gøres færdigt. Én af de centrale ting er DIS-skattesagen, og i den forbindelse må jeg bede om jeres tålmodighed. Vi kan ikke køre hurtigere end retssystemet, og desværre kører det ikke tilnærmelsesvis så hurtigt, som vi kunne ønske os. Men vi kommer i mål, det lover jeg. Jeg sejler selv i et norsk offshore rederi. Deres model minder meget om DIS, men i Norge er statsstøtten en sag mellem rederne og staten, uden at søfolkene kommer i klemme midt i det hele med deres beskatning og nettoløn. Så det er selvfølgelig også muligt at få orden på tingene i Danmark. Som ny formand har jeg været rundt og hilse på hos mine formandskolleger i Sømændenes Forbund, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart/Dansk Metals Maritime Afdeling. Vi fire burde være hinandens nærmeste allierede. Der har over de seneste år været konflikter og uenigheder på forskellige punkter, men der må også være noget, der samler. Det danske argument over for EU er, at statsstøtten i DIS og tonnageskatten sikrer nationale arbejdspladser. Men hvis det var tilfældet, hvordan kan det så være, at antallet af danske søfarende i DIS er faldet mere end 20 procent siden 2000? I England har politikerne opdaget, at landet kommer til at mangle engelske søfolk i 2021, og man frygter at miste først kompetencerne og siden jobs og virksomheder i den maritime sektor i land, hvilket har fået deres regering og politikere til at stille skarpt på problemet. Herhjemme er arbejdsløsheden på Søfartens Lederes område under to procent og dimittendledigheden nul. Alligevel fastholdes kvoterne på navigationsskolerne, og rederne er meget svære at få i tale vedrørende flere praktikpladser i deres skibe. Jeg synes som udgangspunkt, at rederne skylder samfundet en større modydelse for den store statsstøtte, de får via DIS og Tonnageskatte-ordningen verdens bedste rammevilkår for rederivirksomhed. Modydelsen kunne de fx levere i kraft af bl.a. flere uddannelsespladser til skibsassistent, skibskok, hovmester, maskinmester, skipper, styrmand og skibsfører. Det, håber jeg, de øvrige organisationer er parate til at gøre fælles sag om, hvilket mine formandskolleger gerne vil mødes om snarest. Søfartens Ledere skal være en levende organisation med kort vej fra medlem til bestyrelse og formand og kort vej fra ide til handling. Derfor besluttede bestyrelsen i 2013 at sætte fokus på eget arbejde og på interessen blandt medlemmerne for at stille op til bestyrelsen. Det skal fortsætte, ligesom Søfartens Ledere inden ikke alt for lang tid vil lægge fra kaj og sejle ud på de vilde vover på facebook og LinkedIn. Jeg ønsker også, at Søfartens Ledere skal sætte yderligere fokus og kræfter ind på også at udvikle os som organisation for landansatte inden for det maritime erhverv. Vi skal varetage behovene for de medlemmer, der på et tidspunkt i karrieren vælger at gå i land, og for andre maritime professionelle, der allerede arbejder i land. I dag vælger nogle at melde sig ud af foreningen, når de går i land, hvilket jeg tolker derhen, at vi ikke i tilstrækkeligt omfang matcher deres behov. Det skal der gøres noget ved, og det ved jeg, vi kan. Endelig vil jeg sige, at du som medlem altid er velkommen til sende mig en mail på formand@soefartens.org, hvis du har noget feedback - positivt såvel som det modsatte. N Henrik Hjerl Carstensen, formand for Søfartens Ledere

3 INDHOLD Maritimt college i New York topper den amerikanske ratingliste for Great Colleges for the Real World. side 8 DIS-skattesagen Svar fra Søfartens Ledere skal sikre god fremdrift i sagen Side 18 MANDEN BAG VERDENS STØRSTE SKIB Søren Arnberg er site manager på Daewooværftet i Sydkorea, hvorfra foreløbig syv Triple E-skibe er sat i søen. side 37 side 44 Dygtig sømand, god leder og fanden-i-voldsk. Som en 2 CV, en bjørn og en shanty. Rektor på Marstal navigationsskole, Søren Vestergaard, går på pension. 1,7 mio. kr. i årsløn Mød Carsten Beck, der har rykket familiens teltpæle op og arbejder som lods i Saudi-Arabien Side 22 BOGANMELDELSEr Side 26 Henrik Hjerl Carstensen Ny formand for Søfartens Ledere Side 28 Vejrmeldingerne bliver stadig bedre DMI s vejrmodeller, ensemblemodeller og dataindsamling Side 31 Ny rektor på Marstal Navigationsskole Jens Naldal har planer om at holde kurs og fart Side 40 Ny pensionsordning i PFA Tjek, om den passer til dit liv Side 42 Stormen Bodil - et fortsat mareridt Ingen stormflodserstatning til lystbådehavnene Side 48 Side 50 BREVKASSE

4 Tekst og fotos: Jakob Wandel Fleksibiliteten mangler - Jeg synes, Mærsk Line er et fedt rederi, og jeg er sgu lidt stolt over, at Nicolaj sejler dér. Derfor er det ekstra ærgerligt, at forholdene er så ufleksible, at familiefædre bliver skræmt væk. Ane Karlsen, folkeskolelærer og græsenke Ane Karlsen er kæreste med Nicolaj Søndergaard, der er 2. mester i Mærsk Line, og hun er stolt over, at han sejler i det traditionsrige rederi. Men selvom hun synes, det er oldshool-hyggeligt at være græsenke, så lægger Nicolajs lange udmønstringer og bemandingskontorets manglende fleksibilitet ofte hindringer i vejen for et normalt familieliv. 4 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2014

5 - Jeg skal nok klare de 11 uger selv. Det er ikke det. Jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til, men den store mangel på fleksibilitet er kommet bag på mig. Jeg troede, at man kunne skrive til bemandingskontoret og bede om at forskyde en udmønstring, hvis det var nødvendigt i forhold til noget vigtigt i familien, men det kan man bare ikke, siger Ane Karlsen. Normalt er hun er skolelærer på Holbæk Private Realskole, men lige nu er hun på barsel indtil efter påske. Hendes kæreste, Nicolaj Søndergaard, er dual skibsofficer fra SIMAC og sejler som 2. mester i Mærsk Line. Sammen har de Kalle på to et halvt år, Frede på otte måneder og drømmen om et mere sammenhængende familieliv. - Jeg synes, Mærsk Line er et fedt rederi, og jeg er sgu lidt stolt over, at Nicolaj sejler dér. Derfor er det ekstra ærgerligt, at forholdene er så ufleksible, at familiefædre bliver skræmt væk. Det er da en skam. Familiefædre er jo som regel stabil og god arbejdskraft, siger Ane Karlsen. De ryger danskerne ud Nicolaj Søndergaard sejler ikke 2:1, da hans kontrakt lige nøjagtigt undgik at blive berørt af den nyeste junioroverenskomst mellem Danmarks Rederiforening og Maskinmestrenes Forening. Men han synes ikke, at juniorernes nye vilkår lyder særligt spændende. - De danske juniorofficerer flygter fra Mærsk Line. De søger over i færgefarten, Scandlines og offshore, så snart de kan komme af sted med det, siger han og tilføjer, at det må være svært at finde unge danskere, der vil arbejde under de nye vilkår: - Jeg tror, 2:1-ordningen er lavet for at ryge danskerne ud. Jeg kender to maskinaspiranter, der ikke kan vente med at få deres uddannelse gjort færdig så smutter de til offshore. Jeg kender også en styrmandsaspirant, der planlægger selv at betale et DP-kursus, så han også kan komme videre til offshore. Overvejer selv at skifte Og selvom Nicolaj ikke selv sejler 2:1, får de 11 uger lange udmønstringer og den manglende fleksibilitet også hans tanker til at kredse om offshore: - Drømmescenariet for mig er nok at arbejde fem til 10 år i supply eller bare bedre udmønstringsvilkår. 5-6 uger, det vil være til at have med at gøre. Det er Ane enig med ham i: uger ude ville passe godt med vores familierytme. Jeg har ikke nogen drøm om, at Nicolaj går i land. Jeg synes, det er sådan lidt oldschoolhyggeligt at være græsenke. Og når Nicolaj er hjemme, så har vi jo en luksustilværelse, hvor vi alle sammen har tid til hinanden, siger hun. Det eneste, der, ifølge Nicolaj selv, kan få ham til at blive i Mærsk Line er bedre forhold, en forfremmelse eller større fleksibilitet i forhold til udmønstringerne. Det skal kunne lade sig gøre at deltage i flere familiearrangementer som fx dåb og bryllupper, siger han. - Når jeg er ude, taler vi sammen over Viber og Skype og sender mails og SMS er. Det er skønt at se små videoklip af drengene, som Ane sender. Det gør utroligt meget at kunne se og høre dem. Så føler jeg ikke, at jeg går glip af så meget. Men selvom vi ønsker os kortere udmønstringer og større fleksibilitet, så går vi ikke og synes, at det er synd for os. Sådan er mit arbejde bare det gælder om at have den rette indstilling. n Jeg synes, det er sådan lidt oldschool-hyggeligt at være græsenke. Ane Karlsen Ane Karlsen, 30, med otte måneder gamle Frede på armen. Når Fredes far, Nicolaj Søndergaard, 30, ikke er ude at sejle, bruger han bl.a. tiden på at sætte førstesalen på huset i Holbæk i stand. > SØFARTENS LEDERE / 2 /

6 Tekst og foto: Jakob Wandel Rederierne spænder ben for sig selv Det at være en god sømand handler også om at have gode sociale kompetencer, men 2:1-ordningen fremelsker søfolk uden sociale netværk. Rederierne kommer til at spænde ben for sig selv, hvis de ikke indser alvoren i det her, siger kæreste til ung skibsofficer. Satja Maria Høi er fra Ærø, nyuddannet pædagog fra UCL i Svendborg og højgravid. I slutningen af april nedkommer hun med sit og kærestens første barn. Satjas kæreste er fra København, ud af en delvis sømandsfamilie og dual skibsofficer. Han sejler som juniorofficer; styrmand og maskinmester i Mærsk Line. Men han, og ikke mindst Satja, drømmer om noget andet. - Vi regnede med, at han skulle sejle 1:1, siger Satja Maria Høi. Men det skulle ændre sig kort før hans første udmønstring i sommeren Med indgåelsen af en ny overenskomst mellem Danmarks Rederiforening og Maskinmestrenes Forening blev forholdet mellem udmønstringsog friperioderne ændret til forholdet 2:1. - Jeg er bange for, at han skal gå glip af vores barns udvikling; at han ikke oplever, når det lærer at kravle og gå og spise med ske, siger hun og tilføjer, at hun frygter, at han kommer til at opleve en afstand til både hende og barnet og ikke bliver dets primære omsorgsperson: - Problemet er ikke kun, at han er væk dobbelt så lang tid, som han er hjemme, men også at udmønstringerne er så lange. 11 uger. Det er lang tid, når man har børn. 2:1 trukket ned over ørerne Mange af Satjas venner siger, at de kunne ikke det dér! med henvisning til rollen som deltids-alenemor. Men det kan Satja godt: - Jeg håber hver eneste dag, at Mærsk Supply ringer og siger til ham, at nu laver vi en aftale, siger Satja Maria Høi, der bor i Svendborg og er kæreste med en juniorofficer i Mærsk Line. 6 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2014

7 OK for juniorofficerer Ude/ hjemmeperioder De varierer fra rederi til rederi. Man følger som regel de almindelige udmønstringsperioder i rederiet. Løn Man har i juniorofficersaftalen fastholdt den overenskomstmæssige løn, men har i stedet reduceret rederiets pensionsbidrag med 2000 kr. Med reduktionen af fridagsoptjeningsfaktoren fra 0,68 til nu 0,5 skal man i forhold til tidligere levere ca. 36 flere tjenestedage end ved en 1:1-ordning. Sammenholdt med pensionsreduktionen opnår rederierne en besparelse på ca. 25 %. Hvor længe Man har i juniorofficersaftalen forsøgt at fastholde tilsagnet om 24 måneders beskæftigelsesgaranti. Med en 2:1-ordning indebærer det 16 måneders arbejde og 8 måneders frihed. Samtidig forhøjede man fartstidskravet til 16 måneder på trods af, at fartstidskravet til 1. gradspapirerne fortsat er 12 måneder. - Det gode ved at være sammen med en sømand er, at han kan være 100 procent til stede, når han er hjemme. I modsætning til andre, der arbejder fra 9 til 17. Vores omgangskreds forstår godt, at vi gerne vil have børn, men vi har da også venner, der ikke forstår, at han kan være væk så længe. Det er også vigtigt at have et godt netværk af gode venner og familie, når han er ude, siger hun. Alligevel kan det i perioder være hårdt for Satja at være alene med alle de praktiske gøremål. Og når hun må tage alene af sted til fester i familien. - Jeg er træt af det nogle gange, og så får jeg at vide af min mor, at jeg selv har valgt det. Men jeg har ikke selv valgt 2:1, og det har min kæreste heller ikke. Det blev trukket ned over ørerne på ham, da overenskomsten blev lavet om. Det skete, lige inden han skulle ud at sejle, siger Satja: - 2:1 ordningen betyder, at jeg kun har en kæreste en tredjedel af året, og så har jeg en penneven resten af tiden. Men det kan jeg ikke gå og tænke på, for så kommer jeg til at savne ham for meget. Og det er ikke kun Satja, der mangler sin kæreste, når han er ude dobbelt så længe, som han er hjemme. - Før lavede han en del velgørende arbejde, bl.a. lektiehjælp gennem Red Barnet, men det er løbet ud i sandet nu på grund af 2:1. Det blev simpelthen for svært at få til at passe ind i Red Barnets vagtplanlægning. Drømmen om noget andet Satja fortæller, at hun og kæresten ubevidst negligerede det, da overenskomsten blev ændret. - Alvoren gik ikke op for mig, før vi stod i det. Det var meget følelsesmæssigt. Min vrede gik ud over ham, for jeg møder jo ikke hans chef, så jeg kunne brokke mig det rigtige sted, siger hun. - Det, at være en god sømand, handler altså også om at have nogle gode sociale kompetencer, og det, synes jeg, skal hænge sammen med, at søfolkene også har mulighed for at vedligeholde deres sociale netværk. Det kan de ikke, når de sejler 2:1. Uanset om man fragter containere, borer efter olie eller hvilken som helst anden service, man yder som sømand, så er det vigtigt, at man har de rigtige sociale kompetencer. Men 2:1 fremelsker søfolk uden sociale netværk og uden sociale kompetencer. Rederierne kommer til at spænde ben for sig selv, hvis de ikke indser alvoren i det her. Faktisk har Satja meget svært ved at pege på noget positivt ved 2:1. - Det eneste gode ved, at han er væk så længe, er, at vi mærker behovet for hinanden at vi vil hinanden, og at vi har noget at glæde os til, når han kommer hjem. Alligevel afviser hun, at hendes kæreste skulle løse problemet ved at droppe livet til søs: - Han kunne da godt gå i land og blive maskinmester i et storcenter, men det er jo ikke derfor, han har taget en maritim uddannelse. Jeg har ikke selv valgt 2:1, og det har min kæreste heller ikke. Det blev trukket ned over ørerne på ham, da overenskomsten blev lavet om. Det skete, lige inden han skulle ud at sejle. Satja Maria Høi, pædagog og græsenke Endelig ringede telefonen At Satjas kæreste i sin tid valgte Mærsk Line frem for Mærsk Supply skyldes en fælles beslutning. Parret mente, at han i containerfarten ville få større erfaring med havneanløb, ligesom han ville komme til at arbejde sammen med flere forskellige nationaliteter og sejle i forskelligartede farvande. Men den beslutning holder de ikke længere fast i. - Hvis vi ikke havde som mål at finde noget med nogle kortere udmønstringer, så er jeg ikke sikker på, at jeg kunne blive i det, siger Satja Maria Høi. - Jeg håber hver eneste dag, at Mærsk Supply ringer og siger til ham, at nu laver vi en aftale. Virkelig hver eneste dag. Og i begyndelsen af 2014 blev håbet til virkelighed. Endelig ringede Mærsk Supply. Endelig er det slut med 2:1, og atter ser fremtiden ud som dengang, Satja og hendes kæreste sammen valgte et liv som sømand og sømandskone med alt, hvad dertil hører. n SØFARTENS LEDERE / 2 /

8 8 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2014

9 Af Jakob Wandel Fotos: State University of New York Maritime College Maritimt college i New York blandt USAs bedste skoler I New York har USAs største maritime uddannelsesinstitution succes med at samle alle maritime discipliner under ét tag. Skolen tilbyder ikke færre end 12 forskellige maritime uddannelser på bachelorniveau og en kandidatgrad. Dimittendarbejdsløsheden er nul, og uanset om de studerende går efter en karriere som officer til søs, skibsingeniør eller direktør i en shippingvirksomhed, står alle med et sønæringsbevis i hånden, når de er færdige. State University of New York Maritime College topper den amerikanske ratingliste for Great Colleges for the Real World. State University of New York Maritime College, i daglig tale SUNY Maritime, blev grundlagt i 1874 og var den første uddannelsesinstitution i USA, der tilbød statslig uddannelse i navigation til officerer i handelsflåden. I dag, 140 år senere, tilbyder skolen en lang række maritime uddannelser på bachelorniveau, der kombineres med erhvervelsen af et sønæringsbevis svarende til den danske sætteskippereksamen. Skolen tilbyder desuden en mastergrad i International Transportation Management. I alt tilbyder skolen én master- og 12 forskellige bacheloruddannelser for maskinmestre, dæksofficerer og inden for maritim ingeniørvidenskab (herunder mekanik, konstruktion, elektricitet og anlæg), maritim transport, ledelse (bl.a. skibsledelse, maritim sikkerhed og havnesikkerhed), humaniora, skibsdesign, maritime studier, havmiljø (marinebiologi, meteorologi og oceanografi), international transport og handel samt kandidatuddannelsen i International Transportation Management. Uddanner til den virkelige verden State University of New York Maritime College ligger meget højt placeret i flere nationale ratings af universiteter og colleges i USA. Ratinglisterne spiller en stor rolle, når amerikanske forældre skal vælge college sammen med deres børn, og SUNY Maritime har de senere år udviklet sig til et af de mest søgte colleges i USA. Den såkaldte US News & World Report kårede i 2010-udgaven SUNY Maritime som en af USA allerbedste videregående uddannelsesinstitutioner og som landets 21. bedste offentlige uddannelsesinstitution. I 2009 fik SUNY Maritime prædikatet Bedste nordøstlige college af The Princeton Review, og samme år toppede skolen listen In Career Development Potential i kategorien - I 2009 fik SUNY Maritime prædikatet Bedste nordøstlige college af The Princeton Review, og samme år toppede skolen listen In Career Development Potential i kategorien Great Colleges for the Real World. Som det eneste college af 10 på listen fik SUNY Maritime fem stjerner. SØFARTENS LEDERE / 2 / >

10 State University of New York Maritime College, er det fulde navn på den største og ældste maritime uddannelsesinstitution i USA. SUNY Maritime, eller New York Maritime, som skolen hedder til hverdag, ligger på en 22 hektar stor ejendom lige ned til vandet på halvøen Throggs Neck i New York City-bydelen Bronx, hvor East River møder Long Island-fjorden. Den har til huse i det historiske, femkantede Fort Schuyler med udsigt over floden og fjorden og Connecticuts kyster, den nordlige del af Long Island og Manhattans skyline. Fortet, der blev bygget helt tilbage i 1856 for at beskytte indsejlingen til New York, er flankeret af nyere bygninger, der huser SUNY Maritimes moderne spisesale, kollegier, auditorier, rekreative faciliteter og naturvidenskabelige laboratorier. Fortets oprindelige bygninger huser afdelingen for Business Administration og Marine Transportation, skolens bibliotek, et søfartsmuseum og SUNY Maritimes Center for Simulation and Marine Operation, udstyret med en avanceret brosimulator til 40 millioner kroner. State-of-the-art, som de siger på de kanter. Vi har årligt omkring ansøgere til vores uddannelser, og vi lægger mange kræfter i at sikre os, at kun de bedste tilbydes en plads. Det er med til at sikre et højt akademisk niveau ligesom det faktum, at vores undervisere er højtuddannede, erfarne folk fra erhvervet. Dr. Michael A. Capetto, præsident for SUNY Maritime College. The Jones Act I Danmark oplever vi, at andelen af danske officerer i danske handelsskibe er faldende. Det er ikke et problem, man genkender i USA. Det skyldes ikke mindst The Merchant Marine Act of 1920, også kendt som The Jones Act. Den snart 100 år gamle lov har til formål at fremme og vedligeholde den amerikanske handelsflåde og regulere søfartserhvervet i amerikansk territorialfarvand og mellem amerikanske havne. Loven fastslår bl.a., at alt gods, der transporteres mellem amerikanske havne, bliver transporteret på skibe under amerikansk flag, som er bygget i USA, ejet af amerikanske statsborgere og bemandet med amerikanere eller borgere med permanent opholdstilladelse i USA. Great Colleges for the Real World. Som det eneste college af 10 på listen fik SUNY Maritime fem stjerner. Kun de bedste lukkes ind Selv mener skolens præsident, Dr. Michael Capetto, at SUNY Maritimes flotte ratings i høj grad skyldes de studerende. - Vi har årligt omkring ansøgere til vores uddannelser, og vi lægger mange kræfter i at sikre os, at kun de bedste tilbydes en plads. Det er med til at sikre et højt akademisk niveau ligesom det faktum, at vores undervisere er højtuddannede, erfarne folk fra erhvervet. Dr. Michael Capetto fortæller, at beslutningen om, hvilke ansøgere, der får tilbudt en plads på skolen, beror på en nøje vurdering af ansøgernes person og ikke mindst en vurdering af, i hvilken grad de er disponeret for at klare uddannelse godt 10 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2014

11 Selvom vores studerende ikke har nogen uddannelsesaftaler, så har langt de fleste et job, der står og venter på dem, når de bliver færdige. Og dem, der ikke har, finder hurtigt et job i den maritime industri. Stort set 100 procent af vores dimittender er i relevant beskæftigelse senest tre måneder efter, at de har afsluttet deres uddannelse. Kaptajn Ernest J. Fink, dekan på SUNY Maritime. og senere få en succesfuld, maritim karriere. - Allerførst ser vi på det, vi herovre kalder for predictors of succes altså, de parametre, der siger noget om, hvor godt de unge mennesker vil klare sig rent uddannelsesmæssigt. Det første, vi ser på i den forbindelse, er ansøgernes matematiske evner. Uden at jeg kan det statistiske fundament på fingrene, så er matematik altså en vigtig kundskab. Dernæst går vi efter generelt høje high school-karakterer, og endelig har det stor betydning for de unges mulighed for at klare sig godt, at de er gode til at skrive, forklarer Dr. Michael Capetto: - På det personlige plan er der også nogle ting, vi gerne ser. For det første er det nødvendigt med en ren straffeattest. Dernæst ser vi på, om en ansøger er i god fysisk form, og hvad de laver ved siden af studierne. Er man sportsmand, og gerne en dygtig én af slagsen, er det et stort plus. Det skyldes, at unge, der er gode til sport, er vant til at arbejde hårdt, og de ved, at de besidder evnen til at dygtiggøre sig selv, hvis de arbejder målrettet på det. Sport øger også evnen til at samarbejde og til at indgå i teamwork, hvilket vores studerende får brug for, når de på et tidspunkt bliver betroet ansvaret for andre mennesker. Halvdelen af skolens omkring ansøgere tilbydes en plads på én af SUNYs uddannelsesprogrammer, og omkring halvdelen af dem begynder på skolen. Når ikke alle tager imod den plads, de får tilbudt, skyldes det, at unge i USA typisk søger ind på minimum tre-fire forskellige colleges og derfor kan vælge at tage imod en uddannelsesplads et andet sted. Kaptajn Ernest J. Fink, dekan og øverste ansvarlige for de maritime uddannelsesprogrammer på SUNY Maritime, mener også, at de gode jobmuligheder for skolens dimittender spiller en rolle for dens store popularitet: - Selvom vores studerende ikke har nogen uddannelsesaftaler, så har langt fleste et job, der står og venter på dem, når de bliver færdige. Og dem, der ikke har, finder hurtigt et job i den maritime industri. Stort set 100 procent af vores dimittender er i relevant beskæftigelse senest tre måneder efter, at de har afsluttet deres uddannelse. Det er vi da stolte af, siger Ernest J. Fink, der også er IMO-delegeret for den internationale sammenslutning af maritime universiteter (IAMU). Uddanner til hele erhvervet Når man som dansker ser på SUNY Maritime kan man få det indtryk, at det er en skole, der i et vist omfang uddanner søfolk, der aldrig kommer ud at sejle, men i stedet går direkte i gang med en karriere i land efter endt uddannelse. Men sådan ser skolen det ikke selv. - Vi uddanner ikke kun maskinmestre og dæksofficerer til skibene, men kompetente unge mennesker til stillinger i hele den maritime Valgfri sejltid Sejltiden for de studerende på SUNY Maritime College er i de senere år skåret kraftigt ned. Hvis de vælger det, har de mulighed for seks måneders sejltid på skolens træningsskib Empire State VI, og de har ingen aspirantaftaler med amerikanske rederier. Yngre dimittender i USA I Danmark er gennemsnitsalderen for en nyuddannet skibsofficer år. På SUNY Maritime er dimittenderne i gennemsnit 24 år. SØFARTENS LEDERE / 2 / >

12 Uddannelsernes længde i Danmark Dual skibsofficer: 4 år inkl. 15 mdr. sejlende praktik. Single maskinmester: 4,5 år inkl. 12 mdr. sejlende praktik. Single skibsfører: 3 år og 9 mdr. inkl. 15 mdr. sejlende praktik. Gennemsnitsalderen på dimittender fra SIMAC er omkring 27 år. industri. Omkring en tredjedel af vores studerende vælger en karriere til søs, nogle læser videre andre steder, nogle vælger en karriere i militæret, og resten går efter spændende jobs inden for shipping, chartering, agentvirksomhed, skibskonstruktion og alle mulige andre dele af den maritime industri. Vores uddannelser giver en meget stor grad af fleksibilitet, siger Ernest J. Fink. Dekanen tilføjer, at oliebranchen oplever en kraftig vækst i USA disse år, hvilket har en afsmittende effekt på efterspørgslen efter maritime kompetencer. Mange af SUNYs dimittender finder derfor beskæftigelse i oliesektoren, på slæbebåde, supplyskibe Master i International Transportation Management SUNY Maritime College har siden 1968 tilbudt en kandidatuddannelse i Transport Management baseret på den specialviden, skolen besidder inden for maritim ledelse og teknologi. Hovedformålet var at tilfredsstille kompetencebehovet i transportsektoren, særligt inden for søtransport, ved at give fagfolk, der allerede var beskæftiget på området, adgang til at læse videre på kandidatniveau. SUNY Maritime ville, med skolens egne ord, skabe en kvalificeret arbejdsstyrke og potentielle ledere for staten, nationen og det maritime erhvervsliv. Ved årtusindskiftet formulerede skolen en ny mission, der skulle gøre SUNY Maritime til en nationalt og internationalt anerkendt ekspert-ressource inden for sine specialiserede, maritime discipliner. Og meget tyder på, at New York-skolen har fat i den lange ende. Allerede i 2005 var en tredjedel af de studerende på SUNY Maritimes masteruddannelse udlændinge, hvilket skolen ser som et tegn på, at den har udviklet et stærkt brand og mange steder anses for at tilbyde en af verdens bedste uddannelser inden for international transport. I 2010 skiftede SUNY Maritimes masteruddannelse officielt navn til M. S. Degree in International Transportation Management. Uddannelsen har tre retninger, som de studerende kan vælge imellem: Dækofficerslinjen, der er godkendt af United States Coast Guard (USCG), der uddanner de studerende til dækofficerer i handelsflåden. Aftalen med USCG kobler kandidateksamen som Master of Science med erhvervelsen af 3rd Mate License. Skibsmægler og agent. Siden 1972 har M.S. uddannelsen på SUNY Maritime udstedt et fælles certifikat med Sammenslutningen af Skibsmæglere og Agenter (ASBA) i international skibsbefragtning. Certifikatet er almindeligt anerkendt inden for befragtningsbranchen og giver, iflg. skolen, kandidater fra uddannelsen en stærk konkurrencefordel på arbejdsmarkedet. SupplyChain Management. Siden 2007 har M.S. uddannelsen på SUNY Maritime kunnet kobles med erhvervelse af et eksamensbevis i Supply Chain Management, der i 2010 blev officielt godkendt af New York State Department of Education. 12 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2014

13 eller platforme i Den Mexicanske Golf og i Caribien. Langfarten er blevet uinteressant Antallet af danske officerer i DIS er faldende. Det betyder, at danske navigatører i stigende grad søger beskæftigelse uden for den traditionelle linjefart i retning af offshoresegmenterne havvind og olie, den hjemlige færgefart og andre nicher i det blå erhverv. I USA er antallet af amerikanere i den amerikanske handelsflåde ikke faldet. I stedet har den maritime industri i USA gennemgået en forandring, hvor de højtuddannede amerikanske søfolk har forladt den traditionelle langfart til fordel for hjemlige, mere specialiserede arbejdsområder. - Det vi kalder deep sea eller blue water segmentet den internationale linjefart med transport af gods mellem verdensdelene det er ikke længere et område, der er tiltrækkende for ret mange unge amerikanere, siger Dr. Michael Capetto, præsident på SUNY Maritime College: - Vi har nogle meget lange kyststrækninger ud til både Atlanterhavet og Stillehavet, og der er rigtig mange maritime jobs der i fx slæbebåde, supplyskibe og i olieindustrien. Det samme gælder i og langs Den Mexicanske Golf, hvor olieselskaberne byder sig til, og på vores mange, store floder, der fungerer som vigtige vandveje. De hjemlige arbejdsgivere betaler det samme og i mange tilfælde mere end officererne får i linjefarten, og samtidig kan de søfarende bedre få sådan et arbejdsliv til at hænge sammen med et almindeligt hjemmeliv uden lange udmønstringer. Ligesom i Nordeuropa oplever oliesektoren en kraftig vækst i USA, og arbejds- Det vi kalder deep sea eller blue water segmentet den internationale linjefart med transport af gods mellem verdensdelene det er ikke længere et område, der er tiltrækkende for ret mange unge amerikanere. Dr. Michael A. Capetto, præsident for SUNY Maritime College Empire State VI SUNY Maritimes eget skoleskib er det 172 meter lange ombyggede fragtskib Empire State VI. Skibet, der drives af en dampturbine på HK (13 MW), bruges til både klasseundervisning og et årligt træningstogt på 90 dage. Under sit 2010-togt, der gik til Europa, besøgte Empire State VI bl.a. København. Efter orkanen Katrina, der i efteråret 2005 hærgede den amerikanske sydstat Louisiana og storbyen New Orleans, blev Empire State VI mobiliseret og indsat i katastrofebekæmpelsen som hotelskib for op imod 700 medlemmer af nationalgarden. Skibet blev klargjort og afgik på rekordtid, hvorefter det forblev i tjeneste i havnebyen Belle Chasse i Louisiana i seks måneder. Både besætningen og New York Maritime College blev efterfølgende hædret for indsatsen efter katastrofen. Empire State VI besøger igen København i sommeren 2014, hvor skibet kan opleves i Københavns Havn fra den juli. Dr. Michael A. Cappeto har været præsident på State University of New York Maritime College siden november Han har tidligere været forstander og vicepræsident for det akademiske område og direktør for forskning og evaluering på SUNY Maritime College. SØFARTENS LEDERE / 2 / >

14 giverne kan slet ikke skaffe de folk, de har brug for. Det smitter naturligvis af på jobmulighederne både for vores studerende og for veluddannede amerikanske søfolk generelt. Alt under ét tag På SUNY Maritime College kan de unge vælge så forskellige uddannelser som maskinmester, skibsingeniør, navigatør og master i international tranport. Fælles for dem alle er, at de sigter på en karriere i den maritime industri, og alle studerende, uanset hvilken retning de vælger, erhverver et sønæringsbevis som dæksofficer i den amerikanske handelsflåde. - Vores studerende er typisk mellem 18 og 22 år, når de starter hos os. De kommer som regel lige fra high school med et ønske om en maritim karriere, men de mål og ønsker, man har på det tidspunkt i livet, kan jo ændre sig efterhånden, som man uddanner sig. Her behøver man imidlertid ikke at skifte skole for at skifte retning, siger Dr. Michael Capetto: KORT OM SUNY MARITIME Maritime College tilbyder primært fireårige uddannelser under State University of New York (SUNY). skolen blev grundlagt i 1874 og ligger på en halvø i New York-bydelen Bronx, ved indsejlingen til New York City, tilbyder én master- og 12 forskellige maritime bacheloruddannelser, har studerende, hvoraf ca er indrulleret i skolens kadetprogram, er den ældste og største martime uddannelsesinstitution i USA og rates som en af de bedste uddannelsesinstitutioner i Amerika. næsten 100 procent af skolens dimittender er i relevant beskæftigelse senest tre måneder efter deres afsluttende eksamen. uanset studieretning opnår alle skolens studerende et sønæringsbevis, svarende til minimum den danske sætteskippereksamen. smm-hamburg.com buy your SMM ticket online save 10% and waiting time at the cash desk smm-hamburg.com/visit keeping the course FREE ADMISSION for pupils and students 9 12 september 2014 hamburg the leading international maritime trade fair 8 sept finance day 9 sept environmental protection day 10 sept security and defence day 11 sept offshore day 12 sept recruiting day Looking for a career in the maritime business? Gather all of the information that you need and discuss it under one roof SMM! 14 SØFARTENS LEDERE / 2 / I HMC SMM Anzeige I Motiv: Recruiting I Datei: HMC_533633_SMM_AZ_Recruiting_180x133 I 4c Euroskala, Offset I Format: 180 x 133 mm I Beschnitt: 3 mm I Titel: Sofartens Ledere DU: Dieses Dokument ist ohne Überfüllungen angelegt. Diese sind vor weiterer Verarbeitung anzulegen.

15 KADETREGIMENT Hovedparten af de yngre studerende ved State University of New York Maritime College er organiseret i et såkaldt regiment af kadetter. Regimentet er en militærlignende organisation, der i sin struktur minder om de føderale amerikanske militærakademier. Regimentets kadetter har dog ingen forpligtelse til at gøre tjeneste i flåden efter afslutningen af deres uddannelse, men i løbet af undervisningsåret er kadetterne forpligtet til at varetage en række pligter ved siden af undervisningen, ligesom det bl.a. er obligatorisk for dem at bære uniform. For kadetterne begynder uddannelsen på SUNY Maritime med et to-ugers kursus, hvor de førsteårsstuderende introduceres til regimentets militære rutiner og omgangsform. Iflg. skolen er formålet med de udvalgte elementer af den militære tilgang, struktur og krav om selvdisciplin at skabe et godt indlæringsfundament og at animere de studerende til at tage ansvar og udvise lederskab. De førsteårsstuderende i regimentet kaldes MUGs, hvilket står for Midshipmen Under Guidance. De har et travlt program, hvor de lærer om maritim historie og forberedes på et liv til søs. Kun hver ottende studerende på SUNY Maritime College er såkaldt civilist og således ikke en del af regimentet. - I hvert fald ikke så længe man stadig sigter efter en maritim karriere. Og hvis man undervejs beslutter sig for fx ikke at gå efter en bachelorgrad eller en masteruddannelse, så kan man på to år tage et sønæringsbevis, der honorerer kravene i STCWkonventionen, og som kan bruges til fx at sejle slæbebåde og andre, mindre fartøjer i amerikansk territorialfarvand: - Jeg synes, det er fantastisk at have alle de forskellige discipliner og fagfolk under det samme tag, men når man har så mange forskellige uddannelser samlet, så vil der naturligvis altid være nogle gnidninger mellem de forskellige afdelinger om, hvem der nu får tilført nogle ressourcer på bekostning af nogle andre og sådan noget, men det, tror jeg, ikke kan undgås uanset, hvordan man gør. Omvendt giver det nogle store fordele både økonomisk, logistisk og personalemæssigt, at tingene er samlet, når STCW, certifikater osv. er en integreret del af alle vores uddannelser. n SUNY MARITIME TILBYDER FØLGENDE UDDANNELSESPROGRAMMER Master of Science in International Transportation Management Bachelor of Engineering Marine Engineering Mechanical Engineering Electrical Engineering Facilities Engineering Naval Architecture Bachelor of Science in Marine Environmental Science Bachelor of Science in Business Marine Transportation Marine Business & Commerce with Humanities Study Area Concentration Marine Operations International Transportation & Trade (ITT) Bachelor of Science in Maritime Studies Bachelor of Science in International Transportation Management SØFARTENS LEDERE / 2 / >

16 Af Jakob Wandel Foto: Privatfoto SUNY-uddannet overstyrmand i Scandlines: Danmark kan lære af amerikanske uddannelser Scandlines-ansatte Patrick Nowicki er overstyrmand på Helsingør Helsingborg overfarten, og i 1982 dimitterede han fra SUNY Maritime College i New York. Han mener, at Det Blå Danmark ville have fordel af, hvis de maritime uddannelser her i landet blev organiseret som på det største maritime akademi i USA. Samtidig medgiver han, at de danske uddannelser giver et mere indgående kendskab til erhvervets praktiske forhold. Amerikanske Patrick Nowicki dimitterede fra SUNY Maritime College i New York i Han kom til Danmark i 1991 og sejler nu som overstyrmand i Scandlines. - Stort set alle inden for den maritime industri i USA har den samme uddannelsesmæssige baggrund, og mange er uddannet det samme sted. Det letter både kommunikationen og problemløsningen væsentligt, siger Patrick Nowicki, der er amerikaner, overstyrmand i Scandlines og uddannet på State University of New York Maritime College, også kaldet SUNY Maritime: - I Danmark har de fleste i den landbaserede del af den maritime sektor ingen maritim baggrund eller personligt kendskab til det sejlende personale. Det oplever jeg som en stor ulempe, siger han og giver et eksempel fra den omvendte verden, som han kender fra USA: - Tag fx Randall, der er salgschef hos Stolt Tankers, han kan ringe direkte til sin gamle klassekammerat Ward, der er lods på Delaware-floden og få et ETA eller ETD. Ved at have et personlig kendskab til hinanden og det netværk, der følger med, så kan de skære direkte igennem og få den nødvendige information hurtigt frem. Der er et langt tættere samarbejde mellem parterne i erhvervet i USA. Det styrker hele den maritime klynge. Mange flere maritime muligheder Ifølge Patrick Nowicki giver SUNYmodellen de studerende mange flere beskæftigelsesmuligheder inden for den maritime industri end de maritime uddannelser i Danmark: - På de seks maritime delstatscolleges, der findes i USA ud over SUNY Maritime får de studerende enten en maskinmester- eller en dæksofficersuddannelse under STCW. På SUNY Maritime får de også en bachelorgrad og mulighed for at kombinere hele seks forskellige ingeniøruddannelser, fem forskellige dækofficersuddannelser på bachelor- 16 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2014

17 Jeg kan godt mærke, at danske officerer har et mere indadgående kendskab til det praktiske, end amerikanerne har. Det skyldes også, at hele det amerikanske uddannelsessystem indeholder meget lidt praktik. niveau, en maskinmesteruddannelse og en master i international transport, siger han. Denne sammenhæng i uddannelsessystemet gør det, ifølge overstyrmanden i Scandlines, nemmere og mere naturligt at skifte mellem beskæftigelse til søs og beskæftigelse i land, og det betyder, at mange bliver i det maritime erhverv gennem hele deres karriere. Mere praktik og fordybelse i Danmark Patrick Nowicki mener at uddannelsessystemet på SUNY Maritime styrker hele den maritime industri i USA, der ligesom i Danmark bidrager til samfundsøkonomien i kraft af en betydelig valutaindsejling. Skal amerikaneren imidlertid pege på en svaghed i den amerikanske model er det, at hele uddannelsen typisk kun tager fire år: - Når den amerikanske uddannelse er kortere end den danske, og med betydelig mindre sejltid, så går det naturligvis ud over, hvor meget man kan fordybe sig. Jeg kan godt mærke, at danske officerer har et mere indadgående kendskab til det praktiske, end amerikanerne har. Det skyldes også, at hele det amerikanske uddannelsessystem indeholder meget lidt praktik. På SUNY Maritime sejler man kun tre gange to måneder, hvilket er meget mindre end danske skibsofficersstuderende, og i USA er der stort set ingen, der sejler som skibsassistent, inden de bliver styrmænd eller skibsførere, siger Patrick Nowicki.. n FRISKE FOLK SØGES TIL HAVNERUNDFARTEN Til vores team søges 2-3 medarbejdere (minimum duelighedsbevis til handelsskibe, men gerne kystskipper eller større) Vi kan tilbyde ansættelse på hel- / deltid også mulighed for helårsansættelse Ansøgning via: haakon.bertelsen@stromma.dk foretrækkes Canal Tours A/S, Amagerstrandvej 16, 2300 København S, Tlf SØFARTENS LEDERE / 42 /

18 Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere DIS-SKATTESAGEN Svar fra Søfartens Ledere i DIS-skattesag Vi har sammen med vores advokater analyseret svaret fra Kammeradvokaten på vores medindstævning af Staten og afgivet nyt skrift i sagen, som skal sikre god fremdrift. Påstandene er passet til, og statens ansvar for nettolønssystemet og de søfarendes retsstilling er sat i scene. DIS-SKATTESAGEN Efter det tog Staten og Kammeradvokaten et år at svare på vores medindstævning af Skatteministeriet i retssagen om regulering af DIS-ansattes nettoløn i takt med ændringer i beskatning af arbejdsindkomst, har vi nu svaret tilbage. Retssagen er anlagt mod DFDS A/S, ikke fordi Søfartens Ledere har noget at udsætte specielt på DFDS, men som konsekvens af, at Danmarks Rederiforening ikke ønskede en løsning med en fællessag i en nedsat voldgiftsret. I efteråret 2012 blev Skatteministeriet medindstævnet. Nye påstande og fremdrift Over for både DFDS og Skatteministeriet havde vi nedlagt såkaldte anerkendelsespåstande, som skulle sikre, at en dom kunne fremtræde med en klarhed og rækkevidde udi fremtiden for både organisationer, virksomheder, myndigheder og EU. Begge vores modparter har gjort såkaldte formalitetsindsigelser gældende og påstået afvisning. Vi ønsker ikke, at sagen skal trække yderligere ud med formalistiske diskussioner, som gør, at sagens reelle problemstillinger udsættes. Derfor har vi ændret vores påstande, så der kun er én. Et krav om betaling af penge over for rederiet svarende til den manglende regulering af nettolønningerne for de to medlemmer, sagen er anlagt for. Beløbene stiger reelt dag for dag, da der er tale om en manglende justering af lønnen. Vi har benyttet lejligheden til at opdatere beløbene til pr. 31. december Retssagen tog sit udgangspunkt i skattelettelserne i Forårspakke 2,0 med virkning 1. januar 2010, men tiden har gjort, at påstandene og sagsanlægget også tager højde for skattelettelserne vedtaget og gennemført i den seneste skattereform med virkning fra 1. januar Over for Skatteministeriet er påstandene også skåret til. Såfremt vi ikke får medhold i hovedsagen mod DFDS, er der nedlagt påstand om, at Skatteministeriet ulovligt (i strid med Grundloven) har delegeret skattepålægskompetence til rederierhvervet altså grundlovsstridigt har givet rederierne ret til at bestemme værdien af nettolønnen efter skat og dermed beskatningen af DIS-ansatte. Dernæst en påstand om, at det så er Skatteministeriet, der skal betale de beløb, der er nedlagt påstand om over for DFDS ikke mindst fordi vekslende skatteministre gang på gang er blevet forelagt problemstillingen uden reelt at ville forholde sig til den. Så nu er det bare at komme i gang. Der er aftalt et forberedende retsmøde i sagen den 8. april 2014, hvor vi forhåbentlig får en indikation om, hvornår sagen kommer for Østre Landsret til afgørelse. Den korrekte nettoløn Som beskrevet i det seneste nummer af Søfartens Ledere (nummer 1/2014) benyttede Kammeradvokaten mange betegnelser i sit svarskrift. Der var både den korrekte nettoløn, en rimelig nettoløn, den nettoløn, de ansatte har krav på og et rigtigt lønniveau. Vi har derfor brugt en del kræfter på at skabe et overblik over, hvad Staten argumenterer for og konsekvenserne heraf. Kort kan det opsummeres til, at Skatteministeriet anerkender, at det påhviler Skatteministeriet at undersøge, om vores medlemmers nettoløn er opgjort som bruttolønnen med fradrag af den skat, lønnen ville være pålagt, hvis den ikke var skattefri. Vi kunne ikke være mere enige. På den anden side mener Skatteministeriet ikke, der er noget at undersøge, fordi parterne selv har aftalt nettolønnen, og at lønnen derfor de facto svarer til bruttoløn efter skat. Hvilket med den manglende skattemæssige regulering af nettolønnen efter de seneste to skattereformer helt objektivt er forkert. Tilbage på sporet mener Skatteministeriet, når det gælder vores DIS-nettolønssystem som en EU statsstøtteordning, at der kan være både et rigtigt og et ikke-rigtigt lønniveau. Er nettolønnen fastsat rigtigt, er DIS i EU s statsstøtteretningslinjer opfyldt, hvis nettolønnen ikke er rigtig, skal den justeres. Skatteministeriet synes lidt forenklet at mene, at der er manøvrefrihed for rederierhvervet efter national ret, men at tingene skal være i orden, pengene skal passe, i forhold til EU. Det opnår man jo ikke, hvis tingene ikke altid er i orden. Vores advokater har derfor blandt andet 18 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2014

19 SL_131104_Bil_87x270.indd 1 07/11/ igen henledt opmærksomheden på daværende departementschef i Skatteministeriet, Peter Lofts, klare formuleringer i et brev fra 2004: Dette afspejler to modeller for at give statsstøtte på dette område. Enten kan man som Danmark vælge at skattefritage søfolkene og udbetale en nettohyre, eller man kan beskatte søfolkene og derefter helt eller delvist refundere de opkrævede kildeskatter. Resultatet vil i sidste ende blive det samme, nemlig en statsstøtte højst svarende til søfolkenes skattebetaling. Koblingen til skatten er forsvundet Lige nu følger DIS-nettolønningerne ikke beskatningen i Danmark, og rederierne får for meget i statsstøtte eller privat støtte fra de søfarende, der sejler på DIS-skibe. Det er måske derfor naturligt i sagen, at Danmarks Rederiforening helt tilbage ved forhandlingsbordene i 2010 og nu i retssagen forsøger at argumentere for, at koblingen til skattesystemet er forsvundet på grund af nettolønsmodellen, og at man ikke længere er forpligtet af at følge de aftaler og fremgangsmåder, som blev indgået og praktiseret. I vores nylige svar i sagen har vi derfor også fremhævet de bemærkninger, daværende skatteminister Kristian Jensen i 2005 ved fremsættelse at lovforslaget gav Lov om beskatning 5, stk. 3, som kodificerede DIS-nettolønsordningen med ordene om, at Skattefritagelsen (nettolønnen) af søfolk i DIS er betinget af, at løn og godtgørelser m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Kristian Jensen skrev: Bestemmelsen i lovforslagets 5, stk. 3, har hele tiden været en underliggende forudsætning for anvendelsen af DIS-skattereglerne, nemlig at de pågældende søfolk bliver aflønnet med en nettohyre, som er beregnet ud fra en forudsætning om, at den er skattefri. Dette har ikke hidtil fremgået direkte af lovteksten, og det foreslås nu, at en sådan bestemmelse indsættes. Det følger af bestemmelsen, at indkomsten skal beskattes efter almindelige regler, hvis betingelsen om nettoløn ikke er opfyldt. Arbejdsgiveren skal om nødvendigt over for skattemyndighederne kunne godtgøre, hvorledes den skattefri nettohyre er beregnet. Med ordene beregnet og betingelser mener vi ikke, koblingen mellem DIS og det danske skattesystem er brudt. Vores advokater har tillige igen påpeget, at skattereformerne fra 2010 og 2012 og deres nedsættelse af DIS-søfolkenes netto fradragsværdier til fulde er forstået og implementeret af rederierne i deres egen institution, Udligningskontoret for Dansk Søfart. På det punkt er koblingen i hvert fald helt intakt mellem DIS-nettoløn og skattesystemet. Skattemæssig status DIS-pensionsordninger Vi håber som nævnt, at vi nu vil se fremdrift i sagen. Søfartens Ledere har på vegne af et medlem tillige anlagt en retssag om den skattemæssige behandling af pensioner oprettet som del af et DIS-nettoløn ansættelsesforhold. Den sag er anlagt mod Skatteministeriet med påstand om, at DIS-søfolks indbetalinger til pensionsordninger, da de er ud af et nettolønssystem, skal forblive netto ved udbetalingen som pension. Det er således kun forrentningen af opsparingen, der kan beskattes. I dag betaler DIS-søfolk skat af hele opsparingen, også indbetalingerne. Denne sag er godt på vej og skal domsforhandles i Østre Landsret den 20. august n Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Til medlemmer af SL Værsgo. Køb bil til kr. for bare 911 kr. om måneden * Du har mange fordele i Lån & Spar som medlem af SL. For eksempel kan du få et billån til en attraktiv og lav rente faktisk blandt de allerlaveste. Bliv bedre kørende Du kommer langt på bilmarkedet i dag for kr. Og hvis du lægger 20% i udbe taling, så bliver du godt kørende på en meget lav rente. På lsb.dk/sl kan du se, hvad det koster at låne. Du kan lave forskellige beregninger på forskellige priser og finde det lån, der passer dig bedst. Køb med det samme Når du har fundet den bil, du vil have, er det rart at kunne slå til med det samme. Det kan du med et Bilkøbsbevis fra Lån & Spar. Så hvis du allerede er på udkig, så lad os lave en præcis, personlig beregning over, hvor meget du kan låne og få et Bilkøbsbevis. Så er pengene klar, når drømmebilen dukker op. Få hurtigt svar. Kontakt Lån & Spar. Besøg lsb.dk/sl og se, hvad dit billån vil koste. Ansøg online hele døgnet og få hurtigt svar. Du kan også ringe på *Priseksempel: Bilens pris kr. Udbetaling (20 %) kr. Lånebeløb kr. Månedlig ydelse 911 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 6,77 %. Gebyr til banken kr. Gebyr til andre kr. Samlede renter i perioden kr. Tilbagebetaling i alt kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 1. august Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. i samarbejde med SØFARTENS LEDERE / 5 /

20 Af Jakob Wandel 20 procent mere lods for pengene i Danmark end for 14 år siden Lodstaksterne halter efter den generelle prisudvikling, der siden årtusindskiftet er steget med 35 procent. I samme periode er prisen for at tage lods i dansk farvand kun steget med 15 procent. Lodstaksterne er siden årtusindskiftet ikke fulgt med den generelle løn- og prisudvikling i Danmark. Faktisk er det reelt blevet 20 procentpoint billigere at tage lods i dansk farvand i dag end for 14 år siden. Det viser Danmarks Statistiks tal for pris- og lønudviklingen sammenholdt med udviklingen i DanPilots lodstakster i perioden Ifølge Danmarks Statistik viser løn- og prisudviklingen således en stigning på ca. 35 procent fra , hvorimod lodstaksterne kun er steget med omkring 15 procent. Flere forhold spiller ind Lodstaksternes relative fald skyldes dels, at der fra ikke blev foretaget nogen inflationssikring, og dels at man i perioden foretog successive reduktioner af taksterne på i alt 10 procent. Siden 2009 er taksterne årligt blevet reguleret med pris- og lønindekset. Dermed er det, målt i realpriser, blevet 20 procentpoint billigere at tage lods i 2014, end det var i Fra var det såkaldte rejsetillæg på 8 procent. Tillægget blev i forbindelse med takstrevisionen i 2009 reduceret til 7 procent. I perioden var der tillæg for tomandslodsninger. Tillægget var i 2003 på 14,6 procent og steg i 2008 til 21,8 procent. Tillægget bortfaldt imidlertid i forbindelse med takstrevisionen i Danske lodspriser blandt Nordeuropas laveste De danske priser for at tage lods har udviklet sig væsentligt langsommere end den generelle prisudvikling i samfundet. Den danske prismodel tilbyder derfor den internationale skibsfart lodspriser, der ligger lavt i forhold til langt de fleste lande, vi normalt sammenligner os med. Det viser undersøgelsen Study on Pilotage Exemption Certificates, Final Report, som PwC, i samarbejde med Panteia, udarbejdede og afleverede til EU-Kommissionen i Lodspriserne i Danmark er således lavere end i lande som Norge, Holland, Sverige, Belgien og Tyskland. Også i EU-sammenhæng er de danske lodspriser lave. Dog undergås de af syd- og østeuropæiske lande som Kroatien, Slovenien, Grækenland, Italien, Bulgarien, Polen, Letland, Litauen og Rumænien. Også Irland og England har lavere lodspriser end Danmark. Det viser tallene Figuren nedenfor viser den gennemsnitlige takst for at tage lods på en havneoperation i de respektive landes farvand for et almindeligt fragtskib på GT (NT: 2.315, Dybgang: 5,40 meter, Længde: 109,93 meter, Bredde: 16,11 meter). n Priser ved lods af alm. fragtskib (i DKK) Norge Sverige Holland Belgien Tyskland Finland Danmark Frankrig England 58 procent billigere lods til 27 gange større skib Ifølge PwC s og Panteia s undersøgelse er taksten for at lodse et almindeligt containerskib på GT (Længde: 131,5 meter) til kaj i Rotterdam I det tænkte eksempel, at DanPilot betjente Århus Havn, ville den danske lodstakst, baseret på DanPilots offentligt tilgængelige prisberegner, for at lodse det enorme Tripple E-skib Mærsk Mc-Kinney Møller (IMO ) på hele GT (NT: , Længde: 399 meter, Bredde: 60 meter, Dybgang: 12,1 meter), være Den danske takst er altså 58 procent lavere for et skib, der er 27 gange større. 20 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2014