BERETNING Fra arrangementet i efterårsferien: Fra Lygtemænd til brintbiler

Transkript

1 BERETNING 2005 Fra arrangementet i efterårsferien: Fra Lygtemænd til brintbiler Årsberetning fra Gasmuseet og Gashistorisk Selskab 2005 April

2 Gasmuseet og Gashistorisk Selskab 2005 Fra udstillingen 'Kul til brint' til 'På sporet af fremtiden' I årets udstilling fra Kul til brint, der i store træk var en videreførelse af jubilæumsudstillingen om naturgassen fra 2004 kunne man blandt andet fornøje sig med brintbiler og solcelleanlæg. Denne del af udstillingen var en introduktion til udstillingen På sporet af fremtiden, som er titlen på det nye brintunivers på Gasmuseet. Der har været arbejdet med brintuniverset siden sommeren 2005, og den åbner den 5. maj i forbindelse med Forskningens Døgn i Hobro. BrintUNIVERSET, der koster ca kr., er sponsoreret af Energinet.dk og EU Mål 2 midler. BrintUNI- VERSET vil rumme en miniatureby, hvor man kan se det fremtidige brintsamfund. Som en del af bysamfundet demonstreres brints anvendelse til transport, opvarmning, belysning samt kommunikation. I sommeren 2005 var der 'demonstration' hver dag i brint og gaslaboratoriet, så de besøgende blev guidet igennem. Det samme vil være tilfældet i den kommende sommer. Historiens Dag, Træfpunkt og efterårsferie Kulturministeriets museumsdag med særlige aktiviteter og markedsføring var den På Gasmuseet var Anne Munkesø med til at arrangere museumsdagen, som havde titlen Fortællingen om det lille støvkorn, der blev til en planet planeten Jorden. Der var 8 ugers 'træfpunkt' med madlav- Her kokkereres ning om formiddagen og forsøg i gaslaboratoriet om eftermiddagen. Aktiviteterne om eftermiddagen var som når der iøvrigt var instruktør på meget fint besøgte. Men træfpunktprojektet, som var et resultat af et turistsamarbejde i Mariagerfjord og Rebild Kommunerne, ophørte med 2005 aktiviteterne, da der var for lidt søgning til aktiviteterne på de bestemte klokkeslæt, der var fastsat i programmet. Gæsterne kom derimod, når de selv ville og som vind og vejr var til, og konklusionen er derfor, at attraktioner og museer må tilpasse aktiviteterne efter dette. I Vestjylland har et tilsvarende projekt med fastsatte tider været en succes, men for Mariagerfjord- og Rebildområdet er konklusionen, at turisterne ønsker at være mere fritstillet i forhold til tidspunkter. Efterårsferiens aktiviteter med historiefortælling, pandekager og udskæring af lygtemænd var meget velbesøgt. Det samme gælder juleaktiviteterne i Glastanken med julefortællinger og juleaktiviteter samt salg af glas. Fra julesalget 1

3 BERETNING

4 Gasmuseet og Gashistorisk Selskab lokalavisartikler om aktiviteter på Gasmuseet 3

5 BERETNING 2005 Energicentret ved Gasmuseet Lea Munkholm, Energi Viborg er leder af Energicentret, som Gasmuseet passer i det daglige med udlån af diverse energimålekasser. I lighed med de foregående år fik alle 6. klasserne tilbudt et særlig undervisningsprogram fra Energicentret og Gasmuseet. Programmet består af undervisning i el og ledninger og gas og gasflammer. Fyldestationen i Esbjerg Gashistorisk Selskab Gashistorisk Selskab havde jubilæum i januar 2005 og der blev afholdt medlemsarrangement på 10 års dagen den Deruover havde Gasmuseets venneforening medlemsarrangement i forbindelse med generalforsamlingen i juni, hvor Arne Hosbond fra Sikkerhedsstyrelsen gennemgik strukturen og arbejdsfelterne for den nye Sikkerhedsstyrelse i Esbjerg. Årets sidste medlemsarrangment var den hvor Gashistorisk Selskab besøgte BP`s nye fyldestation og Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Gashistorisk Selskab Fra jubilæet

6 Gasmuseet og Gashistorisk Selskab 2005 Kommunernes drift af forsyningsvirksomheder Århus Gasværk Det projekt om kommunernes drift af forsyningsvirksomheder i Aalborg, Århus og Viborg, som Gasmuseet og Elmuseet havde i fællesskab, blev afsluttet i december Alle 3 kommuner var med fra den tidlige gasværksfase, og de tegnede alle kontrakter i 1853 med det private selskab Det Danske Gaskompagni. For mange kommuner med et privat ejet gasværk blev det meget hurtigt et stort ønske at overtage byens gasværk. Man kunne se, at det gav et godt afkast i de kommuner, der selv havde valgt at påtage sig driften af et gasværk. Århus Kommune overtog - pga. en for Gaskompagniet lidt uheldig passus i kontrakten - byens gasværk allerede i januar 1880, mens det først efter flere forsøg lykkedes for Aalborg Kommune at overtage byens gasværk i I Viborg blev gasværket kommunalt i 1924, og det var på Gaskompagniets initiativ. Under 1. verdenskrig havde de faste gaspriser men stigende fragtpriser tæret på Gaskompagniets reserver, og man ønskede at skille sig af med sine værker. Gaskompagniet beholdt dog sit værk i Odense indtil I Viborg mente det konservative byråd principielt, at energiproduktion burde være privat virksomhed. Men da byrådet i Viborg først overtog værket, kom værket i Viborg i lighed med værkerne i de socialdemokratiske byer Aalborg og Århus til at bidrage med op til 20 % af kommunes driftsbudget i erne. I Aalborg foretrak byrådet klart og uden de store politiske diskussioner en indirekte beskatning via forsyningsvirksomhederne frem for en forhøjelse af de direkte skatter. Den indirekte beskatning gav derimod anledning til megen debat i Århus og Viborg, og her øgede man i stedet de direkte skatter, når man skulle have enderne til at nå sammen. I Århus var der gennem årene megen diskussion i byrådet, men i perioden frem til 1940erne kunne man i nogenlunde enighed føre en politik, der gik ud på gennem høje priser på gas, el og vand at lade forsyningsvirksomhederne bidrage godt til kommunekassen. 5

7 BERETNING 2005 Men allerede i midten af 1940erne blev det såkaldte 'hvile i sig selv'-princip indført i Århus, hvorefter værkerne skulle balancere økonomisk. Og i 1950erne gik man videre til en mere social-politisk holdning til prisfastsættelser og drift af gasværket. På grund af denne socialpolitiske holdning i byrådet i Århus lykkedes det ikke, som i Aalborg at lave en takstsammensætning, der kunne gøre gassen konkurrencedygtig der, hvor konkurrencen var, og dyrere på husholdningsgas, hvor der ikke var megen konkurrence. Holdningen hos det socialdemokratiske byrådsflertal i Århus var, at gas var de mindre bemidledes energi, og den skulle derfor være billig. På grund af den direkte sammenhæng mellem værkernes økonomi og kommunernes økonomi, og fordi kommunerne ønskede at opretholde kontrollen og rådigheden med egne kommunale forsyningsvirksomheder, fik man ikke inden for gasforsyning, sådan som man havde fået det inden for elforsyning i perioden erne en flerkommunal drift etableret. Inden for elforsyning blev vekselstrøm og flerkommunal drift en nødvendighed, hvis man ønskede at etablere en kontinuerlig og stabil drift, og kommunerne skiftede den lokale jævnstrøm ud med et samarbejde om den vekselstrøm, der med sin høje spænding kunne sendes over store afstande. Det var således et teknologisk argument, der bevirkede, at lokalpolitikerne overvandt deres ulyst til et flerkommunalt produktionssamarbejde inden for elforsyning. Dette argument talte ikke inden for gasforsyning, her kunne man umiddelbart opretholde de lokale gasværker og lokale forsynings-områder. Men konsekvenserne af, at man ikke fik etableret en landsdækkende fjerngasforsyning blev, at produktionsprisen på gas ikke i længden kunne blive billig nok til, at gasforsyningen kunne klare sig i konkurrencen med en allerede effektiviseret elforsyning. Andre steder i verden havde man etableret 'fjerngasforsyning', og den danske gasbranche henviste flittigt til eksemplerne fra udlandet, uden at det dog havde den store politiske effekt. I stedet blev forløbet det velkendte med en stadigt mindre politisk interesse for investeringer i gasforsyning og en nedlukning under henvisning til, at gassen var umoderne og ikke konkurrencedygtig. Konsekvenserne af denne politik blev også den enstrengede energipolitik, hvis svagheder blev klare under energikriserne i 1973 og 1978/79. Efter energikriserne kom energipolitik og spørgsmålet om atomkraft eller naturgas på Folketingets dagsorden. Resultatet heraf blev en flerstrengede energipolitik og indførelsen af naturgas. Samarbejdet om projektet er det første større samarbejde mellem Elmuseet og Gasmuseet, som hidtil primært har samarbejdet omkring dele af markedsføringen og lignende. Men med etableringen af 'Danmarks Energi Museum' som et samarbejde om energihistorie som helhed, vil der være mulighed for at etablere flere sådanne projekter samt formidlingsog aktivitetsprojekter og et samarbejde som kan resultere i et mere formaliseret samarbejde, der også gerne må indbefatte andre museer, der arbejder med energihistorie. Nedtagning af retorthus 6

8 Gasmuseet og Gashistorisk Selskab 2005 Århus gasværk Center for Energi og Samfund Center for Energi og Samfund, som blev etableret i 2004 af Aalborg Universitet, CBS, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Elmuseet og Gasmuseet, for midler bevilget af Forskningsrådet, holdt sin første konference på Aalborg Universitet i august Konferencen var pænt besøgt og havde deltagere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland. Center for Energi og Samfunds hjemmesiden er blevet etableret og indeholder informationer om aktiviteter, projekter, litteratur og konferencer. Man kan orientere sig yderligere på Center for Energi og Samfunds hjemmeside på adressen 7

9 BERETNING 2005 IGU Gasmuseet var med til sammen med styregruppen for Gashistorical Network at redigere og skrive nogle sider i International Gas Unions magasin om gashistorie og det gashistoriske netværk. Styre-gruppen består af Jacob Fentz fra Naturgas Midt-Nord, og Jens Utoft fra Gasteknik samt Bent Kornbek og Hanne Thomsen fra Gasmuseet. Styregruppen skal også udarbejde en mindre udstilling til Verdensgaskonferencen 2 sider fra artiklen i International Gas Unions magasin. i Amsterdam i juni Der vil komme indlæg fra anden side om enkeltlandes eller områders særlige gashistorie, mens resten produceres i styregruppens regi og trykkes på Naturgas Midt-Nord. Udstillingsgenstandene vil komme fra Museum Energitica i Amsterdam, Gasmuseet i Leicester og Gasmuseet i Hobro. 8

10 Gasmuseet og Gashistorisk Selskab 2005 Erhvervelser og indsamling Samarbejdet med Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning om indsamling af genstande i forbindelse med skiftet fra Bygas 1 til Bygas 2 går planmæssigt, og der er indsamlet mange fine genstande, især er der indkommet meget fine gamle gaskomfurer.i forbindelse med indsamlingen har der også været omtale af Gasmuseet og indsamlingen i Københavns Energis blad Byens Energi, og det har resulteret i en del opringninger fra gaskunder i Københavnsområdet, der ønsker at sikre, at deres gamle gasapparat sikres et godt liv på Gasmuseet. Enkelte af apparaterne daterer sig tilbage til begyndelsen af 1900-tallet. Økonomi Gasmuseet havde i 2005 et mindre underskud på ca kr., hvilket reducerer Gasmuseets opsparing til udstillingsformål i 2007 lidt. Gasmuseet havde ikke supplerende finansieringskilder i 2005, sådan som museet havde det i 2004 og har det i Regnskabet balancerer derfor omkring kr. Indtægterne i 2005 kom fra Naturgas Fyn, Naturgas Midt-Nord, Hovedstadsregionens Naturgas, DONG, Hobro Kommune og Gashistorisk Selskab. I 2005 kom der tilsagn fra Energinet. dk om støtte til museet for 2006, der kom ligeledes et foreløbigt tilsagn i 2005 på EU Mål 2 midler gældende for 2006, beløbet blev endeligt bekræftet i januar Driftsbudgettet for 2006 kommer dermed til at balancere omkring kr. Dette smukke gamle komfur med ovn af mærket Voss fra 30erne er et af museets senest indkomne. Det har stået en beboelsesejendom på Vesterbro 58 i Aalborg og er skænket af husets ejer Peter Leopold 9

11 BERETNING 2005 Bestyrelsen for Gasmuseet 2005 Medlemmer: Bent Kornbek, Naturgas Midt-Nord, formand Hans Jørgen Rasmusen, DONG, næstformand Søren Dalsager, DONG, suppl. Jørgen Basballe, Hobro Kommune Jørgen Pontoppidan, Hobro Kommune, suppl. Ole Albæk Pedersen, Hovedstadsregionens Naturgas Ole Durck, Naturgas Fyn Peter Vadstrup Jensen, Naturgas Midt- Nord, suppl. Andreas Bech Jensen, Aalborg Gasforsyning Per Offersen, BP-Gas Jørgen Junge Andersen, Max Weishaupt Carsten Sørig, Sikkerhedsstyrelsen Peter I. Hinstrup, Dansk Gasteknisk Center Mogens Rüdiger, Aalborg Universitet Susanne Westh, DONG, suppl. Jørgen K. Nielsen, Dansk Gasbrancheforening, suppl. Det samlede repræsentantskab 2005 Repræsentanter fra: Jørgen Basballe, Hobro Kommune Jørgen Pontoppidan, Hobro Kommune, suppl. Hans Jørgen Rasmusen, DONG Søren Dalsager, DONG, suppl. Bent Kornbek, Naturgas Midt-Nord Ole Albæk Pedersen, Hovedstadsregionens Naturgas Ole Durck, Naturgas Fyn Peter Vadstrup Jensen, Naturgas Midt- Nord, suppl. Følgende er optaget i repræsentantskabet fra: Bygas: Andreas Bech Jensen, Aalborg Kommunes Gasforsyning Helge Sloth Hansen, Tre-for, Trekantområdets Forsyning, Kolding Erik Keis, Københavns Energi F-gas: Per Offersen, BP-Gas Kristian Vielwerth, Statoil Naturgas: Niels Erik Andersen, Hovedstadsregionens Naturgas Susanne Westh, DONG Peter Hodal, Energinet. dk Kommuner/Kraftvarmeværker: N.J. Ravn Sørensen, Århus Kommunale Værker Bjarne Astrup, Viborg Kraftvarmeværk Palle Geleff, Energi E 2 Brancheforeninger: Jørgen K. Nielsen, Dansk Gasbrancheforening Jørgen Junge Andersen, Max Weishaupt Erik Hyldahl, Elster Instruments Myndigheder: Carsten Sørig, Sikkerhedsstyrelsen Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Forskning: Peter I. Hinstrup, Dansk Gasteknisk Center Ole Hyldtoft, Institut for Historie, Københavns Universitet Mogens Rüdiger, Aalborg Universitet Energimuseer: Keld Nielsen, Stenomuseet og Århus Universitet Kurt Møller Pedersen, Stenomuseet 10

12 Gasmuseet og Gashistorisk Selskab 2005 Venneforeningen: Gashistorisk Selskabs bestyrelse 2005 Medlemmer: Bent Kornbek, Naturgas Midt-Nord, formand Henrik Fischer, Hovedstadsregionens Naturgas, næstformand Palle Würtz Knudsen, tidl. BP-Gas Erlann Christiansen, Hobro Jacob Fentz, Naturgas Midt-Nord Vagn Jensen, Hobro Michael Varming, Hellerup Suppleanter: Anne B. Munkesø, København N død Jens Utoft, Gasteknik, Skive Revisor: Paul Cubel, Viborg, tidl. Naturgas Midt- Nord Jørgen Basballe, Hobro Kommune, suppleant Personale 2005/06 Niels Løgager Nielsen, som har været inspektør ved Gasmuseet siden 1997/98, fratrådte i 2005 og arbejder i dag med journalisering i forbindelse med kommunalreformen i Silkeborgområdet. Anne Munkesø, som var suppleant i Gashistorisk Selskabs bestyrelse, og som var med til at udvikle gas-laboratoriet og BrintU- NIVERSET og ligeledes var guide og instruktør på Gasmuseet døde i en trafikulykke den Derudover har Mai Hartendorf været i arbejdsprøvning, og Ejnar Gundersen i jobtræning i Jens Peder Lauridsen og Tine Sørresiig, som har været i jobtræning, ansættes i 2006 og udgør sammen med Jana Wagner og Hanne Thomsen personalet i Ansatte 2005/06: Hanne Thomsen, leder, inspektør, > Jana Wagner, cafe, arrangementer og service, > Tine Sørresiig, guide og reception, med løntilskud ansættes i 2006 Jens Peter Lauridsen, indsamling, registrering, layout, guide mv., med løntilskud ansættes i 2006 Niels Løgager Nielsen, inspektør, Gitte Lindstrøm, cand. mag. Med projekt om Kosangas og det moderne Mai Hartendorf, praktiske opgaver og rengøring, Ejnar Gundersen, dekoratør og håndværker, med løntilskud, Til administrationen køber Gasmuseet opgaveløsninger ved: Brian Bjeldbak, juli 2004-> Revisionscentret, marts 2004-> Guider til rundvisning: Guider: Anne Munkesø i august 2005, Ejnar Gundersen juli/aug BrintUNIVERSET: 'På sporet af fremtiden': BrintUNIVERSET er bygget af H2ologic ved Jacob Hansen. Derudover har Kim Hartendorf og Jens Peder Lauridsen medvirket med hensyn til klargøring af lokale mv. Glastanken : Marie Retpen og Jette Bøge Sørensen samt i januar 2005 Marie Worre Holm 11