Tillæg til 10 tilladelse

Transkript

1 Tillæg til 10 tilladelse Bederslev 23, 5450 Otterup Forfatter: Mette Skjold Sørensen Godkendt den 6. november 2015 Dokument nr Sags nr

2 Indhold Datablad... 3 Tillæg til 10 tilladelse... 4 Baggrund... 4 Afgørelse... 4 Vilkår for tillæg til eksisterende tilladelse... 5 Partshøring... 5 Øvrige bestemmelser... 6 Bortfald... 6 Klagevejledning... 6 Offentliggørelse... 7 Miljøteknisk redegørelse... 9 Beliggenhed og planmæssige forhold... 9 Afstande til naboer, byzone mv Øvrige afstandskrav... 9 Landskabelige værdier Produktion og drift Dyrehold Staldsystem og indretning Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Støj Ammoniakfordampning og påvirkning af natur Ammoniakpåvirkning på beskyttet natur ved udbringning af husdyrgødning Lugt Affald Husdyrgødning Gødningsproduktion Opbevaring af husdyrgødning Ejendommens udbringningsarealer Vandoplande Harmoniareal Grundvandsbeskyttelse Anden organisk gødning Forurening og gener fra udbringningsarealerne Fosfor og udvaskning af fosfor Overfladevand Bilag IV-arter Vurdering af kvælstofudvaskningen fra ejendommen i forhold til internationale beskyttelsesområder (habitatvurdering) Beregning af den kumulative påvirkning Beregning af det ansøgtes kvælstofbidrag Bedste Anvendelige Teknik - BAT Nordfyns kommunes samlede vurdering Litteratur Tillæg til 10 tilladelse

3 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 5: Samlet vilkår for godkendelsen Tillæg til 10 tilladelse

4 Datablad Ansøger Jens Anton Mogensen CVR-nummer Bedriftens adresse Bederslev 23, 5450 Otterup Matrikelnummer 9 k og 18 a, Bederslev By, Bederslev Virksomhedens art L01a Landbrug med kvæghold < 75 DE Listebetegnelse Anlæg til husdyrproduktion op til 75 DE P-nummer CHR-nummer Ejer og kontaktperson Jens Anton Jørgen Mogensen, Christensen Bederslev 23, 5450 Otterup. Konsulent Mette Larsen Baadegaard, Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. Tilsynsmyndighed Nordfyns Kommune 3 Tillæg til 10 tilladelse

5 Tillæg til 10 tilladelse Baggrund Jens Anton Mogensen har den 30. juni 2015 søgt om udvidelse af kvægholdet til 202 tyrekalve, tung race (0-6 mdr.), 202 ungtyre, tung race (6 mdr. slagtning) og 1 årshest, ( kg), svarende til 74,58 dyreenheder (DE). Udvidelsen sker indenfor eksisterende stalde. Ejendommen har en 10 tilladelse fra d. 19. september 2008 med en produktion på 38 jersey årsopdræt (0-6 mdr.), 243 jersey årsopdræt (6-25 mdr.) og 1 hest ( kg), svarende til ca. 98 DE. Tilladelsen har dog ikke været fuldt udnyttet. Den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, er bortfaldet. Den nuværende lovlige produktion er derfor fastsat til 4,16 DE. Til husdyrproduktionen er der 55,9 ha ejet og forpagtet areal, hvoraf 50,64 ha er udbringningsareal. Ændringen af husdyrproduktionen er omfattet af 3 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 868 af 3. juli Afgørelse Nordfyns Kommune godkender hermed husdyrproduktionen på adressen Bederslev 23, 5450 Otterup fordelt på 202 tyrekalve (0-6 mdr.), 202 ungtyre (6 mdr. slagtning), begge af tung race og 1 årshest, svarende til 74,58 DE. Tillægget til miljøtilladelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt tillæggets vilkår overholdes. Øvrige vilkår i den eksisterende tilladelse, som ikke ændres ved dette tillæg, er stadig gældende. Tillægget bygger på Ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion af 30. juni 2015, inklusive bilag samt supplerende oplysninger. Tilladelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol, der har til hensigt at beskytte naboer og det omgivende miljø. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen, samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af Nordfyns Kommune. Tilladelsen indeholder nærværende afgørelse med vilkår, en miljøteknisk redegørelse der beskriver udvidelsens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer samt kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen. Det er kommunens vurdering, at med de stillede vilkår, vil det ansøgte kunne gennemføres i overensstemmelse med og 27 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 4 Tillæg til 10 tilladelse

6 Vilkår for tillæg til eksisterende tilladelse I forbindelse med denne tillægsgodkendelse, sker der ændringer i den eksisterende tilladelse af 19. september De samlede vilkår fremgår af bilag 5, bagerst i dette tillæg. Tillægget meddeles på følgende nye og ændrede vilkår: Vilkår 1: Produktionens omfang: Tilladelsen omfatter en kvægproduktion svarende til 74,58 DE fordelt på 202 tyrekalve (0-6 mdr.) af tung race, 202 ungtyre (6 mdr. slagtning) af tung race samt 1 årshest ( kg). Vilkår 7: Grundvand og overfladevand: Der må ikke ske forøget udvaskning af nitrat fra rodzonen til grundvandet. Dette kan opnås ved anvendelse af forskellige alternative tiltag. Der stilles vilkår om at bedriften anvender et af følgende alternativer: Alternativ 1: Udbringning af maksimalt 1,47 DE/ha, udlægning af 25 % ekstra efterafgrøder og 1 % reduceret kvælstofnorm Alternativ 2: Udbringning af maksimalt 1,47 DE/ha, anvendelse af frøgræssædskifte S6 og udlægning af 11 % ekstra efterafgrøder Alternativ 3: Udbringning af maksimalt 0,99 DE/ha og udlægning af 15 % ekstra efterafgrøder Alternativ 4: Udbringning af maksimalt 0,49 DE/ha og udlægning af 1 % ekstra efterafgrøder Alternativ 5: Udbringning af maksimalt 0,34 DE/ha Alternativ 6: Udbringning af maksimalt 0,81 DE/ha, udlægning af 10 % ekstra efterafgrøder og 1 % reduceret kvælstofnorm Alternativ 7: Udbringning af maksimalt 0,98 DE/ha, anvendelse af frøgræssædskifte S6 Alternativ 8: Udbringning af maksimalt 1,1 DE/ha og udlægning af 18 % ekstra efterafgrøder Dokumentation for anvendelse af et af ovenstående alternativer skal, på kommunens anvisning, kunne fremvises senest 14 dage fra anmodningen er modtaget. Vilkår 8 slettes. Vilkår 9 ændres til vilkår 8 Vilkår 10 ændres til vilkår 9 Vilkår 11 ændres til vilkår 10 og opdateres med vilkår for maksimal støjbelastning Vilkår 12 ændres til vilkår 11 Vilkår 13 ændres til vilkår 12 Vilkår 14 ændres til vilkår 13 Partshøring Der er den 8. oktober 2015 foretaget partshøring. Der er foretaget høring af naboer til ejendommen inden for konsekvensområdet samt af bortforpagtere af jord. Ved høring af udkast til ansøgning, er der indkommet bemærkninger fra 3 parter. Høringssvarene indeholder bekymring for lugtgener, fluegener, algegener, øget tung trafik, værdiforringelse, øget tilhold af rotter samt påvirkning af to gadekær. 5 Tillæg til 10 tilladelse

7 Ansøger og ansøgers konsulent har ingen bemærkninger til høringssvarene. Det er Kommunens vurdering at normal drift af en kvægproduktion vil give en forøget trafik når høsten af grovfoder køres ind og husdyrgødningen køres ud. Dog vurderes trafikken ikke at give anledning til væsentlige gener for de omkringboende. Angående lugt overholder den ansøgte produktion lugtgenekriterierne og der stilles vilkår om, at overholde støjgrænserne. Der er ligeledes vilkår om opbevaring af foder og lignende, i forhold til begrænsning af tilhold af rotter og bekæmpelse af fluer. Nordfyns Kommune har kigget på de to gadekær og vurderet, at et dyrehold på Bederslev 23, ikke vil forringe tilstanden væsentligt. Høringssvarene har ikke givet anledning til at ændre afgørelsen omkring udvidelse af kvægholdet på ejendommen. Øvrige bestemmelser Ifølge 42 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om, at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger, hvis et husdyrbrug, som er omfattet af 10, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening. Tilsynsmyndigheden kan endvidere meddele påbud om ophør eller begrænsning af aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold. Bortfald Tilladelsen skal være påbegyndt udnyttet senest to år efter tilladelsesdatoen og færdiggjort seneste tre år efter tilladelsesdatoen således, at produktionen svarer til tilladelsen. Hvis tilladelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i medfør af kapitel 3 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 868 af 3. juli Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til 76 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmod- 6 Tillæg til 10 tilladelse

8 ningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget hos Natur- og Miljøklagenævnet senest den 4. december En evt. klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor godkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 81, stk. 1. Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Offentliggørelse Tilladelsen offentliggøres ved annoncering på Nordfyns Kommunes hjemmeside den 6.november Følgende har fået meddelelse om udarbejdelse af tilladelsen: Jens Anton Mogensen, Bederslev 23, 5450 Otterup Omkringboende Thomas Schou Karlsen, Pileurten 13, 5450 Otterup (ejer af Bederslev 33, 5450 Otterup) Julie M. Ravn-Christoffersen, Bederslev 6, 5450 Otterup Bederslev Menighedsråd, Bederslev 7 v/hans Marius Hansen, Bederslev 40, 5450 Otterup Beboerne på Bederslev 33, 5450 Otterup Bent Maegaard Nielsen, Bederslev 16, 5450 Otterup (også ejer af Bederslev 22) Martha Johanne Nielsen, Bederslev 22, 5450 Otterup Helga Elisabeth Egdal, Kørupvej 3, 5450 Otterup (ejer af Bederslev 27, 5450 Otterup) Torben Bo Madsen, Bederslev 11, 5450 Otterup Bederslev Gamle Skole, Bederslev 12, 5450 Otterup v/ Bo Maegaard, Bederslev 61, 5450 Otterup Rigmor Pedersen, Bederslev 14, 5450 Otterup Inge Marie Jørgensen, Bederslev 17, 5450 Otterup Bortforpagter Niels Mogensen, Gyngstrupvej 11, 5450 Otterup Øvrige 7 Tillæg til 10 tilladelse

9 Centrovice v/mette Larsen Baadegaard, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg, E-post: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Nytorv2, 1.sal, 6000 Kolding. E-post: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø; e-post: Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, Leo Jensen. E-post: Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. E-post Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttegade 5, 7182 Bredsten. E-post: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E- post: DOF-Fyn v. Henrik Kalckar Hansen, Norddalen 27, 5260 Odense S. E-post: Det Økologiske Råd, Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København K. E- post: Naturstyrelsen, Fyn, Sollerupvej 24, 5600 Fåborg. Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den dato, hvor afgørelsen bliver offentliggjort, jf. husdyrgodkendelseslovens 90. Miljøgodkendelsen er givet i henhold til 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 868 af 3. juli Venlig hilsen Mette Skjold Sørensen mss@nordfynskommune.dk 8 Tillæg til 10 tilladelse

10 Miljøteknisk redegørelse Beliggenhed og planmæssige forhold Ejendommen er beliggende i landzonen, i landsbyen Bederslev, ca. 4 km nordøst for Otterup by. Afstande til naboer, byzone mv. Stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg må i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 6 (LBK nr. 868 af 3. maj 2015), ikke etableres, ændres eller udvides indenfor 50 meters afstand fra nabobeboelse, byzone, sommerhusområde, m.v. Tabel 1: Korteste afstande fra stald til nærmeste naboer Bederslev 33 (nærmeste nabo) Bederslev 33 (samlet bebyggelse) Kappendrup (byzone) ca. 60 meter ca. 60 meter ca. 1,2 km Udvidelsen af husdyrproduktionen sker i eksisterende staldbygninger. Bygningerne har tidligere været anvendt til dyrehold. Jf. 20 i Husdyrgodkendelsesloven (LBK nr. 868 af 3. maj 2015), skal Kommunen sikre sig, at en ansøgning ikke giver anledning til risiko for forurening eller væsentlig gene for omgivelserne, hvis anlægget ligger indenfor 300 m fra samlet bebyggelse. Som det fremgår af ovenstående tabel er ejendommen placeret 60 m fra nærmeste nabobeboelse, som samtidig udgør nærmeste bolig i samlet bebyggelse. Nordfyns Kommune vurderer, at, med de opstillede vilkår i dette tillæg, samt vilkår i eksisterende tilladelse, vil det ansøgte dyrehold ikke give anledning til forurening eller væsentlig gene for omgivelserne. Øvrige afstandskrav Udvidelse af dyrehold må ikke placeres indenfor de i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 6 (Bek. Nr. 594 af 4. maj 2015) angivne afstande til private og offentlige brønde, vandløb (herunder dræn) og søer, offentlig vej, naboskel m.v. Tabel 2: Afstande Afstand til: Lovkrav: Faktisk afstand: Ikke-almene vandforsyningsanlæg (egen brønd) min. 25 m 65 m Almene vandforsyningsanlæg min. 50 m 1,1 km Vandløb (herunder dræn) og søer min. 15 m > 15 m Offentlig vej og privat fællesvej min. 15 m 100 m Levnedsmiddelvirksomhed min. 25 m > 25 m Beboelse på samme ejendom min. 15 m 25 m Naboskel min. 30 m 23 m Der har tidligere været godkendt et dyrehold på 98 DE i de eksisterende staldbygninger, hvor det ønskede dyrehold skal gå. I forbindelse med en skel-sag er naboskellet blevet flyttet. Det bevirkede på daværende tidspunkt, at det eksisterende dyrehold herefter ikke 9 Tillæg til 10 tilladelse

11 overholdt afstandskravet til skel. Der blev givet dispensation, da dyreholdet ikke blev ændret. Nordfyns Kommune giver jf. 9 stk. 3 i LBK 868 af 3. juli 2015, dispensation for afstandskrav til naboskel. Nordfyns Kommune vurderer, at, med de opstillede vilkår vil husdyrbruget, med dens indretning og placering, ikke være til væsentlig gene for de omkringboende. Bygningerne har indtil for få år siden, været anvendt til et tilsvarende dyrehold. Samtidig overholdes alle øvrige afstandskrav i forhold til nabo, geneafstand for lugt mv. Landskabelige værdier Husdyrbrugets udspredningsarealer ligger omkring ejendommen. Arealerne udgør ca. 50,6 ha, heraf 3,3 ha forpagtet areal tilhørende adressen Gyngstrupvej 11, 5450 Otterup. Arealerne ligger udenfor bevaringsværdige kulturmiljøer, fredninger, sø-, kirke-, strand-, klit-, å- og fortidsminde- beskyttelseslinjer, samt særlige biologiske interesseområde. Arealerne ligger desuden udenfor områder udpeget som overordnet større sammenhængende landskabsområde samt større sammenhængende landskabsområde. Anlægget ligger ikke i kulturbeskyttelsesområde eller i områder udlagt som international natur. Staldbygningerne ligger indenfor skovbyggelinje, samt indenfor kirkebyggelinje. Der er ikke restriktioner for driftsbygninger indenfor skovbyggelinjer. Indenfor kirke-byggelinjer må der derimod ikke bygges nye bygninger i en radius på 300 m fra kirken. Kommunen vurderer at retningslinjerne for udpegningen er overholdt, da der ikke bygges nye anlæg i forbindelse med udvidelsen. Nordfyns Kommune vurderer, at udvidelsen af dyreholdet på ejendommen og brugen af de tilhørende arealer i nærheden af ejendommen, ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af de landskabelige værdier i området omkring ejendommen. Produktion og drift Dyrehold Der vil efter udvidelsen være 202 tyrekalve af tung race (0-6 mdr.) samt 202 ungtyre af tung race (6 mdr.- til slagtning), i bygning 1, se omstående kortudsnit. Derudover vil der fortsat være 1 årshest ( kg) i bygning 2. Det samlede dyrehold svare til 74,58 DE. Beregninger af husdyrbrugets størrelse i antal dyreenheder er foretaget i henhold til bilag 1, afsnit H i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. bilag 1, afsnit H, nr. 594 af 4. maj Kvæget er beregnet som stor race. Staldsystem og indretning Udvidelsen sker i eksisterende bygninger. Både kalvene og ungtyrene kommer til at gå på dybstrøelse. Stalden er med naturlig ventilation. 10 Tillæg til 10 tilladelse

12 Oversigt over placering af dyrehold og afstand til nabo. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Støj Der vil primært forekomme støj i forbindelse med kørsel med maskiner, ved fodring, udmugning og anden driftskørsel. Desuden vil der ske kørsel i forbindelse med markdriften. Staldåbningerne vender væk fra den samlede bebyggelse og det vil i sig selv give en støjdæmpende effekt. Der stilles vilkår om, at miljøstyrelsens retningslinjer for støj overholdes: Tabel 3: Miljøstyrelsens retningslinjer for støj Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Alle dage kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdage kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Alle dage kl Maksimalværdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Ammoniakfordampning og påvirkning af natur En beregning i husdyrgodkendelse.dk viser en samlet emission på ca. 516 kg N pr. år fra den ansøgte drift. I forbindelse med udvidelsen øges emissionen fra det samlede anlæg med 477 kg kvælstof pr. år. Jf. Husdyrgodkendelseslovens 26 stk. 2, skal Kommunen vurdere på ændringer og udvidelser set over en periode på 8 år. I dette lys reduceres ammoniakemissionen med kg N pr. år. 7 Natur 11 Tillæg til 10 tilladelse

13 Nærmeste naturområde beskyttet efter Husdyrlovens 7 ligger ca. 1 km nordvest for anlægget. Beregning i Husdyrgodkendelse.dk viser at merdepositionen er 0,0 kg N pr. ha pr. år. Det vurderes, at der ikke vil være en ammoniakdeposition i det nærmeste 7 området fra ejendommens dyrehold. 3 Natur og potentiel ammoniakfølsom skov Der er flere naturområder rundt om ejendommen og i forbindelse med, eller tæt på udbringningsarealerne. Se kortbilag 1. Det drejer sig om nedenstående områder: Nr. Art af natur Beliggenhed Målsat 1 Mose 50 m nord for ejendommen D-målsat 2 Overdrev 1 km øst for ejendommen, men grænsende op til udbringningsareal B-målsat 3 Mose 1 km øst for ejendommen D-målsat 4 Sø 125 m vest for ejendommen, men grænsende op til D-målsat udbringningsareal 5 Mose 670 m vest for ejendommen men grænsende op til D-målsat udbringningsareal 6 Overdrev 680 m vest for ejendommen men grænsende op til C-målsat udbringningsareal 7 Potentiel ammoniakfølsom skov 250 m nord for ejendommen men grænsende op til udbringningsareal B-målsatte områder er områder af national eller regional betydning. Målet med områderne er, at de er egnede levesteder og spredningskorridorer for naturtypens typiske karakteristiske dyre- og plantearter, herunder sjældne arter. Områderne har høj prioritet indenfor genopretning, udbygning og pleje. Forurening af områderne skal undgås, så den naturlige hydrologi sikres. C-målsatte områder er områder af regional betydning. Målet med områderne er, at de er egnede levesteder og spredningskorridorer for naturtypens typiske karakteristiske dyre- og plantearter og D-målsatte områder er områder med regional eller lokal betydning. Målet med D-målsatte områder er, at de er egnede spredningskorridorer i landskabet eller blot levested for visse af naturtypens dyre- og planteliv. Disse områder er normalt ikke prioriteret. De nævnte områder er alle kategori 3-natur jf. bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen nr af 8. december Kommunen kan ikke stille skrappere krav end en maksimal merdeposition på 1 kg N pr. ha pr. år, men kan, efter en vurdering, fastesætte lempeligere krav. Beregninger i Husdyrgodkendelse.dk viser at ammoniakbelastningen af naturområderne er: Nr. Art af natur Merdeposition kg N/ha/år 1 Mose nord for 6,2 2 Overdrev øst for 0,0 3 Mose øst for 0,0 4 Sø vest for 0,6 5 Mose vest for 0,0 6 Overdrev vest for 0,0 7 Potentiel ammoniakfølsom skov 0,1 12 Tillæg til 10 tilladelse

14 Ammoniakdepositionen til områderne er beregnet i Husdyrgodkendelse.dk. Grundlaget for beregningerne er baseret på at 65 % af husdyrgødningen køres direkte ud. Som det ses af tabellen er merbelastningen til områderne 2-7 ikke over 1,0 kg N pr. ha pr. år. Ammoniakdepositionen til disse områder er derfor overholdt. Område 1, Mosen nord for ejendommen merbelastes med 6,2 kg N/ha/år. Ses merbelastningen i forhold til driften over de sidste 8 år, sker der et fald i ammoniakdepositionen til mosen. Nordfyns Kommune har besigtiget mosen i august 2015 og mosen vurderes at have en høj tålegrænse. Tålegrænsen for disse vurderes at ligge omkring 25 kg kvælstof pr. ha pr. år. Baggrundsbelastningen i området er vurderet til ca. 12 kg N pr. ha pr. år. Det vurderes at tålegrænsen ikke overskrides for naturområdet som følge af produktionsudvidelsen på ejendommen. Ammoniakpåvirkning på beskyttet natur ved udbringning af husdyrgødning Områderne 2 og 4-7 grænser op til udbringningsarealer. I Miljøstyrelsens digitale vejledning står der: Hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter, vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N pr. ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Kun i tilfælde med worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha, vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N pr. ha. Worst case vil typisk være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning typisk ved udbringning ovenpå afgrøden. Ved anvendelse af flydende husdyrgødning er tabet betydeligt mindre med de nuværende krav. Det gælder desuden, at jo tyndere gylle, jo hurtigere nedtrængning i jorden og jo mindre ammoniaktab. Ved udbringning af svinegylle og afgasset gylle vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N pr. ha bortset fra de nærmeste 10 meter. Kvæggyllen, som typisk har højere tørstofindhold, kan derimod have påvirkninger på over 1 kg N pr. ha indenfor de nærmeste 20 meter. Hvis gyllen nedbringes hurtigt, nedfældes eller der anvendes forsuret gylle er påvirkningen selv tæt på naturområder langt under 1 kg N pr. ha. Hvis de nærliggende naturarealer ikke ligger indenfor et Natura 2000 område, eller indeholder yngle- rasteområder for bilag IV arter, vil det således i de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at stille skærpede krav. I det; der udbringes kvæggylle, at arealet af markerne kun er op til 13 ha, at naturarealerne ligger uden for Natura 2000 område og at loven stiller en række krav til udbringningen som er med til at minimere ammoniakfordampningen, vurderes det, at der ikke skal stilles vilkår til udbringningen af gylle på de pågældende arealer. Lugt Den ukorrigerede geneafstanden for lugt ved hhv. enkeltbolig i landzone, samlet bebyggelse og byzone/kommuneplanlagt boligområde, er beregnet til henholdsvis 43 m, 76 m og 136 meter. Der er ingen naboer i landzonen eller boliger i byzonen inden for 1,2 gange geneafstanden. Den korrigerede geneafstand til samlet bebyggelse er beregnet til 7 m, mens den beregnede vægtede gennemsnitsafstand fra lugtcentrum til nærmeste nabo i samlet bebyggelse på 70 m (jf. Husdyrgodkendelse.dk). Det vil sige lugtgenekriterierne er overholdt for den ansøgte produktion. Nordfyns Kommune vurderer, at der ikke skal stilles vilkår til lugt. 13 Tillæg til 10 tilladelse

15 Affald Der sker ingen ændringer i håndteringen af affald i forhold til eksisterende godkendelse. Døde dyr opbevares i henhold til gældende bekendtgørelse. Afhentning sker af DAKA efter telefonisk tilmelding. Farligt- og brændbart affald afleveres i henhold til kommunens affaldsregulativ. Husdyrgødning Gødningsproduktion Dyretype Antal dyr Dybstrøelse, norm* [ton/dyr] Dybstrøelse, i alt [ton] Småkalve (tung race) 202 0,96 193,92 Ungtyre (tung race) 202 2,55 515,10 Hest ( kg) 1 4,52 4,52 I alt, dybstrøelse 714 *Normtal 2014 fra Århus Universitet ( Der produceres ca. 714 ton husdyrgødning årligt, indeholdende kg kvælstof og kg fosfor. Der modtages ikke husdyrgødning fra andre bedrifter. Der afsættes derimod op til 19 DE til anden aftager afhængig af valg af alternativ. Husdyrgødningen spredes på egne og forpagtede arealer. Opbevaring af husdyrgødning Der sker ingen ændringer i opbevaringen af husdyrgødning i forhold til eksisterende tilladelse. 65 % af dybstrøelsen køres direkte ud. Resten opbevares på eksisterende møddingsplads på 160 m 2 og i gyllebeholder på ca m 3 indtil udbringning. 45 % af dybstrøelsen opbevares på møddingspladsen og i gyllebeholderen indtil udbringning. Der opbevares 239 ton husdyrgødning, svarende til 400 m 3, indtil udbringning. Der er dermed rigelig plads til de 9 måneders opbevaringskapacitet som er lovkrav. Ejendommens udbringningsarealer Bedriftens udbringningsarealer fremgår af bilag 1. Ejendommen råder over 55,9 ha, hvoraf 50,6 ha er udbringningsareal. Af de 50,6 ha er 3,3 ha forpagtet. Nedenstående tabel viser en oversigt over ejede og forpagtede arealer: Ejede arealer: Matrikelnummer: Bederslev 23 9k og 18 a, Bederslev By, Bederslev 4k og 5g, Roerslev By, Nr. Nærå 6b, Gyngstrup By, Krogsbølle Forpagtede arealer: Gyngstrupvej 11 20d og 20f, Bederslev By, Bederslev Arealerne ligger i nitratfølsomt indvindingsområde (se bilag 3) samt inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. I nitratfølsomme indvindingsområder er der en beregnet maksimal udvaskning på ejendommen. Beregningen er foretaget i Husdyrgodkendelse.dk og beregnet til maksimalt 56,1 kg N pr. ha ved anvendelse af alternativ 4, som grundvandsmæssigt er mest belastende. 14 Tillæg til 10 tilladelse

16 Jf. Nordfyns Kommunes Kommuneplan 2013 vurderes landbrugsbyggeri og drift indenfor områder udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, ikke umiddelbart som en trussel for drikkevandsinteresser. Mindre og mellemstore landbrugsejendomme betragtes ikke som særlig risikobetonede virksomheder og ved normal drift og almindelig påpasselighed, skønnes der ikke at være fare for drikkevandsinteresser. Vandoplande Udspredningsarealerne ligger fordelt i to oplande. 9,9 ha afvander til Nærå Strand og 40,74 ha afvander til Odense Fjord (Ydre Del). Alle udbringningsarealerne ligger indenfor opland til meget sårbar Natura 2000 område. Hovedparten af arealerne ligger desuden indenfor nitratklasse 3. Se kortbilag 2. Jf. Husdyrgodkendelses bekendtgørelsens bilag 3, skærpes de generelle harmonikrav derfor til 50 % af det generelle harmonikrav (1,7 DE/ha for kvæg). Der må derfor maksimalt udbringes 0,85 DE/ha på disse arealer (for kvægproduktion). Med mindre der etableres tiltag til reducering af udvaskningen af kvælstof. Harmoniareal Produktionen er på 74,58 DE, men 19 DE afsættes. Dvs. der udbringes 55,58 DE på egne og forpagtede arealer. Det giver et dyretryk på ca. 1,1 DE pr. ha. Der stilles derfor vilkår til tiltag til reducering af udvaskningen af kvælstof. Se nedenstående. Grundvandsbeskyttelse Nitratberegningen i ansøgningen viser at udvaskningen for den ansøgte drift er på ca. 85 mg nitrat pr. liter. Når udvaskningen er over 50 mg nitrat, må der ikke ske en merbelastning med den ansøgte drift. Dette kan sikres ved, at anvende enten udlægning af flere efterafgrøder, reducerer kvælstofnorm, ændret standardsædskifte eller afsætning af husdyrgødningen til anden side (lavere husdyrtryk), eller en kombination heraf. Ansøger ønsker flere muligheder for at nedbringe udvaskningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på arealerne. Nedenstående alternativer er beregnet i Husdyrgodkendelse.dk. Der stilles vilkår om, at bedriften benytter et af nedenstående alternativer og at der til enhver tid kan fremvises dokumentation for tilførsel af husdyrgødning, valg af sædskifte og evt. reduceret kvælstofnorm. Alternativ 1: Udbringning af maksimalt 1,47 DE/ha, udlægning af 25 % ekstra efterafgrøder og 1 % reduceret kvælstofnorm. Dette alternativ giver en udvaskning på 49,9 kg N/ha. Alternativ 2: Udbringning af maksimalt 1,47 DE/ha, anvendelse af frøgræssædskifte S6 og udlægning af 11 % ekstra efterafgrøder. Dette alternativ giver en udvaskning på 48,7 kg N/ha. Alternativ 3: Udbringning af maksimalt 0,99 DE/ha og udlægning af 15 % ekstra efterafgrøder. Dette alternativ giver en udvaskning på 49,5 kg N/ha. Alternativ 4: Udbringning af maksimalt 0,49 DE/ha og udlægning af 1 % ekstra efterafgrøder. Dette alternativ giver en udvaskning på 51,1 kg N/ha. Alternativ 5: Udbringning af maksimalt 0,34 DE/ha. Dette alternativ giver en udvaskning på 50,6 kg N/ha. Alternativ 6: Udbringning af maksimalt 0,81 DE/ha, udlægning af 10 % ekstra efterafgrøder. Dette alternativ giver en udvaskning på 49,5 kg N/ha. Alternativ 7: Udbringning af maksimalt 0,98 DE/ha, anvendelse af frøgræssædskifte S6. Dette alternativ giver en udvaskning på 48,7 kg N/ha. Alternativ 8: Udbringning af maksimalt 1,1 DE/ha og udlægning af 18 % ekstra efterafgrøder. Dette alternativ giver en udvaskning på 49,5 kg N/ha. 15 Tillæg til 10 tilladelse

17 Det samlede indhold i husdyrgødningen er beregnet til kg kvælstof og 837 kg fosfor årligt. Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N er den maksimale tilladte udvaskning af kvælstof fra arealerne til rodzonen beregnet til 56,1 kg N pr. ha. Den reelle udvaskning med tiltag, er beregnet til maksimalt 51,1 kg N/ha, begge beregnet på anvendelse af alternativ 4, som grundvandsmæssigt er mest belastende. Der stilles vilkår om, at et af ovenstående alternativer anvendes, og det til enhver tid kan dokumenteres, at et af alternativerne anvendes. Dokumentation gemmes i minimum 3 år. Anden organisk gødning Efter udvidelsen vil der ikke blive modtaget hverken slam eller andre affaldsprodukter til udbringning. Forurening og gener fra udbringningsarealerne Fosfor og udvaskning af fosfor Udbringningsarealerne består af drænede lerblandede sandjorde i fosforklasse 0. Se bilag 4. Det samlede indhold af fosfor i den producerede husdyrgødning er beregnet til kg fosfor. Efter afsætning af 19 DE til anden aftager, bliver den udbragte mængde fosfor på 837 kg. Fosforudvaskningen afhænger af husdyrtrykket på arealerne, og dermed afhængig af husdyrbrugets valg af alternative tiltag på arealerne. Se side 14. Alternativet med den største udvaskning af fosfor er alternativ 2. Dette alternativ tilfører arealerne 22,2 kg fosfor pr. ha og frafører 17,2 kg fosfor pr. ha. Det giver et fosforoverskud på 5 kg fosfor pr. ha pr. år. Det maksimalt tilladte fosforoverskud pr. ha pr. år er 8,4 kg jf. beregninger i Husdyrgodkendelse.dk. Nordfyns kommune vurderer, at indholdet af fosfor i den udbragte husdyrgødning ikke vil påvirke området væsentligt, da det generelle krav om fosforoverskud på landbrugsarealer, som angivet i Husdyrgodkendelseslovens bilag 3 (Beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosforoverskud og nitrat) er overholdt. Der stilles ingen vilkår til fosforbelastningen ved udbringning af husdyrgødningen. Overfladevand Nedenstående tabel viser fordelingen af udbringningsarealerne i nitratklasser. Se bilag 2. Fordeling af arealer i nitratklasser Nitratklasse Antal ha Nitratklasse 0 14,13 Nitratklasse 1 0 Nitratklasse 2 0 Nitratklasse 3 36,51 Ca. 37 ha udbringningsareal ligger i områder der er registreret som nitratklasse 3 og husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle harmonikrav reduceres derfor til 50 % af de generelle krav (svarende til 0,85 DE pr. ha i gennemsnit). Det er muligt at have et højere dyretryk, såfremt der iværksættes virkemidler til reduktion af nitratudvaskningen svarende til udvaskningen ved det angivne reducerede dyretryk. 16 Tillæg til 10 tilladelse

18 Det samlede indhold af kvælstof i den udbragte husdyrgødning i ansøgt drift er beregnet til ca kg N/år. Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N (en del af Husdyrgodkendelse.dk) er den maksimale tilladte udvaskning af kvælstof fra arealerne til rodzonen beregnet til 51,1 kg kvælstof pr. ha pr. år anvendelse af alternativ 4, med udbringning af 0,81 DE/ha, 10 % ekstra efterafgrøder og 1 % reduceret kvælstofnorm og anvendelse af referencesædskifte. Uanset valg af alternativ bliver belastningen af nitrat uændret med ansøgt drift, i forhold til nudriften, som følge af anvendelse af et af de nævnte alternativer 1-8. Nordfyns kommune vurderer således, at den udbragte husdyrgødning ikke vil påvirke området væsentligt, da det generelle krav om udvaskning af nitrat fra rodzonen til overfladevand som angivet i Husdyrgodkendelseslovens bilag 3 (Beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosforoverskud og nitrat) er overholdt, ved anvendelse af et af de angivne alternativer. Der stilles vilkår om at ejendommens udbringningsarealer skal drives med anvendelse af et af de angivne alternativer. Bilag IV-arter Nordfyns Kommune vurderer, at der kan forekomme forskellige arter af flagermus, Markfirben, Springfrø, Spidssnudet frø og Stor Vandsalamander i området. Arterne er Bilag IV-arter, der ifølge Naturbeskyttelseslovens kap. 5 ikke må forstyrres forsætligt med skadelig virkning for arten eller bestanden, og yngle- og rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges. Flagermus yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer og søger bl.a. føde over åbent terræn og langs skovbryn og levende hegn. Brun Flagermus, Dværgflagermus og Sydflagermus er alle almindelige på Fyn og er ikke truet. Markfirben kan forekomme i området. Arten foretrækker sandede soleksponerede levesteder. Det kan være heder, klitter, overdrev, råstofgrave og på vej- eller jernbaneskråninger, som ofte enten er beskyttede naturtyper, eller som ikke er i landbrugsmæssigt drift. Arten anvender linjeformede terrænelementer som levende hegn og stengærder som spredningskorridorer. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændige lysåbne vandhuller. Rasteområder findes især i fugtige områder nær ynglestederne. Springfrø yngler i vandhuller af vedvarende eller tidvis karakter. Rasteområder er under sten, træstød, gnavergange og under løv i primært løvskove eller eks. i eng- og overdrevsområder. Stor vandsalamander overvintrer på land gravet ned i jordbunden eller under sten, træstammer og lignende. De yngler i både store søer såvel som små vandhuller. Uden for yngletiden er salamanderen primært i skove og enge. Det, som kan skade flagermusenes yngle og rasteområder, er hvis gamle hule træer fældes eller hulrum i bygninger lukkes. For markfirbenet er det vigtigt, at stengærder, markhegn og markskel, samt solbeskinnede skrænter ikke fjernes. For Stor vandsalamander gælder, at vandhuller der opfyldes eller drænes, opdyrkning af arealer nær vandhuller og øget næringsstoftilførsel vil kunne beskadige dens yngle- og rasteområder. Frøerne er bl.a. afhængi- 17 Tillæg til 10 tilladelse

19 ge af, at vandhuller ikke opfyldes eller drænes, at vandhulsnære arealer ikke opdyrkes og at lav vegetation nær vandhullerne ikke fjernes. Med det ansøgte projekt vil der ikke blive fjernet eller ændret på biotoper, som kan være yngle- eller rasteområder for de omtalte arter. Der er under tidligere afsnit vurderet om ammoniakfordampningen fra udbringning af husdyrgødning kan påvirke naturområderne og om der er grundlag for at stille skærpede vilkår. Det vurderes således, at den ansøgte markdrift ikke vil udgøre en risiko for at skade raste- eller ynglesteder for de internationalt beskyttede arter, bilag IV-arterne. Vurdering af kvælstofudvaskningen fra ejendommen i forhold til internationale beskyttelsesområder (habitatvurdering) Der må ikke godkendes husdyrproduktioner, der kan være til hinder for at miljømålene for overfladevandene kan opfyldes i overensstemmelse med forpligtelsen overfor EU s Habitatdirektiv. Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (MST Wiki) fastlægger et objektivt afskæringskriterium til vurderingen af, om nitratudvaskningen til overfladevand fra et husdyrbrugs udbringningsarealer, kan have en skadesvirkning på et Natura vandområde. Ifølge Miljøstyrelsens Wiki-vejledningen medfører nitratudvaskning fra en ansøgt husdyrproduktion ikke skadevirkning på overfladevande, hvis: 1. antallet af dyreenheder i det opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke har været stigende siden 1. januar 2007 (projektets kumulative påvirkning), 2. og nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 % (1 % hvis vandområdet er et lukket bassin/særligt sårbart) af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det opland, hvor projektet agtes gennemført (projektets påvirkning i sig selv). Hvis en ansøgt husdyrproduktion ud fra ovenstående kriterier ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande, er der jævnfør Miljøstyrelsens digitale Wiki-vejledning ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til kvælstofudvaskning til overfladevande udover husdyrlovens generelle krav om begrænsning af kvælstofudvaskningen fra arealer omfattet af nitratklasse I-III. Beregning af den kumulative påvirkning Hele udspredningsarealet afvander til Natura 2000 området nr. 108, Æbelø, havet syd for og Nærå. I henhold til Jordbrugsanalyserne WebGIS løsningen fra Statsforvaltningen Nordlylland, har dyretrykket været faldende fra Nordfyns Kommune har ikke kendskab til andre kilder opstået siden 2007, som har givet anledning til en væsentlig øget nitratudvaskning til det pågældende Natura 2000-område. Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning er et ikke forøget husdyrhold i kystoplandet ensbetydende med, at habitatdirektivets bestemmelse om, at et ansøgt projekt i kumulation med andre aktiviteter ikke må have nogen skadelig påvirkning af vandområder omfattet af udpegningsgrundlaget overholdt. Der er således ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til nitratudvaskning til overfladevand fra den ansøgte ejendom, da den ansøgte drift ikke i kumulation med andre planer og projekter vurderes at have en skadevirkning på Natura 2000-området, som følge af nitratudvaskning fra udbringning af husdyrgødning. 18 Tillæg til 10 tilladelse

20 I Miljøstyrelsens digitale vejledning står der, at Der skal dog henvises til, at i oplande, der er mindre end ha, og i oplande, hvor antallet af DE er mindre end , anbefales det, at kommunen så vidt muligt supplerer med lokal viden om udviklingen. Det skyldtes, at der er større usikkerhed i CHR-dataene for så små områder henholdsvis med så få DE. Fordi, der er mindre end DE i oplandet, så har Nordfyns Kommune lavet en vurdering af udviklingen i husdyrholdet med udgangspunkt i kommunens lokalkendskab. Nordfyns Kommune vurderer, ud fra hvilke bedrifter i det pågældende opland, som kommunen har kendskab til realiserer en udvidelse i 2015, at dyreholdet stadig vil være uændret. Beregning af det ansøgtes kvælstofbidrag Udbringningsarealerne ligger i opland til Odense Fjord og Nærå Strand. En gennemsnitlig udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealer er ca. 60 kg N pr. ha pr. år, mens den gennemsnitlige udvaskning fra det øvrige opland, der ikke er landbrugsarealer, er ca. 10 kg N pr. ha pr. år. Hertil kommer påvirkning fra andre kilder end udvaskningen fra arealerne i oplandet, som f.eks. atmosfærisk deposition. Der er ikke identificeret væsentlig øget udvaskning til kystoplandet fra andre nitratudvaskningskilder end husdyrproduktion. Nærå Strand Beregning af kvælstofudvaskning fra ansøgt drift til Nærå Strand Nærå Strand Kystopland til området ha* Dyrket areal i oplandet til området, ha (65 %) ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 50 Standardudvaskning fra rodzonen, dyrket areal, kg N/ha/år 60 Udvaskning i oplandet til området kg Udvaskning fra øvrige opland, kg N/år kg Udvaskning i alt fra opland kg N/år ton Det ansøgte: Bederslev 23, 5450 Otterup Reduktionspotentialet, pct. 75 % Areal til udspredning i alt, ha 9,9 ha Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år 3,7 kg N/ha/år Samlede kvælstofudvaskning til området, kg N/år 37 kg Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til området, pct. 0,002 % *kilde: Jordbrugsanalyse.dk Udvaskningen til rodzonen fra ejendommens udbringningsarealer er beregnet ud fra alternativ 4 som har størst udvaskning fra udspredning af kvæggylle og dybstrøelse svarende til 0,49 DE/ha og standardsædskifte med etablering af 1 % ekstra efterafgrøder. Den beregnede udvaskning af kvælstof fra ejendommen ved tilførsel af denne mængde husdyrgødning er beregnet til 51,1 kg N pr. ha pr. år i Farm-N. Uden tilførsel af husdyrgødning til ejendommens arealer, er den beregnede udvaskning af kvælstof til overfladevande beregnet til 47,4 kg N pr. ha pr. år, en difference på 3,7 kg N pr. ha pr. år i kvælstofudvaskning, der stammer fra tilførslen af husdyrgødning til udbringningsarealerne. Af denne mængde reduceres ca. 25 % inden det udvaskes til recipienten og den totale mængde kvælstof, der årligt udvaskes til kystoplandet Odense Fjord, som resultat af udbringningen af husdyrgødning, er dermed ca. 37 kg N. Odense Fjord, Ydre Del 19 Tillæg til 10 tilladelse

21 Uden tilførsel af husdyrgødning til ejendommens arealer er udvaskningen af kvælstof til overfladevande beregnet til 47,4 kg N pr. ha pr. år til Odense Fjord, Ydre Del. Ved hjælp af den digitale ansøgning er den reelle udvaskning er beregnet til ca. 51,1 kg N pr. ha pr. år. Nedenstående tabeller viser, hvorledes den samlede udvaskning til Natura-2000 området er beregnet og hvordan udvaskningen fra det ansøgte i sig selv er beregnet. Beregning af udvaskning af kvælstof fra husdyrbruget til Odense Fjord, Ydre Del. Odense Fjord (Ydre Del) Opland til området ha* Dyrket areal i oplandet til området, ha (65 %) ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen - skønnet), pct. 50 Standardudvaskning fra rodzonen, dyrket areal, kg N/ha/år 60 Udvaskning i oplandet til området fra landbrugsarealer kg Udvaskning fra øvrige opland, kg N/år kg Udvaskning i alt fra opland kg N/år kg Det ansøgte: Bederslev 23, 5450 Otterup Reduktionspotentialet, pct. 50,0 % Areal til udspredning i alt, ha 40,74 ha Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år 3,7 kg N/ha/år Samlede kvælstofudvaskning til området, kg N/år 151 kg Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til området 0,1 % *kilde: Jordbrugsanalyse.dk Det ansøgte projekt udvasker altså ca. 151 kg pr. N pr. år til Odense Fjord, Ydre Del. Denne andel udgør ca. 0,1 % af den samlede nitratudvaskning. Nordfyns kommune vurderer at nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt i sig selv, opfylder kravene til påvirkning af overfladevand. Bedste Anvendelige Teknik - BAT Staldindretning Det vurderes ikke at være relevant, at inddrage BAT for staldindretning, da det ansøgte dyrehold sker i eksisterende stalde. Vand og energi Ifølge EU s BREF-dokument er der tale om BAT i forhold til vandforbrug når: Rengøring af stalde og udstyr foregår med højtryksrenser Drikkevandsanlæg kalibreres for at undgå spild Vandforbrug registreres gennem måling af forbrug Der udføres detektion og reparation af lækager Drikkevandsanlægget tjekkes dagligt for utætheder og eventuelle lækager repareres. Derudover følges vandforbruget med årlige opgørelser. I forhold til energiforbruget er følgende punkter ifølge BREF-dokumenterne BAT: - Anvendelse af naturlig ventilation, hvor dette er muligt - Optimering af ventilationssystemet i hver stald 20 Tillæg til 10 tilladelse

22 - Undgå modstand i ventilationssystemet ved jævnlig inspektion og rengøring af kanaler og ventilatorer - Anvendelse af energibesparende belysning - Udnytte overskudsvarme andre steder på anlægget - Følge energiforbruget, så defekter kan identificeres Staldene er med naturlig ventilation og der anvendes energibesparende belysning. Derudover følges energiforbruget med årlige opgørelser. Det vurderes at produktionen opfylder kravene til anvendelse af BAT indenfor vand og energiforbrug. Management BAT i forbindelse med management kan være følgende: Træning og uddannelse af medarbejdere Registrering af vand-, energi- og foderforbrug Udarbejdelse af mark- og gødningsplaner med følgende gødningsregnskab med henblik på optimal udnyttelse af næringsstofferne og det mindst mulige tab af næringsstoffer til miljøet. Inddragelse af faktorer som jordtype, klimatiske forhold, regnmængder og almindelig god praksis for planteavl er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Udbringning af husdyrgødning på optimale tidspunkter i forhold til både næringsstofudnyttelse og hensynet til naboer. Udarbejdelse af sprøjteplan og sprøjtejournal, som følges op med markbesøg af konsulent gennem vækstsæsonen med henblik på aktuel behovsbaseret sprøjtning. Tilses at flydelaget opretholdes efter gældende regler. Gennem aflæsning af målere at føre journal over vand- og eneriforbrug. At foretage løbende service og vedligeholdelse på anlæggene. Bedriften følger ovenstående punkter og kommunen vurderer derfor, at den ansøgte drift lever op til BAT for management. Foder Foderforbruget og foderets sammensætning registreres kontinuerligt. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet pkt Desuden optimeres foderet løbende i samarbejde med fodringskonsulent. BAT for fodring vurderes derfor at være opfyldt. Opbevaring af husdyrgødning BAT for opbevaring af husdyrgødning er i henhold til BREF-dokumentet: En fast tank, der kan modstå termiske, kemiske og mekaniske påvirkninger Bunden og siderne skal være tætte og tanken skal jævnligt og mindst en gang årligt tømmes og inspiceres. Der skal være dobbeltventiler og gyllen må kun omrøres i forbindelse med udbringning. 21 Tillæg til 10 tilladelse

23 Derudover skal der være overdækning i form af fast låg eller flydelag. Ejendommen har gyllebeholder af betonelementer med flydelag. Beholderen tømmes mindst en gang om året, hvor bund og sider inspiceres og der føres logbog over flydelaget. Der føres lovpligtigtig beholderkontrol. Dybstrøelsen opbevares på en fast støbt møddingsplads af beton, med afløb til gyllebeholder. Strøelsen overdækkes ved opbevaring. Denne opbevaringsteknik vurderes at være i overensstemmelse med BAT (for dybstrøelse), jf. BREF dokumentet punkt Samlet set vurderes BAT at være overholdt for opbevaring af husdyrgødning. Udbringning af husdyrgødning BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag, er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - krav om nedfældning på arealer med sort jord og græsmarker, - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer - Krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha - krav til efterafgrøder Husdyrgødningen udbringes under hensyn til de generelle regler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen og foregår endvidere i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Desuden udarbejdes der hvert år et lovpligtigt gødningsregnskab som sikrer, at de generelle regler ikke overtrædes. Nordfyns kommune vurderer at udbringning af husdyrgødning efter de generelle regler opfylder kravene til BAT for udbringning af husdyrgødning og der stilles derfor ikke yderligere krav. Nordfyns kommunes samlede vurdering Nordfyns Kommune vurderer, at der, med de stillede vilkår for virksomheden, ikke vil forekomme væsentlige gener for de omboende. At driften ikke vil indebære forringelse af lokale eller nationale naturværdier samt internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som områderne er udpeget for. At naturområderne ikke vil blive påvirket negativt med næringsstoffer, hverken i forbindelse med dette projekt i sig selv eller i kumulation med andre. Det konkrete projekt overholder således alle miljømæssige bestemmelser i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt 22 Tillæg til 10 tilladelse

24 bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. 23 Tillæg til 10 tilladelse

25 Litteratur Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Af K. B. Frandsen (1994), udgivet af MLK Fyn, revideret Faglig rapport vedrørende ny lugtvejledning for husdyrbrug. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, december 2006 Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 868 af 3. juli Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 08. december Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 594 af 4. maj Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietank, rørsystemer og pipelines, nr af 21. december Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer. Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november Kommuneplan BREF-dokument for intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, nr af 16. december Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 463 af 21. maj Teknisk notat om ammoniakværktøj. Af Camilla Geels et al. Danmarks Miljøundersøgelser, december Vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (Wiki-vejledningen), Miljøstyrelsen, Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, 28. februar 2011, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens supplerende vejledning af 14. marts 2011 omkring udvaskning til overfladevand Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport, nr. 566: Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug. Metoder til brug ved fremtidige miljøgodkendelser 24 Tillæg til 10 tilladelse