Udkast til Miljøgodkendelse

Transkript

1 Udkast til Miljøgodkendelse af husdyrbrug Sinebjergvej Faaborg 12 Denne godkendelse er givet til: CVR-nr Hanne Storm Brems Sinebjergvej 49, 5600 Faaborg. Miljøgodkendelsen gives efter 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der meddeles godkendelse til en blandet kyllinge- og kvægproduktion på i alt 660,4 dyreenheder på Sinebjergvej 49 samt til at udbringe husdyrgødning på 171,5 ha. Godkendelsens vilkår ligger inden for rammerne af bekendtgørelser, vejledninger o. lign. udgivet af Miljøministeriet. Godkendelsesdato: XX XXX 2014

2 Indhold Miljøgodkendelse... 3 Datablad... 3 Afgørelse... 4 Ikrafttræden og bortfald af miljøgodkendelsen... 5 Vilkår for miljøgodkendelsen... 5 Andre regler Retsbeskyttelse Klagevejledning Modtagere af kopi af afgørelsen Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse Ikke-teknisk resumé Offentlighed Grundforhold Ansøger og ejerforhold Godkendelsespligt og godkendelsens omfang Udnyttelsesfrist Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, afstandskrav m.v Landskabelige hensyn Husdyrbrugets anlæg Produktion Indretning Drift af husdyrbrugets anlæg Gødningsproduktion og -opbevaring Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Påvirkning af naturområder med ammoniak Påvirkning af naboer Uheld og driftsforstyrrelser Forurening og gener fra bedriftens arealer Bedriftens arealer Drift af arealerne Gødningsproduktion og -håndtering Påvirkning af naturområder med ammoniak Påvirkning af overfladevand Påvirkning af grundvand Bedste tilgængelige teknik (BAT) Egenkontrol Ophør af husdyrbruget Alternative muligheder Relevant lovgivning m.v Kortbilag

3 Miljøgodkendelse Datablad Ansøger og ejer Kontaktperson Husdyrbrugets navn og adresse Hanne Storm Brems Sinebjergvej Faaborg Søren Brems Tlf Mobil E-post: Villa Viciosa Sinebjergvej Faaborg Ejendomsnummer Matrikelnumre Virksomhedens art 12a, Bjerne By, Horne Kyllinge- og kvægproduktion CHR-nummer CVR-nummer P-nummer Godkendelsen omfatter Tilsynsmyndighed Kvægproduktion på 770 ungtyre/år og kyllingeproduktion på kyllinger/år, i alt svarende til 660,4 dyreenheder. Udbringning af husdyrgødning svarende til 286,4 dyreenheder på et areal på 171,5 ha. Faaborg-Midtfyn Kommune Miljøafdelingen Teknik Mellemgade Faaborg Tlf E-post: teknik@fmk.dk 3

4 Afgørelse Faaborg-Midtfyn Kommune godkender hermed en husdyrproduktion på i alt 660,4 dyreenheder i kvæg og kyllinger på landbrugsejendommen Sinebjergvej 49, 5600 Faaborg, samt udbringning af husdyrgødning på 171,5 ha landbrugsjord tilhørende bedriften. Godkendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriften, CVR-nr (Hanne Storm Brems). Miljøgodkendelsen gives efter 12, stk. 2, i husdyrloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Faaborg-Midtfyn Kommune giver godkendelsen, da kommunen på baggrund af gældende lovgivning, Miljøstyrelsens vejledninger og beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem vurderer, at - ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. - indretning og drift af husdyrbruget, herunder udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne, kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. - projektet ikke forringer bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller skader levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. - husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Teknik - Miljøafdelingen Mellemgade Faaborg Tlf Fax teknik@fmk.dk XX-XX-2014 Sagsid P Kontakt Jacob Sterup Dir. tlf jaste@fmk.dk Miljøgodkendelsen gives under forudsætning af, at de gældende regler på området og godkendelsens vilkår overholdes. Forudsætningerne for miljøgodkendelsen er de oplysninger, der er givet i ansøgningsmaterialet, jf. ansøgning fra Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, skemanummer , version 3 af 15. januar 2014 med tilhørende bilag, samt øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent. Hvis ikke godkendelsens forudsætninger er opfyldt, eller godkendelsens vilkår ikke efterleves, kan dette medføre, at hele eller dele af godkendelsen bortfalder. Godkendelsen skal være udnyttet fuldt ud senest to år efter godkendelsesdatoen, ellers vil godkendelsen helt eller delvist bortfalde. Godkendelsesdato: XX. måned 2014 Venlig hilsen Olav Bojesen Afdelingsleder Jacob Sterup Biolog Afgørelsen annonceres på den xx. måned 2014 Klagefristen udløber den xx. måned 2014 kl. 14:00 Søgsmålsfristen udløber den xx. måned 2014 Første revurdering påbegyndes senest 2022 Åbningstid Mandag 10:00-15:30 Tirsdag 10:00-14:00 Onsdag LUKKET Torsdag 10:00-17:00 Fredag 10:00-12:00 Telefontid Mandag-onsdag 8:00-15:30 Torsdag 8:00-17:30 Fredag 8:00-12:30 4

5 Ikrafttræden og bortfald af miljøgodkendelsen Godkendelsens vilkår gælder fra det tidspunkt, hvor godkendelsen er taget i brug, medmindre et senere tidspunkt er angivet i det enkelte vilkår. Godkendelsen regnes for at være taget i brug på det tidspunkt, hvor en godkendelsespligtig ændring eller udvidelse af husdyrbruget er påbegyndt. Dette vil eksempelvis sige det tidspunkt, hvor der påbegyndes opførelse af et nyt staldanlæg eller opbevaringsanlæg, eller hvor dyreholdet ændres således, at det ikke længere svarer til den allerede tilladte produktion. Den aktuelle godkendelse omfatter følgende godkendelsespligtige ændringer: Opførelse af to nye kyllingestalde og etablering af en kyllingeproduktion. Hvis godkendelsen ønskes benyttet, skal dette ske inden for udnyttelsesfristen, jf. vilkåret om udnyttelse af godkendelsen. Hvis godkendelsen ikke eller kun delvist tages i brug, vil godkendelsen helt eller delvist bortfalde. Hvis godkendelsen, efter at være taget i brug, ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Vilkår for miljøgodkendelsen Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår. Generelle forhold 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet, den vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering samt godkendelsens vilkår. 2. Der skal i den daglige drift være en person, der er bekendt med vilkårene i denne godkendelse, og som sikrer, at de overholdes. 3. Den ansvarlige for bedriften skal underrette Faaborg-Midtfyn Kommune, når godkendelsen tages i brug. Dette skal ske senest på det tidspunkt, hvor en godkendelsespligtig ændring påbegyndes. Produktion 4. Produktionens omfang Godkendelsen omfatter et dyrehold bestående af følgende: En kyllingeproduktion på maksimalt slagtekyllinger (35 dage) pr. år En slagtekalveproduktion på maksimalt 770 tyrekalve/ungtyre af stor race (440 kg) pr. år 20 ammekøer ( kg) 11 heste ( kg) Dyreholdet svarer til 660,4 dyreenheder med den på godkendelsestidspunktet gældende omregningsfaktor. For kyllingerne tillades en variation i slagtealderen under forudsætning af, at den tilladte produktionsstørrelse (omregnet i dyreenheder) og den tilladte maksimale staldbelægning ikke overskrides. 5. Afsætning af kyllingedybstrøelse Inden der må sættes dyr ind i kyllingestaldene, skal der foreligge en aftale om afsætning af dybstrøelsen fra kyllingestaldene til et biogasanlæg. 5

6 6. Maksimal staldbelægning i kyllingestaldene Produktionen i de to kyllingestalde skal køre forskudt, således at der på intet tidspunkt er en staldbelægning på mere end 25 kg kyllinger pr. m 2 som gennemsnit for de to stalde. For at opnå dette skal der gå mindst 20 dage mellem, at der bliver sat kyllinger ind i de to stalde. 7. Udegående dyr Ammekøerne må ikke være på stald i sommermånederne. 8. Udnyttelse af godkendelsen Fristen for udnyttelse af godkendelsen er to år regnet fra godkendelsesdatoen. Hvis godkendelsen ikke er udnyttet fuldt ud senest på dette tidspunkt, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er udnyttet. 9. Fodring af slagtekyllinger Det gennemsnitlige proteinindhold i foderet til slagtekyllingerne må ikke overskride de gældende normtal. Drift 10. Ventilationsanlæg Ventilationsanlæg skal renholdes og rengøres efter behov, dog mindst fire gange om året. Dette skal fremgå af egenkontrol-journal. 11. Opbevaring af dybstrøelse Minimum 90 % af den producerede dybstrøelse skal køres direkte ud fra stalden til udbringning på marker eller til biogasanlæg. For denne del skal udbringning/videretransport ske hurtigst muligt, og midlertidig opbevaring på ejendommen må ikke overskride en uge. 12. Dybstrøelse fra kyllingeproduktion Al dybstrøelse fra kyllingeproduktionen skal bortskaffes til biogasanlæg. 13. Markstakke Eventuelle markstakke med husdyrgødning skal placeres mindst 300 m fra A- eller B-målsatte moser og overdrev (jf. kortbilag 1). 14. Rengøring af staldanlæg Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres, at stierne/båsene og foderarealernes bund holdes tørre, og at staldene og fodringsanlægget holdes rent. Der skal jævnligt gøres rent i staldene, som minimum når hvert afsnit tømmes for dyr. 15. Rengøring af kyllingestalde I forbindelse med tømning og rengøring af kyllingestaldene skal ventilationsanlægget holdes kørende i de perioder, hvor porten står åben. 16. Vask af maskiner Al vask af maskiner, redskaber og sprøjte skal foregå på en støbt, tæt vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden tæt beholder. Vaskevandet må ikke uden forudgående tilladelse fra kommunen afledes som spildevand eller til overfladevand. 17. Tankning Tankning skal foregå således, at spild undgås. Tankpistolen må ikke kunne fastlåses under tankning, og der skal hele tiden være en person til stede ved tankning for at undgå overløb eller spild. 18. Fluer Der skal foretages en effektiv fluebekæmpelse, som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet. 6

7 Indretning 19. Placering af kyllingestalde og disses ventilationsafkast Kyllingestaldene skal placeres og indrettes således, at staldenes ventilationsafkast placeres i østenden af staldene og i gennemsnit mindst 311 m fra nærmeste del af beboelsesbygningen på Sinebjergvej 51 og mindst 575 m fra nærmeste del af beboelsesbygningen på Sinebjergvej Tagvand Uforurenet tagvand må via dræn afledes til Faaborg Fjord. Udledningen må ikke give anledning til forurening af vandløb eller medføre fysiske ændringer af berørte vandløbssystemer. 21. Belysning Belysning i og ved husdyrbrugets anlæg skal være i form af lavenergibelysning, overalt hvor dette er muligt. 22. Olietanke Diesel- og fyringsolietanke skal være sikret med værn mod påkørsel eller være placeret således, at der ikke er risiko for påkørsel. 23. Øvrige olieprodukter og kemikalier Tønder, dunke o.l. med olieprodukter, spildolie, sprøjtemidler og andre kemikalier, der kan udgøre en forureningsfare, skal opbevares således, at der ved spild eller læk ikke kan ske forurening af jord eller grundvand. Dette kan være ved opbevaring på et fast, støbt gulv med opkant og uden afløb eller i/over et tæt kar med opsamlingskapacitet svarende til indholdet af den største beholder. 24. Skadedyr Opbevaring og håndtering af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Gødningshåndtering på anlægget 25. Påfyldning af gylle Påfyldning af gylle skal ske således, at der ikke kan ske spild uden for gyllebeholderen. Dette kan være ved: 1) Anvendelse af faste pumpesteder, som er indrettet med fast bund og afløb til gyllesystemet, således at alt spild ved påfyldning af gyllevogne opsamles. Afløbet skal være dimensioneret således, at også større spild kan opsamles. 2) Sugning med overløbssikring, således at gyllen ved overfyldning løber tilbage til gyllebeholderen. Et andet system der yder tilsvarende sikkerhed mod spild af gylle kan anvendes, hvis ejeren kan dokumentere, at systemet ikke kan give anledning til spild af gylle uden for gyllebeholderen. Gener fra husdyrbrugets anlæg 26. Lugt Husdyrbruget må ikke give anledning til væsentlige lugtgener. Ved væsentlige lugtgener forstås, at nedenstående genekriterier er overskredet. Kategori Genekriterie (OU E /m³) Byzone eller sommerhusområde 5 Bolig i samlet bebyggelse i landzone eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål e.l. 7 Enkeltboliger uden landbrugspligt, der ikke er ejet af driftsherren 15 7

8 27. Støj Husdyrbruget må ikke give anledning til væsentlige støjgener. Virksomhedens samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db(a) og målt i ethvert punkt på opholdsarealer ved nabobeboelse må ikke overstige følgende værdier. Mandag-fredag Lørdag Søndag og helligdage Alle dage Tidsrum Enkeltboliger i landzone Byzone og områder i landzone udlagt til boligformål Sommerhusområder og områder udlagt til rekreative formål I natperioden mellem kl (alle dage) må der ikke forekomme spidsværdier, der overstiger grænseværdien med mere end 15 db(a). 28. Støv Virksomheden må ikke give anledning til støvgener, der efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentlige, uden for virksomhedens areal. 29. Døde dyr Døde dyr skal opbevares således, at de ikke giver anledning til væsentlige gener for omkringboende eller forbipasserende. Uheld og driftsforstyrrelser 30. Uheld og driftsforstyrrelser Virksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Dette gælder især for opbevaring, anvendelse og transport af foder, gødning, olie og kemikalier, hvor risikoen for uheld og efterfølgende forurening af jord, grundvand og overfladevand (f.eks. gennem nedsivning, overfladeafstrømning eller afledning via overfladeafløb/tagnedløb og dræn) skal forhindres bedst muligt. 31. Overfladeafløb Senest seks måneder efter, at godkendelsen er taget i brug, skal overfladeafløb, tagnedløb og lignende være placeret og indrettet således, at der ikke kan ske afløb af forurenende stoffer, f.eks. i tilfælde af udslip fra gyllebeholdere, fortanke eller pumperør. 32. Beredskabsplan Virksomheden skal, senest når godkendelsen tages i brug, have udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen og have indsendt en kopi af planen til kommunen. Beredskabsplanen skal fortælle, hvordan der skal reageres ved uheld, der kan have konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal indeholde de samme punkter som det forslag til beredskabsplan, der udgør bilag 4 til Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug fra Den skal således indeholde instrukser for brand og evakuering, overløb af gylle, kemikalieog oliespild samt strømsvigt, og den skal indeholde relevante telefonnumre samt oplysninger om placering af stophaner og hovedafbrydere. Desuden skal der være et oversigtskort over ejendommen samt et kort over udløbspunkter fra dræn til vandløb. Medarbejdere skal være informeret om og have udleveret en kopi af beredskabsplanen på et sprog, der er forståeligt for medarbejderne. Planen skal gennemgås og om nødvendigt opdateres mindst en gang årligt. 8

9 Arealanvendelse 33. Udbringningsarealer Inden for bedriftens ejede og forpagtede arealer må der udelukkende udbringes husdyrgødning på de 171,5 ha udbringningsarealer, der er indtegnet på kortbilag 1. Nye udbringningsarealer må først tages i brug, når de er anmeldt til og accepteret skriftligt af tilsynsmyndigheden. 34. Maksimal udbringning af organisk gødning På bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer må der inden for et planår udbringes husdyrgødning svarende til maksimalt 1,67 dyreenheder/ha og 286,4 dyreenheder i alt. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning. Landskabelige hensyn 35. Samling af bygningsmassen Hvis de to kyllingestalde ikke opføres samtidig, skal den sydlige stald opføres først. 36. Materialevalg m.v. Udvendige bygningsdele skal holdes i afdæmpede farver, som harmonerer med omgivelserne. De nye stalde skal være i mørke farver på ydervægge, og tagene skal være med sorte eller næsten sorte tagplader. Staldene skal opføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet med hensyn til bygningshøjde og beliggenhed. Staldene må maksimalt placeres i kote 23 og skal placeres lavere i terrænet, hvis jordbundsforholdene giver mulighed for det. Kornsiloen skal være malet i en mørk farve, der harmonerer med farven på staldene. 37. Skærmende beplantning Der skal etableres og vedligeholdes en skærmende beplantning ud for de nye stalde langs Bjerne Langgyde. Beplantningsbæltet skal være mindst 240 m langt med en placering omtrent som angivet på figur 3.2 i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Det skal bestå af minimum tre rækker buske/træer, der er naturligt forekommende i området. Beplantningen skal være etableret senest ét år efter, at de nye stalde er opført. Kontrolvilkår 38. Egenkontrol vedrørende kyllingeproduktion Der skal føres en logbog med datoer for indsætning og slagtning af kyllinger for hver stald. Én gang årligt, i forbindelse med indsendelse af gødningsregnskab, skal der laves en beregning over det gennemsnitlige indhold af protein pr. kg fuldfoder på årsbasis. 39. Dokumentation Virksomheden skal altid kunne dokumentere, at produktionsomfang, fodring, udbragte mængder af husdyrgødning og drift af arealerne er inden for godkendelsens rammer. Til dette formål skal som minimum følgende dokumenter opbevares for de fem seneste år/planår, de skal kunne forevises ved tilsyn, og de skal indsendes til tilsynsmyndigheden på forlangende: Husdyrindberetning Regnskaber for solgte dyr / slagteriafregninger Mark- og gødningsplan Forpagtningsaftaler Indsendt gødningsregnskab inkl. kvitteringer for overførte mængder husdyrgødning Logbog for indsætning/slagtning af kyllinger Beregninger over gennemsnitligt indhold af protein i kyllingefoderet Dokumentation for anvendte fodermængder Indlægssedler fra foderblandinger, der viser indhold af råprotein og fosfor Blandeforskrift/deklaration for alle typer anvendt kyllingefoder Regnskabsbilag fra destruktionsanlæg for døde dyr 9

10 40. Lugt Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. lugt fra virksomheden er velbegrundede, kan tilsynsmyndigheden kræve, at virksomheden for egen regning lader foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder. Lugtmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år og skal foretages efter en metode, som er autoriseret af Miljøstyrelsen eller efter en metode anvist af tilsynsmyndigheden. Hvis lugtmålingen viser, at virksomheden medfører væsentlige lugtgener, skal virksomheden gennemføre lugtreducerende foranstaltninger, således at lugten uden for staldene reduceres så meget, at lugtgenerne efter tilsynsmyndighedens vurdering ikke længere er væsentlige. 41. Støj Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. støj fra virksomheden er velbegrundede, kan tilsynsmyndigheden kræve, at virksomheden igennem en akkrediteret virksomhed for egen regning efterviser, at de stillede støjkrav er overholdt. Støjmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år og skal foretages i overensstemmelse med Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder. Hvis støjmålingen viser, at støjkravene ikke er overholdt, skal virksomheden udarbejde et projekt med tidsplan for udførelse af støjdæmpende foranstaltninger. 42. Støv Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. støv fra virksomheden er velbegrundede, kan tilsynsmyndigheden kræve, at virksomheden gennemfører støvreducerende foranstaltninger, således at støvgenerne efter tilsynsmyndighedens vurdering ikke længere er væsentlige. Andre vilkår 43. Konsekvenser af manglende overholdelse af vilkår vedrørende produktionen Såfremt vilkårene vedrørende produktionens omfang ikke overholdes, kan tilsynsmyndigheden forlange, at produktionen nedbringes. Formålet er at modsvare den øgede påvirkning af omgivelserne, der kan være sket som følge af den manglende vilkårsoverholdelse. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at ansøger med dette formål udarbejder og efterlever en plan for i en periode at nedbringe produktionen. Planen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. 44. Konsekvenser af manglende overholdelse af vilkår vedrørende arealanvendelse Såfremt vilkårene om maksimal udbringning af organisk gødning ikke overholdes, kan tilsynsmyndigheden forlange, at udbringningen af husdyrgødning reduceres, eksempelvis ved at nedbringe produktionen. Formålet er at modsvare den øgede påvirkning af omgivelserne, der kan være sket som følge af den manglende vilkårsoverholdelse. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at ansøger med dette formål udarbejder og efterlever en plan for i en periode at reducere udbringningen af husdyrgødning. Planen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. 45. Ophør af drift Ved ophør af driften skal virksomheden foretage oprydning i et sådan omfang, at forureningsfare undgås, blandt andet skal virksomheden tømme gyllebeholdere, fortanke og gyllekanaler og udbringe tilbageværende husdyrgødning som gødning. 46. Ændringer af ejerforhold Ændringer af, hvem der ejer eller er ansvarlig for bedriften, skal meddeles tilsynsmyndigheden senest en måned efter ændringen. Andre regler Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Ændring af drift og indretning af husdyrbruget Ændringer på husdyrbruget, der kræver godkendelse efter husdyrloven, må ikke påbegyndes eller gennemføres, inden der er meddelt skriftlig godkendelse. 10

11 Ændring af udbringningsarealer Udskiftning af bedriftens udbringningsarealer skal anmeldes til kommunen, jf. 25 og 26 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen; bek. nr af 4. oktober 2013). Ændringer skal anmeldes til Faaborg-Midtfyn Kommune inden planårets begyndelse den 1. august. Nye arealer kan erstatte arealer i denne godkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Kommunen skal i hvert tilfælde vurdere, om ændringerne kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringer må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret dem. Anmeldelse skal udarbejdes og indsendes til kommunen via eller på et andet digitalt system, der opfylder kravene, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 6, stk områder Landbrugsdrift på arealerne må ikke medføre tilstandsændringer af naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Erhvervsaffald Virksomhedens affald skal sorteres og bortskaffes i henhold til det til enhver tid gældende erhvervsaffaldsregulativ for Faaborg-Midtfyn Kommune. Farligt affald Farligt affald, herunder spildolie, skal håndteres i henhold til det til enhver tid gældende erhvervsaffaldsregulativ for Faaborg-Midtfyn Kommune. Hermed gælder bl.a., at farligt affald skal opbevares i egnede beholdere på tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Oplagspladsen skal være under tag og indrettes således, at spild kan opsamles ved brud på den beholder, der indeholder den største mængde. Beholdere skal være løftet fra gulvet, så evt. utætheder opdages, og således at spild ikke beskadiger andre beholdere. Byggetilladelse Der skal søges og meddeles byggetilladelse ved kommunen inden opstart af byggeri og ændring af bygningers anvendelse. Byggetilladelse er ikke indeholdt i denne godkendelse. Miljøuheld Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand skal virksomheden straks alarmere alarmcentralen på tlf Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin eller kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens miljøafdeling kontaktes telefonisk i åbningstiden (tlf ). Ved tvivlstilfælde skal virksomheden kontakte alarmcentralen på tlf Retsbeskyttelse Vilkårene i denne godkendelse er omfattet af 8 års retsbeskyttelse, jf. 40 i husdyrloven. Det betyder, at det som hovedregel ikke vil være muligt at stille nye krav til virksomheden inden for de første 8 år efter meddelelse af godkendelsen. Kommunen skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 39 i husdyrloven, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. 11

12 Miljøgodkendelsen skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Første revurdering skal ske efter 8 år. Kommunen tager initiativ til dette ved at sende et oplæg til indehaveren af godkendelsen om kommunens foreløbige overvejelser om revurderingen. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøger, Sundhedsstyrelsen, enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagen samt forskellige foreninger og organisationer (jf. kapitel 7 i husdyrloven). En klage skal være skriftlig og sendes til Faaborg-Midtfyn Kommune, helst på mail til teknik@fmk.dk med kopi til jaste@fmk.dk, alternativt som brev til Miljøafdelingen, Mellemgade 15, 5600 Faaborg. Vi skal have modtaget klagen inden for kommunens åbningstid senest 4 uger efter, at afgørelsen har været offentligt annonceret. Vi giver ansøger besked, hvis afgørelsen påklages. Senest tre uger efter klagefristens udløb videresender vi klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med vore bemærkninger til sagen og klagepunkterne. Vore bemærkninger sendes også til klagesagens parter. Der skal betales et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet for at få behandlet en klage. Natur- og Miljøklagenævnet sender en opkrævning på gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen og i visse andre tilfælde. For mere information, se Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Hvis afgørelsen udnyttes i klageperioden, eller mens en eventuel klage behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, sker dette på ansøgers egen regning og risiko. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, afgørelsen har været offentligt annonceret. Modtagere af kopi af afgørelsen Hanne Storm Brems, Sinebjergvej 49, 5600 Faaborg. E-post: sh.brems@gmail.com Videncentret for Landbrug v/jens Elvstrøm. E-post: jne@vfl.dk Sundhedsstyrelsen. E-post: syd@sst.dk Danmarks Fiskeriforening. E-post: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen af Danmark. E-post: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet. E-post: fbr@fbr.dk Danmarks Naturfredningsforening. E-post: dnfaaborg-midtfyn-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Faaborg-Midtfyn v/lisbeth Ravn. E-post: lisbethsamsoravn@gmail.com Danmarks Sportsfiskerforbund. E-post: post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Frode Thorhauge. E-post: frodethorhauge@stofanet.dk Dansk Ornitologisk Forening. E-post: natur@dof.dk Det Økologiske Råd. E-post: husdyr@ecocouncil.dk 12

13 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Denne miljøgodkendelse er opdelt i to hovedafsnit. Første del udgøres af selve godkendelsen med de vilkår, Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vedrørende indretning og drift af virksomheden. Anden del er den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Her er ejendommen og arealerne beskrevet nærmere, og der er redegjort for den påvirkning, virksomheden forventes at have på omgivelserne. Desuden er der redegjort for, om husdyrbruget lever op til husdyrlovens 1 krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering danner grundlag for de vilkår for virksomhedens indretning og drift, der meddeles i godkendelsen. Vilkårene skal medvirke til at sikre, - at indretning og drift af husdyrbruget og arealerne sker i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og den miljøtekniske beskrivelse og vurdering - at yderligere miljøkrav, fastsat på grundlag af kommunens vurdering, overholdes - at risikoen for, at der forekommer forurening eller gener ud over de forventede ifølge miljøvurderingen, nedsættes. Udgangspunktet for den miljøtekniske beskrivelse og vurdering, og dermed godkendelsen, er den ansøgning om miljøgodkendelse, der er indsendt gennem Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, samt øvrige oplysninger indsendt eller givet af ansøger eller ansøgers konsulent. 1. Resumé og samlet vurdering 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse Hanne Storm Brems, Sinebjergvej 49, 5600 Faaborg, har ansøgt om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Sinebjergvej 49, 5600 Faaborg. Der er søgt om etablering af en slagtekyllingeproduktion inkl. opførelse af to staldbygninger og en kornsilo. Miljøgodkendelsen omfatter hele husdyrbruget på Sinebjergvej 49 samt bedriftens samlede udbringningsarealer, der drives under CVR-nr (Hanne Storm Brems). Der er søgt om godkendelse til at udbringe husdyrgødning fra 286,4 dyreenheder på 171,5 ha ejet/forpagtet areal (svarende til 1,67 dyreenheder/ha). Arealerne ligger alle i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Faaborg-Midtfyn Kommune gennem Miljøstyrelsens itansøgningssystem, første gang den 17. juni Ansøgningen har skemanummer i it-ansøgningssystemet. Faaborg-Midtfyn Kommune har afgjort sagen på baggrund af den sidst indsendte version af ansøgningen, version 3 af 15. januar It-ansøgningssystemet har foretaget en række beregninger af miljøpåvirkningerne fra husdyrbrugets anlæg og arealer. Disse beregninger har sammen med ansøgningens øvrige oplysninger udgjort grundlaget for kommunens miljøvurdering og afgørelse. 1.2 Ikke-teknisk resumé Hanne Storm Brems har søgt om at etablere en slagtekyllingeproduktion på Sinebjergvej 49. Der opføres to nye kyllingestalde på hver ca m 2 (3.000 m 2 produktionsareal) samt en kornsilo og nogle mindre fodersiloer. På husdyrbruget har der hidtil været malkekvæg, men der er anmeldt en ændring til slagtekalveproduktion, som efter planen skal køre sideløbende med kyllingeproduktionen. Det fremtidige dyrehold bliver en årlig produktion af slagtekyllinger samt 770 ungtyre. Lugtemissionen fra husdyrbruget stiger på grund af det øgede dyrehold. Geneafstanden (ukorrigeret) i forhold til enkeltboliger uden landbrugspligt bliver 255 m efter udvidelsen, mens den bliver 582 m i forhold til 1 Bekendtgørelse nr af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). 13

14 samlet bebyggelse. For at overholde lugtkravene vil produktionen i de to kyllingestalde komme til at foregå forskudt, og ventilationsafkast bliver placeret i østenden af staldene (længst væk fra nærmeste nabo og samlet bebyggelse). Det totale antal transporter til/fra ejendommen forventes at falde en smule. De hidtil daglige afhentninger af mælk bortfalder med ophør af malkekvægbesætningen. Til gengæld vil der blive en del transporter med kyllinger til slagteriet. Udvidelsen af dyreholdet medfører, at ammoniaktabet fra husdyrbruget bliver omtrent firedoblet. Dette giver en øget påvirkning af næringsstoffølsomme naturområder i nærheden af husdyrbruget. De naturområder, der ligger nærmest husdyrbruget, vurderes ikke at være meget sårbare over for næringsstofpåvirkning i form af ammoniakdeposition, og merpåvirkningen vurderes ikke at ville give tilstandsændringer af naturområder nær husdyrbruget. For at leve op til kravene om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi, bliver mindst 90 % af den faste husdyrgødning kørt direkte ud til udbringning eller videretransport til biogasanlæg uden mellemliggende opbevaring i markstak eller på møddingsplads. Størsteparten af husdyrgødningen (al kyllingedybstrøelsen) afsættes til biogasanlæg. Den resterende del udbringes på i alt 171,5 ha ejede/forpagtede arealer. Der udbringes husdyrgødning svarende til op mod 1,67 dyreenheder/ha på egne arealer. Der er ikke særlige tiltag for at reducere kvælstofudvaskningen fra arealerne (f.eks. ekstra efterafgrøder eller reduktion af kvælstofgødskningen) ud over, at der udbringes lidt mindre husdyrgødning end tilladt efter harmonikravene. Kvælstofudvaskningen er beregnet til 52,2 kg kvælstof/ha/år. Faaborg-Midtfyn Kommune har vurderet, at der kan meddeles miljøgodkendelse til husdyrbruget på Sinebjergvej 49. Kommunen vurderer, at når godkendelsens vilkår overholdes, - har ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. - kan indretning og drift af husdyrbruget, herunder udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne, ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. - forringer projektet ikke bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller skader levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. - kan husdyrbruget i øvrigt drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. 1.3 Offentlighed Ved behandling af ansøgning om godkendelse efter 12, stk. 2, er der udvidede krav om offentlighed i forbindelse med kommunens behandling af sagen. Dette indebærer blandt andet, at ansøgningen skal annonceres offentligt så tidligt som muligt i processen, og at udkast til afgørelse skal sendes til naboer og andre berørte og andre, der har anmodet om det, med seks ugers frist til at kommentere udkastet (jf. 55, stk. 2-4, i husdyrloven). 1. juli 2013: Indledende annoncering på kommunens hjemmeside, Der kom ikke nogen bemærkninger i denne forbindelse. 13. januar 2014: Partshøring af naboer. Der kom kommentarer fra én nabo, der gav udtryk for bekymring for lugt- og fluegener, værdiforringelse af ejendom og næringsstofpåvirkning af et nærliggende moseområde, men også for forringelse af områdets landskabelige værdier. For Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering i forhold til disse punkter henvises til de relevante afsnit i denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Det bemærkes dog, at værdiforringelse af ejendom ikke er blandt de forhold, kommunen kan lægge vægt på i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug. 8. maj 2014: Udkast til afgørelse sendt i høring i seks uger. Faaborg-Midtfyn Kommune modtog i denne forbindelse kommentarer fra XXX. 14

15 2. Grundforhold 2.1 Ansøger og ejerforhold Oplysninger om ansøger og ejerforhold er her vurderet med henblik på at sikre, at ansvaret for, at virksomheden indrettes og drives i overensstemmelse med den meddelte godkendelse, er rettet mod den korrekte juridiske enhed. Dette er den person eller virksomhed, der er ansvarlig for driften af husdyrbruget. Miljøgodkendelsen er meddelt til CVR-nr , Hanne Storm Brems, Sinebjergvej 49, 5600 Faaborg. Ejer af ejendommen ifølge BBR: Hanne Storm Brems Ejer af dyreholdet ifølge CHR: Hanne Storm Brems Virksomhed, der driver arealerne, ifølge NaturErhvervstyrelsens register over støtteansøgere: CVR-nr , Hanne Storm Brems Virksomhedens navn og adresse ifølge CVR: Hanne Storm Brems, Sinebjergvej 49, 5600 Faaborg Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer ud fra ovenstående oplysninger, at miljøgodkendelsen er rettet mod den korrekte juridiske person. Miljøgodkendelsen følger ejendommen ved ejerskifte. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller følgende vilkår vedrørende ændring af ejerforhold med henblik på at sikre, at kommunen ved, hvem der kan kontaktes vedrørende driften af husdyrbruget: Ændringer af, hvem der ejer eller er ansvarlig for bedriften, skal meddeles tilsynsmyndigheden senest en måned efter ændringen. 2.2 Godkendelsespligt og godkendelsens omfang Husdyrbrug med over 75 dyreenheder må ikke etableres, udvides eller ændres, før der er meddelt godkendelse heraf efter 11 eller 12 i husdyrloven, jf. 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2. Første gang der meddeles godkendelse efter husdyrlovens 11 eller 12, skal godkendelsen omfatte hele anlægget og bedriftens arealer, jf. husdyrlovens 103. Hvis der afsættes husdyrgødning til arealer på andre bedrifter, skal også disse arealer vurderes i forbindelse med godkendelsen. I denne sag kræves miljøgodkendelse, da der etableres en slagtekyllingeproduktion, og der opføres to nye stalde. Husdyrbruget skal godkendes efter husdyrlovens 12, stk. 2, idet der etableres en slagtekyllingeproduktion på mere end 100 dyreenheder. Hvis ejendommens anlæg er teknisk eller forureningsmæssigt forbundet med en anden ejendoms anlæg, skal de pågældende anlæg godkendes samlet, jf. husdyrlovens 13. Hanne Storm Brems ejer eller driver ikke andre ejendomme med husdyrproduktion end Sinebjergvej 49. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at ejendommen ikke har nogen teknisk og forureningsmæssig sammenhæng med andre ejendomme. Denne godkendelse skal derfor kun omfatte anlæggene på ejendommen Sinebjergvej 49. Vurderingen er foretaget på baggrund af et notat fra Skov- og Naturstyrelsen om anlægsbegrebet Udnyttelsesfrist Kommunen skal fastsætte en frist for udnyttelse af godkendelsen. Fristen bør normalt ikke sættes til senere end to år fra godkendelsesdatoen, og omfatter godkendelsen planlagte udvidelser eller ændringer, bør 2 Bekendtgørelse nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen). 3 Miljø- og Energiministeriets og Fødevareministeriets redegørelse for begrebet anlæg/projekt i relation til VVM-reglerne, planlovens regler om landzonetilladelse og IPPC-direktivet for så vidt angår husdyrproduktion. Skov- og Naturstyrelsen, 12. april

16 fristen for at udnytte denne del af godkendelsen ikke overstige fem år fra godkendelsesdatoen, jf. husdyrlovens 33. I denne sag gives en frist på to år til at udnytte godkendelsen, da der ikke er særlige grunde til at give en længere udnyttelsesfrist end de to år, der normalt skal gives ifølge husdyrloven. Hvis godkendelsen, efter at være taget i brug, ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år (jf. husdyrlovens 33, stk. 3). 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, afstandskrav m.v. Husdyrbruget på Sinebjergvej 49 er placeret i landzone ca. 2 km sydvest for Faaborg. Husdyrbrugets beliggenhed i forhold til de nærmeste naboer fremgår af figur 3.1, og de korteste afstande fra staldanlæg til omkringboende er angivet i tabel 3.1. Figur 3.1. Oversigtskort over husdyrbrugets beliggenhed i forhold til de nærmeste naboer. Tabel 3.1. Korteste afstand fra staldanlæg til nabobeboelse/byzone. Type af beboelse / zone Afstand Nærmeste nabobeboelse (Sinebjergvej 51 (ikke landbrugspligt)) ca. 50 m Samlet bebyggelse a (Sinebjergvej 41) ca. 500 m Byzone (Horne og Faaborg) ca m a Samlet bebyggelse: En beboelsesbygning ligger i samlet bebyggelse, hvis der inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom, jf. 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. 16

17 Der ligger 5 boliger inden for 300 m fra husdyrbrugets nuværende eller kommende anlæg, alle uden landbrugspligt. Ejendommen ligger ikke inden for byggelinjer omkring skove, søer, åer, kyster, kirker og fortidsminder. Jf. 6 i husdyrloven må der ikke ske udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse. Alle eksisterende og nye stalde og gødningsopbevaringsanlæg ligger mindst 50 m fra nærmeste nabobeboelse. De nye stalde overholder ifølge ansøgningen de generelle afstandskrav (jf. 8 i husdyrloven) til: Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m) Almene vandforsyningsanlæg (50 m) Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m) Offentlig vej og privat fællesvej (15 m) Levnedsmiddelvirksomhed (25 m) Beboelse på samme ejendom (15 m) Naboskel (30 m) Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at afstandskravene er overholdt. Vi har dog ikke mulighed for at afgøre, om der ligger dræn inden for 15 m fra nybyggeriet, men godkendelsen meddeles under forudsætning af, at dette afstandskrav er opfyldt. 3.2 Landskabelige hensyn Det er en del af formålet med husdyrloven at bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer og landskaber, samt at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, jf. husdyrlovens 1. I henhold til husdyrlovens 23 skal kommunen varetage hensynet til de landskabelige værdier og kan på denne baggrund fastsætte yderligere vilkår efter 29. I Faaborg-Midtfyn Kommunes Kommuneplan er kommunens åbne land opdelt i tre kategorier, nemlig landskaber, der hhv. skal beskyttes, skal vedligeholdes og kan ændres. Sinebjergvej 49 ligger inden for et landskab, der skal beskyttes. Sinebjergvej 49 ligger ikke inden for fredede områder, arkæologiske beskyttelsesområder eller særligt bevaringsværdige landsbyer, landsbyejerlav eller hovedgårdsejerlav. Ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen. Ifølge lovbemærkningerne til husdyrloven skal landzoneadministrationen inden for kystnærhedszonen styres af hensynet til både at friholde det åbne land og selve kystområderne for ny bebyggelse. Som nævnt ovenfor ligger anlægget inden for et Landskab der skal beskyttes. I områder, hvor landskabskarakteren skal beskyttes, kan der kun ske ganske ubetydelige forandringer, og kun såfremt de ikke påvirker de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Opførelse af nyt byggeri og nye tekniske anlæg kan således kan derfor kun finde sted i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt hensynet til de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand ikke tilsidesættes. Landskabsmæssigt ligger Sinebjergvej 49 inden for Horne Land. I Fyns Amts landskabskarakterbeskrivelse og -analyse fra 2006 for dette område, er landskabskarakteren bl.a. beskrevet således: Bølget til bakket opdyrket moræne med dødispræg og spredtliggende gårde. Husmandssteder og huse langs vejene samt hegn og sporadisk bevoksede diger og stengærder. I landskabsanalysen er der udpeget områder med visuelle oplevelsesmuligheder. Sinebjergvej 49 ligger ikke inden for et af disse områder. 4 Kommuneplan 2013 kan ses på 17

18 Der bygges to nye stalde på hver ca m² i forbindelse med godkendelsen. Staldene bygges i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse ca. 20 m fra en eksisterende gyllebeholder. Bygningshøjden bliver ca. 6,5 m. Staldene forventes opført i mørke farver. Desuden opføres en kornsilo (amerikanersilo) med en totalhøjde på ca. 12,5 m (sidehøjde 9 m) og en diameter på 12 m. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på baggrund af områdets landskabelige værdier og byggeriets omfang, at der skal stilles særlige vilkår med henblik på at reducere anlæggets synlighed i landskabet. Vilkårene stilles efter 29, stk. 2, i husdyrloven. Der stilles derfor vilkår om, at staldene skal holdes i mørke farver på vægge og tag, og at kornsiloen skal være malet i en mørk farve, der harmonerer med farven på staldene, og at staldene skal placeres lavt i terrænet: Udvendige bygningsdele skal holdes i afdæmpede farver, som harmonerer med omgivelserne. De nye stalde skal være i mørke farver på ydervægge, og tagene skal være med sorte eller næsten sorte tagplader. Staldene skal opføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet med hensyn til bygningshøjde og beliggenhed. Staldene må maksimalt placeres i kote 23 og skal placeres lavere i terrænet, hvis jordbundsforholdene giver mulighed for det. Kornsiloen skal være malet i en mørk farve, der harmonerer med farven på staldene. Desuden stilles vilkår om et trerækkers beplantningsbælte langs Bjerne Langgyde ud for staldene: Der skal etableres og vedligeholdes en skærmende beplantning ud for de nye stalde langs Bjerne Langgyde. Beplantningsbæltet skal være mindst 240 m langt med en placering omtrent som angivet på figur 3.2 i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Det skal bestå af minimum tre rækker buske/træer, der er naturligt forekommende i området. Beplantningen skal være etableret senest ét år efter, at de nye stalde er opført. Figur 3.2. Omtrentlig placering af beplantningsbælte (grøn linje) langs Bjerne Langgyde ud for de nye kyllingestalde. For at undgå en uønsket spredning af bygningsmassen i tilfælde af, at kun den ene kyllingestald bliver opført, stilles følgende vilkår: Hvis de to kyllingestalde ikke opføres samtidig, skal den sydlige stald opføres først. 18

19 4. Husdyrbrugets anlæg 4.1 Produktion Der ønskes etableret en slagtekyllingeproduktion på Sinebjergvej 49, således at der fremover vil være en årlig produktion på slagtekyllinger. På ejendommen har der hidtil været malkekvæg. Der er anmeldt et skifte fra malkekvæg til slagtekalveproduktion (som bibeholdes uændret i forbindelse med denne godkendelse). Det samlede dyrehold ændres fra 300,4 til 660,4 dyreenheder. Fordelingen på dyretyper i nudrift og ansøgt drift fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1. Oversigt over dyrehold i nudrift og ansøgt drift. Nudrift Ansøgt drift Dyretype Antal pr. år Stipladser Dyreenheder Antal pr. år Stipladser Dyreenheder Tyrekalve, stor race , ,6 Ungtyre, stor race , ,5 Ammekøer, kg 20 12, ,5 Heste, kg 11 4,8 11 4,8 Slagtekyllinger, 35 dage ,0 I alt 300,4 660,4 Slagtekyllingeproduktionen forventes at foregå med ca. 8,5 hold om året, svarende til ca producerede kyllinger pr. stald pr. hold. Ved maksimal staldbelægning er der 40 kg/m 2. Efter tømning står staldene tomme ca. 8 dage. Over året vil der være forskellig behov for slagtealder på kyllingerne. Den ønskede produktionsstørrelse kan også opnås ved et lavere antal kyllinger i stalden ad gangen og en kortere tomgangsperiode. Ammekøer og heste er angivet som udegående syv hhv. seks måneder om året uden for udbringningsarealet. 4.2 Indretning En oversigt over husdyrbrugets bygninger og andre anlæg fremgår af figur 4.1. I tabel 4.2 er de enkelte staldafsnit gennemgået nærmere, hvad angår staldindretning og dyrehold i hhv. nudrift og ansøgt drift. I forbindelse med godkendelsen opføres to nye kyllingestalde på hver ca. 26 m x 123 m = m 2 (3.000 m 2 produktionsareal). Desuden opføres en kornsilo samt to fodersiloer. Tabel 4.2. Ansøgers oplysninger om staldindretning og sammensætning af dyreholdet i nudrift og ansøgt drift. Staldnr. og Dyr (stipladser) Dyreenheder Staldtype Dyretype dyrehold Nudrift Ansøgt Før / efter Slagtekyllinger, Kyllingestald 1 Dybstrøelse producerede dyr ( / 180,0 (63.530) dage) Kyllingestald 2 Kostald Dybstrøelse Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Slagtekyllinger, producerede dyr (35 dage) Tyrekalve, producerede dyr (0-6 mdr.) Ungtyre, producerede dyr (6 mdr. - slagtning, 440 kg) (63.530) - / 180,0 770 (300) 770 (300) 90,6 / 90,6 770 (300) 770 (300) 192,5 / 192,5 Dybstrøelse, kort ædeplads Ammekøer (400- Ungdyrstald 20 (20) 20 (20) 12,5 / 12,5 m/fast gulv 600 kg), årsdyr Heste ( kg), Hestestald Dybstrøelse 11 (11) 11 (11) 4,8 / 4,8 årsdyr Dyreenheder i alt 300,4 / 660,4 19

20 Figur 4.1. Oversigtskort over husdyrbrugets anlæg. 4.3 Drift af husdyrbrugets anlæg I dette afsnit gennemgås ansøgningsmaterialets oplysninger vedr. drift af husdyrbrugets anlæg. Faaborg- Midtfyn Kommunes vurderinger vedrørende forurening, gener og bedste tilgængelige teknik i forhold til de enkelte punkter er foretaget i afsnittene Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg og Bedste tilgængelige teknik (BAT). Ventilation Der er naturlig ventilation i de eksisterende kostalde. I kyllingestaldene etableres undertryksventilation, og ventilationsafkast samles i den østlige ende af hver stald. Ventilationssystemet forberedes til montering af varmeveksler. Rengøring Kyllingestaldene rengøres efter hvert hold. Rengøring sker med højtryksrenser, og rengøringen afsluttes med en desinfektion. 20

21 Foder Ansøgers redegørelse: Der er anvendt normtal for protein, fosforindhold, foderforbrug og tilvækst, hvilket svarer til BAT-niveauet beskrevet i teknologibladet for fodring af slagtekyllinger. Der anvendes fytase med ca. 520 FTU i koncentratfodret. Der anvendes fasefodring, 3 tilskudsblandinger, med varierende mængder af hvede tilsat. Kaldet multifase fodring. Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dokumentet (2003) BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosyrer. Derudover nævnes det at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fosforudskillelse BAT at anvende fasefodring med højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. Kyllingefoder opbevares i to siloer à 40 m 3, placeret ved kornsiloen. Siloerne placeres på betonunderlag. Ensilage Der er plansiloer til ensilage på ca m 2 på ejendommen. Energiforbrug I ansøgningen er der oplyst et elforbrug i nudrift på kwh/år og et forventet forbrug i ansøgt drift på kwh/år (til hovedsagelig ventilation). Der er oplyst følgende vedrørende energibesparende foranstaltninger ved kyllingeproduktionen: Lysstyring og lysdæmpning, samt frekvensstyret ventilation gør at strømforbruget holdes på et minimum. Ventilationssystemet er computerstyret og tilpasset produktionen for at sikre optimal køretid. Der bruges varmetilførsel til kyllingestaldene ved hvert holdskifte. Inden de daggamle kyllinger indsættes, varmes stalden op til 33 grader for at give kyllingerne optimale betingelser. Temperaturen i stalden reduceres løbende i takt med kyllingernes udvikling. Dieselforbruget forventes at ligge på ca. 40 t/år. Der anvendes halmfyr til opvarmning af kyllingestaldene. Der opsættes varmeveksler. Vandforbrug I ansøgningen er der oplyst et vandforbrug til drikke- og vaskevand på ca m³/år nu. Forbruget ventes omtrent fordoblet ved udvidelsen. Der er oplyst følgende vedrørende vandbesparende foranstaltninger ved kyllingeproduktionen: Den primære kilde til vandspild er utætte vandnipler. Disse efterses dagligt, så vandspild minimeres. Dette er en del af god management. Vandforbruget er 1,8 gange foderforbrug. Foderforbrug er ca. 3,3 kg/kylling => l vand = 6.058,8 m 3 vand Spildevand og overfladevand Vaskevand fra stalde og servicebygning ledes til gylletank. Sanitært spildevand ledes til offentlig kloak. Tagvand ledes til dræn. Faaborg-Midtfyn Kommune tillader, at tagvandet ledes til dræn på følgende vilkår: Uforurenet tagvand må via dræn afledes til Faaborg Fjord. Udledningen må ikke give anledning til forurening af vandløb eller medføre fysiske ændringer af berørte vandløbssystemer. Sprøjteudstyr Pesticider og sprøjteudstyr opbevares og håndteres ikke på denne ejendom. 21