Kameraer foran banken Nu åbnes der op for at tv-overvåge pengeinstitutternes facader

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 11, 2006 Kameraer foran banken Nu åbnes der op for at tv-overvåge pengeinstitutternes facader Toyota-metoden virker rigtigt godt i banken Filialchef på samme hold som Alex Ferguson TEMA: Lønpres i bankerne

2 Indhold Kameraer foran banken Bankrøvere ødelagde Veras liv Forbundet udvider jobportal Dom i principiel sag Lovforslag på vej om tv-overvågning af bankfacader Fire gange har hun stået ansigt til ansigt med bankrøvere Finansjob.dk skal være den vigtigste jobformidler inden for finansområdet TEMA: Lønpres i bankerne Der er mangel på privatrådgivere, erhvervsrådgivere og assistenter i bankerne. Derfor stjæler arbejdsgivere medarbejdere fra hinanden ved at hæve lønnen Nydanskere om fremtidens ønskejob Sidste afsnit i serien om Norkka Hansen og Burkan al-najaar, der er i praktik hos BRFkredit Filialchefen spillede med Alex Ferguson Bent Martin har været ven med den berømte fodboldmanager i 40 år 34 Et knæk til troværdigheden pengepriser.dk har svært ved at komme med de rigtige oplysninger 38 Toyota-metoden virker rigtig godt i banken Spar Nord og Nordea har gode erfaringer med Lean Speakers Corner Debat Frikvarter Ajour med Finansforbundet Ledige og seniorer Finans december 2006

3 Finanskuelser Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og blide kommentarer om den finansielle sektor. "Det store spørgsmål er, om synergierne kan nås. Ved første øjekast ser det sandsynligt ud. Men man skal huske på, at Sampo er en veldreven forretning, og pointen er, at det kan være svært at få de ønskede synergier". Derek De Vries analytiker i investeringsbanken Merrill Lynch i Berlingske Tidende om Danske Banks køb af den finske bank Sampo. "Ledere må erkende, at tilfredsheden med jobbet afhænger af så mange andre faktorer end penge: F.eks. at medarbejderne behandles fair, og at lederen lytter til medarbejderne". Professor Bruno Frey, som forsker i motivation ved University of Zürich, i Børsen. "Det, der har betydning, er, at man kan ekspedere kunderne med velfungerende systemer bredt i kundernes interessesfære. Så er det ligegyldigt, om banken er 20 centimeter kortere eller længere". Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank, i Børsen om sammenligningen af størrelsen på Nordea og Danske Bank. "De danske banker, vi talte med, var positivt indstillede. Men efter at have undersøgt sagen nærmere måtte de konkludere, at omkostningerne var for store for dem i forhold til markedets størrelse. Men vi har fundet nogle, som synes ideen er meget spændende". Ejendomsmægler Niels Mølgaard til Nyhedsavisen om oprettelsen af firmaet Amanah, der udbyder huslån i overensstemmelse med Koranens forbud mod renter. "Der har aldrig været et Til Salg-skilt på banken. Men bestyrelsen er alligevel så professionel, at hvis nogle henvender sig, så kigger den på det". Frikvarter Spørgehjørnet Ajour Ledige & seniorer Ordførende direktør Gert Jonassen fra Arbejdernes Landsbank til Berlingske Tidende om banken, der går for at være lidt af en lækkerbisken for udenlandske banker, som vil ind på det danske marked. "Selv om alle hele tiden gør deres yderste for at servicere kunderne på bedste vis, kender alle virksomheder til situationer, hvor tingene bare går galt og oftest på grund af en bagatel. Det forsøger vi at komme til livs ved ansættelsen af kundeambassadøren, som kan se situationen med friske øjne og enten forklare internt i organisationen, at det kunne have foregået smidigere, eller forklare kunden, hvorfor en sagsbehandling er trukket ud." Koncernchef Peter Engberg Jensen, Nykredit, til Jyllands-Posten om ansættelsen af en kundeambassadør. Finans december 2006

4 Kort nyt Vildfaren nisse driller på direktionsgangen Vildfaren nisse driller på direktionsgangen Det årlige kalenderlys til kunderne er blevet en sag på allerhøjeste plan i Max Bank. Selv om banken jonglerer med tal hver eneste dag, blev kunder sidste år begavet med et kalenderlys med kun 23 tal. Det må ikke ske igen, for selv et lille barn ved, at der er 24 dage til jul. "Lige netop kalenderlyset var ikke det største fokuspunkt hos vores revision sidste år, men i år koncentrerer vi os ret meget om det", griner Allan Weirup, administrerende direktør i Næstvedbanken. Han har personligt ladet sin finger kører ned over lyset for at tjekke, at alle datoer er med i år. "Vi havde også lyset til kontrol sidste år, men ingen tænkte på at se efter, om de enkelte tal var der. Dengang handlede det mest om, hvorvidt mønster og farver var de rigtige", siger Allan Weirup. En kunde gjorde opmærksom på, at den 21. december manglede, og spurgte, om banken ikke kunne tælle. Det mener direktøren nu nok, medarbejderne kan. I stedet har han en teori om små folk med røde huer og gråt skæg. "Måske var der en nisse på spil. Det kan man aldrig udelukke", siger Allan Weirup. At børn ville værdsætte, at der var en dag færre til juleaften, er en helt anden historie./hs Fast arbejde i påsken Vildfaren nisse driller på direktionsgangen IBM udhuler overenskomsten Fast arbejde i påsken Fyringer truer i Italiens finanssektor Fast arbejde i påsken IBM udhuler overenskomsten Tyske job til Indien For it-folkene i Danske Bank er påsken efterhånden ikke en højtid, men dage, hvor der arbejdes i døgndrift. Danske Bank-koncernen køber finsk bank, lyder det glade budskab. Og det er utvivlsomt et godt initiativ og en god investering, de baltiske vækstrater taget i betragtning. Så lad der også lyde et tillykke herfra. Men lad os også sende alle de it-medarbejdere, der endnu en gang kommer på overarbejde, en venlig tanke og håbe for dem, at alt går som smurt. Erfaringen har de i hvert fald efterhånden fået. Som vanligt er der lagt en nøje plan for konverteringen. Målet er en fuld integration af Sampo Bank i koncernens platform i påsken 2008, og det giver fast arbejde. Påsken er blevet den foretrukne konverteringshøjtid, fordi der her er fem Tyske bankhelligdage job til Indien i sammenhæng. Sampo Bank er Finlands tredjestørste bank med et landsdækkende filialnet og filialer i alle landets store byer. Sampo Bank har 125 filialer i Finland og medarbejdere. Men nok så vigtigt er Sampo Bank også nummer tre i Baltikum og har ydermere en afdeling i Skt. Pedersborg. Danske Bank måtte op med 30,1 mia. kroner; næsten tre gange så meget som for de irske banker. /ET Fyringer truer i Italiens finanssektor Hollands største bank fyrer 500 Demokraterne bremser Wall-Mart Hollands største bank fyrer 500 IBM udhuler overenskomsten Nu er den igen gal med IBM. I Nordic Processor, der har overenskomst med Finansforbundet og er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), arbejder flere og flere uden at være omfattet af overenskomsten med Finansforbundet. Det sker, på trods af at standardoverenskomstens paragraf 1 slår fast, at alle medarbejdere beskæftigede i virksomheder, der er medlem af FA, er omfattet af overenskomsten Derfor har hovedbestyrelsen nu valgt at anlægge sag ved arbejdsretten. Nordic Processor blev dannet i foråret 2003 som et joint venture-selskab med de to ejere: Nordea, der har 40 procent og IBM, der har 60 procent. Nordic Processor arbejder udelukkende for Nordea. Det seneste halve år har Finansforbundet og de tillidsvalgte prøvet at finde en løsning med selskabet. Der er afviklet to organisationsmøder Fast arbejde og et fællesmøde i påskenmed FA, men uden at der kunne opnås enighed om en forligsmæssig løsning. /ET Vildfaren nisse driller på direktionsgangen IBM udhuler overenskomsten 4 Finans december 2006 De baltiske tigre giver gode afkast

5 Andersens kommentar En af de første ordrer fra den nye koncernchef i Nykredit Peter Engberg lød på at afholde en fast fredagsbar. Dermed bliver der nu skabt en ny tradition for koncernens omkring medarbejdere. Vildfaren nisse driller på direktionsgangen Fast arbejde i påsken IBM udhuler overenskomsten Fyringer truer i Italiens finanssektor Fyringer truer i Italiens finanssektor Fusionen mellem Banca Intesa og SanPaolo IMI har skabt Italiens største bank, der indtil videre hedder IntesaSanPaolo. Detaljerede planer for den nye bank kommer først i starten af 2007, men allerede nu luftes visionen om større besparelser end den oprindeligt annoncerede godt ene milliard euro. Spørgsmålet om omkostningsreduktioner er meget følsomt i Italien, skriver den engelske avis Financial Times, da fagforeningerne er stærke. Den politiske opbakning til fusionen kan hurtigt smuldre, hvis det viser sig, at tabet af arbejdspladser bliver større end forventet. Som en del af fusionsaftalen har den nye bank solgt 650 filialer til den franske Credit Agricole, som havde interesser i SanPaolo. Den nye bank er blandt Europas 10 største og har straks luftet sine internationale ambitioner. Den opererer allerede nu i 10 lande uden for Italien og har netop købt 80 pct. af den ægyptiske Bank of Alexandria. Men også Indien, Rusland og Kina er i kikkerten. Banken har næsten ansatte, filialer, 12 millioner kunder og en markedsandel i Italien på 20 pct./et Tyske job til Indien Hollands største bank fyrer 500 Finans december

6 Kort nyt Demokraterne bremser Wall-Mart Demokraterne bremser Wall-Mart IBM udhuler overenskomsten Wall-Mart, verdens største detailhandelkæde med en årlig omsætning på omkring på 1600 mia. kr., har længe ønsket at åbne sin egen bank. Til de traditionelle bankers skræk og rædsel. Nu ser det ud, som om de "gamle banker" får hjælp til at stikke giganten en kæp i hjulet med det nye demokratiske flertal i Repræsentanterne Hus. Demokraten Barney Franks bliver ifølge Financial Times formodentligt formand for den komite: "Banking and Financial services committee", der skal tage stilling til spørgsmålet. Og Barney Franks har tidligere været stor modstander af projektet og har argumenteret for, at handel og bankdrift holdes skarpt adskilt./et De baltiske tigre giver Fyringer gode truer afkast i Italiens finanssektor IB Fy Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening ISSN Nr. 11, 1. december 2006, 15. årgang Næste nummer 5. januar 2007 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 Kbh. K telefon telefax Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk Redaktionsleder: Carsten Jørgensen (DJ) cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Morten Halskov (DJ), mlh@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Øivind Holtermann (DJ), hol@finanasforbundet.dk Annoncer: DG Media, Studiestræde 5-7, 1455 København K, telefon , fax , Læserindlæg: Senest 10. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning. Oplag: Layout og tryk: Datagraf Forsidefoto: Stig Stasig Tyske job til Indien Tyske job til Indien "Aggressivt som aldrig før flytter Deutsche Bank arbejdspladser til Indien", skriver det tyske ugemagasin Spiegel i en stor kritisk artikel om den ledende tyske bank. Administrerende direktør Josef Ackermann er schweizer og har tit måttet høre for, at han ikke har det rette nationale sindelag og ikke forvalter det tyske arvesølv med andagt. I år er antallet af medarbejdere i bankens store forvaltningscentre i Mumbai og Bangalore steget fra 350 til 2200, og i løbet af 2007 kommer tallet op på Hollands største bank fyrer 500 Flere hundrede job flytter til Manila, og også i Bratislava bliver der løst mange opgaver for Deutsche Bank. Det nye er, at det er flere og flere højtkvalificerede job, der flyttes, og trenden forventes at have en afsmittende effekt på hele den finansielle sektor i Tyskland. Spiegel kritiserer Ackermann for ikke at spille med åbne kort. Da han offentliggjorde bankens seneste kvartalsregnskab, talte han om flere job, men han nævnte ikke, at Demokraterne væksten ikke ville ske bremser i Tyskland, Wall-Mart ligesom det også kun er på investormøder, banken praler af sin aggressive outsourcing-strategi./et De baltiske tigre giver gode afkast De baltiske tigre giver gode afkast "Put en tiger i tanken", lød det i gamle dage. Det har de to store svenske banker Swedbank og SEB gjort med deres baltiske investeringer. Estland, Letland og Litauen går blandt økonomer under kælenavnet "De baltiske tigre" på grund af landenes bemærkelsesværdige økonomiske vækst. De to svenske banker kontrollerer ifølge Financial Times 70 procent af det baltiske bankmarked, og det seneste kvartalsregnskab fra Swedbank og SEB viser, at henholdsvis 25 og 21 procent af bankernes nettoafkast kommer fra de baltiske investeringer. /ET Ty H D D 6 Finans december 2006

7 Leder Vi styrker samarbejdet over grænserne For ansatte i Sparekassen Faaborg, i Spar Nord Bank eller i Danske Bank i Vejen kan internationaliseringen af den finansielle sektor lyde som noget fjernt og uvedkommende. Men når vi kan læse i avisen, at Danske Bank har købt Sampo Bank i Finland, så rykker det tættere på. Og når kollegerne ikke kun er dem på éns egen arbejdsplads, i hovedsædet eller i filialerne, men også er mere end ansatte i Sampo Bank i Finland, så er internationaliseringen rykket helt tæt og blevet en konkret og meget nærværende virkelighed. Der er ikke noget nyt i, at danske virksomheder går på indkøb uden for landets grænser, eller at udenlandske virksomheder opkøber i Danmark. Men antallet af opkøb vokser, og opkøbene bliver større og større. En udvikling, der har taget fart i de senere år, og som vi kan forvente vil fortsætte og forstærkes. For de ansatte vil det betyde, at der sker ændringer i organisationen. Nogle funktioner bliver måske flyttet ud af landet, andre funktioner udvides, så de kan betjene hele koncernen. Måske bliver koncernsproget ikke længere dansk, men engelsk. De nye kolleger kommer fra en helt anden virksomhedskultur, og lederen har en ledelsesstil, der ligger langt fra den dialogbaserede, som vi er vant til. Forandringerne kan skabe usikkerhed hos den enkelte: Hvad med mit job, bliver det flyttet eller outsourcet? Kan vi klare os i konkurrencen med de nye kolleger? Er mine sprogkundskaber gode nok? Den enkelte kan gøre sig mange tanker. Men svarene findes bedst i fællesskab gennem kontakt, samarbejde og dialog, både formelt og uformelt, med ledelse og medarbejdernes faglige repræsentanter på den nye arbejdsplads. Målet er at få et tæt og godt samarbejde tværs over grænsen. I Finansforbundet er vi godt rustet til den nye virkelighed. Vi ser internationaliseringen af vores virksomheder som en nødvendighed og en forudsætning for, at vi fortsat har en stærk sektor, som kan klare sig i konkurrencen, så der også er arbejdspladser i fremtiden. Vi har en helt unik decentral struktur med virksomhedskredse, der er tæt på begivenhederne, kender virksomheden, og som derfor kan gå i dialog med ledelsen og de nye kolleger, når fusionen eller opkøbet er en realitet. Det er i medarbejdernes interesse, at Finansforbundet står stærkt, er til stede og aktiv, når virksomheden bliver internationaliseret. Partnerskab på tværs af landegrænser er vejen frem, så de ansatte kan tale med én stemme, selv om de taler forskellige sprog. One company, one union er målet. Kun på den måde kan vi sikre, at vi har indflydelse dér, hvor beslutningerne træffes. n Kent Petersen Næstformand Allan Bang Formand Michael Budolfsen Næstformand Finans december

8 Tv-overvågning Kameraer foran banken Et enigt udvalg under Justitsministeriet offentliggjorde 10. november et lovforslag, som foreslår ret til tv-overvågning af banker og sparekassers facader. Det kan nedbringe antallet af røverier endnu mere, mener Finansforbundet Af Sabina Furbo Foto: Stig Stasig Utryghed, søvnløshed, mareridt og koncentrationsbesvær er blot nogle af de symptomer, som ansatte, som har været udsat for bankrøveri, oplever. Ofte ender længere sygeperioder med, at de siger deres job op for traumatiserede til at være end del af arbejdsstyrken igen. Og tallene taler også deres tydelige sprog. Mere end eller næsten hver fjerde medlem af Finansforbundet har været udsat for eller direkte påvirket af et røveri. Derfor har Finansforbundet i årevis ønsket at få mulighed for at tage en bred vifte af midler i brug for at forebygge og nedbringe antallet af røverier. Nu har et enigt udvalg under Justitsministeriet i en nylig offentliggjort betænkning anbefalet, at banker og sparekasser skal have lov til at videoovervåge deres facader og indgange og de arealer, der bliver brugt som adgangs- og flugtveje i forbindelse med bankrøverier. "Det er hensigten at inddrage de områder, der erfaringsmæssigt anvendes til maskering/afmaskering ved røverier", skriver udvalget blandt andet. Det er der stor tilfredshed med i Finansforbundet. "At et så bredt sammensat udvalg kan blive enige om, at banker og sparekasser skal have lov til at videoovervåge deres facader, ser vi som en anerkendelse af, at vi har et stort problem i sektoren med bankrøverier", siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, som har været Finansforbundets og Finansrådets repræsentant i udvalget. Store menneskelige omkostninger Antallet af røverier er i de senere år faldet støt fra 182 i 2003 til 121 i 2004 og blot 98 sidste år, og der er en forventning om, at det samlede antal bliver endnu lavere i Alligevel er Danmark stadig det land i Europa, som har det tredjestørste antal røverier pr. år. Og i forhold til de lande, vi ynder at sammenligne os med, så er antallet af røverier i alle de øvrige skandinaviske lande betydeligt lavere, eksempelvis registreres der under ti røverier om året i Finland. For Finansforbundet handler det om at optimere alle mulige forebyggelsesmetoder til konstant at minimere antallet af røverier på grund af de store menneskelige omkostninger, der er. "Det her handler jo ikke om bankerne, men om menneskerne. Almindelige mennesker, som passer deres arbejde, forsørger deres familier og på alle måder er en merværdi for 8 Finans december 2006

9 samfundet. Det er kun rimeligt, at vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at sikre dem en tryggere arbejdsplads", siger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen. Også ude i bankerne er der tilfredshed med udvalgets forslag. "Jeg synes, det er super, at et enigt udvalg er kommet frem til, at vi kan få lov til at videoovervåge "bankrøvernes omklædningsrum". Det her handler om, at sikre vores kollegaer og kunderne. Vi ved, hvad det koster på sjælen, når vores ansatte er udsat for et røveri, og det har ikke noget med penge at gøre, lyder det fra områdetillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant for Jyske Bank i Øst Finn Hansen. Sikkerhed kontra privatlivets fred Siden 2002 har Finansforbundet både skriftligt og i tale udtrykt ønske om, at Justitsministeriet lempede pengeinstitutternes mulighed for udendørs tv-overvågning, men således at rammerne for en sådan lempelse blev iværksat på en kontrolleret måde, så der både blev taget hensyn til forebyggelse af røveri af hensyn til medlemmerne, samtidig med at der blev taget hensyn til, at nogle kan føle ubehag ved en sådan overvågning, der kan opleves som en indskrænkning af privatlivets fred. Udvalget pointerer da også i betænkningen, at en øget overvågning skal gå hånd i hånd med reglerne for beskyttelse af personlige oplysninger. Optagelserne skal slettes efter 30 dage og må ikke gives videre til andre end politiet uden den berørtes samtykke. Og desuden skal Datatilsynet have adgang til at kontrollere, hvordan optagelserne behandles. "Vi ønsker heller ikke et overvågningssamfund, men vi er nødt til at beskytte vores ansatte. Alternativet er jo, at de ansatte skal pakke sig bag pansrede vinduer med bevæbnede vagter ved siden af dørene. Det ønsker hverken vi, de ansatte eller kunderne. Med tv-overvågning af facaderne kan vi forhåbentlig blive fri for at tage så drastiske midler i brug for at sænke antallet af røverier", siger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen. Finansforbundet er gået i gang med at få de retspolitiske ordførere i dialog, og de første aftaler er allerede på plads. n Fakta I 2003 var Danmark "førende" med en risk rate på 1/11, hvilket vil sige, at en ud af 11 bankfilialer i Danmark risikerer at blive berøvet. I 2005 er Danmark "røget ned på en 3.-plads" med en risk rate på 1/19 kun overgået af Tjekkiet og Italien. Til sammenligning har Finland en risk rate på 1/181, Norge 1/154 og Sverige 1/39. Så risikoen for, at ansatte og kunder bliver udsat for røveri, er fortsat markant højere i Danmark sammenlignet med såvel alle de skandinaviske som andre lande, vi normalt sammenligner os med; for eksempel Tyskland. 23 procent eller hver fjerde medlem af Finansforbundet har været direkte involveret i eller overværet et røveri. Begrebet tv-overvågning Tv-overvågning er defineret som en vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat. (Kilde: Notat om tv-overvågning ved Finansforbundet 2006) Finans december

10 Tv-overvågning "Det er simpelthen noget af det værste, der kan ske, når en anden person tager kontrol over dit liv", siger Vera Krogh Jensen, der fire gange i sit arbejdsliv har stået ansigt til ansigt med bankrøvere Bankrøvere ødelagde Veras liv 60-årige Vera Krogh Jensen har været uden for arbejdsmarkedet i seks år på grund af de psykiske mén, røverierne efterlod. I dag, hvor hun er på efterløn, lurer angsten stadig Af Sabina Furbo Foto: Martin Dam Kristensen For et par måneder siden sad 60-årige Vera Krogh Jensen i venteværelset hos sin læge. En mand kom ind af døren. Vera løb skrigende ud af værelset og ind til lægen. Hun rystede over hele kroppen, og armene sov. Manden, der kom ind af døren, var den samme person, som i 1997 røvede BG Banks filial i landsbyen Ans, hvor Vera sad ved kassen. "Det var heldigt, at jeg var hos lægen, for han kunne give mig noget beroligende med det samme. Jeg håber virkelig ikke, at jeg møder ham igen, for det var en grim oplevelse og påvirkede mig i lang tid", fortæller Vera, som lever et roligt familieliv i den lille landsby Ans i Midtjylland sammen med sin mand, og med sine to voksne børn og tre børnebørn boende rundt om hjørnet. Men hvor familielivet har været helt normalt og roligt, så er det noget helt andet med arbejdslivet. Vera startede i BG Banks afdeling i Ans i 1970 som kontorassistent. Inden for 16 år oplevede hun ikke mindre end fire røverier. Det første skete i Her jagtede røveren Vera rundt i lokalet med et oversavet jagtgevær rettet mod hende. Det andet i 1982, og det tredje i Også her var der våben indblandet. Så skulle der gå ti år, før hun i 1997 igen blev udsat for et røveri. Igen med våben involveret. En lille sjus i stedet for psykologhjælp "Der i starten af firserne var der ikke noget, der hed psykologhjælp til de ansatte. Det eneste, der skete ekstraordinært, var, at direktøren på dagen, hvor røveriet var sket, kom med en flaske Gammel Dansk, og så drak vi en lille sjus, og så mødte vi ellers på arbejde næste dag, som om intet var hændt", fortæller Vera med slet skjult bitterhed i stemmen. Manden, der røvede banken i 1997, bar styrthjelm for at dække sit ansigt, men Vera genkendte ham, da han var fra samme by. Siden dengang fik hun en irrationel angst for styrthjelme. Så, da en kunde med styrthjelm en sommerdag kom ind i banken, uden at Vera bemærkede det, gik det helt galt. "Pludselig stod han der ved skranken. Det gav et sæt i mig, og jeg fik den der underlige fornemmelse af angst og afmagt. Da jeg så, at han var ganske harmløs, kom vreden op i mig, og uden at tænke på god kundeservice gav jeg kunden en verbal skideballe. Han blev meget forskræmt over min opførsel, men jeg orkede ikke at fortælle ham om min angst for styrthjelme. Jeg var totalt færdig og brød grædende sammen. Bagefter var jeg bare træt, havde en mærkelig klump i halsen og ondt i maven. Desværre gentog det sig flere gange, at kunder kom ind med styrthjelm, og hver gang fik jeg det dårligt", fortæller Vera. Koncentrationen svigtede Vera havde efterhånden også meget svært ved at koncentrere sig. "Min koncentrationsevne var lig nul. Jeg var altid opmærksom på, hvad der foregik omkring mig. Jeg havde det svært med at gå i forretninger af frygt for, hvem der gik bagved mig. Jeg håbede på, at jeg kunne klare de sidste år, inden jeg skulle på efterløn, men sådan skulle det ikke gå", fortæller Vera. I oktober 2000 skulle Ans-afdelingen flytte til BG Bank i Kjellerup. Torsdag inden Vera skulle starte i den nye afdeling 10 Finans december 2006

11 om mandagen, fik hun en opringning om, at afdelingen i Kjellerup lige havde været udsat for et røveri. "Først tror jeg egentlig ikke, jeg helt forstod, hvad der var sket. Jeg ville helst undgå at tænke på det. Men efter en times tid begyndte mit hjerte pludselig at banke vildt, og jeg kunne mærke, at min puls bare steg, og tårerne trillede ned af kinderne. Jeg havde jo ikke oplevet røveriet, og alligevel berørte det mig. Jeg følte, jeg stod midt i det hele. Om mandagen følte jeg mig meget utilpas, og i bussen til Kjellerup var jeg ved at stå af flere gange. Da jeg endelig nåede ned i banken, var jeg helt opløst af tårer." Utrygheden er der altid Den dag og de efterfølgende dage lagde Vera sig på sofaen og sov, når hun kom hjem fra arbejde. "Jeg var træt og havde ondt i hovedet og ville bare sove. Jeg følte mig ti år ældre. Sikke et liv." Med tyndslidte nerver, en frygt for at gå på arbejde og en koncentrationsevne lig nul blev Vera sygemeldt i oktober 2000 og valgte siden helt at opsige sit job. Hun har gået ledig indtil januar 2006, hvor hun blev tvunget på efterløn. Selvom Vera i dag har det meget bedre end tidligere, ligger utrygheden stadig som en evig påmindelse om hendes oplevelser. Hun kan i perioder have svært ved at sove om natten, og det sker, at hun i drømme oplever et bankrøveri. "Alle de røverier, jeg har været udsat for, er blevet opklaret, hvilket jo er meget godt. Men det er simpelthen noget af det værste, der kan ske, når en anden person tager kontrol over dit liv. De menneskelige omkostninger har været store for mig. Utrygheden slipper aldrig helt taget i mig", siger hun. n Finans december

12 Jobportal Af Øivind Holtermann Foto: Stig Stasig Forbundet udvider jobportal Finansjob.dk øger antallet af servicer og går nu efter at blive den vigtigste jobformidler inden for finansområdet Finansjob.dk gik den 1. december i luften med en række nye tiltag, som skal gøre det lette for både jobsøgende og arbejdsgivere at finde hinanden. Portalen giver eksempelvis plads til en uddannelsesguide, en guide til jobsøgning og giver brugerne mulighed for at lægge deres cv'er direkte ind i en database. "Det vil give arbejdsgiverne et meget konkret værktøj til at søge potentielle medarbejdere i lige netop denne sektor", siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen. Finansjob.dk tilbyder også vejledning i at skrive en jobansøgning. Det gælder såvel den sproglige formulering som vinklingen adresseringen af ansøgningen til den konkrete virksomhed. På jobportalen kan man også få råd om påklædningen ved jobsamtale. Og så er der mulighed for at få individuel karriererådgivning. "Finansjob.dk er en del af vores servicepakke. Det er en naturlig opgave for Finansforbundet at etablere denne service for vores medlemmer og potentielle jobsøgende i finanssektoren. Målet er, at finansjob.dk kan blive den vigtigste jobformidler i sektoren", siger Kent Petersen. En nærliggende tanke kunne være, at arbejdsbyrden med at rådgive medlemmerne bliver mindre, jo mere selvhjælpsmateriale der lægges frem i elektronisk form. Men det kan Finansforbundets næstformand ikke nikke ja til. "Nej nej, tværtimod! Ideen med den nye portal er, at medlemmerne kan søge yderligere hjælp i forbundet. Finansjob.dk fungerer som et afklaringsværktøj, og efter dit besøg får du et bedre billede af din situation og muligheder. Det gælder, både hvis du allerede er i sektoren eller gerne vil begynde at arbejde i den", fortæller Kent Petersen. Læs mere om finansjob.dk på side n Finansjob.dk er en del af vores servicepakke, siger Kent Petersen 12 Finans december 2006

13 Byretsdom Jeg er meget skuffet over dommen. Jeg mener, at jeg har udført mit job som fagforeningsmand, fuldstændig som jeg skulle", siger Allan Bang Af Carsten Jørgensen Dom ryster fagforeningen Finansforbundets formand, Allan Bang, og fhv. medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark, Knud Grøngaard, blev hver idømt bøde på kroner i principiel sag om videregivelse af fortrolig viden Siden loven om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev vedtaget i 1974, har man altid kunnet henvende sig til sin faglige organisation, hvis man som bestyrelsesmedlem har haft behov for det. Men sådan vil det ikke blive ved med at være, hvis en nyligt afsagt byretsdom stadfæstes ved højere retsinstans. Torsdag 23. november idømte Københavns Byret såvel Finansforbundets formand Allan Bang, som det daværende medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem i Realdanmark, Knud Grøngaard, hver en bøde på kroner for tilbage i 2000 at have overtrådt Værdipapirhandelslovens bestemmelser om videregivelse af fortrolig viden. Baggrunden var, at Knud Grøngaard 23. august 2000 orienterede Allan Bang om, at Real- Danmarks bestyrelse drøftede en forestående fusion med Danske Bank. Og efterfølgende rådførte Allan Bang sig med to betroede medarbejdere og næstformænd i Finansforbundet. "Jeg er meget skuffet over dommen. Jeg mener, at jeg har udført mit job som fagforeningsmand, fuldstændig som jeg skulle. Dommen her betyder, at medarbejdere i bestyrelserne fremover blive stillet i en rigtig dårlig situation i forhold til større aktionærer, som typisk har et kæmpe bagland til at analysere konsekvenserne af eksempelvis en fusion. Derfor anker vi dommen til Landsretten", siger Allan Bang. Han og Knud Grøngaard blev dømt for at have overtrådt Værdipapirhandelslovens 36, som lyder: "Den der er i besiddelse af intern viden, må ikke videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion". To ansatte bortvist Bagmandspolitiets anklage mod Finansforbundet blev rejst i kølvandet på bortvisningen af to betroede medarbejdere. Knud Christensen og Jørgen Borre Larsen blev begge bortvist fra Finansforbundet i oktober Knud Christensen, som var betroet medarbejder for formandskabet, blev tiltalt for insiderhandel. Det kom frem, at han i perioden op til offentliggørelsen af fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank havde erhvervet sig Real- Danmark-aktier for 1,5 mio. kr., som han videresolgte med en fortjeneste på 1,2 mio. kr., da fusionen 2. oktober 2002 blev annonceret. Den 19. februar 2002 modtog han en dom på seks måneders fængsel for insiderhandel. Jørgen Borre Larsen var som sekretariatschef dybt involveret i Finansforbundets håndtering af sagen, herunder bortvisningen af Knud Christensen. Da han også blev sigtet for insiderhandel og ikke havde oplyst forbundsformand Allan Bang om, at han også havde købt RealDanmark-aktier valgte formandskabet og hovedbestyrelsen at bortvise ham 27. oktober. I maj 2001 frafaldt bagmandspolitiet sigtelserne mod Jørgen Borre Larsen, som efterfølgende stævnede Finansforbundet med krav om 1,5 mio. kr. i erstatning for uberettiget fyring. Såvel Landsretten som Højesteret fastslog i henholdsvis marts 2003 og februar 2004, at bortvisningen var berettiget. n Finans december

14 TEMA: Lønpres i bankerne Er penge vigtigere end arbejdsmiljøet? Af Elisabeth Teisen og Morten Halskov Foto: Tuala Hjarnø

15 Der er mangel på privatrådgivere, erhvervsrådgivere og assistenter i bankerne. Derfor stjæler arbejdsgivere medarbejdere fra hinanden ved at hæve lønnen. Men øget pres på lønnen sætter også den enkelte medarbejder under yderligere pres, advarer Finansforbundet. Finans december

16 TEMA: Lønpres i bankerne Dygtige medarbejdere er i høj kurs Efterspørgslen efter de gode rådgivere betyder, at det ikke er usædvanligt at få kroner mere om måneden, hvis man skifter job, lyder det fra SAM Headhunting som har formidlet procent flere bankjob de seneste to år Der er ingen virksomheder, der er meget for at indrømme, at det lige er dem, der mangler. Det er de andre, og det er især de andre, der kaprer medarbejdere ved at byde lønnen op, og det er også de andres medarbejdere, der lader sig lokke af højere løntilbud. Alle har hørt om det, men det er naboen ikke os. Og medarbejderen, der har scoret kassen, holder også lav profil. I den finansielle sektor er løn tabu. Men bankfolk skal ikke sidde længe i selskabeligt lag, før snakken går om hæmningsløse konkurrenter, der stjæler medarbejdere og kolleger, der har skudt papegøjen. For slet ikke at tale om frustrationerne over at sidde ved siden af en nystartet, der har sprængt lønrammen. "Efterspørgslen efter bankfolk er ophedet i øjeblikket. Det gælder både investerings- og pensionsrådgivere, men også almindelige privatrådgivere," bekræfter Carsten H. Gjørtsvang, seniorpartner i SAM Headhunting, der i Danmark formidler omkring 700 job om året. Inden for de seneste to år er antallet af formidlede bankjob gennem bureauet steget med pct. Manglen har ifølge Carsten H. Gjørtsvang givet lønstigninger på pct. til dem, der vover springet, når de bliver kontaktet af headhunteren. "Efterspørgslen efter de gode rådgivere betyder, at det ikke er usædvanligt at få kr. mere om måneden, hvis man skifter. Det sker dog lige så tit, at medarbejdere, som bliver kontaktet af os, går til chefen og kræver lønforhøjelse. Bankfolk har ofte været længe i deres job, og de holder af trygge rammer. Når de er blevet kontaktet af en headhunter, bliver de lidt beærede, og selvtilliden vokser lige det nøk, der skal til for at kræve lønforhøjelse. Og de får det. Der er stort set ingen grænser for tiden", siger Carsten H. Gjørtsvang Nordea: Vi medvirker ikke til lønpres At der er noget om snakken, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Lønstigningen i den finansielle sektor ligger i det seneste år (frem til 2. kvartal 2006) noget over gennemsnittet for alle øvrige brancher. I den nyeste offentliggjorte lønstatistik for 2. kvartal 2006 havde finanssektoren en årlig lønstigning på 3,9 pct. mod 3,2 pct. for alle i den private sektor. "Selvfølgelig giver konkurrencen om de gode medarbejde et vist lønpres," siger personalechef i Nordea, Niels Gregers Hansen. "Men vi deltager ikke i det. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det aldrig forekom, at vi gav lønforhøjelse for at beholde en medarbejder. Men det er yderst sjældent. I stedet for tager vi en dialog, hvis en medarbejder beretter om et højere løntilbud fra en konkurrent. Handler det alene om løn, lader vi vedkommende rejse, for så vil det jo ske før eller senere alligevel. Men de fleste begynder jo først at overveje, hvis de er utilfredse med et eller andet. Det benytter vi så lejligheden til at afdække. Det kan også være chancen for at komme videre i virksomheden og prøve noget nyt, hvis det er det, man gerne vil." Rar arbejdsplads vigtigere end løn Lars Stensgaard Mørch, personaleudviklingschef i Danske Bank beretter om et stemningsskift. I starten var man beæret, når en konkurrent forsøgte at headhunte en. Nu, hvor næsten alle har prøvet det, mener personaleudviklingschefen, at man nærmest bliver afskrækket, fordi det er et tegn på konkurrentens desperation. Og Danske Banks medarbejdere er ifølge Lars Stensgaard Mørch sjældent så aggressive, at de benytter chancen til at diskutere løn. "Bankansatte er forbundet til deres arbejde og deres kolleger. Mange har 20 års anciennitet, og for dem er det vigtigste, at det er en rar arbejdsplads, som de kan stå inde for professionelt. For dem har det ingen betydning med kr. ekstra. Selvfølgelig kan det forekomme, at vi må diskutere lønnen. Hvis lønnen er på det rigtige niveau, så rokker vi os ikke. Men det kan jo forekomme, at vi har sovet i timen, og så er vi selvfølgelig parate til at justere." 16 Finans december 2006

17 "Men generelt er det ikke lønnen, der er spørgsmålet. Lønnen i den finansielle sektor er jo relativt høj. Det skal den også være i en kompetencesektor, men det, der tæller, er det gode arbejde", siger Lars Stensgaard Mørch, der i parentes bemærket som formand for bestyrelsen i FA er arbejdsgivernes chefforhandler og Finansforbundets modpart ved næste overenskomstforhandlinger. FA: Flest lønstigninger under kr. Finanssektorens Arbejdsgiverforening indrømmer, at manglen på arbejdskraft presser lønniveauet op. FA udsendte midt på året en pressemeddelelse om, at finansmedarbejdere tjener på at skifte job. I en analyse af de lønstigninger, der følger med jobskift inden for sektoren, kommer FA frem til typiske lønstigning i størrelsesordenen 2,3 til 9,3 procent størst hvis man skifter til konkurrerende virksomhed. Typisk, mener FA, ligger lønstigningerne på mellem og kr. Ærgrer man sig som toppolitiker i Finansforbundet ikke en smule over, at man gik med til en treårig overenskomst i 2005 i lyset af de lønstigninger, nogle tilsyneladende er i stand til at få i et marked, der skriger efter arbejdskraft? "Markedskræfterne kan vi jo aldrig sætte ud af kraft, men jeg kan da godt forstå de medarbejdere, som er frustrerede over, at man tilsyneladende skal flytte sig til et andet job for at få mere i løn. Ligesom det er dybt irriterende at se sidemanden, der blev headhuntet, få kr. mere, end du selv får for det samme arbejde. Og det bliver jo ikke mindre tumpet af, at han bevisligt har en lavere effektivitet det første år i et nyt job", siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, Budolfsen: Ansatte sætter sig selv under pres Fastholdelse af medarbejdere, burde ifølge Michael Budolfsen fylde meget mere i bankernes personalepolitik. Løn er typisk det, man rekrutterer på, men det er helt andre parametre, man fastholder på. "Man skal være godt dum, hvis man forlader en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone, udviklingsmuligheder, en sundhedsordning, en frugtordning m.m. for et par tusinde kroner mere om måneden. Det kunne virksomhederne arbejde meget mere med, og pengene ville være givet meget bedre ud, påpeger næstformanden." Michael Budolfsen ærgrer sig ikke så meget over overenskomsten, som han ærgrer sig over arbejdsgivernes ageren eller mangel på samme. "Set i et helhedsperspektiv er der store problemer med en overophedet løndannelse både for den enkelte og for samfundet. Den enkelte skal være klar over, at hun sætter sig selv under pres ved at lade sig købe dyrt. Pengene skal jo tjenes ind igen, og der er kun dig til at gøre det. Samfundsmæssigt fører de store lønstigninger i sidste ende til inflation og færre job. Det er vores opgave som politikere at manøvrere i hele feltet og ikke sætte kikkerten for det blinde øje", siger Michael Budolfsen. n Finans december

18 TEMA: Lønpres i bankerne 18 Finans december 2006

19 Mangel på medarbejdere forude Næsten ansatte i Finanssektoren nærmer sig alderen for efterløn og pension. Aktuelt er der dog ikke de store flaskehalse i sektoren, mener flere arbejdsgivere Virksomhederne mangler arbejdskraft, og økonomerne spår, at jobfesten fortsætter et godt stykke tid endnu. En ønskesituation for lønmodtagerne eller hvad? Dansk Industri angiver, at danske virksomheder fra starten af 2005 og frem til nu har sagt nej til ordrer for 27 milliarder kroner, fordi de ikke kan få nok medarbejdere, og at 80 procent. af virksomhederne indenfor det seneste år har oplevet, at de ikke kunne få de nødvendige medarbejdere. Finanssektorens Arbejdsgiverforening vil ikke bekræfte tilsvarende alarmerende tendenser for den finansielle sektor men udsendte dog midt på året en pressemeddelelse om, at finansmedarbejdere tjener på at skifte job - et tegn på at der også her er rift om medarbejde t- og erhvervsrådgivere, men også assistenterne er svære at få fat i. 100 ledige job hos de to største banker Både Nordea og Danske Bank vil stå ved, at de hver især aktuelt står med 50 ubesatte stillinger. "Men det er i virkeligheden meget lidt. Vi har en personaleomsætning på 6-7 procent med faldende tendens, og det er der, vi gerne vil ligge. Det betyder, at vores medarbejdere i gennemsnit bliver hos os i år. Vi har en vis udskiftning men ikke gennemtræk, og sådan skal det være. Stort set må vi sige, at vi har de medarbejdere, vi skal have, og de har den kvalitet, de skal have," siger personaleudviklingschef Lars Stensgaard Mørch, Danske Bank. "Selvfølgelig er der nogle områder, hvor det er sværere end andre. Det skifter lidt, en overgang var det trekantsområdet, så Nordsjælland og nu København. Men hele vejen rundt har vi mange medarbejdere, der bliver kontaktet af konkurrerende pengeinstitutter." Niels Gregers Hansen, personalechef i Nordea indrømmer blankt, at det er svært at få uddannede bankmedarbejdere. "Derfor må vi finde flere strenge at spille på. Den eneste vej ud af problemet e r at rekruttere bredere og at uddanne. Hele sektoren mangler, så det nytter ikke at stjæle fra hinanden. Vi må trække på samme hammel." Den demografiske udfordring I december 2005 manede FA medlemsvirksomhederne til at forholde sig til "den demografiske udfordring", som med sektorens høje gennemsnitsalder primært består i, at en stor del af medarbejderne går på pension inden for en overskuelig årrække, samtidig med at kvinderne ikke fødte mange børn i starten af 80'erne, og at der derfor er rift om de årige. Næsten medarbejdere i sektoren er nu over 50 år, så det kan forudses, at de vil gå på pension inden for de næste år. Og FA konkluderer: hvis der i fremtiden er brug for et uændret antal ansatte i den finansielle sektor, vil sektoren komme til at mangle arbejdskraft. Gratisavisen Urban refererede den 25. oktober en konsulent i FA for, at der aktuelt mangler medarbejdere i sektoren. Det er dog ikke et tal, direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Steen A. Rasmussen, vil bekræfte. "Det er et tal, der cirkulerer i aviserne, og jeg aner ikke hvor det kommer fra. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre." Men han indrømmer dog, at der for tiden er en del ubesatte stillinger. ggg Finans december

20 TEMA: Lønpres i bankerne ggg "Det hænger sammen med, at personaleomsætningen er steget. Når en medarbejder siger op, går der hurtigt tre-fire-fem måneder, inden stillingen er besat igen. Manglen opstår, fordi en del af dem, der siger op, forsvinder ud af sektoren." Medarbejderprofilen har ændret sig markant. Der er kommet flere akademikere og andre med længerevarende uddannelser, og tilsvarende falder antallet af medarbejdere med traditionelle finansuddannelser. "Medarbejdere med lange og mellemlange uddannelser har et helt andet jobmønster. De arbejder i den finansielle sektor fem-syv år, og så vil de ud og prøve noget andet. Den traditionelt finansuddannede blev ansat som 17-årig og blev der til 45-årsjubilæet. Den type medarbejdere bliver sjældnere," siger Steen A. Rasmussen. af medarbejderantallet. Nogle arbejdsområder er konjunkturbestemte og svinger for eksempel med renten. Men generelt ligger der ikke en stor bunke af opgaver, vi ikke kan løse på grund af medarbejdermangel. Og under alle omstændigheder kan man ikke i en kompetencesektor bare fylde 1000 ekstra medarbejdere ind og smide dem ud, når konjunkturerne ændrer sig." n Ekstra arbejde ikke noget stort problem Kun enkelte steder er medarbejderne belastet af ekstra arbejde på grund af ubesatte stillinger, vurderer cheferne i Danske Bank og Nordea. "Der kan være enkelte afdelinger, hvor det går hedt for sig, men samlet set er det ikke et problem," siger Lars Stensgaard Mørch. Og Niels Gregers Hansen understreger, at der ulemper, men bestemt også fordele for medarbejderne. "Arbejdsbyrden er større, og det kan være både krævende og frustrerende. Men til gengæld er der også mange flere muligheder for den enkelte. Vi er blevet meget mere vidtfavnende, når vi besætter stillinger. Nu handler det for os om, at få besat stillingerne med medarbejdere, der er gode til kunder. Resten skal vi nok lære dem. Der opstår muligheder, som ikke eksisterede før, og det skal man da som medarbejder benytte sig af. Alt andet lige må det da være sjovere at være i en situation præget af energi og gejst end i en tid med recession og depressive takter." Det er svært præcist at vurdere, hvilke konsekvenser medarbejdermanglen har for sektoren. "Vi kan opgøre, at der mangler medarbejdere, og var de der, ville de tilføre værdi, ellers ville vi jo ikke efterspørge dem. Der er helt klart et øget forretningsomfang, som ville kunne udnyttes bedre, hvis vi havde de nødvendige medarbejdere. Men sådan nogle ting går jo aldrig lige op. Hvis verden var så let, ville alle jo kunne lede virksomheden," siger Niels Gregers Hansen. Lars Stensgaard Mørch fremhæver heroverfor den øgede effektivitet skabt af teknologi og rationaliseringer. "I de seneste år er der sket markante effektivitetsforbedringer, og vores kapacitet er vokset kraftigt helt uafhængigt 20 Finans december 2006

21 Det skinner igennem, at det er min alder, som hægter mig af. Men vi har jo ikke tabt hjernen, bare fordi vi er blevet ældre, siger 54-årige Inge Henckel, som forgæves har søgt efter et fast bankjob i halvandet år Ikke inviteret med til jobfest Selv om branchen erkender, at der mangler flere hundrede medarbejdere, er det ikke lykkedes for Inge Henckel at finde sig et fast arbejde i en bank Hen ved 70 breve med hver sin jobansøgning har 54-årige Inge Henckel sat frimærker på og sendt til forskellige banker igennem det seneste år. Men hver gang er drømmen om et fast job i en bank bristet. Til trods for at virksomheder i finanssektoren hævder, at de mangler medarbejdere. "Det er frustrerende at søge det ene job efter det andet, når det ikke giver et positivt resultat. Jeg er ellers påpasselig med ikke at søge noget, som jeg ikke har kvalifikationerne til, og det skinner igennem, at det er min alder, som hægter mig af. Men vi har jo ikke tabt hjernen, bare fordi vi er blevet ældre", siger Inge Henckel til magasinet Finans. Knap medlemmer af Finansforbundet var ligesom Inge Henckel ramt af ledighed i oktober i år. Mere end halvdelen af dem var mellem 50 og 59 år. Ingen pensionsplaner Inge Henckel har arbejdet i finanssektoren i 36 år, hvoraf hun har været ansat som bankuddannet medarbejder i forskellige arbejdsområder i Nationalbanken i 29 år. Det seneste års tid har hun haft fire forskellige job som vikar i Danske Bank, Forstædernes Bank, Almindelig Brand Bank samt hos IBM. Hun håbede, at disse midlertidige ansættelser kunne være en genvej til et fast job. Men de har alle vist sig at være en blindgyde. For at stå stærkere i jagten på et arbejde efteruddanner Inge Henckel sig nu i regnskab på et kursus på Ishøj Handelsskole. Og for at kunne fylde endnu mere på det pæne CV overvejer hun desuden at efteruddanne sig til rådgiver. En del af fritiden bruges på at gå til franskundervisning på højt niveau. "Jeg forventer ikke at gå på pension om fem år. Jeg vil gerne blive ved med at arbejde noget længere, hvis jeg kan få et fast job. Jeg er dog begyndt at tvivle lidt på, om jeg kan få et job i sektoren. De mange afslag er nedslående, men jeg giver ikke op", siger Inge Henckel. n 2,4 procent ledige 1. oktober var 2,4 procent af medlemmerne i Finansforbundet ledige, hvilket svarer til personer. 600 af de ledige er i alderen år (Kilde: FTF-) Finans december

22 TEMA: Lønpres i bankerne Tag flere elever ind Finansforbundet efterlyser, at sektorens virksomheder handler som alle andre ansvarlige virksomheder, der i gode tider investerer i fremtiden Generelt ansætter sektoren alt for få elever, mener Finansforbundet. "Vi har arbejdet på at få aftalt et fælles kodeks for elevansættelser, men virksomhederne vil ikke være med. Jyske Bank er en af de få virksomheder, der gør det begavet. Med en forudsætning om, at medarbejderne typisk er 40 år på arbejdsmarkedet, skal der 2½ procent elever ind hvert år af det samlede medarbejdertal. For at sikre at der også er til vækst og jobskift, tager Jyske Bank 3 procent elever ind. Hvis regnestykket skulle overføres på hele sektoren, skulle der hvert år ansættes elever", understreger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. I 2005 blev der ansat 676 nye elever, og i 2006 steg tallet til 864. Derudover rekrutterer bankerne flere akademikere, butiksuddannede og medarbejdere med en finansøkonomuddannelse. 959 blev optaget på finansøkonomstudiet i 2005 og 1082 i Af årgang 2005 blev 37,5 procent ansat i bank og sparekasse, 5 procent i realkredit og 3 procent inden for forsikring og pension. Ansættelsesgaranti for elever "Måske kunne det være et forhandlingsudspil at være indstillet på at drøfte det, der i den nuværende overenskomst nærmest er en ansættelsesgaranti for elever, når de er færdiguddannede", siger Michael Budolfsen og uddyber: "Det må være et levn fra gammel tid, hvor kravet skulle forhindre, at der bare blev taget elever ind som billig arbejdskraft. Sådan er det jo ikke mere. Nu er det dyrt at have elever. De finder sig ikke i at være billig arbejdskraft, de vil have en ordentlig uddannelse. For os at se er man bedre rustet med en uddannelse end uden også selvom det ikke lige skulle føre til job i det pengeinstitut, man blev uddannet i. Men den eneste effektive måde at forebygge stress er at mindske arbejdsmængden. Det kræver flere ansatte." Niels Gregers Hansen, personalechef i Nordea er enig et stykke ad vejen. "Det er klart, at den eneste vej er at uddanne flere. Men vi er allerede godt i gang. Vi har aldrig samlet haft så mange bankrådgivere, erhvervsrådgivere og elever under uddannelse. Der er en helt underskov af aktiviteter, som er ved at få effekt," siger Niels Gregers Hansen. Uddannelsen bør renoveres Personalechefen i Nordea ville ønske, at Finansforbundet ville være med til at forkorte elevuddannelse. "Behøver det virkeligt at tage to år at blive bankassistent", spørger han med adresse til Finansforbundet. "Jeg ville ønske, at forbundet ville være med til at renovere uddannelsen. Det kan godt være, at det stringente forløb, hvor man kommer gennem en masse forskellige fagområder var en god idé for et par år siden. Men nu er situationen en anden. Nu har vi behov for, at flere kommer igennem så hurtigt som muligt. Lærernes fagforening er gået med til en kort merituddannelse, jeg ville ønske, vi kunne blive enige om noget tilsvarende", siger Niels Gregers Hansen. Begge parter er enige om, at mere seniorpolitik og bedre integration kan være med til at løse de akutte problemer. Men bliver situationen permanent, kan perspektivet på længere sigt være flere fusioner blandt de små og mellemstore banker og øget outsourcing til Østeuropa og Asien. n 22 Finans december 2006

23 Tyngdeloven har også sine udfordrere i den finansielle verden Tal formuepleje, investering og pension med os Det er ingen skam at have ambitioner på sine penges vegne. Men man skal have noget at have dem i. Det er her, Nykredit kommer ind i billedet. Vi kan nemlig andet end realkredit. For eksempel er vi gået hen og blevet Danmarks hurtigst voksende formueforvalter. Det er vi ikke blevet ved at tænke traditionelt. For eksempel vælger vi frit og uvildigt blandt de bedste investeringseksperter i verden. Og vi anvender en nobelprisbelønnet investeringsmetode, der balancerer risiko og afkast på en helt ny måde. Skriv dig lige det bag øret, inden du afgør, hvor du vil placere den formue, du har i huset, virksomheden, opsparingen, pensionen, arven eller i lommen. Læs mere på nykredit.dk, eller ring på , og tal med en rådgiver. Tænk nyt Finans december 2006 Bank. Realkredit. Forsikring

24 Integration Vores fremtidige ønskejob Norkka Hansen drømmer om et job i en virksomhed eller NGO, som engagerer sig socialt i samfundet, mens Burkan Al-Najaar ser en karriere foran sig i en regnskabsafdeling eller som selvstændig revisor Af Øivind Holtermann Foto: Sitg Stasig Finans har gennem de seneste måneder fulgt peruvianske Norkka Hansen og Burkan Al-Najaar med henholdsvis peruviansk og irakisk baggrund, som er i praktik i BRFkredits hovedsæde i Lyngby i forbindelse med finanssektorens integrationsprojekt. Artikelserien rundes af med fem skud fra hoften til dem begge. Hvad har indtil nu fungeret bedst ved at arbejde i BRFkredit? Norkka: "Det er rigtig dejlig at føle sig produktiv. Nu bidrager jeg til samfundet, og kollegerne er dejlige at snakke med og få støtte af. Hos BRFkredit lærer jeg også, hvordan det danske samfund fungerer. Ja, og jeg lærer jo også en masse om dét at købe eget hus." Burkan: "Jeg er meget glad og tilfreds med mit arbejde, og arbejdsmiljøet er rigtig godt. Projektet her i BRFkredit gør mig også hurtigere og hurtigere til at løse nye opgaver det er kort sagt en rigtig god udfordring". Hvilke af jeres styrker tror I BRFkredit har størst gavn af? Norkka: "Jeg er et meget selvkritisk menneske, og jeg vil gerne løse ting bedre og bedre, men det kan selvfølgelig både være en fordel og ulempe". Burkan: "Puha det er nok at være hurtig, jeg lærer hurtigt. Og nok også dét, at jeg er et stabilt menneske". Drømmejob Hvis I helt frit kunne vælge, hvad er så jeres drømmejob? Norkka: "Jeg kan godt lide at arbejde i en stor organisation. Det, at mit arbejde har en stor påvirkning, interesserer mig. Et arbejde i en virksomhed eller NGO-organisation, som engagerer sig socialt i samfundet, hænger fint sammen med mine drømme". Burkan: "Det er at arbejde i en regnskabsafdeling eller måske at være revisor med selvstændigt firma". Hvad kan BRFkredit forbedre for den næste nydansker som ansættes her? I kø for at blive mentor Medarbejderne i BRFkredit har været begejstrede for at få nydanske kolleger. Således stod ansatte, ifølge BRFkredits personalechef Lars Hilberg, nærmest i kø for at blive tilknyttet som mentor til de 10 nydanske kolleger, hvis integration på det danske arbejdsmarked BRFkredit i sommer engagerede sig stærkt i. "Jeg oplever bredt omkring i vores organisation en stor interesse for projektet", fortæller Lars Hilberg. BRFkredits optag af praktikanter blandt integrationsprojektets i alt 56 personer med anden etnisk baggrund end dansk fordelt på 14 finanskoncerner svarer i øvrigt til cirka en femtedel. Endelig fastansættelse af de 10 medarbejdere i BRFkredit vil blive besluttet inden projektets udgang den 31. august "Det er selvfølgelig en stor investering, og vi er i gang med løbende at høste erfaringer omkring, hvor i organisationen nydanskere bedst kan placeres. Vi har interesse i flere initiativer som dette fremover, men det kunne også ske i form af et løbende indtag", siger Lars Hilberg. BRFkredits engagement skyldes, ifølge personalechefen, at virksomheden blandt andet prioriterer mangfoldighed meget højt. I den sammenhæng fortæller han, at BRFkredit gerne ser, at nydanskertermen ryger af bordet "nu er de almindelige medarbejdere her hos os". 24 Finans december 2006

25 15 måneder i Danmark Norkka Hansen, 30 år, flyttede med sin danske ægtemand til Danmark i september 2005 og har nået et imponerende højt dansk-niveau. Norkka: "Jeg synes, det kunne være godt, hvis man endnu hurtigere begyndte at undervise mere detaljeret i arbejdets mange fagbegreber. Man kunne måske også gøre den første introduktion mere konkret ved at præsentere de forskellige dokumenter som for eksempel pantebreve osv. Men ellers var introforløbet rigtig fint. Holdet blev også meget hurtigt præsenteret for de mange forskellige afdelinger, og det var helt fantastisk". Burkan: "Jeg synes, det var en meget god introduktion. Jeg savnede ikke noget, men selvfølgelig havde det været endnu bedre, hvis vi var færre end ti nyansatte det havde givet mere tid til undervisningen. Personligt foretrækker jeg også, at oplæring mest kommer fra kun én person i forhold til fra flere ansatte eller hele afdelingen, men det er nok meget individuelt". Er integrationsprojektet vigtigt? Norkka: "Ja, jeg har været så heldig med projektet. Før jeg begyndte på mit arbejde, var jeg ikke så selvsikker, fordi jeg følte mig afhængig. Dét var jeg ikke så stolt af. Men nu føler jeg mig mere selvsikker og glad, fordi jeg er med til at bidrage til samfundet, og især fordi jeg nu også bidrager derhjemme". Burkan: "Ja selvfølgelig er det det! Det er godt, fordi indvandrere med projektet kan bruge deres uddannelser fornuftigt, men også fordi arbejdsgiverne samtidig får gavn af det de tjener jo også på projektet". n Seks år i Danmark Burkan kom til Danmark i Han er bl. a. aktiv i Køge Kommunes Integrationsråd og i Bagsværds katolske kirke. Finans december

26 FINANSJOB.DK DEN INTELLIGENTE VEJ VIDERE SÅ GÅR DU IKKE I STÅ Hvornår har du sidst investeret lidt tid i dig selv? På Finansjob.dk kan du få råd og vejledning, så du bliver klarere på dine karrierevalg. Det er den intelligente vej videre. SÅ BEHØVER DU KUN SØGE ÉT STED Hvornår har du sidst kigget på dine egne aktiver? På Finansjob.dk kan du tjekke din løn, spørge om job og karriere og søge blandt de ledige job i sektoren. 26 Finans december 2006

27 SÅ BLIVER DU SET Hvornår har du sidst gjort opmærksom på dig selv? På Finansjob.dk finder din nye arbejdsgiver dig, når der er et ledigt job, der matcher, behøver du bare at lægge dit cv ind. SÅ VED DU HVOR DU SKAL HEN Hvornår har du sidst fået et godt udbytte på dine kompetencer? På Finansjob.dk kan du få hjælp til at udvikle dine kompetencer, så du bliver den bedste inden for dit felt og kommer derhen, hvor du helst vil være. Finans december

28 Speaker's corner Af Steven Snedker, en internet-ekspert af den gamle skole Musikindustriens kamp mod globaliseringen IFPI er et kort navn for Phonogram-industriens Internationale Føderation. Er man medlem af IFPI, beskæftiger man sig med at optrykke phonogrammer og få dem bragt ud med droske til kræsne musik- og nodehandlere. De mest moderne IFPImedlemmer trykker cd'er og bruger lastbiler mellem fabrik og butik. De ældre herrer i IFPI har det sidste decennium set sig meget onde på internet og globalisering. Internet har gjort musikkunderne meget forvænte. Kunderne forventer nu at kunne få deres musik: Lige nu, ved at trykke på en knap. Ikke noget med at stå i kø i butikker eller vente på en pakke fra Post Danmark. I højeste kvalitet. Folk har nemlig vildt gode anlæg sammenlignet med for 20 år siden. I et format, der er let at håndtere. Selvfølgelig skal man kunne tage sin musik med sig på sin mp3-afspiller. Til en rimelig pris. Når folk bruger deres egen nternetforbindelse i stedet for droske, butikspersonale, butiksopvarmning (og meget andet dyrt), er det naturligt, at musikken koster meget mindre. Derudover vil de gerne have butikker med et bredt udvalg af musik. Droske-mændene har givet sig lidt. I Danmark er det faktisk i dag muligt at købe musik på internet i fx TDC's musikbiks, hvor Udvalget er smalt. Lydkvaliteten er dårlig. Det er ugudeligt svært at smide musikken over på sin mp3- afspiller. Musikken er dyr. Så er der globaliseringen. Musikindustrien vil hjertens gerne sælge 10 sange for kroner i Rusland og Kina. Men de vil samtidig gerne sælge dem til kroner i Danmark. Her kommer internet så ind og driller igen. For danskere kan jo fra deres kontorstol købe musikken i Rusland lige så vel som i Danmark. I Rusland er den bare væsentligt billigere. Phonogram-industrien har forgæves forsøgt at lobbye love igennem det europæiske retssystem, der skulle hindre varernes fri bevægelighed, men indtil videre ikke med så stort held. Det er kun lykkedes dem at gøre det ulovligt at sælge russiske, amerikanske og asiatiske cd'er og dvd'er i Danmark. Det er endnu ikke lykkedes dem at lukke de udenlandske musikbutikker. Men de forsøger. allofmp3.com Russiske allofmp3.com har de sidste 3 år været verdens bedste musikbutik. Stort udvalg, brugervenlig butik, ypperlig kvalitet, lave priser. Præcis det, kunderne vil betale for. Droske-mændene i IFPI har følgelig lagt sag an mod allofmp3.com i Rusland for ikke at have orden i licenserne. Men IFPI tabte sagen i Allofmp3.com havde åbenbart så meget orden i licenserne, som de skulle have. Hvad gjorde droske-mændene så? IFPI bad de danske internetudbydere om at lukke adgangen til allofmp3.com! Ingen danskere skulle have lov til at købe ind i den lovlige russiske musikbutik! Og den 25. oktober 2006 sagde Københavns Fogedret i en midlertidig afgørelse, at det havde internet-udbyderen Tele2 værsgo at rette sig efter. Fogedretten gik endog videre. Ikke bare skulle de danske droske-mænd have lov til at lukke adgangen til en russisk butik. Tele2 kunne endda også forvente at blive gjort erstatningsansvarlige for alle deres kunders eventuelle musikindkøb i Købmand Ivans butik. Og det er så her, vi står i dag. Hvis ikke en lidt kvikkere dommer træder til, når der skal fældes dom, vil droske-mænd fra alle hånde brancher bruge fogedrettens greb om internetudbyderne til at kvæle den udenlandske konkurrence. Derefter vil de bruge deres dominerende markedsposition til at give forbrugerne et dårligere og dyrere produkt. Det er en skidt handel. n Læs videre om fogedretssagen på 28 Finans december 2006

29 PERSONLIGT LEDERSKAB - få styr på dine kompetencer og udfordringer og brug denne viden optimalt Finanssektorens Uddannelsescenter tilbyder lederuddannelse på alle niveauer ASSESSMENTCENTER - få styr på dit udviklingspotentiale og deltag i to intensive dage med fokus på dig og din ledelsesmæssige adfærd i en bred vifte af simulerede dagligdags situationer. DEN NYE LEDER er for dig, der lige er startet i lederrollen eller dig, som har ledererfaringen, men ønsker ny inspiration. COACHING er for dig som leder eller mellemleder, der ønsker værktøjer til at strukturere og gennemføre udviklende dialog med dine medarbejdere. MÅLRETTET SALGSLEDELSE er for dig, der har ansvaret for, at dine rådgivere er i stand til at yde kunderne en professionel rådgivning - og salgsresultaterne nås. PROJEKTLEDELSE er struktur og handlekraft - på en og samme tid. Du indføres i projektlederens værktøjskasse og får trænet din evne til at tage hånd om projektet. Klik ind på og læs mere om vores kurser og udviklingsforløb for ledere. Skovsvinget Skanderborg Telefon Telefax info@finansudd.dk Finans december

30 Venskab Filialchefen spillede med Alex Ferguson I sine unge dage sprang Bent Martin rundt som en ener i fodboldmålet i Skotland på hold med Manchester Uniteds berømte manager, som fortsat er hans gode ven. Som filialchef i Sparbank Vest er han også en ener, når han hjuler ud til kunderne i fuldt cykel-outfit Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Martin Dam Kristensen Filialchef Bent Martin fra Sparbank Vest og manager Alex Ferguson fra Manchester United står og sludrer om fodbold på Århus Stadion. Lidt derfra træner David Beckham og de andre dyrt betalte fodboldstjerner. Phil Neville lunter hen for at høre Bent Martin, hvordan Alex Ferguson var som spiller. "Fucking lazy", hvisker Bent Martin, og da forsvarsspilleren lader udsagnet gå videre til holdkammeraterne, kvitterer de med høj latter. Umiddelbart virker en filialchef fra et mindre dansk pengeinstitut og en fodboldmanager fra en af verdens største fodboldklubber som et umage par. Men for 40 år siden spillede de sammen i Dunfermline i den bedste skotske liga, og når lejligheden byder sig, stikker de hovederne sammen. Sidst for trefire år siden, da Manchester United spillede en sommerkamp i Århus. Alex Ferguson vidste, at Bent Martin huserer i Smilets By og sagde til avisen, at han var sikker på, at hans gamle holdkammerat ville møde op til kampen og middagen bagefter. "I Skotland boede vi næsten dør om dør og var som pot og pande, men vi snakker mere om nutidens fodbold end om gamle dage", fortæller 63-årige Bent Martin, der var målmand. Bent Martin havde vigtigere ting for end at tage til hovedstaden og mødes med Alex Ferguson, da United for nylig fik klø af FC København i Parken: Som sønderjyde skulle han til Tyskland for at se sit favorithold, Hamburger SV, spille samme aften. Men han anerkender fuldt ud det, Alex Ferguson har opnået som manager. For nok var United berømt ud over alle grænser, men klubben havde ikke vundet det engelske mesterskab i to årtier, da Alex Ferguson trådte til som manager for 20 år siden. Siden har skotten ført klubben til så mange triumfer i både England og Europa, at han er blevet slået til sir. "Alex var vores anfører og viste allerede dengang store evner som leder. Jeg kan huske, at vi var nået til semifinalen i pokalturneringen, men Alex kunne ikke blive enig med manageren om bonussen for at komme i finalen. Så til den benhårde konditionstræning sagde Alex, at vi bare skulle gå rundt om banen", fortæller Bent Martin. Anføreren blev straks kaldt ind til nye forhandlinger, men lige lidt hjalp det, og så fortsatte spillerne med at gå. "Så blev han kaldt ind igen, og denne gang kom han tilbage med ordene: 'Godt, nu løber vi'. Som manager er han også parat til at hjælpe sine spillere herfra til evigheden. Og så har han udstråling". Grib chancen, når den er der Bent Martin trækker en parallel til sin egen verden. "En god manager løfter spillerne og får dem til at spille bedre, end de måske umiddelbart selv tror, de kan. På samme måde får en god leder sine medarbejdere til at knokle med opgaverne, uden de synes, de arbejder hårdt. Derfor laver vi gode resultater her i afdelingen. Det kan jeg ikke gøre alene". Bent Martin havde ikke drømt om, at han skulle være leder. Men for ni år siden mødte han tilfældigvis sin nuværende chef, og han tilbød ham at stå i spidsen for den nyåbnede filial i Højbjerg i Århus. ggg 30 Finans december 2006

31 "Jeg er nok lidt anderledes end de fleste andre filialchefer, men når bare produktet et godt, så er det fint. Det rygtes, at jeg gør noget for kunderne, som ingen andre gør" Finans december

32 Venskab De unge talenter i Dunfermline i 1960'erne: Til venstre står Bent Martin, mens Alex Ferguson er nummer tre fra venstre ggg "Jeg kastede mig ud i det og tænkte, at går det godt, er det fint. Ellers finder jeg på noget andet. Sådan havde jeg det også som fodboldspiller. Jeg kom først til Celtic i Glasgow, og havde jeg givet mig tid nok, havde jeg måske været med i den Europa Cup-finale, som klubben vandt et par år senere. Men man skal gribe chancen, når den er der, så da Dunfermline tilbød at købe mig fra Celtics andethold, sagde jeg ja, og det gik forrygende. Deres målmand var blevet skadet, og da han var klar igen, blev han solgt". Bent Martins bankkarriere begyndte også ved, at han greb en chance, som pludselig opstod. Efter realeksamen søgte han på lærerseminariet i Gedved ved Horsens. Men formanden for fodboldklubben i Sønderborg var direktør i den lokale sparekasse, og da han hørte, at førsteholdets unge målmand ville forlade byen, sagde han: 'Du begynder hos mig 1. august'. Bankeksamen vigtigere end landsholdet Det har Bent Martin ikke fortrudt, og da han efter syv et halvt år i Skotland og Østrig vendte tilbage til Århus, begyndte han forfra på bankskolen for at samle udviklingen i finansverdenen op. At gå trænervejen som Alex Ferguson var ikke aktuelt. "Jeg er bidt af fodbold, men jeg kan ikke tænke 100 procent på det i en hel sæson. Jeg var målmandstræner i Aarhus Fremad i ti år, men det var en afgrænset opgave. Jeg vil gerne bruge hjernen til andet end fodbold", siger Bent Martin. Bent Martin fortæller gerne om sine succeser på fodboldbanen. Om dengang i 1965, da AGF vandt pokalfinalen, selv om storfavoritterne fra KB havde bolden i 90 procent af tiden. Men som det hed i Politiken: Uanset hvor de skød, så greb Bent Martin bolden. På samme måde tog han 38 af de 40 skud, som mægtige Celtic sendte mod AGF-målet i pokalvindernes Europa Cup. Alligevel kom Bent Martin aldrig på landsholdet. Den ene gang han blev udtaget, kolliderede kampen med en eksamen på bankskolen, og så meldte han afbud. "I de store kampe var jeg altid på stikkerne. Ellers havde Dunfermline aldrig vundet pokalfinalen på Hampden Park i Men jeg havde den svaghed, at min koncentration svigtede i de ubetydelige kampe. Det fik jeg aldrig lavet om, og det var nok derfor, jeg aldrig kom på landsholdet", siger Bent Martin. Bent Martin delagtiggør gerne sine omgivelser i sine meninger om udviklingen i fodbold og i sport i det hele taget. Men til hverdag kniber det med at finde lydhørhed blandt de fem kvinder og den kun ene mand i filialen på Rosenvangs Allé. "Henrik skal ikke lide under, at han ikke interesserer sig for fodbold. Vi har det fint sammen alligevel. Men det ville nu være godt med et par mænd mere, så vi kunne få en god fodboldsnak. Men kvinderne stormer jo frem i finansverdenen", siger Bent Martin med et glimt i øjet. På cykel til kunderne Selv stormer filialchefen frem på cykel for at holde sin slanke skikkelse i form. En stor del af de omkring årlige kilometer tilbagelægger han mellem sit mindre landbrug nord for Odder og banken i Højbjerg. Han når ikke altid at få klædt om inden åbningstid, og på vej hjem smutter han gerne forbi en kunde i fuldt cykel-outfit for at få skrevet et dokument under. "Jeg er nok lidt anderledes end de fleste andre filialchefer, men når bare produktet et godt, så er det fint. Det rygtes, at jeg gør noget for kunderne, som ingen andre gør", siger han med et smil. Selv tilskriver han sin tilgang til jobbet sin tid som målmand. "Det er ensomt at stå i kassen, og der er ingen middelvej. Det er ups and downs. Du kan stå nok så godt i en række kampe, men pludselig suser boldene ind, og alle skælder dig ud. Man skal være skrupskør for at kunne smide sig ned i fødderne på en fri angriber med risiko for at få hovedet sparket af. Men man er, som man er, og det skal man ikke lave om på." "En god manager løfter spillerne og får dem til at spille bedre, end de måske umiddelbart selv tror, de kan. På samme måde får en god leder sine medarbejdere til at knokle med opgaverne, uden de synes, de arbejder hårdt." n 32 Finans december 2006

33 Omtanke er bedre end at tænke om... Omtanke er nøglen til gode langsigtede afkast. Det har Sparinvest vist og bevist ved kontinuerligt at placere sig i markedets absolutte top. De seneste år er Sparinvest flere gange blevet kåret som Danmarks bedste investeringsforening og som landets bedste aktie- og obligationshus. De flotte kåringer er udtryk for en gennemtænkt investeringsstrategi, der fokuserer på at bevare investorernes kapital frem for at gå efter hurtige og risikofyldte gevinster. Vi kalder det investering med omtanke. Finans december 2006

34 Pengepriser.dk Et knæk til troværdigheden Finansrådet smed i oktober hvert fjerde pengeinstitut af prisportalen pengepriser.dk, fordi deres tal ikke passede på virkeligheden. Bankerne kom hurtigt tilbage på portalen, men 92 procent af dem opgiver stadig ikke rigtige tal, mener en medspiller på markedet Af Morten Halskov Foto: Christoffer Regild Det skulle egentlig være så let for landets bankkunder at finde det billigste lån til en ny bil eller den bedste rente på en opsparing til børnene på prisportalen pengepriser.dk. Men det har faktisk vist sig at være fantastisk vanskeligt. For Internetsiden er fyldt med tal, som ikke svarer til de priser, forbrugerne kan få ved skranken i banken. Det mener direktøren hos prisdatabasen mybanker.dk, der for nylig har undersøgt pengeinstitutternes priser på pengepriser.dk. "Pengepriser.dk er et supergodt initiativ, men det er ærgerligt, at forbrugerne ikke kan bruge det til noget som helst. 90 procent af bankerne har en eller flere fejl, så prisdatabasen er stærkt misvisende, siger John Norden, direktør hos mybanker.dk," til magasinet Finans. Mybanker.dk, som også arbejder for at give forbrugerne mulighed for at sammenligne priserne blandt landets banker, har gransket tallene hos 108 pengeinstitutter, der for tiden har lagt deres priser ud på pengepriser.dk. Blot otte pengeinstitutter havde ikke rod i deres priser, lød konklusionen i undersøgelsen, som blev afsluttet i de sidste dage af oktober. "En sådan sløsethed var altså ikke blevet accepteret, hvis det var den lokale kinagrill, som solgte fordærvede pølser. Og det kan undre, at bankdirektører igennem længere tid vil leve med, at man overtræder loven. Det må heller ikke være sjovt at arbejde i en bank, der kan risikere at blive udråbt som snyder i medierne," siger John Norden 34 Finans december 2006

35 30 banker smidt af prisportalen Det er langtfra første gang, at pengepriser.dk får skyld for mere at vildlede end vejlede de danske bankkunder, efter at Finansrådet og Forbrugerrådet præsenterede prisportalen i slutningen af januar i år. Midt i oktober fjernede Finansrådet hen ved 30 af dets egne medlemmer fra hjemmesiden, fordi deres priser var misvisende Nogle banker havde ikke ændret deres udlånsrente på pengepriser.dk, selv om den reelt var steget efter en renteforhøjelse hos nationalbanken. Andre nævnte intet om omkostningerne ved etableringen af lån. Og flere pengeinstitutter lagde forskellige forudsætninger ind i deres priser, for eksempel krav om en ung alder eller køb af aktier. Alt sammen var med til at få den pågældende bank til at se billigere ud på printerpapiret. "Vi kunne desværre konstatere, at ikke alle medlemmer havde fået rettet oplysningerne. Nogle havde lavet meget små fejl, mens nogle havde lavet store fejl. Jeg var dog lidt overrasket over, at hvert fjerde pengeinstitut røg af databasen, og det havde jeg helst været foruden," siger Christian Brandt, underdirektør i Finansrådet, til Finans. Sej kamp for gennemsigtige priser Vejen mod mere gennemsigtige priser i banksektoren har været lang og brolagt med vanskeligheder. Allerede i 1992 ville Forbrugerrådet lave en oversigt over pengeinstitutternes priser og bad derfor Finansrådet om støtte. Bankernes brancheforening kunne dog ikke se behovet for en prisdatabase og mente under ingen omstændigheder, at det var en opgave, som sektoren selv skulle løfte og betale for. Men flere års pres fra regeringen og flere andre partier i folketingssalen samt truslen om en prisportal med eller uden Finansrådets indflydelse fik i 2005 brancheforeningen med ordførende direktør Peter Straarup fra Danske Bank for bordenden til at lave en aftale med Forbrugerrådet om en sammenligningsdatabase. 26. januar i år fik forbrugerne endelig mulighed for at klikke sig ind på pengepriser.dk og sammenligne deres rente på lønkontoen og børneopsparingen eller bil- og boliglånet med satserne i nabobanken. Mellem 110 og 120 af landets pengeinstitutter, som henvender sig til private kunder, var med fra starten, fortæller underdirektøren i Finansrådet: "Vi synes, at systemet fungerede fint. Vi havde alle medlemmerne med, og de lagde deres priser frem," siger Christian Brandt. Hyrdebreve Helt så positiv var partneren bag portalen ikke. Slet ikke. Forbrugerrådet synes ikke, at databasen gav et fair billede af alle pengeinstitutters priser og krævede, at pengepriser.dk fik et filter, der fjernede pengeinstitutters krav om alder og aktiekøb for at få produkterne til de lovede priser. I april sendte Finansrådet et brev til sine medlemmer, hvor brancheforeningen blandt andet gjorde opmærksom på, at medlemmerne skulle fjerne deres forskellige forudsætninger for billige lån samt opdatere deres tal efter renteforhøjelse. Men prisportalen var stadig præget af fejl, og i juni truede Forbrugerrådet med at trække sig fra samarbejdet. "Det overrasker, at man i en branche som er veluddannet og vant til at overholde en bunke regler ikke kan taste de ggg besøg om ugen Pengeinstitutterne på internetsiden pengepriser.dk får hver uge hen ved besøg ifølge Finansrådet. Det sker på trods af, at rådet slet ikke har bragt reklamer for prisportalen i for eksempel tv, tog eller aviser. "Det er nok de færreste, der kender pengepriser.dk, men hvis man søger efter en prisdatabase for pengeinstitutter på Google, er hjemmesiden ret let at finde", siger Christian Brandt, underdirektør i Finansrådet. Direktøren i analysevirksomheden Bjarne Jensen Consult mener ikke, at pengepriser.dk spiller den store rolle for forbrugerne: "Jeg har ikke set nogen reklamer for prisportalen, men der burde være halvsides annoncer i aviserne, hvis man mente noget med den. I øvrigt er pengeinstitutternes priser ikke så vigtige som deres service, rådgivning, tilgængelighed og historie. Private bankkunder er trofaste, siger Bjarne Jensen til Finans. Finansrådet ønsker ikke at oplyse, hvor meget det koster at drive pengepriser.dk. Finans december

36 Pengepriser.dk ggg rigtige priser ind. Vi synes, at pengepriser.dk er et godt redskab, men vi er skuffede over en del af bankerne og kan ikke fortænke forbrugerne i at være skeptiske over for oplysningerne på prisportalen," siger Lotte Aakjær Jensen, økonom i Forbrugerrådet, til Finans. I begyndelsen af oktober havde ansatte i en del pengeinstitutter stadig ikke ramt de rigtige taltaster på computeren. Det fik Finansrådet til at sende endnu et hyrdebrev til sine medlemmer om, at de skulle oplyse korrekte og retvisende satser ellers ville de blive fjernet fra databasen. Alligevel fik hvert fjerde pengeinstitut det røde kort fredag den 13. oktober, da medarbejdere i brancheforeningen gik gennem prisportalen med en tættekam. "Alle de pengeinstitutter, vi loggede af, havde fejl i deres priser. Jeg tror, det var svipsere. Der er ekstremt meget ny regulering hele tiden, og systemet er ikke let. Der er mange oplysninger, som skal tastes ind, så der er muligheder for småfejl. Og da Finansrådet agerede, så kom alle medlemmer med meget hurtigt. Så det var ikke uvilje," siger Christian Brandt, underdirektør i Finansrådet. Kunder mister tillid til banken Bankekspert Henrik Juul fra Handelshøjskolen i København kalder pengepriser.dk for pengeinstitutternes stedbarn og mener, at basens fejl har mindsket kundernes tillid til bankerne: "Formålet var at skabe gennemsigtighed, men den opgave har prisdatabasen ikke løst. Det er påfaldende, at så mange har ramt de forkerte taster. Det er pinligt og decideret skadeligt for bankernes troværdighed, og man kan sagtens forestille sig, at nogle forbrugere har skiftet pengeinstitut," siger lektor Henrik Juul til Finans. Han bakkes op af direktøren for mybanker.dk., John Norden, som mener, at bankerne scorer et stort selvmål, fordi forbrugerne de sidste par år er blevet meget mere mobile. Siden august i år har bankkunder brugt mybanker.dk til at hente papirer for at flytte til en bank med billigere priser, begrunder direktøren. Bortvisningen fra den offentlige hjemmeside af de omkring 30 pengeinstitutter satte for alvor fut i dem fra fredag den 13. oktober. For ifølge Finansrådet var samtlige dumpede banker på nær en enkelt tilbage på pengepriser.dk allerede om mandagen den 16. oktober med korrekte og retvisende oplysninger. "Vi tager dagligt stikprøver. Jeg mener helt bestemt, at det er en troværdig database, og den lever helt op til vores forventninger," siger underdirektør i Finansrådet Christian Brandt. n Pengepriser.dk erkender rod i renten Flere pengeinstitutter er uenige med pengepriser.dk om deres rentesatser på prisportalen. For eksempel fremgår det af prisdatabasen, at Nordfyns Bank tilbyder sine kunder, at de kan få 3,300 procent i rente på en opsparing til deres børn eller børnebørn. Men ifølge bankens egen hjemmeside har renten på en børneopsparing været 2,75 procent efter 9. august i år. "Vi kan kun indberette én decimal til pengepriser.dk, så det er et afrundingsproblem. Det er uhensigtsmæssigt, tallene skal være de samme. Jeg vil prøve at gå videre med sagen", siger Petter Blondeau, direktør i Nordfyns Bank. Der er også forskel på rentesatsen for en lønkonto i Sparekassen Vestsalling på pengepriser.dk i forhold til sparekassens egen hjemmeside. Prisportalen oplyser, at renten er 2,800 procent, men den reelle rente har været 2,75 procent efter 15. august, fremgår det af sparekassens hjemmeside. "Vi har lagt ind på pengepriser.dk, at renten er 2,75 procent, og så er det blevet til 2,8 procent hos pengepriser.dk. Jeg ved ikke, hvorfor det er sket, og vi har nu kontaktet Finansrådet for at få en forklaring", siger Dorte Smedemark, sekretariatschef i Sparekassen Vestsalling. Finansrådet erkender, at det bærer skylden for, at rentesatserne på dets prisportal pengepriser.dk er rundet op og dermed blevet forkerte. "Der er en fejl i systemet, og vi er frygtelig kede af den. Jeg kan ikke sige, hvorfor fejlen ikke er blevet opdaget før. Men vi har ikke fået nogle henvendelser om fejlen fra pengeinstitutterne, og det undrer os. Vi er først blevet gjort opmærksomme på fejlen nu, og den vil blive rettet op i morgen. Der er ingen pengeinstitutter, som røg af pengepriser.dk på grund af det her afrundingsproblem, for vi tjekkede for nogle andre ting," siger Jeanne Blyt, kontorchef i Finansrådet, til magasinet Finans. 36 Finans december 2006

37 Billigt billån kun for guldkunder Folk med lavere lønindtægter og uden ejerbolig kan ikke få det favorable billån, Bonusbanken optræder med på pengepriser.dk På pengepriser.dk reklamerer Bonusbanken med, at kunderne kan få et billån til en rente på 6,0 procent. Men den midtjyske bank, som ifølge prisportalen har det ottende billigste billån, fortæller imidlertid ikke, at bonussen i form af det såkaldte Super 40 Billån reelt kun gælder "guldkunder". "For at få et Super 40 Billån skal du være helkunde. Det vil sige, at du blandt andet skal have din lønkonto og betalingsservice her hos os, og at du har og en positiv egenkapital. Du skal have en god økonomi," forklarer en kvindelig medarbejder. Kan et postbud, der bor til leje og har en månedligt indtægt på kroner og kroner på bankbogen, få et Super 40 Billån? "Nej, så skal du have et andet billån," siger kvinden i Bonusbanken. Renten på de dyrere billån ligger ifølge Bonusbankens egen hjemmeside mellem 7,2-14,7 procent alt efter hvor meget du betaler i udbetaling, og om du er aktionær. Bonusbanken giver aktionærbonus til alle aktionærer, som har mindst 2000 aktier i banken, hvilket svarede til kroner den 10. november. "Jeg mener absolut, at vores prisliste er retvisende, for vi har et billån til seks procent, som vi skilter med. Og jeg mener ikke, at det er en forudsætning på pengepriser.dk, at vi skriver, at man skal være helkunde hos os for at få det billige billån, siger Hans Østergaard, bankdirektør i Bonusbanken, til magasinet Finans. n Otte banker med rigtige tal Ifølge mybanker.dk's nylige undersøgelse viser blot otte ud af 108 pengeinstitutter korrekte og retvisende priser på prisportalen pengepriser.dk. De otte banker er: Almindelig Brand Bank Basisbank.dk BG Bank Danske Bank Jyske Bank Nordea Spar Nord Bank Pengepriser.dk Det er frivilligt, om pengeinstitutterne vil være med i forbrugerdatabasen, som dog rummer priser for de fleste af landets pengeinstitutter og dækker 99,7 procent af markedet målt på samlet udlån Det enkelte pengeinstitut taster selv sine priser ind i databasen og er ansvarlig for, at oplysningerne er korrekte og opdaterede Forbrugerrådet står bag pengepriser.dk sammen med Finansrådet, som driver og betaler for hjemmesiden Kilde: Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Finans december

38 38 Finans december 2006

39 Lean Toyota-metoden virker rigtig godt i banken Med Lean kan sagsbehandlingen blive mere effektiv for de samme penge. Men Toyota-modellen hjælper også med at gøre hverdagen mere overskuelig i Spar Nord og Nordea, der har de første gode erfaringer med Lean i organisationen Af Carsten Rasmussen Illustration: Morten Voigt Spar Nord går målrettet efter at fjerne spildtid, så kunderne bliver betjent hurtigst og bedst muligt. Det sker ved hjælp af den japanske Toyota-model Lean der de senere år har sendt den ene produktionsvirksomhed efter den anden på vinderkurs, og som går ind og ser på alle virksomhedens arbejdsgange i et forsøg på at blive mere effektive. De foreløbige resultater i Spar Nord tyder på, at spildtid faktisk kan skæres væk. "De centrale størrelser i Lean-filosofien er leveringstid og kundetilfredshed. Medarbejderne skal hele tiden tænke på det output, der skabes i arbejdet, og på hvordan kunderne bliver betjent hurtigst og bedst muligt. Der er mange måder at tjene penge på. Filosofien bag Lean er flere kunder på samme omkostning. Derfor handler det om at arbejde smartere og ikke hårdere", siger Martin Lindgaard Laursen, der er Lean-koordinator i Spar Nord. Lean har været brugt i bankens produktionsafdeling siden foråret Produktionsafdelingen arbejder for bankens rådgivere med boligopgaver, kreditforeningstilbud, lånedokumenter etc. Derfor er det vigtigt, at produktionen er ensartet i forhold til at sikre den kvalitet, man har aftalt for, hvordan man løser en opgave. "Lidt forenklet sagt drejer det sig om at tilrettelægge arbejdsprocesserne bedre. I stedet for at følge medarbejderen med et stopur i hånden, følger Lean-konsulenten sagernes vej gennem afdelingen. Både ledere og medarbejdere i virksomheden kan hurtigt blive enige om, at der skal være et flow i sagerne, men spørgsmålet er, om det så også er et fornuftigt flow". Martin Lindgaard uddyber: "Det handler på ingen måde om at reducere antallet af ansatte, men om at bruge medarbejderne mere effektivt ved at få skabt et flow i sagerne bl.a. ved at teste alle processer, fra en sag kommer ind ad døren, til sagen er afviklet, og formålet er at finde og fjerne alt, hvad der er af dobbelthåndtering, der mange gange trækker behandlingen i langdrag", siger han. Den japanske Lean-metode gjorde hurtigt Toyota til en af verdens mest rentable bilproducenter. Toyota gjorde Lean til en grundlæggende kultur til optimering af bilproduktionen ved hele tiden at foretage forbedringer og mindske ressourcerne. Men giver metoden tilsvarende mening i mere serviceprægede virksomheder? Bestemt, siger Martin Lindgaard Laursen, der kan sætte tal på de foreløbige resultater i Spar Nord Produktion. Status for forbedringerne i produktionsafdelingen, hvor papirgangen bliver kørt, er, at gennemløbstiden er reduceret med mere end 50 procent. Desuden er antallet af afventende ordrer skåret ned med 23 procent. Grænseoverskridende Lean-konsulenten understreger, at Lean slet ikke kan gennemføres uden medarbejdernes engagement. Ifølge tillidsmand Dorte Krogshave manglede der medarbejdere i Produktionen, samtidig med at mængden af opgaver hobede sig op, da Lean-projektet blev sat i gang. Alligevel gik medarbejderne positivt ind i projektet. "Vi manglede struktur på vores dagligdag. Nogle arbejdede meget over. Nogle var hurtigere til at få tingene fra hånden. I afdelingen sad vi hver især med vores egne opgaver fra start til slut. Den væsentligste ændring er, at vi nu arbejder i team på den måde, at opgaverne er et fælles ansvar at få løst og afsluttet. Det betyder også, at alle i teamet i praksis kan være inde over en opgave. En af de helt store gevinster er, at ingen ggg Finans december

40 Lean gg længere har skrivebordet fyldt med bunker, der venter på videre behandling", fortæller Dorte Krogshave. Hun er ikke i tvivl om, at det sværeste for den enkelte har været at give slip på traditionen med at have fat i en sag fra start til slut. "Nogle har svært ved, at andre kommer ind på deres enemærker. Det kan være grænseoverskridende at føle, at man bliver kikket over skulderen. I hvert fald ser vi flere af hinandens fejl. Men for andre kan det være, at de savner at føle stoltheden ved selv at køre en sag til ende", forklarer Dorte Krogshave. Alt har ikke været lutter lagkage. Det hele er blevet mere produktionsorganiseret. Der har været indkøringsvanskeligheder, og nogle medarbejdere er kede af at arbejde på den måde. "Men som helhed har vi fået en positiv ånd. Vi er dybt afhængige af hinanden. Før sad vi mere alene, og måske puttede vi os lidt. Nu er stemningen bedre og bedre, hver gang vi finder og frigør ressourcer bare ved at gennemgå de måder, vi løser opgaver på. Bare det at komme tilbage efter ferie eller sygdom og så ikke blive mødt med bunker af sager og mail, man skal i gang med". Sund fornuft For tre-fire år siden var Balanced Scorecard løsningen på det meste, så kom TQM (Total Quality Management), og nu er det den japansk-inspirerede effektiviseringsmetode Lean. Også Nordea er med på Toyota-tankegangen, som skal køre gennem alle led i Nordea. Planen er, at Lean-metoden i løbet af de næste to-tre år skal implementeres til brug overalt i Nordea i alle fire lande. "Tanken bag Lean er almindelig sund fornuft, der er sat i system", siger Master Lean-ekspert i Nordea Philip Wegloop, der er en del af Lean Banking. Projekterne bliver kørt af bankens 60 Lean-eksperter, der er uddannet til at gå ind i en afdeling og hjælpe kollegerne med at kortlægge og forbedre arbejdsrutiner og indsats. De bruger typisk 20 uger på at beskrive alle de praktiske ting omkring, hvordan man gør, hvordan man bruger tiden etc. Lean er i sit grundprincip en løbende forbedringsproces, hvor hele afdelingen eller organisationen skal komme med input. På trods af sin oprindelse i bilproduktionen kan Lean-principperne anvendes i forbindelse med ledelse, administration, kundebetjening, sagsbehandling og andre administrative områder. I banken bliver det til en måde at tænke på og en måde at effektivisere på med henblik på bedre kundebetjening. Men Philip Wegloop er ikke blind for, at der er en risiko for, at et Lean-projekt ikke altid får sikret engagementet blandt medarbejderne. "Alle forandringer risikerer at møde skepsis i starten, men vores erfaring er, at Lean-metoden endda kan skabe begejstring. Lean bygger egentlig bare på sund fornuft og handler om at få metoden ind i det daglige arbejde og huske at se tingene fra et kundeperspektiv. Og hele vejen igennem skal ledelsen sørge for at involvere medarbejderne og deres erfaringer, så det ikke bliver en ren skrivebordsøvelse", siger Philip Wegloop. Opbakning fra medarbejderne Rundt om i Nordea er der selvfølgelig forskel på, hvor begejstrede medarbejderne er. Men ifølge tillidsmand og næstformand i Kreds Nordea Nils Kruse er de fleste positivt indstillet over for, at Lean nu bliver implementeret i hele organisationen. Og det er heldigt, for det nytter ikke at gå ind og køre Lean, hvis man ikke har opbakning, og engagementet kan få det svært, hvis medarbejderne konstant sidder med et stort arbejdspres. " Projektet kræver, at man har medarbejdere, der tror på, at Lean er en god ide. Brugt på den rigtige måde kan jeg kun se positive ting i Lean. Også fordi det overskud, de enkelte afdelinger får ved at køre Lean, kan bruges direkte til gavn for afdelingen. Hvis der havde været kritiske opfattelser, havde vi hørt om det i tillidsmandssystemet. Derfor har jeg ikke anledning til at tro andet, end at det går sin rolige gang", siger Nils Kruse. n Lean betyder mager, og systemet er udviklet i 1950'erne på den japanske bilfabrik Toyota. Ideen med Lean er at gøre alle arbejdsprocesser mere effektive og minimere spild, så alle handlinger tilfører værdi til kunderne. Metoden skal sikre et bevidst og optimalt flow i arbejdsgangen. Medarbejderne skal involveres i den løbende forbedring af processerne. 40 Finans december 2006

41 Heftig debat om formandskabets løn De er hver en 25 øre værd Jeg har i min egen kreds og i mine egne virksomheder været en stor fortaler for, at formandskabet får den aflønning, de får nu, og jeg så også gerne, at flere af de tillidsvalgte fik en honorering for deres store arbejde. De er hver en 25 øre værd. Jeg har qua mit daglige arbejde gennem mere end 25 år først som ansat hos Skattefar og siden som lønkonsulent hos Multidata set mange spændende og alternative aflønninger af fagforeningsbosser og må konstatere, at vores egne formænd desværre stadig ligger i den billigere ende (altså rent lønmæssigt). Michael Samuelsen Repræsentantskabets beslutning om at indføre nye principper for formandskabets honorering, som indebærer en merudgift på lidt over en halv million kroner om året til Finansforbundet men til gengæld afskærer formandskabet fra at få gyldne håndtryk udløste stor debat på finansforbundet.dk. Her er et uddrag af indlæggene Lønniveauet er snarere for lavt Man kan da altid diskutere lønniveauet. Hvis jeg ser i forhold til direktørerne i sektoren, er det snarere for lavt, når man tænker på, hvad vi egentlig forlanger af vores formandskab. Claus Jensen Rigtig fremgangsmåde Til lykke. Den valgte fremgangsmåde forekommer at være det eneste rigtige. Egon C. Christensen Bør sammenlignes med borgmestre Hvorfor skal formandskabets aflønning sammenlignes med den øvrige aflønning i finanssektoren? Finansforbundet er jo ikke, på trods af en alt for stor formue, en finansiel virksomhed. Husk lige på, Finansforbundet er en fagforening. Skulle man sammenligne jeres ansvar og opgaver med andre sammenlignelige job, så ligner jeres job mere den rolle, som landets borgmestre har. Tage Gejl Pamperiet lever Pamperiet lever stadig i bedste velgående, desværre har alle fagforeningerne ikke forstået dette I er til for medlemmernes skyld, og en meget stor del af vores indbetalinger går til jeres enorme lønninger. Får vi menige medlemmer også stigninger på procent ved næste overenskomstforhandling? Helle Rasmussen Fuldt fortjent aflønning Jeg har fuld forståelse for, at I får den løn, der nu er fastsat. Det var på tide. I har ansvaret for et stort forbund med ansatte. I er ansat på samme vilkår som en direktør for en privat virksomhed. Bodil Falk Thomsen Glad for, at min kreds sagde nej Jeg er glad for at komme fra en kreds (Danske Kreds red.), hvor man var enige om at sige nej til forslaget, selv om det aldrig har været et problem for os tillidsvalgte at afvige fra flertallet i kredsen, hvis man havde en anden overbevisning. Jeg respekterer selvfølgelig flertallet, men jeg har det ikke ret godt med, at det vil koste vores medlemmer over en halv million om året. Lonnie Løber Formandskabets årsløn pr. 1. januar 2007 Formand Allan Bang: kroner Næstformand Kent Petersen: kroner Næstformand Michael Budolfsen: kroner Honoraret omfatter alle indtægter og dermed også løn fra de virksomheder, formandskabet er ansat i og eksterne honorarer fra poster i blandt andet FSP, FTF-A og LD. Til gengæld afskaffes fratrædelsesgodtgørelsen.ud af det samlede honorar til formandskabet på i alt 3,75 millioner kroner betaler Finansforbundet derfor knap to millioner kroner, mens resten kommer fra eksterne lønninger og honorarer. I den nuværende ordning betaler forbundet knap 1,4 millioner kroner til formandskabets lønninger. Finans december

42 Frikvarter Ude med riven Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver og kommentator Er bankerne blevet mediedarlings? Det går godt i banksektoren. Der tjenes penge som aldrig før, og nu er der tegn på, at bankernes omdømme også er i bedring. En medvirkende årsag er cheføkonomerne, der fylder godt op i mediebilledet med deres vurderinger. Men er de baseret på streng fagkundskab, eller er det rendyrket spin? Den finansielle sektor har historisk været stærkt kritiseret, og det er blevet bekræftet i adskillige målinger. Det er der mange gode grunde til. Ikke blot uforklarlige gebyrer, men også dårlig service og skrankepaveri har spillet en rolle. Men hvis man som de fleste banker kører med meget store overskud, så kan man ikke blive ved med at ignorere forbrugernes holdning. Derfor arbejder mange banker på at blive mere kundeorienterede og udadvendte, og det begynder nu langsomt at give resultater. Det fremgik for nylig af en artikel i ugebrevet Mandag Morgen. Ugebrevet har fået lavet en analyse, der viser, at kun en ud af 10 avisartikler i øjeblikket er kritisk over for bankerne! En vigtig årsag er brugen af de såkaldte cheføkonomer. En cheføkonom er ikke bankmand, men har ene og alene til opgave at stille sig til rådighed for mediernes evige jagt på ekspertudtalelser. Og der er emner nok at tage fat på. Tidligere var det betalingsbalancen, inflationsbekæmpelse og arbejdsløshed, som cheføkonomerne udtalte sig om, men den slags budskaber har ikke den store relevans for den almindelige dansker. Derfor har de i stedet kastet sig over boligmarkedet. Det har vist sig at være helt fantastisk, for så kan økonomerne både udtale sig om boligpriser, renteudvikling, låneomlægninger og meget andet, som har direkte indflydelse på halvdelen af befolkningens privatøkonomi. På den måde kommer man helt ind under huden på den almindelige dansker. Spin eller fagkundskab? Spørgsmålet er så, om cheføkonomernes udtalelser bunder i streng fagkundskab, eller om de i virkeligheden ikke er nøje afstemt med bankernes overordnede strategi. Cheføkonomerne har længe holdt fast i, at boligmarkedet fortsat var på vej op. Bankerne har nemlig en klar interesse i at mane hysteri om boligpriserne i jorden, for hvis der er noget, den finansielle sektor ikke har brug for, så er det et sammenbrud på boligmarkedet. Det vil nemlig betyde, at bankerne ikke længere kan lånefinansiere vores køb af samtalekøkkener, firhjulstrækkere og klinkebeklædte badeværelser, og så skylles det økonomiske opsving og bankernes indtjening ud med badevandet. Bankerne har derfor samme interesser som boligejerne, og derved stiger sympatien for bankerne, når de ligefrem medvirker til at holde hånden under danskernes voksende privatforbrug. De barske realiteter vidner imidlertid om, at de har talt mod bedre vidende. Men havde cheføkonomerne også båret ved til 42 Finans december 2006