CENSORFORMANDSKABET FOR LÆRERUDDANNELSEN ÅRSBERETNING

Transkript

1 CENSORFORMANDSKABET FOR LÆRERUDDANNELSEN ÅRSBERETNING

2 4

3 Indholdsfortegnelse Arbejdet i Årets tema 1: Gruppeprøver 23 Årets tema 2: Målbeskrivelserne som evalueringsgrundlag 29 Årets tema 3: Sammenhæng mellem delprøver i kompetencemålsprøven 33 Almen didaktik 37 Bachelorprojekt 45 Billedkunst 53 Biologi 65 Dansk 81 Dansk som andetsprog 99 Engelsk 109 Fransk 123 Fysik/kemi 129 Geografi 139 Historie 149 Hjemkundskab / Madkundskab Håndværk og design 175 Idræt 181 Kristendomskundskab/religion 193 Lærerens grundfaglighed Hovedområde 1: Pædagogik og lærerfaglighed 203 Lærerens grundfaglighed Hovedområde 2 Almen dannelse: kristendom, livsoplysning, medborgerskab (KLM) 211 Matematik 219 Materiel design 233 Musik 241 Natur/teknik (natur/teknologi) 255 Praktik 269 Pædagogik 281 Samfundsfag 289 Specialpædagogik 301 Tysk 309 Censorformænd for fagene 321 5

4 6

5 Arbejdet i Hans Krab Koed og Henrik Marxen Resume / indledning Beretningen dækker perioden fra den 1. september 2014 til den 31. august Beretningen er blevet til på baggrund af eksamensbegivenheder. Årsberetningen fra censorformandskabet er en af de vigtige opgaver, som censorformandskabet er forpligtet på. Årsberetningen samler op på de særlige forhold, der har haft betydning for læreruddannelsen i årets løb. Den er baseret på censorernes rapporter fra gennemførte prøver og eksaminer i uddannelsen, samt med fokus på de temaer, som ministeriet ønsker, vi skal undersøge, samt emner censorformandskabet løbende arbejder med. De forskellige fags beretninger er bearbejdet af de respektive fags censorformænd. I censorformændenes årsberetninger er der opsamlet megen værdifuld viden om fagene i uddannelsen. Det anbefales, at der arbejdes med beretningerne i faglige udvalg, foreninger, ledelser eller i faggrupper på de enkelte uddannelsessteder. Ligeledes opfordres der til, at man går ind i de problemstillinger, der rejses, for at bidrage til at finde løsninger med det formål at løfte kvaliteten i uddannelsen og vilkårene for censorernes arbejde. I de forskellige fags beretninger er der temaer, der går igen i flere fag. Nogle temaer er rejst flere gange i tidligere årsberetninger, og venter på handling på professionshøjskolerne. Det kan også grundlæggende og indirekte være opfordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddannelsen eller for prøver. Efter mere end et år med LU 13 viser der sig nogle tendenser, som får betydning for læreruddannelsen. Gennemsnitskarakteren bevæger sig samlet set for LU 07 og LU 13 op fra 7,4 til 7,5. Næste år er det mere validt at sige noget om, hvilke konsekvenser den nye læreruddannelse, som var gældende fra august 2013, vil få for 7

6 censorformandskabets arbejde, som jo har til opgave at arbejde for kvalitetssikring under en til enhver tid gældende lov. De vigtigste konklusioner Det er desværre igen et stigende problem, at institutionerne mangler at aflevere karakterindberetninger (188), og at censorerne mangler at lave censorrapporter (76). Det indskærpes, at der skal indberettes karakterer og censorrapporter for alle eksaminationer. Der bør gives særskilte karakter for det skriftlige i sprogfag og matematik. Censorkorpsets sammensætning Censorformandskabet består af 24 censorformænd for 27 fag i læreruddannelsen. Der er pt beskikkede censorer. (Inklusive forlængede beskikkelser for fag under LU 07, som udfases) Censorkorpset er beskikket i perioden 1. februar januar Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser gør opmærksom på, at mindst en tredjedel af censorerne i censorkorpset skal være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer). Endvidere skal der ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Vi fik i alt 1524 ansøgninger til beskikkelsesperioden , og ministeriet har beskikket 1347 mod 1225 i perioden Censorformandskabet skal også påse, at vi ikke beskikker flere end der er brug for. Endelig skal vi forsøge at fordele censuren, så der bliver en ligelig fordeling og tilsigte, at alle kommer ud mindst 2 gange i en 4 årig periode. Vi har efterbeskikket 36 til diverse fag efter behov i februar Der vil stadig være muligheder for få efterbeskikkelser i februar

7 Statistik over beskikkede censorer: Beskikkede censorer: 1427 Interne censorer: 739 (51,8%) Eksterne censorer: 688 (48,2%) Kvinder 752 (52,7%) Mænd 675 (47,3%) Uden allokeringer 717 (50,2%) Med mindst en allokering 710 (49,8%) Aldersgruppe Antal % ,1% ,4% ,6% ,9% ,5% ,5% Total ,0% 9

8 Interne/aftager blandt de allokerede censorer: Gruppe Antal % Intern ,2% Aftager ,8% Total ,0% Allokeringer (0, 1, 2, 3, 4 og 5+) antal og procent: Allokeringer Antal % ,8% ,5% ,8% ,0% ,9% ,1% Total ,0% Årets arbejde i censorformandsskabet Sædvanligvis fungerer allokeringen uproblematisk fra sekretariatet i Haderslev. Der er ros og tilfredshed i rapporterne fra censorerne. I år har der stadig været mange ad hoc allokeringer, i alt 94 mod sidste års 121, heraf lykkedes det at finde 89 beskikkede fra andre fag i censorkorpset. Det har selvfølgelig givet stor arbejdsbyrde til de censorformænd, som har været involveret. Det er uheldigt, når der samtidig stadig er en forholdsvis stor gruppe censorer på ca. 717 censorer, der ikke allokeres til eksaminer 10

9 overhovedet. Hvilke faktorer, der ligger bag dette, kan der ikke siges noget definitivt om, så det kunne være interessant at undersøge selve allokeringsprocessen og specifikt allokeringstrafikken på nettet omkring det tidspunkt, hvor eksaminerne lægges ud af sekretariatet samt det forhold, at interne i stigende grad ikke har tid til censur. Nogle af de udfordringer, der har været med allokering til prøverne kan derfor skyldes, at interne censorer ikke i tilstrækkelig grad har haft mulighed for at påtage sig censur. Det må anbefales institutionerne at sikre de interne censorer gode rammer for at deltage i censorarbejdet. Censor-indberetninger af væsentlige problemer Der er glædeligt, at der i år slet ikke har været nær så mange problemer af administrativ karakter som sidste år, og set i lyset af 720 allokeringer er det flot al den stund, at der arbejdes med både LU i pressede studieadministrationer. WISEflow har nok hjulpet en del på vej; for der har ikke været forsendelsesproblemer; derimod har der ofte været problemer for censorer med at komme på nettet på de respektive uddannelsessteder. Det har betydet forsinkelser og forglemmelser vedr. karakterindtastninger, hvilket også studieadministrationerne har bemærket. Heldigvis har flere censorer printet opgaverne ud, så det fungerede uden netadgang; men det var jo ikke meningen. Endelig har der været en del forvirring blandt censorerne over, at Metropol bruger et andet system. Adviseringer Adviseringer får vi, når en censor har bedt om, at censorformanden adviseres straks ang. en censorrapport: Det handler altid om kritisable forhold, enten vedr. det administrative eller vedr. kvaliteten i uddannelserne. De respektive fags censorformænd afgør, om der straks skal handles, eller om det kan bringes ind i den samlede beretning. Der har også i år været mange adviseringer, godt 30, som er intet mod sidste års langt over 70 adviseringer mod ca. 10 forrige år. 11

10 I nogle tilfælde har vi måttet agere straks og i andre tilfælde er det kommet med i den samlede vurdering i forhold til beretningen. IT-besværligheder Trods et fremragende samarbejde med sekretariatet har der i år atter været flere problemer med det statistiske materiale. Det skyldes dels, at der arbejdes med både LU 07 og 13, dels misforståelser samt et forsøg på at rationalisere og harmonisere de respektive censorformænds beretninger. Et ønske fra ministeriet om at beretningerne helst skal være så sammenlignelige som muligt og lette at overskue med statistisk materiale. Midt i det hele skete der også en menneskelig systemfejl, som gjorde det hele meget uoverskueligt. Det har været svært at adskille og sammenholde resultaterne. Heldigvis fik vi hjælp af vore travle og altid opmærksomme medarbejdere på sekretariatet i Haderslev. Høringer Vi har deltaget i to høringer: 1. Høringssvar til: Udkast til revideret bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, som følge af ny folkeskolelov. 27/03/15 2. Udtalelse fra censorformandskabet vedr. studeordninger/fællesdel og institutionsdel. 05/05/15 Kontaktmøder og andre møder Fire ordinære kontaktmøder med LLN Fire formandsmøder i censorformandskabet Tre møder med ministeriet To sekretariatsmøder Et møde med sekretariatsledelse Et møde med rektorkollegiet for Professionshøjskolerne 12

11 Dialog mellem censorer og uddannelsesinstitutioner om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagområdet mv. Der har været diverse forespørgsler og svar løbende hele året. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet Det har været et særdeles fint og konstruktivt samarbejde med LLN s forkvinde Elsebeth Jensen indtil forsommeren 15, hvor Elsebeth Jensen blev afløst af Lis Madsen. Vi ser frem til gode møder og dialog fremover med Lis Madsen. Grundlaget for eksamen Antal eksamensbegivenheder/eksaminander: 1606 / Antal allokeringer: Antal censordage: Antal prøver: Antal karakterindberetninger: Mangler: 188 Antal prøver: Antal censorrapporter: 1530 Mangler: 76 Kommentar Validiteten i beretningen lider desværre noget under, at institutionerne mangler karakterindberetninger (188), og at censorerne mangler at lave censorrapporter (76). 13

12 Karakterfordeling (LU 07 og LU 13) inkl. gennemsnit: LU 07: Karakter Antal % ,2% ,6% ,4% ,8% ,6% ,9% ,5% Total ,0% Gennemsnit 7,49 LU 13: Karakter Antal % ,1% ,1% ,2% ,1% ,6% ,2% ,7% Total ,0% Gennemsnit 7,50 14

13 Bacheloreksamen Antal prøver: 387 Karakter Antal % ,1% ,3% ,8% ,7% ,9% ,1% ,1% Total ,0% Fagligt niveau Lærerens grundfaglighed. Hovedområde 1: Pædagogik og lærerfaglighed Trods gennemgående vurderinger af eksamensforløbene som tilfredsstillende peger flere censorer på den udfordring, det er, at eksaminere i flere forskellige kompetencemål i én prøve. Ved nogle prøver har det været censorernes oplevelse, at den studerende ikke var helt klar over, hvilke kompetencemål, der skulle i fokus, og at de studerendes kompetencer ikke havde den bredde, der skal til, ved så omfattende en prøve. Nogle censorer har censorerfaringer fra LU 07 og vurderer prøven i det gamle pædagogikfags lys: Jeg har nu også været ude som censor i Pæd. og lærerfaglighed og vurderer med min indtil nu sparsomme erfaring, at den gamle pædagogikeksamen lægger sig på et højere fagligt niveau. En anden censor supplerer: Hvis den ny læreruddannelse ikke inddrager kritik og erfaringer fra den nu afviklede uddannelse, er det ikke sandsynliggjort, at en bedre uddannelse er på vej. Historieløshed, erfaringsløshed 15

14 og respektløshed er kun gode værktøjer til at skabe magtesløshed og professionsløshed. Dette bør være et opmærksomhedspunkt og vi må følge uddannelsen tæt de næste år for at se, om det bliver en udbredt opfattelse. Censorerne peger i lighed med sidste år på et faldende niveau i forhold til det religionsfaglige og kristendomsfaglige. I forhold til behovene på arbejdsmarkedet Ingen kommentarer. Udvalgte fagområder AD/KLM Censorerne peger i lighed med sidste år på et faldende niveau i forhold til det religionsfaglige og kristendomsfaglige. Ministeriet handler i øjeblikket på dette og undersøger hvordan KLM forvaltes rundt omkring på de respektive uddannelsessteder. Det performative Bedre resultater end sidste år; men der er stadig behov for forsøg og forskning på området. Kompetencemålstænkningen - Censorkurser Mange censorer kommenterer ikke på spørgsmålet. Censorer fra fag med skriftlig dimension som sprogfag og matematik er overvejende utilfredse, hvorimod censorer fra øvrige fag generelt er tilfredse. Det kunne tyde på, at man burde evaluere forskelligt i forskellige fag for ikke at gøre noget ens, som ikke er ens. Flere censorer savner tydeligere målformuleringer og vurderingskriterier. Evt. et vurderingsskema. Igen kan der henvises til censorformandskabets ønske om censorkurser, som kunne være med til at opgradere censorernes kvalitetskontrol. Vedrørende censorvejledningerne, som ligger på censorformandskabets hjemmeside, kunne det måske overvejes, om der skal ud- 16

15 arbejdes en tydeligere vejledning og et hjælpeskema til bedømmelsesarbejdet. Det vil givetvis kunne støtte nogle censorer. De nye censorer, især aftagercensorer, har svært ved at forstå opdelingen på kompetencemål og videns- og færdighedsmål. Flere mener, at målene fremstår fragmenterede og uprioriterede. Der er simpelthen for mange mål til for kort tid både studiemæssigt og prøvetidsmæssigt. Anbefaling Det anbefales, at færdigheds- og vidensmål reduceres og præciseres. Det skriftlige Der er stor anerkendelse af, at det skriftlige prøveprodukt tæller med i LU 13, selvom nogle mener, at 5 sider er for lidt at vurdere på. Samtidig peger mange censorer på følgende problemstillinger: Det er klart et problem, at der i sprogfag og matematik gives en samlet karakter for det mundtlige og det skriftlige. Beklageligvis en gentagelse fra sidste år. En censor formulerer det således: Det er direkte demotiverende for de studerende at få en sammenlagt karakter, som siger alt for lidt om deres styrker og svagheder. Der bør gives særskilt karakter for den mundtlige og den skriftlige eksamen og særskilt vurdering ud fra centralt stillede vurderingskriterier. Dette er stadig den nye eksamensforms største problem. Der bør udarbejdes en centralt stillet professionshøjskoleopgave til den skriftlige eksamen med tydelige (og ensartede) vurderingskriterier. Censorformandskabets vurdering er, at den teoretisk rigtige kompetencemålstænkning med én kompetencemålsprøve pr. fag er for abstrakt og ikke konkret nok nede på jorden i praksis. Anbefaling Vi anbefaler, at der gives to karakterer for fag med skriftlig dimension. 17

16 Plagiat Der var på et tidspunkt problemer med WISEflow-kontrollen samt det faktum, at opgaver, der lægges ind til gruppeeksamen boner ud som plagiat, som ved omprøver af BA projekter. Prøveformerne To eksaminatorer ved bacheloreksamen Flere censorer mener stadig, at det ville kvalitetssikre læreruddannelsen, hvis der var både et fagligt og et pædagogisk aspekt ved bacheloreksamen, som blev varetaget af en eksaminator fra begge områder. Gruppeeksamen Det er et stort plus, at gruppeeksamen er kommet tilbage. Men der skal øves og trænes i samarbejdet om gruppeeksamen. Den medfølgende øgede tidsramme er befordrende for de studerendes mulighed for at demonstrere en undersøgende og analytisk tilgang til undervisningspraksis. Det giver en større mulighed for dialog og dybde i såvel det fagfaglige og det pædagogiske felt pga. det tidsmæssige. Informationer fra uddannelsesinstitutionerne Samspillet mellem prøvernes forskellige aktører fungerer ved de fleste prøver tilfredsstillende. Problemerne som censorerne anfører drejer sig primært om tekniske problemer, for få resurser til at læse og bedømme den studerendes skriftlige oplæg, for lang sagsbehandling i forhold til udbetaling af censorhonorar, forvirring og utydelighed i forhold til hvilke rammer, der er gældende for prøven. Ligeledes volder det mange censorer vanskeligheder at finde ud af, hvor de relevante censordokumenter er placeret på hjemmesiderne. Det sidste handler især om uensartethed institutionerne imellem med hensyn til elektroniske løsninger. Dette fører til flere nye administrationsopgaver, som censorerne ikke får løn for. De tekniske problemer drejer sig konkret om 18

17 problemer med at logge på nettet og derved store tidsmæssige forsinkelser. Benyttelsen af systemet WISEflow kritiseres af flere censorer, der finder det vanskeligt at læse og bedømme bachelorprojekter på forsvarlig vis, når processen foregår elektronisk, især når det drejer sig om et større antal opgaver. Andre censorer finder, at WISEflow fungerer fint, men påpeger, at det er nødvendigt, at de studerende lærer ikke at uploade bilag som en del af opgaven, men som ekstra materiale. Anbefaling Vi anbefaler, at praksis harmoniseres mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger Censorerne finder, at der er fin overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger. Ensartet og retfærdig behandling Der kan peges på tre meget centrale problemstillinger, der må formodes at blive et tiltagende problem i takt med, at moduliseringen i LU 13 implementeres fuldt ud i de kommende år. Det faktum, at studerende med vidt forskellig baggrund og forudsætninger sættes på samme hold med deraf kommende krav om høj differentiering af undervisningen fra underviserside, er en udfordring, samtidig med at alle studerende skal bedømmes absolut. Derudover er det bekymrende, at de studerende kan gå til eksamen i et undervisningsfag, hvor de endnu ikke selv har prøvet at undervise. Dette bør tages meget alvorligt. Især, at vikårene er så uens overalt i landet. Klager og ankesager Censorformandskabet har gennem LLN fået kendskab til, at der har været 17 klagesager i år. 19

18 Der har været 2 ankesager mod 6 sidste år. Begge anker var i det nye undervisningsfag praktik. Den ene anke førte til, at den studerende fik medhold og tilbudt omprøve pga. uklarhed om, hvilke forhold der kan og må indgå i bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsesgrundlaget for den karakter, der blev givet ved kompetencemålsprøven, havde tilsyneladende ikke i tilstrækkelig grad været tydelig for de fire parter. Evaluering af skabelon Tilfredshed. Årets tema Selvstændige artikler om gruppeprøver og vurderingsgrundlaget for kvaliteten i læreruddannelsen samt sammenhæng mellem delprøver i kompetencemålsprøven kan læses senere i beretningen. 20

19 21

20 22

21 Årets tema 1: Gruppeprøver Fie Høyrup og Benedikte Vilslev Petersen Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med reglerne for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger, og hvordan fungerer gruppeeksamen? Det har heller ikke i år været muligt at aflæse nøjagtige opgørelser over, hvor mange af eksamensperiodens samlede antal prøver, der har været gennemført som gruppeprøver - men det ser ud til, at antallet atter har været begrænset. En enkelt censor skønner, at det tager tid, før de studerende tør give sig i kast med gruppeprøver, efter at gruppeprøven for ti år siden blev forbudt ved lov og først genindført for tre år siden. Overensstemmelse mellem reglerne for og gennemførelsen af gruppeprøver: Et stort flertal af de censorer, der har medvirket ved gruppeprøver udtrykker fuld tilfredshed med reglerne for gruppeprøver og med overensstemmelsen mellem reglerne og gruppeprøvernes gennemførelse. Kun enkelte censorer har kommentarer til regelgrundlaget for gruppeprøven. Kommentarerne vedrører studieordningsbeskrivelserne: F.eks. at det ved gruppefremstillede professionsbachelorprojekter bør fremgå af studieordningen, at de studerende skal markere, hvem der har skrevet hvilke dele af det skriftlige produkt. En anden censor efterspørger klare bestemmelser for tidsforbrug til votering, og særligt for faget idræt opfordrer en censor til, at gruppeeksamen bør gennemføres i overensstemmelse med prøvens praktiske del. Dvs. det bør undgås, at gruppen af eksaminander skal referere til mere end en og samme praksisdel. Gruppeprøvernes funktionalitet: Tilfredsheden med gruppeprøven som form er gennemgående og får en række uddybende og langt overvejende positive kommentarer med på vejen. 23

22 Kommentarerne vedrører i særdeleshed læringsaspektet og muligheden for at indhente et solidt bedømmelsesgrundlag: Det er et plus, at gruppeeksamen er kommet tilbage. Det var en positiv oplevelse, at se hvordan den længere eksamenstid gjorde det muligt at udvide den mere beskrivende og refererende fremlægning til et højere kvalitetsniveau med analyse, argumentation samt en mere spørgende og undersøgende tilgang. Gruppeprøver...()... har efter alt at dømme haft et både fagligt og socialt læringsudbytte og et udbytterigt samarbejde. Refleksionsniveauet ved gruppeprøver er markant højere end ved individuelle prøver. Fungerer bedre end enkeltmandseksamination af den simple grund, at tiden ellers er for knap. Når man går op til gruppeeksamen, får man bedre lejlighed til at demonstrere sin viden, da man har mere tid og kan gå i dybden sammen med gruppen. Den øgede tidsramme er befordrende for de studerendes mulighed for at demonstrere en undersøgende og analytisk tilgang til undervisningspraksis. Det giver en større mulighed for dialog og dybde i såvel det fagfaglige og det pædagogiske felt pga. det tidsmæssige. Gruppeprøver er med til at udvikle de studerendes samarbejdskompetencer. Inspirerende at se, hvordan de studerende i flere grupper formåede at profitere af at være en gruppe; både sprogligt - til at producere sprog og være i dialog, og indholdsmæssigt. Absolut tilfredsstillende, mere tid, mindre stress omkring bordet, mulighed for reel samtale og udfordre de studerende på relationskompetencer og øve professionelle læringsfællesskaber. Det giver langt bedre mulighed for uddybning af de studerendes faglige kompetencer og dermed et mere sikkert vurderingsgrundlag. Den afsatte tid medvirker afgjort til at dæmpe eksamensangst og at øge sikkerheden i bedømmelsen. 24

23 Den øgede tid i forbindelse med gruppeeksamen giver mulighed for, at alle elementer i eksamen kan nås, og at den endelige votering kan finde sted på forsvarlig vis. Skeptiske kommentarer: Modsat problematiserer en enkelt censor det principielle i, at man kan gennemføre uddannelsens prøver som gruppeprøver, mens selve lærerarbejdet overvejende opfattes som et individuelt foretagende. En anden forholder sig kritisk til tendensen til, at alle i en gruppe får samme bedømmelse/ samme karakter. Det skal her understreges, at ved en gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation (jf. BEK. nr. 1519, kap 4, 12). En tredje censor skriver til gengæld: Forløbet her viste at gruppeeksamen KAN højne kvaliteten af den enkelte studerendes indsats og forståelse, men også at denne eksamensform kan få de enkelte medlemmer af gruppen til at fremstå ufrivilligt eller ureflekteret svage. Idé: Én censor har været inspireret af, at eksaminator indførte 5 minutters timeout ved gruppeprøver, som kort gav de studerende mulighed for at disponere og afstemme prøvens sidste halvdel. Gruppestørrelse: De fleste censorer anbefaler gruppestørrelser på to - maksimalt tre - af hensyn til ovenstående perspektiver på indhentning af bedømmelsesgrundlag og gruppens interne arbejdsfordeling. Blandt de få, der kommenterer forholdet mellem gruppestørrelse og bedømmelse, hersker der lidt uenighed om, hvorvidt det anses for at være henholdsvis uproblematisk eller svært at bedømme de studerende individuelt. Hvor den individuelle bedømmelse vurderes at være vanskelig, vokser problemet ekspotentielt med gruppestørrelsen. 25

24 Forberedelse til gruppeprøven: Omvendt ser der ud til at være enighed om, at en gruppeprøve skal forberedes: Et vellykket forløb kræver meget tæt planlægning og fordeling af tiden, OG en jævnbyrdig viden der vil tillade hver enkelt at bevæge sig ubesværet gennem HELE stoffet. En vellykket gruppeprøve kræver, at grupperne får afstemt deres syn på stoffet og får struktureret og disponeret deres tidsforbrug til selve prøven, så de på den ene side har tilstrækkeligt med stof med og på den anden side styrer deres præsentationer, så begge kommer til orde, og de samtidig når omkring det væsentligste af det stof og det arbejde, de gerne vil præsentere og diskutere. De studerende opfordres til at have afstemt og aftalt, hvem det gør hvad. Opsummerende: Gruppeprøven blev genindført med eksamensbekendtgørelsen i Censorerne finder ved dette års eksamen, at gruppeprøven helt overvejende kan medvirke til at kvalificere prøverne i læreruddannelsen. Dette kræver dog tydelige rammer for prøven ved gruppeeksaminer samt at de studerende forbereder selve prøven med henblik på at disponere og fordele både indhold og tid relevant mellem sig, så det er muligt at foretage en individuel bedømmelse. 26

25 27

26 28

27 Årets tema 2: Målbeskrivelserne som evalueringsgrundlag Rune Christiansen og Rune Riberholt Opdeling i videns- og færdighedsmål giver i udgangspunktet et godt overblik over, hvad det er de studerende skal vurderes på. Men i eksamenssituationen betyder opdelingen på kompetencemål og videns- og færdighedsmål, at målene fremstår fragmenterede. Mange censorer finder det således udfordrende at matche kompetencemål med konkrete vurderingskriterier. Igen i år påpeges det desuden, at kompetencemålene i de enkelte moduler i den nye læreruddannelse er for omfangsrige, hvilket gør at det er svært at nå at ruste de studerende til at kunne leve op til dem. Især målene om kreativitet og innovation fordrer meget tidskrævende læringsprocesser, som ikke hænger sammen med uddannelsens struktur. En særlig vanskelig situation foreligger, når der skal udprøves blandede hold med studerende fra 1. til 3. årgang. I sådanne situationer er det simpelthen svært for undervisningsfagene at nå at ruste alle studerende til at leve op til målbeskrivelserne. Studerende på 1. årgang mangler således ofte de basale almendidaktiske kompetencer, der for studerende på senere årgange er udviklet gennem praktik og LG. Og da det fagteoretiske indhold i undervisningsfagene også skal prioriteres, er det meget vanskeligt at nå at ruste alle studerende til at leve op til de omfattende fagdidaktiske kompetencekrav, hvis de slet ikke har nogen almendidaktisk grundviden eller praksiserfaring at trække på. Eksaminationstid- og form I flere fag nævnes en for kort eksaminationstid som en hindring for, at censorerne kan nå at vurdere de studerendes kompetencer. Der er således stadig behov for at udvikle eksamensformerne, så de reelt kan udprøve de studerende på de ofte komplekse og krævende kompetencemål. Især i de praktisk-musiske fag er der desuden udfordringer i forholdet mellem teori og praksis, det færdighedsmæssige og det evidensmæssige, og 29

28 det er endnu ikke alle eksamener, der har fundet en form, der er i overensstemmelse med de ændringer, som LU 13 indebærer. Derfor anbefales det af flere censorer, at der fortsat skal arbejdes med at udvikle et mere ensartet og dækkende vurderingsgrundlag på alle landets læreruddannelser. Professionsbacheloreksamen Det nævnes flere steder, at det er svært at omsætte en præstation direkte til karakterskalaen på baggrund af de eksisterende målbeskrivelser. Der er ganske vist generelt enighed om bedømmelserne mellem eksaminator og censor, men det tilskrives ikke målbeskrivelserne, der betegnes som mindre end optimale som vurderingsgrundlag. Det anbefales derfor, at antallet af mål reduceres og præciseres. Censorerne udtrykker desuden utryghed ved vilkårligheden i bacheloropgavernes omfang, der risikerer at give grundlag for en uensartet bedømmelse. Ligeledes understreges det igen i år, at opgavernes længde og kompleksitet gør det umuligt at læse og bedømme en opgave kvalificeret inden for de 60 minutter, der udgør aflønningsrammen. Endelig anbefales det, at professionshøjskolerne sikrer, at undervisning og vejledning fremover i endnu højere grad placeres, så det understøtter de studerendes arbejde med forskellige faser af bachelorprojektet. 30

29 31

30 32

31 Årets tema 3: Sammenhæng mellem delprøver i kompetencemålsprøven Erik Lyhne og Niels Mølgaard Svarene på spørgsmålet afspejler, at der er tale om ret forskellige kontekster i fagene. Der svares dels i forhold til korte synopsis-oplæg, dels i forhold til længere besvarelser f.eks. i de skriftlige opgaver i dansk, matematik og sprogfagene, hvor der i LU 13 gives en samlet vurdering af den mundtlige og den skriftlige præstation. Her har det, som angivet, hos mange voldt problemer, at der ikke har været klare retningslinjer for, hvorledes den studerende skal modtage begrundelse for den tildelte karakter. Det at skulle give de studerende en fælles karakter for den mundtlige og den skriftlige eksamen volder mange censorer problemer. Især fordi mange har stor divergens mellem den skriftlige og den mundtlige præstation. Ca. halvdelen af censorerne angiver positive erfaringer og den anden halvdel problemfelter ift. den skriftlige delprøve. De positive tilbagemeldinger angiver, at de studerende, som har et klart fagdidaktisk fokus i den skriftlige opgave, også har et godt afsæt for og kan demonstrere sammenhæng mellem de to delprøver. Modsat angives det fra flere censorer, at de lærerstuderende i flere tilfælde har vanskeligt ved at leve op til de krav, der stilles til en akademisk opgave. Noget tyder altså på, at arbejdet med og opmærksomheden omkring den skriftlige opgave på flere læreruddannelser ikke helt har fundet sin form endnu. Desuden problematiseres det af flere censorer, at de 15 min., som gives til læsning og bedømmelse af den 5 siders opgave, langt fra er tilstrækkeligt til den reelle arbejdstid hermed. Mange censorer finder, at der er udmærket sammenhæng mellem de to delprøver i kompetencemålsprøven. Det forekommer stadig uklart for mange, hvorfor der ikke kan tildeles to karakterer som ved prøverne i den folkeskole, der uddannes til. Bedømmelsen bliver endvidere for tilfældig, fordi der ikke er tydelige vurderingskriterier i den samlede vurdering. Dette står 33

32 i kontrast til tilbagemeldingen i 07 opgaverne, hvor det fremhæves, at det fungerer rigtig godt med en delt mundtlig og skriftlig karakter. Mange studerende har problemer med det skriftsproglige kompetencemålsområde, og der henvises til, at den nuværende ordning på dette felt ikke i tilstrækkelig grad retter sig frem mod bachelorprojektet. I den anden ende af skalaen er der censorer, der finder, at sammenhængen mellem de to delprøver var meget utydelig. Flere censorer føler, at der mangler tid til læsning af de skriftlige opgaver ligesom tidsrammen, hvor der også er et performativt element, er presset. Der kommer for lidt fokus på fagdidaktiske og fagfaglige dybderefleksioner. Sammenhængen mellem de to prøver i de øvrige fag bedømmes generelt til at være tilfredsstillende. Det kan dog undre, at mange af censorerne ikke besvarer dette spørgsmål. I mange tilfælde synes det korte skriftlige oplæg ikke at spille afgørende ind i den samlede bedømmelse. Mange finder således, at et skriftligt oplæg på fem sider ikke er et tilstrækkeligt vurderingsgrundlag. Ikke alle har nået at gennemføre prøve efter LU 13-bekendtgørelsen. Enkelte er kritiske over for, at en synopse skal tælle med i vurderingen. 34

33 35

34 36

35 Almen didaktik Benedikte Vilslev Petersen Censorkorpset består af 49 censorer, men der har også været anvendt censorer fra LG; Hovedområde 1, som består af 174 censorer. Der har været 36 allokeringer. Antal karakterindberetninger: 77 Statistik på årets undervisningsfag/ linjefagseksaminer Antal prøver: 87 Antal censorrapporter: 84 (97,7 %) Karakterfordeling: 7,3 Karakterfordeling: Antal prøver 87 Antal karakterindberetninger 77 Karakter Antal % ,1% ,1% ,6% ,2% ,6% ,4% ,1% Total ,0% Gennemsnit 7,3 37

36 Sammenlignes karakterniveauet med de sidste 5 år er der tale om stabilitet forhold til de seneste tre studieår. Karaktergennemsnittet var i studieåret 2013/14: 7,3 - i 2012/13: 7,2 - i 2011/12: 7,3. Tidligere lå gennemsnittet næsten et karakterniveau under f.eks. var tallet i studieåret 2011/10: 6,7. Forholdet mellem interne og aftagercensorer: Gruppe Antal % Intern 17 47,2% Aftager 19 52,8% Total ,0% Allokeringer: Allokeringer Antal % ,0% ,4% ,6% 3 4 8,3% 4 2 4,2% ,5% Total ,0% 38

37 Aldersfordeling: Aldersgruppe Antal % ,5% ,6% ,7% ,4% ,8% Total ,0% Eksamensforløb Prøveforløbet vurderes gennemgående som værende tilfredsstillende. Utilfredshedsvurderinger handler først og fremmest om tekniske problemer i forbindelse med opgavedistribuering via mail, sene oplysninger om ændringer i antal studerende, der går til prøve, sent udleverede prøveplaner (eksaminationsrækkefølge) og prøveafviklinger, hvor der indgår et lodtrækningselement, som anses for at skabe unødig kompleksitet for alle prøvens aktører. Desuden fremsættes kritik af resurser til læsning af skriftlige oplæg og kritik af retsforholdet i forhold til selve prøvevilkåret: 20. min. til at vurdere, hvorvidt den studerende har tilegnet sig teoretisk indsigt og praktisk kompetence med henblik på at kunne beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis - med blik for skolens samlede opgave. Inspirerende prøveforløb findes omvendt på de professionshøjskoler, hvor der indgår en større skriftlig opgave i bedømmelsen af almen didaktik. Med både et skriftligt produkt og en mundtlig prøve betragtes det som realistisk at indhente et bedømmelsesgrundlag for både fagets dybde og bredde. 39

38 Samspillet mellem studerende Samspillet mellem prøvernes forskellige aktører fungerer ved de fleste prøver tilfredsstillende. Problemer, som har ført til markeringer ved utilfredsstillende, drejer sig primært om tekniske problemer, atter for få resurser til at læse og bedømme den studerendes skriftlige oplæg, for lang sagsbehandling i forhold til udbetaling af censorhonorar, forvirring og utydelighed i forhold til hvilke rammer, der er gældende for prøven, og hvor de relevante censordokumenter er placeret. Det sidste handler om uensartethed institutionerne imellem med hensyn til elektroniske løsninger. Dette fører til flere nye administrationsopgaver, som censorerne ikke får løn for. De tekniske problemer drejer sig konkret om problemer med at logge på nettet og derved store tidsmæssige forsinkelser (trods fremmøde i god tid), og der er eksempel på et studenteroplæg, som hverken eksaminator eller censor i prøvesituationen kunne åbne. Mange eksaminatorer og censorer printer fortsat de studerendes oplæg ud - dog først og fremmest af hensyn til samtalesituationen. WISEflow som system vurderes som velfungerende, men et par censorer opfordrer her til redigering og mindre rodet fremtoning. Vurderinger i kategorien: inspirerende uddybes med store ord til saglige og kompetente eksaminatorer, som ved prøven fokuseret fastholder fagets almene og syntesedannende identitet, fagets dybde og bredde. Også engagerede og dygtige studerende udgør nogle censorers grundlag for anmærkningen: inspirerende. Kvalitet Som også karaktergennemsnittet afspejler vurderes prøvens kvalitet overordnet som værende tilfredsstillende. Samtidig benytter en lang række censorer sig - i rapporternes kvalitative del - af muligheden for, at understrege fagets væsentlighed i læreruddannelsen og dermed udtrykke stor bekymring for almene didaktiske perspektiver i det fremtidige fællesfag, Pædagogik og Lærerfaglighed. 40

39 Trods tilfredshedsvurderinger forholder mange sig til opmærksomhedspunkter, dilemmaer og problemstillinger. Der er tale om udfordringer, som i vid udstrækning går igen under kategorien utilfredshedsstillende. Bekymringer og utilfredshed angår prøver, hvor studerende ikke kommer ind til fagets egentlige væsen. F.eks. peger nogle censorer på fravær af fagsprog eller begrebsusikkerhed og på problemer med at demonstrere både teoretiske og praktiske kompetencer (især hvor der ikke indgår et skriftligt oplæg i bedømmelsen). Andre har hæftet sig ved stigende polarisering i de studerendes evne til at forholde sig analyserende og indtage en kritisk distance til praksis. Der berettes om eksempler på prøver med fagdidaktisk slagside, og flere oplever, at faget bevæger sig i en teknisk-metodisk retning, hvor begrundelsesniveauet udebliver. Decideret utilfredshed handler om ureflekteret omgang med forskningsresultater og teorier samt kraftig indsnævring i litteraturvalg, dvs. hele hold af studerende, som anvender de samme to-tre referencer, som eneste grundlag for prøven og prøveoplægget. En censor har bemærket en tendens til, at studerende refererer mindre fra studiet og undervisningen og mere (og helt ukritisk) til mediernes meningstilkendegivelser og -udvekslinger. Årets tema 1: Gruppeprøver På alle institutioner er gruppeprøver afviklet i overensstemmelse med de formelle bestemmelser, og der er gennemgående stor tilfredshed med funktionaliteten af denne prøveform. Ikke mange studerende vælger at gå til prøve som gruppe, men hvor det sker, er det censorernes vurdering, at den ændrede tidsramme er befordrende for de studerendes mulighed for at demonstrere en undersøgende og analytisk tilgang til undervisningspraksis. Nogle skriver, at refleksionsniveauet ved gruppeprøver er markant højere end ved individuelle prøver. Enkelte censorer gør opmærksom på, at de ikke anser det for spor vanskeligt at indhente individuelt bedømmelsesgrundlag trods gruppesituationen. 41

40 En censor anbefaler, at de studerende opfordres til at have afstemt og aftalt, hvem det gør hvad, og flere diskuterer, hvorvidt det bør fremgå, hvem der i den skriftlige del har skrevet hvad. Der er enighed om, at studerende, som har valgt at arbejde sammen om det skriftlige oplæg, men ønsker at gå til mundtlig prøve individuelt, bør eksamineres samme dag - gerne lige efter hinanden. Årets tema 2: Målbeskrivelserne som evalueringsgrundlag Det samlede og korte svar er: ja, målbeskrivelserne for moduler/fagene er tilstrækkelige præcise til at sikre en god karaktergivning, og der er sammenhæng mellem karaktergivning og vurderingsgrundlag. Et flertal oplever udmærkede målbeskrivelser i forhold til bedømmelse og karaktergivning, men der berettes også om eksempler på det modsatte. F.eks. er der stor utilfredshed med for specifikke temaer eller lodtrækningsordninger, der skygger for fagets bredde, som de er beskrevet i mål og CKF. Karakterskalaen bliver diskuteret i og med, at almen didaktik vurderes som værende så grundlæggende i enhver lærers arbejde, at ingen burde kunne blive lærer med blot 02 i dette fag. Årets tema 3: Sammenhæng mellem delprøver i kompetencemålsprøven Almen didaktik hører til under LU 07-bekendtgørelsen og dermed ingen decideret kompetencemålsprøve. Bacheloreksamen Antal prøver: Ingen - i LU 07 indgår almen didaktik som en del af alle professionsbachelorprojekter. 42

41 43

42 44

43 Bachelorprojekt Fie Høyrup Censorkorps Der er i indeværende censurperiode 997 beskikkede censorer inden for bachelorprojektet. De 997 censorer udgør både interne og eksterne censorer, og alle censorer er beskikkede inden for et eller flere fag eller fagområder i læreruddannelsen eller, som noget nyt i LU 13, inden for det generelle bachelorområde. Bacheloreksamen Antal prøver: 387 Antal censorrapporter: 345 Antal karakterindberetninger: 345 Karakterfordeling i alt: Antal prøver: 387 Antal karakterindberetninger: 345 Karakter Antal % ,1% ,3% ,8% ,7% ,9% ,1% ,1% Total ,0% Gennemsnit: 7,61 45

44 LU 07: Antal prøver 331 Antal karakterindberetninger 290 Karakter Antal % ,1% ,3% ,7% ,7% ,3% ,7% ,2% Total ,0% Gennemsnit 7,60 LU 13: Antal prøver 56 Antal karakterindberetninger 55 Karakter Antal % ,0% ,2% ,2% ,9% ,4% ,7% ,5% Total ,0% Gennemsnit 7,64 46

45 I perioden 1. september august 2015 har der været afholdt 387 prøveforløb, og 2414 studerende har været til prøve i bachelorprojektet. 331 af disse prøver har været afholdt under gammel læreruddannelse (LU 07), mens 56 prøver har været afholdt under ny læreruddannelse (LU 13). I en overgangsfase mellem to uddannelser er det interessant at se, om der sker en ændring af karakterniveauet. Som det fremgår af ovenstående grafiske fremstilling, er der en lille stigning i karakterniveauet ved bachelorprøven i LU 13 - fra 7,60 (LU 07) til 7,64 (LU 13). Forskellen er dog så lille, at det ikke giver mening at udtale sig om kvalitetsforskelle på de to uddannelser alene ud fra karakterniveauet i bachelorprojektet. Censorudsagn i de nedenstående afsnit stammer fra censur i bachelorprøven LU 13: Eksamensforløb Generelt vurderer censorerne eksamensforløbene som tilfredsstillende. Et par censorer beretter at have gennemført eksamen via kameraforbindelse, hvilket i begge tilfælde er forløbet uproblematisk. Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/ censorformandskab og sekretariat Der udtrykkes tilfredshed blandt størsteparten af censorerne. En censor beretter, at han blev allokeret til en bachelorprøve i natur og teknologi, men først dagen før eksamen kunne han se studieordningen og kunne konstatere, at det i stedet drejede sig om en prøve i naturfag. Det betød, at censor måtte læse opgaverne om. Opfordringen fra censor lyder, at studieordninger skal lægges op, så snart et flow oprettes! Kvalitet Censorernes vurdering af uddannelsens kvalitet og forslag til forbedringer: Det vurderes helt overvejende, at kvaliteten af BA-projekterne er god. En censor giver flg. billede af prøven i bachelorprojektet som på sin vis indfanger og samler tilbagemeldinger fra mange censorer vedr. kvaliteten: Indsat- 47

46 sen er på inspirerende vis målrettet nye forventninger (kompetencemålstyring, øget fagdidaktisk fokus, evidensbasering/forskningsinformering mv.) i de(n) nye bekendtgørelse på såvel læreruddannelse og folkeskoleområdet. Censoren peger endvidere på forbedringsmuligheder i forhold til de studerendes projekter: De studerende inddrager alle deres undervisningsfag (hjemkundskab/madkundskab) i opgaven samt inddrager væsentlige mål fra faget lærernes grundfaglighed/praktikfaget. Flere studerende refererer til forsknings- og udviklingsprojekter, som er lærerfagligt relevante. Der kan her peges på forbedringstiltag, hvad angår de studerendes bevidsthed om og/eller kritisk stillingtagen til de inddragne forsknings- og udviklingsprojekters videnskabsteoretiske og metodologiske forankring, herunder deres udsigelseskraft, relevans, samt deres stærke og svage sider. Der kunne også peges på behov for højere grad af inddragelse af international forskning inden for feltet. En anden censor understreger, hvordan kompetencemålene medvirker til at sikre kvaliteten i uddannelsen: Uddannelsens kvalitet må betegnes som værende på højt niveau, hvis kravene til de enkelte mål bliver opfyldt. Ved denne bacheloreksamen levede de studerendes gennemarbejdning af opgaverne helt op til de intentionelle krav. Således ender uddannelsen i høj kvalitet. I det følgende fremhæves de kommentarer censorerne har til forbedring af kvaliteten. I forbindelse med en bachelorprøve i matematik har en censor oplevet en for løs tilgang til brugen af empiri og foreslår en opstramning: Nogle studerende havde et afslappet forhold til empiri. Hos 4 ud af de 20 opgaver bestod empirien i en beskrivelse af oplevelser i praktikken, ja to af dem brugte faktisk oplevelser fra alle studiets praktikperioder, som mere var en hyggelig fortælling om praktikoplevelser, end det var indsamlet empiri under brug af videnskabelig metode. Det gode råd vil derfor være, at der strammes op omkring, hvad der er god empiri. 48

47 Empiribehandlingen bekymrer ligeledes en anden censor, der konstaterer, at de studerende: mangler at omgå deres empiri mere kvalificeret. Gælder både ift. indsamling af dette og i bearbejdningen af samme. Mangler metodelitteratur og videnskabsteoretisk forståelse. Og det virker som om, at der er rigtig mange bolde i luften ift. deres afsluttende bachelorprojekt som er svært at samle og finde tid til... En censor finder det utilfredsstillende, at de studerende kan gå til bachelorprøve i det almenpædagogiske område uden at behøve at inddrage elementer fra undervisningsfagene: Det er utilfredsstillende, at de studerende går til BA-eksamen, hvor de kan nøjes med at skrive en almen didaktisk/pædagogisk opgave og sidder med en eksaminator og censor med en fagfaglig baggrund. Ligeledes giver det for mig at se langt bedre mening, at de studerende skal kombinere et linjefag med pæd./psyk. /didaktik. Censor udbygger dog ikke denne argumentation yderligere. Tilbagemeldinger fra flere censorer peger på, at der på flere læreruddannelser kun medvirker én eksaminator ved bachelorprøven i LU 13. Flere censorer giver udtryk for, at det vil kvalificere uddannelsen med både en fagfaglig og en pædagogik eksaminator ved alle eksaminer. Også i år fremhæves uoverensstemmelsen mellem bachelorprojektets længde og den tid censorerne tildeles til bedømmelse af projekterne. Det er således ikke altid muligt for censorerne at forberede sig kvalificeret til eksamen inden for den tildelte tid. Benyttelsen af systemet WISEflow kritiseres ligeledes af flere censorer, der finder det vanskeligt at læse og bedømme bachelorprojekter på forsvarlig vis, når processen foregår elektronisk, især når det drejer sig om et større antal opgaver. Andre censorer finder, at WISEflow fungerer fint, men påpeger, at det er nødvendigt, at de studerende lærer ikke at uploade bilag som en del af opgaven, men som ekstra materiale. 49

48 Årets tema 1: Gruppeprøver Ved de prøver, hvor der har været gruppeprøver er der kun positive tilbagemeldinger i form af tilfredsstillende eller inspirerende. En censor føjer flg. kommentar til: Grupperne har været jævnbyrdige og har efter alt at dømme haft et både fagligt og socialt læringsudbytte, herunder haft et udbytterigt samarbejde. En anden censor finder, at gruppeprøven styrker den knap så stærke studerende: Gruppeeksamen fungerer fint - mere flow for de ikke så topscorende studerende. Endelig understreger en censor at: Gruppeprøver afspejler de studerendes samarbejdskompetencer, som også er en vigtig dimension af lærerarbejdet. Årets tema 2: Målbeskrivelserne som evalueringsgrundlag Der er samstemmende enighed om, at målbeskrivelserne fungerer efter hensigten. Årets tema 3: Sammenhæng mellem delprøver i kompetencemålsprøven Én censor påpeger, at den skriftlige del af prøven ser ud til at være mere krævende for de studerende end den mundtlige del. I øvrigt finder mange bachelorcensorer spørgsmålet irrelevant for bachelorprojektet, da bedømmelsen her beror på en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Der skal således ikke ske en særlig vægtning af disse to dele, men alene foretages en vurdering af den samlede præstation. 50

49 51

50 52

51 Billedkunst Henrik Marxen I indeværende studieår har mange studerende været til prøve efter LU 07, altså den gamle linjefagseksamen og i det kommende studieår udfases de sidste på denne uddannelse. Grundlaget for at vurdere LU 13 er derfor stadig spinkelt. Censorkorps Censorkorpset består af 28 censorer. Der har været 14 allokeringer. Antal karakterindberetninger: 13 Statistik på årets undervisningsfag/ linjefagseksaminer Antal prøver: 14. Antal censorrapporter: 13 Karakterfordeling: LU 07: 7,8 og LU 13 7,8 Karakterfordeling i alt: Antal prøver 14 Antal karakterindberetninger 13 Karakter Antal % ,6% 0 3 1,8% ,4% ,8% ,0% ,5% ,0% Total ,0% Gennemsnit 7,8 53

52 LU 07: Antal prøver 10 Antal karakterindberetninger 9 Karakter Antal % ,8% 0 1 0,8% 2 7 5,3% ,3% ,3% ,8% ,8% Total ,0% Gennemsnit 7,8 LU 13: Antal prøver 4 Antal karakterindberetninger 4 Karakter Antal % ,0% 0 2 5,3% ,5% ,5% ,3% ,8% ,6% Total ,0% Gennemsnit 7,8 54

53 Sammenlignes karakterniveauet med de sidste 5 år, er der en stigende tendens. Hvor gennemsnittet i årene 2010 og 2011 lå på knap 7 er det i indeværende år knap 8. Men disse tal gælder kun sammenligningen af prøverne i LU 07. Undervisningsfaget billedkunst i LU 13 har kun været gennemført med to prøver i 2014 og fire prøver i Holdene, som sidste år var de første på LU 13 uddannelsen, havde et gennemsnit på 8,5 og det er i år faldet til 7,8. Den eneste grund man umiddelbart kan pege på er, at holdene sidste år var de første og det giver ofte et positivt udslag. Når den nye uddannelse er fuld implementeret i 2017 vil vi have et bedre sammenligningsgrundlag. Forholdet mellem interne og aftagercensorer: Gruppe Antal % Intern 7 63,6% Aftager 4 36,4% Total ,0% Allokeringer: Allokeringer Antal % ,7% ,6% ,7% Total ,0% 55

54 Aldersfordeling: Aldersgruppe Antal % ,4% ,1% ,8% ,8% Total ,0% Eksamensforløb Overordnet set er billedet tilfredsstillende. Ved en enkelt eksamen vurderer censor, at det teoretiske grundlag er spinkelt, bl.a. savner censor flere referencer til et specifikt fagligt område. En censor vurderer det meget positivt, at synopsis/opgaven nu skal indgå i den samlede bedømmelse. Det er en styrkelse af prøven. Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/ censorformandskab og sekretariat Generelt vurderes dette over en bred kam som tilfredsstillende. En enkelt censor bemærker, at der var manglende mulighed for at komme på nettet. Det går selvfølgelig ikke, når karaktererne skal tastes i WISEflow. En anden censor bemærker, at det er meget fint, at uddannelsesstedets administration sørger for togbillet og hotelbestilling. Det er dog ikke det almindelige. Kvalitet Generelt er der tilfredshed med både det skriftlige og mundtlige niveau i alle rapporter. En censor savner dog en dybere forståelse for fagdidaktikken og anbefaler, at faget læses over to år. 56

55 En anden censor savner præcisering af, hvad det vil sige at arbejde selvstændigt og eksperimenterende. Det må konstateres, at faget på nogle læreruddannelser læses på ét studieår, mens det på andre læses over tre eller fire semestre. Det handler alene om de enkelte læreruddannelsers organisering af uddannelsen og ikke den mængde ects-point, som tilbydes de studerende. Det bør dog overvejes, at fag, som har et øvelseselement, som f.eks. billedkunst, bør strække sig over mere end ét studieår. Det ville også skabe det fornødne rum til eksperimenterende billedarbejde. Årets tema 1: Gruppeprøver De gruppeprøver, censorerne kommenterer på, har fungeret meget fint, og i overensstemmelse med bekendtgørelse og studieordning. Årets tema 2: Målbeskrivelserne som evalueringsgrundlag En censor vurderer, at opdelingen på kompetencemål og videns- og færdighedsmål betyder, at målene fremstår fragmenterede og uprioriterede. Til det kan siges, at alle nævnte mål er prioriterede. I indeværende studieår har de nationale faggrupper gennemgået målene, og på den baggrund er enkelte blevet justeret. Det er et område vi også i de kommende år må have nøje øje på. Men lige nu mener jeg, at det er for tidligt at anbefale ændringer. Årets tema 3: Sammenhæng mellem delprøver i kompetencemålsprøven Én censor vurderer, at det er unødvendigt, at eksamenstiden er øget til 60 min, når udstillingsomfanget samtidigt er sænket. Endvidere ser denne censor gerne det lodtrukne spørgsmål tilbage. En anden censor understreger dog, at med den nye synopsis, som bedømmes, er grundlaget for bedømmelsen blevet bedre end tidligere. I den nye eksamensordning er kravet om en portfolio taget ud og det kan derfor genovervejes om ikke ressourcen til eksamen kan sænkes, så vi vender tilbage til 45 minutter. Temaet bør tages op i den nationale faggruppe i billedkunst. Her kan det også drøftes, om der skal være mulighed for at stille lodtrukne spørgsmål. Men dog bør vi høste flere erfaringer før eventuel- 57