Internetmedieret kunstformidling - en undersøgelse af brugernes oplevelse af danske kunstmuseers webformidling
|
|
- Mathilde Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Internetmedieret kunstformidling - en undersøgelse af brugernes oplevelse af danske kunstmuseers webformidling Kandidatspeciale Ved Tenna Eliasen Institut for Informations- og Medievidenskab Århus Universitet Vejleder Niels Ole Finnemann 0
2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 4 KAPITEL 1: INDLEDNING... 7 BAGGRUND OG MOTIVATION... 7 PROBLEMFORMULERING... 8 OPGAVENS STRUKTUR... 9 KAPITEL 2: TEORI MUSEUMS AND THE WEB TEORETISKE RAMMER FOR LØSSINGS MODEL Remediering Fem museale tendenser Formidlingskanal til udstillingsrum Skabelsen af en virtuos cirkel ANALYSEMODEL FOR WEBSITES Engholms analysemodel Genre VISUEL KOMMUNIKATION Thorlacius model Modtageren og brugeren Interaktionsbegrebet KAPITEL 3: UDVIKLING OG GENRE UDVIKLINGEN AF DANSKE KUNSTMUSEERS WEBSITES generationsmuseer? Kulturministeriets anbefalinger REGISTRERING AF DE DANSKE KUNSTMUSEERS WEBFORMIDLING KUNSTMUSEETS WEBSITE SOM GENRE KAPITEL 4: WEBSITE ANALYSE VALG AF WEBSITES TIL ANALYSEN METODE TIL ANALYSE AF WEBSITES Baggrund for kunstmuseet og websitet Brugsmæssig funktionalitet Æstetisk funktion Formen Interaktivitet Opsamling Baggrund for kunstmuseet og websitet Brugsmæssig funktionalitet Æstetisk funktion Formen Interaktivitet Opsamling Baggrund for kunstmuseet og websitet
3 Brugsmæssig funktionalitet Æstetisk funktion Formen Interaktivitet Statistik Opsamling Baggrund for kunstmuseet og websitet Brugsmæssig funktionalitet Æstetisk funktion Formen Interaktivitet Statistik Opsamling Baggrund for kunstmuseet og websitet Brugsmæssig funktionalitet Æstetisk funktion Formen Interaktivitet Statistik Opsamling OPSAMLING PÅ WEBSITE ANALYSEN KAPITEL 5: METODE TEORI OG METODE TIL UNDERSØGELSEN GRUNDLÆGGENDE UNDERSØGELSESDESIGN Design af undersøgelsen Udarbejdelse af interviewguide og respondentskema TESTINTERVIEW RESPONDENTER Udvælgelseskriterier Rekruttering Præsentation af respondenter til undersøgelsen Interviewsituationen UDFØRELSE AF INTERVIEWS interviewrunde interviewrunde TRANSSKRIBERING OG KONDENSERING FORBEHOLD FOR UNDERSØGELSEN RELIABILITET, VALIDITET OG GENERALISERBARHED KAPITEL 6: RECEPTIONSANALYSE FORVENTNINGEN TIL GENREN Tilgangen til websitet Bekendte genrekonventioner Brud på genrekonventionerne KULTURELLE BARRIERER KUNSTOPLEVELSEN I DET FYSISKE KONTRA DET VIRTUELLE RUM Kunstoplevelsen på nettet Den æstetiske oplevelse Stedet og atmosfæren Viden Rammefortællingen PASSIVE OG AKTIVE BRUGERE
4 Hvornår opleves interaktionen med websitet? Konverserende interaktion? MULTIMEDIEELEMENTER OPSAMLING PÅ ANALYSEN OG DISKUSSION KAPITEL 7: KONKLUSION PERSPEKTIVERING BIBLIOGRAFI BILAGS CD
5 Abstract Art and Communication on the Web - A study of the User s Experience on Danish Art Museums Websites The purpose of this thesis is to answer the following problem: What significance does art museums internet based art communication have for the users? An analysis of Danish art museums web communication including a qualitative study of the experience of the users. This thesis is inspired by a study by Anne Sophie Warberg Løssing (Løssing)(2004). She works with digital art communication and has conducted a survey of Danish art museums web communication from the communicators (senders ) perspective. The survey showed that the Danish art museums, from senders perspective, so far have not fully utilised the possibility of the web as a media. In relation to the users experience, however, no Danish survey has been conducted. The purpose of this thesis is therefore to examine the web communication from a user perspective. The theoretical grounding is first and foremost Løssing and her model of the art museums development of their web communication which is moving from a channel of communication to an online exhibition. In her construction of this model Løssing draws on Jay David Bolter and Richard Grusin(1999) and their remediation theory, as well as Steve Dietz s(1998) five tendencies in the way museums communicate. Using Ailsa Barry s(2006) theory of creating a virtuoso circle between the museum and the website I have extended Løssing s model with another tendency; that of personalising the website and thereby creating a virtuoso circle. Initially I registered the multimedia elements of the Danish art museums websites. The purpose of this registration was to get a picture of the degree of which the art museums include multimedia elements in their web communication. Additionally, this registration also works as a way of measuring which websites have come the furthest in the development in relation to Løssing s model. This websites form the cases for this thesis. 4
6 The cases for this thesis are two foreign (non-danish) websites: and along with three Danish websites: and Primary focus is on the Danish websites and the foreign websites are included as examples of how good art museums websites can be, as both have won Best on the Web which is awarded yearly at the international conference Museums on the Web. Papers from this conference are used throughout this thesis as inspiration and arguments. An analysis of the chosen websites showed the priorities and strategies used in web communication. The Danish websites used two different strategies: either as a reflection of the art museum or as a post-modern development of web communication. These strategies influence the users experiences and expectations of the website. The method for the examining the users experiences is individual interviews of 8 informants who represent the average art-interested user based on a survey conducted by San Francisco Museum of Modern Art. The theoretical basis for this method is Steiner Kvale. At the same time I have used an explorative approach where the design of the thesis was continually adjusted as to give the best possible answers to this thesis problem. The most interesting results of this thesis are as follows: Cultural barriers: this was an interesting additional find. Cultural barriers made it difficult for the informants to use the website. This concerns prejudice surrounding American communication on the website but especially the navigational structure and build of the website made it difficult for the informants to navigate the website. Genre expectations: the informants were generally positive towards web communication when the multimedia potential of media was utilised. If the genre failed to live up to the users expectations, however, confusion occurred. The informants had to types of expectations to the website. One is linked to the expectations or prejudice the informant has to art museums as a genre and the other is linked to the expectations the informant has to the way public institutions generally communicate on the Internet. 5
7 The experience of art online: the authentic sensory experience associated with art is closely tied to the physical room and therefore the majority felt that it was impossible to truly experience art online. It is, however, possible to have an experience on the website but this experience is tied to knowledge about the art and the artists and an insight into the experience you can have at the art museum in relation to the significance of the physical place and the ascetic experience. Interaction: it was perceived as positive when there were many possibilities of gaining information on the website. At the same time the informants were reluctant to be co-creators of the content on the websites. The informants preferred to remain passive-active (receive) in their experience as opposed to active (create). Art museums can with advantage use experience based communication on their website. They must, however, pay close attention to the strategies they use in their web communication and the advantages and disadvantages these strategies may have. No matter what strategy is used the context and purpose of the features on the website must be clear and easy to understand for users so they immediately understand the purpose of the feature. The hierarchy of the structure of the website is another an important factor as the users must have the chance to find the exciting web features. In addition, more marketing is needed in order to chance the users expectations to the genre and to make them aware of what is available on the website of Danish art museums. 6
8 Kapitel 1: Indledning Baggrund og motivation Internettet har i løbet af kort tid udviklet sig til et univers med utallige muligheder og uanede mængder af tilgængelig information. Kunstmuseer verden over er også fulgt med udviklingen og har oprettet websites. Med dagens internetteknologi er der mulighed for at udvide og berige den totale museumsoplevelse i et samspil mellem websitet og det fysiske museum. Her vil der netop være god mulighed for kunstmuseerne at udfolde sig, da kunst umiddelbart giver mange muligheder for en interessant og anderledes formidling på nettet. I forhold til nogle af de udenlandske kunstmuseer har de danske kunstmuseer ikke i lige så høj grad prioriteret denne udvikling af deres kunstformidling på nettet. Ideen til dette speciale opstod med inspiration fra Anne Sophie Warberg Løssing (Løssing). Hun beskæftiger sig med digital kunstformidling, og har gennemført en undersøgelse af danske kunstmuseers webformidling ud fra et afsenderperspektiv. Undersøgelsen har vist, at de danske museer, ud fra et afsenderperspektiv, hidtil ikke har satset på Internettets muligheder som medie. Løssing taler om to tendenser i museernes formidling på nettet: formidling af information og formidling af oplevelse. Man kan tale om at der er en udviklingsfase fra information til oplevelse. I dag er de fleste danske museer stadig i informationsfasen i forhold til deres webformidling. Dette kan der være flere grunde til f.eks. økonomiske, organisatorisk eller lignende. I forhold til brugernes oplevelse af de danske kunstmuseers websites er der ikke blevet lavet nogen danske undersøgelser, hvilket også Kulturministeriet efterlyser: Internettet rummer et oplagt potentiale for at formidle oplevelser og viden om kulturarven, som museerne stadig kan udnytte i langt højere grad, end de gør i dag. Der findes dog ikke danske undersøgelser på museumsområdet af brugernes oplevelse og udbytte af museernes digitale formidling. 1 Løssing skriver ligeledes i De danske Kunstmuseer på nettet(2005), at en brugerundersøgelse af området vil være med til at give en større forståelse af mediets betydning. I det hele taget er brugerundersøgelser, noget kunstmuseerne med fordel bør bruge i deres arbejde og udvikling af deres websites. 1 Kulturministeriet (2006) 7
9 Det er i denne problematisering, at dette speciale har sit afsæt og fokus. Nogle af de danske kunstmuseer har fået øjnene op for Internettets muligheder som formidlingskanal i kraft af Internettets multimedialitet og interaktionsmuligheder. Dog fokuseres der oftest på formidlingen til børn og unge ud fra den begrundelse, at det er disse grupper, der er mest vante i deres brug af Internettet. Men hvad med den almindelige kunstinteresserede bruger? Er anderledes og oplevelsesorienteret webformidling ikke ligeså relevant for denne målgruppe? Ifølge en engelsk brugerundersøgelse fra 1999 forventer 74 % af de besøgende at finde online udstillinger på et museums website. 2 Det er højst sandsynligt, at de danske brugere forventer det samme. Vi er i en tid, hvor oplevelsen og det individuelle udbytte er i fokus. Folk søger de steder hen, hvor de har mulighed for at få en oplevelse. Dette er netop et aspekt, den engelske brugerundersøgelse også pegede på, nemlig at en væsentlig grund til at besøge et kunstmuseums website var for at følge en personlig interesse, og fordi det var sjovt og interessant. 3 Disse forventninger til kunstmuseernes websites peger på, at kunstmuseerne i fremtiden i højere grad skal integrere interessant webformidling på deres websites, hvis publikums interesse skal fastholdes 4. Problemformulering Denne problematisering omkring de danske kunstmuseer og deres webformidling, samt brugernes forventninger, leder hen til specialets hovedspørgsmål: Hvilken betydning har kunstmuseernes internetmedierede kunstformidling for brugerne? En analyse af de danske kunstmuseers webformidling, samt en kvalitativ undersøgelse af brugernes oplevelse. For at undersøge dette spørgsmål vil jeg først skitsere, hvordan udviklingen af den internetmedierede kunstformidling ser ud. Dette gør jeg med afsæt i Anne Sophie W. Løssings model af kunstmuseers udviklingsakse fra formidlingskanal til udstillingsrum. Som en del af 2 Bowen (1999) 3 Bowen (1999) 4 Løssing (2007): 31 8
10 undersøgelsen foretager jeg en registrering af multimedieelementer på de danske kunstmuseers websites med det formål at give en karakteristik af, hvordan udviklingen ser ud blandt de danske kunstmuseer. Endvidere vil jeg gennem en tekstanalyse af fem udvalgte websites, der i forhold til Løssings udviklingsakseparametre er kommet langt, undersøge, hvordan disse websites bruger Internettets muligheder og rammer i kunstformidling på nettet. Dette fører hen til en kvalitativ brugerundersøgelse af de udvalgte websites, der skal belyse, hvordan brugerne oplever kunstmuseernes forskellige formidlingsprojekter. Opgavens struktur Af hensyn til læserens overblik vil jeg her skitsere, hvorledes opgaven er bygget op i vejen frem til besvarelsen af problemformuleringen I Kapitel 2 redegøres der for de benyttede teorier i opgaven, som anvendes både som værktøj i websiteanalysen og som parametre for receptionsanalysen. Herefter følger der i Kapitel 3 et overblik over udviklingen og genren inden for de danske kunstmuseer og deres webformidling. I dette afsnit behandler jeg flere aspekter, som opridser og nuancerer de forhold, som jeg arbejder ud fra i min undersøgelse af brugernes oplevelse af webformidlingen Her gennemgås også registreringen af multimedieelementer på de danske kunstmuseers websites for at give et billede af prioriteringen af disse. I forlængelse af denne registrering ser jeg på de konventioner, der er bestemmende for genren af danske kunstmuseers websites. I Kapitel 4 redegør jeg for valget af websites til undersøgelsen. Disse websites analyseres for at give en forståelse af, hvordan de forskellige kunstmuseer bruger og forstår webformidlingen. Metoden for den empiriske undersøgelse af brugernes oplevelse redegøres der for i Kapitel 5. De metodiske til- og fravalg, udvælgelse af respondenter samt forbehold for undersøgelsen gennemgås. Kapitel 6 indeholder receptionsanalysen. Her analyser jeg respondenternes oplevelse på websitene ud fra de overordnede temaer, der er trukket ud af interviewene gennem en meningskondensering. Kapitel 7 afrunder med en konklusion og perspektivering. 9
11 Kapitel 2: Teori I dette afsnit redegør jeg for den valgte teori, der benyttes. Teorien anvendes både til udvælgelse af websites til analysen, selve websiteanalysen og i forhold til receptionsanalysen, da det skaber en oplagt kohærens mellem to analysedele. Jeg lægger ud med et afsnit om forskningen inden for feltet, da det giver en bedre forståelse af hvilket nicheområde der arbejdes med. Samtidig har det været en del af den primære inspiration til dette speciale. Grundlaget for min undersøgelse er Anne Sophie Warberg Løssings (Løssing) model over kunstmuseernes udvikling på websites. Jeg tager afsæt i denne model, som endvidere giver et nuanceret billede af, hvordan kunstmuseerne bruger nettet i deres kunstformidling, og hvorfor det er vigtigt at fokusere på dette. Modellen benyttes desuden i udvælgelsen af websites til analysen. Løssing tager afsæt i Jay David Bolter og Richard Grusin samt Steve Dietz s teorier, og derfor starter jeg med at redegøre for de elementer, som danner grundlaget for Løssings model hos disse teoretikere. En anden, der ser mere generelt på websites, er Ida Engholm. Hun opstiller en deskriptiv analysemodel for websites, samtidig med at hun giver et genre- og stilperspektiv på websites. Genre og stil giver brugerne en forventning til, hvad de kan finde og opleve på websitet, hvilket gør det relevant at se på i forhold til denne undersøgelse. Lisbeth Thorlacius opstiller en anvendelig analysemodel for visuel kommunikation på websites, der, ved at inddrage Jens F. Jensens interaktionsbegreb, giver et brugbart værktøj. Samtidig lægger modellen op til, at der foretages en receptionsanalyse, hvilket netop er den metode, jeg arbejder med i min undersøgelse af brugernes oplevelse af kunstmuseernes webformidling. Museums and the Web I 1991 blev world wide web lanceret, og siden er museer verden over fulgt med udviklingen og har oprettet et website for deres museum. På internationalt plan har museer i lang tid udvekslet erfaringer om, hvordan museumsformidling kan optimeres og udvides på nettet. 10
12 I årene efter de første museumswebsites dukkede på, har de fleste museer etableret en eller anden form for tilstedeværelse på nettet. Museerne kan stadig lære meget af hinanden og af andre institutioner, der bruger Internettet. Archives & Museums Informatics er et partnerskab mellem David Bearman og Jennifer Trant, der begge er respekterede teoretikere og forskere inden for museums- og kulturinformatik. Ved at oprette et website har de skabt et forum, der stiller faciliteterne for at udveksle information museerne imellem til rådighed. Hvert år tilrettelægges en international konference der udelukkende omhandler museer og Internettet, den såkaldte Museums and the Web konference. De nyeste tendenser inden for udviklingen af interaktive multimedier i museer og indflydelsen af Internetmediet på digitale museer og biblioteker tages op til diskussion. Hvert år på Museums and the Web konferencen afholdes en konkurrence, hvor Best of the Web inden for forskellige kategorier kåres. Dommerne bedømmer de nominerede websites ud fra forskellige kriterier som indhold, funktionalitet, visuelt design, interaktion samt deres overordnede indtryk af sitet. Konferencen er blevet afholdt hvert forår siden Programmer og artikler fra alle afholdte konferencer til i dag kan findes online på website. 5 Her er en stor del af inspirationen til dette speciale hentet, da det netop er på denne konference, at der sættes fokus på udviklingen af museernes webformidling. Det er her den nyeste litteratur inden for dette nichefelt kan findes samt de nyeste tendenser inden for museumsformidling på nettet. Teoretiske rammer for Løssings model For at øge forståelsen for grundelementerne i Løssings model, redegør jeg her i kronologisk rækkefølge for de teorier, Løssing konstruerer sin model af. Remediering Jay David Bolter og Richard Grusin (Bolter) præsenterede i 1999 deres tanker omkring remediering i bogen Remediation
13 Her tager de afsæt i Marshall McLuhan (McLuhan) og hans udlægning af remediering, som han omtaler i 1964 i sin bog Understanding Media; The content of any medium is always another medium. The content of writting is speech, just as the writtin word is the content of print, and print is the content of telegraph 6 Udsagnet fra McLuhan er, at nye medier indoptager og imiterer gamle medier, hvilket kan tolkes som, at nye medier ofte overtager gamle mediers former, og først senere ændrer eller udvikler deres egen form 7. Men hvor McLuhan ikke beskæftiger sig med form og indholdsniveauet, ser Bolter og Grusin primært på, hvad der sker på brugergrænsefladen, og til dels på form og indholdsniveauet, når gamle medieformer overføres til digitale medier. 8 Deres definition af remediering er, når et medie er repræsenteret i et andet medie, hvilket de også mener, er digitale mediers særlige karakteristika. 9 Ligesom andre medier siden renæssancen svinger digitale medier mellem transparent og uigennemsigtighed 10, eller betegnet med de to tendenser Immediacy og hypermediacy. Dette er to modsatrettede, men sameksisterende tendenser, der tilsammen er en del af remedieringen. Immediacy er kendetegnet ved medietransperens. Mediet kan beskrives som transparent, når der er et forsøg på at skjule medieringen ved at kopierer eksisterende mediers funktioner og udtryksformer, hvorved at mediets egne karakteristika træder i baggrunden 11. Hypermediacy er derimod kendetegnet ved, at der er en mediesynlighed. Denne synlighed består i, at eksisterende former genopfindes eller transformeres, samt at der er en tendens til mangfoldighed af udtryksformer i form af multimedieelementer. Dette resulterer i en visuel stil, der skaber et fragmenteret og heterogent udtryk. 12 Bolter og Grusin argumenterer for, at gamle medier ikke bliver erstattet, men remedieret af nye medier. Samtidig peger de på, at der mellem immediacy og hypermediacy findes et helt spektrum af forskellige måder, hvori remedieringen kan forekomme Bolter (1999): 45 7 Løssing (2004): 24 8 Løssing (2004): 25 9 Bolter (1999): Bolter (1999): Bolter (1999): Bolter (1999): Bolter (1999): 45 12
14 Fem museale tendenser Steve Dietz (Dietz) identificerede i 1998 ved den årlige Museums and the Web konference fem forskellige museale tendenser eller strategier på nettet. Disse fem tendenser er beskrevet i artiklen Curating (on) the Web fra selv samme konference Brochuren som designmetafor: Den første tendens, Dietz introducerer, er Brochuren som designmetafor. Navnet i sig selv er meget beskrivende for, hvor udgangspunktet for denne tendens er. Formidlingsformen imiterer netop kunstbrochuren som genre, hvilket viser sig ved at webstedets design, opsætning, form og indhold følger konventionerne for den trykte brochure. Tekstformidlingen er det primære, mens billedmaterialet fungerer som illustration for teksten. Det primære formål er her at oplyse og informere om det pågældende museums udstillinger, åbningstider osv. 2. Den virtuelle rundvisning og argumenterende udstilling: Her eksperimenteres der med at overføre eksisterende udstillinger fra det fysiske kunstmuseum til nettet. Ofte er der en gentænkning eller udvidelse af den oprindelige udstilling, så den tilpasses mediet, der i virkeligheden ikke egner sig til at udstille kunst skabt til et fysisk udstillingsrum. Denne tendens er karakteriseret ved, at der ofte vises videoklip af kunstneren i sit atelier eller lignende. 3. Den immersive brugergrænseflade: Hvor denne tendens er til stede, ses der et forsøg på, at give brugeren en følelse af at være på det fysiske museum. Brugeren skal kunne fordybe og indleve sig i en sådan grad, at brugergrænsefladen opfattes som transparent, og der skabes en oplevelse af at have været på et egentligt museumsbesøg. Oftest benyttes der QTVR, 3Dsimulationer eller webcames for at opnå denne effekt. 4. Den udvidede udstilling: Her overføres en eksisterende udstilling til nettet, men ikke kun i form af tekst, billeder og video. Derimod tilpasses og optimeres udstillingen, så den bedst mulige oplevelse gives til brugeren af nettet. Til dette formål tages nye og anderledes metoder i brug for at transformere de eksisterende former. 5. Online udstillingen: Ved denne tendens er der tale om udstillinger designet udelukkende til nettet. Formen er friere hvad angår indhold, design og interaktion. Formålet er at skabe en udstilling, der skal hænge sammen inden for de givne rammer, mediet opstiller Dietz (1998) 15 Løssing (2005):
15 Det er ikke alle kunstmuseer, der gennemgår en udvikling fra den første tendens til den næste. Udviklingen er individuel, men oftest bevæger de fleste kunstmuseer sig på samme tid inden for flere af tendenserne. 16 Særligt brochurefasen er et trin de fleste kunstmuseers websites vil indeholde, da de har en række informationer såsom åbningstider, beliggenhed og pris, der skal formidles. De øvrige tendenser integreres oftest på den eksisterende website i form af features. Den afgørende forskel ligger i, hvorvidt det enkelte museum har lyst til og ikke mindst mulighed for at tænke ud over brochuren og se mediet som et sted til anderledes formidling med henblik på at trække publikum til museet. 17 Dietz formulerede de fem museale tendenser i Siden er der sket meget med Internettet og de måder, man kan formidle sit budskab på gennem mediet. De tekniske muligheder er blevet lettere at benytte, og der er kommet nye genrer 18 til. Det kan derfor være svært at kortlægge præcist hvilke tendenser, der er til stede på et givent website, specielt på de mere avancerede, der er kommet langt i udviklingen, og på samme tid benytter sig af flere forskellige multimedieelementer. Dette skal også ses i lyset af, at Dietz tendenser netop er en model over museale tendenser og ikke en skabelon. Ofte vil det være en hybrid af de forskellige tendenser, eller man kan tale om, at der er elementer til stede fra en tendens. Det giver dog stadig mening at se på tendenserne i forbindelse med undersøgelsen af de danske kunstmusers websites, da de generelt ikke er så langt i udviklingen. Samtidig kan det være en strategi fra kunstmuseets side at hælde mest til en eller to museale tendenser, der ikke nødvendigvis er dem, der kræver flest multimedieelementer at arbejde med i webformidlingen. Formidlingskanal til udstillingsrum Løssing behandler i artiklen Internettet som Udstillingsramme (Løssing 2004), hvordan kunstmuseerne bruger Internettet i deres formidlingspraksis. Fra Løssings perspektiv, som jeg erklærer mig enig i, findes der ikke mange websatsninger i Danmark, der bidrager med noget nyt til formidling og udstilling af kunst på nettet. De fleste kunstmuseer ser Internettet som en sekundær formidlingskanal, der primært bruges til formidling af den generelle information om museet. En af grundene til dette er, at mange danske kunstmuseer har 16 Løssing (2004): 5 17 Løssing (2005): Disse genre kom med den såkaldte web 2.0 bølge og omhandler f.eks. blogs og personalisering. 14
16 reservationer mod at bruge mediets potentialer til at formidle kunst, da holdningen er, at nettet ikke kan bruges til at vise kunst. På internationalt plan findes der til gengæld flere eksempler på websatsninger, der tager mediets potentiale i brug, herunder de interaktive og multimediale egenskaber. Løssing ser to overordnede anvendelser af nettet, som kunstmuseerne typisk praktiserer: Nettet som formidlingskanal og nettet som udstillingsrum. Disse anvendelsesformer placeres på en udviklingsakse, der strækker sig fra formidlingskanal til udstillingsrum. 19 Udviklingsaksen skal demonstrere to forskellige dominerende tendenser på nettet nemlig formidling af information og formidling af oplevelse. Under den ene yderpol formidlingskanal/information findes de teksttunge websites, som oftest består af meget information, få billeder og almindelig linksinteraktion gennem menuen. Udviklingsaksens anden pol udstillingsrum/oplevelse dækker over websites, der domineres af lyd, billeder, animation og tekst, der henvender sig til alle sanserne. Brugerens oplevelse er i centrum, ved at der lægges op til en intuitiv og afsøgende interaktion. 20 Løssing vælger at inddrage medieteoretikerne Bolter og Grusin i forklaringen af hendes model af udviklingen og placerer immediacy og hypermediacy som yderpoler på udviklingsaksen. Løssing tolker således de to begreber som remedieringens yderpoler, hvorimellem der findes flere forskellige måder, hvorpå digitale medier remedierer tidligere medier og udtryksformer. Det kan diskuteres, hvorvidt man kan sætte begreberne så skarpt op mod hinanden, da spillet mellem de to tendenser kan ses på alle niveauer. Jeg vælger dog at fastholde Løssings rammer, da hun sætter dem med det formål at illustrere udviklingen i hendes model. Det er også her, at Løssing inddrager Dietz s museale tendenser i sin model for at øge forståelsen af, hvad der sker, når kunstformidling flyttes til et digitalt medie som Internettet. De museale tendenser peger netop på forskellige anvendelser af nettet, der kan beskrive den overordnede udvikling fra formidlingskanal til udstillingsrum 21. Den samlede model af alle de præsenterede begreber og tendenser viser en optegnelse af de mere eller mindre aggressive remedieringsformer, som kunstmuseer benytter i deres webformidling. 19 Løssing (2004): 2 20 Løssing (2004): 3 21 Løssing (2004):
17 Formidlingskanal Udstillingsrum Information Immediacy - teksttung - info-tung - få billeder - linksinteraktion m. menupunkter Brochuren som designmetafor Den virtuelle rundvisning & argumenterende udstilling Den immersive brugergrænseflade Den udvidede udstilling Online udstillinger Oplevelse Hypermediacy - lyd - billeder - animation - tekst - intuitiv interaktion Fig. 1: Løssings model med indsættelse af Steve Dietzs fem museale tendenser samt Immediacy og hypermediacy som udviklingsaksens yderpoler. Selv benytter Løssing betegnelsen udviklingsakse. Dette skal dog ikke forstås som en obligatorisk, synkron og lineær udvikling. Kunstmuseerne kan i deres webformidling befinde sig forskellige steder i udviklingen, hvilket kan være en bevidst strategi. Jeg har derfor valgt fremover at benytte betegnelsen Løssings model for udviklinsmodellen. Modellens yderpol er udstillingsrummet. Dog mener Løssing ikke, at det burde være ambitionen at give samme autentiske kunstoplevelse på nettet, som kan gives på det fysiske kunstmuseum. I stedet for skal den digitale kunstformidling tænkes som en ny platform, der giver mulighed for at formidle og udstille kunst på nye og unikke måder. 22 På nettet forsvinder netop det arkitektoniske og sociale rum, der her danner ramme om kunsten, og dermed også de uskrevne regler for hvordan vi ser på kunst. På nettet er man overladt til sig selv, og derfor er det vigtigt at opstille en anden ramme for kunsten, end den man oplever på det fysiske kunstmuseum. 23 En anden faktor, der bevirker, at kunstoplevelsen ikke kan være den samme på nettet som i det fysiske rum, er at værkoriginaliteten forsvinder på nettet, da det er digitale kopier. Det autentiske i oplevelsen vil derfor ikke kunne overføres til Internettet, med mindre der er tale om direkte netkunst. Løssing pointerer, at det ikke handler så meget om, at brugerne forventer avancerede og tekniske løsninger, men mere som et ønske om at der er en sammenhæng mellem den virtuelle forlængelse 22 Ibid. 23 Løssing (2007): 33 16
Bilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereAnalyse af værket What We Will
1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131
Læs mereSKRIFTSERIE Center for Digital Æstetik-forskning
SKRIFTSERIE Center for Digital Æstetik-forskning Nr 3 2004 Anne Sophie Warberg Løssing Internettet som udstillingsramme Udgiver: Center for Digital Æstetik-forskning IT-Parken Helsingforsgade 14, DK-8200
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereSpørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereReflekstions artikel
Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges
Læs mereThe X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen
The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og
Læs mereHvor er mine runde hjørner?
Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereSådan laver du et godt Pitch
Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé
Læs mereQUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.
QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout
Læs mereRedaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum
Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing Det interaktive museum 1 Redaktion: Kirsten Drotner, Berit Anne Larsen, Anne Sophie Warberg Løssing og Christina
Læs mereDENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS
DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse
Læs mereLæseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereDesign til digitale kommunikationsplatforme-f2013
E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereExperience. Knowledge. Business. Across media and regions.
Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.
ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej
Læs mereHvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?
Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online
Læs mereEngelsk 6. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 American Summer 33 Camp 34 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 9 Tekst og medier (fase 1) Samtale (fase 2) Læringsmål I can use information from
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereGruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering
Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering Med udgangspunkt i Lego's website vil vi analysere graden af brugerinvolvering og communitydannelse, som Lego.com lægger op til. Herunder
Læs mereDet nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy
Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,
Læs mereAalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereTitel: Barry s Bespoke Bakery
Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:
Læs mereUSERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION
USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09
Læs meremuseums formidling på facebook af linea hansen
museums formidling på facebook af linea hansen Museumsformidling på Facebook Af Linea Hansen Vejledere: Sine Carlsen og Charlotte Appel Kommunikation og Historie, Roskilde Universitet 2010 Afhandlingen
Læs mereOrientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave
Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering
Læs mereSociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation
Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs merehow to save excel as pdf
1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,
Læs mereReventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Engelsk 5.-6. klasse Der vil mundtlig primært blive arbejdet ud fra clio portalen skriftligt arejder vi enten med pirana eller lets do it. Måned Uge nr. Forløb
Læs mereKUNSTMUSEET REVISITED
REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger
Læs mereFRA DIGITALISERING TIL OPLEVELSE
FRA DIGITALISERING TIL OPLEVELSE MICHAEL HALD OPERATE EXPERIENCE Operate A/S Side 1 Operate A/S Side 2 HVAD I KAN FORVENTE AT HØRE MERE OM DE NÆSTE 20 MIN 2 1 3 EMNETS AKTUALITET DIGITALE TRENDS INDENFOR
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereBe funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen
Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereGalleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag
Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne
Læs mereKORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER
KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION
Læs mereVi samler billeder og laver katalog/planche/novelle
Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereDean's Challenge 16.november 2016
O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their
Læs mereGUIDE TIL BREVSKRIVNING
GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for
Læs mereReklameanalyse - trykte reklamer
Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereNår man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.
Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereDigitale medier i dansk
Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePortal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration
Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mere2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide
2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,
Læs mereMULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE
MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereVisualisering af data
Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt
Læs mereImproving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives
Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?
Læs mereweb concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt?
tema 4 web concept Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? The objective for this project is to make a campaign that motivates children to eat more fruit. In the campaign there must be information
Læs mereMULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR
MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereAktivering af Survey funktionalitet
Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette
Læs mereFRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk
FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker
Læs mereDanish Entrepreneurship Award
Danish Entrepreneurship Award - Videopitchkonkurrencen Guide og bedømmelseskriterier Danish Entrepreneurship Award - Videopitchkonkurrencen Er jeres team med i Idékonkurrencen til Danish Entrepreneurship
Læs mereProject Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1
Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2017/2018 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Kommunikation & it C Jane Larsen
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereFrom Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design
? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereEn museumsudstilling kræver mange overvejelser
En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2015 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it
Læs mereAnnes Atelier. Medlemmerne i panelet i. www.annes-atelier.dk. Tom Jørgensen Kunstanmelder, forfatter, redaktør af Kunstavisen mm.
Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Gallerist Gitte Albertsen Revisor Jesper Christophersen Medievejleder/kunstskribent mm. Tom Jørgensen Kunstanmelder, forfatter,
Læs mereBilag 4. Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end)
Bilag 4 Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end) 1. Kvalitetsmålene Kunden ønsker, at websitet skal opfylde følgende kvaliteter, som vi kort uddyber vores tilgang til. Sjovt og originalt
Læs mereVidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund
Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser
Læs mereSkriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler
Læs mereAktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mere1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet
Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereDen uddannede har viden om: Den uddannede kan:
Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret
Læs mereKriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.
1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereSPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN
SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,
Læs mereShared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer
Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og
Læs mereProjekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering
Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to
Læs mereANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE
ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles
Læs mereDe skriftlige eksamensgenrer i engelsk
De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og
Læs mereDIALOG MED BRUGERE!
------------------------------------------------------------------------------------------ den 21. juni 2007 på Det Kongelige Bibliotek ved: Rune Nielsen Arkitekt MAA, Partner Kollision http://www.kollision.dk
Læs mere