M IT for Medicinsk Informatik

Transkript

1 1/99 M IT for Medicinsk Informatik PatientRegistrering udkommer denne gang og fremover med titlen M IT - Medicinsk Informatik. Under denne nye og bredere titel er det vores hensigt at formidle information om alle aspekter af det arbejde, Kontor for Medicinsk Informatik i Sundhedsstyrelsen, udfører. Når bladet skifter form og etikette nu, har det baggrund i udviklingen af de mere synlige og konkrete anvendelsesområder, elektronisk patientjournal og databaser for klinisk kvalitet, der allerede er i gang, og som vi må forvente får en stadig mere central placering i den medicinske informatik i de kommende år. Med oprettelsen af Kontor for Medicinsk Informatik i Sundhedsstyrelsen fulgte en række opgaver vedrørende sundhedsvæsenets fremtidige brug og udnyttelse af informationsteknologi. Fælles for alle opgaver er deres fokus på teknologiens muligheder som løftestang for udviklingen af kvaliteten i patientbehandlingen. "Patentregistrering" vil fortsat være det centrale omdrejningspunkt i kontorets arbejde - uden struktureret information giver det ikke mening at tale om hverken elektroniske journaler eller kliniske kvalitetsdatabaser. Men hvor patientregistreringen hidtil først og fremmest har spillet en rolle i forhold til indberetningerne til de nationale registre, vil emnet fremover også gradvist blive vendt mod mere konkrete og nære anvendelsesområder i det kliniske felt, hvor elektroniske patientjournaler og kliniske kvalitetsdatabaser vil tjene som værktøjer for den primære fokusering - kvaliteten i sundhedsvæsenets ydelser. Arbejdet i kontoret er organiseret i seks afgrænsede områder: - Patientregistrering (PAR), Klassifikationer (SKS), Terminologi (STS), Elektroniske patientjournaler (EPJ), Kliniske databaser (KDB) og Sundhedsdatanettet (SDN). I forbindelse med den gradvist øgede bemanding af kontoret, der har fundet sted inden for det sidste års tid, er løsningen af de enkelte opgaver nu så godt i gang, at behovet for at informere om resultaterne af arbejdet også er blevet større. På trods af, at det efterhånden er længe siden sidste nummer (3/98) af PatientRegistrering udkom - og en del af den information, der har ligget og ventet på at blive udgivet, har mistet noget af sin aktualitet - har vi i dette første nummer af M IT bestræbt os på at indhente noget af det forsømte. I foråret afsluttede vi i samarbejde med DSI, Dansk Institut for Sundhedsvæsen - en undersøgelse af udbredelsen og brugen af databaser til opsamling og dokumentation af kliniske behandlingsresultater på sygehusene. Undersøgelsen, der vil blive fulgt op af en løbende overvågning af området, er omtalt i dette nummer - tillige med første delrapport fra "Udvalget for etablering af mål for kvaliteten i sygehusbehandlingen". På vejledningsområdet omtales bl.a. et initiativ til samarbejde med de kliniske specialeselskaber omkring udarbejdelse af vejledninger i registreringspraksis. De gældende regler for indberetning af aflyste operationer gennemgås i en særskilt artikel. Måling af kvaliteten i sygehusbehandling 2 Indberetning af aflyste operationer 3 Kortlægning af anvendelsesresultater for databaser for klinisk kvalitet 3 Specialespecifikke registreringsvejledninger 6 Fra "kontakt til forløb" 7 Ny "Behandlings- og plejeklassifikation" 8 Er M IT - dit? 9 Registrering af provokerede aborter - kirurgiske og medicinske 10 Nye medarbejdere 11 Spørgsmål til kvalitet i registreringen" 12 AUGUST 1999

2 På EPJ-området arbejdes der på et forslag til en basisstruktur for den kommende fællesjournal, som vil blive sendt til høring i efteråret. Forslaget vil blive nærmere omtalt i næste nummer af bladet. Heri vil også den nye informations-database til Sundhedsdatanettet blive beskrevet. I databasen kan alle SDN-kommunikerende parter bl.a. søge oplysninger om lokationsnumre, softwarehuse og meddelelsesversioner. Endvidere vil arbejdet omkring den kommende nationale IT-strategi blive præsenteret. Den medicinske informatik vil - om ikke revolutionere sygehusvæsenet så givet vis øve kraftig indvirkning på udviklingen - i de kommende år. Helt afgørende for om teknologien kan bruges som redskab i udviklingen af kvaliteten i de sundhedsfaglige ydelser er brugernes indflydelse, forståelse og accept. I et forsøg på lette vejen til målet - og herved også gøre bladet så læsevenligt som muligt - vil vi fortsat opfordre læserne til at bidrage med spørgsmål, kommentarer, forslag og andet, der kan medvirke til både at sprede viden og påvirke den udvikling, der er sat i gang. Det er vores plan, at M IT skal udkomme fire gange om året. God læselyst! Måling af kvaliteten i sygehusbehandling Medicinaldirektøren nedsatte i efteråret 1998 et udvalg som skulle fremkomme med forslag til, hvordan kvaliteten på sygehusene kunne måles. Målingerne skulle dels anvendes til kvalitetsudvikling på afdelingerne, dels offentliggøres i bearbejdet form. Udvalget har nu offentliggjort en delrapport, hvor der tages udgangspunkt i 14 store almindelige sygdomme, og hvor det foreslås, at eksisterende indberetninger til Landspatientregisteret bearbejdes og offentliggøres. Udvalget foreslår endvidere, at den enkelte sygehusafdeling får lejlighed til at præsentere en målsætning for behandlingen af forskellige sygdomsgrupper i en såkaldt kvalitetsdeklaration. Som eksempel kan nævnes behovet for reoperation som et centralt målepunkt. Dette kvalitetsmål kan anvendes både ved brud på lårbenshalsen, hofteledsprotese og ved operation for grå stær. En sådan kvalitetsmåling kræver en præcisering af sideangivelse ved indberetning til LPR. Det er vigtigt, at kvalitetsmålene opleves at være meningsfulde for både det sundhedsfaglige personale og for offentligheden. For at opnå dette har udvalget drøftet behovet for at udvikle og indsamle kvalitetsindikatorer som skal være enkle at indsamle og samtidigt giver et reelt billede af kvaliteten af patientens behandling. Udvalget vil nu arbejde videre med forslagene. Man vil blandt andet iværksætte projekter, hvor udvalgte sygehusafdelinger skal angive deres tilbud i form af kvalitetsdeklarationer. I det videre arbejde vil man også sætte fokus på patienttilfredshed og inddrage patientorganisationer for at udvikle forslagene. Rapporten, "Udvalg for kvalitetsmåling - en delrapport" kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 2

3 Indberetning af aflyste operationer Siden 1. januar 1999 har det været obligatorisk at indberette aflyste operationer til Landspatientregisteret. Kravet har imidlertid skabt en del forvirring omkring hvilke typer af aflysninger, der er indberetningspligtige. Med henblik på få en så ensartet indberetning som muligt har et udvalg under Koordinationsgruppen derfor udarbejdet et forslag til et nyt og mere præcist regelsæt, der skal sikre konsistensen i de indberettede data. Forslaget bliver behandlet på Koordinationsgruppens næste møde i september og vil, hvis det godkendes, danne grundlag for det minimumsdatasæt, der fastsættes for år 2000 i det såkaldte "Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter". Koordinationsgruppens beslutning om fremtidig håndtering af de indberetningspligtige "aflyste operationer" vil blive refereret i næste nummer af M IT. Kortlægning af anvendelsesresultater for databaser for klinisk kvalitet De ressourcetunge sygdomsgrupper er ikke dækket af kliniske databaser af Steen Henrik Sandø En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen har påvist, at kun to ud af de 28 ressourcetungeste sygdomsgrupper er dækket af en klinisk database. Dette er én af konklusionerne af en undersøgelse, Kontor for Medicinsk Informatik har gennemført i samarbejde med DSI - Dansk Institut for Sundhedsvæsen. Formålet med undersøgelsen har været at kortlægge resultater og erfaringer med implementering og anvendelse af databaser for klinisk kvalitet på danske sygehuse. I 1995 blev der mellem Amtsrådsforeningen, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen indgået en aftale om oprettelse og drift af databaser for klinisk kvalitet. Aftalen indebar, at amterne skulle stå for drift og vedligeholdelse af databaserne, mens Sundhedsministeriet afsatte en pulje på 10 mio. kr. til udviklingsarbejdet. Indtil i dag, hvor to tredjedele af puljen er opbrugt, er det blevet til 14 landsdækkende databaser. Det drejer sig om: Dansk hoftealloplastik Register Dansk Diskusbase Dadivox, landsdækkende database for sukkersyge hos voksne Neobase, database for børn indlagt i 1. levemåned PræDiaBet, database for klinisk kvalitet for børne- og ungdomssukkersyge Dansk Herniedatabase Prosbase, Kvalitetssikring af behandlingen af Benign Prostatahyperplasi i Danmark Landsdækkende klinisk database med kæbefrakturer i Danmark Dansk Transfusionsdatabase (DTDB) Klinisk database om 3

4 epilepsi Hjerteregisteret Kat-base EMG database Lungecancerdatabasen I øjeblikket er yderligere 12 databaser for klinisk kvalitet under oprettelse i henhold til aftalen. Selve kortlægningen af databaserne blev ud ført i to etaper. I første omgang, blev der udsendt et spørgeskema til alle landets kliniske afdelinger, som blev bedt op at indberette, hvilke databaser, de rapporterede kliniske data til. Denne undersøgelse, resulterede i identifikation af 157 databaser. I anden runde, blev der udsendt et omfattende spørgeskema til ejerne af de identificerede databaser, som denne gang blev bedt om at give uddybende oplysninger til undersøgelsen. Som resultat af anden runde blev der ud fra i alt 129 svar identificeret 81 databaser for klinisk kvalitet. Undersøgelsen viser, at kun 31% af afdelingerne mener, de indberetter til databaser for klinisk kvalitet (fig. 1). Endvidere viser undersøgelsen, at afdelingsledelserne i nogle tilfælde ikke er ordentlig orienteret om, hvilke specifikke databaser, afdelingen indberetter data til. Der er således store forskelle i de oplysninger, der er indberettet fra databaserne og de oplysninger, der kommer fra afdelingerne selv (tabel 1), vedrørende hvem der indberetter til databaserne. KONKLUSION Undersøgelsens hovedkonklusion er, at udbredelsen og anvendelsen af databaser for klinisk kvalitet i Danmark hidtil ikke har opnået et tilstrækkeligt tilfredsstillende niveau. Hertil har indsatsen været for ustruktureret og ikke tilstrækkelig fokuseret på udvikling af kvaliteten i sundhedsydelserne. Hvis kravet om kvalitetsudvikling skal imødekommes, kræver det en mere målrettet udviklingsindsats. Er det målsætningen med de kliniske databaser er at dokumentere og udvikle kvaliteten af sundhedsydelserne for det samlede sundhedsvæsen, er det nødvendigt, at der udarbejdes en overordnet handlingsplan. Handlingsplanen skal rumme anvisninger, der bør imødegå de problemer, som denne undersøgelse har afdækket, herunder: at samarbejdsmuligheder og vidensudveksling imellem forskellige kliniske databaser støttes og stimuleres at der mere målrettet afsættes ressourcer til udvikling, etablering og drift af databaser for klinisk kvalitet at databaser for klinisk kvalitet får deres naturlige plads som et ledelsesinstrument i sundhedsvæsenet Som led i en løbende opfølgning på området planlægger Sundhedsstyrelsen en fortsættelse af undersøgelsen i løbet af efteråret. Rapporten, "Databaser for klinisk kvalitet. En statusrapport" kan rekvireres fra 6. kontor og/- eller udskrives fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Behov for overordnet handlingsplan med anvisninger på bedre styring af databaserne Der har været megen debat om offentliggørelse af data fra databaser for klinisk kvalitet. ifølge undersøgelsen stiller databaseejerne sig generelt positive overfor at skulle offentliggøre data. Der vil således i en eller anden form kunne offentliggøres data fra ca. 2/3 af databaserne uden videre. 4

5 Antal afdelinger Procent 69,0% 13,3% 8,1% 4,3% 2,1% 1,8% 0,7% 0,2% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% Figur 1. Antal databaser for klinisk kvalitet afdelingerne indberetter til KDB navn Antal afd., der indberetter ifølge KDB kontaktpersonerne Antal afd., der indberetter ifølge afdelingsledelserne Dansk Hypofyse register 5 3 Reg. Af den arbejdsmed. Rådgivning af gravide 14 1 Danish Breast Cancer Cooperative Group Landsreg. Af laparoskopisk cholecystectomi Dansk Cytogenetisk Centralregister 5 1 Cerebral Parese Register 12 1 Karbase Diabetes og graviditet i Danmark 8 2 Det Danske Register for Børne og Ungdomsdiabetes Dansk Hofteregister Danish lymphoma study group 20 8 Tabel 1. Antal indberettende afdelinger i henhold til henholdsvis afdelingsledelserne og kontaktpersonerne for udvalgte KDB 5

6 Specialespecifikke registreringsvejledninger af Ole B. Larsen Sundhedsstyrelsen har udsendt en opfordring til de kliniske specialeselskaber om et samarbejde om udarbejdelse af specialespecifikke kode- og registreringsvejledninger, dvs. grundlaget for en hensigtsmæssig kode- og registreringspraksis inden for det enkelte speciale. At der er behov for et kvalitetsløft har analyser i forbindelse med Sundhedsministeriets DRG-evalueringsarbejde vist. Det fremgår, at der er store forskelle mellem de enkelte afdelingers registreringspraksis - såvel inden for det enkelte speciale som imellem forskellige specialer. Der registreres allerede i dag patientoplysninger til mange formål på sygehusene. Med stadig øget brug af informationsteknologi til håndtering af den samlede information om patientbehandlingen, ligger det lige for at sikre, at oplysninger, der registreres ét sted til ét formål, også siden hen kan bruges og udnyttes i andre sammenhænge og til andre formål. Det er af stor betydning for datakvaliteten, at der inden for specialet er enighed om hvorfor, hvad og hvordan, der registreres. Med elektroniske patientjournaler bliver det muligt, at den primære datafangst sker i forbindelse med journalføringen og at data herfra ledes videre til andre formål som f.eks. patientadministration, kliniske databaser, Landspatientregistret og DRG. Teknologien kan lette adgangen til data og tilgængeliggøre dem til en række forskellige formål, men er ikke i sig selv nogen garant for kvaliteten og dermed anvendeligheden af det registrerede. Det er klart, at den optimale registreringspraksis nødvendigvis må være forankret i den organisation, der skal levere og anvende de oplysninger, en kode- og registreringsvejledning skal fastsætte regler for. Hvis indsatsen af registreringsarbejdet skal stå i forhold til det lokale udbytte af arbejdet, må brugerne selv være med til at definere krav og ønsker til registreringerne. Det rigtige kvalitetsløft betyder, at kliniske data kan anvendes til kliniske formål. Vejledningerne foreslås i Sundhedstyrelsens oplæg baseret dels på et generelt niveau, der består af den generelle terminologi samt "Fællesindholdets" kode- og registreringsprincipper, dvs. de gældende fælles minimumskrav til registreringer - dels på en specialeorienteret del, der beskriver formålene med og niveuaet for registreringen samt kriterier for specialets anvendelse af diagnoser, problemer og procedurer m.m. På lidt længere sigt vil det være hensigtsmæssigt også at inkludere beskrivelser af standardpatientforløb og referenceprogrammer for behandlinger i vejledningen. Sundhedsstyrelsen vil kunne fungere som sparringspartner overfor de enkelte specialer, også for at sikre koordineringen af generelle principper på tværs. Herudover vil Sundhedsstyrelsen påtage sig udgivelsen og den generelle vedligeholdelse af de enkelte vejledninger. Dette kan dog ikke ske uden specialernes indsats i forhold til de specialespecifikke dele, herunder nye metoder og procedurer. Sundhedsstyrelsen overvejer, hvorledes opbygning og 6

7 vedligeholdelse af vejledningerne kan gøres så enkel som muligt ved udnyttelse af moderne teknologi, ligesom det diskuteres, hvilke informationsgrundværktøjer, der vil kunne understøtte god registreringspraksis. Vejledningen er udsendt til alle kliniske specialeselskaber og er også tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( -under "Publikationer i fuld tekst"). Der er i øjeblikket kontakt med 7-8 specialer/subspecialer. Yderligere information kan fås ved henvendelse til læge Peter Jørgensen (lok. 6013) eller læge Ole B. Larsen (lok. 6021). Fra "kontakt" til "forløb" af Gunnar Schiøler Siden 1976 har danske sygehuse indberettet deres aktiviteter til Landspatientregisteret. I begyndelsen var der begrænsninger i indberetningspligten, idet ambulante patienter, herunder patienter på skadestuerne, ikke skulle registreres og indberettes. Patienter, indlagt på de psykiatriske sygehuse, blev allerede på det tidspunkt indberettet til Det Psykiatriske Centralregister og den manuelle indberetning af disse patienter fortsatte til Registreringsenheden i Landspatient registeret er indtil videre en "kontakt", hvilket vil sige enten en indlæggelse, en periode med ambulant behandling eller et skadestuebesøg, der hver indberettes som en rekord til Landspati entregisteret. Herved kan en patients samlede behandling på et sygehus let blive delt op i to eller flere rekords, som bagefter kun med en betydelig usikkerhed kan omdannes til en sammenhængende beskrivelse af, hvad der er ydet til den enkelte patient, mens der ikke er større hindringer for at lave selv meget detaljerede statistikker over sygehusenes og de enkelte afdelingers virksomhed. Efterhånden som behandlingsprincipperne har udviklet sig hen mod større og større ambulant aktivitet og kortere og kortere indlæggelser har "kontakt" som registrerings- og indberetningsform vist sig tiltagende utilfredsstillende. For adskillige år siden begyndte man derfor at diskutere mulighederne for at anvende hele patientforløbet som registreringsenhed altså én patient, én sygdom, én rekord - uanset om undersøgelse og behandling gives under indlæggelse eller i et ambulatorium eller i forbindelse med en kombination af disse to behandlingsformer. Som led i arbejdet med at revidere de definitioner, der ligger til grund for Landspatientregisteret og med udviklingen af begreber og standarder for elektroniske journaler, har Kontor for Medicinsk Informatik nu færdiggjort et modelnotat, som beskriver hovedprincipperne i patientforløbet som fremtidig registreringsenhed i Landspatientregisteret. Sammenhængende informationer om forløb og deres indhold af ydelser give et langt bedre grundlag for udviklingen af meningsgivende DRG-analyser og moderne ledelsesinformationssyste- 7 Større ambulant aktivitet - kortere indlæggelser Registrering følger klinisk behandling

8 mer, ligesom sundhedstjenesteforskningen vil kunne få et mere velegnet datagrundlag. Det mest centrale er dog nok, at man dermed får en registrering, som naturligt følger den kliniske behandling af den enkelte patient, og som sådan kan blive en integreret del af den elektroniske patientjournal. Modellen har været behandlet i Koordinationsgruppen for den Individbaserede Patientregistrering, som har tilsluttet sig, at den nu danner grundlag for det videre udviklingsarbejde. Der forestår derfor nu en grundig teknisk gennemgang og vurdering af forslaget, og først når den er afsluttet, kan overvejelserne om, hvordan forløbsregistreringen indpasses i sygehusenes edbsystemer komme i gang. Denne tekniske vurdering går i gang umiddelbart efter sommerferien, og det forventes, at en gennemarbejdet beskrivelse af modellen kan udsendes i løbet af efteråret. Interesserede kan inden da få tilsendt en elektronisk udgave af 6. kontors notat ved henvendelse til Gunnar Schiøler/ gs@sst.dk Ny "Behandlingsog plejeklassifikation" af Marianne Føns Udkast til "Behandlingsog plejeklassifikationen" (BPK), som var i høring i efteråret 1998, er nu omarbejdet på grundlag af de mange gode og konstruktive ændringsforslag, der indkom i forbindelse med høringen. Klassifikationen er desuden udvidet med et alfabetisk indeks. Fra forskellige afdelinger rundt om i landet har vi fået tilsagn om, at de vil prøvekøre klassifikationen i løbet af efteråret. Vi modtager fortsat meget gerne kommentarer og forslag fra andre, der indhenter erfaringer med anvendelse af klassifikationen. Pr 1. juli 1999 er klassifikationen udsendt som "klassifikationsfil" til alle edb-leverandører og andre interesserede. Klassifikationen vil principielt kunne anvendes på lige fod med Operations- og Sygdomsklassifikationen. Hvornår den bliver tilgængelige i de forskellige patientadministrative systemer, vil afhænge af de aftaler amterne indgår med leverandørerne, og er altså ikke et spørgsmål, Kontor for Medicinsk Informatik kan besvare. Der vil ved årsskiftet ske en del ændringer af de eksisterende diagnoseoperations- og procedureklassifikationer. Forklaringen er den, at der findes et betydeligt overlap mellem koder i Behandlings- og Pleje-klassifikationen og Operations- og Sygdomsklassifikationerne samt de midlertidige koder, der er oprettet i Procedure-klassifikationen begyndende med ZZ. I løbet af efteråret vil vi rydde op i disse overlappende koder, således at der kun findes én kode til klassifikation af ét begreb. Denne oprydning Ét begreb - én kode 8

9 kan resultere i, at der også ændres noget i den eksisterende Behandlings- og Plejeklassifikation. Hvis man tager dele af klassifikationen i brug nu, skal man være opmærksom på dette. Vi vil dog i forbindelse med oprydningen udarbejde en fyldestgørende oversigt over nye og lukkede koder Mange har spurgt om det er obligatorisk at anvende "Behandlings- og Plejeklassifikationen". Reglerne for anvendelse af de klassifikationer, der er oprettet i SKS (Sundhedsvæsenets Klassifikation System) er, at såfremt man ønsker at registrere en procedure, hvortil der findes en kode i SKS, så skal denne anvendes. På nuværende tidspunkt er det dog ikke obligatorisk hverken at registrere eller indberette behandlings- og plejeprocedurer til Landspatientregisteret ved hjælp af klassifikationen. I forbindelse med udbygningen af DRG, må det dog forventes at visse koder fra behandlingsklassifikationen vil blive foreslået anvendt i registreringen. Tilsvarende kan det vise sig hensigtsmæssigt at anvende visse koder til registrering af cancerbehandlinger i forhold til indberetning til Cancerregisteret, når de relevante afsnit er færdige (se også artiklen om abortkodning s. 10 i dette blad). Landspatientregisteret er allerede i dag klargjort til også at kunne modtage koder fra SKS-kapitlerne "B" og "U"(Behandling og Undersøgelse). Det vil derfor ikke være noget problem i forhold til indberetningen, hvis klassifikationen anvendes nu. Men altså i 1999 er der ingen obligatoriske krav om registrering til Landspatientregisteret. Hvis man tager BPK i anvendelse nu og savner koder, bør man bør man henvende sig til Sundhedsstyrelsen, så oprettelsen af manglende koder kan ske i den officielle version. Behandlings- og Plejeklassifikationen er sammen med Tillægsklassifikationen og Personaleklassifikationen tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside publikationer. Klassifikationen vil også kunne rekvireres på diskette ved henvendelse til: Marianne Føns/ maf@sst.dk eller Mona Tewes/ mte@sst.dk. Er M IT - dit? For at gøre distributionen af M IT så effektiv og målrettet som muligt kunne vi ønske os dit svar på, om dette nummer er adresseret korrekt. Modtager din afdeling et passende antal eksemplarer - ønskes flere eller færre? Er det rette navn på kontaktperson, der er påført adressemærkaten - eller er der slet ikke påført navn, hvor der burde være det? Har vi overset nogen - eller muligvis sendt bladet til én, der ikke fremover ønsker at modtage det? Tilbagemelding på disse spørgsmål må meget gerne sendes, telefoneres dog allerhelst es til Benthe Dahl / bda@sst.dk. På forhånd tak for hjælpen! 9

10 Registrering af provokerede aborter - kirurgiske og medicinske Registrering af svangerskabslængde og procedurekode ved provokerede aborter af Mona Tewes Mange har spurgt os om de gældende regler for registrering af aborter. I sidste nummer af PatientRegistrering, nr. 3/98, blev emnet berørt, men endnu en omtale af kodeproceduren gør ingen skade. Ved kontakter med provokeret abort skal der altid registreres en aktionsdiagnose i intervallet DO040-DO067. For alle patienter, også ambulante, skal der desuden registreres en tillægskode (til aktionsdiagnosen) for svangerskabslængde samt en operationskode i intervallet KLCH00-KLCH99. Der udføres nu flere steder medicinsk provokeret abort. Der er derfor indført en procedurekode for "medicinsk induceret tidlig abort" (antiprogesteron). Koden er foreløbig lagt som operationskode inden for det gældende interval som KLCH09. Den tidligere kode for samme procedure (ZZ4530) blev lukket pr. 31/ Grunden til den foreløbige placering som KLCH09 er, at koden herved kunne oprettes hurtigt uden ændring af de gældende valideringsregler for kombinationen af aktionsdiagnose og operation. Med udsendelsen af den nye "Behandlings- og Plejeklassifikation" får koden for medicinsk abort sin rette placering: BKHD40 Medicinsk induceret tidlig abort (antiprogesteron) Koden er gældende fra 1/ Samtidig lukkes operationskoden (KLCH09). Procedurekoder i forbindelse med aborter: KLCH KLCH00 KLCH03 KLCH09 BKHD40 KLCH10 KLCH13 KLCH20 KLCH99 KMBA KMBA00 KMBA03 Afbrydelse af svangerskab Evacuatio uteri ved curettage (abortus provocatus) Evacuatio uteri ved vacuumaspiration (abortus provocatus) Medicinsk induceret tidlig abort (antiprogesteron) - lukkes pr Medicinsk induceret tidlig abort (antiprogesteron) - anvendes fra Instillatio medicamentalis, extra-/intraamnialis pro abortu Vacuumaspiration af uterus efter medicinsk induceret abort Hysterotomia vaginalis/abdominalis cum evacuatione Afbrydelse af svangerskab, anden Tømning af uterus efter fødsel eller *abort *(i bogen står der fejlagtigt "spontan abort") Evacuatio uteri (vacuumaspiration) Evacuatio uteri (curettage) post partum, abortum 10

11 KMBA10 KMBA20 KMBA30 KMBA40 KMBA99 Palpatio intrauterina Expressio placentae Amotio placentae manualis Amotio cotyledonis manualis Tømning af uterus ved fødsel eller abort, anden Dette gælder ikke for provokerede aborter inden udgangen af 12. uge. Der henvises til sidste nummer af "PatientRegistrering" (3/98). Nye medarbejdere Steen Henrik Sandø, ansat pr. 1. juli 1998 som lægelig rådgiver. Steen Henriks arbejdsområde er udvikling og implementering af kliniske databaser som redskab til kvalitetssikring af det kliniske arbejde på sygehusene. Hertil kommer varetagelsen af sekretærposten for EU's medicinaldirektører. Steen Henrik kommer fra en stilling som konsulent i WHO. Lokalnr.: 6024; shs@sst.dk Kirsten Bredegaard, ansat pr. 1.november 1998 som projektleder. Kirsten er uddannet cand.mag. i samfundsfag og datalogi og skal som projektleder dels koordinere det samlede standardiseringsarbejde på EPJ-området dels selv medvirke i dele af udviklingsarbejdet. Kirsten kommer fra en stilling som systemkonsulent i Informatikafdelingen på Rigshospitalet. Lokalnr.: 6100; kbr@sst.dk Mona Tewes, ansat pr. 1. november 1998 som sundhedsfaglig medarbejder. Mona er oprindelig uddannet som hospitalslaborant og har for nylig suppleret sin grunduddannelse med overbygningsuddannelsen i Sundheds-informatik på Aalborg Universitet. Hovedopgaver i kontoret vil være udvikling og implementering af SKS-klassifikationer samt kvalitetssikring af indberetningerne til Landspatientregistret. Mona kommer fra en stilling i Frederiksborg Amt, hvor hun bl.a. har været med til implementere LABKA-systemet. Lokanr.: 6016; mte@sst.dk Peter Jørgensen, ansat pr. 1. december 1998 som lægelig rådgiver. Er uddannet speciallæge i almen medicin. Peter skal arbejde med udvikling af standarder til den elektronisk patientjournal - i første omgang definere en basisstruktur for en fællesjournal. Herudover er Peter faglig rådgiver for Sundhedsministeriet i et DRG-analysearbejde, ministeriet har igangsat og samarbejder som udløber heraf med de kliniske selskaber om udarbejdelse af specialespecifikke kode- og registreringsvejledninger. Lokalnr.: 6013; pjo@sst.dk Jette Slott Jakobsen, ansat pr. 1. april 1999 som ekspeditionssekretær. Jette er uddannet lægesekretær og kommer fra en stilling som sekretær forcenterledelsen i Hoved- OrtoCenteret på Rigshospitalet. I Kontor for Medicinsk Informatik skal Jette dels varetage sekretariatsopgaver for "Det rådgivende udvalg for kliniske databaser" - dels arbejde med tværgående informationsopgaver. Lokalnr.: 6015; jsj@sst.dk 11

12 Spørgsmål til kvalitet i registreringen Feedback og dialog fremmer kvaliteten i alt arbejde. Vi er gensidigt afhængige af hinandens vurdering af det, vi udfører, for at kunne gøre det endnu bedre. Derfor opfordrer vi alle til at benytte os (gerne med brug af e- mail), hvor der er problemer og spørgsmål til kvaliteten i registreringen - dialogen fremmer både jeres og vores arbejde. Spørgsmål: I forbindelse med udgivelsen af den nye Pleje- og behandlingsklassifikation er vi blevet spurgt om den personaleklassifikation, der indgår i klassifikationen fremover skal erstatte "Personale-kategori" som beskrevet i "Fællesindhold for basisregistrering af sygehus-patienter"? Svar: Nej, der er ikke ændret i kravene til indberetning til Landspatientregisteret på dette felt, og "SKS-Personaleklassifikatio-nen" kan derfor ikke erstatte de eksisterende "Personalekategorier". Registrering af personalekategori, som i øvrigt er en obligatorisk registrering i de psykiatriske ambulatorier, er derfor indtil videre ikke baseret på nogen klassifikation. Vi håber dog at få indarbejdet SKS-klassifikationen i et Fællesindhold for år Medarbejdere lokalnr Elektronisk patientjournal Kirsten Bredegaard kbr@sst.dk 6100 Peter Jørgensen pjo@sst.dk 6013 Kliniske databaser Steen Henrik Sandø shs@sst.dk 6024 Jette Slott Jakobsen jsj@sst.dk 6015 Sundhedsdatanettet Stig Korsgaard sk@sst.dk 6007 Benthe Dahl bda@sst.dk 6026 Patientregistrering Marianne Føns maf@sst.dk 6008 Mona Tewes mte@sst.dk 6016 Klassifikation Gunnar Schiøler gs@sst.dk 6106 Terminologi Ole B. Larsen obl@sst.dk 6021 Vibeke Luk vl@sst.dk 6022 M IT Medicinsk Informatik udgives af Sundhedsstyrelsens Kontor for Medicinsk Informatik. Adresse: Amaliegade 13 Postboks København K Telefon: lokalnr. (direkte) (fax) sst@sst.dk Internet: Redaktion: Arne Kverneland (ansvarshavende) Ole B. Larsen, Vibeke Luk Jette Slott Jakobsen Bladudvalg: Kirsten Bredegaard (Elektronisk patientjournal) Marianne Føns (Patientregistrering) Stig Korsgaard (Sundhedsdatanettet) Vibeke Luk (Terminologi) Steen Henrik Sandø (Kliniske databaser ) Gunnar Schiøler (Klassifikation) Lay-out: Morten Jersild Aps Tryk: Jørgen Jensens Bogtrykkeri Distribution: Nyhedsbladet udsendes gratis fire gange årligt til alle hospitalsafdelinger, afdelingsledelser, ledende lægesekretærer, hospitalsadministrationer, amtslige sygehusforvaltninger, IT-afdelinger, IT-leverandører og andre interesserede. Oplag: 7500 ISSN: ISSN Deadline for indlæg til næste nummer 8. nov. 1999