Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund"

Transkript

1 Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Iltning af svovlbrinte 2 3 Måling af svovlbrinte og brintperoxid 3 31 Dosering af brintperoxid 3 32 Måling af svovlbrinte i vand 3 33 Måling af brintperoxid i vand 4 4 Sikkerhed og risiko 4 5 Sammenfattet vurdering og anbefaling 5 1 Baggrund Kalvehave Vandværk har højt indhold af svovlbrinte i den ene af de to boringer, som forsyner vandværket med råvand Man har hidtil fjernet svovlbrinte i en INKA-belufter, men denne metode kræver meget luft, hvilket bevirker at der udblæses store mængder kuldioxid af vandet, hvorved vandets kalkudfældningspotential stiger voldsomt Det resulterer i en kraftig efterudfældning af kalk i ledningsnettet Der er ombygningsplaner for vandværket, hvor den uøkonomiske INKAbelufter skal fjernes og erstattes af en mindre luftkrævende proces Dette forudsætter dog, at man kan fjerne svovlbrinten på en anden måde Vandværkets rådgiver, Aktor Innovation, har på vegne af Kalvehave Vanværk søgt om tilladelse til en ændring af vandbehandlingen, så vandet fra den svovlbrinteholdige boring fremover behandles med brintperoxid, hvilket kan fjerne svovlbrinte ved en iltning Metoden og løsningsforslaget er nærmere vurderet i dette notat Projektnr P Version 1 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt FDL BEVI BEVI

2 2 / 6 2 Iltning af svovlbrinte Svovlbrinte kan iltes med brintperoxid, chlor eller jern(iii)chlorid samt flere andre kemikalier Aktor Innovation ønsker at anvende brintperoxid, da det har flere fordele, når det drejer sig om iltning af drikkevand Processen er hurtig, det danner ingen uønskede biprodukter og overskud kan let omdannes til ilt og vand Ved iltningen dannes der fortrinsvis fri svovl ved ph < 9,2 og sulfat ved ph > 9,2 Aktor Innovation anfører disse to reaktionsligninger (1) og (2): (1) 8H 2 S + 8H 2 O 2 S H 2 O (2) S H 2 O 2 SO H 2 O I (1) dannes frit svovl, hvilket er det normale ved en ph-værdi på 7-8, som der findes i drikkevand I (2) dannes sulfat, hvilket foregår ved højere ph Der bruges 4 gange så meget brintperoxid til dannelsen af sulfat som til dannelsen af frit svovl Da der er jern i vandet, må vi også regne med disse to reaktionsligninger: (3) H 2 O 2 + 2H + + 2Fe +2 2Fe H 2 O (4) H 2 S + 2Fe +3 2Fe +2 + S + 2H + I (3) iltes jern(ii) til jern(iii) med brintperoxid, og i (4) iltes svovlbrinte med jern(iii) til frit svovl Resultatet er imidlertid det samme som i ligning (1), og det er derfor ikke afgørende, om processen foregår på den ene eller den anden måde, fordi brintperoxid bliver forbrugt til iltningen i begge tilfælde, og slutresultatet bliver det samme Aktor Innovation peger også på, at der vil kunne dannes hydroxylradikaler ved reaktionen mellem brintperoxid og vand Det kan have en fordel, da hydroxylradikaler giver en hurtigere iltning end brintperoxid alene Også her bliver slutresultatet det samme, nemlig en iltning af svovlbrinte til frit svovl Overskud af brintperoxid fra iltningen vil ifølge (3) blive forbrugt, når vandet fra boring DGU bliver blandet med vand fra boring DGU226652, som indeholder forholdsvis meget jern(ii) Også tilstedeværelsen af MnO 2 i filteret vil bevirke en katalytisk nedbrydning af brintperoxid, når vandet filtreres COWI kan konkludere, at iltning med brintperoxid i kombination med jern er en meget velegnet metode til iltning af svovlbrinte Dels er den en hurtig og effektiv proces, og dels giver den ingen uønskede biprodukter Det er dog vigtigt at kunne styre og kontrollere doseringen samt sikre at overskud af brintperoxid fjernes, før vandet sendes ud til forbrugerne

3 3 / 6 3 Måling af svovlbrinte og brintperoxid 31 Dosering af brintperoxid Aktor Innovation oplyser, at doseringen af brintperoxid vil blive styret ud fra råvandsflowet, så der bliver en fast dosering pr m 3 råvand Det forventes, at der skal doseres 3-6 g 35% H 2 O 2 pr m 3 råvand svarende til 2,7-5,4 ml/m 3 Ifølge ligning (1) skal der forbruges 1 gmol 100 % brintperoxid pr gmol svovlbrinte Da molvægten af svovlbrinte og brintperoxid er den samme, betyder det, at 1 g svovlbrinte forbruger 1 g 100 % brintperoxid Det medfører, at 3 g 35 % brintperoxid kan ilte 1,05 g svovlbrinte De seneste analyser viser, at svovlbrintekoncentrationen i vandet fra boring DGU er 0,9 mg/l eller 0,9 g/m 3, hvilket betyder, at der teoretisk skal forbruges 0,9 g 35 % brintoverilte pr m 3 Da også andre stoffer i vandet vil forbruge lidt brintoverilte, forekommer det sandsynligt, at forbruget vil ligge på 3-6 g 35 % brintperoxid pr m 3 svarende til en doseringskoncentration i vandet på 1-2 mg/l H 2 O 2 Aktor innovation vil følge doseringen med en flowswitch, hvilket er en god måde at registrere, at doseringen rent faktisk finder sted 32 Måling af svovlbrinte i vand Man vil endvidere måle sulfidkoncentrationen i det behandlede vand med en sulfid selektiv elektrode, for at sikre sig, at der er doseret nok, hvilket resulterer i, at sulfidkoncentrationen er nul Det vil ifølge COWIs praktiske erfaringer og specifikationerne for selektive sulfid elektroder ikke være muligt, da målingen skal foregå ved ph > 13 for at sikre, at vi har sulfidioner til stede Ved ph = 7-8 har vi ca 50 % svovlbrinte og ca 50 % hydrogensulfid, men ingen sulfid Derfor vil måling ved ph = 7-8 ikke kunne foretages særlig nøjagtigt, og det vil som minimum kræve at målingen foretages med en ph-kompensation Selv i det tilfælde kan det i praksis være vanskeligt at nå en måleusikkerhed på under 500 %, viser COWIs undersøgelser i en tidligere sag, hvor vi ville måle sulfid i renset spildevand fra et raffinaderi Os bekendt findes der ingen umiddelbart let tilgængelig metode til kontinuert måling af sulfid/svovlbrinte i vand Vi er bekendt med, at nogen har forsøg at uddrive svovlbrinte af vandet og man har herefter målt koncentrationen i luften Det forekommer umiddelbart som en brugbar, men meget kompliceret metode Det skal nævnes, at sulfid let kan måles med kolorimetrisk måleudstyr i området 0,02-1,00 Metoden er hurtig og let at anvende, og kan eventuel anvendes til kontrol af øjebliksprøver eller blandingsprøver af renset drikkevand Denne driftskontrol kan også foretages med en selektiv sulfidelektrode, som først kalibreres med standardopløsninger, hvorefter der måles i en vandprøve tilsat passende bufferkemikalier Denne metode er mere følsom end den kolorimetriske metode, men den er også betydelig mere tidskrævende

4 4 / 6 33 Måling af brintperoxid i vand Aktor Innovation anfører, at overskud af brintperoxid i vandet vil blive målt med en redoxmåler, så man undgår overdosering Selv om en redoxmåling ikke er særlig god til at måle større koncentrationen af brintperoxid, så vil den sandsynligvis godt kunne anvendes til den aktuelle opgave, hvor man har redoxsystemet Fe +2 /Fe +3 til stede, og det drejer sig kun om et meget lille overskud af brintperoxid Det skal dog nævnes, at redoxpotentialet er ph-afhængigt, og derfor må ph ikke variere ret meget, hvis redoxpotentialet skal kunne "omregnes" til brintperoxidkoncentration Ud fra ansøgningen fremgår det ikke helt klart, hvor på anlægget redoxmålingen skal foretages Det er COWIs vurdering, at redoxmålingen med fordel kan foregå lige efter reaktionsbassinet, før det behandlede vand blandes med vand fra andre boringer Det anføres, at redoxmåleren vil blive kalibreret med test strips, så man kan omregne redoxpotentialet til en brintperoxidkoncentration COWI har mange års erfaring i anvendelse af peroxid teststrips fra Merck De dækker koncentrationsområdet 0,2 til 25 mg/l Aflæsningsmetoden betyder dog, at der er stor relativ usikkerhed på måleresultatet, fordi aflæsningen foregår i ret store spring Derfor finder COWI ikke, at teststrips er tilstrækkeligt i denne sag, hvor der typisk skal doseres 1-2 mg H 2 O 2 pr liter, og koncentrationen efter iltningen formentlig er nede på 0,5 mg/l eller lavere Det anbefales, at man i stedet for anvender en mere nøjagtig kolorimetrisk metode fra Merck eller andet fabrikat COWI har gode praktiske erfaringer med kolorimetriske målinger af brintperoxid En kolorimetrisk metode er både billig, hurtig og nøjagtig, og den kan således sikre en mere præcis kalibrering af redoxmåleren Det skal for god ordens skyl nævnes, at man kan få en amperometrisk brintperoxidmåler, som er selektiv over for brintperoxid Måleren benytter samme princip som de fleste chlormålere i danske svømmebade Måleren er lidt dyrere end redoxmåleren og mere sensibel, men den vil formentlig være velegnet til at måle brintperoxid i drikkevand COWI har praktisk erfaring i at benytte måleren til måling af brintperoxid i spildevand, der oxideres kemisk med brintperoxid 4 Sikkerhed og risiko I ansøgningen står der, at der ikke er problemer vedrørende renheden af brintperoxid COWI er enig i denne vurdering, da doseringen af brintperoxid er så lav som ca 5 ml/m 3 Brintperoxid kan leveres i flere kvaliteter - herunder en fødevarekvalitet, hvor indholdet et sporforurening er meget lavt COWI vurderer ligeledes, at der ikke er risiko for dannelsen af giftige biprodukter ved dosering af så små mængder brintperoxid, som der her er tale om Da brintperoxid er desinficerende, vil doseringen måske ligefrem kunne reducere et eventuelt kimtal i vandet

5 5 / 6 Håndtering af brintperoxid frembyder ikke noget stort problem Forudsætter vi, at der fremover årligt skal behandles ca m 3 svovlbrinteholdigt vand fra boring DGU og en dosering på ca 5 ml 35 % brintperoxid pr m 3, bliver forbruget af 35 % brintperoxid ca 100 liter pr år Det betyder, at brintperoxid mest hensigtsmæssigt skal leveres i 20 liter plastdunke, hvor der enten kan doseres direkte fra dunkene eller fra en lille lagertank (feks 25 liter), som fyldes op efter behov fra dunkene Opbevaring af maksimalt 4 dunke er realistisk for at undgå nedbrydning af brintperoxid over tid Placering i spildbakke som anført i ansøgningen er sikkerhedsmæssigt i orden Overdosering af brintperoxid kan formentlig måles med redoxmåleren Endvidere vil iltmåleren, som nævnt i ansøgningen, også indirekte kunne anvendes til at sikre mod for stor overdosering af brintperoxid Overskydende brintperoxid spaltes til ilt og vand, som kan måles med iltmåleren Under indkøringen bør det dog nøjere undersøges, hvor store koncentrationer af brintperoxid, systemet selv er i stand til at spalte Endvidere bør redoxmålerens respons på brintperoxid i det aktuelle vand afprøves ved indkøringen Underdosering af brintperoxid kan registreres gennem for høj sulfidkoncentration i det rensede vand Problemet er imidlertid, at det er meget vanskeligt at måle sulfid kontinuert, som man har foreslået i ansøgningen Derfor er den bedste sikkerhed for, at sulfid er fjernet, at der er doseret tilstrækkelig brintperoxid, og at processen har haft tilstrækkelig reaktionstid Sulfidkoncentrationen kan som nævnt ovenfor kontrolleres ved manuelle målinger kolorimetrisk eller med sulfidelektrode Under indkøringen bør det nøje undersøges, hvor meget brintperoxid der skal doseres, samt at reaktionstiden i anlægget er tilstrækkelig til at opnå en komplet iltning af sulfid, så man kommer under grænseværdien for svovlbrinte i drikkevand på 0,05 mg/l 5 Sammenfattet vurdering og anbefaling COWI finder den planlagte løsning og ombygning på Kalvehave Vandværk god og fornuftig Litteraturen og talrige praktiske erfaringer viser, at svovlbrinte forholdsvis let kan iltes med brintperoxid Med denne løsning kan man kan nedlægge den uøkonomiske INKA-belufter, som giver et stort kalkudfældningspotentiale i vandet Man løser således på én gang to problemer: Fjernelse af sulfid og reduktion af kalkudfældningspotentialet Det er afgørende, at man kan styre doseringen af brintperoxid, så der tilsættes nok til at oxidere svovlbrinte Der må dog ikke tilsættes mere, end at systemet selv kan destruere overskud af brintperoxid, så der ikke er brintperoxid i det producerede drikkevand Lidt ekstra dosering af jernsalt kan vise sig nødvendig for at få tilstrækkelig hurtig reaktion Ifølge ansøgningen er det planlagt løbende at måle sulfidkoncentrationen i det behandlede vand med en selektiv sulfidelektrode På den måde kan man sikre sig, at der er doseret nok brintperoxid Ifølge datablade for sulfidelektroder samt ud fra COWIs praktiske erfaringer kan dette ikke lade sig gøre ved den

6 6 / 6 normale ph-værdi i vandet Tilsyneladende er der ikke nogen enkel metode på markedet til kontinuert måling af brintperoxid COWI vil derfor anbefale, at man sørger for tilstrækkelig dosering af brintperoxid Det kan kontrolleres gennem løbende måling af redoxpotentialet af det behandlede vand, ved at overvåge doseringen med en flow-switch samt ved en løbende måling af iltkoncentrationen Det er dog afgørende, at redoxmåleren er korrekt kalibreret, hvilket bedst foretages på det aktuelle vand tilsat brintperoxid Ved kalibreringen måles brintperoxid ved en hurtig og nøjagtig kolorimetrisk metode Peroxid teststrips kan bruges til en hurtig kontrol af brintperoxid i vandet, men de er efter COWIs opfattelse ikke nøjagtige nok til kalibrering af redoxmåleren Ved indkøringen skal brintperoxidforbruget fastlægges, så doseringspumpen kan indstilles til den optimale dosering Ifølge ansøgningen skal der doseres en fast mængde brintperoxid pr m 3 vand Da svovlbrintekoncentrationen i råvandet kan variere, skal doseringsmængden kunne klare selv den maksimale koncentration af svovlbrinte Ved indkøringen er det ligeledes vigtigt at undersøge, at overskud af brintperoxid fra iltningen bliver nedbrudt på anlægget (kontakt med jern(ii) og MnO 2 ), så der ikke forekommer uacceptable koncentrationer af brintperoxid i det producerede vand, som sendes ud til forbrugerne Ønskes en løbende måling og overvågning af brintperoxidkoncentrationen i det producerede drikkevand, kan det foretages med en amperometrisk brintperoxidmåler

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Vandrådsmøde i Lejre. Tirsdag d. 30-10-2012

Vandrådsmøde i Lejre. Tirsdag d. 30-10-2012 Vandrådsmøde i Lejre Tirsdag d. 30-10-2012 01/11/2012 1 Agenda tirsdag d. 30-10-2012 Kort præsentation af Vand og Teknik A/S Råvand analyse Iltning /afblæsning Trykfiltre Åbnefiltre Overvågning af iltning

Læs mere

Tilladelse til midlertidig ændring af vandbehandling med tilsætning af CO 2 på

Tilladelse til midlertidig ændring af vandbehandling med tilsætning af CO 2 på Bakkebølle vandværk v/ Vordingborg Forsyning Færgegårdsvej 3 4760 Vordingborg Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 25 00 www.vordingborg.dk Journal nr. 2012-3400 Erik Rasmussen/jmsa

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte??? Christian Schou Application manager, Grundfos GMA 1 Hvad oplever i - derude med Svovlbrinte??? 1 De gode grunde. H 2 S relaterede problem Problemer med tilstedeværelsen af H 2 S i kloaksystemer opstår

Læs mere

Anvendelse af ren ilt på vandværket. Dansk Vand Konference 2014 Af Sonsoles Quinzaños. Indhold. Teknologi og udfordringer

Anvendelse af ren ilt på vandværket. Dansk Vand Konference 2014 Af Sonsoles Quinzaños. Indhold. Teknologi og udfordringer Anvendelse af ren ilt på vandværket Teknologi og udfordringer Dansk Vand Konference 2014 Af Sonsoles Quinzaños Indhold 1. Baggrund 2. Ren ilt produktion 3. Erfaring fra de nye ren ilt anlæg 4. Fordele

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde

Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde Frederikshavn Vand A/S har lavet en vurdering af, hvilke materialer der

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling

Læs mere

Serietest LCW 510 Klor/Ozon

Serietest LCW 510 Klor/Ozon VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Serietest Princip Oxidationsmidler reagerer med diethyl-p-phenylendiamin

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. SAMN FORSYNING DRIKKEVAND Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. VAND - EN VIGTIG RESSOURCE Samn Forsyning varetager årligt indvindning, behandling

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring Vejdirektoratet Udbygning af Brande Omfartsvej Okkerundersøgelser ved grundvandssænkninger COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 www.cowi.dk Teknisk Notat

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Selektiv ionbytning af phosphat

Selektiv ionbytning af phosphat Selektiv ionbytning af phosphat Ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S 1 Almindelig ionbytning: Her fjernes alle ioner i vandet 2 Ionbytningsprincip 3 Hvad er selektiv ionbytning? Ved selektiv ionbytning

Læs mere

Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling

Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling Bo Lindhardt Chef for Vand, Nordvand og Formand for DANVA s Vandforsyningskomite Dansk vandforsyning: - simpel vandbehandling

Læs mere

Selektiv ionbytning kan fjerne nikkel i drikkevand

Selektiv ionbytning kan fjerne nikkel i drikkevand Selektiv ionbytning kan fjerne nikkel i drikkevand Ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI Dansk Vandkonference DANVA, 2. november 2011 1 Karlstrup Vandværk af 1959 Grænseværdi for nikkel i drikkevand er

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

PLEJE AF SPABAD. Gør dit bassin til det bedste

PLEJE AF SPABAD. Gør dit bassin til det bedste PLEJE AF SPABAD Gør dit bassin til det bedste Der er visse faktorer, der skal overvejes, når man kontrollerer vandet i et spabad. Der sendes kontinuerligt vand gennem spabadet, og indtaget af luft skaber

Læs mere

Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning

Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning D. 1. april 2015 Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning Indhold 1. Udrulning af blødgøring på HOFORs vandværker og ansøgning

Læs mere

Temadag om vandbehandling og korrosion

Temadag om vandbehandling og korrosion Korrosionsformer Korrosion generelt Våd korrosion Korrosion typer i fjernvarmesystemer Materiale typer og korrosion Temadag om vandbehandling og korrosion Lea Korcakova, Bioenergy and Thermal Power, COWI

Læs mere

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet 12-10-2016 Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i

Læs mere

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 3 VANDBEHANDLING 3.1 Procesidentifikation Vand anvendt til fremstilling af færdigt produkt skal være af drikkevandskvalitet. Vandbehandling har til formål at bibringe vandet denne kvalitet samt eventuelt

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Hvorfor taler vi om blødgøring af drikkevand og hvad kan du selv gøre? I Danmark lever mere end

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune Ferritslev Vandværk Administration Ådalen 27 5863 Ferritslev 6598 1905 Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune Hermed ansøges om lånegaranti overfor Kommunekredit for et lån på kr. 600.000,-

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

HORSENS VAND VANDVÆRKER

HORSENS VAND VANDVÆRKER HORSENS VAND VANDVÆRKER Vand - en vigtig ressource Horsens Vand A/S sikrer, sammen med en række private vandværker, vandforsyningen i Horsens Kommune. Drikkevandet i forsyningsområdet for Horsens Vand

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af drikkevandet. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Den ny drikkevandsbekendtgørelse,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i St. Fuglede og ved Svallerup Strand. Der har i 2014 ikke været konstateret pesticider i vores drikkevand.

Læs mere

Bekendtgørelsens område. Godkendelse af og tilsyn med svømmebadsanlæg

Bekendtgørelsens område. Godkendelse af og tilsyn med svømmebadsanlæg Udkast til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet I medfør af 7 a, stk. 1, 16, 73, stk. 1, 80, stk. 2, 92 og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Nikkel i drikkevand. Nikkel i drikkevand

Nikkel i drikkevand. Nikkel i drikkevand - Hvad er problemet? - Er nikkel farligt? - Hvordan fjernes nikkel i drikkevand? - Gode resultater med selektiv ionbytning - En simpel løsning for Karlstrup Vandværk 1 Karlstrup Vandværk af 1959 Grænseværdi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

1. Baggrund og formål

1. Baggrund og formål Notat Projekt Kunde Emne Fra Til Løbende miljørådgivning Aarhus Lufthavn Løsninger på lavt iltindhold i grundvandet - konsekvenser for miljø, egenkontrol og økonomiske overslag Rambøll Aarhus Lufthavn

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af vand til fælles vandforsyning

Ansøgning om tilladelse til indvinding af vand til fælles vandforsyning Sagsnr. Modtaget, dato: Ansøgning om tilladelse til indvinding af vand til fælles vandforsyning Ansøgning om tilladelse til vandindvinding og til udførelse eller ændring af vandindvindings- eller behandlingsanlæg

Læs mere

Syntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L)

Syntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L) Notat til metodeundersøgelse af chlorid indholdets indflydelse på COD Cr bestemmelsen ifølge DS 217: 1991. (Kirsten Stuckert i samarbejde med Jill Merry) Indledning: Når en prøves COD Cr indhold bestemmes

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

Sådan læses en vandanalyse

Sådan læses en vandanalyse Sådan læses en vandanalyse Drikkevandets hovedbestanddele: Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Jern, Fe Turbiditet Mangan, Mn Lugt og smag Bikarbonat, HCO 3 Temperatur Klorid, Cl ph 2 Sulfat, SO 4

Læs mere

Vandkvalitet i sprøjten

Vandkvalitet i sprøjten Vandkvalitet i sprøjten DLG-vækstforum, onsdag den 18. januar 2012 Michael Rose, Cheminova A/S Emner 1. Indledning 2. Vandets renhed 3. Alkalisk hydrolyse Cypermethrin og Mavrik som eksempler 4. Hårdt

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi > Hvilke metoder bruges til vandbehandling i Danmark og hvordan påvirkes drikkevandskvaliteten. Christian Stamer, Krüger A/S CS@kruger.dk

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne MINDRE KALK I VANDET Blødere vand til forbrugerne 2 Mindre kalk i vandet betyder lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg. Det giver fx en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

VINDMØLLER PÅ AVEDØRE HOLME INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende vindmøller på Avedøre Holme 2

VINDMØLLER PÅ AVEDØRE HOLME INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende vindmøller på Avedøre Holme 2 HOFOR VINDMØLLER PÅ AVEDØRE HOLME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Eksisterende vindmøller på Avedøre Holme

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Med den rette rensning kan teknisk vand i mange tilfælde helt problemfrit bruges i stedet for drikkevand og dermed kan forsyningerne både spare vandressourcer

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011.

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Indhold INDLEDNING 2 BEREDSKAB OG ANALYSEMETODER 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 6 RÅVAND 7 LEDNINGSRENOVERINGER 9 1 Indledning På BactiQuant temadagen d. 20. september

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 16 GÆRING OG LAGRING 16.1 Procesidentifikation Denne procedure omhandler gæring og lagring af øl i konventionelle tanke og i cylindrokoniske tanke (CCTer). 16.2 Teknologi- og designbeskrivelse 16.2.1 Formål

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Geokemiker, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ENVINA møde 28. nov 2012 om Jordvarme

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser Venø Vandværk Indvindingstilladelse Venø Vandværk ligger Lønningen 20, Venø. Vandværket har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til november 2014. Organisationsform Vandværket er et A.m.b.a.

Læs mere

Københavns Energi. Disposition. Forarbejdet. Vandkvalitet. Pilotprojekt - Sandfilter. Delkonklusion. Pilotprojekt Blødgøring

Københavns Energi. Disposition. Forarbejdet. Vandkvalitet. Pilotprojekt - Sandfilter. Delkonklusion. Pilotprojekt Blødgøring Dansk Bestyrelsesmøde Vand Konference 25. August 1-2. november 28 211 Københavns Energi Pilotanlæg ved renovering af Værket ved Marbjerg 1 Disposition Forarbejdet Vandkvalitet Pilotprojekt - Sandfilter

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 2 VANDKVALITET 2.1 Procesidentifikation Vand bruges under forskellige forhold i bryggerier til forskellige formål. Dette dokument beskriver, hvilke krav der (med hensyn til lovgivning og proces) bør stilles

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Fjellerad Vandværk I/S - Bestyrelsens årsberetning for 2008

Fjellerad Vandværk I/S - Bestyrelsens årsberetning for 2008 Fjellerad Vandværk I/S - Bestyrelsens årsberetning for 2008 Konstituering efter sidste generalforsamling Sidste år var der genvalg til Jesper og Svend Åge. Ved konstitueringen var der enighed om at alle

Læs mere

Vandbehandling i trykfilter

Vandbehandling i trykfilter Vandbehandling i trykfilter Af Bjarne Søes, serviceleder SILHORKO I naturligt, iltfattigt grundvand (råvand) forekommer der en række stoffer, der er uønskede i drikkevand. Målet er rent drikkevand i overensstemmelse

Læs mere

PoolManager PoolManager PRO. Funktionalitet og flot design

PoolManager PoolManager PRO. Funktionalitet og flot design PoolManager PoolManager PRO Funktionalitet og flot design Nyudviklet innovativ teknik i moderne design Made in Germany Nyd krystalklart vand hver eneste dag. Den seneste udgave af Poolmanager har gennemgået

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Rapport Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Kirsten Jensen 3. marts 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Ammoniumproblemer på danske vandværker

Ammoniumproblemer på danske vandværker Ammoniumproblemer på danske vandværker overbevisende effekt af sporstoftilsætning Florian B. Wagner*, Hans-Jørgen Albrechtsen; DTU Miljø, *flowa@env.dtu.dk Peter Borch Nielsen, Rasmus Boe-Hansen; Krüger

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk April 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4.

Læs mere

Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2015

Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2015 Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2015 Visse Vandværk A.m.b.a. www.vissevand.dk Indholdsfortegnelse Regnskabets hovedtal for 2014 Se nedenfor Regnskab kan efter generalforsamlingen ses

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere